Dato for udgivelse
18 Jun 2019 13:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 May 2019 09:30
SKM-nummer
SKM2019.315.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-346/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Overdrage, selskab, omdannede, gældsbrev, medtaget, årsrapport, ledelsespåtegning, vurderingsberetning, fejl, virksomhedsordningen
Resumé

Efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at anvende lovens regler om skattefri virksomhedsomdannelse, at alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

Skatteministeriet gjorde gældende, at et passiv i form af et gældsbrev på 900.000 kr., udstedt som delvis berigtigelse for skatteyderens personlige køb af virksomheden fra sin far, og et aktiv i form af et varmemærke og nogle opskrifter var henholdsvis et passiv og aktiver i virksomheden, der skulle have været overdraget til selskabet ved omdannelsen af virksomheden. Byretten havde givet Skatteministeriet medhold allerede fordi, byretten var enig i, at gælden skulle have været overdraget til selskabet.

Landsretten henviste til forarbejderne, hvorefter der ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der vedrører virksomheden, må tages udgangspunkt i de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden. Har virksomheden inden omdannelsen været omfattet af virksomhedsordningen, er det de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som skal overdrages til selskabet.

For så vidt angik gælden på 900.000 kr. lagde landsretten efter revisors forklaring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt til grund, at gælden ikke indgik i skatteyderens virksomhedsordning, idet revisor betragtede beløbet som A’s private gæld. Landsretten henviste også til, at skatteyderen og hans far begge havde forklaret, at der var tale om privat gæld mellem de to.

Hvad angik aktiverne lagde landsretten efter bevisførelsen til grund, at varemærket og opskrifterne, havde været ejet af skatteyderen, siden virksomheden blev etableret, også i en periode, hvor han ikke selv, men hans far, drev virksomheden. Endvidere henviste landsretten til, at det fremgik af en skønserklæring, at skønsmanden havde vurderet markedslejeværdien i 2009 og 2010 for selskabets ret til at benytte varemærket og opskrifterne til 0 kr.

Landsretten fandt det på den baggrund godtgjort, at betingelserne til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, og tog derfor skatteyderens påstand til følge.

Landsretten ændrede dermed byrettens resultat, jf. SKM2017.238.BR.

Reference(r)

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.7.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2017.238.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelsen, jr.nr. 11-03474


Parter

A

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Peter Buhl, Kirsten Thorup og Jens Røn (kst.)

Retten i Horsens har den 1. marts 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3/2012HRS, tidligere BS 150-1158/2012, SKM2017.238.BR).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at virksomhedsomdannelsen af virksomheden G1 til G2 er skattefri i henhold til virksomhedsomdannelsesloven.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og ST har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at advokatfirmaet R1 udarbejdede papirerne i forbindelse med handlen mellem ham og hans far, herunder gældsbrevet. Han startede selv virksomheden og overdrog den så først til sin mor og så sin far, der begge lånte hans varemærke, mens de drev virksomheden. Han har brugt varemærket en kort tid i England. Han har i øjeblikket planer om senere på året at bruge varemærket i forbindelse med salg af pandekagepander. Det skal ikke ske i virksomhedens regi. Med tiden har han til hensigt også at anvende varemærket i udlandet.

Stats. aut. revisor ST har forklaret, at han den 24. februar 2010 på SKATs spørgsmål om årsagen til, at virksomhedens gæld til IN var udeholdt fra omdannelsen, svarede, at det var en fejl, og at beløbet ville blive flyttet fra egenkapital til gæld. Det ville så være endt med, at gældsbrevet kom til at stå som langfristet gæld og dermed ”en slags kamoufleret stiftertilgodehavende ”, som han forklarede i byretten. Det kunne have været en brugbar løsning for A, og han havde i sit svar blot haft fokus på, at den skattefri omdannelse skulle gennemføres.

I hans opgørelse til brug for A’s virksomhedsordning og beregningen af kapitalafkast vedrørende 2008 er gælden til IN ikke medtaget.

Under ”Kapitalafkastgrundlag, ultimo” er beløbet ”Regnskabsmæssigt indestående G1” på 1.878.600 kr. sammensat af egenkapitalen fra balancen pr. 31. december 2008 i årsrapporten for 2008 på 978.600 kr. og gælden til IN på 900.000 kr. Beløbet har ingen praktisk betydning for virksomhedsordningen for 2008, da det alene skulle tjene som grundlag for beregningen af et eventuelt kapitalafkast for 2009. Det blev imidlertid ikke aktuelt på grund af virksomhedsomdannelsen. Balancens angivelse af periodens nedskrivninger på 1 mio. kr. er en modpost til de 900.000 kr. Gælden er posteret som prioritetsgæld. Han er af den opfattelse, at det er en mærkelig måde at gøre det på i årsrapporten for 2008. I øvrigt forekommer det ham også mærkeligt, at der er sammenligningstal for 2007 i resultatopgørelsen for 2008, når 2008 var det første år, hvor A drev virksomheden.

Hans opgørelse til brug for A’s virksomhedsordning sammenholdt med vurderingsberetningens oversigt over tilførte aktiver og passiver til brug for omdannelsen viser, at der som forklaret i byretten er en rød tråd mellem virksomhedens aktiver og passiver og selskabets. Han har hele tiden set de 900.000 kr. som en virksomhedsfremmed gæld, som af uransagelige grunde er kommet med i driftsregnskabet for 2008. Driftsøkonomiske regnskaber udarbejdes efter andre principper end skatteregnskaber. Alt materiale blev selvfølgelig medsendt til SKAT i forbindelse med virksomhedsomdannelsen, og han har givet alle de sædvanlige meddelelser.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at anvende lovens regler om skattefri virksomhedsomdannelse, at alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingets Skatteudvalgs betænkning over lovforslag nr. L 147 af 17. december 1998, bemærkninger til ændringsforslag nr. 2, at der ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver der vedrører virksomheden, må tages udgangspunkt i de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden. Har virksomheden inden omdannelsen været omfattet af virksomhedsordningen, er det de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som nu skal overdrages til selskabet.

Statsautoriseret revisor ST stod på vegne af A for virksomhedsomdannelsen pr. 1. januar 2009 af virksomheden G1 til G2. Landsretten lægger efter ST’s forklaring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt til grund, at gælden på 900.000 kr. ikke indgik i A’s virksomhedsordning for 2008, idet ST betragtede beløbet som A’s private gæld. A og IN har begge forklaret, at der var tale om privat gæld mellem de to.

Landsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at varemærket ”G1” og opskrifterne på pandekager, som ikke indgik i virksomhedsomdannelsen, har været ejet af A, siden virksomheden blev etableret, også i den periode, hvor han ikke selv har drevet virksomheden. Det fremgår af skønserklæringen, at skønsmanden har vurderet markedslejeværdien i 2009 og 2010 for G2’s ret til løbende at benytte varemærket og pandekageopskrifterne til 0 kr.

Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at betingelserne i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og landsretten tager derfor A’s påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 78.000 kr. til A. 70.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 8.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at virksomhedsomdannelsen af virksomheden G1 til G2 er skattefri i henhold til virksomhedsomdannelsesloven.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 78.000 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter