Dato for udgivelse
22 May 2019 10:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2019 09:05
SKM-nummer
SKM2019.266.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1914674
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Hjemsted, fusion, omdannelse, flytning, vedtægtsmæssige hjemsted
Resumé

To engelske forsikringsselskaber ønskede – på grund af Brexit – at flytte deres hjemsted til land Y1. Begge selskaber havde filialer i Danmark.

Skatterådet bekræftede efter spørgers ønske, at omstruktureringen ikke havde nogen danske skattemæssige konsekvenser.

Hjemmel

Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning)
Lovbekendtgørelse 2015-08-24 nr. 1017 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v (Fusionsskatteloven)
Lovbekendtgørelse 2016-09-06 nr. 1164 (Selskabsskatteloven)

Reference(r)

Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning) artikel 2.
Selskabsskattelovens §2, stk. 1, litra a, § 12, stk. 1, §12D og §31, stk. 2.
Fusionsskatteloven § 8, stk. 6.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.5.4.3.


Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning eller fortabelse af underskud for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE?
  3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den efterfølgende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H1 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE?
  4. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H1 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE?
  5. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at omdannelsen af H3 PLC til et Societas Ja Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE?
  6. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at omdannelsen af H3 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning eller fortabelse af underskud for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE?
  7. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den efterfølgende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H3 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE?
  8. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H3 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja
  5. Ja
  6. Ja
  7. Ja
  8. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen H er et forsikringsselskab. Med aktiviteter i flere lande yder H skadesforsikring, ulykkes- og supplerende sygeforsikring, genforsikring og livsforsikring til en forskelligartet gruppe af klienter.

H1 SE (tidligere PLC) er et Societas Europaea selskab (SE-selskab), der er registreret og skattemæssigt hjemmehørende i England. Selskabet har en grænseoverskridende autorisation til at sælge forsikringer i EU.

Selskabet driver forsikringsvirksomhed i Danmark gennem selskabets danske filial H2, filial af H1 SE, der blev stiftet i 20xx.

Den danske sambeskatning omfatter endnu en dansk filial i koncernen, H4 filial af H3 SE. Denne filial blev stiftet i 20xx.

I forlængelse af Storbritanniens EU exit i 2019 har koncernen H vurderet, at der er risiko for, at den nuværende grænseoverskridende autorisation i EU for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber vil træde ud af kraft, hvilket vil betyde, at britiske forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber i EU og dermed i Danmark ikke længere vil være i stand til at drive virksomhed på tværs af landegrænser som følge af den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden.

Dermed vil koncernens fortsatte virksomhed i Danmark efter Brexit bero på godkendelse af ny autorisation hos Finanstilsynet.

Kravene for at få en sådan filialtilladelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015 og ligner på mange måder kravene for at etablere et forsikringsselskab i Danmark. Som en generel betingelse vil Finanstilsynet kun udstede en filialtilladelse, hvis grundlaget er en international aftale, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at danske forsikringsselskaber gives samme mulighed for at etablere en filial i det pågældende forsikringsselskabs hjemland.

De britiske tilsynsmyndigheders stillingtagen til danske forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber kendes endnu ikke. For at undgå usikkerheden, som de igangværende Brexit-forhandlingerne medfører ønsker, H1 SE og H3 SE at migrere til land Y1 således, at selskaberne fortsat er i stand til at drive forsikringsvirksomhed i EU, herunder i Danmark, gennem deres eksisterende grænseoverskridende autorisationer.

Migrationen påtænkes gennemført ved at foretage en grænseoverskridende flytning af H1 SE og H3 SEs vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1. For at kunne gennemføre flytningen, er det en betingelse, at selskabsformen, anerkendes i begge lande.

På baggrund heraf blev H1 PLC og H3 PLC omdannet fra selskaber med begrænset ansvar (PLC) til Societas Europaea selskaber (SE-selskaber). Omdannelsen blev gennemført selskabsretligt ved:

  1. To tomme irske PLC-selskaber blev stiftet
  2. De irske PLC-selskaber fusionerede med henholdsvis H1 PLC og H3 PLC med de irske selskaber som de ophørende selskaber og H1 PLC/H3 PLC som det fortsættende selskab, idet H1 PLC/H3 PLC samtidig blev omdannet til SE-selskaber i forbindelse med fusionen.

Herefter påtænkes det at gennemføre en grænseoverskridende flytning af selskabernes registrerede vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1. Både H1 SE og H3 SE vil migrere fra England til land Y1 i 20xx.   

Den grænseoverskridende flytning af hovedsæde for H1 SE og H3 SE forventes gennemført 20xx både regnskabsmæssigt, skattemæssigt og juridisk.

Endvidere kan det lægges til grund for besvarelsen af anmodningen om bindende svar at:

  • Koncernen H ikke har valgt international sambeskatning.
  • Koncernen H anvender kalenderåret som regnskabsår og indkomstår.
  • H2 har et skattemæssigt underskud til fremførsel per 31. december 201x på x kr. Det skattemæssige underskud til fremførsel blev overført fra H5, filial af H6 SE til H2 i forbindelse med fusionen, der blev gennemført i 201x (med tilladelse fra SKAT).
  • H4 har et skattemæssigt underskud til fremførsel per 31. december 201x på x kr. Grundet fusionen mellem H5 og H1 SE, er det skattemæssige underskud i H4 blevet ændret fra et sambeskatningsunderskud til et særunderskud, der alene kan anvendes af H4.
  • Flytningen af H1 SE og H3 SEs vedtægtsmæssige hjemsted ikke har til formål at begå skattesvig eller skatteunddragelse, men i stedet er begrundet i et ønske om fortsat at kunne drive forsikringsvirksomhed i EU, herunder Danmark efter Brexit.
  • Selve omdannelsen af H1 PLC og H3 PLC til SE-selskaber blev gennemført i overensstemmelse med de gældende regler herfor i henholdsvis Irland og England.
  • Flytningen af vedtægtsmæssigt hjemsted for begge selskaber foretages i overensstemmelse med reglerne herfor i henholdsvis England og land Y1 og den selskabsretlige flytning af hjemsted medfører ikke en likvidation af selskaberne (H1 SE og H3 SE) og ej heller stiftelse af nye juridiske enheder.
  • Territorialprincippet anvendes i land Y1, hvilket medfører at underskud i de danske filialer ikke kan udnyttes af de Y1-landske hovedselskaber efter flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted for H1 SE og H3 SE.

[Illustration udeladt af hensyn til tavshedspligt]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Uddybende vedrørende spørgsmål 1:

H1 PLC er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a, som følge af selskabets aktivitet i Danmark gennem filialen H2. 

H1 PLC ønsker som nævnt at migrere til land Y1 for derved at sikre, at selskabet fortsat er i stand til at drive forsikringsvirksomhed i EU, herunder i Danmark, gennem den eksisterende grænseoverskridende autorisation, efter Brexit. Det er besluttet at gennemføre migrationen ved at foretage en grænseoverskridende flytning af H1 PLCs vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1. For at kunne gennemføre en sådanne flytning, er det en betingelse, at  H1 PLCs selskabsform, anerkendes i land Y1. Således er det nødvendigt, først at omdanne H1 PLC til et SE-selskab for derefter at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted. 

Da stiftelse af et SE-selskab forudsætter et grænseoverskridende element er H1 PLC blevet omdannet til et SE-selskab ved at stifte et irsk selskab, som efterfølgende har fusioneret med H1 PLC og i forbindelse hermed er blevet omdannet til et SE-selskab.

Fusionsskattelovens §15, stk. 3 handler om de skattemæssige konsekvenser af en fusion mellem to EU-selskaber. En sådan fusion har kun skatteretlig betydning i Danmark, hvis det indskydende selskab har et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark eller der er danske aktionærer, jf. Den Juridisk Vejledning (2018-1) afsnit C.D.5.4.3.

Eftersom der ikke er danske aktionærer i de fusionerende selskaber og da det kun er det modtagende selskab (H1 SE), der har et fast driftssted i Danmark (H2) vil fusionen mellem det irske selskab og H1 SE ikke få skatteretlig betydning i Danmark.

Det er således vores opfattelse at fusionen mellem det irske selskab og H1 (med sidstnævnte som det fortsættende selskab) ikke vil medføre beskatning, underskudsbegrænsning eller fortabelse af underskud for H2.

En omdannelse af et selskab til et SE-selskab giver ikke anledning til at selskabet opløses eller at der stiftes en ny juridisk enhed, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-forordningen) Artikel 37, stk. 2. Efter omdannelsen af H1 PLC til et SE-selskab vil H1 SE fortsætte med at være skattemæssigt hjemmehørende i England som et engelsk registreret SE-selskab.

Selve omdannelsen af H1 PLC til et SE-selskab medfører således ikke nogen ændringer for den danske filial H2. Alle aktiver og passiver forbliver i Danmark og forbliver ejet af samme hovedselskab som blot har ændret form fra et engelsk indregistreret PLC til et engelsk indregistreret SE-selskab.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 1 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 2

Den danske filial af H1 SE (H2) har per 31. december 201x et fremførbart underskud på x kr. Det fulde skattemæssige underskud til fremførsel kan modregnes i skattepligtig indkomst i H2 og H4 fremadrettet.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på at koncernen H i 201x gennemførte en større omstrukturering, hvorved det engelske selskab H6 SE blev fusioneret ind i H1 SE. H6 SE havde en dansk filial (H5, filial af H6 SE) som blev fusioneret ind i H2. I forbindelse med den tidligere gennemførte omstrukturering blev der anmodet om bindende svar herpå. I det bindende svar blev det blandt andet bekræftet, at de fremførbare underskud i H5, filial af H6 SE ikke blev fortabt som følge af fusionen. Således vil det fremførbare underskud i H5, filial af H6 SE fortsat kunne medregnes i H2 og H4 efter fusionen. Vi bemærker, at de skattemæssige underskud til fremførsel pr. 31. december 20xx, som er nævnt i vores anmodning om bindende svar var provisoriske, og at beløbene er blevet justeret i forbindelse med indberetning af selvangivelsen for indkomståret 20xx.

Det følger af selskabsskattelovens § 12, at hvis den skattepligtige indkomst udviser et underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de efterfølgende indkomstår. Der er ingen forskel på om en virksomhed drives i en filial eller i et datterselskab i relation til selskabsskattelovens § 12. Faste driftssteder skal med andre ord behandles på samme måde som selskaber ved anvendelsen af reglerne om fremførselsberettigede underskud.

Bestemmelserne i selskabsskattelovens §§ 12-12 D indeholder regler om fremførsel af underskud og begrænsning af adgangen til fremførsel af underskud.

Da omdannelsen af H1 PLC til et SE-selskab hverken medfører at H1 PLC opløses (likvideres), eller at der stiftes en ny juridisk enhed, sker der ikke en ændring i ejerkredsen af H2 som bør udløse underskudsbegrænsning i H2 i henhold til selskabsskattelovens § 12 D. Endvidere medfører fusionen mellem det irske selskab og H1 PLC ikke nogen ændringer for H2, da det indskydende irske selskab ikke har nogen aktiviteter i Danmark. Der sker således ikke overførsel af aktiver og/eller passiver til eller fra andre enheder.

Det er således vores opfattelse, at omdannelsen af H1 PLC til et SE-selskab ikke medfører, at det fremførbare underskud i H2 fortabes. Da H1 PLC ikke har givet uigenkaldeligt afkald på at kunne udnytte underskud fra H2 efter fusionen, vil underskud opstået efter den skattefrie fusion i H2 kun kunne udnyttes i H2 fremadrettet (hvor det fremførbare underskud opstået indtil tidspunktet for fusionen også kan udnyttes af H4).

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 2 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 3

H1 SE vil flytte det vedtægtsmæssige hjemsted og ledelsens sæde fra England til land Y1 i 201x. Det fremgår af Rådets direktiv 2009/133/EF, artikel 2, k), (samt af SE-forordningen Artikel 8, stk. 1) at flytning af vedtægtsmæssig hjemsted, er en transaktion, hvorved et SE-selskab, uden at det opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.

Det kan lægges til grund, at H1 SE efterfølgende er skattemæssigt hjemmehørende i land Y1.

Det findes ingen særlige regler i dansk skattelovgivning, om konsekvenserne for et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark, ved at det udenlandske selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra et medlemsland til et andet medlemsland.

I SKM2018.93.SR bekræftede Skatterådet, at skattemæssige underskud, der var opstået i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark, ikke fortabes ved at flytte hjemstedet for det udenlandske selskab til Danmark. I Skatterådets afgørelse blev der lagt vægt på, at: ”… der var tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medfører at der blev stiftelse af et nyt selskab i Danmark. Det er således det samme selskab, som overgår fra begrænset til fuld skattepligt.” (Vores fremhævning.)

I nærværende sag er der ligeledes tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medfører at der stiftes et nyt selskab i land Y1, ligesom der heller ikke stiftes en ny filial i Danmark.

H1 SE er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a, som følge af selskabets aktivitet i Danmark gennem filialen H2 og H1 SE vil også være begrænset skattepligtig til Danmark efter migrationen til land Y1.

Det er således vores opfattelse, at migrationen fra England til land Y1 ikke udløser dansk beskatning.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 3 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 4

Ved flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted er der tale om, at et eksisterende selskab (H1 SE) flytter fra et EU-land til et andet EU-land. Det er således det samme selskab, der eksisterer før og efter flytningen.

Det kan ligesom i foregående spørgsmål lægges til grund for Skatterådets svar, at betingelserne om flytning af hjemsted inden for EU/EØS opfyldes.

I SKM2018.93.SR bekræftede Skatterådet, at skattemæssige underskud, der var opstået i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark, ikke fortabes ved at flytte hjemstedet for selskabet til Danmark. I Skatterådet afgørelse blev der lagt vægt på, at der var tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medførte at der blev stiftet et nyt selskab i Danmark og at det således var det samme selskab, der overgik fra begrænset skattepligtig til fuld skattepligt.

I den nævnte afgørelse henvises der i øvrigt til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1988, 285, hvor Ligningsrådet bekræftede, at et grønlandsk selskab, der var begrænset skattepligtigt til Danmark og som ville flytte hjemsted til Danmark, kunne fremføre de underskud, der var konstateret under den begrænset skattepligt. Afgørelsen er imidlertid fra før reglerne om selskabsretlig flytning inden for EU/EØS, men Ligningsrådet lagde vægt på, at det grønlandske selskab var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark, og at der derfor ikke var tale om en ny stiftelse af selskabet i Danmark.

Nærværende sag adskiller sig ved, at der ikke er tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning fra en medlemsstat inden for EU til Danmark, men en hjemstedsflytning mellem to EU-lande. Det er imidlertid vores opfattelse, at konklusionen er den samme som følge af at hjemstedsflytningen ikke medfører, at der stiftes et nyt selskab i land Y1, og at der heller ikke stiftes en ny filial i Danmark.

Det er således vores opfattelse, at det skattemæssige underskud til fremførsel, der er opstået i H1 SEs danske filial ikke fortabes ved flytningen af hjemsted for H1 SE fra England til land Y1.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 4 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 5

H3 PLC er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra a, som følge af selskabets aktivitet i Danmark gennem filialen H4. 

Som nævnt ønsker H3 PLC at migrere til land Y1 for derved at sikre, at selskabet fortsat er i stand til at drive forsikringsvirksomhed i EU, herunder i Danmark, gennem den eksisterende grænseoverskridende autorisation, efter Brexit. Det er besluttet at gennemføre migrationen ved at foretage en grænseoverskridende flytning af H3 PLCs vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1. For at kunne gennemføre en sådan flytning, er det en betingelse, at H3 PLCs selskabsform anerkendes i land Y1. Således er det nødvendigt, først at omdanne H3 PLC til et SE-selskab for derefter at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted. 

Da stiftelse af et SE-selskab forudsætter et grænseoverskridende element er H3 PLC blevet omdannet til et SE-selskab ved at stifte et irsk selskab, som efterfølgende har fusioneret med H3 PLC og i forbindelse hermed er blevet omdannet til et SE-selskab.

Det er vores vurdering, at omdannelsen af H3 PLC til et SE-selskab ikke vil medføre beskatning for H4. Vi referer til vores begrundelse i spørgsmål 1.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 5 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 6

Den danske filial af H3 PLC (H4) har pr. 31. december 201x et fremførbart underskud på x kr. Grundet fusionen mellem H5 og H1 SE, kan det skattemæssige underskud til fremførsel i H4 alene udnyttes af H4 fremadrettet. Der er således tale om særunderskud.

Vi referer til beskrivelsen i spørgsmål 2 vedrørende omstruktureringerne, der blev gennemført i 2017.

Da omdannelsen af H3 PLC til et SE-selskab hverken medfører at H3 PLC opløses (likvideres), eller at der stiftes en ny juridisk enhed, sker der ikke en ændring i ejerkredsen af H4, som bør udløse underskudsbegrænsning i H4 i henhold til selskabsskattelovens § 12 D. Endvidere medfører fusionen mellem det irske selskab og H3 PLC ikke nogen ændringer for H4, da det indskydende irske selskab ikke har nogen aktiviteter i Danmark. Der sker således ikke overførsel af aktiver og/eller passiver til eller fra andre enheder.

Det er således vores opfattelse, at omdannelsen af H3 PLC til et SE-selskab ikke medfører, at det fremførbare underskud i H4 fortabes.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 6 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 7

Efter H3 PLC er blevet omdannet til et SE-selskab, vil H3 SE flytte det vedtægtsmæssige hjemsted og ledelsens sæde fra England til land Y1 i 201x.

Det er vores opfattelse, at migrationen fra England til land Y1 ikke udløser dansk beskatning, vi henviser til gennemgangen af retspraksis i spørgsmål 3.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 7 med et ”Ja”.

Uddybende vedrørende spørgsmål 8

Ved flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted er der tale om, at et eksisterende selskab (H3 SE) flytter fra et EU-land til et andet EU-land. Det er således det samme selskab, der eksisterer før og efter flytningen. Vi referer til gennemgangen af retspraksis i spørgsmål 4 og vores argumentation i forbindelse hermed.

Det er således vores opfattelse, at det skattemæssige underskud til fremførsel, der er opstået i H3 SEs danske filial ikke fortabes ved flytningen af hjemsted for H3 SE fra England til Land Y1.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsen bør besvare spørgsmål 8 med et ”Ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE (tidligere H1 PLC).

Begrundelse

På grund af Storbritanniens forventede EU exit i 2019 og de usikkerheder det har medført, ønsker koncernen H at migrere til land Y1 og drive forsikringsvirksomhed derfra.

Det er oplyst, at man i den forbindelse ønsker at foretage en grænseoverskridende flytning af H1 PLC’s vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1. For at kunne gennemføre flytningen, er det en betingelse, at selskabsformen, anerkendes i begge lande og H1 PLC er derfor blevet omdannet til SE-selskab den i 201x. Omdannelsen er selskabsretligt sket ved stiftelse af et tomt irsk PLC-selskab og efterfølgende fusion af H1 PLC og det nystiftede irske PLC selskab (det ophørende selskab).

Rådgiver har oplyst, at SE-selskabet selskabsretligt stiftes ved fusionen, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning), artikel 2, stk. 1, og der sker således ikke en efterfølgende omdannelse som nævnt i artikel 2, stk. 4.                                                                                 

H1 PLC, der er det modtagende selskab i den grænseoverskridende fusion, er begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, idet selskabet har en filial i Danmark, hvorfra selskabets aktivitet udøves.

Det indskydende selskab har ingen aktivitet i Danmark og er dermed ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Rådgiver har oplyst, at der ikke er nogen danske aktionærer.

Fusion af to udenlandske selskaber hjemmehørende i EU har alene danske skattemæssige konsekvenser, hvis det indskydende selskab er begrænset skattepligtig til Danmark i kraft af et fast driftssted eller en fast ejendom, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 3 og Juridisk Vejledning 2019-1, afsnit C.D.5.4.3.

I den konkrete situation, hvor det alene er det modtagende selskab, der er begrænset skattepligtig til Danmark, er der ikke nogen danske skattemæssige konsekvenser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning eller fortabelse af underskud for selskabets danske filial H2 filial af H1 SE.

Begrundelse

Det er oplyst, at den danske filial af H1 PLC har et skattemæssigt underskud til fremførsel per 31. december 201x på ca. x kr. Underskuddet i filialen stammer fra en tidligere dansk koncernforbundet filial af selskabet H5. H5 blev i 201x fusioneret ind i (det nuværende) H1 SE. I forbindelse med fusionen bekræftede Skatterådet, at underskud i ”den indskydende filial” ikke blev fortabt.

Rådgiver har under ”uddybende vedrørende spørgsmål 2” henvist til, at fusionen sker skattefrit.

Som udgangspunkt kan underskud fra tidligere år ikke fradrages ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse, når fusionen sker skattefrit, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Af afsnit C.D.5.2.7.3. i Den juridiske Vejledning fremgår, at bestemmelsen skal forstås således, at den også omfatter udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. Af samme afsnit fremgår videre, at ”Når et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark derfor får tilført aktiver og/eller passiver via en skattefri omstrukturering, mister det modtagende faste driftssted retten til at fremføre driftsstedets underskud efter de regler der gælder for selskaber.

Videre følger det af afsnit C.D.5.4.3, at ”FUL § 15, stk. 3 handler om de skattemæssige konsekvenser af en fusion mellem to EU-selskaber. Bortset fra eventuelle danske aktionærer har fusionen kun skatteretlig betydning, hvis det indskydende selskab har et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark.

Reglerne om underskudsfortabelse som følge af en skattefri fusion finder således alene anvendelse for begrænset skattepligtige, hvis den modtagende filial får tilført aktiver og/eller passiver via den skattefrie fusion.

Det indskydende selskab i fusionen har ingen aktivitet i Danmark og der henføres dermed ingen aktiver og/eller passiver til den danske filial i forbindelse med fusionen. Der sker således ingen underskudsfortabelse efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Det følger af selskabsskattelovens § 12, at underskud som udgangspunkt kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår.

Det følger videre af selskabsskattelovens § 12 D, at hvis mere end 50 pct. af andelene i et fast driftssted skifter ejer kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter.

Endelig følger det af selskabsskattelovens § 12 D, stk. 5, at hvis et selskab ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af andelene i et andet selskab eller filial (datterselskabet), anses ikke moderselskabet men aktionærerne i moderselskabet for at eje aktierne i datterselskabet eller filialen ved vurdering efter stk. 1.

I relation til at vurdere, om der er sket ejerskifte efter selskabsskattelovens § 12 D, er det således aktionærerne i det nuværende H1 SE (som den danske filial er en del af) – eller disses aktionærer, der anses for at eje andelene i den danske filial.

Omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) medfører således ikke nogen begrænsning af underskud efter selskabsskattelovens § 12 D, idet de aktionærer, der anses for at eje andele i den danske filial i relation til selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, forbliver de samme.

Endelig er det oplyst, at H1 SE ikke er afskåret fra at anvende underskud ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst, der er opstået i den danske filial efter fusionen. Skattestyrelsen er derfor enig i, at underskuddet ikke kan bringes til fradrag hos sambeskattede enheder i Danmark, men alene kan anvendes af den danske filial fremadrettet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt.

Skattestyrelsen bemærker, at underskud opstået i den danske filial forud for fusionen med det irske selskab ikke er begrænset efter selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., idet det er oplyst, at H1 PLC forud for fusionen har givet uigenkaldeligt afkald på at kunne udnytte underskud fra den danske filial.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den efterfølgende flytning af det vedtægtsmæssig hjemsted for H1 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE.

Begrundelse

Rådgiver har oplyst, at det kan lægges til grund, at betingelserne for flytning af hjemsted inden for EU er opfyldt og at selskabet efter flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted skattemæssigt er hjemmehørende i land Y1.

Der findes ikke nogen særlige regler, der regulerer de skattemæssige konsekvenser af flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for hverken fuldt eller begrænset skattepligtige.

Det følger af Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning), artikel 8, at ”flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person”.

Rådgiver har henvist til SKM2018.93.SR. Det bindende svar vedrører hvorvidt et skattemæssigt underskud, der er opstået i H1's faste driftssted i Danmark fortabes ved at flytte hjemstedet for H1 til Danmark. Af afgørelsen fremgår, at ”der er tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medfører stiftelse af et nyt selskab i Danmark. Det er således det samme selskab, som overgår fra begrænset til fuld skattepligt.”

Skattestyrelsen finder, at der også ved denne flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1 alene er tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medfører, at det udenlandske selskab, som det faste driftssted er en del af, opløses eller at der stiftes en ny juridisk person.

Skattestyrelsen forudsætter, at flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke medfører, at nogen aktiver eller passiver forlader dansk beskatning.

Herefter finder Skattestyrelsen, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H1 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H1 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning for selskabets danske filial H2, filial af H1 SE.

Begrundelse

Det følger af selskabsskattelovens § 12, at underskud som udgangspunkt kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår.

Det følger videre af selskabsskattelovens § 12 D, at hvis mere end 50 pct. af andelene i et fast driftssted skifter ejer kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter.

Endelig følger det af selskabsskattelovens § 12 D, stk. 5, at hvis et selskab ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af andelene i et andet selskab eller filial (datterselskabet), anses ikke moderselskabet men aktionærerne i moderselskabet for at eje aktierne i datterselskabet eller filialen ved vurdering efter stk. 1.

I relation til at vurdere om der er sket ejerskifte efter selskabsskattelovens § 12 D er det således aktionærerne i det nuværende H1 SE (som den danske filial er en del af) – eller disses aktionærer, der anses for at eje andelene i den danske filial.

Omdannelsen af H1 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) medfører således ikke nogen begrænsning af underskud efter selskabsskattelovens § 12 D, idet de aktionærer, der anses for at eje andele i den danske filial i relation til selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, forbliver de samme.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at omdannelsen af H3 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE (tidligere H4, filial af H3 PLC).

Begrundelse

I lighed med spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at omstruktureringen ikke udløser nogen dansk beskatning. Omdannelsen er selskabsretligt sket ved stiftelse af et tomt irsk PLC-selskab og efterfølgende fusion af H3 PLC og det nystiftede irske PLC selskab (det ophørende selskab).

Det indskydende selskab, som er nystiftet, har ingen aktivitet i Danmark og er dermed ikke begrænset skattepligtig til Danmark. Der er ligeledes ikke nogen danske aktionærer. Faktum er således identisk med faktum under spørgsmål 1.

Skattestyrelsen henviser i det hele til begrundelsen under spørgsmål 1.

Herefter finder Skattestyrelsen ikke, at omstruktureringen udløser dansk beskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at omdannelsen af H3 PLC til et Societas Europaea selskab (SE-selskab) kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning eller fortabelse af underskud for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE.

Begrundelse

Den danske filial har et særunderskud på x kr.

Skattestyrelsen henviser i det hele til begrundelsen under spørgsmål 2.

Med henvisning til, at det indskydende selskab i fusionen ingen aktivitet har i Danmark og der dermed ikke tilføres noget til den danske modtagende filial i forbindelse med fusionen finder Skattestyrelsen ikke, at der sker nogen underskudsfortabelse efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

For så vidt angår underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 D finder Skattestyrelsen i lighed med spørgsmål 2 ikke, at der sker ejerskifte. Der sker dermed heller ikke nogen underskudsbegrænsning efter reglerne i selskabsskattelovens § 12 D.

Idet det er oplyst, at underskuddet er et særunderskud kan det alene benyttes af den danske filial af H3 PLC til et Societas Europaea og ikke modregnes i sambeskatningsindkomsten.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at den efterfølgende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H3 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE.

Begrundelse

Rådgiver har oplyst, at det kan lægges til grund, at betingelserne for flytning af hjemsted inden for EU er opfyldt og at selskabet efter flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted skattemæssigt er hjemmehørende i land Y1.

Skattestyrelsen henviser i det hele til begrundelsen under spørgsmål 3.

Skattestyrelsen finder, at der også ved denne flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted fra England til land Y1 alene er tale om en selskabsretlig hjemstedsflytning, der ikke medfører at det udenlandske selskab, som det faste driftssted er en del af, opløses eller at der stiftes en ny juridisk person.

Skattestyrelsen forudsætter, at flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke medfører, at nogen aktiver eller passiver forlader dansk beskatning.

Herefter finder Skattestyrelsen, at flytning af det vedtægtsmæssig hjemsted for H3 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse dansk beskatning for selskabets danske filial.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for H3 SE fra England til land Y1 kan gennemføres uden at udløse underskudsbegrænsning for selskabets danske filial H4, filial af H3 SE?

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser i det hele til begrundelsen under spørgsmål 4.

Skattestyrelsen finder i lighed med spørgsmål 4 ikke, at der sker ejerskifte efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 D. Der sker dermed heller ikke nogen underskudsbegrænsning efter reglerne i selskabsskattelovens § 12 D.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med ”ja”.

 Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning)

Artikel 2

1. Aktieselskaber, jf. bilag I, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning.

2. Aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, jf. bilag II, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan tage initiativ til at stifte et SE-holdingselskab, hvis mindst to af selskaberne:

a) henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller
b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat.

3.   Selskaber efter traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-datterselskab ved at tegne aktier i det, hvis mindst to af selskaberne:

a) hører under forskellige medlemsstaters lovgivning el
b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat.

4.   Et aktieselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning.

5.   En medlemsstat kan fastsætte, at et selskab, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis det er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

Fusionsskatteloven § 15, stk. 3

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a

Stk. 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. (…)

Praksis

Juridisk Vejledning 2019-1

C.D.5.4.3 Fusion af udenlandske EU/EØS-selskaber - FUL § 15, stk. 3 og stk. 5

Indhold

(…)

FUL § 15, stk. 3 handler om de skattemæssige konsekvenser af en fusion mellem to EU-selskaber. Bortset fra eventuelle danske aktionærer har fusionen kun skatteretlig betydning, hvis det indskydende selskab har et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Fusionsskatteloven § 8, stk. 6

Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Ved fusion mellem sambeskattede selskaber kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. 2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller faste driftssted ved en skattefri omstrukturering direkte eller indirekte har modtaget aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Selskabsskatteloven § 12, stk. 1

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

Selskabsskatteloven § 12 D

Stk. 1 Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Stk. 2. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller ændring af stemmeværdien som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

  1. renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,
  2. skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
  3. udbytte efter ligningslovens § 16 A,
  4. skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
  5. de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse

  1. på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, eller
  2. hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andele i en anden forening (datterforening), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andel.

Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis aktier er blevet optaget til handel på et reguleret marked mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan dog med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at være optaget til handel på et reguleret marked, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelse af stk. 1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne er noteret på navn. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, hvis ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 5. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandele. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5 ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 2

For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international sambeskatning efter § 31 A. (…)

Praksis

C.D.5.2.7.3 Fortabelse af underskud - FUL § 8, stk. 6

(…)

Faste driftssteder

FUL § 8, stk. 6 taler om underskud "i et af selskaberne", "det modtagende selskab" mv. Bestemmelsen må naturligt forstås således, at den også omfatter udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. Faste driftssteder af udenlandske selskaber er omfattet af begrebet selskab. Det ER selskaber, selv om Danmark kun beskatter den del af det udenlandske selskabs indkomst, som henføres til det faste driftssted. Når et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark derfor får tilført aktiver og/eller passiver via en skattefri omstrukturering, mister det modtagende faste driftssted retten til at fremføre driftsstedets underskud efter de regler der gælder for selskaber.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Rådets Forordning (EF) nr. 2157/2001 (SE-Forordning)

Artikel 8

1.   Et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes til en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 til 13. Flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person.

(…)

Praksis

SKM2018.93.SR

Skatterådet bekræftede, at skattemæssige underskud, der er opstået i H1's faste driftssted i Danmark, ikke fortabes ved at flytte hjemstedet for H1 til Danmark

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 12, stk. 1

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

Selskabsskatteloven § 12 D

Stk. 1 Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Stk. 2. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller ændring af stemmeværdien som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

6) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,
7) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
8) udbytte efter ligningslovens § 16 A,
9) skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
10) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse

3) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, eller
4) hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andele i en anden forening (datterforening), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andel.

Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis aktier er blevet optaget til handel på et reguleret marked mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan dog med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at være optaget til handel på et reguleret marked, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelse af stk. 1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne er noteret på navn. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, hvis ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 5. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandele. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5 ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

Spørgsmål 5

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 6

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 7

Se under spørgsmål 3.

Spørgsmål 8

Se under spørgsmål 4.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter