Dato for udgivelse
22 May 2019 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Mar 2019 10:05
SKM-nummer
SKM2019.268.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1841406
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Vedtægtsændringer, udbytteret, afståede aktier
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået. Skattestyrelsen kunne endvidere bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier blev ophævet til en noteret aktieklasse, kunne foretages uden at dette medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 30
Aktieavancebeskatningsloven 30 (forarbejder)

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 30
Aktieavancebeskatningsloven 30 (forarbejder)

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier ophæves, ikke medfører, at aktierne i Spørger skal anses for afstået?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier ophæves til en noteret aktieklasse, kan foretages uden at dette medfører, at aktierne Spørger skal anses for afstået?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

G1-fond og G2-fond ønsker at ændre ejerstrukturen i G-koncernen, og det påtænkes derfor at gennemføre en skattefri fusion af de børsnoterede selskaber G4 (Spørger) og G3 med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 20xx med sidstnævnte selskab som det fortsættende selskab under navnet G5.

Ejerstrukturen, som den er i dag, er skitseret nedenfor:

Ejerstruktur

Den skitserede ejerstruktur nedenfor under ”Efter” illustrerer ejerstrukturen, som den vil være efter ophævelse af forlods udbytteret på noterede B-aktier, ophævelse af aktieklasser og ophævelse af tilbudspligten (se separat anmodning) og gennemførelsen af den påtænkte fusion.

Ejerstruktur efter

Fusionen af de to børsnoterede selskaber sker med henblik på at sikre fremtiden for G5 og G-koncernen.

Spørger er et børsnoteret selskab, hvor selskabets B-aktier er noteret på NASDAQ i København, mens selskabets A-aktier er unoterede. I skemaet nedenfor er de nuværende aktionærers ejer- og stemmeandele i Spørger anført.

[Skema udeladt af hensyn til tavshedspligt]

Følgende fremgår af selskabets vedtægter:

Aktieklasser

§ x): A-aktionærerne har x-antal stemmer for hvert aktiebeløb på 20 kr. B-aktionærerne har 1 stemme for hvert aktiebeløb på 20 kr.

§ x): Forhøjelse af selskabets aktiekapital med A- og B-aktier skal ved enhver kontant forhøjelse ske efter forholdet mellem de 2 aktieklasser på tidspunktet for forhøjelsen, således at A-aktionærer har fortegningsret til tegning af nye A-aktier og B-aktionærer til tegning af nye B-aktier.

§ x): A-aktier skal lyde på navn og kan kun transporteres på navn og skal noteres på navn i selskabets ejerbog, der føres af selskabet. A-aktierne er ikke omsætningspapirer. B-aktierne skal lyde på navn, og skal noteres på navn i selskabets ejerbog, der føres af J1. B-aktierne er omsætningspapirer.

B-aktierne udstedes og registreres gennem J2.

Forlods udbytteret

§ x): Til B-aktionærerne udbetales et forlods udbytte på indtil x-antal %...

§ x): Når B-aktionærerne har fået udbetalt eventuelt henstående kumulativt udbytte fra tidligere år og yderligere for det foreliggende år har fået x-antal%, udbetales dernæst til A-aktionærerne et udbytte på indtil x-antal%.

§ x): I yderligere udbytte ud over x-antal% deltager A- og B-aktierne på lige fod.

Der henvises til selskabets vedtægter.

For at gøre de kommende børsnoterede G5 aktier mere interessante for kapitalmarkederne og dermed lettere omsættelige kræver det, at:

  • den gældende forlods udbytteret på B-aktier ophæves, således at der ikke efter fusionen eksisterer B-aktier i det fusionerede selskab med forlods udbytteret.
  • den gældende opdeling af A- og B-aktier ophæves til en aktieklasse.

I G3 regi er det tilsvarende en forudsætning, at den gældende opdeling i A- og B-aktier ophæves, således at det fusionerede børsnoterede selskab, G5, alene har en aktieklasse. Der er indsendt bindende svar på vegne af G3.

I tillæg til afvikling af aktieklasserne og den forlods udbytteret vil der også ske ophævelse af tilbudspligten på aktierne i Spørger. Der er indgivet særskilt anmodning om bindende svar herom.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter praksis kan en vedtægtsændring indebære, at der er tale om afståelse af aktier, hvis vedtægtsændringen indebærer, at aktierne får en anden identitet.

Der er tale om en konkret vurdering af de faktiske forhold, og det fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.B.2.1.4.8, at der bl.a. lægges vægt på karakteren af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til aktierne, får et væsentligt andet indhold. Endvidere lægges der vægt på aktionærkredsens sammensætning, dvs. om selskabet er ejet af få aktionærer, eventuelt med et interessesammenfald eller om selskabet er ejet af mange aktionærer uden interessesammenfald.

Ændring af de økonomiske rettigheder, der er knyttet til en aktieklasse, kan indebære, at de pågældende aktier anses for afstået, da der sker en økonomisk forskydning af de økonomiske rettigheder.

Forlods udbytteret

En ophævelse af en forlods udbytteret kan ifølge Juridisk Vejledning efter en konkret vurdering gennemføres uden, at vedtægtsændringen skal sidestilles med en afståelse og generhvervelse af aktierne.

I nærværende situation er der tale om

  • ophævelse af en forlods udbytteret på indtil x-antal%,
  • der alene hviler på selskabets B-aktier, og
  • hvor A- og B aktierne deltager på lige fod ved en likvidation af selskabet, jf. § x i selskabets vedtægter.

Det kan endvidere oplyses, at forlods udbytte til B-aktionærerne kun har været aktuelt 1 gang i selskabets levetid, hvor det på selskabets generalforsamling i 20xx blev besluttet, at B-aktierne fik x-antal% i forlods udbytte svarende til 1 kr. mere i udbytte end A-aktierne.

Det er vores opfattelse, at en ophævelse af den forlods udbytteret, der påhviler B-aktierne, efter en samlet og konkret vurdering må anses for at være uvæsentlig og dermed kan tillægges mindre betydning, således at der ikke er tale om, at aktierne anses for afstået og generhvervet i forbindelse med ophævelsen. Vi har herved lagt vægt på, at:

  1. der er tale om et børsnoteret selskab med mange aktionærer,
  2. der ikke er noget interessefællesskab mellem aktionærgrupperne
  3. der ikke sker indkomstforvridning,
  4. realiteten er, at den forlods udbytteret alene har været benyttet 1 gang og med et ubetydeligt beløb, samt
  5. ophævelsen af den forlods udbytteret er forretningsmæssigt begrundet i den påtænkte fusion af de to børsnoterede selskaber, Spørger og G3,

Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets bindende svar offentliggjort i TfS 2011.93, hvor Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves, ikke kunne medføre skattemæssige konsekvenser, med henvisning til at ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Skatterådet lagde i afgørelsen vægt på, at ophævelsen af den forlods udbytteret havde minimal effekt for B-aktiernes værdi henset til størrelsen af tidligere års præferenceudbytte.

Et tilsvarende resultat nåede Landsskatteretten frem til i TfS 1993.285, der vedrørte en sammenlægning af to aktieklasser, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi, mens B-aktierne have en forlods udbytteret. Landsskatteretten bemærkede, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte disposition derfor ikke havde til formål at foretage en indkomstforvridning i mellem aktionærgrupperne.

På det grundlag er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 efter en konkret vurdering skal besvares med et ”JA”.

A- og B-aktier

En vedtægtsændring, der alene vedrører aktiernes stemmeret, f.eks. hvor der til en aktieklasse efter en vedtægtsændring knyttes stemmeret, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling, fører kun rent undtagelsesvist til, at der skattemæssigt anses at foreligge en afståelse og generhvervelse.

Det gælder ifølge Juridisk Vejledning, hvis vedtægtsændringen medfører en ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, medmindre der gælder særlige forhold.

I nærværende situation indebærer en ophævelse af de to aktieklasser ikke nogen forskydning i de økonomiske rettigheder, da ophævelsen af den forlods udbytteret ikke er en væsentlig ændring af B-aktiernes økonomiske rettigheder, da ændringen, jf. ovenfor, er uvæsentlig.

Endvidere er der tale om:

  1. et børsnoteret selskab med mange aktionærer,
  2. at der ikke er et interessefællesskab mellem aktionærgrupperne
  3. at der sker ikke indkomstforvridning, og
  4. ophævelsen af de to aktieklasser er forretningsmæssigt begrundet i den påtænkte fusion af de to børsnoterede selskaber, Spørger og G3.

Der er således ikke tale om, at ophævelsen sker af skattemæssige årsager, allerede fordi den overvejende del af aktierne er ejet af G1-fond, der kan afstå aktierne skattefrit.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM 2017.577.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor en opdeling i tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder (B- og C- aktierne var præferenceklasser i relation til likvidationsprovenu) blev ophævet, ikke medførte afståelsesbeskatning. Der kan tilsvarende henvises til TfS 1993.285, jf. ovenfor.

På det grundlag er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 efter en konkret vurdering skal besvares med et ”JA”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det ønskes bekræftet, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier ophæves samt en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier ophæves til en noteret aktieklasse, ikke har skattemæssige konsekvenser for nogle af aktionærerne i Spørger.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 30, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 30, at hvis der foretages vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse.

Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

Det fremgår af vedtægterne for Spørger, at B-aktionærerne i selskabet har ret til forlods udbytte på indtil x-antal%. Når B-aktionærerne har fået udbetalt eventuelt henstående kumulativt udbytte fra tidligere år og yderligere for det foreliggende år har fået x-antal%, udbetales dernæst til A-aktionærerne et udbytte på indtil x-antal%. I yderligere udbytte ud over x-antal% deltager A- og B-aktierne på lige fod.

Ændringen af selskabets vedtægter, hvorefter den gældende forlods udbytteret for B-aktierne ophæves, er således en økonomisk forringelse af B-aktierne udbytteret.

Rådgiver oplyser imidlertid, at forlods udbytte til B-aktionærerne kun har været aktuelt én gang i selskabets levetid, hvor det på selskabets generalforsamling i april 20xx blev besluttet, at B-aktierne fik x-antal% i forlods udbytte svarende til 1 kr. mere i udbytte end A-aktierne.

I en lignende sag offentliggjort som SKM2010.595.SR (TfS 2011, 93) var et selskabs aktiekapital opdelt i henholdsvis A-aktier og B-aktier.

Forskellen på rettighederne knyttet til aktieklasserne var, at A-aktier bar 10 gange stemmevægt, mens B-aktier havde udbyttepræferencestatus.

Selskabet havde altid udbetalt ens udbytter til de to aktieklasser i selskabet, og præferenceudbyttet havde efter det oplyste aldrig haft selvstændig betydning, idet udbyttebetalingerne langt havde oversteget præferenceudbyttet.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering af de oplyste faktiske forhold, at en ændring i B-aktiernes værdi ved en ophævelse af disse aktiers udbyttepræference, ville være minimal og ikke i praksis ville have en formueforrykkende effekt.

I nærværende sag har forlods udbytte til B-aktionærerne dog været aktuelt én gang i selskabets levetid.

A-aktierne i Spørger har forhøjet stemmevægt og A-aktionærer har fortegningsret til tegning af nye A-aktier og B-aktionærer til tegning af nye B-aktier.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører dog kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse.

I en lignende sag offentliggjort som TfS 1988, 705 LR ejede 4 brødre alle A-aktierne, 3 mio. kr., og 64 pct. af B-aktierne i et selskab med en aktiekapital på 4 mio. kr. En pensionskasse erhvervede nom. 468.000 kr. A-aktier, men i forbindelse med overdragelsen aftaltes, at nom. 452.000 kr. heraf skulle ændres til B-aktier. Herefter skulle brødrenes resterende beholdning af B-aktier ændres til A-aktier.

Ifølge vedtægterne gav hvert A-aktiebeløb på 500 kr. 10 stemmer, mens hvert B-aktiebeløb på 500 kr. gav 1 stemme. Endvidere havde A-aktionærerne forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen.

Baggrunden for at ændre aktierne fra B til A var et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning, at brødrene B 1 og B 2 var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Familien bevarede dog under hele forløbet stemmemajoriteten i selskabet.

På baggrund af de i den konkrete sag foreliggende omstændigheder kunne Ligningsrådet tiltræde, at omdannelsen af de nævnte B-aktier til A-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke skulle betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende.

Alle A-aktierne ejes dog i øjeblikket af G1-fond. Fonden ejer også B-aktier, og har sammenlagt 80,925 % af stemmerne i Spørger.

G1-fond har således flertallet af stemmerne, og ved en kapitaludvidelse har fonden mulighed for at bevare sin stemmeindflydelse i selskabet.

Ved ændringen af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A- og noterede B-aktier ophæves til en noteret aktieklasse, mister fonden sit stemmeflertal, idet fonden efter ændringen kun har 44,149 % af stemmerne svarende til den nuværende ejerandel på 44,149 % af Spørger. Fortegningsretten til A-aktier bortfalder som følge heraf.

Tre af de seks bestyrelsesmedlemmer i G1-fond, TC (formand), TK og TM er dog fra stifterfamilien, der således fortsat har indflydelse på beslutningerne i Spørger.

I en lignende sag offentliggjort som SKM2011.169.SR havde et selskabs aktiekapital hidtil været opdelt i en A-klasse og en B-klasse. B-aktierne var børsnoterede og A-aktierne var unoterede og ejet af en fond, som havde bestemmende indflydelse i selskabet.

A-aktier havde forhøjet stemmeret på 10:1 i forhold til B-aktierne. B-aktier havde fortrinsret til udbytte op til en vis procent og havde ret til dækning forud for A-aktierne i tilfælde af selskabets likvidation.

Ved vedtægtsændringerne ville selskabets A- og B-aktieklasser fremover i det hele have identiske rettigheder.

Fondens baggrund for at deltage i den planlagte kapitaltilførsel og vedtægtsændringerne var, at selskabets bankforbindelse havde fremsat krav om en kapitaludvidelse som forudsætning for at stille de nødvendige kreditfaciliteter til rådighed for selskabet. I den forbindelse havde bankerne krævet A-aktiernes stemmefordel ophævet, idet de ellers ikke ønskede at tage ansvar for kapitaludvidelsen.   

Fonden havde ikke mulighed for alene at tilføre selskabet de fornødne midler. På den baggrund ansås en sammenlægning af aktieklasserne for tvingende nødvendig. Derfor havde fonden ansøgt fondsmyndigheden om tilladelse til at stemme for, at aktieklasserne blev ophævet som led i kapitaltilførslen.

Fonden var således nødsaget til ud fra disse forretningsmæssige overvejelser at opgive sin hidtidige bestemmende indflydelse i selskabet for at kunne sikre virksomhedens overlevelse.

Skatterådet fandt, at vedtægtsændringerne ikke ville medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne og henviste i sin begrundelse bl.a. til, at formålet med vedtægtsændringen var at gøre det muligt at gennemføre en kapitaltilførsel, så selskabet kunne få de nødvendige kreditfaciliteter, at der var tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltog, at A-aktionærerne opgav deres 10:1 stemmeret, mens B-aktionærerne opgav deres fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation og at fonden og aktionærerne ikke var interesseforbundne.

Henset til at Spørger i dag er ejet af en bred kreds af investorer uden interessesammenfald samt stifterfamiliens fortsatte indflydelse på beslutningerne i fonden og det forhold, at en væsentlig del af de øvrige aktier er spredt ud på et stort antal aktionærer og den i praksis begrænsede betydning af den forlods udbytteret til B-aktionærerne bl.a. som følge af A-aktionærernes indflydelse på størrelsen af udbyttet og dermed på, om den forlods udbytteret aktualiseres samt under hensyn til omstændighederne og resultaterne i SKM2011.169.SR, SKM2010.595.SR og TfS 1988, 705 LR, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de påtænkte ændringer af selskabets vedtægter ikke medfører, at aktierne i Spørger skal anses for afstået.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 og 2 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. 124

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Forarbejder

Aktieavancebeskatningsloven 30

Foretages der vedtægtsændringer  i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

SKM2011.169.SR

I SKM2011.169.SR havde et selskabs aktiekapital hidtil været opdelt i en A-klasse og en B-klasse.

B-aktierne var børsnoterede og A-aktierne var unoterede og ejet af en Fond.

A-aktier havde forhøjet stemmeret på 10:1 i forhold til B-aktierne. B-aktier havde fortrinsret til udbytte op til en vis procent og havde ret til dækning forud for A-aktierne i tilfælde af selskabets likvidation.

Aktionærkredsen i selskabet planlagde at modernisere ejerstrukturen i selskabet således at der gennemførtes en vedtægtsændring, hvorefter de to separate aktieklasser blev slået sammen til én aktieklasse med identiske rettigheder såvel i forhold til stemmer som i forhold til økonomiske rettigheder.

De to aktieklasser ville således indbyrdes bytte formuefordele. Der ville ikke blive udbetalt noget beløb til hverken ejere af B-aktier eller ejere af A-aktier i forbindelse med vedtægtsændringen, ligesom der heller ikke ville blive indgået aftale om fortrinsstilling til den ene eller anden aktionærkreds i forbindelse med senere aktieemissioner mv.

Det eneste særlige forhold ville være, at Fonden efter den planlagte vedtægtsændring ville være tillagt en ret til at udpege et medlem af bestyrelsen så længe Fonden var ejer af 10 pct. af aktierne. Dette var efter det oplyste et krav fra fondsmyndighederne for at godkende, at Fonden kunne stemme for en ophævelse af aktieklasserne.

Fondens baggrund for at deltage i den planlagte kapitaltilførsel og vedtægtsændringerne var, at selskabets bankforbindelse havde fremsat krav om en kapitaludvidelse som forudsætning for at stille de nødvendige kreditfaciliteter til rådighed for selskabet. I den forbindelse havde bankerne krævet A-aktiernes stemmefordel ophævet, idet de ellers ikke ønskede at tage ansvar for kapitaludvidelsen.   

Fonden havde ikke mulighed for alene at tilføre selskabet de fornødne midler. På den baggrund ansås en sammenlægning af aktieklasserne for tvingende nødvendig. Derfor havde fonden ansøgt fondsmyndigheden om tilladelse til at stemme for, at aktieklasserne blev ophævet som led i kapitaltilførslen.

Fonden var således nødsaget til ud fra disse forretningsmæssige overvejelser at opgive sin hidtidige bestemmende indflydelse i selskabet for at kunne sikre virksomhedens overlevelse.

Skatterådet tilsluttede sig Skatteministeriets indstilling om, at:

” Det fremgår af praksis i Ligningsvejledningen, at en vedtægtsændring kun kan sidestilles med overdragelse af aktier, når der sker en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssiges anses for at foreligge afståelse.

I SKM2008.476.SR, hvor en fond kontrollerede et selskab, der var kommet i nød, var det nødvendigt med en sammenlægning af alle aktieklasserne. Aktieklasserne havde forskellige stemme- og økonomiske rettigheder. Skatterådet fandt ud fra det oplyste, at der ikke skete formueforskydning. I sagen blev der lagt vægt på formålet, at parterne ikke var interesseforbundne og der var tale om en generel ordning, der omfattede alle aktionærer.

Følgende fremgår af det oplyste vedr. vedtægtsændringen:

  • Formålet med vedtægtsændringen er at gøre det muligt at gennemføre en kapitaltilførsel, så selskabet kan få de nødvendige kreditfaciliteter.
  • Der er tale om en generel vedtægtsændring, hvor alle aktionærerne deltager.
  • A-aktionærerne opgiver deres 10:1 stemmeret, mens B-aktionærerne opgiver deres fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation.
  • Fonden og aktionærerne er ikke interesseforbundne.

Det er Skatteministeriets vurdering, at den fremlagte sammenlægning af aktieklasserne ikke vil medføre skattemæssige konsekvenser for aktionærerne, da der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne.

Skatteministeriet indstiller, at der svares Ja til spørgsmålet.”

SKM2010.595.LR (TfS 2011, 93)

Et selskabs aktiekapital var opdelt i henholdsvis A-aktier og B-aktier.

Forskellen på rettighederne knyttet til aktieklasserne var, at A-aktier bar 10 gange stemmevægt, mens B-aktier havde udbyttepræferencestatus.

Selskabet havde altid udbetalt ens udbytter til de to aktieklasser i selskabet, og præferenceudbyttet havde efter det oplyste aldrig haft selvstændig betydning, idet udbyttebetalingerne langt havde oversteget præferenceudbyttet.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering af de oplyste faktiske forhold, at en ændring i B-aktiernes værdi ved en ophævelse af disse aktiers udbyttepræference, ville være minimal og ikke i praksis ville have en formueforrykkende effekt.

TfS 1993, 285 LSR

Et børsnoteret selskab, hvis aktiekapital var opdelt i A- og B-aktier, klagede over en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, hvorefter ophævelse af de to aktieklasser ved en vedtægtsændring kombineret med en udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne, måtte anses for at udgøre en afståelse i skattemæssig henseende for såvel A- som B-aktionærerne. Selskabets aktiekapital på ca. 162 mio. kr. var fordelt på 34 mio. kr. A-aktier og ca. 128 mio. kr. B-aktier. 3 aktionærer ejede hver indirekte mere end 10% af selskabets aktiekapital, medens de øvrige aktier var fordelt over en bred kreds af aktionærer. Aktiernes stemmeværdi var fordelt imellem A- og B-aktier i forholdet 10:1, medens B-aktierne havde forlods ret til 8 % udbytte. Ved vedtægtsændringen skulle de to aktieklasser sidestilles, og da A-aktiernes værdi forventedes at falde væsentligt i værdi, skulle dette kompenseres ved udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne. LSR bemærkede, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte disposition derfor ikke havde til formål at foretage en indkomstforvridning imellem aktionærgrupperne. Retten fandt derfor ikke, at en vedtægtsændring som den omhandlede kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2. Retten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling. Efter de foreliggende oplysninger om de forventede kurser på aktierne efter den påtænkte vedtægtsændring, lagde retten imidlertid til grund, at derfor såvel A- som B-aktionærer var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af vedtægtsændringen, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktierne for afstået i skattemæssig henseende.

TfS 1988, 705 LR

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende:

Vil en omdannelse af B 1 's og B 2's B-aktier i aktieselskabet A til A-aktier gennem en vedtægtsændring skattemæssigt blive anset for afståelse og køb?

Omstændighederne var:

Selskab A havde en aktiekapital på nom. 4.000.000 kr., der var opdelt i nom. 3.000.000 kr. A-aktier og nom. 1.000.000 kr. B-aktier, der pr. 31. december 1987 var fordelt på følgende aktionærer:

   

A-aktier  B-aktier  I alt
B 1 750.000 159.000 909.000
B 2 750.000 159.000  909.000
B 3  750.000  159.000  909.000
B 4 750.000 159.000 909.000
M 1 0 6.000  6.000
M 2 0 3.000 3.000
Egne aktier 0 355.000 355.000
 3.000.000 1.000.000 4.000.000

De fire første aktionærer var brødre og de 2 næste medarbejdere i selskabet.

Ultimo januar 1988 afstod B 3 alle sine aktier i selskabet, mens B 4 afstod alle sine B-aktier. En pensionskasse erhvervede nom. 468.000 A-aktier, men i forbindelse med overdragelsen blev det aftalt, at på den kommende ordinære generalforsamling skulle nom. 452.000 kr. af A-aktierne tilhørende pensionskassen ændres til B-aktier, således at A-aktiekapitalen reduceres til 2.548.000 kr. og B-aktiekapitalen forhøjes til 1.452.000 kr., hvorefter aktionærkredsen skulle blive følgende:

A-aktier  B-aktier I alt
B 1  891.000  159.000 1.050.000
B 2  891.000 159.000 1.050.000
B 4 750.000 0 750.000
M 1 0 6.000  6.000
M 2 0 3.000 3.000
Pensionskassen  16.000 484.000 500.000
Andre investorer 0 150.000 150.000
0 136.000 136.000
Egne aktier 0 355.000 355.000
2.548.000  1.452.000 4.000.000

Det var herefter hensigten, at B-aktierne tilhørende B 1 og B 2 på hver nom. 159.000 kr. skulle ændres til A-aktier via vedtægtsændring, således at A-aktierne blev forøget til 2.866.000 kr. og B-aktiekapitalen blev reduceret til 1.134.000 kr.

Ifølge selskabets vedtægter gav hvert A-aktiebeløb på 500 kr. 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 500 kr. gav 1 stemme. Endvidere havde A-aktionærerne forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen.

Baggrunden for at ændre aktierne fra B til A, var et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning, at brødrene B 1 og B 2 var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Ligningsrådet svarede følgende:

På baggrund af de i den konkrete sag foreliggende omstændigheder kan Ligningsrådet tiltræde, at omdannelsen af de nævnte B-aktier til A-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende. Det er herved forudsat, at der ikke i øvrigt foretages ændring i aktieklassernes indbyrdes rettigheder.