Dato for udgivelse
24 Jun 2019 11:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Apr 2019 13:02
SKM-nummer
SKM2019.335.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Københavns byret, BS-30242/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Udgifter, købesum, købsaftale, udskudt, frikøbt, skøde,
Resumé

Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 på baggrund af et negativt privatforbrug.

Skattemyndighederne havde ved opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2008 ladet udgifterne til en ejerlejlighed, som sagsøgeren havde erhvervet i samme indkomstår, indgå med den købesum, der fremgik af købsaftalen og det tinglyste skøde, nemlig 1.583.000 kr.

Sagsøgeren gjorde derimod gældende, at han alene havde betalt 700.000 kr. for lejligheden, idet 883.000 kr. ud af den samlede købesum ifølge ham skulle gå til udskydelse af en hjemfaldspligt, der hvilede på ejendommen – hvilket imidlertid aldrig skete. Det var i sagen ubestridt, at hjemfaldspligten aldrig blev udskudt eller frikøbt.

Retten fandt, at det på baggrund af købsaftalen og det tinglyste skøde kunne lægges til grund, at købesummen for lejligheden var 1.583.000 kr. Retten fandt herefter, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at han havde betalt det fulde beløb.

Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2019-1 C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-3441411


Parter                               

A

(v/adv. Sten Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af Byretsdommer

Marie Mølsted (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. august 2018 17:25:33. Sagen vedrører opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2008 nedsættes med kr. 560.000,-.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Landsskatteretten afsagde den 22. juni 2018 kendelse i sagen. Kendelsen er sålydende:

”…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2008

500.000 kr.

0 kr.

560.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2009

500.000 kr.

0 kr.

0 kr.

 Møde

Klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde ved Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2008 og 2009 selskabet G1 ApS, cvr-nr. …11, med branchekode 999999 ”uoplyst”, og selskabets formål var investering og projektudvikling af ejendomme i Øresundsområdet. Selskabet havde startdato den 11. december 2006 og blev stiftet af klageren.

Klageren var eneejer i selskabet og var desuden administrerende direktør.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2008 og 2009 havde en omsætning på henholdsvis 0 kr. og 226.221 kr. og et resultat før renter på henholdsvis -208.494 kr. og 82.635 kr.

Klageren drev i indkomstårene 2008 og 2009 desuden selskabet G2 A/S, cvr-nr. …12, med branche kode 620200 ”konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” samt bibranche 702200 ”virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”, og selskabets formål var at yde konsulentbistand og rådgivning samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet havde startdato den 13. oktober 2005 og blev stiftet af klageren.

Klageren var eneejer i selskabet og var desuden direktør.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2008 og 2009 havde en omsætning på henholdsvis 100.451 kr. og 11.225 kr. og et resultat før renter på henholdsvis -161.320 kr. og -205.974 kr.

Selskabet G1 ApS stiftede selskabet G3 ApS, cvr-nr. …13, med branchekode 960900 ”andre personlige serviceydelser i.a.n” med startdato den 5. oktober 2010. Selskabets formål var at drive virksomhed med serviceydelser og hermed forbundet virksomhed.

Selskabet G3 ApS blev ejet af G1 ApS, og klageren var administrerende direktør.

Der er ikke modtaget regnskab for selskabet G3 ApS.

Klageren var således kapitalejer med dominerende indflydelse i de tre ovennævnte selskaber.

Herudover har klageren haft selvstændig virksomhed med fremleje af ejendom.

Klageren har desuden været registreret som ejer af og administrerende direktør i et fransk selskab, beliggende i Frankrig.

Den 23. november 2009 sendte SKAT et forslag til G1 ApS, idet SKAT ikke havde modtaget selskabets selvangivelse for indkomståret 2008. SKAT foreslog, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 blev skønsmæssigt ansat til 0 kr. efter en vurdering af selskabets indtægter og udgifter ud fra de oplysninger SKAT havde samt årsregnskab og tidligere års resultater.

I forbindelse med en gennemgang af selvangivelser for personer med dominerende indflydelse i et eller flere selskaber, hvor hovedaktionærers privatforbrug maskinelt blev beregnet til et negativt beløb, bad SKAT den 30. august 2010 klageren om en opgørelse over hans privatforbrug for indkomståret 2009.

Idet SKAT ikke kunne beregne et nøjagtigt privatforbrug for klageren som følge af manglende oplysninger om klagerens indtægts-, formue- og kapitalforhold, foreslog SKAT den 6. oktober 2010 at forhøje klagerens skatteansættelse skønsmæssigt med 500.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008 og 2009.

Den 3. november 2010 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget og forhøjede klagerens indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 skønsmæssigt med 500.000 kr. for hvert af indkomstårene.

Den 3. december 2010 bad klageren pr. mail om udsættelse med besvarelse af SKATs oprindelige henvendelser, og SKAT accepterede at genoptage skatteansættelserne, når SKAT havde modtaget det efterspurgte materiale.

Efter korrespondance mellem klageren og SKAT, fremsendte klageren den 4. april 2011 en begrundet genoptagelsesanmodning til SKAT.

Som følge af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 har SKAT indkaldt yderligere materiale ved brev af 31. november 2013.

SKAT har i den forbindelse anmodet klageren om dokumentation for mellemregningsforhold klageren og dennes selskaber imellem for indkomstårene 2007-2009, bankkontospecifikationer, i hvilke virksomheder og selskaber klageren har haft interesser, klagerens aktiviteter i udlandet og disse virksomheders og selskabers regnskaber for indkomstårene 2007-2009 samt for køb af udlejningsejendomme.

SKAT har desuden bedt om dokumentation for renteudgifter på banklån i Danmark, løn, navn og adresse på arbejdsgiver, B-indkomst og anden kapitalindkomst, lejeforhold/køb af ejendom i Sverige og Frankrig samt lånefinansiering og salg, og at ejendommen i Sverige har været beboet i ejertiden.

Herudover har SKAT bedt om regnskaber vedrørende indtægter ved udlejning af ejendomme med oplysning om de pågældende ejendommes adresser, regnskab vedrørende selvstændig virksomhed samt anmodet klageren om en forklaring på, om klageren har haft yderligere indkomst i de pågældende år.

SKAT har endvidere i forbindelse med genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 bedt om oplysninger om klagerens indkomst-, formue- og kapitalforhold for indkomstårene 2010-2012.

Klageren har den 18. december 2013 overfor SKAT oplyst, at han ikke længere har adgang til alle informationer fra 2006-2009 grundet tabt data ved computernedbrud.

Det indsendte materiale til SKAT samt klagerens forklaringer hertil kan sammenfattes som følger:

Mellemregninger

Klageren har opgjort mellemregningssaldi mellem ham selv og selskaberne G1 ApS og G2 A/S til følgende:

G1 ApS

2007

2008

2009

Primo

0 kr.

0 kr.

269.200 kr.

Ultimo

0 kr.

269.200 kr.

238.783 kr.

Difference

0 kr.

-269.200 kr.

30.417 kr.

 

G2 A/S

2007

2008

2009

Primo

934.597 kr.

22.290 kr.

209.461 kr.

Ultimo

22.290 kr.

209.461 kr.

359.226 kr.

Difference

912.307 kr.

-187.171 kr.

-149.765 kr.

Total         912.307 kr. -456.371 kr. -119.348 kr.

Klageren har forklaret, at disse tal er taget fra selskaberne G1 ApS og G3 A/S’s officielle årsregnskaber, der er indsendt til den nuværende Erhvervsstyrelse, og som har været gennemgået hos SKAT.

Klageren har desuden forklaret, at han havde et tilgodehavende primo 2007 på 934.597 kr. i G2 A/S, hvilket fremgår af selskabets årsregnskab for 2006.

Klageren har i denne forbindelse oplyst, at han ikke har adgang til sine gamle konti fra 2006 og 2007, men at beløbene er dokumenterede via officielle og underskrevne årsregnskaber, der ligeledes har været genstand for gennemgang hos SKAT.

Klageren har desuden fremlagt erklæringer fra G1 ApS og G2 A/S, hvoraf selskaberne bekræfter, at mellemregningerne med klageren for 2007-2009 var som ovenfor anført. Erklæringerne er underskrevet af klageren som eneejer af selskaberne og dateret den 3. marts 2014.

Klageren har ligeledes overfor SKAT fremlagt en udspecificeret opgørelse over G1 ApS og G3 A/S’s primo- og ultimosaldi for indkomstårene 2008 og 2009:

G1 ApS

G2 A/S

2008

2009

2008

2009

Primo saldo

0,00 kr.

269.200,00

kr.

22.290,00 kr.

209.461,00 kr.

Løn

200.000,00 kr.

-124.000,00

kr.

Udlæg, diverse

9.200,00 kr.

23.151,00

kr.

13.417, 42 kr.

18.266,00 kr.

Ind-/udbetaling

60.000,00 kr.

14.000,00

kr.

173.753,58 kr.

120.500,00 kr.

Udlæg, ITudstyr

10.999,00 kr.

Sum

269.200,00 kr.

182.351,00

kr.

209.461,00 kr.

359.226,00 kr.

Ultimo saldo

269.200,00 kr.

182.351,00

kr.

209.461,00 kr.

359.226,00 kr.

Difference

0,00 kr.

0,00 kr.

0,00 kr.

0,00 kr.

Af årsberetninger for selskaberne G1 ApS og G2 A/S er mellemregningssaldi opgjort til følgende:

31.12.2007 31.12.2008 31.12.2009  31.12.2010  31.12.2011 31.12.2012
G1 ApS 0 kr.  269.200 kr.  182.351 kr.  322.357 kr. 322.357 kr.  0 kr.
G2 A/S -22.290 kr.  209.461 kr.  359.227 kr.  1.163.098 kr.  782.262 kr. -
Total -22.290 kr.  478.661 kr.  541.578 kr.  1.485.455 kr.  1.104.619 kr.  0 kr.

Der er således forskel på de beløb, som klageren har oplyst og de beløb, som fremgår af selskaberne G1 ApS og G2 A/S’s årsregnskaber.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren indsendt årsregnskab for G2 A/S for regnskabsåret 2005-2006, hvoraf det fremgår, at der var en mellemregning med aktionæren (klageren) på 934.597 kr.

Klageren har samtidig indsendt årsrapporter for G1 ApS for indkomståret 2007 og for G2 A/S for indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren har desuden overfor SKAT fremlagt udskrift af Finanskontokort for indkomståret 2008, der viser mellemregningssaldoen mellem G2 A/S og klageren, der pr. 31. december udgjorde 209.461,45 kr.

Aktiviteter i udlandet (Frankrig)

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2006 købte anparter i et fransk selskab for ca. 3.500 kr., og at han ikke har modtaget udbytte af anparterne.

Klageren har desuden oplyst, at han ikke har haft personlig indkomst eller personligt ejerskab af en ejendom i Frankrig, og at hans anpartsejerskab i det franske selskab derfor ikke har haft noget at gøre med den omtalte ejendom.

Klageren har herudover i mail af 28. marts 2014 oplyst til SKAT, at han ikke på daværende tidspunkt havde købt lejlighed i Frankrig, selvom det af Folkeregisteret fremgår, at han bosatte sig i Frankrig i indkomståret 2012.

Det fremgår af en historik over klagerens bopæl, at han har boet på følgende adresser siden indkomståret 2006:

Adresse   Myndighed  Gældende fra Gældende Til Adressestatus
Frankrig  Y3  31/8-2012    Udrejst

Y1-adresse, Y3  

Y3 1/4-2010 31/8-2012

Y2-adresse, 

Y4-by  1/10-2009 1/4-2010

Y5-adresse

Y3 23/6-2008 1/10-2009

Sverige

Y3 1/7-2006 3/6-2008 Udrejst/indrejst

Renteudgifter

Klageren har specificeret renteudgifterne for indkomstårene 2007-2009 til følgende:

2007

2008

2009

Indberettet af bank

8.399 kr.

19.156 kr.

30.551 kr.

F1-bank boliglaan

84.007 kr.

79.868 kr.

0 kr.

F2-bank Billaan

8.426 kr.

8.129 kr.

0 kr.

Pantebrev IA (vedr. Y6-adresse)

0 kr.

0 kr.

30.000 kr.

Total

100.832 kr.

107.153 kr.

60.551 kr.

Selvangivet

100.832 kr.

107.154 kr.

60.551 kr.

Difference

0 kr.

-1 kr.

0 kr.

Klageren har til SKAT fremsendt årsudskrifter fra F1-bank pr. 31. december 2007 og 31. december 2008 vedrørende boliglån med en saldo på henholdsvis 2.400.000 SEK og 0 SEK, hvoraf også renteudgifterne fremgår.

Herudover har klageren til SKAT fremsendt årsudskrift fra F3-finans pr. 31. december 2008 vedrørende billån, hvoraf det fremgår, at saldoen var på 0 SEK og renteudgifter var på 8.430 SEK.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en mail dateret den 20. marts 2014, hvoraf det fremgår, at F2-bank solgte billånet til F3-finans i indkomståret 2010, men at ingen af bankerne kan fremskaffe dokumentation for lånet. I mailen bekræfter F3-finans dog, at billånet var der i indkomståret 2007.

Udlejning

Klageren har over for SKAT oplyst, at han har lejet sit sommerhus ud og har fremlagt en opgørelse for indkomståret 2009, hvoraf følgende fremgår:

Y6-adresse.

2009

Lejeindtægt                                               58.890 kr.

Forbrug                                                        4.136 kr.

Sum                                                            63.026 kr.

Bundfradrag                                               -7.000 kr.

Sum                                                            56.026 kr.

Fradrag 40 %                                            -22.410 kr.

Total                                                           33.616 kr.

Selvangivet                                                33.616 kr.

Difference                                                           0 kr.

Klageren har overfor SKAT som dokumentation på udlejning fremlagt udskrift for lejeindtægt på 58.890 kr. og forbrug på 4.136,60 kr. for indkomståret 2009, som samtidig viser, at udlejningen skete gennem udlejningsfirmaet G7.

Løn

Klageren har opgjort sin lønindtægt for indkomstårene 2007-2009 til følgende:

2007

2008

2009

G2 A/S

210.000 kr.

0 kr.

0 kr.

G1 ApS

0 kr.

200.000 kr.

76.000 kr.

Fri bil 225.934

-

-

56.484 kr.

Fri telefon

-

3.000 kr.

3.000 kr.

Total

210.000 kr.

203.000 kr.

135.484 kr.

Selvangivet

210.000 kr.

203.000 kr.

135.484 kr.

Difference

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at beløbene ovenfor fremgår af selskaberne G2 A/S og G1 ApS’s årsregnskaber for de pågældende indkomstår.

Klageren har desuden overfor SKAT oplyst, at det er aftalt med selskaberne, at han selv indberetter løn til SKAT og betaler skat.

Som dokumentation har klageren overfor SKAT fremlagt erklæringer fra G1 ApS og G2 A/S, hvoraf det bekræftes, at klageren selv indberetter sin lønindkomst og selv afholder alle skatter direkte til SKAT. Erklæringerne er underskrevet af klageren som ejer af selskaberne og er dateret den 3. marts 2014.

B-indkomst

Klageren har specificeret sin B-indkomst for indkomstårene 2007-2009 til følgende:

2007

2008

2009

Fri telefon

307 kr.

0 kr.

0 kr.

Total

307 kr.

0 kr.

0 kr.

Selvangivet

6.307 kr.

9.000 kr.

0 kr.

Difference

-6.000 kr.

-9.000 kr.

0 kr.

Klageren har hertil overfor SKAT oplyst, at han ikke har mulighed for at fremlægge dokumentation for denne indkomst.

Regnskab vedrørende selvstændig virksomhed

Klageren har udspecificeret virksomhedens resultat for indkomståret 2009 således:

Y1-adresse                                                  2009

Lejeindtægt                                           35.000 kr.

Ejendomsskat                                        -2.450 kr.

Total                                                      32.550 kr.

Selvangivet                                            26.802 kr.

Difference                                               5.748 kr.

Klageren har i den forbindelse overfor SKAT oplyst, at han ikke kan fremskaffe dokumentation for alle fradragene.

Lejlighed i Sverige

Klageren har fremlagt dokumentation for, at andelslejligheden beliggende i Sverige er købt omkring den 1. august 2006 for 3 mio. SEK.

Af købsaftalen ”Överlatelseavtal – Bostadsrätt” fremgår det, at der skulle betales 300.000 SEK i udbetaling (handpenning) den 10. august 2006 og 2.700.000 SEK på tiltrædelsesdagen.

Klageren har kun fremlagt side 1 af 3 af købsaftalen, og dokumentet er hverken dateret eller underskrevet af køberen (klageren) eller sælgeren af lejligheden.

Der er herudover fremlagt årsudskrifter fra F1-bank pr. 31. december 2007 og 31. december 2008 vedrørende boliglån med en saldo på henholdsvis 2.400.000 SEK og 0 SEK, hvor også renteudgifterne på boliglånet fremgår.

Klageren har over for SKAT oplyst, at han har beboet lejligheden og har været registreret i Folkeregisteret på adressen, hvilket er dokumenteret via et bilag over registreringsadresser for klageren fra Skatteministeriet.

Klageren har samtidig fremlagt en salgsaftale, der er dateret den 5. september 2008, men den indeholder ikke nogen underskrift fra hverken sælger (klageren) eller køberen.

Det fremgår af salgsaftalen, at klageren har solgt lejligheden for 3.400.000 SEK, og at køber skulle betale 340.000 kr. i udbetaling (handpenning) og 3.060.000 SEK kontant på tiltrædelsesdagen.

Bil

Klageren har over for SKAT oplyst, at han købte en bil, VW, reg.nr. …Q, i indkomståret 2007 og solgte den igen i indkomståret 2008. Både ved køb og salg af bilen det skete det hos en forhandler.

Klageren har hertil oplyst til SKAT, at købesummen udgjorde ca. 260.000 SEK, og at salgssummen udgjorde ca. 200.000 SEK.

Klageren har fremlagt mail fra F3-finans, der har overtaget billånet fra F1-bank, hvori banken bekræfter, at lånet var der i indkomståret 2007, og at det ikke er muligt at fremlægge dokumentation for udgiften, da banken ikke ligger inde med udskrifter fra indkomståret 2007, og at F1-bank ikke længere har oplysningerne.

Privatforbrug

Klageren har opgjort sit privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009 til henholdsvis 510.215 kr. og 347.687 kr.

Klageren har for indkomståret 2008 og 2009 beregnet sit privatforbrug ud fra følgende:

2008  2009
Beregning ekskl. ejendomme Debet  Kredit   Debet  Kredit
Formue primo, ægtefælle 1   515.089 kr.  2.043.567 kr.
Skat: Indbetalinger, ægtefælle 1 (jf. R75) 65.136 kr.  2.731 kr.
Overskydende skat, ægtefælle 1 (jf. R75) 45.561 kr.
Skattepligtig indkomst kr,  82.477 kr. 103.695 kr. 
Selvangivelsen, ægtefælle 1
(-/+) efter AM-bidrag
Diverse poster 2.414 kr. 13.006 kr. 3.969 kr. 6.910 kr.
Formue ultimo, ægtefælle 1

2.043.567 kr.

1.190.437 kr.
Subtotal 1

2.111.117 kr.

656.133 kr.

1.197.137 kr.

2.154.172 kr.

I alt 1

-1.454.984 kr.

957.035 kr.

Ejendomme

Lejlighed Sverige (inkl. renovering)

699.570 kr.

Ejendomsværdi, salg

1.600.000 kr.

Ændring i EV

700.000 kr.

Salgspris

1.950.000 kr.

Ejendomsværdi, køb

2.300.000 kr.

1.860.000 kr.

Købspris

1.583.000 kr.

2.300.000 kr.

Pantebrev

122.000 kr.

300.000 kr.

Refusion

883.000 kr.

Subtotal 2

1.583.000 kr.

4.004.570 kr.

4.600.000 kr.

4.110.000 kr.

Total 1 (subtotal 1 + subtotal 2)

3.694.117 kr.

4.660.703 kr.

5.797.137 kr.

6.264.172 kr.

I alt 2

966.586 kr.

467.035 kr.

Mellemregning firmaer

Difference primo/ultimo 

456.371 kr.  

119.348 kr.

Total 2 (subtotal 2 + mellemregning)

4.150.488 kr.

4.660.703 kr.

5.916.485 kr.

6.264.172 kr.

I alt 3 

510.215 kr. 

347.687 kr.

SKAT har i første omgang opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009 til henholdsvis -1.238.935 kr. og 433.528 kr. på baggrund af de foreliggende oplysninger om klagerens indkomst og formue.

Det bemærkes, at G1 ApS og G2 A/S’s statustal, som fremgår af årsberetningerne indleveret til Erhvervsstyrelsen, og oplysninger om salg af klagerens ejendom i indkomståret 2008 er integreret i SKATs privatforbrugsberegninger.

Klageren har i mail af 6. januar 2011 overfor SKAT oplyst, at han i indkomståret 2008 købte ejendommen Y5-adresse til 1.583.000 kr. og i indkomståret 2009 købte ejendommen Y6-adresse, hvortil der blev udstedt et privat pantebrev til klageren på 300.000 kr.

Klageren har til SKAT indsendt skødet på ejendommen Y5-adresse indgået mellem klageren, som er køber af ejendommen, og sælgeren.

Det fremgår af tinglyst skødet, at købesummen var på 1.583.000 kr., der berigtigedes med en kontantpris på 578.000 kr., at udskydelsesbeløb til hjemfaldspligt var på 883.000 kr., og at der samtidig blev udstedt et sælgerpantebrev på 122.000 kr.

Skødet er ikke underskrevet af hverken køber eller sælger, men er dateret den 19. juni 2008.

Klageren har i mailen af den 6. januar 2011 overfor SKAT forklaret, at underskuddet i indkomståret 2008 skyldes, at beløbene på 883.000 kr., som vedrører refusion ved hjemfaldspligt, og 122.000 kr., som vedrører sælgerpantebrevet, ikke er opgivet som lån, hvilket betyder, at SKATs beregnede underskud herefter bør være et overskud på 267.000 kr.

Klageren har desuden overfor SKAT fremlagt pantebrevet på 300.000 kr. vedrørende ejendommen Y6-adresse, hvoraf følgende fremgår:

”Pantebrevet forrentes og afdrages fra 01.04. 2009 gennem en fast årlig rente på 11% af hovedstolen, hvoraf 10% p.a. af det til enhver tid værende skyldige beløb er rente, medens resten er afdrag. Den årlige ydelse betales over 4 terminer hver 1/4., 1/7., 1/10. og 1/1. med kr. 8.250,00.

Første gang 1/7-2009 betales kr. 8.250,00.”

Pantebrevet er ikke underskrevet eller dateret, men der er dog indført 2009 under datoen.

Klageren har i mailen af 6. januar 2011 til SKAT forklaret, at dette skulle medføre, at der for indkomståret 2009 var et overskud.

Klageren har til SKAT indsendt et regneark over indgående poster på klagerens bankkonto i F4-bank for indkomstårene 2006 og 2007, samt personrapporter på klageren udskrevet den 12. januar 2012 og 11. april 2014.

Klageren har samtidig indsendt selskabsrapporter, alle dateret den 11. april 2014, for G1 ApS for indkomstårene 2008-2012, G2 A/S for indkomstårene 2009-2012 og G3 ApS for indkomstårene2010/2011-2012.

Den 9. januar 2012 fremsendte SKAT et brev til klageren om tilsigelse til udlægsforretning i forbindelse med restskat for 2008 og 2009, B-skat for 2011, rest-AM-bidrag for 2008-2010, aconto AM-bidrag for 2010 og 2011 på samlet 668.493 kr., inklusiv gebyrer og retsafgift.

SKAT har givet henstand med betalingen og bekræftet dette til klageren efter skrivelsen om udlægsforretning.

Den 23. juni 2012 traf SKAT afgørelse vedrørende G2 A/S, hvormed selskabets momstilsvar blev forhøjet med 103.550 kr. for perioden 1. juli 2011-31. december 2011, som konsekvens af, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på 2 stk. fakturaer.

Den 24. april 2014 udsendte SKAT forslag til afgørelse, hvoraf det fremgår, at klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt blev forhøjet med 500.000 for hvert af indkomstårene 2008 og 2009, svarende til afgørelsen af 3. november 2010.

Den 19. maj 2014 sendte klagerens repræsentant et brev til SKAT, hvori han gjorde indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse.

Den 1. juli 2014 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med udsendt forslag af 24. april 2014.

Efter udsendt sagsfremstilling har klagerens repræsentant indsendt en underskrevet salgsaftale dateret den 5. september 2008 for klagerens salg af lejligheden i Sverige til et beløb på i alt 3.400.000SEK.

Hertil har repræsentanten indsendt en vejledende kursliste fra F5-bank for september 2008, hvoraf kurserne for DKK og SEK fremgår.

Repræsentanten har desuden indsendt en udskrift af det endelige skøde for køb af ejerlejligheden på adressen Y5-adresse. Heraf fremgår, at klageren har købt ejerlejligheden til en pris på 1.583.000 kr. med overtagelse den 23. juni 2008. Skødet er underskrevet af både klageren og sælger og dateret den 25. juni 2008.

På retsmødet den 15. december 2017 i Landsskatteretten valgte rettens medlemmer at udsætte afgørelsen, som følge af de udokumenterede oplysninger om hjemfaldsforpligtelsen for lejligheden Y5-adresse.

Repræsentanten har den 15. december 2017 fremsendt tingbogsattesten for ejerligheden Y5-adresse, hvoraf det fremgår, at hjemfaldsforpligtelsen stadigvæk er gældende samt deklarationen for hjemfaldsforpligtelsen vedrørende denne ejerlejlighed Repræsentanten har den 12. januar 2018 fremsendt underskrevet købsaftale den 4. august 2006 for den svenske lejlighed.

Repræsentanten har endvidere fremsendt endelig skøde for salget af lejligheden Y5-adresse, hvoraf det fremgår, at ejerligheden blev solgt for en købesum på 1.950.000 kr. Der er ikke deponeret en sum vedr. hjemfaldsforpligtelsen.

Repræsentanten har tillige fremsendt en underskrevet købsaftale af henholdsvis den 11. og 12. juni 2008 vedrørende klagerens køb af ejerlejligheden Y5-adresse. Det fremgår af købsaftalens punkt 16., at: købesummen udgør 1.583.000 kr. Af betingelser nr. 1. fremgår det endvidere, at:

"Udskydelsesbeløbet til hjemfaldspligten (883.000 kr.) deponeres på købers konto medfrigivelse direkte til køber. Dvs. at de 883.000 ikke overføres til sælger."

Det fremgår endvidere under berigtigelse, at handlen berigtiges af køber selv.

Af afsnittet om hjemfaldspligt ligeledes under punkt 16 i købsaftalen fremgår det, at:

"Køber er bekendt med, at der på ejendommen hviler en hjemfaldsforpligtelse, hvorefter kommunen er berettiget til at købe ejendommen. Køber er orienteret om reglerne herfor, herunder om opgørelse af erstatningen, hvorefter der sker refusion af både grundkøbesummen og en vis bygningsværdi, og har modtaget en kopi af den tinglyste refusion. Køber er blevet gjort opmærksom på, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på ejendommen.

Det er aftalt, at køber selv udskyder hjemfaldsforpligtelsen jvf. individuelle vilkår afsnit 1."

Repræsentanten er af den opfattelse, at beløbet på 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen ikke kan anses for at være betalt i indkomståret 2008.

Ejerlejligheden Y5-adresse blev den 2. oktober 2008 vurderet til 2.300.000 kr.

Klageren har efterfølgende solgt ejerlejligheden for 1.950.000 kr. den 1. april 2009.

Der er fremsendt tingbogsattest, hvoraf det fremgår, at servitutten om hjemfaldsforpligtelsen stadigvæk er gældende for ejerlejligheden.

SKAT har på baggrund af den fremsendte dokumentation beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009 til henholdsvis -358.154 kr. og 201.205 kr.

En specifikation af klagerens formue primo og ultimo indkomståret 2008 er nu af SKAT opgjort til følgende:

bil1


Klagerens privatforbrug for indkomståret 2008 har SKAT nu opgjort ud fra følgende beregninger:

tab2

tab3

 

SKAT har opgjort følgende specifikation af klagerens formue primo og ultimo indkomståret 2009 til følgende:

bil2

tab5

tab6

 

tab7

 

Samlet kan de selvangivne oplysninger fra klageren og SKATs privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2007-2012 opgøres således:

Indkomståret

Selvangiven indkomst

Udlejning (kap.indkomst)

Virksomheds-resultat

Løn

Privatforbrug

2007

71.819 kr.

210.000

kr.

809.155 kr.

2008

65.981 kr.

203.000

kr.

-358.154 kr.

2009

90.713 kr.

33.616 kr.

26.802 kr.

135.484

kr.

201.205 kr.

2010

-34.722 kr.

25.212 kr.

14.105 kr.

3.000 kr.

771.115 kr.

2011

-57.535 kr.

19.644 kr.

282.816 kr.

2012

43.843 kr.

77.315 kr.

50.000

kr.

583.521 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 500.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008 og 2009.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”SKAT finder den foreliggende dokumentation for mangelfuld og utilstrækkelig som dokumentation for dine indkomst-, formue- og kapitalforhold.

De foreliggende oplysninger om tilgodehavender og hævninger i dine selskaber er ej heller dokumenteret.

Aktiviteter i udlandet foreligger uoplyste ligesom pengebevægelser foreligger udokumenterede.

Du har ikke besvaret SKATs henvendelser vedrørende dine selvangivelser for indkomstårene 2010-2012, hvorfor SKAT ikke har truffet afgørelse i disse sager p.t.

SKAT har ikke med indsigelsen modtaget materiale for dine selskaber, herunder regnskaber for nævnte selskab i Frankrig, som kunne underbygge og dokumentere pengebevægelser dig og selskaberne imellem.

SKAT har ikke p.t. tilskrevet selskaberne (de danske) om materiale.

Da der således er stor usikkerhed om din formue (aktiver og passiver), kapitalbevægelser, herunder indskud/tilgodehavende primo 2007 kr. 934.597 i G2 A/S, din aktivitet i udlandet samt indkomstforhold i øvrigt anses selvangivelserne for ikke behørige, hvorefter SKAT kan foretage skatteansættelsen efter skøn.

SKAT skal henvise til vedlagte specificerede privatforbrugsopgørelser, hvor der også er taget hensyn til tilgodehavender i dine selskaber, jf. årsberetningerne (selskaberne har kalenderårsregnskab). Der forekommer store udsving i privatforbrugene årene imellem, hvilket indicerer, at disse er fejlbehæftede, grundet manglende oplysninger og dokumentation for aktiver- og passiver m.m.

SKAT har derfor fastsat de skønnede tillæg som et umiddelbart skøn over indkomsten, herunder nævnte foreliggende oplysninger fra Kammeradvokaten omkring aktiviteter i udlandet.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Med klagen følger årsberetning for G2 A/S for 1. regnskabsår (2006: perioden 13. oktober 2005 til 31. december 2006).

Heraf fremgår bl.a. under:

Aktiver:

Debitorer

1.198.380 kr.

Passiver:

Mellemregning aktionær

934.597 kr.

Klager anfører i sin klage under pkt. 1 – mellemregninger – citat: ”Samtlige pengestrømme er nøje oplyst af klageren/pågældende virksomheder ---”.

SKAT bemærker hertil, at der ikke foreligger dokumentation for pengestrømme endsige dokumentation i øvrigt.

SKAT har ikke p.t. tilskrevet selskaber, som klager dominerer.

(…)”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagerens repræsentants supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(…)

SKAT skal dog henlede opmærksomheden på, at der er tale om skønsmæssige indkomstansættelser, hvor de foreliggende oplysninger fra klager ikke dokumenterer indkomst- og formueforhold i tilstrækkeligt omfang til at beregne et nøjagtigt privatforbrug.

Opmærksomheden henledes også på årsrapporterne for selskaberne, herunder om indgangsværdier og mellemregninger medklager.

Som tidligere udtalt foreligger mellemregningsforhold, herunder aktiver og passiver, ikke dokumenteret.

(…)”

SKAT har efterfølgende indsendt yderligere materiale i sagen og er kommet med følgende bemærkninger hertil:

”(…)

  • Vedrørende mail fra Kammeradvokaten:

SKAT har ved telefonsamtale den 20. november 2013 rettet telefonisk henvendelse til Kammeradvokaten v/ØJ, som fremkom med følgende oplysninger:

A har et fransk ”interessentskab” ved navn G4.

Firmaet er startet i 2006/2007, hvor A sammen med JJ ejede 50/50. JJ gik personlig konkurs i 2009, hvor A formegentlig har købt den anden halvdel.

Fransk advokat (samarbejder med Kammeradvokaten) har ikke formået A til at komme med regnskaber vedrørende G4, som ejer ejendommen ”Y7” i Frankrig og hvor A’s far (KM) efter det oplyste er registreret på.

Ej heller dokumentation for firmaets indtægter og udgifter har A givet til franske advokat.

A var på generalforsamlingen i august måned 2013, hvor A/dennes far blev anmodet om at fremsende mødereferat. Dette er ikke modtaget (20/11-2013).

(…)”

Efter modtagelsen af repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen og yderligere materiale, har Skatteankestyrelsen bedt SKAT om en udtalelse, særligt for så vidt angår gældsposter og ejendomsavance ved salg af lejlighed i Sverige. SKAT er kommet med følgende udtalelse hertil:

”(…)

Vedr. ejendomskøbet ”Y5-adresse”. pr. 12. juni 2008

SKAT har ikke ved privatforbrugsberegningen for indkomståret 2008 indregnet de nævnte kr. 883.000 og kr. 122.000 i alt kr.1.005.000.

Vedr. ejendomskøbet – ”lejlighed i Y8-by, Sverige”.

SKAT har ikke ved privatforbrugsberegningen for indkomståret 2008 indregnet den oplyste avance dkr. 736.000.

Beregnet privatforbrug for indkomståret 2008 udgør herefter:

Foreliggende beregning

-     1.238.935

Tillagt (hjemfaldspligt 883.000 + pantebrev 122.000)

1.005.000

Tillagt (ejendomsavance)

736.000

Beregnet privatforbrug herefter

502.065

Vedr. ejendomssalget ”Y5-adresse”. pr. 31. marts 2009

SKAT har ikke ved privatforbrugsberegningen for indkomståret 2009 indregnet en del af salgssummen, der kan henføres til hjemfaldspligt og pantebrev.

Såfremt samme beløb som for 2008 lægges til grund udgør privatforbrug for indkomståret 2009:

Foreliggende beregning

433.528

Fratrukket (hjemfaldspligt 883.000 + pantebrev 122.000)

-     1.005.000

Beregnet privatforbrug herefter

-     571.472

Vedr. ejendomssalget ”lejlighed i Y8-by, Sverige”

Efter det oplyste fra klagers repræsentant er der et overskud på ca. 1 mio. sv.kr. før salgsomkostninger.

Den oplyste ejendomsavance ved salget af ejendommen i Y8-by, Sverige, herunder køb, lånoptagelse og indfrielse af lån, foreligger ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang efter SKAT’s vurdering.

SKAT kan endvidere henvise til kontrolbilag ”R75” for indkomståret 2008, hvoraf fremgår 2 nye lånekonti:

X1

gæld pr. 31/12 2008

kr.

450.693

X2

gæld pr. 31/12 2008

kr.

6.878

Endvidere banklån

X3

gæld pr. 31/12 2008

kr.

76.616

(primo kr.

1.876)

Privatforbruget for indkomståret 2007 foreligger beregnet til kr. 871.875. Heri indgår bankindestående på 2 nye konti:

X4

indest. pr. 31/12 2007

kr.

202.345

X5

indest. pr. 31/12 2007

kr.

132.026

Endelig skal bemærkes, at der ikke for SKAT har foreligget dokumentation for pengetransaktioner, herunder bankkontospecifikationer, indskud i selskaber (se spec. over mellemregning med G2 A/S, hvor der indskydes kr. 377.313 i december 2008, heraf kr. 206.690 pr. 31. december.

Hvorvidt forøgelsen af banklån i 2008 er medgået til privat forbrug, køb af aktiver, indfrielse af lån (evt. vedr. den solgte ejendom i Y8-by, Sverige) m.m. foreligger ikke oplyst. Såfremt lån er anvendt til køb af aktiver/indfrielse af lån i udlandet (Sverige) vil dette påvirke privatforbruget i 2008 i nedadgående retning.

SKAT har fremsendt en supplerende udtalelse af 22. januar 2018 på baggrund af den fremsendte dokumentation fra klagerens repræsentant, hvoraf det fremgår:

”I forbindelse med retsmødet den 15/12 2017 blev der fremsat nye udokumenterede oplysninger i et sådan omfang at landsskatteretten udsatte sagens afgørelse, således at klager kunne fremsende dokumentation og redegørelse for de faktiske forhold.

Skatteankestyrelsen fremsender de indkomne dokumenter ved mail af 16/1 2018 og anmoder herefter SKAT om en supplerende udtalelse samt opgørelse af et privatforbrug for indkomstårene 2008 og 2009.

Udtalelsen skal fremsendes senest 30/1 2018.

Baggrund.

Der er fremsendt redegørelse og købsskøde samt hjemfaldsklausul for ejendommen Y5-adresse.

Klager har trods anmodning herom ikke fremsendt skøde og / eller slutseddel for salget af ejendommen.

Ejendommen Y5-adresse.

 

Ejerlejligheden er anskaffet den 25/6 2008 således:

Kontant                                                         1.583.000,- kr.

Udbetaling (*)                                                 -883.000,- kr.

Pantebrev med forfald 31/12 2009                      -122.000,kr.

Betalt kontant                                                    -578.000,kr.

(*) Dette beløb udgør hjemfaldsdeklarationen af 1/7 1937 – hjemfald i 2020 med mindst 5 års varsel – hvis ikke varsel afsendt forlænges hjemfaldstidspunktet med 10 år og fremdeles.

Der er ikke p.t. fremsendt varsel – hvorfor hjemfaldstidspunktet tidligst indtræder i 2030.

Ejendommen (ejerligheden) er vurderet pr. 2/10 2008 til 2.300.000,- kr.

Der er ikke umiddelbart fundet interessesammenfald mellem sælger og køber der kan forklare den lave handelspris i forhold til vurderingen. Sælger har ligeledes behandlet hjemfaldsforpligtelsen som en udgift i sin avanceopgørelse, således at beløbet på 883.000,- kr. ikke indgår i handelsprisen.

Ejendommen er afstået den 31/3 2009 således: Kontant 1.950.000,- kr.

Klager har trods anmodning herom ikke fremsendt slutseddel / skøde hvoraf overdragelsesaftalen fremgår – der er alene henvist til tingbogsoplysningerne hvoraf salgssummen fremgår.

Ifølge vurderingssystemet er handlen indberettet som kontant udbetaling på det nævnte beløb – der er ikke fremsendt dokumentation for de faktiske pengestrømme i den anledning – SKAT kan således ikke umiddelbart konkluderer om det anførte beløb er inkl. eller eksl. Hjemfaldsforpligtelsen.

Da ejendommen er vurderet pr. 1/10 2009 til 1.600.000,- kr. antager SKAT at det anførte beløb skal reduceres med 883.000,- kr. på tilsvarende måde som ved klagers anskaffelse i 2008.

SKATs indstilling skyldes at der ikke er fremsendt slutseddel / skøde i forbindelse med afståelsen samt dokumentation for de faktiske pengestrømme.

Klager har været tilmeldt adressen 23/6 2008 til 1/10 2009, hvorfor en evt. avance er skattefri med henvisning til ejendomsbeskatningslovens § 8 stk. 1.

Privatforbruget 2008.

Formue primo 2008.

Andelslejlighed i Y8-by er dokumenteret ved slutseddel.

Anskaffet den 10/8 2006 for          3.000.000,- s.kr.

Kurs 31/12 2007 78.92                 2.367.600,-    kr.

Gæld vedrørende andelslejligheden 2.400.000,- s.kr.

Kurs 31/12 2007 78.92                  1.894.060,-    kr.

Formuen udgør herefter primo 2008    966.325,-   kr.

Privatforbruget er tidligere opgjort uden hensyntagen til salg af andelslejligheden i Y8-by samt regulering af hjemfaldsforpligtelsen på ejerlejligheden Y5-adresse.

Andelslejligheden er dokumenteret solgt ved slutseddel.

Afstået den 12/9 2008 for                  3.400.000, s.kr.

Kurs 78,34                                          2.663.500,- kr.

Gælden i andelslejligheden anses for indfriet til kursværdien primo, idet der alene er fremsendt kontoudskrifter der viser saldo primo og ultimo.

Regulering af privatforbruget i forbindelse med købet s ejerligheden Y5-adresse fremgår af privatforbrugsopgørelsen – hvor SKAT skønner handelsomkostningerne til 25.000,- samt stempelafgift på 14.000,- kr.

Privatforbruget for indkomståret 2008 bliver herefter positivt med 524.846,- kr.

Der er således ikke grundlag til den skønsmæssige forhøjelse med udgangspunkt i et negativt privatforbrug.

Privatforbruget 2009.

Ejerlejligheden Y5-adresse er solgt i 2009 angivet med et kontant beløb på 1.950.000,- kr.

Da der ikke er indsendt slutseddel / skøde for afståelsen, samt i øvrigt ikke er indsendt dokumentation for den faktiske pengestrøm ved afståelsen, indstillet SKAT at der reguleres for hjemfaldsforpligtelsen på tilsvarende måde som ved klagers anskaffelse.

Dette bevirker at privatforbruget for indkomståret 2009 bliver negativt med -681.795,- kr.

I det omfang at der konkret er modtaget den fulde afståelsessum vil privatforbruget være positivt med 201.205,- kr.

SKAT indstiller at ansættelsen for 2009 forhøjes skønsmæssigt med 1.200.000,- kr. således at privatforbruget er af tilsvarende størrelse som i 2008.

SKAT har fremsendt en yderligere supplerende udtalelse af 16. marts 2018, hvoraf det fremgår:

”I forbindelse med den tidligere fremsendte supplerende udtalelse har klager den 19/2 2018 fremsendt bemærkninger hertil.

Problemstillingen er således nu alene, hvorledes hjemfaldsforpligtelsen skal indgå i såvel købet som salget af ejendommen Y5-adresse.

En hjemfaldsklausul på en ejendom afspejler sig alene i prisen på ejendommen, således at prisfastsættelsen sker på baggrund af tidsperspektivet og tilbagekøbsværdien – hvilket ses at være gældende i klagers tilfælde når der ses på vurderingen pr. 2/10 2008 og normal prisfastsættelsen på ejendomsmarkedet i Y3 (der er sjældent af ejendomme blev handlet under den offentlige vurdering).

Et andet kendetegn er at påvirkningen af handelsværdien bliver større når tidspunktet for hjemfaldsforpligtelsen er nærmere handelstidspunktet. Påvirkningen er afhængig af klausulens indhold og udskydelsesmuligheder.

Den pågældende hjemfaldsforpligtelse fremgår af en deklaration af 1/7 1937, og med mulighed for hjemfald den 1/4 2020, og hvis kommunen ikke gør klausulen gældende 5 år før, udskydes hjemfaldstidspunktet 10 år.

Det bemærkes at Y3’s Kommune har oplyst at de på nuværende tidspunkt ikke har gjort klausulen gældende – d.v.s. at hjemfaldstidspunktet tidligst er 1/4 2030.

Handelsværdien i forhold til klausulen og vurderinger kan opgøres således:

Handel 15/4 1991      tinglyst handelssum 460.336,- kr. vurdering 550.000,- kr.

Svarende til 84% af vurderingen.

Handel 15/6 2008      tinglyst handelssum 1.583.000,- kr. vurdering 2.600.000,- kr.

Svarende til 68% af vurderingen

Handel 1/4 2009        tinglyst handelssum 1.950.000,- kr. vurdering 2.300.000,- kr.

Svarende til 85% af vurderingen

SKAT har således ændret opfattelse i forhold til den tidligere fremsendte supplerende udtalelse, som der derfor bør ses bort fra.

Indkomståret 2009.

Salget af ejendommen Y5-adresse er dokumenteret ved hjælp af den endelige skøde, hvoraf det fremgår at klager har modtaget 1.950.000,- kr. kontant. Klager går samtidigt opmærksom på at det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation for den faktiske pengestrøm i forbindelse med salget.

Det kan dog konstateres at køber af ejendommen i forbindelse med handlen har optaget et kreditforeningslån som i overvejende grad kan dække den oplyste handelspris – SKAT finder herefter det sandsynliggjort at klager har modtaget den angivne handelspris kontant, uanset at klager ikke har kunne dokumenterer den faktiske pengestrøm.

Ejendomshandlen i 2009 er i øvrigt foretaget på normale vilkår, når der henses til at der er en hjemfaldsklausul på ejendom uden fast hjemfaldstidspunkt (udskydes automatisk indtil kommunen gør hjemfaldsklausulen gældende indenfor de angivne frister).

Vurderingen udgjorde pr. 2/10 2008    2.300.000,- kr.

Handlet pr. 1/4 2009                           1.950.000,- kr.

Der anses således at være taget hensyn til, at der påhviler en hjemfaldsklausul på ejendommen.

Ud fra disse forudsætninger vil privatforbruget 2009 være positivt med 201.205,- kr., hvilket indstilles godkendt idet der ikke foreligger andre indikationer i sagen, på at dette privatforbrug skal være højere.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling om at den skønsmæssige forhøjelse på 500.000,- kr. frafaldes.

Indkomståret 2008.

Købet af ejendommen Y5-adresse er aftalt med en tinglyst købesum på 1.583.000,- kr. jf. det endelige skøde og med overtagelse 23/6 2008.

Det fremgår af skødet, at en del af købesummen erlægges med 883.000,- kr. med følgende ordlyd ”Udskydelsesbeløb til hjemfaldspligt – jf. købsaftale af 11/6 2008 pkt. 16 og 18.1.2”

At hjemfaldsforpligtelsen skal indgå som en betaling for en del af købesummen, findes at være uklar, idet en hjemfaldsklausul alene vil påvirke selve handelsprisen, som det netop er sket i forbindelse med klagers afståelse af ejendommen i 2009, og som beskrevet ovenfor.

Ejendommens værdi er i skødet oplyst til at være 2.600.000,- kr.

Købesummen er aftalt til 1.583.000,- kr.

Hermed allerede givet nedslag i købesummen 1.017.000,- kr.

Dette nedslag bliver således yderligere forøget med de nævnte 883.000,- kr. hvis beløbet alene indgår som et beregningskomponent, for at kunne opnå et større kreditforeningslån.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsen sagsfremstilling, at det nævnte beløb på 883.000,- kr. skal indgå i privatforbruget som en betaling.

Klager har ikke kunne fremlægge dokumentation for de faktiske pengestrømme samt den nævnte købsaftale som er nævnt i skødet.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsen sagsfremstilling, at der alene tages udgangspunkt i, at ejendommens samlede købesum er afholdt / betalt.

Konsekvens for privatforbruget set i forhold til de tidligere udsendte opgørelser, fremgår af efterfølgende afsnit.

Indkomståret 2008

Tidligere beregnet privatforbrug             524.846,- kr.

Regulering af ikke anerkendt refusion af

Hjemfaldsforpligtelse                             -883.000,- kr.

Privatforbrug herefter                            -358.154,- kr.

Privatforbruget bør således skønnes i samme størrelsesorden som beregnet for 2009, hvorfor SKAT er enig med Skatteankestyrelsen at det tidligere udmeldte skøn nedsættes.

Indkomståret 2009

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen at skønnet frafaldes, da privatforbruget nu kan opgøres til et positivt beløb på det nævnte 201.205,- kr.

Privatforbruget.

Privatforbruget 2008 og 2009 sammenlignet med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 12/9 2017 indeholdende SKATs tidligere opgørelser, og med de nu foreliggende og indsendte dokumentationer og redegørelser:

tab8 

tab9

Formue primo specificeret (1):

tab10 

Formue ultimo specificeret (2):

tab10 

tab11

Specificeret opgørelse af privatforbruget fremgår af bilag til udtalelsen.

tab13 

tab14

Formue primo specificeret (1):

tab15 

tab16

Formue ultimo specificeret (2):

 tab17

 tab18

 Specificeret opgørelse af privatforbruget fremgår af bilag til udtalelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 nedsættes med hver 500.000 kr.

Subsidiært med et lavere beløb fastsat af Landsskatteretten.

Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Klageren har til støtte for sin principale påstand anført følgende:

”(…)

ll. skønsmæssige ansættelser – generelt;

De påklagerede ansættelser er af indklagede fastsat skønsmæssigt, idet indklagede er af den opfattelse, jf. den påklagede afgørelse side 11 -12, at den foreliggende dokumentation er mangelfuld og utilstrækkelig.

Klageren er ikke enig heri, idet klagerens økonomiske forhold (også) for de pågældende år er fuldt ud belyst i de af klageren udarbejdede selvangivelser og foretagne indberetninger.

Klageren har derudover besvaret samtlige indklagedes henvendelser, ligesom klageren fuldt ud har fremsendt det dokumentationsmateriale, som indklagede har anmodet om, idet det bemærkes, at der er dokumenter, som indklagerede har anmodet om, der ikke findes.

lll. skønsmæssige ansættelser – de enkelte punkter i den påklagede afgørelse;

Til de enkelte punkter i den påklagede afgørelse bemærkes følgende:

Ad. pkt. 1 mellemregninger (bilag 1, side 9); indklagede anfører, at indklagede mangler dokumentation for pengestrømmene fra, respektive til, klagerens virksomheder samt dokumentation for indskud/tilgodehavende i G2 A/S på 934.597,- primo 2007.

Samtlige pengestrømme er nøje oplyst af klageren/de pågældende virksomheder og er indeholdt i den påklagede afgørelse på side 4 & 5.

Pengestrømmene er derudover dokumenterede såvel af klageren som af dennes virksomheder.

Indskuddet i klagerens virksomhed G2 A/S udgjorde som oplyst primo 2007 kr. 934.597,-.

Indskuddet blev foretaget af klageren i perioden oktober 2005 – 31. december 2006, dvs. lang tid før de ansættelser som nærværende sag vedrører.

Indskuddet er dokumenteret i form af årsrapport for G2 A/S for 2007, der er vedlagt indklagedes redegørelse af 19. maj 2014 (bilag 2) som bilag.

Til yderligere dokumentation herfor vedlægges generalforsamlingsgodkendt og revideret årsrapport for G3 A/S for 2005/2006 (bilag 3), hvori indskuddet er medtaget i balancen i årsrapporten på side 9.

Ad. pkt. 2 aktiviteter i udlandet (Frankrig); dette punkt omfatter køb af anparter i et fransk selskab.

Indklagede har stedse benævnt dette forhold som ” aktiviteter i udlandet”.

Forholdet dækker helt præcist købet af anparter i et fransk selskab. Købesummen for anparterne udgjorde kr. 3.500,-. Klageren har ikke modtaget udbytte af anparterne.

Det er klagerens opfattelse, at købet af disse anparter, henset til købesummen på 3.500,-, ikke påvirker klagerens skattepligtige indkomst af nogen nævneværdig størrelse, hvorfor købet af anparterne ikke berettiger til en skønsmæssig ændring af klagerens skattepligtige indkomst.

Ad. pkt. 3 renteudgifter; på trods af overskriften vedrører dette punkt dokumentation for købsrespektive salgspris for en bil, som klageren købte i 2007 og solgte i 2008.

Den pågældende bil benyttede klageren mens han var bosat i Sverige. Bilen er ikke i sig selv skatterelevant.

Bilen var lånefinansieret. Renteudgifterne for et lån optaget til brug for finansiering af købet af bilen er oplyst og dokumenterede.

Klageren modtog først den 24. april 2014 meddelelse fra indklagede om, at indklagede ønsker kopi af købsrespektive salgsaftale for bilen.

Klageren opbevarer ikke disse dokumenter længere, hvorfor anmodningen blev besvaret med at bilen blev købt for ca. 260.000,- svenske kr. og solgt for ca. 200.000,- svenske kroner. Bilen havde registrerings nr. …Q og er af mærket VW.

Det er fremdeles klagerens opfattelse, at tilvejebringelse af købs- og salgsaftalen er uden betydning for sagens afgørelse, med bemærkning om, at indklagedes anmodning herom fremsættes 6 år efter salget.

Ad. pkt. 5 løn; dette punkt er identisk med punktet anført ovenfor under pkt. om mellemregninger, hvortil henvises.

Ad. pkt. 8 lejlighed i Sverige; dette punkt vedrører klagerens køb, respektive salg af en beboelseslejlighed i Y8-by.

Købet/salget af lejligheden er ikke selv skatterelevant.

Indklagede har modtaget samtlige ønskede oplysninger om renteudgifter i forbindelse med lejligheden.

Indklagede har modtaget købsaftalen for købet.

Kopi af købsaftalen for salget af klagerens tidligere lejlighed i Sverige vedlægges som bilag 3.”

I forbindelse med SKATs udtalelse er klageren kommet med følgende bemærkninger den 17. december 2014:

”(…)

F.s.v.a dokumentationen fastholdes det som anført, at den mellemregning der fremgår af G2 A/S’s årsregnskab for 2006, er korrekt.

Det bemærkes hertil på ny, at det pågældende regnskab er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, at regnskabet er revideret af statsautoriseret revisor PH, og at årsregnskabet er forsynet med en blank revisionspåtegning.

Det er på denne baggrund tæt på det uanstændige, når Skat lakonisk anfører, at klageren ”ikke har fremlagt dokumentation”.

Det nævnte regnskab skal naturligvis lægges til grund for sagens afgørelse, med bemærkning om, at Skat end ikke har besværet sig med at oplyse, på hvilke punkter Skat mere præcist mener, at der mangler dokumentation, eller hvad konsekvensen heraf i øvrigt skulle være.

(…)

Ad. pkt. 2 aktiviteter i udlandet (Frankrig); i tilslutning til det i klagerens 1. indlæg herom anførte, oplyses det, at det franske selskab som klageren ejer anparter i, er selskabet G4, reg. nr. …14, Frankrig. Selskabet har ikke aflagt regnskaber.

Den pågældende selskabsform – et SCI, dvs. et société civile immobiliére – findes ikke i dansk ret, men er selskab med begrænset hæftelse, der har til formål at eje fast ejendom.

Der er således ikke – som fejlagtigt anført af Kammeradvokaten – tale om et I/S.

Klageren ejer 50 anparter i G4, som han i 2006 købte for 500 euro, dvs. ca. kr. 3.500,-.

Klageren ejer stadig anparterne.

Klageren har ikke på noget tidspunkt modtaget udbytte eller andet afkast fra G4.

Som følge af det anførte, påvirker hverken købet eller ejerskabet af anparterne i G4 klagerens årsopgørelse for 2008 og/eller 2009.

Ad. SKATs begrundelse/privatforbrugsopgørelser; som begrundelse for de påklagede indkomstforhøjelser har SKAT anført, at SKAT ikke mener, at klagerens indkomstmæssige forhold er dokumenterede, at klageren ikke har redegjort for sine aktiviteter i udlandet, og at klagerens privatforbrugsopgørelser har store udsving.

Som det fremgår af klagerens indlæg og de nu fremlagte bilag, har klageren nøje redegjort for sine økonomiske forhold i de år, som klagen vedrører, dvs. årene 2008 & 2009.

Klagerens – som det anføres – udenlandsaktiviteter, har bestået i køb af nogle anparter for ca. kr. 3.500,-, samt køb og salg af en brugt bil og lejlighed i en periode, hvor klageren boede i Sverige.

Der er nøje redegjort for disse ”bevægelser”, der ikke har nogen nævneværdig indflydelse på de indkomstår, som sagen vedrører.

Endelig f.s.v.a opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008 meddelte klageren tilbage i januar 2011 sine kommentarer til Skat, jf. e-mail herom, der fremlægges som bilag 6.

Som det fremgår heraf, blev der da opnået enighed om, at klagerens privatforbrug opgjort efter SKATs principper – udgør (afrundet) kr. 2670.00,- og ikke, som det fejlagtigt fremgår af bilaget til den påklagede afgørelse, (afrundet) kr. – 1,29 mio.

Klagerens privatforbrug for 2008 & 2009 udgør således (afrundet) kr. 267.000,- og kr. 433.500,-.

Skat har (uvist af hvilken årsag idet sagen vedrører 2008 & 2009) i afgørelsen opgjort klagerens privatforbrug for 2007 til 872.000,-, for 2010 til kr. 771.100,- for 2011 til kr. 2982.800,-, og for 2012 til kr. 583.500,-

Henset til at klageren er selvstændig er de anførte udsving ikke i sig selv mærkværdige, idet det bemærkes, at Skats anbringende om at store udsving i privatforbrugene årene imellem skulle indikere, at disse er fejlbehæftede, er udokumenteret.

Heller ikke SKATs bemærkninger om klagerens privatforbrug kan derfor begrunde den påklagede skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomster.”

Klageren er yderligere kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(…)

Den nu af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse for 2009 udviser et privatforbrug på (afrundet) kr. 433.500,-.

Et privatforbrug af den pågældende størrelse berettiger ikke i sig selv til en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Klagerne er derimod ikke enig i den opgørelse af klagerens privatforbrug for 2008 som SKAT nu har udarbejdet, der udviser en meget betydeligt negativt privatforbrug.

Hertil bemærkes følgende:

Opgørelse af klagerens privatforbrug fra den 1. juli 2014 er udarbejdet af [SKATs sagsbehandler] fra Skat.

Samme [SKATs sagsbehandler] udarbejdede i efteråret 2013, da klagesagen blev behandlet for SKAT, ligeledes en privatforbrugsopgørelse for 2008 for klageren.

Denne opgørelse er fremlagt som underbilag 2 til sagens bilag og bærer overskriften påført med håndskrift ”Vedlagt brev af 21/11-2013 fra SKAT”.

I opgørelsen fra efteråret 2013 er klagerens privatforbrug for 2008 opgjort til (afrundet) kr. 465.000,-.

Denne opgørelse, der som nævnt også er udarbejdet af [SKATs sagsbehandler], fra SKAT, blev til, efter at klageren og [SKATs sagsbehandler] lang tid før, nemlig januar/februar 2011 da indgående havde drøftet opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008.

Klageren redegjorde da for en række poster, der skal indgå i opgørelsen, jf. e-mail fra klageren til [SKATs sagsbehandler] af den 6. januar 2011 der er fremlagt som bilag 6.

Der blev da opnået enighed imellem parterne om opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008 jf. bilaget fra november 2013, der som nævnt udviser et privatforbrug for 2008 (afrundet) kr. 465.000.

Skat kan ikke nu, adskillelige år efter, uberettiget og helt uden begrundelse ændre privatforbrugsopgørelsen og benytte denne – forkerte – opgørelse som argumentation for forhøjelsen af klagerens indkomst.

Som anført udviser klagerens korrekt opgjorte privatforbrug, opgjort af SKAT selv, et privatforbrug for klageren i størrelsesordenen kr. 465.000,- for 2008.

Et privatforbrug i denne størrelsesorden berettiger ikke i sig selv nogen forhøjelse af klagerens indkomst.

(…)”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs nye oplysninger i sagen og udtalelse hertil:

”(…)

lll. G4 – ejerforhold; som tidligere oplyst ejer 50 klageren anparter i G4.

Ligeledes som oplyst købte klageren disse anparter i 2006 for 500 euro, dvs. ca. kr. 3.500,-.

Klageren ejer stadig anparterne.

Klageren har ikke købt de anparter i G4, der oprindeligt blev købt af JJ (nu) under konkurs.

Disse anparter ejes således af JJ’s konkursbo.

lV.G4 – årsregnskaber; under fransk ret er et SCI ikke forpligtet til at aflægge årsregnskaber.

Klageren ser imidlertid gerne, at der udarbejdes årsregnskaber for selskabet.

Selskabet råder imidlertid ikke over midler til at betale en revisor for at udarbejde regnskaber.

På denne baggrund har klageren tilbudt medkurator i JJ’s konkursbo, advokatfirmaet R1, at udgifterne ved at udarbejde årsregnskab afholdes af anpartshaverne i forhold til deres ejerandele i selskabet.

Dette har Advokatfirmaet R1 på trods af talrige forespørgsler herom fra klageren ikke svaret på.

Det er dette forhold, der er årsagen til, at der ikke er udarbejdet årsregnskaber for SCI’et.

(…)”

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”Med hensyn til det udarbejdede forslag til afgørelse, tiltræder min klient naturligvis Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for indkomståret 2009.

Min klient er derimod ikke enig i forslaget f.s.v.a. indkomståret 2008.

Et væsentligt moment i sagen, således som denne nu foreligger oplyst, er opgørelsen af klagerens privatforbrug for indkomståret 2008.

(…)

Jeg bemærker for en ordens skyld, at jeg på min klients vegne forbeholder mig, at gøre gældende at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ikke har hjemmel til egenhændigt, at forhøje min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 fra de kr. 500.000,-, som SKAT har truffet afgørelse om, til de kr. 1,5 mio., der nu fremgår af sagsfremstillingen. Jeg bemærker i samme retning, at SKAT end ikke har nedlagt påstand herom.

(…)”

Hertil har klagerens repræsentant yderligere bemærket:

”(…)

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen som rekursinstans ikke – jf. reformatio in pejus – er berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for 2008 ud over det beløb, som SKAT har forhøjet indkomsten med,”

Klagerens repræsentant er fremkommet med yderligere følgende bemærkninger:

Påstand 1) klagerens skattepligtige indkomst for 2008 privatforbrugsopgørelsen; til SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug for 2008 bemærkes det, som klageren talrige gange har påpeget overfor SKAT, at opgørelsen er mangelfuld derved, at denne ikke medtager indtægter ved klagerens salg af en andelslejlighed i Y8-by.

Til det anførte kommer, at betalingen/berigtigelsen af købesummer for ejerlejligheden belliggende Y5-adresse, som klageren erhvervede i 2008, ikke er korrekt medtaget i SKATs privatforbrugsopgørelse.

Ad. salg af andelslejlighed belliggende i Y8-by; ved købsaftale af den 5. september 2008 overdrog klageren andelslejlighed nr. 1 i G5 769608-7688, beliggende Y9-adresse til LM, Y10-adresse, jf. købsaftale (”överlåtelseavtal”) af 5. september 2008, der fremlægges som bilag 12.

Som det fremgår af bilaget, blev købesummen aftalt til svenske kr. 3, 4mio.

På tidspunktet for salget var det lån, som klageren optog til brug for finansiering af købet af andelslejligheden nedbragt til (afrundet) svenske kr. 2,4 mio., jf. hertil den påklagede afgørelse (bilag 1), side 7, ad. Punkt 8.

Klagerens overskud ved salget af andelslejligheden udgjorde således svenske kr. 1. mio. fratrukket omkostninger ved salget på svenske kr. 64.300,-, eller således kr. 935.700,-, der ved den pågældende vekselkurs DKK/SEK på 78,66 (bilag 13) modsvarede danske kr. (afrundet) 736.000,-.

Ad. køb af ejerlejlighed i Y3, klageren erhvervede ved købsaftale af den 11. juni 2008 ejerlejlighed nr. 238 af matr. …21, beliggende Y5-adresse.

Købesummen for lejligheden udgjorde kr. 1,583 mio., jf. udskrift af endeligt skøde fra tingbogen, der fremlægges som bilag 14.”

Klagerens repræsentant har desuden bemærket følgende om klagerens privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2008:

”(…)

I relation til opgørelsen af klagerens privatforbrug bemærkes det, at købesummen for lejligheden [ejerlejligheden Y5-adresse] blev kr. 883.000,- udskudt til hjemfaldspligt, jf. nærmere skødets pkt. 4, ligesom et sælgerpantebrev på kr. 122.000,-, først forfaldt til betaling den 31. december2009, dvs. efter udløbet af indkomståret 2008.

SKAT har ikke i opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008 taget højde for disse 2 forhold, jf. R75 for 2008 og for 2009, der fremlægges som bilag 16 & 17.

Privatforbrugsopgørelsen udarbejdet af SKAT skal derfor også tillægges kr. 883.000,- og kr. 122.0100,-

Reguleres det af SKAT opgjorte privatforbrug for klageren for 2008, der af SKAT er opgjort til kr. -1.238.935, med de 3 anførte beløb på henholdsvis kr. 736.000,-, kr. 883.000,- og kr. 122.000,-, fremkommer klagerens korrekt opgjorte privatforbrug for 2008, der udgør kr. 502.065,-.

(...)”

Klagerens repræsentant har afslutningsvist bemærket følgende i forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2008; det er noteret, at SKAT nu er enig i, at klagerens privatforbrug for 2008 udgør kr. 502.065,-.

Idet SKAT nu tiltræder, at klagerens privatforbrug for 2008 er positivt, og idet klageren har dokumenteret samtlige forhold som SKAT har anmodet om, opfordres SKAT (provokation 1) til at frafalde den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2008.

Ad. køb/salg af andelslejlighed i Y8-by; købet/salget af denne lejlighed er ikke i sig selv skatterelevant.

Den påvirkning som salget af lejligheden har på opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008 er fuldt ud belyst og dokumenteret, jf. redegørelsen medtaget i klagerens afsluttende indlæg II af 31. oktober 2016 side 2.

Ad. konti; de konti som SKAT omtaler, er for konto nr. X1’s vedkommende en boligkredit, som klageren benyttede til finansiering af købet af ejerlejligheden.

Konto X2 og X3 er begge kassekreditter.

Konti X4 og konto nr. X5 vedrører 2007 og har ingen relevans for opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for 2008.

Samtlige konti er (naturligvis) medtaget i opgørelsen af klagernes skattepligtige indkomster.

Repræsentanten har den 15. december 2018 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for 2009; i sagsfremstillingen af 12. september 2016 foreslog Skatteankestyrelsen, at klagerens skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2009 blev nedsat til kr. 0,-.

Klageren accepterede dette forslag i klagerens afsluttende indlæg II af 31. oktober 2016.

Det er derfor nu aftalt, at klagerens skattepligtige indkomst for 2009 ikke forhøjes, og SKATs kommentarer for indkomståret 2009 er derfor ikke længere af betydning for sagens afgørelse.

For det tilfælde, at Skatteankenævnet desuagtet måtte tage behandle disse oplysninger, bemærkes følgende:

Ad. køb/salg af ejerlejlighed i Y3; til SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug for 2009 bemærkes, at de kr. 883.000,-, der er udskudt til hjemfaldspligt, ikke skal tillægges klagerens privatforbrug i 2009, idet beløbet som anført er udskudt. Klagerens privatforbrug for 2009 som opgjort af SKAT skal derfor tillægges det anførte beløb på kr. 883.000,-, og udgør derfor kr. 311.528,-.

(...)”

”(...)

Klageren solgte den pågældende lejlighed med hjemfaldspligten, som blev overtaget af klagerens køber.

(...)”

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten ligeledes, at der er tre forhold, som spiller ind på klagerens privatforbrug, ejendomsavancen forsalg af ejendom i Sverige med 736.000 kr., hjemfaldspligten for 883.000 kr. vedrørende Y5-adresse samt pantebrevet på 122.000 kr., hvilket der ikke er taget højde for i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling i sagen. Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at hjemfaldspligten var indarbejdet i skødet mhp. at klageren kunne optage lån på det samlede beløb på 1.583.000 kr. hos realkreditinstitutterne, men hjemfaldspligten var ikke frikøbt. Servitutten eksisterer stadigvæk, hvorfor der ikke er tale om et udskydelsesbeløb, hvilket fremgår af tingbogen. På mødet omdelte repræsentanten en kopi af underskrevet købsaftale, der ikke tidligere var fremsendt til Skatteankestyrelsen, og anmodede om en frist på 2-3 uger med at fremsende yderligere dokumentation vedrørende hjemfaldsforpligtelsen.

Repræsentanten har i brev af e-mail af 15. december 2017 til Skatteankestyrelsen anført følgende:

Idet jeg henviser til mødet afholdt tidligere i dag i Landskatteretten, fremsender jeg vedlagt (bilag 18) tingsbogsattest for ejerlejligheden Y5-adresse som klageren købte med overtagelsesdag den 1. juni 2008 og videresolgte med overtagelsesdag den 1. april 2009.

Den hjemfaldspligt der er tillagt Y3’s Kommune er tinglyst på ejendommen den 9. juli 1937 som servitut nr. 2, anført på side 4 i tingbogsattesten.

Som det fremgår af tingbogsattesten, er de ikke siden 1937 tinglyst servitutter om hjemfaldspligten.

Hjemfaldpligten hviler således stadigvæk på lejligheden.

Selve servitutten om hjemfaldspligten vedlægges som bilag 19. Y3’s Kommune har ikke meddelt at hjemfaldspligten udnyttes den 1. april 2020.

Som det fremgår af servitutten om hjemfaldspligten kan kommunen udnytte denne næste gang den 1. april 2030.

Som oplyst på mødet har klageren ikke betalt noget beløb i anledning af hjemfaldspligten, hverken da klageren købte lejligheden i 2008, da lejligheden blev solgt i 2009, eller i øvrigt.

Klageren har da heller ikke været forpligtet til at betale noget beløb for hjemfaldspligten, idet denne ret til for Y3’s Kommune til at købe den ejendom, som lejligheden er beliggende på, fortsat er gældende, jf. ovenfor.

Skødet hvorved klageren købte lejligheden (bilag 14) er således misvisende, idet det beløb der heri på side 2 under ”købesum” er medtaget og benævnt ”Udskydelsesbeløb til hjemfaldpligt” på kr. 883.000,-, aldrig er og heller ikke skulle have været blevet betalt.

Som følge af det anførte påvirker beløbet hidrørende fra hjemfaldspligten på kr. 883.000,-, derfor ikke opgørelsen af klagerens privatforbrug, hverken for 2008 eller for 2009.

I SKATs oprindelige privatforbrugsberegning for 2008 for klageren medtager SKAT værdien af lejligheden Y5-adresse for det beløb, der er anført i skødet, dvs.kr. 1,583 mio., dvs. inklusive beløbet for hjemfaldspligten på kr. 883.000,-.

Dette fremgår af R 75 blanketten for klageren for 2008 (bilag 16) sammenholdt med privatforbrugsberegningen for klageren for 2008 vedlagt den påklagede afgørelse (bilag 1) som bilag.

Det er derfor korrekt, at SKAT i sit indlæg af den 6. december 2016 ”trækker” værdien af hjemfaldspligten, dvs. kr. 883.000,- ud af opgørelsen.

Herved bliver klagerens privatforbrug for 2008 positivt med (afrundet) kr. 502.000,-.

Idet hjemfaldsforpligtelsen på de nævnte kr. 883.00,-, som nævnt, ikke er betalt af klageren, skal beløbet derfor ikke fratrækkes i klagerens privatforbrug hverken i 2009 eller i øvrigt.

Klagerens privatforbrug for 2009 forbliver således positivt.

Jeg håber hermed at have redegjort for de rejste spørgsmål om hjemfaldspligten.”

Repræsentanten har den 19. februar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse af 22. januar 2018:

”Jeg henviser til SKATs udtalelse af den 22. januar 2018 i ovennævnte sag

Jeg vedlægger som ønsket af SKAT endeligt skøde af den 31. marts 2009, hvorved klageren solgte lejligheden Y5-adresse, (Bilag 21).

Som anført på side 3 i skødet, blev skødet tinglyst uden retsanmærkninger som endelig adkomst for køberen den 1. april 2009.

I henhold til skødet udgjorde den aftalte købesum for lejligheden kr. 1,95 mio., der for kr. 50.000,-'s vedkommende blev deponeret hos ejendomsmægleren, hvorimod restbeløbet, dvs. kr. 1,9 mio. blev deponeret hos klagerens bankforbindelse.

Med hensyn til servitutter mv. aftalte parterne, jf. skødet på side 1, 4. afsnit, at skødet respekterede servitutter mv. tinglyst indtil den 1. juni 2008.

Deen tinglyste deklaration om hjemfaldspligt for ejendommen, hvori lejligheden er beliggende til Y3’s Kommune (bilag 19), er tinglyst på lejligheden den 9. juli 1937, jf. tingbogsattest for lejligheden, dvs. bilag 18, på side 4.

Med andre ord aftalte parterne, at deklarationen om hjemfaldspligt skulle respekteres, uden at der blev betalt noget vederlag herfor.

Købesummen på i alt kr. 1,95 mio. tilfaldt derfor sælgeren, dvs. klageren i denne sag, uden at blev foretaget fradrag for hjemfaldspligten.

Min klient opbevarer ikke længere bankudskrifter mv. fra tiden for salget af lejligheden, der fandt sted for mere end 8 år siden.

Efter min opfattelse dokumenterer de fremlagte dokumenter imidlertid, at klageren modtog købesummen for lejligheden på kr. 1,95 mio., uden at der skete, eller skulle ske, fradrag for hjemfaldpligten.

Jeg mener derfor, at der i det af SKAT opgjorte privatforbrug for min klient for 2009, ikke skal ske fradrag for kr. 883.000,-, for hjemfaldspligten.

Klagerens privatforbrug for 2009 er derfor også positivt.”

Repræsentanten har den 6. april 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs yderligere supplerende udtalelse af 16. marts 2018:

”Ad. opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2009. SKAT har nu opgjort klagerens privatforbrug for 2009 til (afrundet)+ kr. 201.200,-, hvilket klageren er enig i.

Der er derfor ikke belæg for at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for 2009.

Ad. opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2008; for dette år er der nu alene et udestående forhold, nemlig spørgsmålet om hvorvidt klageren betalte et beløb på kr. 883.000,benævnt

"udskydelsesbeløb til hjemfaldspligt", da klageren i sommeren 2008 købte ejerlejligheden Y5-adresse.

Det er SKATs opfattelse, at dette beløb blev betalt af klageren til dennes sælger ved købet af lejligheden.

SKAT mener derfor, at dette beløb skal fratrækkes i det af SKAT opgjorte privatforbrug for 2009 på (afrundet) kr. 524.850,-, der herefter i givet fald bliver negativt.

Beløbet skulle imidlertid ikke betales af klageren til dennes sælger, hvilket heller ikke skete.

Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 22 købsaftale for den pågældende lejlighed af den 11. og 12. juni 2008 indgået imellem VH som sælger og klageren som køber.

Hjemfaldpligten er nærmere omtalt i købsaftalen under punkt 16 "Individuelle vilkår aftalt imellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til standardvilkår".

Som det fremgår af de første 3 afsnit under dette punkt, blev følgende aftalt imellem parterne:

"Uanset hvad der fremgår af købesummens berigtigelse punkt 18 er handelen betinget af følgende:

Betingelser

1. Udskydelsesbeløbet til hjemfaldspligten (883.000 kr.) deponeres på købers (dvs. klagerens) konto med frigivelse direkte til køber. at de 883.000 ikke overføres til sælger".

Klageren aftalte således udtrykkeligt med sælgeren af lejligheden, at de omtalte kr. 883.000, ikke skulle betales til sælger, men derimod deponeres på klagerens egen konto og herefter frigives til klageren, hvilket skete.

Da beløbet ikke er betalt af klageren, skal dette derfor ikke fratrækkes i det af SKAT opgjorte privatforbrug for klageren for 2009.

Klagerens privatforbrug for 2009 forbliver herefter positivt med (afrundet) kr. 524.850,-.

Der er således ikke belæg for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2008.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208.HR.

Det fremgår af de privatforbrugsopgørelser, som SKAT i første omgang har udarbejdet på baggrund af det af klageren fremsendte materiale, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2009 udgjorde henholdsvis -1.238.935 kr. og 433.528 kr.

SKAT har desuden beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2007 og 2010-2012 til henholdsvis 809.155 kr., 771.115 kr., 282.816 kr. og 583.521 kr.

Det fremgår således af SKATs privatforbrugsberegninger, at klagerens privatforbrug for indkomstårene 2007-2012 har været svingende.

Der har under sagsbehandling ved Skatteankestyrelsen løbende været indsendt dokumentation i sagen, og på retsmøde den 15. december 2017 i Landsskatteretten fremkom klageren og dennes repræsentant med udokumenterede oplysninger i et omfang, som medførte, at afgørelsen blev udskudt som følge af behovet for yderligere dokumentation.

SKAT har på baggrund af den nu fremsendte dokumentation i form af underskrevne købs- og salgsaftaler vedr. den svenske ejendom opgjort klagerens privatforbrug til - 358.154 kr. i indkomståret 2008 og til 201.205 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har ikke dokumenteret, hvorfor hans privatforbrug for indkomståret 2008 er negativt, eller hvad han har levet af i dette indkomstår.

Der er ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indtægt gennem sine selskaber G1 ApS og G2 A/S, eller at han har haft en indkomst, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, og som kunne dække privatforbruget.

Klageren har desuden ikke på anden vis end gennem selskabernes årsregnskaber for de pågældende år samt sine egne opgørelser dokumenteret mellemregningerne klageren og selskaberne G1 ApS og G2 A/S imellem.

Erklæringerne fra selskaberne G1 ApS og G3 A/S er underskrevet af klageren selv, som eneanpartshaver og -aktionær i selskaberne og til brug for klagerens skattesag.

Lønindkomsterne og indkomst fra udlejning af ejendom er ligeledes ikke dokumenteret gennem lønsedler, bankkontoudskrifter og kontrakt.

Endvidere har klageren ikke dokumenteret, at han har haft en ejendomsavance efter salgsomkostninger ved salg af lejlighed i Sverige på i alt 736.000 DKK i indkomståret 2008, som opgjort af klageren. SKAT har på baggrund af den nu fremlagte dokumentation opgjort ejendomsavancen efter salgsomkostninger ved salg af lejligheden i Sverige til 295.900 kr.

Da ejerpantebrevet på 122.000 kr. vedr. ejerlejligheden Y5-adresse først forfaldt til betaling den 31. december 2009, er den tinglyste købesummen reguleret hermed i privatforbrugsopgørelsen for 2008, da beløbet ikke er betalt, og beløbet fragår endvidere privatforbrugsopgørelsen i 2009, da ejerligheden er solgt i 2009 før forfaldstidspunktet. SKAT har dog ikke reguleret klagerens købesum for hjemfaldsforpligtelsen med 883.000 kr. som følge af de nu modtagne underskrevne købs- og salgsaftaler for ejerlejligheden.

Repræsentanten har bl.a. i e-mail af 15. december 2017 til Landsskatteretten anført, at beløbet på 883.000. kr. ”aldrig er og heller ikke skulle have været blevet betalt”.

Der er således alene uenighed om, hvorvidt klageren kan anses for at have betalt beløbet på 883.000 kr. i indkomståret 2008.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af privatforbruget for indkomståret 2008 på -358.154 kr. i den yderligere supplerende udtalelse af 12. marts 2018, og at klagerens købesum for ejerlejligheden Y5-adresse udgør 1.583.000 kr. i indkomståret 2008.

Det er ubestridt, at den tinglyste købesum for ejerligheden Y5-adresse udgør i alt 1.583.000 kr., og at hjemfaldsforpligtelsen indgår som en del af denne købesum.

Det fremgår af den underskrevne købsaftale under punkt 16, at beløbet på 883.000 kr. skulle deponeres på klagerens bankkonto, og at det er aftalt, at køber selv udskød hjemfaldsforpligtelsen, da han skulle berigtige handlen.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at det var en forudsætning for handlen, at det anførte beløb på 883.000 kr. benævnt ”udskydelsesbeløb til hjemfaldsforpligtelse ”deponeres på en konto og anvendes til frikøb/udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen hos Y3’s Kommune. Beløbet på 883.000 kr. er således en kompensation for, at der på ejerlejligheden påhvilede en hjemfaldsforpligtelse med hjemfald i 2020. Beløbet er således specifikt øremærket til frikøb/udskydelse af hjemforfaldsforpligtelsen, ligesom det må antages, at beløbet videreoverdrages i forbindelse med salget af ejerlejligheden, hvis hjemfaldsforpligtelsen ikke for inden er blevet udskudt.

Det forhold, at klageren ikke har frikøb/udskudt hjemfaldsforpligtelsen hos Y3’s Kommune, jf. tingbogsattesten, medfører ikke, at klageren har haft råderet over beløbet i indkomståret 2008.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at det ikke står anført i købsaftalen, hvornår frikøbet eller udskydelsen af hjemfaldsforpligtelsen senest skulle have fundet sted, kun at det er aftalt, at det er klageren selv, som skulle udskyde hjemfaldsforpligtelsen.

Til det af repræsentanten anførte om, at klageren ikke har betalt beløbet, da det blev deponeret på klagerens egen konto og herefter frigivet direkte til klageren, skal Landsskatteretten bemærke, at det anførte under betingelser 1, om ”Udskydelsesbeløbet til hjemfaldsforpligtelsen (883.000 kr.) deponeres på købers konto – med frigivelse direkte til køber” skal fortolkes således, at beløbet ikke skulle overføres til sælgeren. Da det er klageren, som skal berigtige handlen, skal beløbet derfor frigives til ham. Klageren har således ikke ved fremsendelsen af underskrevet købsaftale løftet bevisbyrden for, at han ikke har betalt beløbet på 883.000 kr., og at han havde råderet over beløbet i indkomståret 2008. Klagerens købesum for ejerlejligheden udgør derfor 1.583.000 kr. i henhold til det tinglyste skøde.

Det er først ved salget af ejerlejligheden Y5-adresse den 1. april 2009, at beløbet på 883.000 kr. kan anses for at være tilgået klageren, da køberen af ejerlejligheden ifølge denne købsaftale ikke skal godtgøres et beløb for den på ejerlejligheden påhvilende hjemfaldsforpligtelse. Beløbet for hjemfaldforpligtelsen skal derfor medtages i privatforbrugsopgørelsen for 2009 som en formue, hvorefter klagerens privatforbrug herefter udgør 1.084.206 kr. (883.000 kr. + 201.205 kr.).

Da klagerens privatforbrug for indkomståret 2008 ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2008.

SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteansættelsen med 500.000 kr. for indkomståret 2008, dækker således ikke det nu opgjorte privatforbrug på -358.154 kr. i indkomståret 2008, hvis man skelner til klagerens privatforbrug i indkomståret 2009.

Landsskatteretten finder herefter, at SKATs forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 skal forhøjes med yderligere 60.000 kr. til i alt skønsmæssigt 560.000 kr. (opgjort som 358.154 kr.+201.205 kr.). Landsskatteretten har ved opgørelsen af den skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for 2008 taget udgangspunkt i det privatforbrug, som klageren ville have haft i 2009 på ca. 201.000 kr., før beløbet for hjemfaldsforpligtelsen medregnes til privatforbruget. Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 forhøjes derfor skønsmæssigt med i alt 560.000 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens privatforbrug for indkomståret 2009 ikke giver grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for dette indkomstår. Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes til det selvangivne.

Landsskatteretten ændrer herved SKAT afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009, idet den skattepligtige indkomst for 2008 forhøjes med yderligere 60.000 kr. og den skattepligtige indkomst for 2009 nedsættes med 500.000 kr.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A samt af vidnet PM.

A har forklaret, at han i 2008 ville flytte tilbage til Danmark fra Sverige. Han blev opmærksom på en lejlighed beliggende på Y5-adresse i Y3, som var udbudt af en ejendomsmægler. Han kendte ikke sælgeren af lejligheden i forvejen. Han købte lejligheden, og han havde hverken en advokat eller anden rådgiver til at bistå ham med handlen. Det fremgår af side 11 i købsaftalen, at købesummen var 1.583.000 kr. Af punkt 18.2 fremgår det imidlertid, at køber skulle deponere 883.000 kr. på egen konto og hæve pengene selv. Denne konstruktion skyldtes, at banken havde oplyst, at det ikke ville være muligt at låne penge til at udskyde hjemfaldsforpligtelsen, hvis beløbet hertil ikke fremgik som en del af salgsprisen, idet det ikke er muligt at låne så stort et beløb i forhold til det, der reelt udgør salgsprisen. Der var tale om en udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen i 30 år, og der var ikke tale om en aflysning eller et frikøb. Når beløbet til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen blev skrevet ind i købsaftalen, skyldes det udelukkende muligheden for at låne penge senere. Der blev aldrig optaget et kreditforeningslån, og hjemfaldsforpligtelsen blev aldrig udskudt. Pengene blev heller ikke deponeret. For at gøre det ville der skulle optages et banklån, og lånebeløbet ville skulle deponeres, hvorefter der skulle ske frigivelse og tilbagebetaling af lånet. Det skete aldrig. Det var således kun et spørgsmål om kunstigt at skrue købesummen op, så det var muligt at optage lån, der dog aldrig blev optaget. Den reelle købesum var 700.000 kr. Advokat Sten Sørensen har tidligere i sagen oplyst, at pengesummen blev deponeret, men det er ikke korrekt, og vidnet opdagede ikke denne misforståelse i første omgang.

Refusionsopgørelsen i forbindelse med købet af lejligheden er udarbejdet og underskrevet af vidnet. Det var aldrig tanken at aflyse hjemfaldsforpligtelsen, men kun at udskyde den. Beløbet herfor blev udregnet af Y3’s Kommune, og vidnet kender ikke til de nærmere omstændigheder i forbindelse med udregningen. Kommunen sendte et dokument med et beløb, som vidnet formodede var prisen for udskydelse i 30 år. PM stod for tinglysning af skødet, og vidnet kendte ham ikke.

I 2009 videresolgte vidnet lejligheden for 1.950.000 kr., selv om han havde købt lejligheden for 700.000 kr. mindre end et år forinden. Årsagen til den store avance på lejligheden var, at vidnet havde renoveret alt i lejligheden, herunder køkken, gulve og vægge. Lejligheden var i dårlig stand, da han købte den, men i super stand, da han solgte den. Derudover indgik det som en del af aftalen, at vidnet skulle overtage et sommerhus, som køberen, IA, ikke kunne få solgt. Værdien af sommerhuset blev i den forbindelse aftalt til 300.000 kr. IA fik altså lejligheden samt ca. 300.000 kr. for sommerhuset og skulle betale 1,95 mio. kr., men dette fremgik ikke af papirerne vedrørende salget af lejligheden på Y5-adresse. Dette har vidnet fortrudt. IA var ivrig for at komme af med sommerhuset, der viste sig at have skjulte mangler. Vidnet blev ikke bistået af en rådgiver i forbindelse med salget af lejligheden.

På sagsøgtes spørgsmål oplyste vidnet, at det var F5-bank, der foreslog at puste købesummen af Y5-adresse op i købsaftalen. Den reelle pris for lejligheden var 700.000 kr., men det ville koste 883.000 kr. at udskyde hjemfaldsforpligtelsen, og han ville ikke kunne låne det beløb, hvis købsaftalen kun var på 700.000 kr. Vidnet husker ikke, om dette fremgik af skrivelser fra F5-bank, men han har i hvert fald ikke denne dokumentation nu. Han ville have gjort det anderledes i dag. Beløbet på 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen kom fra Y3’s kommune. Dokumentation herfor er ikke fremlagt, men det kan fremskaffes. Der er fremlagt købsaftale og skøde, men hverken kontoudskrifter, breve fra banken, kvitteringer eller anden lignende dokumentation. Der er ikke fremlagt dokumentation for deponeringen af 883.000 kr., fordi beløbet hverken er betalt eller overført. Vidnet har ikke kontaktet banken for at få dokumentation for overførslerne vedrørende købet af lejligheden.

Købesummen på 700.000 i 2008 afspejlede lejlighedens dårlige stand. Vidnet har selv renoveret lejligheden og har ikke været opmærksom på at fremlægge bilag herfor og er heller ikke blevet bedt om det. Han har heller ikke fremlagt anden dokumentation for den store værdistigning. Oplysningerne om sommerhuset i relation til salget af lejligheden i 2009 har ikke tidligere været fremme. Vidnet har ikke kontakt til VH, som han købte lejligheden af, og han ved ikke, hvorfor VH ikke er indkaldt som vidne. Vidnet mener, at VH var tilfreds med salgsprisen på lejligheden, og at prisen var baseret på en ejendomsmæglers vurdering. Vidnet kan ikke huske, hvad lejligheden blev sat til salg til. Han kan heller ikke huske, hvem der bad Y3’s Kommune om tilbud på udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen.

PM har forklaret, at han er tidligere advokat. Han berigtigede ikke handlen i 2008, men han var ven af sælger og hjalp ham i forbindelse med salget af lejligheden. Lejligheden blev vurderet af en ejendomsmægler til 2.240.000 kr. På et senere tidspunkt fik de en vurdering fra en anden mægler på 1.200.000 kr., men denne forskel i vurderingerne havde baggrund i, at det ville koste 1.400.000 at aflyse hjemfaldsforpligtelsen. Udskydelse kostede ca. 735.000 kr. Den første mægler, G6, udbød lejligheden til vurderingsprisen på 2.240.000 kr. fratrukket 735.000 kr. til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen, men lejligheden kunne ikke sælges til den pris.

Da de fik en ny vurdering af lejligheden, var udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen steget med 100.000 kr. Samtidig blev der solgt en lejlighed i bygningen for 1.900.000 kr. uden hjemfaldspligt, og derfor blev prisen på lejligheden sat ned til 1.800.000 kr. fratrukket prisen for at udskyde hjemfaldsforpligtelsen. Køberen af lejligheden, A, ville selv sørge for papirarbejdet, herunder udarbejdelse af skøde. Idet han imidlertid ikke kunne finde ud af det, gjorde vidnet det for ham. Vidnets eneste interesse i den forbindelse var, at skødet og sælgerpantebrevet blev tinglyst samtidigt. Vidnet ordnede det for at være sikker på, at det var i orden. Den offentlige ejendomsvurdering er for høj pga. hjemfaldsforpligtelsen. Foreholdt købsaftalen, specifikationen af købesummen, oplyste vidnet, at beløbet på 578.000 kr. blev deponeret. Vidnet var ligeglad med, om de 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen rent faktisk blev deponeret, idet beløbet kun indgik kunstigt i købesummen for at kunne låne penge hos en kreditforening. Dette havde A oplyst på e-mail, hvor han også havde oplyst, at han kunne spare penge ved at gøre det sådan.

Beløbet skulle ikke deponeres hos sælger, og den reelle købesum var således 700.000 kr. Vidnet ved ikke, om pengene blev deponeret, og han kan ikke huske, om det blev aftalt, at de ikke skulle deponeres.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 1. marts 2019 anført følgende:

”… P ÅS T A N D:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008 nedsættes med kr. 560.000,-.

A R G U M E N T A T I O N:

Ad. uenigheden imellem parterne; som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1) på side 36, 3. afsnit, er der imellem parterne alene uenighed om opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug for 2008, idet parterne ikke er enige om, hvorvidt sagsøgeren har betalt et beløb på kr. 883.000,-, da sagsøgeren i 2008 købte ejerlejligheden Y5-adresse, (herefter ”Lejligheden”).

Uenigheden imellem sagsøgeren og Skattestyrelsen er nærmere den, at Skattestyrelsen af den opfattelse, at beløbet på kr. 883.000,- benævnt ”udskydelsesbeløb til hjemfaldspligt” i den indgåede købsaftale, blev betalt af sagsøgeren.

Sagsøgeren har imidlertid ikke betalt dette beløb.

Det anførte ”udskydelsesbeløb” hænger sammen med en deklaration fra 1937 (bilag 2).

Som det fremgår af bilag 2, blev det i forbindelse med salget af den grund hvorpå bl.a. Lejligheden er opført, fra Y3’s Kommune tilbage i 1930’erne da aftalt, at kommunen har en køberet bl.a. til den grund, som Lejligheden er opført på.

Deklarationen er tinglyst på Lejlighedens blad i tingbogen den 9. juli 1937, jf. side 4 i tingbogsattest for Lejligheden (bilag 3).

Skattestyrelsen mener som følge af den anførte formulering og som følge af den tinglyste deklaration, at beløbet blev betalt af sagsøgeren, således at dette skal fratrækkes i det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug for sagsøgeren for 2008 på (afrundet) kr. 524.850,-, der herefter i givet fald bliver negativt.

Dette er imidlertid ikke korrekt, idet beløbet ikke skulle betales af sagsøgeren til dennes sælger, hvilket da heller ikke skete.

Som nævnt købte sagsøgeren Lejligheden i juni måned 2008 ved købsaftale af den 11. og 12. juni 2008 (bilag 4) indgået imellem VH som sælger og sagsøgeren som køber.

Hjemfaldpligten er omtalt i købsaftalen under punkt 16 ”Individuelle vilkår aftalt imellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til standardvilkår”.

Som det fremgår af de første 3 afsnit under dette punkt, blev følgende da aftalt imellem parterne:

”Uanset hvad der fremgår af købesummens berigtigelse punkt 18 er handelen betinget af følgende:

…………

Betingelser:

  1. Udskydelsesbeløbet til hjemfaldspligten (883.000 kr.) deponeres på købers (dvs. sagsøgerens) konto med frigivelse direkte til køber. at de 883.000 ikke overføres til sælger”.

Sagsøgeren aftalte således udtrykkeligt med sælgeren af Lejligheden, at de omtalte kr. 883.000,- ikke skulle betales til sælger, men derimod deponeres på sagsøgerens (altså køberens konto) og herefter frigives til sagsøgeren.

Årsagen til at købsaftalen er formuleret på denne noget pudsige måde, og ikke hvilket unægtelig havde været noget mere nærliggende ved ganske enkelt at undlade at oplyse om den nævnte hjemfaldspligt i købesummen var den, at medvirkende ejendomsmægler da foreslog, at bestemmelsen blev formuleret som anført, idet ejendomsmægleren oplyste, at den købesum, som man umiddelbart skulle tro, var den aftalte, ville fremstå kr. 883.000,højere end ellers, hvormed sagsøgeren formentlig kunne opnå en mere fordelagtig realkreditforeningsbelåning.

Sagsøgeren fulgte ejendomsmæglerens råd, hvilket sælgeren af Lejligheden ligeledes tiltrådte, idet det bemærkes, at bestemmelsens formulering ikke gjorde nogen forskel for sælgeren.

I relation til opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug er afgørende at beløbet på kr. 883.000,- ikke er betalt af sagsøgeren, hvilket er dokumenteret igennem det anførte.

Foranlediget af sagsøgtes oplysninger om deponering af de kr. 883.000,- der er omtalt i købsaftalen, er forholdet blevet nærmere undersøgt.

Det har vist sig, at sagsøgeren efter indgåelsen af købsaftalen aftalte med sin sælger, at deponeringen af det nævnte beløb, på trods af købsaftalens bestemmelse herom, ikke skulle ske.

Årsagen hertil er, at den enkle, at det er meningsløst at deponere et beløb til fordel for sagsøgeren, for derefter straks at frigive det samme beløb til sagsøgeren.

Det bemærkes, at såvel sagsøgerens sælger, berigtigende advokat som medvirkende ejendomsmægler tiltrådte at købsaftalen blev ændret, således at deponering af de nævnte kr. 883.000,- ikke fandt sted.

Beløbet på kr. 883.000,- skal derfor ikke fratrækkes i det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug.

Som det fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten (afgørelsen på side 37) opgjorde SKAT sagsøgerens privatforbrug til kr. 358.154,-.

I dette beløb er købesummen for Lejligheden imidlertid indregnet med kr. 1.583.000,-, dvs. inkl. de nævnte kr. 883.000,-, der ikke blev betalt af sagsøgeren.

Det af SKAT opgjorde privatforbrug skal derfor tillægges kr. 883.0000,-.

Det korrekt opgjorte privatforbrug for sagsøgeren udgør herefter kr. 358.154,- tillagt kr. 883.000,-, eller således i alt kr. 524.846,-.

Da privatforbruget i det pågældende år således retteligt er positivt med mere en halv million kroner, er der ikke belæg for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for dette år.

Sagsøgeren er naturligvis opmærksom på Landsskatterettens opfattelse af at det nævnte beløb på kr. 883.000,- efter Landsskatterettens opfattelse ikke skulle være frigivet til sagsøgeren.

Beløbet blev, som det fremgår af redegørelsen ovenfor, først deponeret til fordel for sagsøgeren selv og umiddelbart herefter frigivet til sagsøgeren som aftalt imellem sagsøgeren og denne sælger.

I samme retning henvises til tingbogsattesten for Lejligheden (bilag 3).

Som det fremgår heraf (attesten på side 4) er servitutten om hjemfaldspligt nu 10 år efter, at sagsøgeren købte Lejligheden og 9 år efter at sagsøgeren solgte denne stadig tinglyst på Lejligheden.

I samme retning bemærkes det, at Skattestyrelsen har fuldstændig indsigt i samtlige sagsøgernes konti, og Skattestyrelsen kunne således ved et enkelt opslag have konstateret, hvorvidt beløbet befandt sig på en af sagsøgerens konto i 2009, hvilket ikke var tilfældet.

Det gøres som nævnt gældende, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at beløbet på kr. 883.000,- fortsat skulle have være deponeret i 2009, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at det omtalte beløb på kr. 883.000,- ikke skal fratrækkes i klagerens privatforbrug for 2008, således at privatforbruget rettelig er positivt, hvormed der ikke er belæg for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for det pågældende år.

Ad. Skattestyrelsens (da SKATs) opgørelse af sagsøgerens privatforbrug; Ministeriet anfører i svarskriftet, at Skattestyrelsen har opgjort sagsøgerens privatforbrug til kr. 358.154,-.

Det bemærkes hertil, at Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen i de knap 10 år som sagen indtil videre har verseret, har opgjort sagsøgerens privatforbrug for 2008 til i alt 8 forskellige beløb.

Hvad der er af særlig interesse for sagen er, at Skattestyrelsen i december 2016 i sin udtalelse om sagen til Skatteankestyrelsen (bilag 6) da opgjorde sagsøgerens privatforbrug til kr. 502.065,-.

Sagsøgeren er enig i denne opgørelse.

Det gøres gældende, at den nævnte opgørelse af sagsøgerens privatforbrug er en begunstigende forvaltningsakt, der ikke kan tilbagekaldes til skade for sagsøgeren som sket.

Ad. sagsøgerens salg af lejligheden/ingen betaling af beløbet til hjemfaldspligten; som oplyst da sagen verserede for Skattankestyrelsen, betalte sagsøgeren ikke på noget tidspunkt noget beløb for hjemfaldspligten til Y3’s Kommune (eller andre) ligesom hjemfaldspligten end ikke blev omtalt, endsige prissat da sagsøgeren i 2009 solgte lejligheden, jf. hertil købsaftale, skøde og refusionsopgørelse for salget heraf (bilag 7 9).

…”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 26. februar 2019 anført følgende:

”…

Skatteministeriets påstand

Frifindelse.

Sagens tema og faktiske ramme

Sagen handler om, hvorvidt sagsøgeren har godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug i indkomståret 2008 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Det bevismæssige omdrejningspunkt er, hvad sagsøgeren betalte for en ejerlejlighed, som han købte i juni 2008. Men uanset, hvorvidt han betalte den fulde aftalte købesum, dvs. 1.583.000 kr., til sælgeren, eller – som sagsøgeren gør gældende – kun betalte 700.000 kr., skal han beskattes som sket, jf. nærmere nedenfor under ministeriets anbringender.

Sagsøgeren har ved en købsaftale underskrevet den 11. og 12. juni 2008 indgået aftale om køb af ejerlejligheden beliggende Y5-adresse, fra sælgeren VH, jf. bilag A.

Det fremgår af aftalens side 2, punkt 3, at den aftalte kontantpris for lejligheden udgør 1.583.000 kr. Af aftalens punkt 18 på side 11 fremgår det om købesummen, at (mine understregninger):

”Kontantprisen er aftalt til kr. 1.583.000,00 pr. 11.06.2008 skriver kroner

**EN*FEM*OTTE*TRE*NUL*NUL*NUL*00/100

Købesummen berigtiges som følger 

18.1. Udbetaling

18.1.1 Senest den 13.05.2008, dog tidligst ved sælgers underskrift af købsaftalen deponeres hos Sælgers bank Kr. 578.000,00

18.1.2 Senest den 13.06.2008, dog tidligst ved sælgers underskrift af købsaftalen deponeres hos i købers pengeinstitut, med frigivelse til køber punkt 16 Kr. 883.000,00

18.1.3 Senest den 13.06.2008, dog tidligst ved sælgers underskrift af købsaftalen stiller køber pengeinstitutgaranti for Kr. 122.000,00 […]”

Det fremgår af de individuelle vilkår i købsaftalens punkt 16 blandt andet, at (bilag A, side 8 og side 9):

”Uanset hvad der fremgår af købesummens berigtigelse punkt 18 – er handlen betinget af følgende:

1.583.000 kr. = værdi 578.000 kr. + sælgerpantebrev 122.000 + udskydelse 883.000)

Betingelser: 

  1. Udskydelsesbeløbet til hjemfaldspligten (883.000 kr.) deponere på købers konto – med frigivelse direkte til køber. Dvs at de 883.000 ikke overføres til sælger.
  1. Bankgarantien skal stilles excl. udskydelsessummen – dsv på 578.000 kr. senest d. 23-06-2008

[…] Hjemfaldspligt:

Køber er bekendt med, at der på ejendommen hviler en hjemfaldspligt, hvorefter kommunen er berettiget til at købe ejendommen. Køber er orienteret om reglerne herfor, herunder om opgørelse af erstatningen, hvorefter der sker refusion af både grundkøb og en vis bygningsværdi, og har modtaget en kopi af den tinglyste deklaration. Køber er blevet gjort opmærksom på, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på ejendommen.

Det er aftalt at køber selv udskyder hjemfaldspligten, jvf. Individuelle vilkår afsnit 1.”

Aftalen er tinglyst ved endeligt skøde af 4. juli 2008, hvoraf fremgår, at købesummen er aftalt til 1.583.000 kr., jf. bilag B, side 2, punkt 4. Af skødet fremgår også, at den offentlige ejendomsvurdering på købstidspunktet var på 2.600.000 kr., jf. bilag B, side 1, punkt 2.

Den nævnte hjemfaldspligt til Y3’s Kommune følger af en tinglyst deklaration af 1. juli 1937 (bilag D).

Sagsøgeren videresolgte ved endeligt skøde af 31. marts 2009 den omhandlede ejendom til tredjemand for 1.950.000 kr., jf. bilag E. Ejendomsvurderingen var på dette tidspunkt faldet til 2.300.000 kr., jf. bilag E, side 2.

Der er enighed om, at hjemfaldspligten fortsat hvilede på ejendommen ved videresalget i 2009.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Skatteministeriet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ved købet af ejerlejligheden ikke betalte den fulde købesum, som fremgår af både købsaftalen og af det tinglyste skøde. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren betalte i alt 1.583.000 kr. for lejligheden, jf. nærmere nedenfor i afsnit 1-2.

Hvis retten måtte finde, at sagsøgeren alene har betalt 700.000 kr. for lejligheden, gør Skatteministeriet i anden række gældende, at skattemyndighederne stadig har været berettigede til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, idet sagsøgeren i så fald har købt lejligheden til underpris og skal beskattes af den økonomiske fordel, han opnåede herved, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.

1.  DEN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler skattepligtige til Danmark at selvangive denne indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Af praksis fra Højesteret følger, at skattemyndighederne er berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis et selvangivet privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635H, SKM2002.70.HR og UfR 2011.1599 H. Det følger ligeledes af praksis fra Højesteret, at et skøn kun kan tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR)

I den foreliggende sag har såvel sagsøgerens egen selvangivelse som skattemyndighedernes beregninger ført til, at sagsøgeren havde et negativt privatforbrug i indkomståret 2008.

Skattemyndighederne var på denne baggrund berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst for 2008. Herefter påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at skønnet kan tilsidesættes, enten fordi det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

2.  KØBESUMMEN UDGJORDE 1.583.000 KR. – OG DETTE BETALTE SAGSØGEREN

Skattemyndighederne har på baggrund af købsaftalen i bilag A og det tinglyste skøde i bilag B lagt til grund, at den aftalte købesum for ejendommen udgjorde 1.583.000 kr., og at beløbet til hjemfaldspligt på 883.000 kr. skal indgå som en udgift i sagsøgerens privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2008.

Det fremgår således udtrykkeligt af såvel den indgåede købsaftale som af det tinglyste skøde, at prisen for lejligheden var 1.583.000 kr., jf. bilag A, side 2, og side 11, og bilag B, side 2, punkt 4. Herefter er der skabt en stærk formodning for, at det er dette beløb, sagsøgeren rent faktisk skulle betale i forbindelse med købet af lejligheden. På denne baggrund påhviler det sagsøgeren at afkræfte formodningen om, at han har betalt det fulde aftalte beløb i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke – på trods af opfordringer fra SKAT og Skatteankestyrelsen – fremlagt dokumentation for sin påstand om, at han ikke betalte den fulde købesum, herunder i form af bankkontoudskrifter eller tilsvarende sikker dokumentation. Således er det karakteristisk for sagen, at der ikke foreligger nogen form for objektiv dokumentation for de påståede pengestrømme, herunder i forbindelse med købet af ejendommen.

Til støtte for sin påstand henviser sagsøgeren alene til det i købsaftalen og skødet anførte om, at købesummen delvist skulle berigtiges ved købers deponering af 883.000 kr. på sin egen konto med frigivelse direkte til sig selv, jf. bilag A, side 8 og 11, samt bilag B, side 2. Dette er ikke tilstrækkeligt til at tilbagevise formodningen for, at den fulde aftale kontantpris er blevet betalt af sagsøgeren.

Således savner formuleringerne om købesummens berigtigelse helt grundlæggende mening, idet det – som anført af sagsøgeren selv i replikken, side 2, 5.-9. afsnit – er ”meningsløst at deponere et beløb til sig selv, for umiddelbart derefter at anmode om frigivelse af det samme beløb ligeledes til sig selv ”.

Sagsøgeren har på dette punkt skiftet forklaring undervejs i sagen. Han anfører nu, at beløbet aldrig blev deponeret på hans konto, hvorimod han under sagens behandling ved Landsskatteretten (bilag 1, side 34, 7. afsnit) og i stævningen anførte, at (min understregning):

”Klageren aftalte således udtrykkeligt med sælgeren af lejligheden, at de omtalte kr. 883.000, ikke skulle betales til sælger, men derimod deponeres på klagerens egen konto og herefter frigives til klageren, hvilket skete.”

Beløbet på 883.000 kr. skulle ifølge det anførte gå til udskydelse af Y3’s Kommunes hjemfaldspligt (tilbagekøbsret) på ejendommen, jf. bilag D. Som uddybet straks neden for gør det sig på den baggrund så meget desto mere gældende, at beløbet ikke skal trækkes fra den aftalte kontantpris.

Havde sagsøgeren som køber valgt at betale udskydelsesbeløbet til kommunen – og dermed udskudt tidspunktet for tilbagekøbsretten – ville dette ikke have nogen relevans for aftalen mellem sagsøgeren og sælgeren af ejendommen, idet beløbet alene ville være kommet sagsøgeren til gode. Der var derfor ingen anledning til at regulere forholdet i købsaftalen. Stod sagsøgerens udlægning af aftalen til troende, skulle den aftalte købesum i stedet have været angivet til 700.000 kr. fremfor 1.583.000 kr., idet sælgeren af ejendommen ikke på nogen måde ville få del i de 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldspligten.

Sælgeren ville i så fald have solgt en lejlighed – der på overdragelsestidspunktet havde en offentlig ejendomsvurdering på 2.600.000 kr. – for 700.000 kr., hvilket svarer til en afvigelse fra vurderingen på 73 pct., jf. bilag A, side 4, punkt 7, og bilag B side 1, punkt 2. Det har formodningen imod sig, at dette var tilfældet, og sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation til støtte herfor.

Ifølge sagsøgeren var beløbet på 883.000 kr. en kompensation for et eventuelt værditab som følge af den tinglyste hjemfaldspligt til kommunen. Dette bestrides. Således har det formodningen imod sig, at sælgeren skulle have solgt lejligheden til en værdi svarende til 27 pct. af den offentlige vurdering på overdragelsestidspunktet – uanset at der hvilede en tilbagekøbsret på ejendommen.

Når den i købsaftalen og skødet anførte kontantpris på 1.583.000 kr., lægges til grund, har sagsøgeren erhvervet lejligheden for mere end en million kroner under den offentlige vurdering. Dermed er der taget højde for hjemfaldspligten ved prissætningen. Dette tydeliggøres desuden af sagsøgerens eget salg af lejligheden mindre end et år senere i marts 2009. På dette tidspunkt var ejendomsvurderingen faldet til 2.300.000 kr., men det fremgår af det endelige skøde af 31. marts 2009, at købesummen ved salget til tredjemand udgjorde 1.950.000 kr., jf. bilag E, side 2.

Sagsøgeren solgte dermed lejligheden – mindre end et år efter, han selv havde erhvervet den – for en salgssum, der svarer til 84,8 pct. af vurderingen. Det er ubestridt, at hjemfaldspligten fortsat hvilede på ejendommen på tidspunktet for videresalget i 2009, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at der forelå nogen faktiske eller retlige omstændigheder, der kunne begrunde værdistigningen. Dette understreger så meget desto mere det urealistiske i sagsøgerens standpunkt om, at han skulle have erhvervet ejendommen for kun 27 pct. af ejendomsvurderingen i 2008.

At det tidligere også var sagsøgerens egen opfattelse, at købesummen udgjorde 1.583.000 kr., fremgår i øvrigt af hans afsluttende skriftlige indlæg af 31. oktober 2016 under Skatteankestyrelsens behandling af sagen, jf. bilag C, side 2, næstsidste og sidste afsnit.

På denne baggrund har sagsøgeren ikke afkræftet den af købsaftalen og det tinglyste skøde etablerede formodning for, at den afholdte udgift til købet af lejligheden udgjorde 1.583.000 kr., og at de 883.000 kr. dermed skal belaste hans privatforbrugsopgørelse.

3.  SAGSØGEREN SKAL I HVERT FALD BESKATTES AF ET KØB TIL UNDERPRIS

Skatteministeriet gør i anden række gældende, at selv hvis sagsøgerens standpunkt om, at han ikke betalte de 883.000 kr. i forbindelse med købet af ejendommen, lægges til grund, har skattemyndighederne stadig været berettiget til at forhøje hans skattepligtige indkomst som sket.

Derfor skal Skatteministeriet under alle omstændigheder frifindes.

Hvis sagsøgeren således gives medhold i, at han ikke har betalt det omtvistede beløb på 883.000 kr., har han erhvervet en lejlighed, der på erhvervelsestidspunktet var vurderet til 2.600.000 kr., for 700.000 kr., hvilket vil sige, at han har fået et nedslag i prisen på 73 pct. En købesum på 700.000 kr. afviger således åbenbart fra ejendommens reelle handelsværdi, hvorfor sagsøgeren skal beskattes af den gevinst, han har opnået ved erhvervelsen af ejendommen til underpris, jf. statsskattelovens § 4. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er sagsøgeren, der bærer bevisbyrden for, at ejendomsvurderingen ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, jf. Højesterets dom af 4. januar 2019 i sag BS13444/2018-HJR.

At en pris på 700.000 kr. for lejligheden ikke er udtryk for den reelle handelsværdi, understreges da også af, at sagsøgeren selv, mindre end et år senere, videresolgte lejligheden for 1.950.000 kr. – på trods af at den offentlige ejendomsvurdering i mellemtiden var faldet.

Da forskellen mellem den aftalte pris og den reelle handelsværdi langt overskrider, hvad der ifølge praksis kan accepteres, har det ingen betydning for bedømmelsen, at der ikke umiddelbart er interessesammenfald mellem sagsøgeren og sælgeren af ejendommen. I Højesterets dom af 13. april 2018 (UfR 2018.2219 HR), som vedrørte korrektion af handelsværdien ved overdragelse af to landbrugsejendomme mellem interesseforbundne parter, anså Højesteret en afvigelse på 11 pct. mellem den aftalte købesum og den reelle handelsværdi for væsentlig, således at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage korrektion af den aftalte overdragelsessum. En afvigelse på 73 pct. må på denne baggrund så meget desto mere anses for at være af en sådan størrelse, at der – også selvom der ikke er interessesammenfald mellem sagsøgeren og sælgeren af ejendommen – skal ske beskatning af sagsøgeren.

På denne baggrund har sagsøgeren ved at betale underpris for lejligheden opnået en fortjeneste, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 Skattemyndighederne har derfor under alle omstændigheder været berettiget til at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008.

Sagsøgeren har anført, at den positive privatforbrugsopgørelse for 2008 i Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af 6. december 2016 (bilag 6) er en begunstigende forvaltningsakt, der ikke kan tilbagekaldes til skade for sagsøgeren.

Dette bestrides.

Skattestyrelsens udtalelse til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen er ikke bindende for hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten. Det fremgår da også udtrykkeligt af den efterfølgende supplerende udtalelse af 12. januar 2018, at Skattestyrelsen på baggrund af nye oplysninger i sagen har ændret opfattelse, og at der derfor bør ses bort fra den tidligere udtalelse, jf. bilag G, side 5. 4. afsnit.

Under alle omstændigheder følger det af højesteretspraksis, at Skatteministeriet under en sag for domstolene om skatteansættelse som udgangspunkt ikke er bundet af forløbet under den administrative behandling af sagen, jf. UfR 2017.3366 HR.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

SKAT og Landsskatteretten har på baggrund af et negativt privatforbrug i indkomståret 2008 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af A’s indkomst for indkomståret 2008. Dette skøn baserer sig på bl.a. på købsprisen på 1.583.000 kr., som den fremgår af købsaftale af 12. juni 2008, for den ejerlejlighed med adressen Y5-adresse, som A købte i 2008.

A har anført, at købesummen for lejligheden reelt var 700.000 kr., og at der på den baggrund ikke er grundlag for en forhøjelse af hans indkomst for 2008.

På baggrund af købsaftalen og det tinglyste skøde lægger retten til grund, at købesummen for ejerlejligheden var 1.583.000 kr. Retten finder, at det herefter påhviler sagsøgte at afkræfte formodningen om, at han har betalt det fulde beløb.

Retten finder det ikke ved forklaringerne eller den øvrige bevisførelse godtgjort, at den reelle pris for lejligheden var 700.000 kr. Retten har herved lagt vægt på, at berigtigelsen af købesummen ikke støtter A’s forklaring om, at et beløb på 883.000 kr. til udskydelse af hjemfaldsforpligtelsen ikke skulle betales til sælger, men deponeres på A’s egen konto og herefter frigives til A. Det bemærkes i den forbindelse, at lejligheden 10 måneder senere blev solgt for 1.950.000 kr., og at A ikke har fremlagt nogen dokumentation for udførte forbedringer af lejligheden. På den baggrund finder retten, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for 2008 ikke hviler på et forkert grundlag, ligesom den ikke er åbenbart urimelig, og der er således ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2008.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. inkl. moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr. inkl. moms inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter