Dato for udgivelse
23 May 2019 14:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2019 13:59
SKM-nummer
SKM2019.278.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1732267
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Moms, Momspligt, Momsfritagelse, Parkering, Betalingshåndtering
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers vederlag for håndtering af betaling for offentlige myndigheders parkeringspladser var momsfritaget. Spørgers ydelse var momspligtig levering af en betalingsmulighed, jf. momsloven § 4.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 om merværdiafgift - (momsloven)

Reference(r)

Momsloven § 3
Momsloven § 4
Momsloven § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.5.11.6.3.

Henvisning

Den juridisk vejledning 2019-1, afsnit D.A.4.2.3.


Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørgers håndtering af betaling for offentlige myndigheders parkeringspladser er momsfritaget, hvorved der ikke skal betales moms af den del af indtægten som hidrører herfra?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det i så fald bekræftes, at Spørger skal betale moms af honoraret modtaget for tilrådighedsstillelsen og faciliteringen af platformen (app)?

Svar

  1. Nej
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed med betalingshåndtering via udbud af en betalingsapp til brug ved parkering af køretøjer i Danmark.

Spørger faciliterer og leverer sammen med de forskellige parkeringsudbydere en abonne­mentsløsning, der kan bruges i hele landet. Gennem et tæt samarbejde med både offentlige og private parkeringsudbydere dækker Spørger hovedparten af de steder, der kan parkeres i Dan­mark, og udbygger hele tiden sit dækningsområde.

Spørgers forretning består således grundlæggende i at drive platformen, således at abonne­mentskunderne kan registrere deres parkering på de forskellige områder omfattet af appen, samt opkrævning af betalingen herfor. Spørger modtager vederlaget fra parkeringskunden.

Betaling til Spørger fra parkeringskunden

I praksis fungerer appen på den måde, at brugerne af appen tegner et abonnement til kr. x pr. måned og for dette beløb har kunden mulighed for at parkere op til x timer hver måned på de forskellige parkeringsområder, som er omfattet af Spørgers app. 

Kunden modtager således hver måned x antal parkeringer, som frit kan benyttes på alle de parke­ringsområder, der er tilknyttet Spørger.

Priser på de enkelte parkeringsområder er forskellige alt efter, hvem der udbyder parkeringen. Dette kan desuden til dels skyldes beliggenheden for arealet, dels den un­derliggende momsmæssige behandling af parkeringen. Antallet af parkeringer, der skal bruges, afhænger således af p-pladsen.

Parkeringsområderne fremgår af Spørgers app, ligesom de forskellige priser på de enkelte p-pladser er oplyst.

Spørger opsætter ikke betalingsautomater eller forestår driften heraf. Ligesom Spørger ikke foretager daglig, uniformeret kontrol eller tilsyn.

Spørgers aktivitet består alene i at udbyde parke­ringsappen og opkræve betaling for parkering for parkeringsudbyderen. Hvis abonnementet udnyttes fuldt ud, modtager Spørger ikke nogen andel af betalingen. I så fald afregnes hele vederlaget for abonnementet til parkeringsudbyderen.

Ved gennemgang af Spørgers momsforhold er der opstået spørgsmål til den momsmæssige behandling, idet kunderne både parkerer på momspligtige og momsfritagne områder, hvorved abonnementsbetalingen vedrører både momspligtige og -fritagne aktiviteter.

Betaling til Spørger fra parkeringsudbyderen

Parkeringsudbydernes betaling for Spørgers ydelse er variable og aftalt således, at Spørger kun opnår betaling for sin facilitering og tilrådighedsstillelse mm. af appen, såfremt en parkeringskunde ikke bruger alle sine parkeringer den pågældende måned.

Det vil sige, at Spørger kun opnår betaling, såfremt den enkelte parkeringskunde ikke anvender alle sine parkeringer. Anvender parkeringskunden alle sine parkeringer fragår der intet af abonnementsbetalingen til Spørger, og parkeringsudbyderen beholder dermed hele betalingen fra parkeringskunden.

Spørger kan nøjagtigt opgøre, hvor kunderne har parkeret, og i hvor lang tid, ligesom det er muligt at opgøre, hvor stor en del af abonnementsomsætningen, der hidrører fra henholdsvis momspligtig og -fritaget parkering.

Spørger kan derfor helt præcist lave en opgørelse over, hvor stor en andel af omsætningen, der hidrører henholdsvis fra de momspligtige og de momsfritagne områder.

Er Spørgers indtægt fra parkeringen, der vedrører den momsfrie parkering, tilsvarende momsfri, eller skal der betales moms af hele Spørgers indtægt bestående af de ikke forbrugte parkeringer?

Uddrag af samarbejdsaftale mellem Spørger og parkeringsudbyder

Baggrund for aftalen

[Spørger] har udviklet et parkeringskoncept, som bygger på en abonnementsmodel og et avanceret IT-­system. [Spørger] ønsker at tilbyde et samarbejde om brugen af dette koncept til alle P-administrators parkeringsarealer med betalingsparkering.

Konceptet bygger på en ide om at få parkeringsautomaten ind på kundernes mobiltelefon, således at kunder med et abonnement fra [Spørger] hurtigt og enkelt kan få adgang til at benytte P-administrators parkeringsarealer.

Kunden får ved betaling af abonnement til [Spørger] et antal [parkeringer], der kan benyttes som betalingsmiddel.

P-betaling skal i denne aftale forstås som kundernes betaling via [Spørgers] IT-system ved at tjekke ind og ud på en af de tilknyttede parkeringspladser. Ved tjek ind registreres starttidspunkt for parkering, og ved tjek ud registreres sluttidspunktet for parkeringen, og på baggrund heraf udregnes forbruget af [parkeringer] samt eventuel merbetaling i [Spørgers] IT-system.

Betaling for parkering via andre betalingsløsninger end dem tilbudt af [Spørger] er uvedkommende for [Spørger]. 

Rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem [Spørger] og Kunden er P- administrator uvedkommende.

P-administrator er uanset denne aftale berettiget til at indgå lignende aftaler med andre udbydere vedrørende alle eller en del af P-administrators parkeringsarealer.

(…)

4. Aftalens omfang

Denne aftale giver [Spørgers] kunder adgang til at benytte P-administrators parkeringsarealer, som er defineret i Bilag 1. Kunderne kan parkere hos P-administrator, uden yderligere begrænsninger, såfremt kunden har tjekket sin parkering ind hos [Spørger].

(…)

1. Kontrol

Parkeringsvagten scanner det parkerede køretøjs nummerplade med sin håndterminal, hvorefter parkeringsvagten via håndterminalen med det samme får oplyst, om der er betalt for parkering, og om betalingen er gyldig.

  • Der søges kun via scanning af køretøjets nummerplade
  • Der søges kun én gang
  • Parkeringsvagten får med det samme oplyst, om der er betalt for parkering
  • Yderligere undersøgelser er ikke nødvendige for parkeringsvagten.

Finder parkeringsvagten ikke gyldig betaling via mobiltelefonløsning pålægger vagten en parkeringsafgift.

[Spørger] leverer integration til håndterminaler ved opstart af denne aftale. Såfremt P-administrator vælger anden leverandør varsles [Spørger] minimum 3 måneder I forvejen, således der kan leveres integration til en anden leverandør af håndterminaler.

[Spørger] leverer data til P-kontrollen gennem en Webservice.

Svaret fra [Spørgers] webservice skal som minimum indeholde følgende informationer:

  • Køretøjets registreringsnummer
  • Statuskode for gyldig/ikke gyldig parkeringsbetaling
  • Betalingsmiddel
  • Takstzone/område hvortil der er gyldig betalingshjemmel
  • Tidspunkt for parkeringsbetalings aktivering

Hvis det aktuelle registreringsnummer ikke er registreret med relevant aktiv parkering, så vil parkeringskontrollen udstede en parkeringsafgift til ejeren af det pågældende køretøj. Det er således også et krav, at alle aktiveringer lagres i den centrale database.

7. Indsigelser

I forbindelse med indsigelser fra kunder mod udskrevne kontrolafgifter eller andre gebyrer, stiller [Spørger] en adgang til de registrerede parkeringer samt p-betalinger på P-administrators parkeringsarealer til rådighed for P-administrator.

Såfremt der ikke fremgår en korrekt registreret parkering i det udleverede materiale, er P-administrator berettiget til at opretholde kravet mod kunden.

Såfremt der findes en korrekt registreret parkering samt p-betaling i systemet, er P-administrator forpligtig til at annullere kontrolgebyret mod kunden.

8. Skiltning

Der skiltes ikke selvstændigt med [Spørgers] skilte, men der vil på betalingsautomaterne være markeret med logo at der kan betales med [Spørger]. Dette bestilles af Kommune Y1 og afregnes af [Spørger].

9. Afregning

[Spørger] betaler P-administrator, den til en hver tid gældende takst (p-afgift) skiltet på pladsen for den benyttede parkeringstid. Jf. Registreringer i [Spørgers] IT-system.

Der afregnes efter P-administrators takststruktur, og de til enhver tid gældende takster.

På tidspunktet for denne aftales indgåelse er dette x kr. og x kr. pr. time (se bilag).

Ændringer af disse takster skal meddeles [Spørger] skriftligt senest 1 måned før de træder i kraft.

(…)

11. Betalingsbetingelser og Opgørelse

[Spørger] laver hver måned en opgørelse over afsluttede parkeringer udspecificeret på de enkelte parkeringsarealer omfattet af aftalen for den forløbne måned, og opgørelsen sendes til P-administrator senest den 10. i hver måned.

Opgørelsen fremsendes elektronisk og er nærmere beskrevet i bilag 3.

Betaling til P-administrator fra [Spørger] på baggrund af opgørelsen skal ske senest 10 arbejdsdage efter månedens afslutning, [Spørger] er indforstået med at dette krav kan strammes af Kommune Y1 i takt med udviklingen i indtægterne. Sådanne ændringer i betalingsbetingelserne skal overfor [Spørger] varsles med 60 dage. Betaling sker ved bankoverførsel, til en af P-administrator anvist bankkonto.

Ved aftalens indgåelse skal [Spørger] indsætte x,- på en deponeringskonto hvor P-administrator kan hæve på anfordring. Deponeringskonto kan ikke lukkes uden samtykke med P-administrator.

(…). ”

Uddrag af Spørgers generelle handelsbetingelser ved brug af Spørgers app


[Udeladt af hensyn til tavshedspligt]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger ikke skal betale moms af den del af indtægten, som hidrører fra håndteringen af betalingen for offentlige myndigheders momsfrie parkeringspladser.

Spørgers aktivitet med håndtering af betalingen for de offentlige myndigheders parkeringspladser er en basal og dermed nødvendig aktivitet i forhold til den generelle drift af pladserne. Uden betaling for parkeringen hænger den øvrige del af kommunernes drift ikke sammen.

Driften af pladserne foretages reelt set af kommuner, som handler i egenskab af offentlige myndigheder, og det er derfor kommunernes ret at udbyde bl.a. håndteringen af betalingen for deres parkeringspladser eller andre dele af aktiviteten til tredjemand. I dette tilfælde er der således tale om en delvis udlicitering af en meget vigtig del af den pågældende aktivitet.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger som minimum leverer en momsfri formidlingsydelse omfattet af momslovens § 4, stk. 4

Med andre ord kan det anføres, at Spørgers aktivitet reelt opstår på baggrund af en delvis koncessionskontrakt.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at der ved aftalen mellem den enkelte kommune og Spørger gives tilladelse til at Spørger driver/administrerer en del af den enkelte kommunes parkeringspladser mod betaling af et vederlag.

Der er ifølge Spørger ingen tvivl om, at Spørger udover at håndtere det praktiske vedrørende betalingen af parkering også formidler kontakten mellem parkeringskunden og parkeringsudbyderen. Formidlingen opstår ved at der via Spørgers app kan findes frem til de pladser, hvor Spørgers app kan anvendes som betalingsmiddel. Derved formidler Spørger i eget navn (via sin app) men for parkeringsudbyderens regning (dem som driver den pågældende parkeringsplads) kontakten mellem parterne.

Spørgers andel af indtægten for de leverede ydelser til de offentlige myndigheder er derfor ikke omfattet af momspligten.

Der henvises i denne forbindelse til SKM2018.223.SR vedrørende en koncessionsaftale mellem en offentlig myndighed og en privat aktør inden for parkeringsområdet. Her fastslog Skatterådet, at betalinger som den private aktør modtog for driften af parkeringspladserne var momsfrie, og dermed behandlet som om det var den offentlige myndighed, der selv drev aktiviteten direkte.

I nærværende tilfælde driver Spørger håndteringen af betalingen for den enkelte kommunes parkeringspladser og indtægterne forbundet hermed skal efter vores opfattelse behandles på selv samme måde som i SKM2018.223.SR.

Den enkelte kommune udøver sin virksomhed i egenskab af offentlig myndighed, og ved indgåelse af aftalen med Spørger er dette blot en forlængelse af denne aktivitet.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger skal anses for selv at have leveret den pågældende ydelse til parkeringskunden og i og med, at denne ydelse er momsfritaget grundet udbyderens status, så overføres denne status til Spørger.

Spørgers indtægt ved formidling er derfor momsfritaget – alt andet vil ifølge Spørger stride direkte mod momslovens § 4, stk. 4.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares bekræftende. 

Spørgsmål 2

Såfremt der imod Spørgers forventning svares benægtende på spørgsmål 1, må det dermed efter Spørgers antagelse betyde, at Spørger skal betale moms af honoraret modtaget for tilrådighedsstillelse og faciliteringen af platformen (app).

Reelt set udbydes abonnementet for den enkelte parkeringsudbyder, og betalingen herfor tilfalder parkeringsudbyderen, dog modregnet det eventuelle honorar, som Spørger modtager for den leverede ydelse.

Det vil sige, at selve abonnementsbetalingen, som tilfalder parkeringsudbyderen, skal behandles efter de momsregler, der nu følger den enkelte parkeringsudbyder, imens betalingen for den ydelse, som Spørger leverer, skal Spørger betale moms af.

Baggrunden for Spørgers opfattelse er, at Spørger faktuelt ikke leverer en parkeringsydelse over for parkeringskunden, men i stedet faciliterer og tilrådighedsstiller en app overfor parkeringsudbyderen, og for denne service modtager Spørger det nævnte honorar.

Spørger opstiller således hverken betalingsautomater eller forestår den løbende kontrol med parkeringsområdet. Det eneste, Spørger gør, er, at facilitere og tilrådighedsstille en app, som parkeringsudbyderne nemt kan anvende over for parkeringskunderne. Ligeså modtager parkeringskunderne en nem og overskuelig måde at håndtere sin parkering på.

Spørger skal derfor betale moms af den betaling, Spørger modtager fra parkeringsudbyderen for sin ydelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal opkræves moms af Spørgers håndtering af betaling for offentlige myndigheders parkeringspladser.

Begrundelse

Spørger driver en mobilapplikation, som Spørgers kunder kan anvende til at betale for deres parkering på parkeringspladser flere steder i Danmark.

Spørger har indgået en række aftaler med udbydere af parkeringspladser, hvoraf det fremgår, at Spørgers kunder kan anvende parkeringspladserne. Spørger betaler herfor udbyderne den til enhver tid gældende takst for den enkelte parkeringsplads.

Spørgers kunder tegner et abonnement hos Spørger for x kr. om måneden. Abonnenterne modtager x antal parkeringer, som kan anvendes til parkering på parkeringspladser omfattet af Spørgers aftaler med parkeringsudbydere.

Spørger fastsætter selv prisen i antal parkeringer for kundernes parkering på de enkelte parkeringspladser, ligesom kunderne ved parkering for mere end de x antal parkeringer hver måned, bliver afregnet efter en takst fastsat af Spørger.

Endelig nulstilles kundernes antal parkeringer hver måned, således at ubrugte parkeringer for kunden går tabt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger efter en konkret vurdering ikke kan anses for at udbyde parkeringspladserne i eget navn, og for en andens regning, jf. momslovens § 4, stk. 4,

Der er herved bl.a. henset til, at Spørger ikke over for kunderne fremstår som udbyder af parkeringspladserne, men derimod alene som udbyder af en mulighed for at betale for den pågældende parkering. Af Spørgers aftalegrundlag med kunderne fremgår det således, at Spørger alene udbyder et abonnement, som giver mulighed for at betale for parkering, ligesom Spørger blot forestår den videre betaling til parkeringspladsens ejer. Endelig påtager Spørger sig heller ikke noget ansvar over for kunderne for parkeringspladsernes tilstand, tilgængelighed mv.

At Spørger på den anden side har indgået en aftale med parkeringsudbyderne om, at Spørgers kunder kan anvende parkeringspladserne, kan efter en konkret vurdering ikke medføre et andet resultat.

Det bemærkes, at det på baggrund af det oplyste er Skattestyrelsens opfattelse, at Skatterådets afgørelse i SKM2018.223.SR ikke er sammenlignelig med Spørgers situation, da en offentlig myndigheds udøvelse af virksomhed i egenskab af offentlig myndighed ikke kan udstrækkes til at omfatte private aktører, jf. momsloven § 3, stk. 2, nr. 3, der implementerer momssystemdirektivets artikel 13.

Der er herved bl.a. henset til, at EU-Domstolen flere gange har slået fast, at momssystemdirektivets artikel 13 ikke finder anvendelse, når en offentlig myndigheds virksomhed ikke udøves direkte, men er overdraget til en selvstændig tredjemand, jf. bl.a. C-202/90, Ayuntamiento.

Spørger må på denne baggrund anses for at udbyde en betalingsmulighed over for sine kunder, og Spørgers vederlag herfor består i den samlede forskel mellem det beløb, som Spørger modtager fra kunderne, og det beløb, som Spørger er forpligtet til at sende videre til ejerne af parkeringspladserne.

Henset til, at Spørger leverer sine ydelser mod vederlag til abonnenterne, samt at Spørger gør dette i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, er Spørgers ydelser som udgangspunkt momspligtige.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, fritager imidlertid transaktioner vedrørende anbringelse af midler, betalinger, overførsler mv.

Skatterådet fandt i SKM2018.381.SR, at et selskabs vederlag for brug af selskabets mobilapplikation, hvorigennem brugerne kunne betale for parkering, ikke udgjorde vederlag for en betalings- eller overførselstransaktion jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at selskabets ydelse efter sin art ikke opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en overførsel, og at momsfritagelse ikke vil være i overensstemmelse med momsfritagelsens formål.

Spørgers ydelse kan, ud fra det oplyste og med henvisning til Skatterådets afgørelse i SKM2018.381.SR, ikke anses for omfattet af momsfritagelsen momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

Spørgers vederlag for levering af en betalingsmulighed er derfor momspligtigt, jf. momsloven § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger skal betale moms af honoraret modtaget for tilrådighedsstillelsen og faciliteringen af platformen (app).

Besvarelse

Der henvises i det hele til begrundelsen og indstillingen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. 

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1:

”Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. ”

Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig

Momsloven § 3, stk. 2, nr. 3

”Som afgiftspligtig person anses endvidere:

(…)

3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. ”

Momsloven § 4:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde  og lign. anses som varer.

Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. ”

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(…)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

(…)

C) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer. ”

Praksis

C-202/90, Ayuntamiento

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed. Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

Domstolen udtalte, at som den gentagne gange har fastslået, skal to kumulative betingelser være opfyldt, for at reglen om afgiftsfritagelse finder anvendelse, nemlig et offentligretligt organs udøvelse af virksomhed og udøvelse af virksomhed, der varetages i egenskab af offentlig myndighed (sag 107/84, Kommissionen mod Tyskland, sag 235/85, Kommissionen mod Nederlandene, og de forenede sager 231/87 og 129/88, Comune di Carpaneto Piacentino m.fl.). For så vidt angår den første af disse to betingelser har Domstolen allerede præciseret i dommen i sag 235/85, at virksomhed udøvet af en privatperson ikke er fritaget for moms, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører under den offentlige myndigheds prærogativer. Heraf følger det, at når en kommune overlader afgiftsopkrævningen til en selvstændig tredjemand, finder undtagelsen i henhold til bestemmelsen ikke anvendelse. Artikel 4, stk. 5, i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, når en offentlig myndigheds virksomhed ikke udøves direkte, men er overdraget en selvstændig tredjemand.

SKM2018.381.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers betalingsydelse i form af en mobilapplikation, som kunne anvendes ved betaling for parkering, udgør en betalings- eller overførselstransaktion jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Spørgers betalingsydelse er en momspligtig levering af en teknisk tjenesteydelse jf. momslovens § 4.

SKM2018.223.SR

Skatterådet fandt, at meddelelse af koncession til drift og administration af Spørgers parkeringspladser skete i egenskab af offentlig myndighed og dermed ikke omfattet af momsloven § 3.

Spørgers andel af koncessionshaverens indtægter ved koncessionen var dermed ikke momspligtig

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag under spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til praksis under spørgsmål 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter