Ved indberetning via FTPs-gateway anbefaler vi, at I tester filformat i testperioden forud for indberetningsfristen. Det kan spare tid på fejlrettelse. Der kan kun ske brugertest via FTPs-gateway.

Det er ikke muligt at teste Skattestyrelsens Excel-skabelonen til anparter.

Testen af selve indberetningens indhold sker via produktionsmiljøet, det er muligt at teste i dagene fra den 17 februar til den 24 februar.

Du overfører filen senest:

Vi tester:

Du får svarfil:

17. februar

18. februar

19. februar

24. februar

25. februar

26. februar

I kan i denne periode teste jeres fil for fejl, inden I indberetter, så I senere undgår fejlrettelser. Statuskvitteringer og eventuelle fejllister er tilgængelige i 60 dage.

Vi anbefaler, at I sender testmateriale i starten af perioden, så det tidsmæssigt er muligt at lave en ny test, hvis det er nødvendigt.

Alt materiale, der modtages i denne periode, opfatter vi som testmateriale.
Vi modtager ikke produktionskørsler i de nævnte uger, da vi efterfølgende sletter al data modtaget i testperioden.

Når I indberetter testmateriale skal vi have oplyst en kontaktperson, som vi kan kontakte i forbindelse med testen.
Send oplysning om navn og telefonnummer på jeres kontaktperson til ekapital@sktst.dk.
Skriv "System ANPA" og størrelse på filen i emnefeltet.

Husk at kontaktpersonens mailadresse skal have OCES-certifikat, da vi kun kan sende svar i digital og krypteret form.  

Testmaterialets indhold
Testmaterialet bør omfatte mindst 10 og maksimalt 500 indberetninger.

Data skal have realistiske værdier, som fx korrekte personnumre og realistiske beløb.

Testmaterialet skal produceres under de samme systemmæssige forudsætninger og i samme individstruktur, som der senere skal bruges ved indberetningen.

Svar på test
Svar på test modtages på FTPs Gateway. Første gang I indsender testmateriale sender vi en mail med oplysning om at det indsendte anses for test. Mailen sendes til den kontaktperson, I har oplyst.