Dato for udgivelse
04 Jul 2019 14:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Jun 2019 14:33
SKM-nummer
SKM2019.354.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Gældsstyrelsen
Sagsnummer
BS-5590/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Lønindeholdelse
Emneord
Dokumenteret budgetskema, tilbagebetaling, betalingsvurdering, beskeden levefod
Resumé

Sagen vedrørte, om SKATs (restanceinddrivelsesmyndighedens) lønindeholdelse over for sagsøgeren i perioden fra april 2009 til juni 2015 var sket i strid med dagældende lovgivning om inddrivelse og de dertil knyttede bekendtgørelser. Såfremt dette var tilfældet, skulle retten tage stilling til, om de lønindeholdte beløb kunne kræves tilbagebetalt.

Sagsøgeren havde stillet en række opfordringer/indsigelser vedrørende størrelsen af og eksistens af hans gæld. Retten anførte, at indsigelser om fordringers størrelse og eksistens, som ikke vedrørte restanceinddrivelsesmyndighedens administration, efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, skulle rettes til fordringshaveren. Retten henviste til, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen i deres respektive afgørelser havde behandlet berettigelsen af de fordringer, som var dækket via lønindeholdelsen. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at sagsøgerens opfordringer/indsigelser var relevante for sagen.

Hvad angik lønindeholdelse, lagde retten efter sagens oplysninger til grund, at SKAT flere gange havde sendt budgetskemaer og mundtligt og skriftligt oplyst sagsøgeren om muligheden for at sende et dokumenteret budget med henblik på at få foretaget en konkret betalingsevnevurdering, jf. dagældende gælds- inddrivelsesbekendtgørelse § 8, stk. 4.

Efter bevisbedømmelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han før den 3. juni 2015 havde indsendt et dokumenteret budget. SKAT var derfor indtil dette tidspunkt berettiget til at foretage lønindeholdelse efter tabeltræk, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Videre fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ved lønindeholdelse ikke var blevet over- ladt det nødvendige til sit underhold.

Vedrørende den af SKAT foretagne særskilte lønindeholdelse, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han herved ikke var blevet levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod, jf. dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse § 9, stk. 2.

På den baggrund fandt retten, at lønindeholdelserne var sket i overensstemmelse med dagældende lovgivning.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse §8, stk. 4

Dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse §5, stk. 1

Dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse §9, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2019-2 G.A.3.1.2.4.4.

Den Juridiske Vejledning, 2019-2 G.A.3.1.2.10


Parter

A

(advokat Bjørn Høgh)

mod

Skatteministeriet Departementet

(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Amanda Nordstrøm Emdal)

Afsagt af byretsdommer

Anne-Mette Gedbjerg.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs (restancemyndighedens) lønindeholdelse over for sagsøgeren, A, i perioden fra april 2009 til juni 2015 er sket i strid med dagældende lovgivning – nærmere bestemt om der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. november 2017, hvorved SKATs afgørelse af 22. september 2016 om, at lønindeholdelserne var foretaget korrekt, blev stadfæstet. Hvis dette er tilfældet, skal der desuden tages stilling til, om A kan kræve lønindeholdte beløb tilbage.

A har fremsat påstand om betaling af 125.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. februar 2018.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen er modtaget i retten den 16. februar 2018.

SKAT foretog løbende lønindeholdelser over for A fra 2009 til 2015 som følge af A’s gæld vedrørende gebyr, afgift, restskat og underholdsbidrag. Indeholdelsen skete på grundlag af afgørelser af 6. april 2009 og senere, efter at SKAT den 18. marts 2009 havde sendt varsel om lønindeholdelse.

A har to gange fået nedsat lønindeholdelsesprocenten som følge af ændrede økonomiske forhold, henholdsvis den 1. december 2009, hvor SKAT nedsatte lønindeholdelsesprocenten fra 10 % til 8%, og den 15. juni 2011, hvor SKAT nedsatte lønindeholdelsesprocenten fra 8 % til 4 %.

Fra 2013 til 2014 foretog SKAT tillige særskilt lønindeholdelse for gæld til G1 vedrørende X-licens.

SKAT traf den 3. juli 2015 afgørelse om midlertidigt at indstille lønindeholdelsen hos A. A havde forinden, den 3. juni 2015 fremsendt et dokumenteret budgetskema til SKAT. SKAT besluttede den 3. juli 2015 desuden at sætte behandlingen af det indsendte budget i bero. Det er oplyst, at afgørelserne om at indstille lønindeholdelsen og udsætte behandlingen af det indsendte budget blev truffet i forbindelse med, at SKAT stoppede al automatisk gældsinddrivelse i inddrivelsessystemet Efi.

A rettede efterfølgende henvendelse til SKAT, idet han ønskede SKATs stillingtagen til den skete inddrivelse, ligesom han krævede at få de lønindeholdte beløb tilbage under henvisning til, at lønindeholdelsen var sket i strid med reglerne om retten til et rimeligt rådighedsbeløb.

SKAT traf den 22. september 2016 afgørelse om, at lønindeholdelserne var sket i overensstemmelse med reglerne i lov om inddrivelse og den dertil knyttede bekendtgørelse, og afslog på den baggrund at tilbagebetale de lønindeholdte beløb.

A klagede over afgørelsen til Skatteankestyrelsen, som stadfæstede SKATs afgørelse den 22. november 2017.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse blandt andet:

”…

SKAT har truffet afgørelse om, at lønindeholdelse er foretaget korrekt. Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT fremsendte varsel om lønindeholdelse den 18. marts 2009 for gæld vedrørende gebyr, afgift, restskat og underholdsbidrag. Klageren reagerede ikke herpå. Der blev derfor truffet afgørelser om lønindeholdelse den 6. april 2009. Lønindeholdelsen blev ikke påklaget.

SKAT har oplyst, at der den 1. juli 2009 blev fremsendt en afgørelse om lønindeholdelse vedrørende gæld til politiet, som ikke blev påklaget.

I november 2009 henvendte klageren sig til SKAT og indleverede et kontoudtog, som ikke blev anset for et dokumenteret budget. Med henvisning til § 8, stk. 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige traf SKAT den 1. december 2009 afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten. Lønindeholdelsen blev ikke påklaget.

Den 27. maj 2011 henvendte klagerens repræsentant sig til SKAT og bad om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten. Med henvisning til § 8, stk. 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige traf SKAT den 15. juni 2011 afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten. Lønindeholdelsen blev ikke påklaget.

Fra juli 2011 og frem rettede repræsentanten flere henvendelser til SKAT. Den 11. oktober 2011 oplyste SKAT til repræsentanten, at lønindeholdelsesprocenten var den samme. Den 28. februar 2012 oplyste SKAT til repræsentanten, at lønindeholdelsesprocenten var den samme, og at der kunne indsendes et budgetskema, hvis klageren ikke kunne klare lønindeholdelsen.

Med henvisning til § 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige SKAT fremsendte den 19. februar 2013 varsel om særskilt lønindeholdelse for gæld til G1 vedrørende X-licens. SKAT traf afgørelse om særskilt lønindeholdelse den 15. marts  2013. Lønindeholdelsen blev ikke påklaget.

SKAT har oplyst, at repræsentanten den 2. april 2013 fremsendte et udokumenteret budgetskema. SKAT kontaktede herefter repræsentanten, og det blev aftalt, at lønindeholdelsen fortsatte.

Den 25. marts 2015 rettede klageren henvendelse til SKAT. Samme dag fremsendte SKAT et budgetskema til klageren.

Den 3. juni 2015 fremsendte repræsentanten et dokumenteret budgetskema. Efter modtagelse af budgetskemaet traf SKAT den 3. juli 2015 afgørelse om, at lønindeholdelse blev stoppet.

Den 16. december 2015 rettede repræsentanten henvendelse til SKAT, da han ønskede en stillingtagen til de foretagne inddrivelsesskridt. Endvidere ønskede han at få refunderet de lønindeholdte beløb, da han mente, at de var i strid med klagerens ret til et rimeligt rådighedsbeløb.

Det er dette, som SKAT har truffet afgørelse om den 22. september 2016, og som Skatteankestyrelsen kan behandle i denne klage.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at lønindeholdelse er foretaget korrekt. SKAT har som begrundelse anført:

”2. Inddrivelsescentrets holdning til, om lønindeholdelse er sket på lovligt grundlag.

Indledningsvis kan vi oplyse, at hjemmel til lønindeholdelse findes i Bekendtgørelse af  lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, (LBK nr. 29 af 12/01/2015) (INDOG) og Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. sker efter reglerne i Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, kapitel 5 (§§ 8 12) (BEK nr. 1513 af 13/12/2013). Hvert år fastsættes beløbsgrænser til rådighedsbeløb, transport, lønindeholdelse m.m. i  en SKAT-meddelelse. For 2009 jf. SKM2009.5.SKAT (Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser).

Der er 3 betingelser for at kunne lønindeholde:

der skal være betalingsevne når

der træffes afgørelse om lønindeholdelse

der skal være A-indkomst der kan lønindeholdes i der skal være e-skattekort.

For at der kan træffes en afgørelse om lønindeholdelse, er det som udgangspunkt en betingelse, at skyldner har en betalingsevne, da bestemmelsen i INDOG § 10, stk. 3 angiver, at "ved afgørelse om lønindeholdelse skal der  overlades skyldner det  nødvendige  til eget og familiens underhold".

Når der træffes en afgørelse om lønindeholdelse, skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold jf. ovenfor. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

A har haft lønindeholdelse siden 2009 og havde betalingsevne, A-indkomst der kan lønindeholdes i (pension) og e-skattekort da lønindeholdelse iværksættes.

Inddrivelsescentret sender varsel om lønindeholdelse 18/03-2009 (gæld til Udbetaling Danmark underholdsbidrag, m.m.). Vi meddeler, at lønindeholdelse vil finde sted med 10%, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5, idet A's omregnede årsindkomst på daværende tidspunkt udgjorde 147.936 kr. En årsindkomst på 147.936 kr. svarer til en afdragsprocent på 10 % som ej forsørger (ingen hjemmeboende børn), jf. SKM2009.5.SKAT.

Hvis A ikke mener, at lønindeholdelsen giver et rimeligt rådighedsbeløb til ham og hans eventuelle husstand, skal han inden 15 dage fra varsel om lønindeholdelse, indsende budgetoplysninger. Indsendes der et budget, skal inddrivelsescentret foretage en konkret betalingsevnevurdering.

Inddrivelsescentret hører ikke fra A og der sendes afgørelse om lønindeholdelse 06/04-2009.

Den 01/07-2009 sendes ny afgørelse om lønindeholdelse (gæld til Politiet). Når inddrivelsescentret modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en  restance, der inddrives ved lønindeholdelse (underholdsbidrag m.m.), kan inddrivelsescentret iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8.

Den 26/11-2009 ringer A til os og den 30/11-2009 møder A i Skattecenter Y1-by. A anmoder om at lønindeholdelsen stoppes og afleverer budget i form af et kontoudtog.

Den 01/12-2009 sendes afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten fra  10  % til 8 %.

Nedsættelsen sker som følge af ændrede økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens §  8 stk. 9.

Den ny lønindeholdelsesprocent er beregnet ud fra omregnet årlig indkomst, som på daværende tidspunkt udgjorde 135.840 kr. jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Den 02/02-2011 sender vi budgetskema til A og 28/02-2011 ringer A til os og oplyser, at der fortsat lønindeholdes 8 %.

Den 27/05-2011 sender du brev til inddrivelsescentret, hvor du anmoder om en nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten.

Den 15/06-2011 sendes afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten fra 8 % til  4 %. Nedsættelsen sker som følge af ændrede økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 8 stk. 9.

Den ny lønindeholdelsesprocent er beregnet ud fra årlig indkomst, som på daværende tidspunkt udgjorde 129.276 kr. jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Den 21/07-2011 sender du brev vedrørende nedsættelse af lønindeholdelsen og henviser til brev af 27/05-2011.

Den 30/08-2011 sender du brev du rykker for svar på brev af 21/07-2011.

Den 07/10-2011 sender du brev, hvor du beder om at lønindeholdelsen stoppes og at allerede indeholdte beløb udbetales.

Den 11/10-2011 sendes der svar fra inddrivelsescentret.

Den 23/11-2011 sender du brev, hvor du igen anmoder om at lønindeholdelses stoppes og at du bliver ringet op.

Den 28/02-2012 sendes der svar fra inddrivelsescentret.

Den 06/06-2012 kontaktes du af inddrivelsescentret og oplyses at der lønindeholdes 4 %.

Den 02/11-2012 sender du brev til inddrivelsescentret, du beder om at blive ringet op vedrørende lønindeholdelsen.

Den 27/11-2012 kontaktes du af inddrivelsescentret pr. telefon. Du oplyses om reglerne vedrørende budget/betalingsevneberegning, herunder at der skal indsendes dokumentation for udgifterne. Oplyst at der er fradrag for underholdsbidrag i betalingsevneberegningen selv om disse rent faktisk ikke betales, og at der gives fradrag for samværsudgifter med børnene. Du oplyser at A ikke på daværende tidspunkt havde samvær med børnene.

Den 10/03-2013 indsender du budgetskemaudokumenteret.

Den 01/05-2013 kontakter inddrivelsescentret dig pr. telefon. Det aftales at lønindeholdes fortsætter og der foretages ikke yderligere vedrørende budget/betalingsevneberegning.

I løbet af året 2013, 2014, 2015 og 2016 har vi, efter anmodning, sendt opgørelser over A gæld til inddrivelsescentret, senest 13/01-2016.

Den 25/03-2015 sender vi budgetskema og 13/05-2015 sendes mail til dig vedrørende indsendelse af budget og 03/07-2015 modtager vi budgetskema. Vi sender afgørelse om stop af lønindeholdelse 03/07-2015. Seneste afregning fra lønindeholdelse (554 kr.) er modtaget 30/06-2016 og vedrører perioden 01/06-2015 30/06-2015.

Særskilt lønindeholdelse

Udover lønindeholdelse for underholdsbidrag og gæld til politiet m.m. med 10  %,  8  % og 4 % har der været "særskilt lønindeholdelse" vedrørende gæld til G1 X-licens. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse, som trådte i kraft pr. 30/08-2011, findes i INDOG § 4a, jf. LOV nr. 252 af30/03-2011 § 2.

Inddrivelsescentret har sendt varsel om særskilt lønindeholdelse 19/02-2013 og afgørelse om særskilt lønindeholdelse 15/03-2013. Lønindeholdelse vil ske med 3  %  svarende til  ca. 400 kr. pr. måned.

Eventuel overskridelse af principperne om rådighedsbeløb

Når inddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, er der overladt det nødvendige til eget og eventuel families underhold. Vi kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens§ 8, stk. 9, og ved indsendelse af budget skal vi gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 8 stk. 10. Ved en betalingsevnevurdering anvendes de i SKAT-meddelelserne "Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser" oplyste beløb, herunder rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet skal anvendes i forbindelse med betalingsevnevurderingen, og samme rådighedsbeløb anses at være til rådighed når lønindeholdelsen sker efter§ 8 stk. 3.

Inddrivelsescentret har 2 gange ændret lønindeholdelsen som følge af ændrede økonomiske forhold og da ændringen er sket efter § 8 stk. 9 er det forudsat, A har haft det nødvendige rådighedsbeløb. Vi har flere gange anmodet om et dokumenteret budget, men har ikke modtaget et sådant før i 2015, jf. ovenfor.

Efter en samlet vurdering finder inddrivelsescentret, at lønindeholdelse er sket efter reglerne i Lov om inddrivelse (INDOG) og Bekendtgørelsen, og derfor vil der ikke ske udbetaling af de allerede lønindeholdte beløb.”

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår følgende:

”SKAT, Inddrivelse har genvurderet sagen.

SKAT Inddrivelse traf den 6. april 2009 afgørelse om lønindeholdelse.

Reglerne vedrørende lønindeholdelse fremgik på daværende tidspunkt af bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 kap. 5 med hjemmel i inddrivelseslov nr. 1333 af 19. december 2008.

Ved fastsættelse af den procentdel, SKAT Inddrivelse kan lønindeholde med, skal der i henhold til inddrivelsesloven overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Hvilket efter § 8 stk. 3 i inddrivelsesbekendtgørelsen er tilfældet, såfremt lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabeltræk. Ifølge stk. 7 i samme paragraf kan den procentdel SKAT kan lønindeholde med også fastsættes ud fra skyldnerens dokumenterede budgetoplysninger. Det fremgår af § 8 stk. 9 i bekendtgørelsen, at SKAT inddrivelse kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldnerens økonomiske forhold ændrer sig.

SKAT Inddrivelse har 2 gange ændret lønindeholdelsen som følge af klagers ændrede økonomiske forhold og da ændringen er sket efter § 8 stk. 9 er det forudsat, at klager har haft det nødvendige rådighedsbeløb. SKAT inddrivelse har flere gange anmodet om et dokumenteret budget, men har ikke modtaget et sådant før i 2015. Da klager ikke har indsendt dokumentation for sine udgifter har SKAT Inddrivelse ikke kunnet foretage en beregning af klagerens konkrete betalingsevne.

Hjemmel til særskilt lønindeholdelse, som trådte i kraft pr. 30/08-2011, findes i inddrivelsesloven 4a, jf. LOV nr. 252 af 30/03-2011 § 2.

Det fremgår af § 9 stk. 2 i den på afgørelsestidspunktet gældende inddrivelsesbekendtgørelse, at der ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse skal levnes skyldneren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400,00 kr. månedligt.

Det fremgår af stk. 5 i samme paragraf, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse, selvom restancen er omfattet af en afdragsordning efter § 5, en lønindeholdelse efter § 8 ellen en henstandsordning, som ikke efter sit indhold sikrer mod særskilt lønindeholdelse.

SKAT inddrivelse finder derfor at den særskilte lønindeholdelse er sket som foreskrevet i dagældende lovgivning.

Efter en samlet vurdering finder SKAT Inddrivelse fortsat, at lønindeholdelse er sket efter reglerne i Lov om inddrivelse (INDOG) og Bekendtgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Det er repræsentants opfattelse, at der har været et inddrivelsesforløb, som er gået ud over klagerens rådighedsbeløb, og at de lønindeholdte beløb skal refunderes.

Der er til støtte for opfattelsen bl.a. anført:

”Tillige skal jeg gøre opmærksom på, at mine tidligere fremsatte udførlige indsigelser fastholdes i sin helhed, idet det fortsat gøres gældende blandt andet med henvisning til mine skrivelser af 2. juni 2015 og 15. juni 2016, at der har været et løbende inddrivelsesforløb, der er gået ud over grænserne for min klients rådighedsbeløb, jfr. Principperne herom.

Som tillige tidligere omtalt er det meget svært at får overblik over de faktuelle forhold i sagen, som synes at have ændret sig sammenholdt med nogle af de tidligere oplyste beløb i nærværende sag.”

Repræsentanten har yderligere anført:

”På vegne af min klient, A, Y2-adresse vender jeg tilbage med henvisning til ovenstående journalnummer i relation til min klage over SKAT’s afgørelse af 22-09-2016 i nærværende sag.

Der har været et særdeles langvarigt forløb i sagen, hvilket tydeligt fremgår af de respektive bilag med korrespondance med SKAT gennem en årrække.

Rent overordnet vil jeg gerne for overskuelighedens skyld tillade mig at henvise til mine skrivelser til SKAT (som Skatteankestyrelsen har modtaget kopier af), som nøje og detaljeret har redegjort for min klients og min opfattelse i nærværende sag.

Som det fremgår af mine tidligere fremsatte udførlige indsigelser overfor SKAT, gøres gældende at der har været et løbende inddrivelsesforløb, der er gået ud over grænserne for min klients rådighedsbeløb, jfr. principperne herom.

Det er dette, som Skatteankestyrelsen dermed skal vurdere og som er meget vitalt at få afklaret.

Som tillige tidligere omtalt har det været og er fortsat yderst svært at få overblik over de rent faktuelle forhold i sagen, der synes at have ændret sig  sammenholdt med  nogle af  de tidligere oplyste beløb i nærværende sag jf. de fremlagte bilag.

Det er således meget problematisk, at man som borger og repræsentant for  denne ikke har reel mulighed for at gennemskue forløbet og efterprøve de talrige beløb, som der fremgår af sagen.

Mine tidligere anmodninger til SKAT om at  fremsende uddybningerne og  beskrivelse  af, hvad en række af posterne rent faktisk har dækket over, har desværre ikke haft den håbede opklarende effekt.

Til sagens yderligere illustration har min klient således udarbejdet en oversigt over punkter i sagen, som denne ikke forstår eller som denne er uenig i.

Tillige kan min klient ydermere anfægte flere af de faktuelle forhold, der fra  SKAT’s side er gjort gældende i sagen.

Vedhæftet fremsender jeg denne oversigt på vegne af min klient.

Jeg står selvsagt til rådighed, såfremt der måtte ønskes yderligere, supplerende oplysninger i sagen.

Klagerens oversigt:

”På side 2/8 punkt 4 er en forskel i beløb til beregning der ikke giver meget mening.

I Marts starter de med og beregne ud fra en indtægt på 147,936,00 senere samme år er beløbet 199,060,00 for så igen i December samme år er 135,840,00 ¨

Der står også at jeg skulle have accepteret løn  indhold, dette passer ikke hvilket antallet af gange jeg har kontaktet dem både før og efter vist også giver et klart billede af.

Der fremgår intet fra skat om de ” ekstra indtægter” jeg skulle have haft og som Y1-by kommune, ved sagsbehandler ZH har bekræftet ( 100,000,00) om året.

Skat’s lemfældige omgang med indsendte materialer (budgeter/ klager og lign) betyder ikke at jeg ikke har indsendt budget skemaer.

Der er et utal af poster i den påståede gæld som er rent opspind, Bla fremgår det på side  5/ 23 1/56 at der skulle have været et krav fra kommunen på 22,086 som blev tilbagekaldt, krav for hvad?

Og igen side 2/ 59 hvor der fremgår krav fra Erhvervs og byggestyrelsen, og igen, for hvad ? har aldrig haft med dem og gøre.

1/ 12 2009 nedsættes indhold pga. ændrede økonomiske forhold, hvilke ændringer ? min pension var ikke blevet nedsat.

Der fremgår heller ikke noget i Skat’s behandling af sagen om den aftalder der i sin tid,  pr telefon blev lavet mellem Skat og mig om at man fra den 1. i efterfølgende månded skulle have mit fradrag for børnepenge/ underholdsbidrag og så selvfølgelig også begynde og indbetale dem, dette var den eneste måde jeg kunne få mulighed for og betale hvis der også en gang imellem skulle mad på bordet, en  aftale der  ikke blev overholdt  fra skats side da man herfra besluttede at den aftale gad man ikke overholde, dog uden  og give mig besked herom, dette er i klar strid med Dansk lov og stik imod tidligere domme Skat har modtaget for samme.

Side 4/ 59, at jeg blev kontaktet telefonisk af inddrivelsescenteret og det aftaltes at lønindhold skulle fortsætte uden yderlig ændringer.

dette er ikke sandt da jeg aldrig har gået med til det da jeg kontaktede skat adskillige gange for at få lønindhold nedsat eller stoppet grundet manglende økonomi til at kunne opretholde den smule anstændighed i mit liv at kunne få mad på bordet dagligt.

i samme afsnit skrives der at der efter anmodning sendes opgørelser over min gæld til inddrivelsescenteret, jeg vil gerne vide på hvis anmodning, da jeg mistænker meget af det rod der er i min sag kommer fra et sted/ kontor i jeres system.

i 2015 laver i stop for lønindhold da i, efter og have modtaget endnu et budget pludseligt kan se at jeg ikke har råd til de træk i laver, derfor kan det jo undre at i mener at jeg havde råd alle de forgående år hvor min pension jo var lavere.

dette, vil jeg mene, viser jo også at de træk i har lavet ikke kan have været lovlige.

Side 4/59 nederst skriver i noget med særskilt lønindhold, 10% 8% 4%, skal dette forståes sådan at i har trukket 10% på noget 8% på noget andet og 4% på noget tredje.

side 5/ 59 der figurer ikke noget om den kontakt der var i mellem skat og mig i året 2010.

i sender d. 16/52017 en opgørelse over gæld som siger at jeg skylder 75.706,05 kr. d. 20/6-2017 sender i mig et brev hvor i jeres storhed har valgt at eftergive mig 822,96 kr og vedlagt et nyt regnskab min gæld er så nu 380,026,96 kr. og nu siger i så igen 75,706,05 kr.

i ved tilsyneladende ikke hvad beløbet er  i  kan  derfor næppe have nogen viden om hvad i har trukket for, eller i hvert fald lader det ikke til i har styr på det.

i tilsender et "regnskab" 13/1-2016 hvordan dette skal tydes ved i måske men i er så nok også de eneste.

jeg ønsker gerne en forklaring på at i trækker 2 gange pr. måned og det til trods stiger gælden med mellem 4000 -12000 kr pr måned, dette kan da undre en hel del da det kun er børnepenge/ underholdsbidrag der løber på og dette beløber sig til ca 2500 kr pr månede, men dette skyldes måske alle de fiktive gældsposter i påføre mig fra tid til anden.

i brev af 1/12-2009 skriver i " Tallene er taget udfra dit medsendte kotoudtog ( ikke dokumenteret budget) " at i ikke vil godtage visse af mine udgifter da disse skal tages ud af mit underholdsbeløb på 5170,00, dette beløb er ca 5  gange støre end  hvad jeg  havde på dette tidspunkt og gøre med hvilket også er grunden til de mange henvendelser til skat fra mig om stop af lønindhold 3.

15/6-2011 skriver i at lønindholdelsesprocenten er fastsat ud fra min årsindtægt som lyder på 129,276,00 kr men med et eller andet teknisk beregning kan i så 5 linjer længer nede få den til at lyde på 196,222,00 kr ???

d. 25/3-2015 sender i et rengskab her lyder gælden på 243,251,19 så skulle min gæld være stege med mere end 140,000,00 kr på knap 2 år, om end det eneste der løber på er børnepenge/ underholdsbidrag som beløber sig til ca 30,000,00 pr år licens på ca 1100 kr om året og så nogle enkelte kontrolafgifter som skyldes at jeg  ganske enkelt ikke har  haft  råd til billet da i tog alle mine penge, dette kan aldrig komme i nærheden af  de  beløb som i når frem til.

Jeg ønsker endvidere at få oplyst hvor alt det rod i min sag stammer fra (fiktiv gæld, fiktiv indkomst, og ulovlig træk) da jeg som nævnt tidligere har den opfattelse at det stammer fra skatte-center Y3-by og inkasso afd. samme sted”.

Skatteankestyrelsens afgørelse

Indsigelserne må blandt andet forstås som kritik af SKATs sagsbehandling.

Skatteankestyrelsen kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT. Der henvises herved til SKATs meddelelse, som er offentliggjort under SKM2014.571.SKAT på www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling skal rettes til SKAT, Østbanegade 123, 2100 København Ø eller mailboks SKAT-Klage-sagsbehandling@Skat.dk.

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, indbringes for Landsskatteretten. Sådanne klager afgøres efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 af Skatteankestyrelsen.

Indsigelser vedrørende et kravs eksistens, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, skal efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, rettes til fordringshaver.

Skatteankestyrelsen kan således ikke tage stilling til indsigelserne om, at dele af klagerens gæld er opspind og fiktiv. Sådanne indsigelser skal rettes til fordringshaver.

Repræsentanten har gjort gældende, at der har været et inddrivelsesforløb, som er gået ud over klagerens rådighedsbeløb, og at de lønindeholdte beløb skal refunderes.

SKAT har sendt varsel om lønindeholdelse den 18. marts 2009 og afgørelser om lønindeholdelse den 6. april 2009. SKAT har hhv. den 1. december 2009 og den 15. juni 2011 truffet afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten. Endvidere har SKAT sendt afgørelse om lønindeholdelse den 1. juli 2009.

Reglerne vedrørende lønindeholdelse fremgik på daværende tidspunkt af bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 kapitel 5 med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2009 med hjemmel i dagældende inddrivelseslov nr. 1333 af 19. december 2008.

§ 8 i bekendtgørelsen havde følgende ordlyd:

”…”

SKAT har sendt varsel om særskilt lønindeholdelse den 19. februar 2013 og afgørelse om særskilt lønindeholdelse den 15. marts 2013.

Reglerne vedrørende særskilt lønindeholdelse fremgik på daværende tidspunkt af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 § 9 med ikrafttrædelsesdato 30. august 2011 med hjemmel i dagældende inddrivelseslov nr. 1333 af 19. december 2008 ændret ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 (effektivisering af inddrivelse af gæld til det offentlige).

§ 9 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”…”

Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at lønindeholdelserne er sket som foreskrevet i dagældende lovgivning og dermed korrekte. Der er lagt vægt på, at klageren efter det oplyste ikke før 3. juni 2015 har fremsendt et dokumenteret budget til SKAT, trods flere opfordringer til at fremsende et sådant, samt at klageren ikke har påklaget de enkelte lønindeholdelser.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

Udover de bilag, som indgik ved Skatteankestyrelsens behandling, er der under sagen fremlagt ”Udskrift fra skattevæsenets system” for perioden 6. juni 2006 – 19. august 2013.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er 48 år gammel og førtidspensionist. Han blev pensioneret i slutningen af 2005/begyndelsen af 2006 på grund af en svulst i rygmarven. Tilstanden er uhelbredelig. Inden han blev pensioneret, arbejdede han som ufaglært i en virksomhed, som producerer vinduer.

Så vidt han husker, bestod den gæld, som SKAT begyndte at foretage lønindeholdelse for i 2009, af underholdsbidrag, busbøder og sagsomkostninger. Lønindeholdelsen var urimelig. Det første 1½ års tid blev han efterladt med et rådighedsbeløb på bare 800-1.200 kr. om måneden. Senere opgav han helt at følge med i det rådighedsbeløb, han havde tilbage. I dag, hvor der ikke længere foretages lønindeholdelse, får han udbetalt ca. 13.500 kr. om måneden efter skat.

Han kan ikke afvise, at han modtog et varsel fra SKAT, inden lønindeholdelsen gik i gang. Han var dengang slået kraftigt ud af kurs efter en skilsmisse. I de år, hvor der skete lønindeholdelse, var der ikke andre i husstanden end ham. Han ringede til SKAT og gjorde opmærksom på, at han ikke havde mulighed for at overleve på så lille et rådighedsbeløb. Han aftalte med sagsbehandleren ved

SKAT, at han skulle udfylde og sende et budgetskema vedlagt dokumentation. Han forsøgte også et par gange at møde op hos SKAT.

Han har adskillige gange sendt et udfyldt skema vedlagt dokumentation i form af kontoudskrifter, udskrifter fra Betalings Service og regninger, som ikke blev betalt via Betalings Service. Det indsendte har aldrig været til nogen nytte. Det passer ikke, at SKAT ikke har modtaget oplysningerne.

Han blev ved med at kontakte SKAT for at få SKAT til at forstå, at han ikke kunne overleve. Der kom intet ud af det. I nogle tilfælde gav SKAT udtryk for, at der manglede noget, men han fandt ikke ud af, hvad det var, der manglede.

Han har adskillige gange klaget over lønindeholdelsen. Han klagede jo, når han ringede og fortalte, at han ikke kunne leve af det beløb, der var tilbage efter lønindeholdelsen. Det blev åbenbart ikke taget alvorligt. Han gik ud fra, at SKAT lavede et notat, når han henvendte sig. Han har ikke gemt den skriftlige korrespondance, han har haft med SKAT. Han gik ud fra, at det ikke var nødvendigt, eftersom SKAT er en offentlig myndighed.

Han var stresset og udkørt og derfor ikke i stand til at følge med i, hvordan rådighedsbeløbet udviklede sig. Han gik til kommunen og bad om hjælp, men fik blot at vide, at der ikke var hjælp ”til sådan nogen som dig”. Han fandt efterfølgende ud af, at kommunen mente, at han fik førtidspension på grund af dovenskab og ikke på grund af sygdom. Han gik også til psykolog, men psykologen opgav efter 6 samtaler under henvisning til, at hans problemer var af juridisk og ikke af psykologisk art.

Da lønindeholdelsen stoppede i 2015, holdt han fast i, at lønindeholdelsen havde været ulovlig og krævede de indeholdte beløb tilbage. Han havde og har fortsat intet overblik over beløbenes størrelse. SKAT blev bare ved med at tage og tage og tage.

På et tidspunkt aftalte han med SKAT, at SKAT skulle stoppe lønindeholdelsen, og at han skulle begynde at betale børnebidrag fra den efterfølgende måned, således at han kunne få fradrag herfor. SKAT fortsatte imidlertid lønindeholdelsen, og dermed var han uden mulighed for at betale bidrag. Da han kontaktede SKAT herom, fik han bare at vide, at SKAT ikke gad overholde aftalen

Han husker ikke, at han havde en samtale med inddrivelsescentret den 1. maj 2013, og at det blev aftalt, at lønindeholdelsen skulle fortsætte, således som det er anført i inddrivelsescentrets brev af 22. september 2016, ekstrakten side 63, 9. afsnit. Han aner ikke, hvad det er for et krav på 4.225 kr. fra Erhvervs -og byggestyrelsen, som nævnes i samme brev, ekstrakten side 61, 4. afsnit. Det samme gælder kravet på 25.946 kr., ekstrakten side 60, ca. midt for. Han ved heller ikke, hvad det er for en kommune, som omtales i samme afsnit.

Han kan ikke rigtig genkende, at SKAT to gange skulle have nedsat indeholdelsesprocenten. Så vidt han ved, var der ingen ændring i hans indkomst forud for, at SKAT den 1. december 2009 skulle have sendt ham en afgørelse om nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten fra 10% til 8 %, jf. inddrivelsescentrets brev af 22. september 2016, ekstrakten side 62, 6. afsnit. Han har i hele perioden været førtidspensionist.

Han har ingen anelse om, hvor meget der i alt er blevet indeholdt i hans indkomst og til hvad. Det har aldrig været muligt for ham at få disse oplysninger. Det eneste han har kunnet få tilsendt er budgetskema-blanketterne, selv om han adskillige gange har bedt om at få en opgørelse over, hvor meget der er indeholdt og til hvad. Han har aldrig fået svar, hverken helt eller delvist, når han har bedt om en opgørelse.

Han forstår ikke Skatteankestyrelsens afgørelse, eftersom han, som allerede forklaret, har sendt budgetskemaer vedlagt dokumentation til SKAT. Ifølge SKAT’s egne regler, havde han ret til et rådighedsbeløb på ca. 5.600 kr., når de faste udgifter var betalt, men der var lang vej fra det beløb, SKAT efterlod til ham, op til de ca. 5.600 kr.

Lønindeholdelsen gjorde, at han havde svært ved at få tingene til at fungere. De første 1½ år, hvor han kun havde 800-1.200 kr. tilbage efter lønindeholdelsen, levede han af Yum, bacon i tern og frosne grøntsager. Det var det, der var råd til. I dag får han tilskud til medicin, men det gjorde han ikke dengang. Han har fortsat intet overblik over eller forståelse af sagen. Han er simpelthen ikke i stand til at opgøre, hvor meget, man har lønindeholdt hos ham.

Han har været nødt til at stifte gæld til sin familie, og sagen har kørt ham ned psykisk. Han har ikke længere et socialt liv, for det stopper, når man aldrig har råd til at deltage i noget.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. november 2017 (bilag 1) er åbenlyst forkert og bør derfor tilsidesættes, idet det gøres gældende, at der i årevis har været et helt uberettiget inddrivelsesforløb, der klart er gået over grænserne for principperne om rådighedsbeløbet, hvilket skal sikre, at enhver borger har en acceptabel levestandard jf. Bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 10, stk. 3, hvorefter

”Ved afgørelse om indeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold”.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse, at lønindeholdelserne godkendes uden nogen nærmere realitetsbehandling af sagen/forholdene, da det blot lægges til grund, at SKAT’s lønindeholdelser har været i overensstemmelse med lovgivningen.

Dette bestrides og det gøres gældende, at principperne om rådighedsbeløbet løbende er overskredet.

Nærværende sag har gennem tiden nået et ganske uoverskueligt niveau, hvor en meget lang række oplysninger aldrig er blevet stillet til rådighed for A, hvilket desværre er fortsat under nærværende retssag, men faktum er, at der i en årrække har været et uberettiget inddrivelsesforløb, hvorfor der skal ske tilbagebetaling af det for meget indeholdte beløb.

A har i sagens natur ikke noget overblik over dette beløb, hvilket netop er illustrerende for sagens gennemgående forløb, idet det på intet tidspunkt reelt har været muligt for denne at opnå et reelt overblik over inddrivelsesforløbet.

Dette er yderst problematisk.

Det gøres tillige gældende, at SKAT også langt før 2015 har modtaget alle nødvendige oplysninger med dokumentation for A’s budget således, at SKAT har haft samtlige nødvendige oplysninger til at fastsætte lønindeholdelsesprocenten ud fra A’s dokumenterede budgetoplysninger.

Det bestrides, når det er gjort gældende, at A jf. ovenstående ikke har fremsendt dokumenteret budget.

Kontoudskrifter fra dennes pengeinstitut viser med al ønskelig tydelighed, hvor mange udgifter A har pr. måned og hvad der reelt er indeståendet på kontoen, når disse er betalt, hvilket på den baggrund giver et retvisende billede af dennes økonomiske situation, idet dennes samlede økonomi fremgår heraf.

Dermed gøres det gældende, at A da SKAT bad om det, har fremsendt tilstrækkelig, nødvendig og fyldestgørende dokumentation for sine udgifter og sin økonomi og dermed har opfyldt betingelserne om et dokumenteret budget.

Som tidligere beskrevet har A i årene kontinuerligt fremsendt sin løbende korrespondance med SKAT med almindelig post og ikke har gemt/opbevaret kopier af disse skrivelser.

Dette er der også stillet opfordring herom, idet korrespondancen i sagens natur forefindes på SKAT’s sag, hvorfor Skatteministeriet er opfordret til at fremlægge disse dokumenter i sagen, hvilket som beskrevet ikke er sket.

Dette skal dermed ikke komme A bevismæssigt til skade, idet det naturligvis oplagt er i SKAT’s interesse, at dette ikke fremlægges i sagen.

På den baggrund skal A have medhold i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Processuelt:

Nærværende sag har gennem de forløbne år nået et helt og aldeles uoverskueligt og uigennemsigtigt niveau, hvor en lang række oplysninger aldrig er blevet stillet til rådighed for A, hvorfor denne af åbenlyse årsager ikke har nogen som helst mulighed for at vide, hvor store beløb der samlet er uretmæssigt indeholdt.

Retssagen skulle dermed kaste lys herover og få sagen oplyst på et ganske anderledes niveau:

Der er i sagen stillet en hel række opfordringer og ikke én er opfyldt fra Skatteministeriets side.

(Bilag B ændrer intet herpå, idet denne oversigt intet oplyser i relation til opfordringerne).

Når Skatteministeriet gør gældende, at A ikke oplyser sagen tilstrækkeligt, er dette som det fremgår udelukkende grundet Skatteministeriets manglende opfyldelse af opfordringerne.

Tingene er i den grad vendt på hovedet, idet manglende fremlæggelse af oplysningerne helt åbenbart er i SKAT’s interesse.

På den baggrund bør dette tillægges helt afgørende processuel skadevirkning for Skatteministeriet.

Det gøres tillige gældende, at SKAT som offentlig myndighed som sagsøgt af en borger under ingen omstændigheder bør opnå en klar processuel fordel ved at undlade at fremlægge essentielle og for A’s bevismæssige stilling aldeles afgørende dokumenter – oplysninger der uvægerligt er i SKAT’s system/besiddelse.

Hverken SKAT i forbindelse med dennes behandling af sagen eller Skatteministeriet i forbindelse med den verserende retssag skal have en afgørende fordel af, at essentielle og for sagen fundamentale oplysninger ikke lægges frem, hvilket er i oplagt strid med helt grundlæggende retsprincipper.

Til stadighed i nærværende retssag har Skatteministeriet hver gang, der er stillet opfordringer fra A’s side enten fremført, at det ikke kan forstås, hvad der menes med opfordringerne eller at disse – efter Skatteministeriets opfattelse – (ikke overraskende) ikke findes relevante.

Denne gennemgående og totale mangel på opfyldelse af sagens opfordringer bør på den baggrund tillægges afgørende processuel skadevirkning for Skatteministeriet.

På den baggrund skal A have medhold i overensstemmelse med den nedlagte påstand.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Særligt om sagsøgerens opfordringer

Sagsøgeren har ikke ret i sit standpunkt om, at Skatteministeriet ikke har besvaret de af ham stillede opfordringer fyldestgørende.

Det var kendetegnede for de opfordringer, som sagsøgeren fremsatte i stævningen til og med processkrift 1, at disse var upræcise.

De opfordringer, sagsøgeren henviste til i stævningen, side 3, nederst, var en ”oversigt” udarbejdet af sagsøgeren personligt til brug for sagens behandling ved Skatteankestyrelsen. Det var ikke ud fra oversigten klart for Skatteministeriet, hvilke opfordringer sagsøgeren konkret ønskede ministeriets stillingtagen til. Oversigten var således svært forståelig og havde navnlig karakter af en række indsigelser fremført af sagsøgeren mod størrelsen og eksistensen af de fordringer, skattemyndighederne har inddrevet hos sagsøgeren.

På den baggrund opfordrede Skatteminisiteret i svarskriftet, side 6, 3. afsnit, og i duplikken, side 4, sidste afsnit, sagsøgeren til at konkretisere sine opfordringer og redegøre for deres relevans for sagen. Skatteministeriet gjorde både i svarskriftet og duplikken sagsøgeren opmærksom på, at såfremt han ikke konkretiserede opfordringerne og redegjorde for deres relevans for sagen, ville det ikke være muligt at besvare dem.

Det var først i processkrift 2 af 6. december 2018, at sagsøgeren konkretiserede sine opfordringer.

Det har således ikke før processkrift A været muligt for Skatteministeriet at vurdere, hvorvidt sagsøgerens opfordringer/spørgsmål kunne besvares, og om de var relevante for denne retssag.

Skatteministeriet har besvaret de for denne retssag relevante opfordringer i processkrift A, side 2-4.

I en række af sagsøgerens opfordringer blev Skatteministeriet opfordret til at fremlægge yderligere dokumenter. Efter Skatteministeriets opfattelse var der dog ikke yderligere oplysninger af relevans for sagen. På den baggrund opfordrede ministeriet sagsøgeren til at søge om aktindsigt. Skatteministeriet gjorde i den forbindelse sagsøgeren opmærksom på, at han herefter kunne fremlægge eventuelle yderligere dokumenter, som han fandt relevant for denne sag.

Sagsøger har ikke efterfølgende fremsendt bemærkninger til Skatteministeriets besvarelser. Sagsøgeren har heller ikke i et efterfølgende processkrift gjort gældende, at Skatteministeriet ikke har besvaret opfordringerne fyldestgørende.

Det er således forkert, når sagsøgeren i dennes påstandsdokument, side 1, midt for, anfører, at ministeriet ikke har besvaret de af ham stillede opfordringer.

Da Skatteministeriet har besvaret de til denne sag konkrete spørgsmål/opfordringer, bestrides det, at opfordringerne skal have processuel skadevirkning for Skatteministeriet.

Det bemærkes, at en række af sagsøgerens opfordringer/spørgsmål vedrører størrelsen af og eksistensen af hans gæld. Disse omtales nedenfor på side 8 i nærværende påstandsdokument.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at lønindeholdelserne er sket i overensstemmelse med reglerne herom, og at sagsøgeren derfor ikke har krav på at få de allerede lønindeholdte beløb tilbagebetalt. Skatteministeriet skal derfor allerede af den grund frifindes for sagsøgerens påstand.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har specificeret, hvordan den af ham nedlagte betalingspåstand fremkommer. Skatteministeriet skal derfor også af den grund frifindes.

Det følger af § 10, stk. 1, i dagældende gældsinddrivelseslov nr. 1333 af 19. december 2008, at der kan foretages lønindeholdelse. Reglerne vedrørende lønindeholdelse fremgår nærmere af kapitel 5 i dagældende bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008, som er udstedt med hjemmel i bl.a. gældsinddrivelsesloven.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 3, fastsættes lønindeholdelsesprocenten som udgangspunkt skematisk. Det følger af bestemmelsen, og af dagældende inddrivelseslovs § 10, stk. 3, at inddrivelsesmyndigheden ved lønindeholdelse skal overlade det nødvendige til skyldnerens eget og familiens underhold. Det følger også af bestemmelsen, at dette normalt vil være tilfældet, hvis lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabeltræk.

I bekendtgørelsens § 8, stk. 4, fremgår, at SKAT sammen med varslet om lønindeholdelse skal fremsende et ”budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent”.

Såfremt skyldneren ikke indsender et budgetskema, kan lønindeholdelsen foretages i overensstemmelse med varslet, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5. Efter fast praksis vil lønindeholdelsesprocenten i sådanne tilfælde blive fastsat efter tabellen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. f.eks.

SKM2010.239.LSR og SKM2008.76.LSR. Via den teknisk beregnede årsindkomst sikres det, at der kun lønindeholdes for det beløb, som sagsøgeren efter sine indkomstforhold skal betale, jf. hertil f.eks. SKM2010.191.LSR (nederst i afgørelsens bilag 1) og bilag 2, side 140, 1. afsnit.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 7, kan lønindeholdelsesprocenten fastsættes ud fra skyldneres dokumenterede budgetoplysninger. Hvis skyldneren således fremsender et dokumenteret budgetskema til SKAT, skal der foretages en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 6.

Endelig følger det af bekendtgørelsens § 8, stk. 9, at lønindeholdelsesprocenten kan ændres, såfremt skyldners økonomiske forhold ændrer sig.

Sagsøgerens påstand om, at lønindeholdelsen har været uberettiget, støttes på, at lønindeholdelsen er gået ud over hans rådighedsbeløb. Det er imidlertid en forudsætning for, at SKAT kan beregne lønindeholdelsesprocenten under hensyn til sagsøgerens faktiske udgifter og fastsætte et rådighedsbeløb, at sagsøgeren indleverer et dokumenteret budget, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 7.

SKATs varsel om inddrivelse af 18. marts 2009 var i overensstemmelse med § 8, stk. 4, vedlagt et budgetskema, som sagsøgeren blev anmodet om at udfylde inden 15 dage, såfremt sagsøgeren fandt, at han efter lønindeholdelsen ikke ville have et rimeligt rådighedsbeløb. Sagsøgeren blev endvidere anmodet om sammen med budgetskemaet at fremsende dokumentation for udgifter m.v.

Sagsøgeren indsendte imidlertid ikke det påkrævede.

Først ved brev af 2. juni 2015, modtaget ved SKAT den 3. juni 2015, fremsendte sagsøgeren et dokumenteret budget til SKAT (bilag 2, side 41ff.). Efter modtagelsen af budgetskemaet traf SKAT den 3. juli 2015 afgørelse om, at lønindeholdelsen blev indstillet (bilag 2, side 54). SKAT havde altså først fra den 3. juni 2015 mulighed for at fastsætte lønindeholdelsesprocenten på baggrund af sagsøgerens faktiske udgifter, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 7.

Sagsøgeren har i replikken, side 2, 4. afsnit, anført, at han har fremsendt bankkontoudskrifter til SKAT, og at han derfor har fremsendt et behørigt dokumenteret budget til SKAT før den 3. juni 2015.

Det følger imidlertid af ordlyden i § 8, stk. 4-5, og stk. 7, i dagældende bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008, at SKAT ved modtagelsen af budgetskemaet skal foretage en konkret betalingsevnevurdering. Således fremgår det, at bankkontoudskrifter ikke er tilstrækkelig.

Da det af sagsøgeren fremsendte materiale ikke opfylder de lovbestemte krav, har SKAT har været berettiget til at fastsætte lønindeholdelsen skematisk.

SKAT har flere gange fremsendt budgetter, som sagsøgeren kunne udfylde og returnere til SKAT, herunder oplyst sagsøgeren om muligheden for at få foretaget en konkret betalingsevnevurdering. Dette ses allerede ved det oprindelige varsel om lønindeholdelse på 10 % af 18. marts 2009, jf. bilag 2, side 138. Vedlagt varslingen fra SKAT var et budget, som sagsøgeren kunne udfylde og returnere til SKAT. Det fremgår af varslingen (bilag 2, side 140, 3. afsnit), at:

”Hvis du mener, at lønindeholdelsen ikke giver dig og din eventuelle husstand et rimeligt rådighedsbeløb, skal du inden 15 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema. Sammen med budgettet skal du vedlægge dokumentation for dine udgifter og kopi af de seneste tre lønsedler for hele din husstand.” (min understregning)

Der kan endvidere henvises til SKATs afgørelse af 15. juni 2011 (bilag 2, side 97, 3. afsnit), hvoraf fremgår, at:

”SKAT har modtaget brev fra advokat Bjørn Høgh om nedsættelse. Du har tidligere fået oplyst, at lønindeholdelsen kunne behandles igen, hvis du fremsendte dokumenteret budget. Jeg kan se, at SKAT IKKE har modtaget budget og det er grunden til, at der ikke er blevet beregnet en betalingsevne til dine faktiske udgifter.” (min understregning)

Det fremgår også af SKATs afgørelse af 17. oktober 2011 (bilag 2, side 101, sidste afsnit), at:

”Du kan få foretaget en konkret vurdering af hvor meget du kan betale, hvis der sker væsentlige ændringer i dine økonomiske forhold. Du skal så udfylde budgetskemaet (…)” (min understregning)

SKAT rettede desuden henvendelse til sagsøgerens repræsentant på baggrund af, at repræsentanten den 2. april 2013 fremsendte et udokumenteret budgetskema. Det blev i den forbindelse aftalt, at lønindeholdelsen fortsatte, jf. bilag 1, side 2, 2. afsnit, bilag 2, side 5, 4. afsnit og bilag B, side 1, 6.-11. linje (datoen ”20130501”).

I øvrigt henvises der til SKATs udtalelse af 28. september 2017 til Skatteankestyrelsen, hvor det beskrives, hvordan sagsøgeren løbende både skriftligt og mundtlig er blevet oplyst om mulighederne for at udfylde og fremsende et dokumenteret budget, jf. bilag 2, side 4, 2. og 5. afsnit.

Da sagsøgeren først den 3. juni 2015 indsendte et dokumenteret budget, er det berettiget, at lønindeholdelsen indtil dette tidspunkt er blevet foretaget skematisk. Det var således først på dette tidspunkt, at SKAT kunne beregne en lønindeholdelsesprocent på baggrund af sagsøgerens faktiske udgifter, herunder medregne et rådighedsbeløb for sagsøgeren efter § 13, stk. 2, nr. 7, og § 21 i bekendtgørelsen.

Da den foretagne lønindeholdelse er sket i overensstemmelse med det relevante lovgrundlag, er der ikke grundlag for at tilbagebetale indeholdte beløb til sagsøgeren.

At den foretagne lønindeholdelse har været berettiget understøttes i øvrigt af, at sagsøgeren ikke har påklaget de enkelte afgørelser om lønindeholdelse. Desuden aftalte sagsøgeren med SKAT den 1. maj 2013, at lønindeholdelsen fortsatte (altså med en lønindeholdelsesprocent på 4 % som fastsat i SKATs afgørelse af 15. juni 2011), og at der ikke skulle foretages yderligere vedrørende budget/betalingsevneberegning, jf. bilag 1, side 4, 6 afsnit.

Endelig bemærkes det, at såfremt SKAT har truffet en afgørelse om lønindeholdelse, og en efterfølgende betalingsevnevurdering viser, at lønindeholdelsesprocenten skal nedsættes, vil der ikke ske udbetaling af en eventuel difference, jf. f.eks. SKM2013.473.LSR og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit G.A.3.1.2.4.4 om ændring af en lønindeholdelse.

Særligt om særskilt lønindeholdelse (licensrestance)

For så vidt angår SKATs afgørelse af 15. marts 2013 om særskilt lønindeholdelse, er sagsøgeren heller ikke berettiget til at få tilbagebetalt de lønindeholdte beløb.

SKAT har i inddrivelseslovens § 10 a (dagældende § 4 a) og § 9, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 hjemmel til at foretage særskilt lønindeholdelse til dækning af manglende betalt X-licens.

Det fremgår af dagældende bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011, § 9, stk. 2, at der ved særskilt lønindeholdelse skal levnes skyldner et tilstrækkeligt grundlag til at opretholde en beskeden levefod, og at dette normalt vil være tilfældet, når det indeholdte beløb udgør 400 kr. per måned. I dette tilfælde er den særskilte lønindeholdelse foretaget med 3 %, hvilket svarer til cirka 400 kr. per måned, jf. bilag 1, side 5, og bilag 2, side 105.

Sagsøger har ikke godtgjort, at han efter den særskilte lønindeholdelse ikke er blevet levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit G.A.3.1.2.10 om særskilt lønindeholdelse.

Endvidere bemærkes det, at reglerne om betalingsevnevurdering ikke finder anvendelse ved særskilt lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 13.

SKAT har varslet sagsøgeren i overensstemmelse med dagældende bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 § 9, stk. 6, jf. bilag 2, side 142.

Sagsøgeren har altså ikke godtgjort, at der skulle være grundlag for at kræve de særskilt lønindeholdte beløb tilbagebetalt.

Særligt om opfordringer vedrørende fordringers størrelse og eksistens

En række af sagsøgerens opfordringer/spørgsmål vedrører størrelsen af og eksistensen af hans gæld. Hertil bemærkes, at spørgsmål og/eller indsigelser mod størrelsen og eksistensen af de fordringer skattemyndighederne har inddrevet hos sagsøgeren ikke er relevante for denne retssag, jf. skatteforvaltningslovens § 48,og bilag 1, side 9, 1. afsnit.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den dagældende inddrivelseslovs og nugældende gældsinddrivelseslovs § 2, stk. 2, at fordringshaveren behandler indsigelser om fordringers størrelse og eksistens. Hvis der i forbindelse med inddrivelsen rejses indsigelser over for restanceinddrivelsesmyndigheden, har denne ikke kompetence til at træffe afgørelse herom.

Fra retspraksis kan eksempelvis henvises til Retten i Roskildes dom af 18. januar 2019 (SKM2019.133.BR), hvor byretten bl.a. skulle tage stilling til nogle skyldneres standpunkt om, at inddrivelsesmyndighedens modregning var sket med urette, fordi der ikke bestod et krav mod sagsøgerne. Om dette spørgsmål anførte retten:

”Det andet led i påstanden “idet hverken Sagsøgte 1) eller 2) har de påståede krav mod hverken Sagsøger 1) eller 2.”, har Skatteankestyrelsen ikke taget stilling til. Det kunne og måtte de heller ikke jf. loven om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2, stk. 2, jf. § 17, stk.

1.  Retten kan ikke i en prøvelse af en forvaltningsmyndigheds afgørelse tage stilling til noget, som forvaltningsmyndigheden ikke har eller har skullet tage stilling til. Retten har ikke kompetence til at udføre de opgaver, ligningsmyndighederne skal varetage. Dette led i påstanden afvises derfor fra påkendelse i denne sag.”

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har i deres respektive afgørelser i nærværende sag behandlet berettigelsen af de fordringer, der dækkes via lønindeholdelsen.

Sagsøgerens spørgsmål og/eller indsigelser, der vedrører fordringernes berettigelse m.v., er altså ikke relevante for denne retssag, hvor spørgsmålet er, om lønindeholdelserne er sket i overensstemmelse med reglerne, herunder særligt reglerne om fastsættelsen af lønindeholdelsesprocent på baggrund af enten et tabeltræk eller en konkret betalingsevnevurdering på baggrund af et dokumenteret budget.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har i processkrift 2 stillet en række nærmere konkretiserede opfordringer, som Skatteministeriet har besvaret i processkrift A i det omfang, opfordringerne efter Skatteministeriets opfattelse er relevante for retssagen. Skatteministeriet har ved besvarelsen samtidig gjort opmærksom på, at A har mulighed for at kræve aktindsigt, hvis han mener, at der i sagen er oplysninger, som aldrig er stillet til rådighed for ham, eller materiale, som han ikke har gemt.

A har i sit påstandsdokument anført, at Skatteministeriet ikke har opfyldt en eneste af de stillede opfordringer, men har ikke præciseret, hvorfor/på hvilke punkter opfordringerne ikke kan anses fyldestgørende besvaret.

For så vidt angår opfordringerne vedrørende størrelsen af og eksistensen af A’s gæld bemærkes, at indsigelser om fordringers størrelse og eksistens, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, skal rettes til fordringshaveren, og at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen i deres respektive afgørelser har behandlet berettigelsen af de fordringer, som er dækket via lønindeholdelsen. Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at A’s opfordringer/indsigelser vedrørende disse spørgsmål er relevante for denne retssag.

Der er herefter ikke grundlag for at tillægge Skatteministeriets besvarelse af opfordringerne virkning til fordel for A’s ved bevisbedømmelsen (processuel skadevirkning).

Efter § 10, stk. 3 i gældsinddrivelsesloven (tidligere lov nr. 1333 af 19. december 2008, nu lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015) og § 8, stk. 3 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (tidligere bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008, nu bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011) skal der ved lønindeholdelsen overlades det nødvendige til skyldnerens og familiens underhold. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt. vil dette normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter tabellen i § 5, stk. 1.

Af bekendtgørelsens § 8, stk. 4 fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden sammen med varslet om lønindeholdelse – der blandt andet skal angive lønindeholdelsesprocenten fastsat efter § 5, stk. 1 skal sende et budgetskema til skyldneren med oplysning om, at skyldneren inden en frist på mindst 14 dage kan udfylde og indsende skemaet, hvorefter oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent. Hvis skyldneren indsender budgetskemaet, skal der efter bekendtgørelsens § 8, stk. 7, foretages en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 6. Hvis budgetskemaet ikke indsendes, kan lønindeholdelsen efter § 8, stk. 5 iværksættes i overensstemmelse med varslet.

SKATs varselsbrev af 18. marts 2009 var vedlagt et budgetskema, som A i brevet blev anmodet om at udfylde og returnere inden 15 dage, hvis han mente, at han efter lønindeholdelsen ikke ville have et rimeligt rådighedsbeløb. A blev desuden anmodet om sammen med budgetskemaet at sende dokumentation for sine udgifter mv.

A reagerede ikke på varselsbrevet inden fristens udløb og klagede ikke skriftligt over SKATS efterfølgende afgørelser af 6. april 2009 og 1. juli 2009 om lønindeholdelse.

Det lægges efter redegørelsen i SKATS afgørelse af 22. september 2016 og sagens øvrige oplysninger til grund, at SKAT også efter varslingsbrevet af 18. marts 2009 flere gange sendte budgetskema og mundtligt og skriftligt oplyste A (/A’s advokat) om mulighederne for at sende et dokumenteret budget med henblik på at få foretaget en konkret betalingsevnevurdering.

Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der før den 3. juni 2015 blev indsendt et dokumenteret budget, som gav grundlag for at beregne en lønindeholdelsesprocent på baggrund af A’s faktiske udgifter, og at SKAT indtil dette tidspunkt ikke var berettiget til at foretage lønindeholdelse efter tabellen i bekendtgørelsen § 5, stk.1. Det bemærkes i relation til SKATs oplysning om, at A den 30. november 2009 ved personligt fremmøde i Skattecenter Y1-by afleverede ”budget i form af et kontoudtog”, at et kontoudtog i sig selv ikke kan anses som et dokumenteret budget.

Det er efter de foreliggende oplysninger desuden ikke godtgjort, at Aved lønindeholdelsen foretaget på grundlag af tabeltrækket, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke er blevet overladt det nødvendige til hans underhold.

For så vidt angår SKATs afgørelse af 15. marts 2013 om særskilt lønindeholdelse for skyldig medielicens som er foretaget med hjemmel i den dagældende gældsinddrivelseslov § 4 a fremgår det af gældsinddrivelsesbekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 § 9, stk. 2, at der ved særskilt lønindeholdelse skal levnes skyldner et tilstrækkeligt grundlag for at opretholde en beskeden levefod, hvilket ifølge § 9, stk. 2, 2. pkt. normalt vil være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt. Af bekendtgørelsens § 9, stk. 13, fremgår desuden, at reglerne om betalingsevnevurdering ikke finder anvendelse ved særskilt lønindeholdelse.

Efter SKATs varslingsbrev af 15. marts 2013 og SKATs ”opgørelse over indbetalinger via lønindeholdelser” med bilag, sendt til A’s advokat ved brev af 13. januar 2016, lægger retten til grund, at der efter SKATs afgørelse af 15. marts 2013 og frem til december 2014 er sket særskilt lønindeholdelse for krav vedrørende medielicens, og at indeholdelsen på intet tidspunkt har oversteget 400 kr. månedligt. A har ved de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, at han herved ikke er blevet levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse, hvorefter lønindeholdelsen i perioden fra april 2009 til juni 2015 er sket i overensstemmelse med dagældende lovgivning, og Skatteministeriet frifindes allerede som følge heraf for A’s påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 18.750 kr. inklusiv moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

 Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 18.750 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.