Dato for udgivelse
25 Jul 2019 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2019 10:58
SKM-nummer
SKM2019.382.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-7683/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beløb, indsættelser, råderet, fuld, bankbøger, hævekort, beskattede midler
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af en række beløb indsat på Y2-landske bankkonti oprettet i skatteyderens navn. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen med rette var blevet beskattes af de pågældende beløb, idet retten lagde vægt på, at bankkontiene stod i skatteyderens navn, at han havde fuld råderet over kontiene ved bankbøger og hævekort, at det ikke var godtgjort, at pengene tilhørte skatteyderens far, og at det heller ikke var godtgjort, at pengene stammede fra allerede beskattede midler.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk.1, litra e

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1 C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-4184929


Parter

A

(advokat Anna Bastkær Christensen Stangerup)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Tove Horsager

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. marts 2018.

Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at nedsætte As skattepligtige indkomst i indkomståret 2010.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.425.957 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært, hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017, sagsnr. 14-4184929, blandt andet:

”…

Landsskatterettens afgørelse

Indsættelse af penge på bankkonti i Y2-land

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter. I mangel af fyldestgørende selvangivelse kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Efter praksis stilles der strenge krav til beviset, når det påstås at en indtægt stammer fra et familielån jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2011.208.HR

Det er ubestridt, at klageren er ejer af konto ...X1, ...X2 og konto ...X3 i den Y2-landske bank F1-bank. og, at der i 2010 er indsat 25.000 Euro, 17.500 Euro, 500 Euro, 112.000 Euro og 36.500 Euro på disse konti.

De omhandlede bankkonti fik SKAT kendskab til i forbindelse med en kontrol den 8. august 2010, hvor klageren indrejste til Danmark via Y1-by havn efter en længere udlandsrejse til blandet andet Y2-land.

Klageren har forklaret, at pengene stammer fra hans far, som bor i Y2-land og, at pengene skulle bruges til etablering af et blomstergartneri i Y2-land. Projektet med blomstergartneriet blev imidlertid skrinlagt og pengene blev den 10. august 2010 tilbagebetalt og indsat på en konto tilhørende klagerens bror, ØL. Det er videre forklaret, at klagerens far har tjent pengene ved kornproduktion.

Klageren har forklaret, at årsagen til, at kontiene blev oprettet i hans navn var, at faren ikke umiddelbart kunne oprette en konto, dels af ægteskabelige årsager og dels grundet særlige regler i Y2-land.

Selvom faren er i besiddelse af større jordarealer og producerer en del korn godtgør dette ikke i sig selv, at pengene stammer fra faren. Der er således ikke fremlagt nogen formueoversigter eller regnskabsoplysninger fra faren, som underbygger, at han har haft en større kontant formue og, at han har indsat penge på sønnens bankkonti.

Der er således efter rettens opfattelse ikke fremlagt objektive kendsgerninger, som i tilstrækkeligt grad dokumenterer, at pengene stammer fra faren. Det forhold, at pengene efterfølgende bliver overført til en konto tilhørende klagerens bror, godtgør heller ikke, at pengene oprindeligt stammer fra faren. Pengene bliver i øvrigt overført til broren umiddelbart efter SKATs kontrol. I mangel af behørigt bevis for, hvorfra pengene stammer, finder retten således, at det er med rette, at klageren er anset for at være skattepligtig af pengene eftersom de er indsat på konti tilhørende ham.

Eftersom bankkontiene tilhører klageren er de tilskrevne renteindtægter ligeledes skattepligtige.

…”

Det fremgår af sagen, at sagsøger, A, er indehaver af selskabet G1, som han har drevet siden 2003. Selskabet driver engros handel med blomster fra G4.

JS er far til sagsøger og er bosiddende i Y2-land, hvor han blandt andet driver landbrug og sælger korn til private og til staten.

Det fremgår af den konto i F1-bank, som er nævnt i Landsskatterettens kendelse, der ender på ...X2, at kontoen er ført i Euro, at datoen for indgåelse af aftalen var den 31. juli 2009, at kontohaver var A, og at der den 22. januar 2010 blev indsat 25.000 EUR, som blev overført til anden konto, og at der den 5. april 2010 blev indsat 17.500 EUR, som også blev overført til anden konto. Denne anden konto var den ovenfor nævnte konto, der ender på ...X3.

Endvidere fremgår, at der juli 2010 blev indsat 112.000 EUR på kontoen (...X2) og i august blev indsat 36.500 EUR på kontoen. Kontoen blev lukket den 10. august 2010. 

Af kontoen, benævnt ...X3, fremgår, at der den 24. februar blev overført 25.000 EUR, at der den 25. maj 2010 blev overført 17.500 EUR, og at kontoen blev afsluttet den 10. august 2010. Det fremgår af et bankbilag fra F1-bank, at der den 11. august 2010 blev overført et beløb på 216.200 EUR til ØL, som er bror til sagsøger, A.

Det hedder i en erklæring fra JS dateret den 12. marts 2012:

”Til De Danske Myndigheder,

Undertegnede JS erklærer hermed, at posteringer og saldoresultater fra årene 2009 og 2010 på bankkontoer, der er åbnet i min søns navn i F1-bank tilhører mig.

Årsagen til, at jeg har åbnet disse bankkonti i min søn As navn har været, at vi igennem længere tid havde overvejet at starte et blomstergartneri i Y3-by omegn. Idet min søn skulle være den ansvarlige for den kommende forretning, har vi åbnet kontoerne i hans navn for at kunne sikre, at han uden problemer kunne foretage de nødvendige investeringer og bruge af pengene.

Men sidste gang, i sommeren 2010, efter at have besøgt lande som Grækenland, Italien, Holland m.m., kunne vi se på priserne, at det ville være meget svært for os at være med i konkurrencen. Dette hænger sammen med vores opdagelse af, at man fra de fattige afrikanske lande importerer meget billige blomster til Europa, hvorfor vi opgav projektet helt, hvorefter jeg fik alle mine penge tilbage i 2010.

Y2-land

12-03-2012

JS”

Der er fremlagt kontoudtog vedrørende sagsøgers konto i F2-bank, og hvoraf fremgår, at der ikke i perioden fra 19. januar 2009 til 31. december 2011 ses at være transaktioner mellem den Y2-landske bank og sagsøgers konto i F2-bank.

***

Efter det oplyste henvendte sagsøger og dennes far sig til firmaet G3 i Y2-land med henblik på at erhverve et jordstykke til gartneriet. Dette firma indehaves af TMs, som fik reserveret et jordområde til gartneriet.

Det hedder i et brev af 29. juli 2010 fra TMs til JS:

”Kære JS,

Vedrørende: Projektet

Jeg er ked af at høre, at De helt har droppet den mark De ville købe i Y3-by.

Såfremt De skifter mening, vil jeg være glad for at lave forretninger med Dem.

Udbetaling De har betalt til min side den, 25. februar                          37.000 Euro

Mine udgifter                                                                                  -     500 Euro

Restbeløb                                                                                         36.500 Euro

Restbeløbet vil blive overført til den henviste bankkonto hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

29 juli 2010

Y3-by

(Underskrift)

TM

G3”

Det hedder i et brev af 17. august 2018 fra TM:

”Hej,

A og faderen var i Y3-by og vi brugte en del tid på at finde en mulig grund til deres blomster projekt som i oevrigt var meget spaendende. Endelig fandt vi noget der kunne bruges til formaalet, saa jeg fik et beloeb af faderen til at faerdigoere handlen.

Men desvaerre blev jeg senere kontaktet fordi de ikke ville starte projektet og i den anledning oenskede at stoppe handlen.

Jeg har derefter trukket et lille beloeb som honorar for mit arbejde og returneret resten af beloebet.

Bemaerk venligst at G2 som jeg var medejer af dengang ikke eksisterer laengere, da vi er gaaet til hver sit med de tidligere medejere. saa nu staar jeg for G3 istedet.

Haaber det er forklaring nok, ellers er i velkommen til at kontakte mig igen.

Med Venlig Hilsen

G3 v/TM

17-08-2018”

***

Det er under sagen fra sagsøgers side gjort gældende, at hans far JS er velhavende, og der er til dokumentation for jordbesiddelser fremlagt en række skøder til JS.

Af en leverandørkvittering dateret den 10. november 2012 fremgår, at JS har leveret hvede i en mængde af 11.400 til en pris af 0,700, i alt 7.980.

Der er fremlagt yderligere en leverandørkvittering fra 12. november 2012 på 5.950 kr. samt en leverandørkvittering på 31.256 vedrørende en dato som er ulæselig.

Endvidere fremgår af en leverandørkvittering af 11. august 2009, at der er afregnet fra den Y2-landske styrelse for landbrugsprodukter til JS kontant vedrørende levering af ”hvid brødhvede af ringere kvalitet til foderbrug” på 12.107,95. Videre er der fremlagt tilsvarende afregninger af hhv. den 14. juli 2010, 31. juli 2010, 14. juli 2010, 4. august 2010 (depositum), 30. juli 2013 med beløb på 6.939,49, 11.079,20, 10.104,31, 12.284,80, 19.940,33 og 20.289,32. Det fremgår, at afregningerne er sket kontant. Retten går herefter ud fra, at der er afregnet i Y2-landske valuta.

Endvidere er der fremlagt et ”Aftale-Købs-Depositumbevis” af 20. oktober 2014 vedrørende 125.000 kilo.

***

Den 8. august 2010 var der kontrol ved færgen i Y1-by, hvor SKAT fandt 3 bankbøger hos sagsøger fra ovennævnte bank, F1-bank vedrørende nævnte konti, samt et hævekort. Den 23. juli 2014 traf SKAT afgørelse om, at de omhandlede beløb på de nævnte konti i alt 1.426.831 med renteindtægter 2.848 tilhørte sagsøger og skulle beskattes hos denne. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten 7. december 2017.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, A, og vidneforklaring af TM via video-3 fra ambassaden i Y4-by, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2, jf. § 192, samt af sagsøgers far, JS.

Sagsøger har forklaret, at han kom til Danmark i 1992, og han har arbejdet med blomster i et stort firma. I 2003 stiftede han G1. I 2007 planlagde han at opstarte et blomstergartneri med orkideer i Y2-land. I Y2-land var der billigere arbejdskraft, og det var meningen, at hans far skulle være en del af fortagenet, idet han havde pengene. Sagsøger skulle stå for driften. De ville købe en grund og bygge drivhus, og derfor blev de nævnte konti åbnet. Kontiene blev oprettet i sagsøgers navn. Hans far var 70 år, og sagsøger skulle have styr på betalinger m.v. I 2008 mistede han sin mor, og hans far fik en kæreste, som han ikke ønskede skulle blande sig i fortagenet. Han var bange for, at hun skulle gå med det hele, hvis de brød med hinanden. De penge, der blev indsat på kontiene, skulle kun bruges til gartneriet og ikke privat, og han brugte ikke af pengene. Det var først, når de kom ”op at køre”, at de skulle bruge pengene. Han måtte ikke bruge pengene privat, idet det var hans far, der havde indsat dem, og de tilhørte ham. Han selv var i Danmark på tidspunktet. Han er direktør i G1 og har travlt i selskabet. I 2009/2010 mødte han kl. 02.00 om natten på G4 og arbejdede til kl. 11.00 med at købe og sælge. Han bestilte varer, og han stod også for regnskabet.

I juli 2010 var han i Y2-land. Han ved ikke, om han var der, da indsætningen på 112.000 EUR skete. Han talte med sin far om en grund, og han var ude sammen med faren og kigge på den. Ved nærmere eftertanke tænkte han, at det ikke var nogen god idé at starte blomstergartneriet. Han havde, før han ankom til Y2-land, været i både Holland, Italien og Grækenland og havde lavet noget research. Han tænkte, at omkostningerne ville blive for store blandt andet på grund af transporten. Han sagde til sin far, at han ikke syntes, at det var nogen god idé længere.

Projektet er drivhusgartneriet, og den mark, der var reserveret, var til gartneriet. I februar 2010 havde faren sagt, at ejendomsmægleren havde fundet en god grund. Han selv var ikke inde over. Han havde travlt og kom i juli måned. De havde i slutningen af 2009 allerede været ude og se på grunde, men havde ikke fundet noget, de kunne bruge. De havde set på 4-5 grunde. Et par måneder herefter fandt ejendomsmægleren en grund, som faren syntes godt om og sagde, at den skulle de kigge på, men han selv kom ikke ned før om sommeren.

Den første gang, han så grunden, var i 2010.

Efter samtalen med hans far om opgivelse af projektet, tog faren kontakt med G3. Sagsøger havde ikke noget med det at gøre, og han ved ikke så meget om tilbagebetalingen, men han vidste, at de fik pengene tilbage, og at pengene gik ind på kontoen i sagsøgers navn.

Sagsøgers farfar var rig, og hans far arvede jord. Faren har et transportfirma, som han også tjener penge på. Han blev borgmester i byen fra 1989-1994. I 2009/2010 tjente han penge på korn, og forpagtede jord ind og dyrkede det.

TM har forklaret, at han er opvokset i Danmark og har boet i Y2-land siden 2005. Han arbejder som statsautoriseret ejendomsmægler og har gjort det siden 2005. Han arbejder med at markedsføre Y2-landske ejendomme på det danske marked. Han kan vedstå det, som han har anført i sit brev af 29. juli 2010 til JS.

I efteråret 2009 blev han kontaktet af JS, der søgte jord, idet han og sagsøger ville starte et drivhusprojekt op med dyrkning af orkideer. Det syntes vidnet var lidt spændende.

I november 2009 så de på 5-6 forskellige emner, men det var ikke lige det, de søgte. Han brugte en lille uge på det. I februar 2010 fandt han et emne, som kunne bruges, og han fik overført 37.000 EUR i depositum, som skulle stå hos dem, indtil handlen faldt på plads. Efterfølgende blev han kontaktet om, at projektet ikke blev til noget. Han tog 500 EUR for sin indsats. JS var lidt skuffet. Han tror, at det var et par uger senere, måske i starten af marts, at projektet blev stoppet. Brevet var en bekræftelse på det, men han huske ikke tidspunktet for handlens annullering. Han havde igangsat ejerskifteprocedure. Det var JS, som kontaktede vidnet, som skulle bekræfte, at handlen var blevet annulleret. Han gav et par uger til, at JS kunne tænke tingene igennem, fordi han gerne ville have solgt til JS. Det var ikke flere måneder efter. Han kan ikke huske, hvilken bankkonto, som han overførte pengene til.

Han kan også vedstå det brev, som han udfærdigede den 17. august 2018. Han kan huske, at sagsøger var med i efteråret 2009, men at det var JS, der førte ordet. Sagsøger var ikke med i februar måned. Det var JS, der hævede handlen. Sagsøgers rolle var, at han var JS's søn, og han har ikke talt økonomi med sagsøger. Han så ham den efterfølgende sommer i 2010. Han talte med ham om, hvorfor det ikke var blevet til noget. Han husker ikke, om brevet var før eller efter samtalen. Han kender ikke sagsøger og JS personligt. De var potentielle kunder, og de har ikke haft kontakt efter afslutningen af handlen bortset fra kontakten i forbindelse med sagen.

JS har forklaret, at han er landmand, og han arbejder med transport, idet han henter olie fra Y5-land. Han er indehaver af en traktor, og han påtager sig også andet arbejde mod betaling. Vidnets far var velhavende, og han arvede meget efter sin far.

Sagsøger plejer at besøge ham omkring høst. Han sagde til ham ”far du har penge, og vi skal prøve at tjene penge sammen”. De ville starte et blomstergartneri, men vidnet sagde, at det havde han ikke forstand på.

De fandt en ejendomsmægler, som viste dem nogle steder, men dem kunne de ikke bruge. Efter nogle måneder ringede ejendomsmægleren og sagde, at han havde fundet et passende sted, og han foreslog, at vidnet så på stedet. Sagsøger var i Danmark. Vidnet syntes om stedet, men han ville lade det være op til sagsøger. Ejendomsmægleren sagde, at han ikke bare kunne lade stedet stå og vente, og derfor skulle de betale et depositum på 37.000 EUR. Det skulle have kostet mere, fordi det var et dyrt sted. De lavede noget fondsagtigt noget, fordi de skulle være sammen om gartneriet. Pengene til ejendomsmægleren blev trukket på kontoen. Hvis ikke de købte, skulle pengene betales tilbage. Sagsøger var ikke med til at betale, og pengene tilhørte også vidnet. Han havde givet sagsøger fuldmagt til at bruge pengene.

Han kan ikke huske, hvornår marken blev droppet. Det var ikke ham, som gjorde det. De skulle kun købe jordstykket, hvis sagsøger syntes om det, og der gik noget tid. Det var i juli/august, at sagsøger kom. Sagsøger sagde, at han syntes, de skulle droppe forretningen, fordi de ville blive kede af det, hvis han, JS, mistede sine penge. Sagsøger troede ikke på, at de kunne tjene penge ved projektet, og vidnet har ikke selv forstand på gartneri.

Vidnet ringede til ejendomsmægleren og sagde, at de droppede det, og at han gerne ville have pengene tilbage. Det fik han så senere. Det er vidnets konti, det drejer sig om. Da de havde oprettet en fond, fremgik hans navn, og han gav sagsøger fuldmagt eller bemyndigelse til flere konti. Der blev lavet flere indbetalinger. Det var vidnet, der indbetalte beløbene med henblik på opstart af gartneriet.

Hvis vidnet solgte varer, gik han hen og indsatte pengene. Det var ikke sagsøger, der indbetalte pengene. Han havde ikke nogen penge. Det var vidnets penge. Det er rigtigt, at kontiene blev lukket den 10. august 2010, og det var vidnet, der hævede dem. Sagsøger ringede og sagde, at det så ud til at være registreret i hans navn, og vidnet hævede pengene og indbetalte pengene i sin yngste søns navn, ØL. Vidnet ønskede ikke at have pengene stående i sit eget navn. Han havde fået en ny kone, og hvis pengene stod i hans navn, så kunne han risikere, at hun ville have halvdelen, hvis de brød med hinanden. Efter Y2-landsk lov er det således, at hvis man har boet sammen i nogle måneder, så vil konen være berettiget af halvdelen af pengene. Det har han også hørt fra nogle af sine venner. De havde lige lært hinanden at kende i 2010, og han vidste ikke, om forholdet holdt.

Sagsøger kommer en gang om året, når de går i gang med høsten, og når de sår i september/oktober. Hvis sagsøger har ferie i juli, så kommer han, og de vil også gerne se børnebørnene. Han vil gætte på, at sagsøger er der 1-2 gange om året, medmindre der er noget akut.

Vidnet er meget velhavende. Han har penge og jordstykker. Alle skøderne har han haft i 50 år. I 2010 havde han 220 hektar, og det er meget.

Med hensyn til leverandørkvitteringerne så havde han solgt noget af sin høst til en handelsmand, og han fik pengene kontant. Han ved ikke, hvor meget han tjente i 2010. I år får han 100.000 Y2-landske valuta for høsten. Han tror, at det er 20.000 EUR. Nogen gange leverer han til staten, og det er statens kvittering, man kan se i sagen.

Som nævnt har han arvet en masse fra sin far, og moren havde en del guldsmykker. Det er normalt i Y2-land, at når man får løn, så veksler man dem til EUR på det sorte marked, da det er billigere, idet liraen falder i værdi. Det er normalt at gå til sådanne vekselbureauer, og man får ikke nogen kvittering.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

1.  VEDRØRENDE INDSÆTNINGER PÅ BANKKONTI

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætningerne på bankkonti i F1-bank., idet hverken disse bankkonti eller de indsatte midler vedrører A. A skal af samme grund ligeledes ikke beskattes af renteindtægter fra F1-bank.

A har ikke erhvervet ret til de indsatte beløb, idet de indsatte beløb stammer fra midler tilhørende JS og er indsat på de tre bankkonti som led i finansieringen af JS påtænkte blomstergartneri.

Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværd i.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt. Løfter skattemyndighederne denne bevisbyrde, skal skatteyder i det konkrete tilfælde godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Vurderingen foretages på baggrund af sagens faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.ØLR og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Den konkrete sag

Det gøres gældende, at A ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på de i sagen omhandlede bankkonti i F1-bank., idet hverken disse bankkonti eller de indsatte midler vedrører A.

Bankkontiene er oprettet med henblik på alene at opbevare JS penge, som han ville bruge til blomstergartneriet. De indsatte beløb på bankkontiene stammede fra JS , var JS penge og skulle bruges til etableringen af blomstergartneriet. A har således aldrig erhvervet ret til beløbene.

I det følgende vil der først blive redegjort for oprettelsen af de tre bankkonti. Dernæst vil der oplistes en række yderligere punkter, der understøtter, at A aldrig har erhvervet ret til beløbene på de tre bankkonti.

I 2009/2010 påbegyndte JS etableringen af et blomstergartneri. Som led heri havde han sørget for at reservere et jordområde i Y3-by, hvor blomstergartneriet skulle ligge.

At JS var i gang med at etablere et blomstergartneri, fremgår bl.a. af skrivelse af den 29. juli 2010 fra G3 til JS , jf. E side 159, og erklæringen af den 17. august 2018, jf. E side 219. Heraf fremgår, at JS havde reserveret et jordområde i Y3-by, og at betalingen af det reserverede jordområde kom fra JS .

I forbindelse med etableringen af blomstergartneriet havde JS behov for bankkonti, og de tre bankkonti i F1-bank. blev derfor oprettet, med henblik på at de skulle fungere som blomstergartneriets bankkonti. Disse tre bankkonti har således aldrig tilhørt A, men derimod JS , der skulle eje blomstergartneriet.

At bankkontiene tilhørte JS , er erklæret i erklæring fra JS underskrevet den 12. marts 2012, jf. E side 185. Heraf fremgår, at disse bankkonti skulle fungere som bankkonti for det påtænkte blomstergartneri i Y3-by.

At bankkontiene var oprettet til at fungere som bankkonti for det påtænkte blomstergartneri, understøttes af, at der overførtes et beløb på EUR 36.500 for depositum for reservationen af jordområdet betalt af JS til kontonummer ...X2-EUR. Dette beløb blev overført, som følge af at JS valgte at opgive blomstergartneriet og dermed også ophævede reservationen af jordområdet i Y3-by, jf. E side 159, 185 og 219.

Af skrivelse af den 29. juli 2010 fra G3 til JS , jf. E side 159, fremgår, at JS ikke længere ønskede at reservere et jordområde i Y3-by, og at G3 ville overføre det deponerede beløb på EUR 36.500 til den oplyste konto.

Det fremgår af kontonummer ...X2 -EUR, jf. E side 137, at det deponerede beløb på EUR 36.500 blev overført den 4. august 2010. Dette var blot få dage efter, at G3 oplyste, at selskabet ville overføre det deponerede beløb til JS.

At det deponerede beløb på EUR 36.500, der vedrørte etableringen af blomstergartneriet, indsattes på en af tre Y2-landske bankkonti, understøtter, at disse tre bankkonti blev oprettet til brug for blomstergartneriet.

At bankkontiene blev oprettet som driftskonti til blomstergartneriet, understøttes endvidere af, at bankkontiene kun var aktive fra 2009 og til sommeren 2010, hvilket var nøjagtig det tidsrum, hvor JS forsøgte at etablere blomstergartneriet.

Det, at tidsrummet, hvor bankkontiene var aktive, var i etableringsperioden, viser således tydeligt, at bankkontiene har været oprettet til et formål, hvilket var at være driftskonti for blomstergartneriet.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at de tre bankkonti var oprettet til brug for blomstergartneriet, idet det er dokumenteret, at der er indsat beløb på de tre bankkonti, der har en direkte forbindelse til etableringen af blomstergartneriet, at dette er erklæret af JS samt at bankkontiene kun har været aktive i etableringsperioden.

At A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på de tre bankkonti, understøttes endvidere af, at de indsatte beløb er indsat af JS .

At beløbene stammer fra JS midler understøttes at, at alle indsætninger med undtagelse af indsætningen på EUR 36.500 er indsat kontant fra januar 2010 til august 2010.

For at kontante beløb kan indsættes, kræver det, at der er en person, som fysisk har været i Y2-land og indsat beløbene løbende. Eftersom JS bor i Y2-land, og A bor og driver forretning i Danmark, har det ikke været muligt for ham løbende at indsætte beløbene i Y2-land. De kontante indsætninger er altså ikke foretaget af A.

At de indsatte beløb stammer fra JS midler, fremgår endvidere af bilag 36-39 (E side 147, 63,195 og 79). Heraf fremgår, at JS har haft betydelige indtægter i Y2-land fra salg af korn, og at betalingen ved salg af korn er foregået kontant, hvilket i øvrigt er sædvanligt i Y2-land. Det fremgår bl.a. af E side 63, at den Y2-landske stat har købt korn af JS kontant.

Det gøres således gældende, at indsætningerne på bankkontiene stammer fra JS overskud fra salg af korn.

Af erklæringen fra TM, jf. E side 219, fremgår endvidere, at det var JS , der indbetalt depositummet for reservationen af jordområdet, og at det var dette beløb, der blev tilbagebetalt. Af erklæringen fremgår det tydeligt, at TM har været af den opfattelse, af beløbet på EUR 37.000/36.500 var beløb tilhørende JS . De indsatte beløb stammer således fra JS .

At A ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, understøttes endvidere af, at der kun har været kontobevægelser på bankkontiene, der vedrører blomstergartneriet.

Bankkontiene var således ikke blandet sammen med As øvrige økonomi.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på de tre bankkonti.

For det første er bankkontiene oprettet til brug for blomstergartneriet, hvilket bl.a. understøttes af erklæringen fra JS, indsætningen på EUR 36.500, der direkte kan spores til reservationen af jordområdet, samt perioden hvor bankkontiene var aktive.

For det andet stammede indsætningerne på bankkontiene fra JS midler, hvilket bl.a. understøttes af, at JS havde betydelige midler fra salg af korn, erklæringer og skrivelser fra hhv. TM og JS , at beløbene blev indsat kontant og dermed fysisk i Y2-land, samt at bankkontiene har været isoleret fra A øvrige formue.”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

2.  SAGENS TEMA

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af indsætninger på i alt 1.426.831 kr. i 2010 på tre bankkonti oprettet og registreret i hans navn, samt renteindtægter på disse konti på i alt 2.848 kr.

Ved anlæg af sagen angik den herudover et spørgsmål om beskatning af 99.945 kr. svarende til værdien af fri bil i 2010. Sagsøgeren har imidlertid pr. e-mail af 8. maj 2019 oplyst, at spørgsmålet om fri bil frafaldes.

Den 8. august 2010 blev A stoppet i en rutinemæssig kontrol ved Y1-by havn, hvor der blev fundet tre bankbøger til konti i den Y2-landske bank F1-bank. De tre bankkonti var registreret i As navn, og han var ved kontrollen i besiddelse af et hævekort til banken (ekstrakten side 163-168). A har i stævningen side 9, 5. og 6. afsnit (ekstrakten side 42), gjort gældende, at de tre konti er oprettet af og tilhører As far, JS. Skatteministeriet bestrider dette som udokumenteret. Medmindre A dokumenterer andet, må det lægges til grund, at A oprettede de pågældende konti, at han var den eneste, der var beføjet til at råde over dem, og at han også de facto var den eneste som rådede.

Der er i sagen enighed om, at der blev indsat henholdsvis 25.000 euro den 21. januar 2010, 17.500 euro den 5. april 2010, 112.000 euro den 19. juli 2010 og 36.500 euro den 4. august 2010 på de tre Y2-landske konti, og at der blev tilskrevet 2.848 kr. i renter på kontiene i 2010.

Ministeriet bestrider det af A anførte om, at indsætningerne kommer fra faren, og at dette skete som led i etableringen af et blomstergartneri. Det er ikke dokumenteret, at de indsatte beløb tilhører fra eller er indsat af faren, og selv hvis det var tilfældet, ville A være gaveafgiftspligtig af de indsatte beløb. Han har ikke indgivet gaveanmeldelse. Der foreligger heller ikke dokumentation for sagsøgerens oplysninger om, at betalingerne knyttede sig til en påtænkt etablering af et blomstergartneri.

Det er i øvrigt uforklaret fra sagsøgerens side, hvorfor beløbene på de tre konti blev overført til As bror den 10. eller 11. august 2010 (ekstrakten side 161) – umiddelbart efter kontrollen i Y1-by den 8. august 2010 om aftenen.

SKAT traf den 23. juli 2014 afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst for 2010 med et beløb svarende til de indsatte beløb og rentetilskrivningerne på de tre konti (ekstrakten side 187).

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse den 7. december 2017 (ekstrakten side 7).

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ejede de i sagen omhandlede tre Y2-landske konti, og at han ikke har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne og rentetilskrivningerne på disse konti i 2010.

3.1 Indsætningerne på konti i Y2-land

A oprettede og var registreret som ejer af de tre bankkonti i Y2-land, hvor der i 2010 blev indsat i alt 1.426.831 kr. Han var desuden i besiddelse af såvel bankbøger og hævekort hertil, hvilket gav ham adgang til at råde over midlerne på kontiene.

Det påhviler derfor ham at bevise, at de tre konti og de indsatte beløb ikke tilhørte ham, og at han ikke skal beskattes heraf. Selv hvis han ikke havde været formel ejer af bankkontiene, skal han beskattes som den, der reelt rådede over pengene.

A har i stævningen side 9, 5. og 6. afsnit (ekstrakten side 42), gjort gældende, at de tre konti er oprettet af og tilhører As far, JS.

Når A som anført oprettede kontiene, var registeret som ejer heraf, og når han tilmed havde adgang til at råde over midlerne på kontiene, påhviler der ham en skærpet bevisbyrde for, at han faktisk ikke var ejer.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Anbringendet om, at kontiene skulle tilhøre faren, er ikke understøttet af den fornødne dokumentation.

Det følger af fast retspraksis, at erklæringer fra interesseforbundne parter, der ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, ikke tillægges afgørende vægt ved bevisvurderingen, jf. f.eks. SKM2011.493.ØLR og SKM2004.309.ØLR. Af praksis følger desuden, at erklæringer udarbejdet til brug for en skattesag tillægges begrænset bevismæssig værdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.

Erklæringen (ekstrakten side 185) fra faren om, at bankkontiene og indeståenderne tilhørte ham, er ikke bestyrket af andre objektive kendsgerninger og er tilmed udarbejdet til brug for skattesagen. Erklæringen godtgør derfor ikke, at faren var ejer af de tre Y2-landske konti. Der foreligger ingen dokumentation fra Y2-landske pengeinstitutter, som kunne understøtte As standpunkt.

Der foreligger i øvrigt heller ingen dokumentation for, at andre end A havde mulighed for og faktisk rådede over kontiene.

For så vidt angår de indsatte beløb på kontiene i 2010 bestrides det, at faren var i besiddelse af så store midler, at det gjorde ham i stand til at indsætte 1.426.831 kr. kontant i 2010. Selv hvis det var dokumenteret, kan det ikke med den fornødne sikkerhed fastslås, at det faktisk var ham, der indsatte beløbene på kontiene i 2010.

A har til støtte for, at de indsatte tilhørte faren, fremlagt en skrivelse adresseret til farens Y2-landske adresse om tilbagebetaling af et beløb på 36.500 euro fra en dansk/Y2-landsk ejendomsmægler (ekstrakten side 159) samt en erklæring fra mægleren (ekstrakten side 223). Beløbet på 36.500 euro er efterfølgende blevet indsat på As konto.

Skrivelsen og erklæringen er ikke tilstrækkeligt bevis for, at det indsatte beløb tilhører faren, herunder særligt når henses til, at det ikke er dokumenteret, hvem der oprindeligt skulle have overført pengene til ejendomsmægleren.

Det er som nævnt uforklaret, hvorfor beløbene på de tre konti blev overført til As bror den 10. eller 11. august 2010 (ekstrakten side 161), umiddelbart efter kontrollen i Y1-by den 8. august 2010, og hvordan dette forhold nærmere bestemt skulle støtte, at de indsatte beløb tilhørte faren.

A har i øvrigt ikke bevist, at indsætningerne på de tre konti i Y2-land stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, hvorfor Landsskatteretten med rette har forhøjet hans indkomst med de indsatte beløb, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at A har godtgjort, at det var faren, som indsatte beløbene på As konti i 2010 skal sagen hjemvises med henblik på opgørelse af gaveafgift heraf, jf. boafgiftsloven § 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, litra a.

3.2 Renteindtægter

Renteindtægter medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Idet der er tilskrevet renter på i alt 2.848 kr. på As konti i 2010, skal han beskattes heraf.

Det bemærkes i den forbindelse, at det uden betydning for spørgsmålet om beskatning af renterne, hvem pengene kom fra. Renterne er tilskrevet A, og han er derfor skattepligtig heraf.

I øvrigt er der ikke fremlagt dokumentation for, at den pågældende renteindtægt er blevet selvangivet af og beskattet hos As far.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten finder ikke grundlag for at betvivle, at sagsøger påtænkte at starte virksomhed i Y2-land med gartneri, og at der i den forbindelse blev reserveret et jordstykke. Dette understøttes af TMs forklaring i retten, samt tilbagebetalingen af 36.500 EUR, som fremgår af TMs brev af 29. juli 2010 til JS.

Indbetalingen af 36.500 EUR fremgår af kontoudtog fra sagsøgers konto ...X2. Derimod fremgår betalingen på 37.000 EUR til TM ikke af nævnte konto eller af konto ...X3 og må derfor være kommet andet steds fra.

Sagsøger og dennes far, JS, har samstemmende forklaret, at pengene stammer fra faderen, ligesom resten af pengene på kontiene, samt at baggrunden for indbetalingerne var, at faderens ny kone/kæreste ikke skulle have del i pengene, hvis forholdet ikke holdt. Sagsøgers far har forklaret, at han også havde andre penge end indeståendet på kontiene.

Til dokumentation for, at sagsøgers far er velhavende, har sagsøger fremlagt nogle leverandørkvitteringer fra 2009/2010, vedrørende salg af korn, som udgør omkring 100.000 dkr., idet retten går ud fra, at de beløb, der er angivet, er i Y2-landsk valuta. Endvidere er fremlagt lignende kvitteringer fra senere år, ligesom der er fremlagt skøder til dokumentation for faderens jordbesiddelser.

Selvom retten ikke finder grundlag for at betvivle, at sagsøgers far er velhavende, finder retten, at det ikke med det fremlagte er godtgjort, at han i 2009/2010 var i besiddelse af over 1,4 mio. dkr., eller 191.000 EUR, til indsættelse på de sagen omhandlede konti.

Retten må efter forklaringerne lægge til grund, at projektet med gartneriet blev opgivet, da sagsøger var i Y2-land i juli/august måned 2010.

Sagsøger og dennes far har som anført samstemmende forklaret, at pengene på de omhandlede konti tilhørte faderen. Retten finder det derfor påfaldende, at sagsøger i forbindelse med kontrollen ved indrejsen den 8. august 2010 var i besiddelse af tre bankbøger vedrørende de omhandlede konti samt et hævekort, idet det ville have været nærliggende at overlade disse til faderen, når det var meningen, at projektet skulle afvikles, og faderen skulle have sin angivelige investering tilbage.

Hertil kommer, at pengene ikke blev overført til faderen, men til sagsøgers bror, hvilket skete to dage efter kontrollen.

Retten kan således ikke lægge til grund, at indeståendet på kontiene stammede fra og tilhørte sagsøgers far.

Henset til, at kontiene stod i sagsøgers navn, at han havde fuld råderet over kontiene ved bankbøger og hævekort, at det ikke er godtgjort, at pengene tilhørte sagsøgers far, og at det ikke er godtgjort, at pengene stammede fra allerede beskattede midler, finder retten, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal have medhold i sin frifindelsespåstand.

Sagsomkostninger.

Da sagsøger har tabt sagen skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sags genstanden er oplyst til at udgøre ca. 765.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøger, A, skal til sagsøgte betale sagsomkostninger med 60.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter