Dato for udgivelse
13 Aug 2019 13:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jun 2019 08:03
SKM-nummer
SKM2019.391.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
B-655-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Pengeoverførsler, virksomheder, bankkonti, udokumenteret, betaling, driftsomkostninger, faktura, udgifter, selskaber, regnskabsansvarlig, rådighed, ejendomsret
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb indsat på skatteyderens konto og to konti tilhørende hans personlige selskab med rette var medregnet til hans personlige indkomst.

Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene var indsat på kontiene, fordi beløbene skulle anvendes til at dække driftsomkostninger for en række selskaber, hvis konti var blevet lukket af deres bankforbindelse.

Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderens forklaring om indsætninger var usædvanlig, ligesom SKAT havde beregnet et negativt privatforbrug for ham. Under disse omstændigheder, og i øvrigt som følge af sagens oplysninger, påhvilede det skatteyderen at godtgøre, at beløbene ikke var skattepligtige, og at der måtte stilles strenge krav til beviset.

Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderen ikke havde dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem overførslerne til kontiene og betalingen af udgifter i selskaberne. Herudover fandt landsretten, at det i hvert fald var helt udokumenteret og uklart, hvad der var grundlaget for skatteyderens angivelige betaling af visse udgifter, herunder om han herved opnåede et tilgodehavende i selskabet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse fra den 22. november 2016, jr. nr. 12-0265458

Tidligere instand: Byrettens dom fra den 9. maj 2018, jr. nr. SKM2018.186.BR


Parter

A

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mette Halmø Rasmussen (prøve)

Afsagt af Landsretsdommerne

Janni Christoffersen, Peter Mørk Thomsen og Rikke Plesner Skovby (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten på Frederiksbergs dom af 9. marts 2018 (BS Y-285/2017, SKM2018.186.BR) er anket af A med påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling
Det fremgår af mail af 13. maj 2008 fra A til F2-bank blandt andet, at A anmodede F2-bank om dagligt at overføre indeståendet på G1’S konti til konti i F1-bank, og at overførslerne skulle påføres teksten ”G1/G2”.

Det er ubestridt, at der over en periode på fem måneder (fra marts til august 2008) 44 gange blev indsat beløb af varierende størrelse på i alt samlet 2.592.501 kr. på A’s konti i F1-bank. Indsætningerne kom alle – med undtagelse af en indsætning den 29. maj 2008 der kom fra G1’S klientkonto hos advokat NW – fra selskabet G1’S (senere G3) konti.

Af posteringsoversigter fra A’s tre konti i F1-bank fremgår det, at der i samme periode er foretaget en række udbetalinger fra kontiene.

A har under sagen fremlagt en række bilag, herunder konsulentaftaler, hensigtserklæringer, lejeaftale, fakturaer og lønsedler.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og JC samt forklaring af LD.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han er uddannet revisorassistent. Han har tidligere været ansat som regnskabschef i G7. Det var en virksomhed med 60-80 ansatte, som efter hans opfattelse var meget velorganiseret. Da selskabets direktør, SL, blev dømt for bedrageri på grund af selskabets salgsmetoder, måtte denne ikke længere drive erhvervsvirksomhed. Selskabets IT afdeling havde udviklet en række produkter, der havde en værdi, og som kunne bruges fremadrettet. Han så derfor en forretning i at arbejde videre på disse produkter og skabe nogle bedre søgeinstrumenter. Han var økonomimand og ikke salgsmand, og han allierede sig derfor med JC, der havde været salgschef i G7. De var selvfølgelig bange for at begå de samme fejl som SL, og de skabte den nye forretning med henblik på at gøre tingene på en bedre måde.

Han stod for den organisatoriske del, og det var derfor ham, der stiftede G1, hvorefter JC trådte ind og overtog dette selskab. Han havde ikke noget med salgsdelen at gøre, men han skulle sørge for kontor, administration og IT-udvikling, hvilket skete i hans selskab G2. Derudover stiftede han på et senere tidspunkt G4, som drev telefonbøger1 og telefonbøger2. De penge, hans selskaber tjente, gik til at betale de 8-10 ansatte IT-folk, der udviklede produkterne, som G1 skulle sælge. Samarbejdet mellem selskaberne blev formaliseret ved de fremlagte aftaler, herunder samarbejdsaftalen, licensaftalerne og lejeaftalen. Begge selskaber benyttede lejemålet på Y1-adresse fra sensommeren 2007 til foråret 2008, hvor de måtte indse, at lejemålet var for dyrt i forhold til den aktivitet, selskaberne genererede. Selskaberne flyttede derfor hver for sig.

Hans selskab, G2, indgik den 13. december 2007 en konsulentaftale med G12, som var ejet og drevet af SL. SL vejledte om ledelse og drift. Han havde selv hidtil alene fungeret som mellemleder og havde derfor ikke den store erfaring med at drive virksomhed på egen hånd. Der var tale om en form for coachingforløb, og der var en tilsvarende aftale mellem G1 og G12.

F2-bank opsagde samarbejdet med de to selskaber ved brevet af 11. oktober 2007, fordi F2-bank ikke ønskede den negative opmærksomhed, der var i forbindelse med G7. De havde efterfølgende nogle møder med banken for at finde en løsning, men F2-bank fastholdt opsigelsen. De skulle derfor finde en ny bankforbindelse, og både han og JC gik i gang hermed. Det var ikke lykkedes den 1. februar 2008, da samarbejdet med F2-bank skulle ophøre, og de havde herefter ikke adgang til kontoen i F2-bank og kunne ikke betale regninger. De valgte derfor at åbne et par konti (X1 og X2) i F1-bank i hans personlige virksomheds navn, hvortil de kunne overføre selskabets midler, så de kunne betale medarbejdere, husleje og andre omkostninger, indtil selskaberne igen fik egne konti. Det var en midlertidig løsning. Det var ham, der oprettede de omhandlede konti, fordi det var aftalt mellem ham og JC, at han skulle tage sig af det administrative. Sådan blev det bare. De ville ikke bruge deres private konti, og de brugte derfor hans enkeltmandsvirksomhed. Den tredje konto, der er overført midler til, er hans personlige konto, men overførslerne skyldtes en fejl, hvorfor pengene med det samme blev overført til den konto, de skulle være på. Det fremgår også af posteringsoversigten, at pengene er kommet ind på kontoen i perioden fra den 14.-19. maj 2008, og at de er overført igen den 19. maj 2008 til ”G1/G2”. Konto X1 var tiltænkt G2, mens konto X2 vedrørte G1. De formåede dog ikke at holde det fuldstændig adskilt på denne måde. Han har således brugt penge på kontoen, der vedrørte G1 til at betale regninger for G2. Det skete, fordi G1 havde en betydelig gæld på ca. 11,4 mio. kr. til hans selskab, og han betragtede derfor betalingerne som udlæg eller afdrag på gælden. Gælden skyldtes blandt andet, at G1 i overensstemmelse med licensaftalen mellem parterne skulle betale minimum 1,5 mio. kr. pr. måned samt en procentdel af salget over en vis grænse.

G1 var ikke hans selskab, og han havde en klar aftale med JC om selskabets midler. Når der gik penge ind på kontoen, var det selskabets penge og ikke hans. De førte et bogholderi, som forsvandt i forbindelse med konkursen. Bogholderiet, herunder mellemregningerne, lå på en server, der blev behandlet for hårdhændet af kurator og derfor gik i stykker. Han har haft møde med politiet og sine IT folk og har forsøgt at lukke den op, men den var låst, og det kunne ikke lade sig gøre at få adgang til den. Den server, som kurator omtaler i sin redegørelse af 9. december 2008, var mailserveren. Bogføringsmateriale og mellemregningskonti lå på en anden server. De havde formentlig to eller tre servere. Som erstatning for bogføringen har han udarbejdet støttebilagene. Det er rigtigt, at han tidligere har lavet en anden udgave af støttebilagene. Sagen har verseret i mange år, og han har kunnet fintune støttebilagene hen ad vejen, fordi han efterhånden har husket flere ting, og der er dukket mere op fra gemmerne. Med de nye støttebilag har han forsøgt at skabe et bedre overblik. Den tidligere udgave var det første udkast, og nogle henvisninger er måske korrekte, mens andre kan være forkerte. Det kan være, at han har redigeret nogle ting, men han kan ikke her sammenligne de to udgaver.

Støttebilag 1 viser alle de posteringer, som er overført fra konti vedrørende G1 til de omhandlede konti i F1-bank. Støttebilaget viser, hvilken konto pengene kom ind på, og hvor de blev ført hen. De bilagsnumre, der er nævnt i dette støttebilag, henviser til bilagsnumre i tidligere led af behandlingen af denne sag. Han husker ikke, hvad bilagene er nummereret med nu. Der var nok tale om dels bankbilag i forbindelse med overførslerne og lønbilag. Han husker det ikke i dag.

Støttebilag 2 indeholder blandt andet en opgørelse af G1’S afdrag på gælden til G2 på ca. 11,4 mio. kr. Der er udstedt fakturaer, der har været fremlagt i tidligere instanser. Der blev også betalt/overført beløb, mens selskaberne fortsat havde deres egne konti. G1 skyldte fortsat ca. 6 mio. kr., efter at han havde foretaget modregninger som forklaret. Det var nødvendigt at bruge af G1’S midler, så han kunne betale regninger og holde selskaberne i gang.

Støttebilag 3 viser blandt andet de udlæg, hans virksomheder fik lavet hos G1. Det er reelle regninger, som G1 har betalt, så G2 kunne fortsætte sin drift og servicere G1 som aftalt. Den postering på 8.800 kr., der er angivet som ”A privat hævet” den 21. februar 2008, vedrørte penge han havde brug for og tog på grund af sin mellemregning med G2. Det var G1, der betalte på grund af lånet mellem selskaberne. Oprindeligt havde G2 lånt 25.000 kr. af G1, men som forklaret havde G1 senere en meget stor gæld til G2. Lånene til SM, hvor der er sket betalinger den 31. marts 2008 med 90.000 kr., den 30. april 2008 med 45.000 kr., den 29. maj med 45.000 kr. og den 29. august 2008 med 45.000 kr. er reelt lån fra G2, som blev betalt fra denne konto, fordi G1 skyldte selskabet penge, og det var derfor, at en af betalingerne kunne ske, efter at G1 var gået konkurs. G2 gik først konkurs senere samme efterår. Han husker ikke baggrunden for lånene.

Støttebilag 4 er kontoen vedrørende G2 og viser, hvad pengene på denne konto er brugt til; at drive virksomheden.

Det er korrekt, at der ud af de ca. 2,6 mio. kr., der blev overført, er et par enkelte mindre beløb, som er gået over på hans konto. Der er blandt andet tale om løn, hvilket fremgår af de støttebilag, han har udarbejdet. De betalinger, der i posteringsoversigten for konto X2 er angivet som ”Google(G2)” er betalinger for søgemaskineoptimering, som G1 har afholdt for G2. Udgiften er afholdt fra denne konto for at nedskrive på den urimeligt store gæld mellem virksomhederne. Det var alle parter indforstået med. Betalinger fra denne konto til ”MP” vedrørte lån til SM, der var gift med SL. Betalinger angivet med ”NF” er betalinger til ham. Der kan være posteringer, hvor han ikke har fået skrevet forkortelserne på, men det fremgår af støttebilagene. Når det af posteringsoversigten for hans egen konto fremgår, at der er sket betalinger til ”Google (G2) ” betyder det, at han selv lagde ud for denne udgift, der blev betalt med hans guld MasterCard. Det var et personligt udlæg, som han efterfølgende fik dækket ved en overførsel. Det er det, der fremgår af posteringsoversigten for konto X1 som ”Google Adwords”. Det er ikke usædvanligt, at man i mindre virksomheder personligt lægger ud for driftsomkostningerne. De overførsler på 20.000 kr. og 30.000 kr., der skete til ham personligt den 28. marts 2008 fra konto X1, vedrørte en mellemregning, han havde med selskabet G2. Han havde solgt en bil til selskabet for 150.000 kr., som selskabet efterfølgende stillede til rådighed for ham som fri bil, og der var tale om afdrag på denne mellemregning. Det fremgår således også af hans lønseddel af 31. marts 2008, at han blev beskattet af fri bil. Posteringen ”NF” på 40.000 kr. på samme konto den 14. april 2008 vedrørte samme mellemregning. Hans løn i denne periode var meget lav, fordi selskabet havde begrænsede midler, og han levede reelt af pengene fra mellemregningen. Det var nemmere at tage, hvad han havde brug for, fordi selskabet skyldte ham, og fordi han ikke skulle beskattes af dette beløb.

JC har supplerende forklaret blandt andet, at han kender A, fordi de tidligere har arbejdet sammen i G7. A havde en bogholderifunktion i dette selskab, og han var selv ansat som sælger, og senere blev han både salgschef og salgsdirektør. Han startede G1, fordi han ville bygge en telefonbog, der kunne konkurrere med G8 og G9. Han ville gerne have sit eget. I G7 havde der været nogle fremgangsmåder, der ikke var sobre, og selskabet fik derfor et dårligt ry. Produkterne var ikke 100 % optimale. Han ville derfor gerne starte på en frisk, men var bange for at havne i en dårlig situation igen, og han rådgav sig derfor med diverse advokater, inden de gik i gang. Han fik en liste over ting, han skulle gøre anderledes for at være på den sikre side.

Han er sælger og derfor ikke så skarp på IT-udvikling og programmering. Han og A aftalte derfor, at A’s selskab G2 skulle stå for denne del af forretningen. Det var de produkter, der blev udviklet i G2, han skulle sælge gennem sit selskab, G1.

F2-bank opsagde samarbejdet med de to selskaber på grund af den kritik, der var kommet af G7. Banken var bange for, at G1 reelt var en fortsættelse af G7. Banken ville opsige ret hurtigt, og de blev derfor nødt til at tage andre konti i brug. Folk skulle have løn. A stillede efter aftale med ham nogle konti til rådighed. Han havde selv kontaktet flere banker, men fik afslag af flere årsager. De penge, der blev overført til A’s konti, opfattede han som tilhørende selskabet. Det var ikke A’s penge, selvom det var ham, der stod for økonomien og betalte regninger. Senere brugte selskabet også en af topsælgernes private konto. De fik problemer i F1-bank, der lukkede de to konti uden varsel, og selskabet havde en masse fakturaer ude, ligesom der skulle betales lønninger. Han husker ikke, hvorfor de brugte den ansattes konto i stedet for hans egen. Han havde svært ved at få åbnet konti. Han vurderede, at det ville gå nemmere, hvis der var en andens navn på kontoen.

I starten havde de købt en stor del af G7’s kontorinventar og overtaget dette selskabs lejemål. Det viste sig dog at være for dyrt, og han fandt derfor et nyt kontor, og han lavede i den forbindelse en aftale med den nye udlejer, G10, om at betale depositum over nogle gange.

Han husker ikke, hvem der har udstedt fakturaen den 30. april 2008 på 57.187,50 kr. til G3, som G1 på dette tidspunkt havde skiftet navn til. Der var dog en konsulentaftale med SL, og det kan være det, fakturaen vedrørte. SL stod for oplæring og coaching. SL havde tidligere drevet G7 og var blevet dømt for bedrageri. Han ansatte SL, for at denne skulle lære ham, hvordan han undgik at gå i samme fælde. Han havde også mange andre spørgsmål om at drive et selskab. Han var på det tidspunkt meget ung og uerfaren. Der var tale om en fast månedlig ydelse, og det foregik hos SL, for han ville ikke have SL ind i virksomhedens lokaler.

Hans selskab købte ydelser af G2. Der var blandt andet tale om en licensaftale. Han vil mene, at selskabet betalte sine regninger til tiden. Ellers ville de ikke have kunnet bruge softwaren. Han husker ikke størrelsen af licensbetalingerne, men det var nok et anseeligt beløb. Hans selskab kunne ikke eksistere uden det produkt, G2 leverede. Der kan godt have været et tilgodehavende mellem de to selskaber. Hvis hans selskab ikke havde betalt en enkelt måned, blev det nok overført til den næste måned. Det var ikke mere end det, selskabet var bagefter. Måske kunne selskabet godt have oparbejdet en stor gæld over en periode, men han ved det ikke. Han interesserede sig ikke nok for økonomien. 11 mio. kr. lyder meget højt, men det er ikke utænkeligt. Måske var der tale om en regning, der ikke var betalt over en længere periode, hvor der var løbet nogle grimme renter på.

Lønnen til LD den 27. juni 2008 på 92.061,38 kr. blev beregnet efter nogle lønmodeller, han selv havde med. De høje provisioner skyldtes, at LD var salgschef og solgte meget. Der var tale om en meget høj løn, fordi LD havde solgt for mere end 500.000 kr. Det skyldtes ikke, at procenterne var høje.

LD har forklaret blandt andet, at han tidligere hed LD. Han kender A, fordi de har været arbejdskollegaer i G7, hvor han var sælger. Senere blev der oprettet nogle nye selskaber. Han husker ikke, hvorfor det skete. Det har nok været fornuftigt.

Han blev ansat som salgschef i G1. A var stadig med. Han var dog ikke ansat i G1, men vist i et andet selskab, G2, som blev stiftet samtidig med G1. Selskaberne var opdelt: G1 var salgsafdelingen, og A’s selskab stod for IT og nok også administration. Det svingede lidt, men de var mellem 10 og 20 medarbejdere i gennemsnit. Begge selskaber var til at begynde med på Y1-adresse, men G1 flyttede senere et par gange. Den løn, der fremgår af lønsedlen af 27. juni 2008, er løn, han har modtaget.

På et tidspunkt blev der problemer med selskabernes bankkonti. Han tror, at de blev frosset, fordi banken ikke ville have dem som kunder. Der kom på et tidspunkt en ny konto, så de kunne fortsætte driften. Han ved, at det var A, der stod for det, men han ved ikke, om A stillede konti til rådighed for selskaberne.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende gjort gældende blandt andet, at afgørelsen af, om han har erhvervet en ret til beløbene – helt eller delvist – afhænger af en konkret vurdering af, hvordan der efterfølgende er disponeret. Han har fremlagt objektiv dokumentation, der godtgør, at hævningerne fra de omtvistede bankkonti vedrørte selskaberne og ikke ham personligt.

Skatteministeriet har supplerende anført blandt andet, at heller ikke de nye bilag, der er fremlagt for landsretten, beviser, at indsætningerne helt eller delvist er brugt til at betale selskabernes udgifter. Selv hvis det lægges til grund, at A har bevist, at pengene i nogen grad er brugt til betaling af selskabernes udgifter, skal han beskattes af indsætningerne, da han allerede på dette tidspunkt erhvervede ret til dem efter statsskattelovens § 4. Da pengene ikke har været adskilt fra hans private midler og også er brugt til at betale private udgifter, er skattepligten indtrådt. Hvordan han efterfølgende har valgt at anvende midlerne, ændrer ikke herved, jf. statsskattelovens § 6, sidste pkt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen for landsretten angår spørgsmålet om, hvorvidt de 44 pengeoverførsler på i alt 2.592.501 kr. er at betragte som personlig indkomst for A, og om han som følge heraf skal beskattes af indsætningerne. A har i den forbindelse gjort gældende, at beløbene blev overført på midlertidige konti reelt tilhørende blandt andre selskaberne G1 og G2 med henblik på at afholde driftsomkostninger for disse selskaber.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, at den skattepligtiges samlede årsindtægter – med visse undtagelser – betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A disponerede over midlerne i G1, at han var økonomiansvarlig i selskabet, og at han havde fuldmagt til selskabets bankkonti. Indsætningerne blev foretaget til en konto tilhørende A personligt og to konti tilhørende A’s enkeltmandsvirksomhed G11 uden angivelse af, hvad de skulle anvendes til, ligesom de indsatte beløb ikke blev holdt adskilt fra A’s øvrige formue. Det er således ubestridt, at A fra den ene af disse konti anvendte et beløb på 30.000 kr. til at afdrage på sin private kassekredit.

Landsretten finder, at overførslen af selskabets midler til A private konti med henblik på betaling af G1´ driftsudgifter er usædvanlig, og den oplyste baggrund for overførslerne savner sammenhæng med, at selskabet senere blev erklæret konkurs, hvilken konkurs ifølge kurator var en følge af, at selskabets kreditorer ikke blev betalt, fordi selskabet blev tømt for midler. Hertil kommer, at SKAT har beregnet, at A i 2008 havde et negativt privatforbrug på knap 40.000 kr., hvis man ser bort fra indsætningerne fra G1.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at beløbene ikke tilhørte ham, ligesom der i lyset af overførslernes usædvanlige karakter og sagens oplysninger i øvrigt må stilles strenge krav til beviset herfor.

A har for landsretten fremlagt bilag, som ifølge ham dokumenterer, at han helt generelt ikke erhvervede ret til de beløb, som blev overført til hans private bankkonti. Der foreligger ikke noget egentligt regnskabsmateriale i sagen, og de bilag, som A har fremlagt for landsretten, kan kun i begrænset omfang tjene til at belyse, at han har afholdt visse udgifter i selskabet G1’S interesse. Flere af de fremlagte bilag vedrører udgifter, der ikke kan afstemmes med udbetalingerne fra hans private konti, ligesom der er bilag, som det ikke er muligt at se, hvad vedrører. En væsentlig del af bilagene og udbetalingerne fra hans private konti angår desuden andre selskaber end G1, herunder selskaberne G2 og G4 som var ejet af A. Der foreligger ingen objektive beviser i sagen, der godtgør, at udbetalingerne vedrørende blandt andet G2 har baggrund i et gældsforhold mellem G1 og G2, og A’s forklaring herom må – også i lyset af vidnet JC’s meget usikre forklaring – tilsidesættes som helt utroværdig. Endelig er der ingen sammenhæng mellem A’s forklaring om de selskabsspecifikke konti og kontienes reelle anvendelse, idet der blandt andet på kontoen, der skulle angå G1, løbende er afholdt udgifter vedrørende G2. A har således ikke dokumenteret en klar sammenhæng mellem overførslerne til hans private konti og betalingen af visse udgifter for G1. Hertil kommer, at det i hvert fald er helt udokumenteret og uklart, hvad der i givet fald var grundlaget for A’s angivelige betaling af visse udgifter for G1, herunder om A i den forbindelse opnåede et tilgodehavende hos selskabet. A har derfor ikke godtgjort, at beløb, der blev indsat på hans konti, og som ikke blev holdt adskilt fra hans øvrige økonomi, ikke var tiltænkt ham, og at han alene disponerede over disse beløb på vegne af selskabet G1.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 100.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen heraf ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter, varighed og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter