Dato for udgivelse
28 Aug 2019 12:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jul 2019 12:40
SKM-nummer
SKM2019.422.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS-30706/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Eneanpartshaver, rådighed, udlejning, sædvanlig, virksomhed, udlejningsaftale, udlejningscenter,
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013, fordi han som eneanpartshaver og direktør i et selskab havde haft rådighed over en sommerbolig opført på selskabets ejendom.

Retten fandt, at skatteyderen havde haft rådighed over sommerboligen, og at skatteyderen derfor skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2011-2013. Retten lagde herved vægt på, at opførelse af en sommerbolig og udlejning af denne ikke lå inden for selskabets sædvanlige virksomhed. Retten lagde videre vægt på, at skatteyderen ikke over for retten havde godtgjort, at ejendommen ikke var stillet til hans rådighed i indkomstårene 2011-2013. Skatteyderens udlejningsaftale vedrørende sommerboligen med et udlejningscenter og skatteyderens tro- og love-erklæring afgivet over for selskabet medførte således heller ikke, at skatteyderen havde fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen. På den baggrund blev ministeriet frifundet.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2

Ligningslovens § 16 A, stk. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.A.5.16.2.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.B.3.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 15-3077441


Parter

A

(v/adv. Henrik Oehlenschlæger)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Søren Horsbøl Jensen v/adv.fm. Christine Kranold Hansen)

Afsagt af Byretsdommer

Marie Louise Klenow

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om en eneanpartshaver og direktør i et anpartsselskab har haft rådighed over et sommerhus ejet af anpartsselskabet, således at han skal beskattes af værdien af fri sommerbolig.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: Skatteministeriet skal anerkende:

at A’s personlige indkomst for indkomståret 2011 reduceres med 178.750 kr.,

at A’s personlige indkomst for indkomståret 2012 reduceres med 86.625 kr., og

at A’s personlige indkomst for indkomståret 2013 reduceres med 107.625 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 23. august 2018.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ved afgørelse af 31. juli 2015 ændrede SKAT grundlaget for A’s personlige skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013, således at hans indkomst i 2011 blev forhøjet med 178.750 kr., indkomsten i 2012 blev forhøjet med 86.625 kr., og indkomsten i 2013 blev forhøjet med 107.625 kr. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT havde medregnet værdien af fri sommerbolig.

A påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der den 30. maj 2018 traf en afgørelse, som lyder blandt andet:

” Generelle faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1 ApS, som blev stiftet den 15. juli 1999. Klageren har siden selskabets stiftelse været direktør i selskabet.

G1 ApS har ikke haft ansatte i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Selskabet er registreret med branchekode 412000, "opførelse af bygninger".

Af selskabets årsrapporter for 2011-2013 fremgår det at selskabets aktivitet har bestået i handel og investering og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet havde en nettoomsætning på 100.000 kr. i 2011. Anlægsaktiver, som grunde og bygninger, er værdisat til 945.143 kr. i regnskabet for 2011. Under omsætningsaktiver er opført ejendom til videresalg angivet til 832.167 kr.

Selskabet havde en nettoomsætning på 77.600 kr. i 2012. Anlægsaktiver, som grunde og bygninger, er fastsat til 0 kr., og omsætningsaktiver er angivet med 2.674.756 kr. i regnskabet for 2012.

I 2013 udgjorde nettoomsætningen 0 kr. i selskabet. Omsætningsaktiverne er angivet til 2.660.662kr. i regnskabet for 2013. Årets resultat udgjorde -1.876 kr.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

G1 ApS var ejer af et sommerhus beliggende Y1-adresse. Selskabet erhvervede grunden den 1. november 2003, hvorefter der blev opført et sommerhus på grunden.

Ud fra det oplyste blev sommerhuset færdigbygget i 2009. Der er fremlagt salgsannonce fra G2 ApS, dateret den 2. august 2010. Heraf fremgår, at sommerhuset blev udbudt til salg til 2.395.000 kr.

Klageren har underskrevet på en tro og love-erklæring, der er dateret den 3. august 2010. Heraf fremgår følgende:

”...

Jeg erklærer hermed på tro og love, at det opførte sommerhus af G1 ApS til videresalg, ikke vil blive anvendt privat.

Forbuddet mod privat anvendelse af sommerhuset indebærer, at dette ikke må bruges til privat benyttelse herunder ophold af privat karakter.

Anvendes sommerhuset i strid med denne aftale, vil det udløse skattepligt i henhold til gældende skattelovgivning.

Jeg er bekendt med, at min arbejdsgiver G1 ApS kan indhente oplysninger om jeg har benyttes sommerhuset privat.

...”

I 2011 indgik klageren en udlejningsaftale med udlejningsbureauet G3 A/S om udlejning af selskabets sommerhus. Aftalen med G3 A/S blev underskrevet af klageren og udlejningsbureauet den 30. juli 2011. Aftalen var gældende for hele 2012. Sommerhuset har efter det oplyste ikke været udlejet i indkomståret 2011.

Ud fra aftalen fremgår det ikke, at sommerhuset har været spærret for udlejning på grund af ejerferie i 2012.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt brev af maj 2012 fra G3 A/S til klageren. Heraf fremgår bl.a.:

”Vedr.: Registreringsskema for sæson 2013

Kære sommerhusejer

Din aftale bliver automatisk forlænget til sæson 2013 den 1. juni 2012. Efter denne dato forbereder vi markedsføringen af dit sommerhus for sæsonen 2013 og åbner for forudbestillingerne for næste sæson allerede i begyndelsen af juli måned i år.

... ”

Registreringsskema for udlejningen var medsendt brevet. Heraf fremgår bl.a. oplysninger om sommerhuset, ugeafregningspriser og en udlejningskalender. Af udlejningskalenderen fremgår muligheden ”spærret til egen ferie”. G3 A/S har på registreringsskemaet desuden gjort opmærksom på, at egne ferier i 2012 ikke er overført til 2013 udlejningskalenderen.

Derudover er der fremlagt en mail fra G3 A/S til klageren af 18. juni 2012. Der fremgår følgende heraf:

”...

Jeg kan se på det ændringsskema som du har sendt ind til G3 A/S, at du gerne vil have registreret dit sommer hus under dit firma G 1 ApS, men det kan vi desværre ikke. Vi må ikke registrere firmaer, kun personer. Så det vil stadig fremover være registreret til dig.

...”

Af G1 ApS’ årsregnskab for 2013 fremgår følgende:

”Selskabets sommerhus som er bestemt for videresalg, har i dele af året været udlejet. Dette som led i salgsarbejdet omkring salget af sommerhuset, herunder et forsøg på at skabe omtale gennem positive lejere.

Endvidere sikrer udlejningen at sommerhuset bliver brugt, herunder opvarmning, almen vedligeholdelse m.v.

Dette sikrer sommerhuset mod uhensigtsmæssige fald i salgsværdien

...”

Der fremgår endvidere følgende af G3 A/S’s hjemmeside vedrørende ejerens mulighed for at bruge sommerhuset:

”Eget brug af sommerhuset

Det kan ikke siges tit nok; det er og bliver dit sommerhus! Så selvfølgelig skal du have mulighed for at disponere over det til egne ferier – også i de perioder, hvor sommerhuset er åbent for udlejning. Reglerne for eget brug varierer fra bureau til bureau, og hos G3 A/S får du branchens mest lempelige regler.

I højsæsonen

For at samarbejdet overhovedet kan blive rentabelt, skal G3 A/S have sommerhuset til rådighed for udlejning i minimum 4 uger i højsæsonen. Det efterlader typisk 3 uger til dig selv, som du kan spærre til eget brug (forudsat at det ikke allerede er lejet ud i den ønskede periode).

Uden for højsæsonen

Du kan frit disponere over huset så længe det ikke er lejet ud. Får du pludselig lyst til at tilbringe en enkelt uge i sommerhuset, kan du selv spærre dit sommerhus til eget brug via din personlige husejerside.”

Klagerens revisor har oplyst følgende til SKAT vedrørende sommerhuset:

”Vedrørende sommerhus beliggende Y1-adresse:

Selskabet har erhvervet grunden og opført byggeri med videresalg for øje.

Siden færdigmeldelse har ejendommen været til salg gennem ejendomsmægler uden at dette har afstedkommet et salg.

I og med at sommerhuset ikke har kunnet sælges, har selskabets ledelse valgt at udleje sommerhuset igennem G3 A/S.

Sommerhuset stilles ikke til rådighed for anpartshaver.

Det er fra G3 A/S oplyst til sælger af ejendom, at udlejning kun kan ske gennem privatperson, hvorfor de indgået huslejeindtægter er medtaget på anpartshavers personlige selvangivelse for de nævnte indkomstår.

Kopi af indgået lejeaftale med udlejningsbureau G3 A/S vedlægges.

Vi vedlægger kopi af opgørelse for modtaget lejeindtægt fra G3 A/S som er medtaget på anpartshavers selvangivelse.”

Ifølge den indsendte dokumentation har sommerhuset været udlejet i følgende perioder:

Indkomstår 2012

Periode

Bookingnr.

Uger

15.01.12 – 22.01.12

12-138519

Søndag i uge 2 til søndag i uge 3

11.02.12 – 18.02.12

12-138521

Lørdag i uge 6 til lørdag i uge 7

12.03.12 – 21.04.12

12-201825

Mandag i uge 11 til lørdag i uge 16

21.04.12 – 01.06.12

12-201826

Lørdag i uge 16 til fredag i uge 22

16.06.12 – 23.06.12

12-259750

Lørdag i uge 24 til lørdag i uge 25

14.07.12 – 28.07.12

12-207896

Lørdag i uge 28 til lørdag i uge 30

28.07.12 – 04.08.12

12-180182

Lørdag i uge 30 til lørdag i uge 31

11.08.12 – 25.08.12

12-216242

Lørdag i uge 32 til lørdag i uge 34

08.09.12 – 22.09.12

12-270206

Lørdag i uge 36 til lørdag i uge 38

13.10.12 – 20.10.12

12-302095

Lørdag i uge 41 til lørdag i uge 42

01.11.12 – 04.11.12

12-339304

Torsdag i uge 44 til søndag i uge 44

22.12.12 – 29.12.12

12-347050

Lørdag i uge 51 til lørdag i uge 52

Indkomstår 2013

Periode

Bookingnr.

Uger

23.03.13 – 30.03.13

13-029907

Lørdag i uge 12 til lørdag i uge 13

20.04.13 – 27.04.13

13-013412

Lørdag i uge 16 til lørdag i uge 17

04.05.13 – 11.05.13

13-056057

Lørdag i uge 18 til lørdag i uge 19

25.05.13 – 01.06.13

13-100899

Lørdag i uge 21 til lørdag i uge 22

01.06.13 – 15.06.13

13-012500

Lørdag i uge 22 til lørdag i uge 24

22.06.13 – 29.06.13

13-072444

Lørdag i uge 25 til lørdag i uge 26

20.07.13 – 27.07.13

13-086908

Lørdag i uge 29 til lørdag i uge 30

13.07.13 – 20.07.13

13-139472

Lørdag i uge 28 til lørdag i uge 29

10.08.13 – 17.08.13

13-085170

Lørdag i uge 32 til lørdag i uge 33

17.08.13 – 05.09.13

13-156565

Lørdag i uge 33 til torsdag i uge 36

21.09.13 – 28.09.13

13-171834

Lørdag i uge 38 til lørdag i uge 39

12.10.13 – 19.10.13

13-166795

Lørdag i uge 41 til lørdag i uge 42

04.10.13 – 11.10.13

13-184619

Fredag i uge 40 til fredag i uge 41

Klageren har selvangivet henholdsvis 9.922 kr. og 4.900 kr. (efter bundfradrag) i lejeindtægter i forbindelse med udlejningen af selskabets sommerhus i indkomstårene 2012 og 2013.

Den officielle ejendomsvurdering for sommerhuset er fastsat således: ”

  1. oktober 2010 1.100.000 kr.
  1. oktober 2011 1.050.000 kr.
  1. oktober 2013 1.000.000 kr.”

Klageren har fremlagt en mail af 30. maj 2014 fra G2 ApS, statsautoriseret ejendomsmægler NS, hvori han bekræfter, at han har taget ejendommen Y1-adresse, i kommission.

Ejendommen blev solgt til klageren pr. 1. januar 2015 for 1.000.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, definerer en hovedaktionær som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der er stillet til rådighed hele året, udgør således 16,25 %.

Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Det forhold, at et selskab ejer et sommerhus, kan ikke sig selv medføre, at klageren som hovedanpartshaver anses at have rådigheden over sommerhuset. Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen beror på en konkret skønsmæssig vurdering, jf. Højesterets dom af 1. september 2009, gengivet som SKM.2009.558.HR.

G1 ApS’ aktivitet er ifølge selskabets regnskaber handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede ikke andre ejendomme. Sommerhuset blev først udlejet fra 2012, ca. 2 år efter opførelsen af sommerhuset. Udlejning af sommerhuse er ikke en del af selskabets aktivitet.

Der foreligger en lejekontrakt vedrørende udlejningen af sommerhuset. Kontrakten er indgået med klageren. Der er dog fremlagt en mail fra G3 A/S, hvoraf det fremgår, at de ikke kan registrere selskaber som udlejer, kun privatpersoner.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sommerhuset udgjorde et omsætningsaktiv for selskabet. Der er bl.a. lagt vægt på det oplyste om manglende salgsbestræbelser i de påklagede indkomstår.

Der er fremlagt en erklæring til G1 ApS, hvori klageren afstår fra at anvende sommerhuset. Erklæringen anses ikke at udgøre en rådighedsfraskrivelse, og da den er rettet til klagerens eget selskab, anses der ikke være tale om en effektiv fraskrivelse. Der er ikke fremlagt en fraskrivelse i forhold til udlejningsfirmaet, G3 A/S. Det fremgår både af G3 A/S’s hjemmeside og af formidlingsaftalen med G3 A/S, at der er mulighed for ejerspærring.

Klageren anses herefter ikke at have afkræftet formodningen om rådighed over ejendommen, jf. SKM2009.558.H, hvorfor han skal beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Den talmæssige opgørelse af værdi af fri sommerbolig er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 5. Opgørelsen heraf er således ikke relateret til fastsættelsen af en fikseret lejeindtægt for klagerens selskab.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

…”

Der er under sagen fremlagt en opgørelse over forbrug af el og vand i 20112013, hvoraf fremgår blandt andet:

2011

Elforbrug Kwt

Vandforbrug hele året

m3

El solgt iflg. G3 A/S

Vand solgt iflg. G3 A/S

1.1.2011-15.2.2011

0

-

0

0

16.2.2011-31.5.2011

49

-

0

0

1.6.2011-31.8.2011

114

-

0

0

1.9.2011-31.12.2011

13

6

0

0

2012

Elforbrug Kwt

Vandforbrug hele året

m3

El solgt iflg. G3 A/S

Vand solgt iflg. G3 A/S

1.12.2011-29.2.2012

520

-

405

3

1.3.2012-31.5.2012

1299

-

1287

20

1.6.2012-31.8.2012

390

-

362

12

1.9.2012-31.12.2012

271

37

390

7

2013

Elforbrug Kwt

Vandforbrug hele året

m3

El solgt iflg. G3 A/S

Vand solgt iflg. G3 A/S

1.12.2012-28.2.2013

225

-

0

0

1.3.2013-31.5.2013

601

-

510

3

1.6.2013-31.8.2013

438

-

420

15

1.9.2013-31.12.2013

233

26

230

4

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som murermester siden april 1966. Siden 1984 har han bygget mere end 100 huse og renoveret huse, som han har opkøbt på tvangsauktioner. Han har anvendt tre forskellige selskaber til sit arbejde. Han har netop lukket et af selskaberne. Han har i hele forløbet anvendt den samme revisor. Bogholderiet fører han selv, men regnskaber og balancer udføres af revisionsselskabet. I 2003 købte han gennem et af sine selskaber, G1 ApS, grunden i Y2-by.

Hensigten var at anvende de mere stille perioder i forretningen til at opføre et sommerhus på grunden. Således ville han hele tiden være i beskæftigelse til gavn for selskabet. Det var hensigten, at han ville sælge sommerhuset, når det var færdigt. Fra 2007 havde han en ferielejlighed i Egypten, hvor han kunne holde helt fri fra arbejdet. Sommerhuset stod først færdigt i 2010, da der kun blev bygget på huset i ledige stunder. Han satte huset til salg den 2. august 2010 hos G2 ApS, men det var et svært marked på daværende tidspunkt. På opfordring fra sin revisor underskrev han den fremlagte tro- og love-erklæring den 3. august 2010. Revisoren beholdt erklæringen, og han selv fik en kopi af den.

Hans revisor sagde, at han ikke måtte bruge sommerhuset. Huset stod ham i 700.000-800.000 kr., så det ville have været en god forretning at sælge huset. Der var ingen møbler i huset, da det blev sat til salg. Ejendomsmægleren gik konkurs, og han besluttede at leje sommerhuset ud gennem G3 A/S. Han underskrev aftalen om udlejning i juli 2011 og samlede lidt møbler ind fra venner og bekendte. Huset blev møbleret, så det kunne udlejes. G3 A/S fortalte ham, at sommerhuset kun kunne udlejes gennem en privat person og ikke gennem et firma. Det var derfor, det var ham personligt, der stod på udlejningsaftalen, og ikke selskabet. Huset kunne ikke udlejes om vinteren, da der ikke var opvarmning i soveværelserne. Han har aldrig selv benyttet sommerhuset. I sommerhuset var der en opvaskemaskine og en vaskemaskine. Han vaskede håndklæder efter gæsterne i sommerhusets vaskemaskine. Gardinerne blev ligeledes vasket i sommerhusets vaskemaskine to gange om året. Dyner og puder tog han hjem for at vaske hos sig selv.

Han har haft tre selskaber. I det selskab, som ejede sommerhuset, G1 ApS, byggede han huse og satte huse, som han havde købt på tvangsauktion, i stand. Han har bygget ca. ni rækkehuse om året i firmaet.

Når han havde travlt med at bygge huse, arbejdede han ikke på sommerhuset. Om vinteren var huset ikke beboeligt, men det blev det i 2013, da han opsatte elradiatorer i sommerhuset.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,

at Ejerselskabet G1 ApS, hvori sagsøger er hovedanpartshaver, havde til formål at forestå opførelse af og-/eller ombygning af ejendomme med henblik på udvikling og videresalg,

at selskabet erhvervede den omhandlede ejendom Y1-adresse i 2003 med henblik på opførelse af et sommerhus til salg,

at huset blev opført, når der var ledig kapacitet ved andre af selskabets byggerier,

at dette viste sig ved at ibrugtagningstilladelse først blev erhvervet i 2010, hvor ejendommen blev sat til salg,

at finanskrisen havde medført, at det ikke var muligt at afhænde sommerhuset, herunder ikke det omstridte sommerhus,

at sagsøger som følge heraf, efter forgæves at have søgt ejendommen afhændet, indgik aftale om at udleje sommerhuset,

at sagsøgte i den forbindelse afgav tro-og-love erklæring, fremlagt som bilag B, efter opfordring fra selskabets revisor,

at sagsøger rent faktisk efterlevede denne erklæring, idet sommerhuset ikke blev benyttet til privat ophold,

at det fremgår af den fremlagte dokumentation, at der for skatteårene 2012 og 2013 stort set hverken er benyttet vand eller el, uden at dette har kunnet viderefaktureres til lejere, og

at sagsøger dermed har godtgjort, at bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 5 ikke skal finde anvendelse.

Det gøres gældende, at der for indkomståret 2011 ikke har været foretaget udnyttelse af sommerhuset,

og at dette er dokumenteret ved det manglende el- og vandforbrug. Ejendommen udgjorde i 2011 Selskabet G1’s varelager.

I 2012 og 2013 havde sagsøger og G1 ApS indset, at det ikke var muligt at afhænde ejendommen og søgte derfor at opnå indtjening ved udlejning.

Ejendommen blev i 2012 udlejet i 25 uger, hvoraf 7 uger i perioden med høj beskatning, jfr. bilag A side 9. Ejendommen blev for indkomståret 2013 udlejet i 16 uger, hvoraf 8 uger i perioden med høj beskatning.

Det bestrides, at det forhold, at G4 på sin hjemmeside og i sin generelt formulerede velkomstskrivelse anfører, at der kan ske spærring for egen brug ved udlejning af sommerhuse har betydning, idet sagsøger har dokumenteret, at der netop ikke skete sådan spærring.

Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøger har påvist ikke at have fået huset stillet til rådighed som et led i sit ansættelsesforhold, og at sagsøger hermed ikke skal beskattes efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 5.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af værdien af fri sommerbolig, fordi han havde rådighed over ejendommen Y1-adresse, i indkomstårene 2011-2013, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 6 (nugældende ligningslov § 16 A, stk. 5), jf. § 16, stk. 5.

De nævnte bestemmelser i ligningsloven blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, at der skal ske beskatning af rådigheden over sommerboligen og ikke den faktiske anvendelse af sommerboligen. Det fremgår desuden, at beskatningen forudsætter, at den pågældende i et eller andet omfang råder privat over sommerboligen. Beskatningen af fri sommerbolig er således ikke betinget af, at anpartshaveren eller direktøren rent faktisk har benyttet boligen. Det er selve rådigheden, der udløser beskatningen, jf. blandt mange eksempler UfR 2009.2883 H, SKM2011.262.VLR og SKM2019.224.VLR. Der gælder en formodning for, at rådigheden omfatter hele året, når sommerboligen er stillet til rådighed for en direktør eller eneanpartshaver, jf. ligningsloven § 16, stk. 5.

G1 ApS købte i 2003 en grund beliggende Y1-adresse. Selskabet opførte et sommerhus på grunden, der stod færdigt i 2009.

Det fremgår af de registrerede oplysninger i CVR, at sagsøgeren var eneanpartshaver i G1 ApS, og at han siden stiftelsen har været direktør i selskabet. Der gælder derfor en formodning for, at sagsøgeren har haft rådighed over sommerhuset hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Det er sagsøgeren, der skal afkræfte denne formodning.

Sagsøgerens selskab havde ifølge de registrerede oplysninger i CVR til formål at drive virksomhed med handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Det er ubestridt, at selskabet ikke ejede andre ejendomme i de indkomstår, som sagen vedrører, og selskabet har heller ikke efterfølgende erhvervet ejendomme. Sagsøgeren har desuden ikke godtgjort, at selskabet tidligere har drevet virksomhed med fast ejendom, herunder eksempelvis ved opførelse, salg eller udlejning. Sagsøgeren har heller ikke påvist, at der blev udarbejdet forretningsplaner, budgetter eller lignende i forbindelse med erhvervelse af ejendommen, som kunne understøtte, at det var forretningsmæssige og ikke private interesser, som lå bag. Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at erhvervelsen af grunden Y1-adresse og sommerboligens opførelse på grunden har været et led i selskabets driftsaktiviteter, og sommerboligen kan dermed ikke betegnes som et driftsaktiv for selskabet. Sagsøgeren erhvervede rent faktisk også selv sommerboligen den 1. januar 2015 for kr. 1.000.000 (bilag 1, side 6, 4. afsnit). Dette understøtter, at sagsøgeren har haft rådighed over sommerhuset i de indkomst år, som sagen vedrører, jf. SKM2008.950.VLR og SKM2011.262.VLR. Det bemærkes herved, at sagsøgeren er eneanpartshaver i selskabet, og at han derfor må sidestilles med selskabet, og at der ikke var andre i selskabet end ham, der faktisk kunne udnytte råderetten, jf. UfR 2009.2883 H og SKM2011.262.VLR.

Sagsøgeren havde rent faktisk mulighed for at anvende sommerhuset i de perioder, hvor det ikke var udlejet gennem G3 A/S, jf. herom nedenfor.

Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at han ikke havde rådighed over sommerboligen, og den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han var afskåret fra at råde over sommerboligen i de perioder i indkomstårene 2011-2013, hvor sommerboligen ikke var udlejet gennem G3 A/S.

Sagsøgeren har oplyst, at ejendommen blev forsøgt solgt straks efter, at sommerboligen blev opført fra færdiggørelsen i 2009 indtil 30. juli 2011, hvor sagsøgeren indgik formidlingsaftalen med G3 A/S om udlejning. Dette bestrides som udokumenteret. Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren indledte visse salgsbestræbelser ved at udbyde sommerboligen til salg gennem en ejendomsmægler, ændrer det ikke ved, at han havde rådighed over ejendommen.

Formidlingsaftalen med G3 A/S af 30. juli 2011 (bilag C) fører heller ikke til, at sagsøgeren ikke havde rådighed over ejendommen. Formidlingsaftalen viser tværtimod, at det var sagsøgeren, som rådede over sommerhuset. Det er således A personligt – og altså ikke selskabet – der angives som ejer. Sagsøgeren har desuden medtaget lejeindtægten i sin personlige selvangivelse i 2012 og 2013, hvor sommerboligen blev udlejet, jf. herved SKATs afgørelse (bilag A, side 3-4).

Landsskatteretten anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 13, 2. afsnit), at det fremgår af formidlingsaftalen med G3 A/S, at der var mulighed for ejerspærring. Sagsøgeren har ikke bestridt gengivelsen heraf. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring (A), hvori Skatteministeriet opfordrer sagsøgeren til at fremlægge formidlingsaftalen (bilag C) i læsbar kvalitet.

Det fremgår desuden af G3 A/S’ hjemmeside (bilag D, side 3), at sagsøgeren havde adgang til på forhånd at reservere sommerboligen til eget brug, herunder adgang til ejerspærring i højsæsonen, og i øvrigt adgang til at benytte sommerboligen i det tidsrum, hvor den ikke var udlejet. Sagsøgeren havde derfor i vidt omfang adgang til at benytte sommerboligen i henhold til formidlingsaftalen.

Formidlingsaftalen og G3 A/S’ hjemmeside understøtter således klart den konklusion, at sagsøgeren havde adgang til at råde over sommerboligen, jf. U.2009.2883 H.

Sagsøgeren har til støtte for, at sommerboligen ikke er blevet anvendt af sagsøgeren i perioden, fremlagt en opgørelse over forbrug af el og vand i sommerboligen i de indkomstår som sagen vedrører (bilag 2). Da det imidlertid er sagsøgerens rådighed over sommerboligen, der udløser beskatning, og ikke hans faktiske anvendelse, følger det allerede heraf at el- og vandforbruget i sommerboligen i perioden ikke kan føre til, at han ikke beskattes. Det bemærkes dog, at det er uklart, hvordan forbruget er fordelt mellem sagsøgeren personligt og lejere af sommerboligen. Det bemærkes desuden, at det fremgår af bilag 2, at der i 2011 rent faktisk har været et samlet elforbrug på 176 kWh og et samlet vandforbrug på 6 m2 i sommerboligen, på trods af, at sommerboligen slet ikke var udlejet i 2011. Det har på den baggrund formodningen for sig, at sagsøgeren i hvert fald i 2011 faktisk har benyttet sommerboligen i et vist omfang.

Endelig bemærkes, at den fremlagte tro-og-love-erklæring dateret den 3. august 2010 (bilag B), heller ikke fører ikke til, at sagsøgeren ikke havde rådighed. En eneanpartshavers erklæring over for sit selskab fører naturligvis ikke til, at han ikke rådede over ejendommen. Det er således en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at kunne undgå rådighedsbeskatning, at der afgives en sådan erklæring, jf. SKM.2008.950.VLR og SKM2016.590.BR.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

G1 ApS er registreret med branchekoden ”opførelse af bygninger”, og ifølge selskabets årsrapporter for 2011-2013 har selskabets aktivitet bestået i handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har i årene 2011-2013 haft en nettoomsætning på mellem 0 og 100.000 kr.

A’s forklaring i retten om, at han i G1 ApS byggede huse, herunder ca. ni rækkehuse om året, som selskabet senere solgte, stemmer ikke overens med disse oplysninger.

Det må herefter lægges til grund, at opførelse af et sommerhus og udlejning heraf, ikke lå inden for selskabets sædvanlige virksomhed.

Retten finder endvidere, at A har haft rådighed over sommerhuset i årene 2011-2013 bortset fra de konkrete uger i 2012 og 2013, hvor det var udlejet. Tro- og love-erklæringen af 3. august 2010 afgivet over for eget selskab ændrer ikke herved. Det bemærkes i den forbindelse, at det var A personligt, der i 2011 indgik en udlejningsaftale vedrørende sommerhuset med G3 A/S. Der foreligger alene dokumentation for, at A i 2012 anmodede om, at hans firma for udlejningsåret 2013 skulle stå som udlejer af ejendommen. Således har A heller ikke over for byretten godtgjort, at ejendommen ikke var stillet til hans rådighed i årene 2011-2013, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 5 (6), jf. § 16, stk. 5.

Retten er herefter enig i Landsskatterettens begrundelse og resultat.

Skatteministeriet frifindes derfor.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. til dækning af advokatudgift. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.