Krav til kundens legitimation ved afgivelse af identifikationsoplysninger følger reglerne i kapitel 3 i hvidvaskloven (LBK nr. 316 af 11. marts 2022) og dette gælder, uanset om oplysningerne bruges til den nationale eller internationale indberetning.

Vi anbefaler, at der ved afgivelse af identifikationsoplysninger forevises billedlegitimation, fx pas eller nationalt ID-kort. Billedlegitimationen bør kontrolleres mod en anden type legitimation, fx sundhedskort.

Er der ikke billedlegitimation, kan I bruge fx dansk sundhedskort, dåbs- eller navneattest, vielsesattest, årsopgørelse eller andet, som bærer cpr-nr.

Oplysning om udenlandsk identifikationsnummer, og hvor det ikke findes, oplysning om fødselsdato, fødselssted og fødselsland gives via en underskrevet egen-erklæring.   
 
Der er ingen formkrav til en egen-erklæring, og der er ikke krav om, at der samtidig skal vises dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Hvis den indberetningspligtige ligger inde med tidligere fremsendt dokumentation, hvoraf oplysningerne fremgår, og der er uoverensstemmelse mellem disse oplysninger i forhold til hvad der oplyses i erklæringen, skal det dog give anledning til yderligere undersøgelse.

Vi anbefaler, at I undersøger om det udenlandske identifikationsnummer opfylder det pågældendes lands formatkrav.

TIN ON EUROPA - kontrol af om det er en gyldig TIN nummer struktur.  

OECDs Automatic Exchange Portal.