Dato for udgivelse
27 Aug 2019 13:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2019 12:44
SKM-nummer
SKM2019.416.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0050104
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Aktieløn, RSU, Købe- og tegningsretter, omstrukturering
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.

Hjemmel

Ligningsloven

Reference(r)

Ligningslovens § 7 P
Ligningslovens § 16
Ligningslovens § 28

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.2.3.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.7.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.3.5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit C.A.5.17.2.3.4

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit C.A.5.17.3.5


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan kan ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede restricted shares (RSUer) under H1 Executive Restricted Shares Plan kan ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet med op til 8 måneder for retserhvervede instrumenter under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan ikke vil medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at RSUer tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Program først retserhverves på vestingtidspunktet?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7 finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2 tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Program?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt. finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2 tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Program?
  7. Såfremt spørgsmål 5 og 6 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at omstruktureringsreglerne i LL § 7 P, stk. 7 og § 28, stk. 1, 7. pkt. finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2, og hvor eneste ændring er, at (i) de nye RSUer vil vedrøre aktier i H2 i stedet for at vedrøre aktier i H1 og (ii) vesting perioden for de nye RSUer forlænges med ca. 12 måneder?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja
  5. Ja, se dog begrundelse
  6. Ja
  7. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nyt H2 RSU Long Term Incentive Program i forbindelse med omstrukturering

Med henblik på at sikre, at ledelseslaget i aktiviteterne effektivt overgår fra H1 til H2-koncernen, påtænkes ledelseslaget (”H2-Deltagerne”) for disse aktiviteter tildelt Restricted Share Units (”RSUer”) i H2 i henhold til udkast til RSU Long Term Incentive Program. Dette program vil blive etableret efter omstruktureringens gennemførelse.

Der findes to udgaver af det ny RSU program, hvor det ene betegnes RSU Long-term Incentive Program 2019 og det andet RSU Long-term Incentive Programme for Executive Management 2019. Den væsentlige forskel mellem de to programmer er, at der i programmet for executive management (dvs. den registrerede direktion) er indsat et krav om en Share Holding Period i pkt. x, som bestemmer, at executive management skal holde erhvervede aktier i to år, før de må sælges, således at disse deltagere er bundet i 5 år fra den oprindelige tildeling af RSUer (3 års vesting periode plus 2 års obligatorisk ejerperiode). 

Det ny H2 RSU Long Term Incentive Program har en vestingperiode på 3 år, jf. pkt. x.

Vesting er betinget af, at medarbejderen fortsat er ansat efter 3 år, jf. pkt. x.

Hvis medarbejderen i vesting perioden er en bad leaver, det vil sige selv siger op eller bliver opsagt efter at have givet gyldig grund dertil, bortfalder alle RSUer, som ikke er vested på tidspunktet for meddelelsen om opsigelse, jf. pkt. x.

Hvis medarbejderne er en good leaver, det vil sige, at ansættelsesforholdet ophører af andre grunde end nævnt i pkt. x., beholder medarbejderen en i forhold til ansættelsens længde forholdsmæssig andel af de tildelte RSUer, jf. pkt. x.  Disse RSUer, som medarbejderen altså beholder, ændrer ikke vestingtidspunkt, og vesting vil ske til den oprindelig fastsatte dato.

Der gælder særlige bestemmelser for, i hvilket omfang RSUer beholdes og vester ved død og pensionering, jf. pkt. x og x.

I pkt. x opregnes en række særlige tilfælde, hvor RSUerne kan udløbe uden nogensinde at veste, f.eks. som følge af medarbejderens brud på forskellige interne politikker eller som følge af koncernens dårlige resultater. Derudover udløber RSUerne ved overdragelse i strid med overdragelsesforbuddet, jf. pkt. x.

Tildelingerne under det nye H2 RSU Long Term Incentive Program vil være af en betydelig størrelse og vil overstige værdien af instrumenter, som H2-Deltagerne måtte have i dag i henhold til eksisterende aktielønsordninger i H1. Tildelingerne sker for at fastholde og motivere ledelsen, til gavn for H2 og selskabets aktionærer. Tildeling sker ikke for allerede udført arbejde, jf. pkt. x.

RSUerne gives så vidt muligt under ligningslovens § 7 P, jf. pkt. x. En eventuel overskydende del gives i henhold til ligningslovens § 16.

Eksisterende aktielønsordninger i H1

Der eksisterer i dag to aktielønsordninger i H1, dels en H1 Restricted Shares Plan, som vedrører RSUer, og dels en H1 Stock Option Plan, som vedrører aktieoptioner. Nogle af H2-Deltagerne deltager i dag i disse to aktielønsordninger. I forbindelse med at H2-Deltagerne forlader H1 koncernen, og deres ansættelse fortsættes under H2 koncernen, påtænkes alle rettigheder under de to H1 ordninger erstattet af nye H2 RSUer udstedt under det ny H2 RSU Long Term Incentive Program for at undgå, at H2 skal have to forskellige aktielønsprogrammer, det ny H2 RSU Long Term Incentive Program og et særligt program, som alene ville have til formål at erstatte instrumenter udstedt under de to H1 ordninger.

Tildelinger under de eksisterende programmer sker i x måned, og der skulle således ske en tildeling i x 2019.

H1 Restricted Shares Plan

De af H1 Restricted Shares Plan omfattede medarbejdere kan årligt tildeles RSUer. For en ordens skyld er fremsendt ansættelseskontrakter med tillæg for repræsentative H2-Deltagere, der ikke er medlem af den registrerede direktion. Ansættelsesdokumenterne henviser til Generel Terms & Conditions for H1 Restricted Shares Plan. Den ene ansættelseskontrakt vedrører en H2-Deltager, der har modtaget tildelinger i 2016, 2017 og 2018, hvorimod den anden ansættelseskontrakt vedrører en H2-Deltager, der alene har modtaget tildelinger i 2017 og 2018.   

I henhold til vilkårene for  H1 Restricted Shares Plan kan RSUer tildeles med 3-årig vesting periode, jf. pkt. x. Dog er der mulighed for at tildele RSUer med en forkortet vestingperiode på ca. 2 ½ år, jf. pkt. x. Denne mulighed for forkortet vestingperiode anvendes ved nyansættelser eller forfremmelser i løbet af året. Ingen medarbejder har retskrav på tildeling, jf. pkt. x.

H1 Restricted Shares Plan indeholder sædvanlige good leaver bestemmelser (pkt. x) og bad leaver bestemmelser (pkt. x).

Udefra kommende ændringer kan føre til justering af vilkårene med det formål at opretholde værdien af RSUerne, jf. pkt. x

Derudover indeholder pkt. x en diskretionær ret for direktionen (i H1) til at ændre vilkårene for RSUer, som endnu ikke er vestet.

Der er fremsendt en oversigt som viser H2-Deltagernes eksisterende rettigheder under H1 Restricted Shares Plan, herunder tildelingstidspunkter og vestingtidspunkter samt en angivelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt, og i hvilket omfang rettighederne er omfattet af ligningslovens § 7 P eller § 16.

H1 Employee Stock Option Plan

Een af H2-Deltagerne har fået tildelt optioner under H1 Employee Stock Option Plan.

Disse optioner er udstedt i x 2018 med en 2-årig vestingperiode. Som følge af vestingperiodens længde på 2 år anses optionerne skattemæssigt i udgangspunktet for retserhvervet ved tildeling i 2018.

Det følger af pkt. x i vilkårene, at beslutning om tildeling træffes af bestyrelsen hvert år, og medarbejderen har ikke retskrav på at blive tildelt optioner.

Pkt. x i vilkårene indeholder en diskretionær ret for bestyrelsen til at ændre vilkårene for alle optioner, som endnu ikke er vestet. Samme ret er indeholdt i pkt. x, sidste afsnit.

Der er ligeledes fremsendt en oversigt over tildelingstidspunkt, vestingtidspunktet, det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt samt en angivelse af i hvilket omfang optionerne er omfattet af ligningslovens § 7 P eller § 28.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

De af H1 Employee Stock Option Plan omfattede medarbejdere kan årligt tildeles aktieoptioner.

Som det fremgår, har medarbejderen ikke noget retskrav på tildeling af hverken RSUer eller aktieoptioner, som sker diskretionært hvert år.

Udskydelse af tildeling kan efter spørgers opfattelse ske uden skattemæssige konsekvenser, eftersom der endnu ikke foreligger et retserhvervet gode. Der er derfor ikke et gode at afståelsesbeskatte.

Ifølge administrativ praksis kan ikke-retserhvervede instrumenter ændres eller opgives til fordel for et andet program uden skattemæssige konsekvenser. Dette skyldes, at medarbejderne ikke kan beskattes af noget, som medarbejderen endnu ikke har retserhvervet.

I den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2013.156.SR. I afgørelsen udtalte SKAT som tiltrådt af Skatterådet følgende i relation til betydningen af en optionsindehavers afkald på optioner uden erlæggelse af vederlag:  ”For så vidt angår de ikke retserhvervede eksisterende tegningsretter har afkaldet efter SKATs opfattelse ikke skattemæssige konsekvenser for spørgers medarbejdere mv. Der henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe-/tegningsretter (eventualretter). SKAT finder, at afkaldet ikke udgør et dispositivt afkald på en ikke-retserhvervet indtægt eller formuegode.”. For så vidt RSU’er henvises til SKM2014.484.SR, hvor SKAT som tiltrådt af Skatterådet udtalte følgende i relation til betingede aktietildelingsretter (RSU’er), der påtænkedes konverteret til betingede bonustildelingsretter (Restricted Cash Awards – RCA’er): ”Det er SKATs vurdering, at betingede aktier skattemæssigt skal behandles på samme måde som betingede optioner, hvorfor der ej heller er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning, når ikke-retserhvervede aktier erstattes med betingede bonustildelingsretter, RCA'er.”.     

Derfor bør svaret på spørgsmål 1 være, at der ikke sker afståelsesbeskatning, såfremt 2019 tildelingen udskydes fra april 2019 til et senere tidspunkt.

Spørgsmål 2

H1 Restricted Shares Plan indeholder efter sit eget indhold en mulighed for udskydelse af vestingtidspunktet, jf. vilkårenes pkt. x.

RSUer tildelt i 2016 skulle efter programmets vilkår veste i april 2019. Denne vesting påtænkes udskudt.

Ændringen vedrører udelukkende ikke-retserhvervede instrumenter. Ifølge administrativ praksis kan ikke-retserhvervede instrumenter ændres eller opgives til fordel for et andet program uden skattemæssige konsekvenser. Dette skyldes, at medarbejderne ikke kan beskattes af noget, som medarbejderen endnu ikke har retserhvervet, jf. blandt andet de under spørgsmål 1 nævnte afgørelser.

Derfor bør svaret på spørgsmål 2 være, at der ikke sker afståelsesbeskatning, såfremt vestingen af 2016 tildelingen udskydes. Ændringen vedrører udelukkende ikke retserhvervede instrumenter.

Spørgsmål 3

Mens spørgsmål 2 vedrører ikke-retserhvervede instrumenter, vedrører spørgsmål 3 retserhvervede instrumenter.

H1 Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan indeholder begge mulighed for at ændre vilkårene for programmet, jf. punkt x i H1 Restricted Shares Plan og pkt. x og x i H1 Employee Stock Option Plan.

Udskydelsen af vestingdagen er i sammenhængen en praktisk begrundet ændring af mere begrænset rækkevidde, og ændringen er hjemlet i de eksisterende programmers vilkår.

I den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelser i SKM2014.488.SR, SKM2013.626.SR og SKM2010.428.SR.

I SKM2014.488.SR udtalte SKAT som tiltrådt af Skatterådet følgende i relation til betydningen af et selskabs ændringer af udnyttelsesvilkårene for tegningsretter tildelt selskabets medarbejder m.v.: ”I tegningsretsprogrammet er der taget stilling til, at indholdet af programmet, ”herunder vilkårene for udnyttelsen af Tegningsretterne, kan … ændres og justeres under forudsætning af, at en sådan ændring/justering ikke samlet set forringer værdien af Tegningsretterne for Tegneren”. Efter SKATs vurdering ligger den påtænkte ændring af udnyttelsesadgangen for tegningsretterne indenfor rammerne af tegningsretsprogrammets bestemmelse. Der er således ikke tale om en afståelse i skatteretlig forstand”.

I SKM2013.626.SR udtalte SKAT som tiltrådt af Skatterådet følgende i relation til ændringen af udnyttelseskursen for endnu ikke retserhvervede optioner: ”Hertil kommer, at den konkrete ændring i udnyttelseskursen er indeholdt i aktieincitamentsprogrammet, hvor der, også af denne grund, ikke er tale om væsentlige ændringer af aftalen, som kan medføre afståelsesbeskatning, jf. hertil SKM2010.428.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige om dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning”.

I SKM2010.428.SR ønskede spørger at få bekræftet, at de i sagen omhandlede optioner ikke skulle anses for afstået ved overførsel til et andet koncernselskab som følge af omstrukturering. Hertil udtalte SKAT som tiltrådt af Skatterådet følgende: ”Det er i aftalen tillagt "Committee" retten til at beslutte om optionerne skal anulleres, indløses eller ændres til nye optioner som indebærer en værdi svarende til værdien af RSU'en umiddelbart før omstruktureringen. "Committee" er i aftalen defineret som "Compensation committee i bestyrelsen" eller hvis en sådan committee ikke er udnævnt så bestyrelsen. Da aftalen indeholder en bestemmelse, der beskriver muligheden for ændring af aftalen en situation som den her omhandlede er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en væsentlig ændring af aftalen. Det indstilles, at spørgsmål 1 besvares ja.”    

Derfor bør svaret på spørgsmål 3 være ja.

Spørgsmål 4

Ved betingede ordninger beror retserhvervelsestidspunktet på en bedømmelse af, om der er reel usikkerhed om betingelsernes opfyldelse. Hvis der ikke er nogen reel tvivl om, hvorvidt betingelserne vil blive opfyldt, anses retserhvervelse for sket allerede på tildelingstidspunktet. Hvis der derimod er reel tvivl om betingelsernes opfyldelse, udskydes retserhvervelsen til betingelserne er opfyldt, det vil typisk sige til vestingtidspunktet.

Ved vestingperioder på under tre år anses retserhvervelse sædvanligvis for sket allerede ved tildeling, medmindre der måtte være knyttet andre suspensive betingelser til vesting end fortsat ansættelse, da det anses for sandsynligt, at medarbejderen ikke selv siger op eller giver grund til sin egen opsigelse i en periode på under tre år.

Ved vestingperioder på tre år eller længere sker der ifølge fast praksis først skattemæssig retserhvervelse på vestingtidspunktet, selv om den eneste betingelse for vesting er, at den pågældende ikke inden vestingtidspunktet selv har sagt op eller har givet gyldig grund til opsigelse fra arbejdsgiverens side. Dette skyldes, at det er vanskeligt at forudse, hvad der vil ske tre år ud i fremtiden, og medarbejderen kan blive nødt til at sige op som følge af udefrakommende og familiære omstændigheder.

I den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2007.786.SR, hvori der lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv. I sagen skulle den ansatte have ejet såkaldte contributions shares i 3 år, før der ville opnås ret til matching shares. Det fremgår af SKATs indstilling i afgørelsen, at 3 år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. Ifølge SKATs indstilling fremgår følgende i relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet: ”… om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter)…”. Det følger af Skatterådets praksis vedrørende aktietildelinger, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige frie råden, jf. også Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.7.4. En ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse vil således som altovervejende udgangspunkt udskyde retserhvervelsestidspunktet til vesting. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.    

Ifølge det nye H2 RSU Long Term Incentive Program sker vesting 3 år efter tildeling, jf. pkt. x.

I tilfælde af fratræden som følge af egen opsigelse eller opsigelse som følge af den ansattes forhold, opnår medarbejderen ikke ret til noget, jf. pkt. x.

I tilfælde af selskabets opsigelse uden at medarbejderen har givet grund dertil beholder medarbejderne en forholdsmæssig andel af de tildelte rettigheder, som derefter vil veste på det aftalte tidspunkt efter tre år, jf. pkt. x.

Efter spørgers opfattelse er det afgørende, at medarbejderen ikke er sikker på at få noget, medmindre medarbejderen forbliver ansat i tre år. Som følge af periodens længde er der en reel usikkerhed om, hvorvidt medarbejderen ikke vil have sagt op inden tre år, jf. gældende praksis.

Den omstændighed, at medarbejderne ved fratræden uden at have givet anledning dertil kan beholde en forholdsmæssig andel af tildelte RSUer, ændrer ikke ved, at der for medarbejderen er reel usikkerhed. Medarbejderen er nemlig ikke herre over, om han eller hun måtte blive opsagt. Hvis medarbejderen fratræder som følge af egen opsigelse eller efter at have givet rimelig anledning dertil, får medarbejderne ikke noget. Derfor er den skattemæssige retserhvervelse udskudt indtil vestingtidspunktet.

Spørgsmål 5

H2-Deltagerne tildeles RSUer i H2 baseret på deres position og forventede fremtidige værdi i H2. Tildelingerne vil være af en betydelig størrelse for at fastholde ledelsen i H2 til gavn for aktionærerne og virksomheden.

De nye tildelinger i H2 vil langt overstige værdien af H2-Deltagernes nuværende rettigheder under H1 Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan.

Tildelingen under det ny program vil blive givet som en i henhold til en given metode beregnet mængde RSUer. Heraf vil en del blive tildelt for at fastholde medarbejderen i H2 koncernen (”Transition Grant”), og en del vil være tildelt for opgivelse af rettigheder under H1 Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan (”Exchange Grant”).

Omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7 indebærer, at ændringer i rettigheder foretaget som led i en omstrukturering, ikke anses for afståelse. Ændringer foretaget som led i en selskabsretlig omstrukturering kan således ske med skattemæssig succession. Efter spørgers opfattelse må dette også gælde i tilfælde, hvor medarbejderen samtidig med overførslen af rettighederne til et nyt selskab tildeles flere og yderligere rettigheder i det ny selskab. Alternativet ville være først at etablere det nye program og tildele medarbejderne rettigheder under det nye program (uden skattemæssig succession) for derefter at lave overførslen af rettigheder under det gamle program til det ny program (med skattemæssig succession). Realiteten er den samme, uanset om overførslen sker samtidig med tildeling af flere rettigheder. Den yderligere tildeling er overførslen uvedkommende.

For en ordens skyld bemærkes, at værdien af rettigheder tildelt til afløsning af eksisterende rettigheder nøje vil svare til værdien af de rettigheder, som de afløser, jf. pkt. x i de nye ansættelsesaftaler for H2-koncernen.

Der er altså ikke tale om, at medarbejderen for de opgivne rettigheder får rettigheder af større værdi. Den samtidige yderligere tildeling er begrundet i medarbejderens stilling og forventede betydning i H2-koncernen.

Anvendelsen af omstruktureringsreglen i § 7 P, stk. 7 forudsætter selvsagt, at de overførte rettigheder under H1 Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan er omfattet af ligningslovens § 7 P, og at betingelserne for overførsel i § 7 P, stk. 7, 2. og 3. punktum kan opfyldes. Dette kan lægges til grund for besvarelsen.   

Besvarelsen af dette spørgsmål er relevant for retserhvervede rettigheder. Ændringer i ikke-retserhvervede rettigheder medfører ikke afståelsesbeskatning, jf. spørgsmål 1. 

Ad spørgsmål 6

Ligningslovens § 28, stk.1, 7 pkt. indeholder en omstruktureringsregel svarende til ligningslovens § 7 P, stk. 7.

Aktieoptioner tildelt under H1 Employee Stock Option Plan er tildelt dels under anvendelse af ligningslovens § 7 P og dels under § 28. Det er derfor relevant at søge Skatterådets bekræftelse af, at omstruktureringsreglen i § 28 finder anvendelse for aktieoptioner omfattet af § 28, således at overførslen til det ny H2 RSU Long Term Incentive Program kan ske med skattemæssig succession.

Der henvises i det hele til den juridiske redegørelse under spørgsmål 5 i forhold til den tilsvarende successionsregel i § 7 P, stk. 7.

Spørgsmål 7

I spørgsmål 5 og 6 forudsættes eksisterende rettigheder at overgå til det nye H2 RSU Long Term Incentive Plan. Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at dette kan ske med skattemæssig succession, påtænkes alternativt etableret to separate nye programmer i H2 (”Run-Off Programmer”), hvis eneste formål er at afløse eksisterende rettigheder. Vilkårene for Run-Off Programmerne vil svare ganske nøje til de programmer, som de afløser, det vil sige et RSU program og et aktieoptionsprogram. I Run-Off Programmerne vil der kun være foretaget absolut nødvendige ændringer i forhold til de programmer, som de afløser. Dette indebærer, at instrumenterne ændres fra at vedrøre H1-aktier til H2 aktier. Endvidere vil der ske en parallelforskydning af vestingtidspunktet, således at vestingdagen for 2016 tildelinger udskydes fra x 2019 til x 2020, vestingdagen for 2017 tildelinger udskydes fra x 2020 til x 2021 og vestingdagen for 2018 tildelinger udskydes fra x 2021 til x 2022(parallel udskydelse af vesting med 1 år)

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte in-strumenter under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan kan ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne.

Begrundelse

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen. Se SL § 4.

I praksis vil tildelingstidspunktet typisk være tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen, eller i et anpartsselskab den daglige ledelse, er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen eller den daglige ledelse træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter. I praksis vil retserhvervelsen ofte ske efter tildelingen, jf. nedenfor.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen. Se bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 430 af 18. maj 2016 hvorved ligningslovens § 7 P blev indsat.

Det fremgår af spørgers opfattelse og begrundelse at bestyrelsen hvert år tager stilling til tildeling af RSUer og aktieoptioner. Inden bestyrelsesbeslutningen om tildeling har medarbejderne ikke noget retskrav på tildelingerne og har ikke retserhvervet et formuegode.

Da medarbejderne ikke har et retskrav på tildelingerne, vil en udskydelse af tildelingstidspunktet ikke resulterer i afståelsesbeskatning. Se i den forbindelse SKM2010.542.SR og SKM2014.484.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede restricted shares (RSUer) under H1 Executive Restricted Shares Plan kan ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen at spørgsmålet vedrører tildelte, men endnu ikke vestede eller retserhvervede RSUer. Spørgsmålet er, om der statueres afståelse hvis vestingdagen udskydes.

I SKM2010.542.SR konkluderede Skatterådet, at der ikke er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning for så vidt angår en aftale om tildeling af ikke-retserhvervede optioner. I Skatterådets afgørelse og begrundelse fremgik følgende ”Fraflytningsbeskatning af tildelte optioner i ansættelsesforhold er lovreguleret i ligningslovens § 28, stk. 4 og stk. 5. Skatterådet er enig med SKAT i, at en aftale om tildeling af optioner ikke kan fraflytningsbeskattes efter disse bestemmelser, når der ikke er sket endelig retserhvervelse af optionerne på fraflytningstidspunktet.”

I SKM2014.484.SR konkluderede Skatterådet, at betingede aktier skattemæssigt skal behandles på samme måde som betingede optioner, hvorfor der ej heller er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning, når ikke-retserhvervede aktier erstattes med betingede bonustildelingsretter, RCA'er. Følgende fremgik af SKATs begrundelse til anmodningens spørgsmål 2: ”I SKM2010.542.SR konkluderer Skatterådet, at der ikke er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning for så vidt angår en aftale om tildeling af ikke-retserhvervede optioner.

Efter SKATs opfattelse er der ej heller hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning, når ikke-retserhvervede aktieoptioner erstattes med betingede bonustildelingsretter, RCA'er.”

Med henvisning til ovenstående samt begrundelsen til spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens indstilling, at en udskydelse af vestingdagen ikke resulterer i afståelsesbeskatning af ikke retserhvervede RSUer.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udskydelse af vestingtidspunktet med op til 8 måneder for retserhvervede instrumenter under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan ikke vil medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører retserhvervede, men ikke vestede RSUer og optioner. Spørgsmålet er ligesom i spørgsmål 1 og 2, om udskydelse af vestingtidspunktet medfører afståelsesbeskatning.

RSUerne i programmet er omfattet af ligningslovens §§ 16 og § 7 P, og optionerne er omfattet af ligningslovens §§ 28 og § 7 P.

Det er de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået der gælder. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

For så vidt angår ligningslovens § 28 er udgangspunktet, at væsentlige ændringer af en tegningsretsaftale medfører, at aftalen skatteretligt anses for afstået. På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af ligningslovens § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i ligningslovens § 28. Se SKM2001.530.LR og SKM2014.488.SR.

Hvorvidt der statueres afståelse, bør afgøres konkret ud fra karakteren af de pågældende ændringer.

I SKM2014.488.SR bekræftede Skatterådet, at en ændring i et warrant-program, ikke betød, at aftalen blev anset for afstået, da ændringen lå inden for warrant-programmets bestemmelser. I begrundelsen til det bindende svar blev følgende fremført: ”Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser.”

I SKM2019.140.SR bekræftede Skatterådet, at en ændring, der medførte, at warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid og ikke længere var betinget af milestones, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund blev der ikke statueret afståelse. Det fremgik af vilkårene, at bestyrelsen kunne vælge vesting enten over tid og/eller betinget af opnåelse af milestones.

I den konkrete sag, fremgår det af begge programmer, at bestyrelsen har mulighed for at ændre vilkårene for ikke-vestede optioner og RSUer. Da der er tale om ikke vestede optioner og RSUer vurderer Skattestyrelen, at bestyrelsens påtænkte udskydelse af vestingtidspunktet ligger indenfor rammerne af de nuværende vilkår.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at RSUer tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Pro-gram først retserhverves på vestingtidspunktet.

Begrundelse

Som det fremgår under afsnittet om sagens faktiske oplysninger, gives RSUerne i det nye program så vidt muligt under ligningslovens § 7 P. En eventuel overskydende del gives i henhold til ligningslovens § 16.

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. I det konkrete tilfælde er spørgsmålet om en vestingperiode på 3 år og et krav om at medarbejderen ikke selv siger op i perioden er en suspensiv betingelse, der udskyder retserhvervelsen.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt. Se SKM2011.172.SR.

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for tildeling af aktier er, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, så vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet. I den forbindelse kan der henvises til en Skatterådssag, hvori der blev lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår således af SKM2007.786.SR, at den ansatte skulle have ejet de såkaldte contribution shares i tre år, før der var opnået ret til matching shares. Det fremgik af afgørelsen, at tre år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. I relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet fremgik følgende:

"... om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter). Se SKM2007.786.SR.

Det følger af Skatterådets praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

Det fremgår således af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

I tilfælde af fratræden som følge af egen opsigelse eller opsigelse som følge af den ansattes forhold, opnår medarbejderen ikke ret til noget. På baggrund af praksis indstiller Skattestyrelsen, at en vestingperiode på 3 år og et krav om at medarbejderen ikke selv siger op i perioden udskyder retserhvervelsen til vestingtidspunktet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2 tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Program.

Begrundelse

Den ansatte skal ikke beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der har ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier mv., indgår i en selskabsretlig omstrukturering eller foretager en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Se LL § 7 P, stk. 7.

Spørger påtænker at tildele RSUer af en betydelig størrelse, som overstiger værdien af deltagernes nuværende rettigheder. Spørgsmålet er, om reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, finder anvendelse, når medarbejderne tildeles yderligere rettigheder under det ny program.

Ligningslovens § 7 P blev indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016. Nedenstående fremgik af bemærkningerne til lovforslaget:

Det foreslås i 3. pkt., at der ved omstruktureringer m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Der skal således foretages en vurdering af, om betingelserne for at anvende den foreslåede ordning på vederlaget efter omstruktureringen er opfyldt, jf. dog 4. pkt. Vurderingen sker som et led i ændringen af den aftale, som arbejdsgiverselskabet og den ansatte indgår. Hvor udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretter ikke foreligger på tidspunktet for omstruktureringen, skal den nye aftale fastsætte udnyttelseskursen.

I det tilfælde, hvor en ansat tildeles vederlag, hvor værdien ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn efter reglerne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, vil værdien på omstruktureringstidspunktet kunne overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, når kursen på aktierne er steget i perioden. Det er på et tidligere tidspunkt vurderet, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, og omstruktureringstidspunktet medfører ikke, at der på ny skal ske en ny vurdering af, om betingelsen er opfyldt.

Hvis den ansatte ikke ønsker at frasige sig den potentielle gevinst (favørelementet), ville omstruktureringen udløse beskatning af købe- eller tegningsretten som afståelse. Der foreslås i 4. pkt. en regel om, at betingelsen om, at værdien af aktier (gratisaktier) og de modtagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, ikke gælder i det omfang, værdien af aktier og købe- eller tegningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før omstruktureringen.

Følgende fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 7, 3. og 4. pkt.: ”Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2 (procentgrænserne), anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v”

Af ovenstående må det udledes, at det er muligt at tildele yderligere rettigheder under et nyt aktielønsprogram samtidig med, at man gør brug af omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, 4. pkt. På den baggrund, forudsat at de øvrige betingelser efter ligningslovens § 7 P er opfyldt, er det Skattestyrelsens vurdering, at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7 kan finder anvendelse i det konkrete tilfælde. Det fremgår dog af bestemmelsen, at der i forbindelse med omstruktureringen, skal foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2 tildelt under H2 RSU Long Term Incentive Program.

Begrundelse

Følgende fremgår af ligningslovens § 28, stk., 7. pkt.: Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret, skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28. Se eksempelvis SKM2001.530.LR.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.  Se SKM2001.530.LR og SKM2014.488.SR

På baggrund af ovenstående bekræftes det, at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., kan finde anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”ja”.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 5 og 6 besvares benægtende, at omstruktureringsreglerne i LL § 7 P, stk. 7 og § 28, stk. 1, 7. pkt. finder anvendelse for retserhvervede rettigheder under H1 Executive Restricted Shares Plan og H1 Employee Stock Option Plan, som i forbindelse med udskillelsen af aktiviteterne til H2 afløses af RSUer af tilsvarende værdi i H2, og hvor eneste ændring er, at (i) de nye RSUer vil vedrøre aktier i H2 i stedet for at vedrøre aktier i H1 og (ii) vesting perioden for de nye RSUer forlænges med ca. 12 måneder.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da der svares bekræftende på spørgsmål 5 og 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med ”bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4 

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

(…)

Praksis

SKM2014.484.SR

Skatterådet bekræfter, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medfører afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kan ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7H, når der sker opfyldelse af optionerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier.

SKM2010.542.SR

Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsestidspunktet for købe-/tegningsretter til aktier (efterfølgende benævnt "optioner") i det udenlandske moderselskab A er udskudt til vestingtidspunktet. Tilsvarende gælder for A's betingede aktier. For medarbejdere ansat i A-koncernen, der flytter til Danmark med ikke-retserhvervede optioner, bekræfter Skatterådet, at der ikke fastsættes nogen indgangsværdi. Danmark beskatter efterfølgende den fulde fortjeneste ved udnyttelse/afståelse af optioner og giver lempelse for den del af en eventuelt udenlandsk betalt skat, der relaterer sig til arbejde udført i udlandet i vestingperioden. Skatterådet kan ikke bekræfte, at værdiansættelsen af retserhvervede køberetter sker efter samme principper i en til- og fraflytningssituation. Skatterådet bekræfter, at der kun sker fraflytningsbeskatning af retserhvervede optioner.Skatterådet fastslår, at der ikke er hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter. Afstår eller udnytter en medarbejder optioner efter flytning fra Danmark, er medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af vederlaget, der relaterer sig til arbejde udført i Danmark. Skatterådet besvarer endvidere enkelte af spørgsmålene under forudsætning af, at der er tale om A's betingede aktier.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

(…)

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3 om periodisering indenfor erhvervsbeskatning.

(…)

C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

(…)

Regel

Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1 samt:

SKM2010.542.SR

Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsestidspunktet for købe-/tegningsretter til aktier (efterfølgende benævnt "optioner") i det udenlandske moderselskab A er udskudt til vestingtidspunktet. Tilsvarende gælder for A's betingede aktier. For medarbejdere ansat i A-koncernen, der flytter til Danmark med ikke-retserhvervede optioner, bekræfter Skatterådet, at der ikke fastsættes nogen indgangsværdi. Danmark beskatter efterfølgende den fulde fortjeneste ved udnyttelse/afståelse af optioner og giver lempelse for den del af en eventuelt udenlandsk betalt skat, der relaterer sig til arbejde udført i udlandet i vestingperioden. Skatterådet kan ikke bekræfte, at værdiansættelsen af retserhvervede køberetter sker efter samme principper i en til- og fraflytningssituation. Skatterådet bekræfter, at der kun sker fraflytningsbeskatning af retserhvervede optioner.Skatterådet fastslår, at der ikke er hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter. Afstår eller udnytter en medarbejder optioner efter flytning fra Danmark, er medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af vederlaget, der relaterer sig til arbejde udført i Danmark. Skatterådet besvarer endvidere enkelte af spørgsmålene under forudsætning af, at der er tale om A's betingede aktier.

SKM2014.484.SR

Skatterådet bekræfter, at konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, ikke medfører afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kan ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne vil dog ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7H, når der sker opfyldelse af optionerne ved kontantafregning og ikke ved levering af aktier.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7 P

Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

  1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
  2. Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.
  3. Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
  4. Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
  5. Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
  6. Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
  7. Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2”

(…)

Ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser

(…)

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Praksis

SKM2001.530.LR

Bindende forhåndsbesked om et selskab, der ville indgå i en ophørsspaltning, der delte selskabet i to uafhængige selskaber. Medarbejdere, der havde køberetter i selskabet ville ikke blive afståelsesbeskattet ved gennemførsel af den forestående spaltning eller ved ændring af køberetsaftalerne, der medførte at de fremover ville kunne erhverve aktier i det øverste moderselskab i den koncern, de fremover ville være ansat i.

SKM2014.488.SR

Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medfører, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom. Det er uden betydning, om ændringerne foretages i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne foretages i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab.

SKM2019.140.SR

Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulles statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen

Indhold

Dette afsnit handler om de problemer, der kan forekomme ved ændringer i de oprindelige aftaler. Ændringerne forekommer oftest i forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer.

Afsnittet indeholder:

  • Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået
  • Spaltning
  • Tilførsel af aktiver
  • Aktieombytning
  • Kapitaludvidelse
  • Indholdsmæssige ændringer i aftalen
  • Supplerende aftale/annullering
  • Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået. 

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikkex xfor at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som lønx xefter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

Spaltning

I en sag bekræftede Ligningsrådet, at en ændring af køberetsaftalerne, ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 ikke ville medføre afståelsesbeskatning. Sagen drejede sig om, at arbejdsgiverselskabet deltog i en skattefri ophørsspaltning. Det fulgte af spaltningsplanen, at forpligtelserne efter de eksisterende køberetsaftaler skulle overgå til det selskab, der fremover skulle være arbejdsgiverselskab for de relevante medarbejdere, samt at medarbejderne ville få aktier i deres fremtidige arbejdsgiverselskab. Se SKM2001.530.LR.

Tilførsel af aktiver

Ved en skattefri tilførsel af aktiver blev Ligningsrådet forelagt en sag, der indebar en ændring, der medførte, at medarbejderne fremover ved udnyttelse af køberetterne kunne rette deres krav mod deres arbejdsgiverselskab og erhverve aktier heri. Ligningsrådet fandt, at formålet bag LL § 28 medførte, at der ikke skulle ske afståelsesbeskatning af medarbejderne. Se SKM2001.528.LR.

Aktieombytning

Ligningsrådet har bekræftet, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer i bestyrelsen i et selskab, at deres køberetter blev ændret til at give mulighed for at erhverve aktier i det nye moderselskab efter en skattefri aktieombytning, da de fremover skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, således at medarbejderne kunne erhverve aktier i moderselskabet. Se SKM2001.527.LR.

I en anden sag havde et selskab med ledende medarbejdere indgået køberetsaftaler, der indeholdt en betingelse om, at de skulle være ansat i selskabet ved udnyttelse af køberetterne. Selskabet indgik et stykke tid derefter i en skattefri aktieombytning med en stor udenlandsk koncern, der ønskede at placere flere af medarbejderne i lederstillinger i andre selskaber i koncernen. En ændring af ansættelseskravet til, at medarbejderne skulle være ansat i et af koncernens selskaber, ville ikke medføre afståelsesbeskatning for medarbejderne. Se SKM2001.557.LR.

I en sag ønskede en virksomhed i forbindelse med en omstrukturering, at overføre køberetterne til et andet koncernselskab. Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige, og dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning. Se SKM2010.428.SR.

Kapitaludvidelse

I en sag, hvor der som følge af en kapitaludvidelse i selskabet blev ændret i tegningskursen på tegningsretter, statuerede Ligningsrådet ikke afståelse. Se SKM2001.227.LR. Afgørelsen formodes også at have betydning for køberetter.

I en anden sag bekræftede Skatterådet, at en ændring af kapitalforholdene i form af et aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke vil have nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler, hvis der udarbejdedes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeredes for de foretagne kapitalændringer, så medarbejderne opnåede ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs. Se SKM2007.449.SR.

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR.  

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, xat xen sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR.

Supplerende aftale/annullering

Landsskatteretten har i en sag xudtaltx, at tegningsretter, der tildeles som erstatning for annullerede købe- eller tegningsretter, og som er betingede af, at allerede tildelte køberetter ikke udnyttes, ikke kan anses for erhvervet som vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at udnytte køberetten. Tegningsretten blev derfor ikke anset for at være omfattet af LL § 28. Ved afgørelsen er der bl.a. henset til, at der er sket en væsentlig ændring af godet i skattemæssig henseende i forhold til den oprindelige aftale. Se SKM2005.291.LSR.

I en anden sag skulle medarbejderen overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til en planlagt ny optionsordning for ledende medarbejdere. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Ligningsrådet fandt, at den eksisterende aktieoptionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt medarbejderen valgte at indgå den nye aftale. Baggrunden for, at den eksisterende aftale ønskedes ændret var, at kursen på aktien havde udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet for udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at udnyttelseskursen kunne ændres, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for optionsindehaveren. Se SKM2003.69.LR.

I en tredje sag fandt Ligningsrådet, at annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. Se SKM2005.291.LSR.

I en sag, hvor en virksomhed ønskede at tildele sine medarbejdere nye optioner, hvis udnyttelse var betinget af, at nogle ældre optioner ikke blev udnyttet, nåede Skatterådet frem til, at sådan en aftale ikke ville udløse afståelsesbeskatning. Det fremgår af afgørelsen, at hvis en virksomhed i flere omgange, tildeler ansatte optioner med forskudte udnyttelsesvinduer, hvor udnyttelsen af den ene option er betinget af, at den anden option ikke er udnyttet, har det som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser, i det omfang optionerne omfattes af LL § 28 eller LL § 7 H. Se SKM2010.632.SR.

I en anden sag var selskabet og indehaverne af tegningsretter enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke var kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Man ønskede afklaret, hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medføre, at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Se SKM2011.337.SR.

Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Se SKM2015.449.SR.

Når udnyttelse af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af oprindelige tegningsretter reduceres anses den oprindelige aftale ikke for afstået, når medarbejderen kan have en reel mulighed for og interesse i at udnytte de oprindeligt tildelte tegningsretter. Se SKM2016.338.SR.

Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen

I en sag ønskede man at erstatte køberetter til aktier i et datterselskab med tegningsretter til aktier i moderselskabet, fordi man flyttede arbejdsopgaver og medarbejdere fra datterselskabet til moderselskabet. Landsskatteretten mente ikke, at en sådan intern omrokering kunne berettige til, at man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 så bort fra, at der skulle ske afståelsesbeskatning. Se SKM2005.291.LSR. Ændringen i sagen er ikke direkte sammenlignelig med de tidligere offentliggjorte ligningsrådsafgørelser. Se SKM2001.528.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR.

Uanset den lempelige praksis, medfører omstruktureringer i en række tilfælde, at der sker så væsentlige ændringer af den indgåede aftale, at den må anses for at være afstået. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den ansatte skal beskattes af værdien af aftalen, da den ansatte som udgangspunkt ikke har indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3

Praksis

SKM2007.786.SR

Skatterådet bekræfter, at en aftale om tildeling af Matching Shares er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Skatterådet fandt, at tidspunktet for den endelige retserhvervelse var udskudt, idet der herskede en vis usikkerhed om aftalens gennemførelse.

SKM2009.824.SR

Skatterådet bekræfter, at aktieoptioner tildelt i ansættelsesforhold til A anses for retserhvervet på aftaletidspunktet. Da retserhvervelsestidspunktet lå forud for A's indtræden i fuld dansk skattepligt, skulle aktieoptionerne tildeles indgangsværdi på tilflytningstidspunktet efter kildeskattelovens § 9. Skatterådet bekræfter endvidere, at værdien af optionerne beregnes efter Black & Scholes-modellen, da der er tale om optioner til børsnoterede aktier. Ved et eventuelt senere salg af aktierne, skal beskatning ske i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Anskaffelsessummerne for aktierne udgør de faktiske anskaffelsessummer i henhold til optionsaftalen tillagt optionsværdierne på tilflytningstidspunktet.

SKM2009.793.SR

Skatterådet svarer bekræftende på, at tildelte aktieoptioner til udvalgte medarbejdere i A A/S i 2007 og 2008 er endelig retserhvervede ved tildelingen, jf. ligningslovens § 7 H.

SKM2009.795.SR

Skatterådet anerkender ikke, at tegningsoptioner tildelt en direktør, hvis udnyttelse er betinget af, at direktøren ikke selv siger op eller bliver sagt op af selskabet, er retserhvervet på tildelingstidspunktet. 10 pct.'s grænsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2 sker på grundlag af årslønnen i tildelingsåret.

SKM2010.205.SR

Skatterådet bekræfter, at værdien af Matching Shares, Performance Shares I og Performance Shares II er skattepligtig for medarbejderne i A-koncernens danske datterselskaber og filialer på "vestingtidspunktet". Dette gælder også for aftaler om tildelingen af de aktier, der benævnes LTIP 2010/2013, hvor vestingperioden udgør 2½ år som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger.

SKM2011.172.SR

En udskudt bonus i form af en syntetisk obligation blev først retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, når der blev tildelt en obligation. Baggrunden var, at der var en reel usikkerhed, om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet

(…)

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR. Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50% af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50%  går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned." 

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

(…)

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3 samt:

Ligningslovens § 7 P, stk. 7

Stk. 7. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.3.5 Ændring af aftale i forbindelse med omstrukturering

Indhold

Dette afsnit beskriver muligheden for efterfølgende at ændre i en aftale i forbindelse med omstrukturering, uden det betragtes som afståelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Reglens anvendelsesområde
  • Betingelse om indgåelse af ny aftale.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel 

Den ansatte skal ikke beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der har ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier mv., indgår i en selskabsretlig omstrukturering eller foretager en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Se LL § 7 P, stk. 7.

Reglens anvendelsesområde

Mulighederne for at ændre i aftalerne gælder ved kapitalforhøjelse, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Både for så vidt angår aftaler om retserhvervede og ikke-retserhvervede aktier mv. opretholdes beskatningen efter LL § 7 P.

Reglen anvendes, når den selskabsretlige omstrukturering medfører en ændring af aftalens parter eller aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt.

Der vil for det første kunne ske ændring af det selskab, der i forbindelse med omstruktureringen bliver den forpligtede part til at opfylde købe- eller tegningsretten. For det andet kan der ske ændring af den genstand i aftalen, som den ansatte efter omstruktureringen modtager. Eksempelvis kan den ansattes ret til at erhverve aktier i selskab A i kraft af en fusion afløses af en ret til at modtage aktier i selskab B. For det tredje kan der ske ændring af det antal aktier, som den ansatte kan modtage, eksempelvis fordi det selskab, hvori der kan erhverves aktier på grundlag af en købe- eller tegningsret, er større eller mindre end det selskab, hvori der efter den oprindelige aftale kunne erhverves aktier. For det fjerde kan omstruktureringen indebære, at der sker ændring af udnyttelsestidspunktet for den købe- eller tegningsret, som den ansatte er tildelt, eller ændring af udnyttelseskursen, eksempelvis som følge af en ændring af markedskursen siden udstedelsen af købe- eller tegningsretten.

Reglen gælder alene i forbindelse med omstruktureringer, hvor der som følge af omstruktureringen foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som den ansatte og selskabet har indgået. Afgørende er, at omstruktureringen fører til en ændring af aftalen. Det er altså uden betydning, om aftalen ændres, fordi dette er nødvendigt, eller fordi parterne finder dette hensigtsmæssigt.

Betingelse om indgåelse af ny aftale

Det er en betingelse, at det selskab, som den ansatte efter den selskabsretlige omstrukturering er ansat i, og den ansatte, indgår en ny aftale om, at LL § 7 P skal finde anvendelse for det vederlag, som den ansatte modtager efter omstruktureringen. Det indebærer, at vederlaget kun er omfattet af LL § 7 P, hvis betingelserne i LL § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Der indtræder ikke et nyt tidspunkt for vurdering af, om beløbsgrænsen i LL § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Beløbsgrænsen er opfyldt i det omfang, værdien af aktielønnen før og efter omstruktureringen er ens. Se LL § 7 P, stk. 7, 4. pkt.

Hvis der i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering ikke foretages ændring af aftalen om vederlaget, er det ikke nødvendigt, at selskabet og den ansatte indgår en ny aftale. Visse omstruktureringer som eksempelvis en fusion, hvor det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, før og efter omstruktureringen er det udstedende selskab, kræver som udgangspunkt ikke ændring af aftalen.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3

Praksis

Se spørgsmål 3 samt:

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen

(…)

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået. 

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikkex xfor at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som lønx xefter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Spørgsmålet bortfalder

Praksis

Spørgsmålet bortfalder