Dato for udgivelse
11 Sep 2019 15:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Aug 2019 13:03
SKM-nummer
SKM2019.443.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS-6852/2017-ROS
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Ferrari, brugeraftale, Sverige, bopæl, hæftelse
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren, som fører af en svensk indregistreret Ferrari, hæftede for betalingen af dansk registreringsafgift som følge af, at bilen ubestridt var taget i brug her i landet. 

Ejeren af bilen havde bopæl i Danmark, hvorfor bilen som udgangspunkt var afgiftspligtig her i landet. Sagsøgeren gjorde dog gældende, at betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1-3, var opfyldt, idet ejeren af bilen havde overladt brugsretten til sagsøgeren ved en skriftlig aftale, og sagsøgeren havde bopæl i Sverige. 

Retten fandt, at en af sagsøgeren fremlagt e-mail, hvor ejeren af bilen erklærede, at han havde afgivet brugsretten over bilen til sagsøgeren, ikke opfyldte betingelserne om en skriftlig aftale om overdragelse af brugsretten, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1-2. Retten lagde i denne forbindelse vægt på, at erklæringen ikke var understøttet af en original underskrevet aftale, ligesom der ikke var fremlagt mailkorrespondance eller lignende som støttede, at aftalen blev indgået forud for ibrugtagningen. Allerede som følge heraf var bilen registreringsafgiftspligtig i Danmark. 

I forlængelse heraf bemærkede retten, at heller ikke betingelsen i registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3, var opfyldt, idet sagsøgeren efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger måtte anses for at have bopæl i Danmark. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1-3

Henvisning

I.A.5.4


Parter

A

(v/advokat Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/advokat Bodil Søes Petersen /v advokatfuldmægtig Josefine Farver Kronborg)

Denne afgørelse er truffet af dommer Thomas Raaberg-Møller.

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 21. december 2017 og drejer sig om, hvorvidt en svensk indregistreret Ferrari er afgiftspligtig i Danmark. 

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den af SKAT gennemførte afkrævning af A af registreringsafgift på 957.329 kr. skal bortfalde. 

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens  218 a. 

Oplysningerne i sagen
Skatteankestyrelsen traf den 20. september 2017 følgende afgørelse: 

"Afgørelse
fra 
Skatteankestyrelsen 28. sep. 2017
Sagsnr. xx-xxxxxxx 

Klager:            A

Klage over:     SKATs afgørelse af 8. februar 2016

Cpr-nr.:           xxxxxx-xxxx

Stelnummer: ..........163

SKAT har konstateret, at det pågældende køretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at det derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget. 

SKAT har opkrævet 957.329 kr. i registreringsafgift. 

SKAT har også opkrævet registreringsafgiften hos køretøjets ejer, JR. Denne afgørelse er ligeledes påklaget til Skatteankestyrelsen, jf. sagsnr. xx-xxxxxxx. 

Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT - Motorcenter. Skatteankestyrelsen stadfæster afgørelsen.

Møde mv.
Der har været afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger
Politiet har den 20. august 2015 standset køretøjet, mrk. Ferrari på Y1-havn. Køretøjet var indregistreret i Sverige med registreringsnummer Q1, stelnummer ..........163. Køretøjet har siden den 1. april 2015 haft kørselsforbud i Sverige. 

Køretøjet er ejet af JR, og han har ejet det siden den 6. februar 2012. Han ejer endvidere en lejlighed i Sverige, beliggende Y2-adresse. Det fremgår af udskrift fra lnfoTorgs Personinformations Utökad folkbokföring, at JR har fået svensk medborgerskab den 1. marts 2006. Det fremgår, at han den 9. januar 2012 er flyttet fra adressen Y3-adresse til Y2-adresse.
Endelig fremgår, at han den 22. januar 2012 er udvandret til Danmark. Han bor nu i Danmark. Det fremgår af anmeldelsesrapport af 20. august 2015 fra politiet, at klageren var fører af køretøjet på standsningstidspunktet, og at KA var passager. Klageren oplyste, at han boede Y2-adresse, Sverige. Han var ifølge rapporten udrejst til Sverige den 1. marts 2012.

Klageren oplyste til politiet, at han havde lånt køretøjet af ejeren, og han skulle retur til Sverige samme aften. Han havde modtaget køretøjet tidligere på dagen på sin arbejdsplads. Han oplyste endvidere, at det er en tradition, at køretøjer træffes på Y1-havn hver torsdag. Han og kæresten skulle til Y18 dagen efter.

Det følger af faktura udstedt til A, Danmark fra Y4-hotel, Y18, at klageren er ankommet til hotellet den 21. august 2015 og rejst derfra den 23. august 2015.

Lejeaftalen til den omhandlede lejlighed i Sverige var indgået mundtligt mellem klageren og JR.

JR har den 3. oktober 2016 afgivet følgende erklæring vedrørende lejemålet:

"Jeg JR
har udlejet lejlighed i Sverige, Y2-adresse til A fra d 1/1-2012 på ubestemt tid frem.
til en månedlig husleje på 9500 danske kroner inklusiv, garage, varme og vand.
elregningen har stået i mit navn men betales af david på girokort der kommer til oven nævnt adresse."

Han bekræftede samme dag ved e-mail til klagerens repræsentant bl.a., at han havde afgivet brugsretten til køretøjet i 5 år fra 2012-2016. Aftalen indebar, at klageren skulle stå for at afholde alle udgifter i forbindelse med syn, forsikring, service, dæk, kobling og generel vedligeholdelse. Klageren hæftede ikke for værditab i perioden eller fik andel i evt. værdiforøgelse. Køretøjet måtte ikke udlejes eller køres af andre end klageren uden forudgående aftale. Den måtte gerne bruges i forbindelse med velgørenhed og racerløb. Den skulle stå i carport (indendørs om natten).

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet G1, som er beliggende i Y5-by.

Af udskrift fra CPR-registret fremgår, at klageren i perioden 1. marts 2012 til 1. januar 2016 har været udrejst fra landet. Indtil dette tidspunkt var klageren registreret på adressen Y6-adresse. Pr. 1. januar 2016 er klageren registreret på adressen Y7-adresse.

Af udskift fra BiQ databasen den 26. august 2015 fremgår, at klageren siden 1. november 2011 har været direktør i G1. Endvidere er klagerens nuværende adresse heri angivet til Y6-adresse.

Klagerens adresse var ifølge klagerens årsopgørelse for 2012 og forskudsopgørelserne for 2013, 2014 og 2015 Y2-adresse.

SKAT sendte den 17. oktober 2013 forslag til opgørelse af klagerens skat for perioden 1. januar 2012 - 1. marts 2012 til samme adresse. SKAT foreslog, at klagerens lønindkomst for 2012 blev opgjort til 128.687 kr. SKAT foreslog også en fraflytteraktieavance på 95.496 kr. Det konstateredes ved brevet bl.a. også, at klageren efter 1. marts 2013 var begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst der blev optjent i Danmark.

Af faktura af 7. marts 2014 fremgår, at G1 har erhvervet en billet for 5.150 Euro fra G2, Sverige.

Der er fremlagt udskrifter fra klagerens netbank. Det fremgår af udskrifterne, at klageren ved overførsler og sammedagsoverførsler havde foretaget overførsler fra konto X1 til konto X2 på følgende måde: 

Dato for overførsel

Beløb

Benævnelse

3. januar 2014

9.500 kr.

Fra LL

10. februar 2014

9.500 kr.

Fra LL

28. februar 2014

9.500 kr.

Fra LL

2. juni 2014

8.500 kr.

Husleje

1. juli 2014

4.000 kr.

Ubenævnt

13. august 2014

7.000 kr.

Husleje

20. august 2014

9.500 kr.

Husleje

1. september 2014

2.500 kr.

Ubenævnt

30. september 2014

9.000 kr.

Husleje

3. februar 2015

3.500 kr.

Husleje

Oprettet 18. marts 2015

6.000 kr.

Husleje mangler/hurtigst muligt

Oprettet 16. juni 2015

9.000 kr.

Husleje hurtigst muligt

Oprettet 29. juli 2015

13.000 kr.

Husleje del hurtigst muligt

31. marts 2015

9.500 kr.

Ikke Kategoriseret

30. april 2015

9.500 kr.

Ikke Kategoriseret

31. august 2015

9.500 kr.

Ikke Kategoriseret

14. november 2014

9.500 kr.

Ikke Kategoriseret

Følgende fremgår af opgørelse fra elselskabet E.ON om el-forbruget i lejligheden i 2013:

Dato

Måleraflæsning

Forbrug

30. september 2013

11.125

31. oktober 2013

11.385

260 kWh

30. november 2013

11.609

224 kWh

31. december 2013

11.865

256 kWh

Forbrug i alt

740 kWh

 

Årsforbruget blev beregnet til 2.712 kWh.

Følgende fremgår af fakturaoversigt vedrørende betaling for el for ejendommen: 

Fakturadato

Forfaldsdato

Beløb

Betalt

2015-09-03

2015-09-28

538

2015-07-03

2015-07-28

837

2015-07-29

2015-04-04

2015-04-28

0

2015-04-04

2015-01-03

2015-01-28

1.673

2014-10-28

2014-10-03

2014-10-28

1.223

2014-11-17

2014-07-03

2014-07-28

1.321

2014-07-21

2014-04-04

2014-04-28

1.661

2014-02-14

2014-01-03

2014-01-28

1.473

2014-05-16

2013-10-04

2013-07-28

1.540

2013-09-03

2013-04-04

2013-04-28

1.615

2013-06-07

2013-01-04

2013-01-28

1.510

2013-03-13

2012-10-04

2012-10-28

1.291

2012-11-02

 Fakturaerne er udstedt med fakturaadresse JR, Y2-adresse. 

Der er i perioden fra den 31. august 2015 til den 30. september 2015 blevet brugt elektricitet i lejligheden for 120 kWh. Ifølge en oversigt fremstillet ved en kurve på opgørelsen faldt forbruget fra januar 2015 til april samme år. Det steg igen fra juni til september. Der var i 2014 brugt 2.718 kWh og fra januar til september 2015 blev der brugt 1.186 kWh. Året før var der brugt 1.918 kWh på det tidspunkt. Prognosen for hele 2015 var 1.986 kWh. I sidste kvartal af 2013 blev der ifølge måleraflæsning i sidste kvartal brugt 1.480 kWh. Det beregnede årsforbrug var 2.712 kWh. 

Årsforbruget blev beregnet til 2.712 kWh. 

Det fremgår bl.a. af udskrift af lejekontrakt vedrørende lejemålet Y8-adresse, at NN, Y2-adresse har indgået lejemålet fra den 23. februar 2015 for 8.000 kr. pr. måned. 

Der er fremlagt en udskrift, der viser diverse telefoni til/ fra telefonnummer xx xx xx x6 for perioden 9. maj 2015 - 10. maj. 2015. Telefonien er foretaget af klageren og NN, og den er faktureret til G1. 

Der er fremlagt en udskrift, hvoraf fremgår de passager, køretøjet har foretaget over Øresundsbroen i perioden fra 9. august 2014- 14. september 2015.

Der er også fremlagt kopi af Gymkort, udskrevet den 14. januar 2016 for perioden 1. januar 2014 - 31. januar 2016 med et abonnement på 239 svenske kr. pr. måned. På udskriften er angivet klageren og som betaler NN, begge Y2-adresse. Der er i forbindelse hermed fremlagt bon ved køb af kortet den 13. februar 2014.

Klageren fik udstedt et særligt sundhedskort af Y19-kommune. Kortet gjaldt perioden 17. september 2015 til 24. februar 2016. Klageren er på kortet registreret med adressen i Sverige.

Af e-mail bekræftelse fra Falck Danmark A/S af den 25. januar 2015 fremgår, at køretøjet kl. 20.40 er bugseret fra Y9-adresse til G4-bilhus, ligesom der er fremlagt billede af køretøjet på Falcks bugserbil.

Der er fremlagt kopi af et tilbud på en leasingkontrakt af 29. januar 2016 mellem G3 og klageren vedrørende det omhandlede køretøj.

Køretøjet blev beslaglagt ved kontrollen.

Beslaglæggelsen blev påklaget til Retten. Af udskrift af retsbogen af 9. december 2015 fremgår bl.a. følgende:

"[ ... ]
A, der blev vejledt om, at han ikke har pligt til at udtale sig, forklarede blandt andet, at han har kendt JR i 30 år. De er bedste venner. Da JR for ca. 4 år siden flyttede til Y10-by, flyttede han ind i JR´s lejlighed i Sverige. Han bor fortsat i lejligheden. Han driver virksomhed i Y5-by og på Y11. Han har også afdelinger i Norge og Sverige. Han er i Norge 2-3 gange om måneden, men hans daglige arbejdsplads er i Y5-by. Han betaler skat i Danmark via Øresundsordningen. Ferrarien tilhører JR, men han har af JR fået lov til at låne den mod at betale for vedligeholdelsen. Han blev standset af politiet på havnen i Y1-by i forbindelse med et bilarrangement. Efter nogen ventetid blev bilen beslaglagt af SKAT. Det er rigtigt, at bilen har været parkeret ved et kolonihavehus i Y5-by, som tilhører hans tidligere kæreste NN, som han fortsat ser. De boede sammen i Sverige i 3 1 /2 år. Bilen holdt ved kolonihavehuset i 6-7 dage, fordi den var udsat for hærværk. Alle 4 hjul var punkteret, og han måtte afvente transport til et Ferrari-værksted. Det passer ikke som oplyst af SKAT, at bilen holdt der 14 dage i træk.
Han har besøgt NN 5-7 gange i kolonihavehuset. Han bruger til daglig en VW/ Tuareg til transport til og fra Sverige. Han har brugt 45-75.000 årligt til broafgifter. Både han og NN brugte en brokonto, som de havde brokort og brobizz til. Han bruger kun Ferrarien ved specielle lejligheder. Han har bl.a. to gange været til motorløb i Polen, hvor den har kørt mellem 3000 og 7500 km afhængig af ruterne. Der er ikke tale om, at han blot har en proformaadresse i Sverige. Han betaler husleje med 9.500 kr. pr. måned til JR. De har på grund af venskabet ikke oprettet en lejekontrakt. Han betaler broafgifter med 4.000 kr. månedligt og har i alt udgifter i størrelsesordenen 20.000 kr. pr. måned i Sverige. Han kunne for 8.000 kr. få bilen indregistreret i Danmark. Han er tilmeldt folkeregistret i Sverige og modtager post på adressen, herunder post fra danske myndigheder. Han kan ikke forklare, hvorfor de svenske myndigheder ikke kender til ham. Han har også svensk sundhedskort. Han har overholdt synsforpligtelserne i Sverige og kan derfor ikke forstå, at bilen skulle have kørselsforbud i Sverige. Han handler hovedsageligt i Danmark på vej hjem fra arbejde og køber mange ting via internet, som leveres på arbejdspladsen i Y5-by.
[ ... ]"

Det fremgår videre af retsbogen, at SKAT fremlagde notat med titlen "Notat fra 1. september 2015 og frem".

Af notatet fremgår bl.a. følgende:

"[ ... ]
010915:
A ringede og oplyste at han ville sende dokumentation for de seneste 4 år på at han var bosiddende i Sverige og reelt opholdt sig der.

Han forklarede at det var korrekt at bilen var set på Y13-adresse, han havde overnattet/besøgt en ex-kæreste, NN som boede der hele sommeren. Kolonihavehuset var ejet af hendes far. Han og NN var gået fra hinanden for 4 måneder siden. Hun var flyttet tilbage til DK og han boede fortsat i den svenske lejlighed. Han var godt klar over at naboerne havde "ondt" over at han kørte i Ferrari og han vidste godt hvem der havde anmeldt ham.

Han oplyste, at han lejer lejligheden i Sverige af JR, som ejer den. Han oplyste at internet, tv var med i huslejen. Kvinden han havde med i bilen KA, var hans nye kæreste.
210915:
Modtaget et ringbind med bankkontoudtog, udskrift fra bropassagerne, betaling af pendlerkort, elforbrug i lejligheden. Derudover har A sendt en mail med et excel regneark på telefonopkald.

Ved gennemgang af materialet kan SKAT konstatere følgende:
•  Excel regnearket med telefonopkaldene dækker tlf nr. xx xx xx x8 (A) og xx xx xx x1 (NN´s telefon). Det ser ud som om at der eksempelvis ikke er foretaget et eneste opkald i Danmark i perioden 2012-2015, hvilket må anses for værende usandsynligt, da A har opholdt sig en hel del i Danmark, eftersom han arbejder her i landet. Ved en stikprøvevis kontrol kan det konstateres, at telefonen eksempelvis ikke har været i brug fra 4. maj 2015-28. maj 2015. Da oplysningerne er fremsendt i et regneark, der kan rettes i, tillægges det ikke betydning. A har endvidere endnu en telefon xx xx xx x5, som han ikke har ønsket at fremlægge opkaldsspecifikation for. Originale opkaldslister fra Telia bør indhentes i forbindelse med den efterfølgende efterforskning.
•  SKAT har observeret køretøjet Q1 den 9. maj 2015 kl. 10.30 ca. foran Y14-kirke hvor chaufføren skulle ud og køre med en konfirmand. Hvis chaufføren var A har det formodningen imod sig at han hverken op til eller på selve dagen ikke har haft behov for at foretage et eneste opkald eller sende en sms i anledning af aftalen.
•  Udskriften fra Øresundsbron viser, at der er flere om at bruge brobizz'en. Eksempelvis er der ofte passager til Danmark og Sverige flere gange samtidig. Det er ikke teknisk muligt at rejse til samme land flere gange uden at have været ude af landet først. Der har været 69 af denne slags rejser fra 1. september 2014 til 1. september 2015.
•  Det fremgår endvidere at der fra 1. april 2015 ikke betales for ret mange passager i forhold til de tidligere måneder - under 1/3 del af passagerne i forhold til tidligere. Den 1. marts 2015 blev der betalt 6588 kr. for bropassager. Måneden efter den 1. april 2015 var beløbet kun på 1833 kr. (en passage koster 158 kr. for rabat hver vej) det er højst 6 dobbeltture.
•  Brobizz/kontoen ser ud som om den bruges af flere personer. Eksempelvis den 15. maj 2015, hvor broen passeres kl. 11.22 i retning mod Sverige hvor der bruges brobizz. Igen samme dag 11 minutter senere, kl. 11.33 passeres broen i retning mod Danmark, denne gang ved brug af brokort. Turen kan ikke rent praktisk gennemføres. Samme dag den 15. maj 2015 - 27 minutter senere, nemlig kl. 12.00 køres igen i retning mod Danmark, ved brug af brobizz. Den 17. maj 2015 køres igen i retning mod Sverige kl. 17:10:14 ved brug af brokort. 13 sekunder efter kører A tilsyneladende igen til Sverige ved brug af brobizz. 18 minutter senere kører han igen i retning mod Danmark ved brug af brobizz. SKAT har lavet en udsøgning på hvor mange gange broen er passeret på eksempelvis mindre end 10 minutters interval. 8 gange på perioden 14. september 2014- 28. august 2015 er broen passeret med under 10 minutters interval. Det kan således konstateres, at kontoen hos Øresundsbron bruges således af flere personer.
•  Det fremgår ikke af det fremsendte materiale at A har betalt for bropassagerne.
•  Skal man tillægge opgørelsen over bropassager betydning (hvis der måtte være en logisk forklaring på de 69 dobbeltrejser), kan man konstatere, at der for perioden 14. september 2014- 28. august 2015 har været 230 overnatninger i Danmark og 150 overnatninger i Sverige. A opholder sig således primært i Danmark.
•  A har fremsendt diverse kvitteringer fra Forex Bank i Malmø på betalinger af regninger og hævninger af svenske kroner. Kvitteringerne dækker fra 29. november 2013 - 29. august 2014. Primært betales der alene vejskat vedr et eller flere køretøjer, forsikring, Eurocredit AB, Handels&Juristinkasso, Q-park. Der er ikke fremlagt kvitteringer efter 29. august 2014.
•  En af kvitteringerne på betalte regninger hos Forex Bank i Malmø 12. maj 2014, er en betaling af en p-afgift der er givet den 10. maj 2014 i tidsrummet kl. 14.15- 14.23 hvor bilen har holdt ulovligt parkeret. Ifølge de af A fremlagte bropassager, har A ikke været i Sverige på det tidspunkt hvor parkeringsafgiften er givet. Eller også var det ikke A's parkeringsafgift. Bilen der har fået p-afgiften er Q2 tilhører ex-kæresten NN. Det kan også være hende der har fået parkeringsafgiften.
•  A har fremlagt betaling af et medlemskab i et fitness Center i Y15-by. Det er købt den 13. februar 2014 og dækker tegning af abonnement og betaling for en måned, i alt 337 kr. Der findes ikke noget af nyere tid.
•  De fremlagte udskrifter fra Eon vedr. el-forbrug kan ikke dokumentere hvem der rent faktisk har boet i lejligheden i Sverige, blandt andet henset til at de svenske myndigheder ikke kender A på adressen. Hele 2015 har der ifølge udskrifterne været O kr. i elforbrug for første kvartal, andet kvartal 837 kr. og tredje kvartal 538 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for forbruget i kwh. Der er endvidere alene tale om aconto betalinger og ikke egentlig forbrug.
•  Pengeoverførsler uden tekst eller med teksten Husleje, kan ikke henføres til betaling for husleje da der ikke er fremlagt gyldig huslejekontrakt og derfor kan beløbet ikke henføres til en reel betaling for et lejemål.
•  A har fremsendt bankkontoudtog fra driftskontoen ktonr. X3 for perioden 6. august 2013 til 3. marts 2015. Det fremgår af bankkontoudtoget, at der ingen bevægelser er efter 3. marts 2015. Det fremgår at der alene er køb hos G5-shoppingcenter. I 2015 har der frem til beslaglæggelsestidspunktet alene været 3 køb som er foretaget 6. januar 2015, 10. februar 2015 og 3. marts 2015. Derudover har A betalt for parkering den 3. august 2015 med 8 kr. SKAT kan endvidere ud fra de indberettede bankoplysninger se, at ktonr. X3 ikke tilhører A.
•  Det fremgår af de fremsendte bankkontoudtog, at der ikke er tale om komplette kontoudskrifter men alene udsøgte poster. A har udsøgt "ica k" og "G5-shoppingcenter". Hvad der i øvrigt har været af bevægelser på kontoen har A ikke ønsket at fremlægge dokumentation for.
•  Køretøjet Q1 havde endvidere køreforbud i Sverige siden l. april 2015 hvilket endvidere indikerer, at køretøjet ikke har befundet sig i Sverige.
•  På standsningstidspunktet var A ikke i stand til at fremvise brobizz til Øresundsbroen hvilket taler imod hans påstand om at han pendler dagligt.
•  Ved søgning på adressen (www.ratsit.se) ses hverken A eller køretøjets ejer at være bosiddende på adressen i Sverige.
•  A betaler i danske kroner, når han betaler for bropassagerne. SKAT kan af vores systemer se, at A er ejer af en dansk indregistreret bil, regnr. Q3. Den 18. juni 2015 bestiller A en erstatningsregistreringsattest og anmoder samtidig SKAT om at sende den til en dansk adresse, nemlig Y17-adresse. Dette forekommer besynderligt, hvis han reelt var bosiddende i Sverige.
Ved henvendelse til forsikringsselskabet, hvor bilen er forsikret, er det overfor SKAT oplyst, at de også har en dansk kontaktadresse på A, nemlig Y17-adresse. Intet af det fremlagte materiale beviser at A har sit faste opholdssted i Sverige. Materialet kan således ikke dokumentere at han opretholder en reel bopæl i Sverige. Han er som tidligere nævnt heller ikke kendt af de svenske myndigheder på Y2-adresse. SKAT har fra en anonym anmelder fået oplysninger om at A de seneste 2 måneder forud for beslaglæggelsen har boet i et kolonihavehus på Y13-adresse.
Ud fra de fremlagte dokumenter er det ikke dokumenteret, at A bor og reelt opholder sig i Sverige. Hans sædvanlige opholdssted er ud fra SKATs konstateringer i Danmark og han burde derfor have meldt tilflytning til Danmark.
Primært må det lægges til grund at køretøjets registrerede ejer er bosiddende i Danmark og køretøjet skulle således have været indregistreret på danske nummerplader forinden ibrugtagningen i Danmark. Ejeren har ifølge oplysninger fra A på kontroltidspunktet lånt bilen ud 3 gange de seneste 2 år til A, som officielt er bosiddende i Sverige.
Det er SKATs opfattelse at den fremlagte dokumentation ikke kan bevise, at A opholder sig og reelt bor i Sverige. Køretøjet skulle således have været indregistreret på danske nummerplader og der skulle have været betalt registreringsafgift forinden ibrugtagningen.
[ ... ]"

Retten afsagde den 16. december 2015 kendelse om, at SKAT måtte opretholde beslaglæggelsen. Følgende fremgår bl.a. af kendelsen:

"[ ... ]
Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt SKATs oplysninger om, at A ikke er kendt på den angivne svenske adresse af de svenske myndigheder, findes der at være grundlag for at formode, at A ikke reelt har bopæl i Sverige, hvorfor der er rimelig grund til at mistænke A og JR for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens §
3, stk. 1, nr. 1, og registreringsafgiftsloven § 1.
[ ... ]"

Rettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, som stadfæstede rettens kendelse. Det fremgår af udskrift af retsbog af 14. januar 2016 bl.a. følgende:

"[ ... ]
Sagsbehandleren fra SKAT har under sagen som vidne forklaret blandt andet, at A, der er bruger af bilen, ifølge de svenske myndigheder ikke er registreret bosiddende i Sverige, og at det er vidnets vurdering efter analyse af de af A fremlagte oplysninger, at han har haft mindst 230 overnatninger i Danmark inden for det seneste år, hvorfor A efter SKATs opfattelse må anses for at have sine livsinteresser i Danmark.

Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at den omhandlede bil, der ejes af den i Danmark bosiddende JR, siden 1. april 2015 havde kørselsforbud i Sverige.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, og da det, som de kørende har anført ikke kan føre til andet resultat.
[ ... ]"

SKATs afgørelse
SKAT har konstateret, at klageren har fast råderet over køretøjet, regnr. Q1 (S), stelnr. ..........163, og at han har anvendt det til kørsel i Danmark.

Køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT har derfor truffet afgørelse om afkrævning af 957.329 kr. i registreringsafgift. For registreringsafgiften hæfter køretøjets ejer, JR, og køretøjets bruger, A, solidarisk jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

Følgende fremgår af SKAT´s sagsfremstilling:

"[ ... ]
Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering:

•  Køretøjets ejer JR er bosiddende i Danmark sammen med samlever og parrets børn.
•  Der er ikke fremlagt dokumentation for, at A reelt har sit faste opholdssted i Sverige
•  Køretøjets bruger, A, har ud fra SKATs konstateringer, sit sædvanlige opholdssted i Danmark, ligesom at han har sine livsinteresser (kæreste, job og virksomhed) i Danmark og burde derfor have meldt tilflytning til Danmark.
•  As forklaringer i Retten omkring det punkterede køretøj kan ikke bekræftes af Falck, ligesom forklaringen om syn af hans daværende danske bil ikke kan bekræftes
•  A forklarede under afhøringen i Retten, at han var bosiddende på Y24-adresse. As officielle svenske adresse er imidlertid Y2-adresse, Sverige.
•  Ifølge oplysninger fra de svenske myndigheder, er hverken ejeren, JR, eller brugeren, A, kendt på adressen Y2-adresse.
•  A har en gæld på 3.244.137 kr. til SKAT og en negativ formue på -115.760 kr.
•  Køretøjet er ved 3 lejligheder af SKAT set ibrugtaget på Færdselslovens område
•  Der er ikke udfærdiget lejekontrakt på hverken køretøj eller lejligheden
•  De af A fremlagte bropassager viser at han i perioden 14. september 2014 - 28. august 2015 har haft 230 overnatninger i Danmark og 150 overnatninger i Sverige, ligesom at antallet af passager til Sverige faldt en hel del da hans kæreste flyttede til Danmark - ifølge telefoniske oplysninger givet af A den 8. september 2015 var NN flyttet til Danmark i sommeren 2015.
•  Køretøjet Q1 har endvidere haft køreforbud i Sverige siden 1. april 2015, hvilket indikerer, at køretøjet ikke har befundet sig i Sverige.
•  På standsningstidspunktet var A ikke i stand til at fremvise brobizz til Øresundsbroen, hvilket taler imod hans påstand om at han pendlede dagligt
•  Ved søgning på adressen (www.ratsit.se) ses hverken A eller køretøjets ejer at være bosiddende på adressen i Sverige
[ ... ]"

Følgende fremgår af SKATs forslag til ændring:

"[ ... ]
Såvel ejer som bruger af køretøjet er reelt bosiddende i Danmark og SKAT finder at køretøjet ud fra ovennævnte redegørelse er registreringspligtigt i Danmark og har derfor endeligt fastsat registreringsafgiften til 957.329 kr. For registreringsafgiften hæfter køretøjets ejer, JR, og køretøjets bruger, A, solidarisk jf. Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5. Beregningen af registreringsafgiften fremgår af vedlagte bilag. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkoretøjet er foretaget af SKATs motorcenter.
[ ... ]"

Følgende fremgår af SKATs foreløbige afgørelse:

"[ ... ]
SKAT finder, ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT opkræver 957.329 kr. i registreringsafgift. For registreringsafgiften hæfter køretøjets ejer, JR, og køretøjets bruger, A, solidarisk jf. Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.
[ ... ]"

SKAT traf endelig afgørelse i overensstemmelse med den foreløbige afgørelse.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT gennemførte afkrævning af klageren af registreringsafgift skal bortfalde.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden bl.a. anført, at klageren hverken havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 7-10. Klageren havde bopæl i Sverige.

Følgende fremgår bl.a. af brev fra klagerens repræsentant, hvori det i klagen anførte, er inkorporeret:

" [ ... ]
Derfor var hele bagagerummet foran i bilen på kontroltidspunktet fyldt med tasker og poser til brug for parrets planlagte tur til Y18. Foruden den omfattende baggage forefandtes i bilen en brobizz. Da SKAT foranledigede bilen tømt for baggage, blev også brobizz'en taget ud af bilen.

[ ... ]

A blev i foråret 2011 skilt fra sin daværende hustru, og i foråret 2012 flyttede A til Sverige sammen med hans nye kæreste, NN.

[ ... ]

Siden den 1. marts 2012 har A dagligt pendlet fra bopælen beliggende Y2-adresse til arbejdspladsen i Y5-by. Som sagens bilag 4 fremlægges udskrift fra Google Maps, hvoraf fremgår, at afstanden mellem As bopæl og arbejdsplads er ca. 52 km, dvs. en helt almindelig pendlerafstand.

[ ... ]

As fraflytning til Sverige blev registreret hos både de danske og de svenske myndigheder.

Det kan i den forbindelse oplyses, at SKAT - på linje med såvel de svenske som de danske myndigheder - løbende har sendt post til As adresse i Sverige, jf. eksempelvis årsopgørelsen for 2012 fremlagt som bilag 7 og forskudsopgørelserne for 2013, 2014, og 2015 fremlagt som bilag 8.

Endvidere fremsendte SKAT i tilknytning til As fraflytning til Sverige en opgørelse over urealiserede avancer på A`s værdipapirer.

Som sagens bilag 9 fremlægges SKATs afgørelse af den 17. oktober 2013, hvoraf fremgår, at SKAT anså A´s fulde skattepligt til Danmark for ophørt pr. den 1. marts 2012, hvor A var flyttet til Sverige. A blev derfor fraflytningsbeskattet af ikke-realiserede aktieavancer i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38. Det fremgår af afgørelsen, at afgørelsen er sendt til As svenske bopæl beliggende Y2-adresse.

A står på denne baggrund uforstående overfor, hvorfor SKAT nu pludselig hævder ikke at have haft viden om A´s svenske adresse, ligesom SKAT nu påstår, at A ikke har haft sin bopæl på den svenske adresse.

Det er korrekt som anført af SKAT, at A som følge af en fejl hos de svenske myndigheder ikke har modtaget et svensk CPR-nummer. Dette opdagede A imidlertid først ved tilbageflytningen til Danmark den 20. januar 2016, hvor Y20-kommune ønskede hans svenske CPR-nummer oplyst. A havde ikke forud for henvendelsen til Y20-kommune viden om det manglende svenske CPR-nummer, idet han ganske simpelt ikke havde haft behov for sit svenske CPR-nummer i den mel- lemliggende periode.

[ ... ]

Af den som bilag 10 fremlagt oversigt fremgår det, at elforbruget i den omhandlede lejlighed androg 2718 kWh i 2014, og 1186 kWh i de tre første kvartaler i 2015. Det bemærkes, at elforbrugets fald i 2015 alene skyldes det forhold, at NN så småt var påbegyndt fraflytningen af lejligheden, idet hun senere flyttede til Y21-by i løbet af 2. kvartal i 2015 i forbindelse med, at NN og A ophørte med at være kærester.

Sammenholdes elforbruget med udskriften fra DONGs hjemmeside fremlagt som bilag 11, kan det konstateres, at der således har været et helt sædvanligt elforbrug i lejligheden beliggende Y2-adresse, når der henses til, at der på daværende tidspunkt var to personer, der boede i lejligheden.

SKAT har til støtte for påstanden om, at A ikke reelt beboede den omhandlede lejlighed beliggende Y2-adresse, henvist til nogle oversigter over acontobetalinger til E.ON, jf. bilag 12. Det bemærkes, at det ikke er korrekt, når SKAT med henvisning til acontobetalinger ligger til grund, at der ikke har været noget elforbrug i lejligheden. Det reelle elforbrug fremgår således slet ikke af oversigterne over aconto udbetalinger. Videre bemærkes det, at når fakturaerne fra E.ON er fremsendt til JR, skyldtes dette alene det forhold, at det som bekendt var JR, der var ejer af den omhandlede lejlighed beliggende Y2-adresse. Det bemærkes, at de omhandlede fakturaer naturligvis er betalt af A, idet det var ham, der beboede den omhandlede lejlighed.

[ ... ]

Det kan på baggrund af de til SKAT indsendte opkaldslister imidlertid konstateres, at A i overensstemmelse med det ovenfor anførte har haft sin sædvanlige bopæl i Sverige.

SKAT har på baggrund af en stikprøvekontrol af opkaldslisten hævdet, at hverken A´s eller NN´s telefoner har været i brug i perioden 4.- 28. maj 2015. Dette er ikke korrekt. Som sagens bilag 13 fremlægges opkaldsliste vedrørende perioden maj 2015, hvoraf fremgår, at telefonerne også har været anvendt i denne periode.

[ ... ]

De som bilag 14 fremlagte oversigter vedrører både As og NNs brobizz-kort, der var knyttet til og afregnet på en og samme brobizz-konto.

Videre kan det oplyses, at når A betalte ovennævnte brobizz-konto i danske kroner, skyldtes dette alene, at A var ansat i Danmark og aflønnet i danske kroner, og idet hans øvrige midler var i danske kroner.

De i oversigterne anførte fald i antallet af bropassager efter den 1. april 2015 skyldes det forhold, at NN på det tidspunkt var påbegyndt fraflytningen af lejligheden på Y2-adresse. Særligt for så vidt angår den første uge i april bemærkes det, at påskeferien faldt på dette tidspunkt, hvorfor hverken A eller NN kørte til Danmark for at møde på arbejdspladsen.

I den forbindelse bemærkes det, at SKAT på side 9 i sagsfremstillingen til afgørelsen af den 8. februar 2016 har anført, at A skulle have overnattet 230 gange i Danmark og 150 gange i Sverige i perioden 14. september 2014 - 28. august 2015. Dette svarer til, at A skulle have foretaget 380 overnatninger i en periode på i alt 348 dage, hvilket er absurd og selvsagt ikke kan lade sig gøre.

Til yderligere dokumentation for As bopælsforhold fremlægges som sagens bilag 15 oversigt over betalinger af medlemskab af et fitnesscenter i Y15-by. Det fremgår heraf, at A i perioden trænede i det lokale fitness center.

For god ordens skyld bemærkes det, at de anførte navne i oversigten er de navne, der er anført i As og NNs pas, som fittnesscenteret krævede fremvist som legitimation i forbindelse med tilmeldingen i fitnesscenteret.

Endvidere fremlægges som sagens bilag 16 kopi af As særlige sundhedskort. Sådanne særlige sundhedskort udstedes kun til grænsegængere, og det kan således lægges til grund, at de danske myndigheder også i anden sammenhæng har lagt til grund, at A havde adresse i Sverige.

Det kan oplyses, at A i juli 2015 besøgte NN ca. 5-7 gange efter, at hun var flyttet tilbage til Danmark i løbet af 2. kvartal i 2015, hvor NN og A ophørte med at være kærester. Uanset at kæresteforholdet var ophørt, fortsatte A og NN med at ses, idet de var gode venner, og idet NN var partner i A´s firma.

Det er imidlertid ikke korrekt, når SKAT anfører, at den omhandlede Ferrari har været parkeret ved NN´s kolonihavehus i Y12-by på Y13-adresse i 21-by i 14 dage. Den omhandlede Ferrari var således alene parkeret i Y21-by i en uge. Dette som følge af, at den i sagen omhandlede Ferrari i juli 2015 blev udsat for hærværk i forbindelse med, at bilen var parkeret ved NN´s kolonihavehus i Y12-by på Y13-adresse i Y21-by, hvortil NN var flyttet i løbet af andet kvartal i 2015.

Der henvises til lejekontrakt af den 23. februar 2015 fremlagt som sagens bilag 17.

Hærværket bestod i, at en ukendt gerningsmand havde skruet skruer i alle bilens hjul. Med henblik på at kunne køre bilen på værksted forsagte A i første omgang at afhjælpe skaden ved at pumpe skum ind i dækkene. A måtte imidlertid opgive efter et par hundrede meters kørsel, hvorefter A anmodede Falck om at transportere bilen på værksted. Idet transporten af den omhandlede Ferrari kræver specialudstyr, kunne Falck først gennemføre transporten en uge senere. Transporten skete den 29. juli 2015 fra købmanden i Y12-by og til et værksted i Y22-by, jf. bekræftelse fra Falck dateret den 25. januar 2016 fremlagt som sagens bilag 18 samt foto fremlagt som sagens bilag 19.

Det var således alene som følge af ovennævnte problemer med skruer i hjulene, at den omhandlede Ferrari holdt parkeret i kolonihaven i Y21-by. Det skal i den forbindelse fremhæves, at A ikke boede hos NN i den uge, hvor bilen var parkeret i kolonihaven.

[ ... ]

Det kan oplyses, at A alene benyttede den omhandlede Ferrari lejlighedsvis, idet han anvendte sin Volkswagen Touareg med reg.nr. Q3 til hans daglige kørsel, herunder kørslen mellem bopælen i Y15-by i Sverige og arbejdspladsen i Y5-by i Danmark.

Endvidere har A benyttet den omhandlede Ferrari i forbindelse med deltagelse i racerløb, herunder racerløb, jf. eksempelvis faktura af den 7. marts 2014 fremlagt som sagens bilag 22.

Det bemærkes samtidig, at det rent økonomisk ville have været mere attraktivt for JR og A, såfremt de - i stedet for at lade bilen indregistrere i Sverige – havde valgt at sælge bilen til en forhandler, og herefter flexlease bilen på danske nummerplader. Til dokumentation herfor har A indhentet et tilbud fra G3, der fremlægges som sagens bilag 23.

Når JR ikke indregistrerede og flexleasede den omhandlede Ferrari i Danmark skyldtes dette, at JR som anført ovenfor ønskede, at A benyttede bilen og afholdte omkostningerne til driften og vedligeholdelsen af bilen. Idet A som anført havde sin bopæl i Sverige, ville det imidlertid ikke være muligt at indregistrere bilen i Danmark, hvorfor den omhandlede Ferrari ikke blev indregistreret og flexleaset i Danmark.

[ ... ]

Det kan oplyses, at A i den periode, hvor han boede i Sverige, ejede en Volkswagen Touareg med reg.nr. Q3.

Det var denne bil, som A sædvanligvis brugte til kørsel mellem hjemmet i Sverige og arbejdet i Danmark.

Med henblik på et forestående ejerskifte søgte A i efteråret 2015 om en ny registreringsattest, idet den gamle registreringsattest var bortkommet. I forbindelse med ejerskiftet ville A sætte bilen i stand og nysyne den, således at den nye ejer tidligst skulle syne bilen efter 2 år.

Det kan oplyses, at bilen efterfølgende er blevet solgt.

A bad om, at den nye registreringsattest blev fremsendt til firmaadressen beliggende Y23-adresse (og ikke Y17-adresse som oplyst af SKAT), da dette ville betyde en kortere leveringstid.

Dette er i øvrigt helt sædvanligt at benytte firmaadresse – som et alternativ til hjemmeadressen - idet dette sædvanligvis betyder en kortere leveringstid og hurtigere kontakt imellem parterne.

ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke var pligt til at indregistrere den omhandlede Ferrari med reg.nr. Q1 i Danmark, idet A hverken havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 7-10.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere helt overordnet gældende, at A har bopæl i Y15-by i Sverige, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte afkrævning af registreringsafgift vedrørende den omhandlede Ferrari.

[ ... J

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den omhandlede Ferrari med reg.nr. Q1 ikke skulle indregistreres i Danmark, idet A hverken havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 7-10.

Som anført i sagsfremstillingen har A siden 2012 haft bopæl på adressen Y2-adresse i Sverige, hvorfor han efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8 må anses for at have bopæl i Sverige.

Idet As formelle, registrerede bopælsadresse var i Sverige, og idet der er fremlagt massiv dokumentation for, at A også havde sin reelle bopæl i Sverige, må det herefter påhvile SKAT at godtgøre, at A havde bopæl i Danmark.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Retten skal således lægge til grund, at A havde bopæl i Sverige i perioden fra marts 2012 frem til standsningstidspunktet den 20. august 2015.

Det følger herefter af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 at bilen - uanset JR´s bopæl i Danmark - ikke skal indregistreres i Danmark. Der henvises til den som bilag 21 fremlagte erklæring fra JR.

Det er i strid med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, når SKAT på trods af ovennævnte alligevel har afkrævet registreringsafgift - og tilmed beslaglagede den i sagen omhandlede Ferrari.

Nærværende sag er den senest i en række sager, hvor SKAT er gået helt urimeligt hårdt til værks. Nyere retspraksis viser, at domstolene i flere tilfælde har underkendt SKATs beslaglæggelser. Fra praksis skal henvises Østre Landsrets kendelse af den 6. december 2016, der fremlægges som sagens bilag 24. I sagen havde SKAT - tilsvarende nærværende sag - foretaget en lang række observationer og fremlagt en række udskrifter af en brobizz, der viste, at ejeren af den i sagen omhandlede bil opholdt sig i Danmark i stor udstrækning.

Østre Landsret ophævede imidlertid SKATs beslaglæggelse, idet de af SKAT foretagne observationer ikke kunne bære den af SKAT hævdede mistanke om, at bilen skulle indregistreres i Danmark, jf. kendelsen fremlagt som bilag 24.

Sagen synes at illustrere, at SKAT næsten per automatik beslaglægger udenlandsk indregistrerede biler, der føres af personer med bopæl i Danmark. Sagen illustrerer endvidere en tendens, hvorefter domstolene forkaster SKATs retsopfattelse.

Der henvises i den forbindelse til en anden nyere kendelse fra Østre Landsret af den 18. januar 2017, der fremlægges som sagens bilag 25. I sagen havde SKAT beslaglagt en svensk indregistreret Audi under henvisning til, at bilens ejer havde opholdt sig i Danmark i 185 dage eller mere eller påtænkte at opholde sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Østre Landsret pålagde SKAT at løfte bevisbyrden for de påståede ophold i Danmark, og Østre Landsret fandt ikke, at SKAT havde løftet bevisbyrden for, at bilens ejer havde opholdt sig i Danmark i det påståede omfang, ligesom Østre Landsret ikke fandt, at SKAT havde løftet bevisbyrden for, at bilens ejer påtænkte at opholde sig i Danmark i det af SKAT påståede omfang.

Østre Landsrets dom gav efterfølgende skatteministeren anledning til at slå fast, at kravet til SKATs bevisførelse i sager som nærværende skal skærpes, jf. pressemeddelelse af den 3. februar 2017 fremlagt som bilag 26. SKAT må således ikke basere en afgørelse på, hvad SKAT antager, at A ville gøre i fremtiden.

Idet der således ikke var pligt til at indregistrere den omhandlede Ferrari med svensk reg.nr. Q1 i Danmark, var der derfor ikke grundlag for den af SKAT gennemførte opkrævning af registreringsafgift, der derfor skal bortfalde.

[ ... ]"

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013 med senere ændringer), fremgår, at motorkøretøj mv., inden det tages i brug på færdselslovens område, skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog stk. 3-4 og § 7, stk. 5.

Med hjemmel i lov om registrering af køretøjer gælder det i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer m.v. med senere ændringer (registreringsbekendtgørelsen), at et køretøj kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet. Det fremgår imidlertid af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at køretøjet ikke registreres i Køretøjsregistret, selvom ejeren har bopæl her i landet, hvis brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister, anses efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, for at have bopæl her i landet.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Det lægges til grund som ubestridt, at klageren i registreringsafgiftsmæssig henseende må anses som bruger af det omhandlede køretøj.

Klageren var ikke registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet på tidspunktet for standsningen. Han har derfor ikke bopæl her i landet i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Klageren anses imidlertid for at have bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, idet klageren anses for at have opholdt sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at antallet af overnatninger i Danmark udgør mindst 185 dage inden for 12 måneder forud for standsningstidspunktet og tillige overstiger antallet at overnatninger i Sverige. Endvidere er lagt vægt på, at den virksomhed, hvori klageren af direktør og eneanpartshaver er beliggende her i landet. Endelig er det tillagt vægt, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at have opholdt sig i Sverige i det omfang det gøres gældende.

Skatteankestyrelsen finder det videre ikke godtgjort, at klageren på standsningstidspunktet tillige havde bopæl i Sverige. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at være registreret på den påståede - eller anden - adresse i Sverige. Endvidere er lagt vægt på, at den omhandlede bil havde kørselsforbud i Sverige. Derudover har klageren ved den øvrige fremlagt dokumentation ikke i tilstrækkelig grad godtgjort ophold i Sverige på den påståede adresse.

Idet klageren anses for at have bopæl i Danmark og er bruger af køretøjet, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7, jf. 8, stk. 2, og idet køretøjet utvivlsomt har været taget i brug på færdselslovens område, er registreringspligten samt registreringsafgiftspligten indtrådt. Der skulle således have været svaret afgift til statskassen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, ligesom køretøjet skulle have været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs afgørelse om, at klageren skal betale 957.329 kr. i registreringsafgift for køretøjet.”

Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og JR.

A har forklaret, at han blev skilt i 2012. Hans ven, JR, havde en lejlighed i Sverige, som ikke kunne sælges uden et stort tab. Han ville selv gerne væk fra Danmark og havde ligeledes en omgangskreds i Sverige. Han flyttede derfor ind i JRs lejlighed og boede i Sverige fra 2012- 2015. Han boede sammen med sin daværende kæreste, NN. I februar 2015 flyttede NN tilbage til Danmark. Det blev for meget for dem både at bo og arbejde sammen. Han blev boende i Sverige, men det var hårdt økonomisk. I februar eller marts 2016 flyttede han tilbage til Danmark.

G1 var hans virksomhed, der bistod virksomheder mv. med at skaffe nye kunder. Han var dagligt i virksomheden, der havde adresse i Danmark. I de første år, hvor han boede i Sverige, overnattede han hver dag i Sverige. Da G1 begyndte at opbygge en afdeling i Norge, var han også meget i Norge. Han havde mulighed for at overnatte på virksomhedens adresse i Danmark, men han benyttede sig ikke af denne mulighed, og der var ikke badefaciliteter på virksomhedens adresse. Han havde ikke andre overnatningsmuligheder.

Han var i forbindelse med flytningen i 2012 tre gange på kommunekontoret i Y15-by, og der var tale om en krævende proces, hvor han skulle fremlægge meget dokumentation. Herefter fik han en ”startpakke” fra de svenske myndigheder. De danske myndigheder udstedte et sundhedskort. Da han flyttede, opgjorde SKAT den skattemæssige værdi af hans aktier i Danmark. Efter hans opfattelse var de danske myndigheder ikke i tvivl om, at han var flyttet til Sverige. Når han modtog post fra de danske myndigheder, modtog han posten på sin svenske adresse.

JR og han ikke indgik en lejekontrakt om lejligheden i Sverige. De var meget tætter venner og havde ikke behov for at udarbejde en egentlig lejekontrakt. De udarbejdede en aftale om brugen af Ferrarien, fordi lovgivningen krævede dette.

JR har måske blandet datoerne sammen, når han i mailen på ekstraktens side 165 skriver, at han udlejede sin lejlighed allerede fra den 1. januar 2012. Det var først fra marts 2012. Når det fremgår af udskriften fra ”Personinformation” på ekstraktens side 118, at JR fraflyttede lejligheden i oktober 2012, hænger det sammen med, at JR før dette tidspunkt fortsat havde adresse i Y15-by. Der gik 4-5 måneder, før JR fik adresse i Danmark.

Det skyldes en teknisk fejl hos de svenske myndigheder, at han selv ikke er blevet registreret på adressen i Y15-by. Han modtog et velkomstbrev og har i øvrigt ikke haft kontakt med de svenske myndigheder. Han havde læge i Danmark, og det er efter hans opfattelse meget normalt, at man benytter sig af en læge i nærheden af sin arbejdsplads. Når han under beslaglæggelsessagen ved Retten forklarede, at han var tilmeldt folkeregistret i Sverige, skyldtes det, at han på daværende tidspunkt gik ud fra, at dette var tilfældet.

Når hans huslejebetalinger til JR varierede i størrelse, skyldtes dette, at han ikke altid havde pengene til husleje. JR accepterede i så fald, at han betalte mindre. Hvis det ikke fremgår af kontooversigterne, at der er betalt for en måned, kan det skyldes, at NN har betalt huslejen. Huslejen var på 9.500 kr.

Med hensyn til fakturaerne på ekstraktens side 125 var det ham og NN, der betalte strømregningerne. Med hensyn til betalingsoplysningerne på ekstraktens side 132 er der tale om overførsler fra ham til JR. Ekstraktens side 149 viser, at han var medlem af et fitnesscenter i Y15-by. Han dyrkede fitness i Y15-by 3-4 gange om ugen.

Da han og NN boede i Sverige, var det som regel NN, der købte ind. Ellers købte de ind i Netto i Danmark, inden de kørte over broen. De købte også ind i en butik, der lå cirka 200 meter fra deres lejlighed.

Det er G1, der har betalt de ture, som fremgår af ekstraktens side 178 ff. Han og NN kørte frem og tilbage mellem Danmark og Sverige, og cirka hver anden gang kørte de hver for sig. De havde to brobizzer og et ekstra kort knyttet til samme konto. Han arbejdede til sent om aftenen, og de var derfor nødt til at benytte to biler, idet NN skulle tidligere hjem for at passe deres hund.

Det er ligeledes G1, der har betalt de ture, der fremgår af ekstraktens side 241 f. NN har indhentet oplysningerne om betalingerne, idet hun på daværende tidspunkt var hans personlige assistent. Han og NN brugte mellem 3.000-7.000 kr. om måneden på brobizz. Efterfølgende har han prøvet at indhente yderligere oplysninger fra Øresundsbroen, men det kan ikke lade sig gøre på grund af GDPR-reglerne. Han har ikke fremlagt bogføringsmateriale og regnskaber fra G1, idet selskabet gik konkurs i 2016, og han havde ikke adgang til selskabets konti. 

Med hensyn til opkaldsudskrifterne på ekstraktens side 248 ff. var det et normalt mønster for ham, at han ikke længere talte i telefon om aftenen, når han var kommet til Sverige. Det var normalt for ham, at han forlod sit arbejde ved 9-10 om aftenen. Når han kørte over broen, forsvandt signalet på den danske telefon, og han brugte meget sjældent sin telefon, når han var hjemme. Nogle gange fungerede signalet først, når han var kommet ind i sin lejlighed i Sverige. Når han var hjemme, var han ”mæt” af at tale i telefon, og han gik ofte i seng med det samme. I slutningen af den periode, hvor han boede i Sverige, valgte han også nogle gange at komme sent hjem, fordi forholdet mellem ham og NN gik dårligt. Skattemyndighedernes opgørelse på ekstraktens side 300 er overhovedet ikke retvisende. Han sov ikke i Danmark i 2015 bortset fra enkelte dage, hvor han overnattede i firmaet. Weekenderne var hellige for ham, og han havde det godt med at være i Sverige, hvor han havde gode venner. Det kan godt være, at der har været weekender, hvor han ikke har anvendt telefonen i Sverige. 

Når hans svenske adresse ikke fremgår af BIQ, skyldes det, at denne database ikke er opdateret. Det fremgår fortsat urigtigt af databasen, at han bor på Y6-adresse. 

JR ejer Ferrarien. Aftalen om, at JR overdrog brugsretten til ham, blev indgået medio 2012. JR var flyttet tilbage til Danmark og har aldrig kørt i Ferrarien i Danmark. JR er kun kommet forbi nogle gange for at køre i bilen i Sverige.

Ferraien har to gange stået parkeret ved en adresse i Y8-adresse i Y21-by, hvor NN havde sommerhus. Den ene gang stod bilen der i ganske få timer, fordi en konfirmand skulle køres i weekenden. Den anden gang holdt bilen der i 4-5 dage, fordi han måtte vente på, at Falck kunne komme og fragte bilen væk, hvilket også fremgår af mailen på ekstraktens side 150. En af NN´s naboer var blevet forelsket i hende og havde øvet hærværk mod bilen. Det er også denne nabo, der har indgivet den anonyme meddelelse til SKAT. Efterfølgende måtte NN fraflytte sommerhuset.

Da han boede i Sverige, kørte han til daglig i sin Volkswagen. NN kørte i sin egen bil. I Sverige kunne han godt finde på at køre en aftentur i Ferrarien med sine venner. I Danmark har han kørt i bilen 3-5 gange i forbindelse med velgørenhed og konfirmationskørsel.

Den 20. august 2015 kørte han i Ferrarien i forbindelse med et biltræf på Y1-havn. Han havde forinden undersøgt, at han godt måtte køre i Danmark.

Nogle skattemedarbejdere stillede spørgsmål til ham og de øvrige deltagere. Pludselig fik han at vide, at bilen var beslaglagt. Han og hans nye kæreste blev smidt ud af bilen, som de ellers havde pakket til brug for en tur til Y18. Han er flere gange tidligere af politiet blevet standset i Danmark, hvor der er blevet rettet henvendelse til de svenske myndigheder, uden at dette har givet problemer.

Når han ifølge SKATs oplysninger på ekstraktens side 107 f. sagde til skattemedarbejderen, at ”han har lånt køretøjet tre gange inden for de sidste par år” og ”ikke havde noget at gøre med bilen, ud over at han havde lånt den i dag”, skyldtes det, at stemningen pludselig havde ændret sig. Han blev chokeret og vred over fremgangsmåden og var lidt ”kort for munden”. Han vidste, at han var blevet stoppet tre gange i Danmark i Ferrarien og ville blive stillet til regnskab herfor. Derfor udtalte han sig, som han gjorde.

Med hensyn til det leasingtilbud, der fremgår af ekstraktens side 152, har han indhentet tilbuddet for at vise, at det ville have være meget billigere for ham at vælge leasingløsningen end at flytte til Sverige for at pendle frem og tilbage.

JR har forklaret, at han i 2005 flyttede til Sverige. I 2011 fik han en søn, og han og hans kæreste flyttede tilbage til Danmark i begyndelsen af 2012. Lejligheden var ejet af ham. Lejligheden var faldet meget i værdi og kunne ikke sælges uden et tab. A var blevet skilt og ønskede at leje lejligheden af ham. A flyttede ind først i 2012. Huslejen var på 9.500 kr., der blev betalt via bankoverførsler. Elregningerne blev udstedt til ham, men det var A, der betalte regningerne.

Når A og han ikke indgik nogen lejekontrakt, skyldtes det, at de er nære venner og har kendt hinanden i mange år. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor han på ekstraktens side 165 skriver, at A lejede lejligheden fra den 1. januar 2012 og ikke fra den 1. marts 2012. Han kan heller ikke umiddelbart svare på, hvorfor han ifølge de svenske myndigheder først er noteret som udrejst i oktober 2012. 

Han kan bekræfte, at han har modtaget de huslejebetalinger, der fremgår af sagens oplysninger. A har måske ikke altid været den bedste til at betale til tiden. Han vidste, at han nok skulle få pengene på et tidspunkt.
Hvis pengene ikke er blevet overført en måned, har han fået pengene på et senere tidspunkt. Det kan sagtens have forekommet, at A har betalt kontant. 

Han købte Ferraien i 2012, kort tid inden han flyttede til Danmark. Der var tale om en investering, og bilen er efterfølgende steget cirka 10 procent om året.

Han fik en god pris og har altid godt kunnet tænke sig en Ferrarai. Den stod i Y15-by, og han kunne kun bruge den i Sverige. Han besøgte en gang imellem A i Sverige, hvor han kiggede på bilen og kørte en tur med bilen. Han lod ikke bilen indregistrere i Danmark, idet han havde købt og betalt bilen i Sverige. A betalte for driften af bilen. Han og A indgik en aftale om brugen af bilen for at sikre, at A kunne benytte bilen. Mailen med aftalen på ekstraktens side 166 er udarbejdet den 1. januar 2012, og han har kopieret mailen samt videresendt den til advokaten til brug for nærværende retssag. 

Han ved, at A flere gange er blevet stoppet i bilen i Danmark. Han vidste ikke, at der var udstedt et køreforbud vedrørende bilen. Det må skyldes, at et brev om indkaldelse til syn er blevet overset. Han mener, at biler skal synes årligt i Sverige. 

Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke var pligt til at indregistrere den omhandlede Ferrari med reg.nr. Q1 i Danmark, idet A hverken havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 7-10.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere helt overordnet gældende, at A har bopæl i Y15-by i Sverige, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte afkrævning af registreringsafgift vedrørende den omhandlede Ferrari.

... ...

Af registreringsbekendtgørelsens (bkg. nr. 1315 af den 9. september 2014) §§ 7-10 fremgår følgende:

[…]

Af ovennævnte bestemmelse fremgår det således bl.a., at et køretøj – uanset at ejeren har bopæl i Danmark – ikke skal registreres i Danmark, såfremt der mellem ejeren og den bruger, der anvender køretøjet i Danmark, er indgået en skriftlig aftale, hvorefter ejeren har givet afkald på brugsretten til fordel for brugeren, og brugeren ikke opholder sig eller påtænker at opholdes sig i Danmark i 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

... ...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den omhandlede Ferrari med reg.nr. Q1 ikke skulle indregistreres i Danmark, idet A hverken havde bopæl eller var hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens §§ 7-10. 

A har siden 2012 haft bopæl på adressen Y2-adresse i Sverige, hvorfor han efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8 må anses for at have bopæl i Sverige. 

Idet A´s formelle, registrerede bopælsadresse var i Sverige, og idet der er fremlagt massiv dokumentation for, at A også havde sin reelle bopæl i Sverige, må det herefter påhvile SKAT at godtgøre, at A havde bopæl i Danmark. 

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet. 

Som anført har sagsøger siden 2012 haft bopæl på adressen i Y15-by, hvorfor han efter registreringsbekendtgørelsen må anses for at have bopæl i Sverige. Der er altså tale om, at sagsøger har haft bopæl på adressen i Y15-by 3 år op til, at han blev standset på havnen i Y1-by den 21. august 2015. Der er således ikke tale om, at sagsøger var flyttet til Sverige proforma umiddelbart forud for anvendelsen af Ferrari’en, idet han de facto har boet i Sverige siden marts 2012 og frem til standsningstidspunktet den 20. august 2015 – dvs. i en periode på 3,5 år.

Retten skal således lægge til grund, at A havde bopæl i Sverige i perioden fra marts 2012 frem til standsningstidspunktet den 20. august 2015.

Det følger herefter af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at bilen – uanset JRs bopæl i Danmark – ikke skal indregistreres i Danmark. Der henvises til den som bilag 22 fremlagte erklæring fra JR.

Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøger ikke har bestridt, at betingelserne for at anse ham som bruger i registreringsbekendtgørelsens forstand ikke er tilstede, er notorisk forkert, idet sagsøger allerede i stævningen side 13 anfører følgende:

”Retten skal således lægge til grund, at A havde bopæl i Sverige i perioden fra marts 2012 frem til standsningstidspunktet den 20. august 2015. Det følger herefter af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at bilen – uanset JRs bopæl i Danmark – ikke skal indregistreres i Danmark. Der henvises til den som bilag 22 fremlagte erklæring fra JR.” 

Henset til, at sagsøger var bruger af køretøjet på standsningstidspunktet den 21. august 2015, jf. bilag 22, følger det af registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 2, at køretøjet ikke skal indregistreres og afgiftsberigtiges i Danmark.

Det er i strid med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, når SKAT på trods af ovennævnte alligevel har afkrævet registreringsafgift – og tilmed beslaglagde den i sagen omhandlede Ferrari. 

Det skal fremhæves, at nærværende sag er én i en længere række af sager, hvor SKAT er gået alt for hårdhændet til værks overfor udenlandsk indregistrerede biler på danske veje. Fra praksis kan henvises til Østre Landsrets kendelse af den 6. december 2016, jf. bilag 25. I sagen havde SKAT – tilsvarende nærværende sag – foretaget en lang række observationer og fremlagt en række udskrifter af en brobizz, der viste, at ejeren af den i sagen omhandlede bil opholdt sig i Danmark i stor udstrækning. 

Østre Landsret ophævede imidlertid SKATs beslaglæggelse, idet de af SKAT foretagne observationer ikke kunne bære den af SKAT hævdede mistanke om, at bilen skulle indregistreres i Danmark, jf. kendelsen fremlagt som bilag 25. 

Der henvises i den forbindelse til en anden kendelse fra Østre Landsret af den 18. januar 2017, jf. bilag 26. I sagen havde SKAT beslaglagt en svensk indregistreret Audi under henvisning til, at bilens ejer havde opholdt sig i Danmark i 185 dage eller mere eller påtænkte at opholde sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. 

Østre Landsret pålagde SKAT at løfte bevisbyrden for de påståede ophold i Danmark, og Østre Landsret fandt ikke, at SKAT havde løftet bevisbyrden for, at bilens ejer havde opholdt sig i Danmark i det påståede omfang, ligesom Østre Landsret ikke fandt, at SKAT havde løftet bevisbyrden for, at bilens ejer påtænkte at opholde sig i Danmark i det af SKAT påståede omfang.

Østre Landsrets kendelse gav efterfølgende skatteministeren anledning til at slå fast, at kravet til SKATs bevisførelse i sager som nærværende skal skærpes, jf. pressemeddelelse af den 3. februar 2017, jf. bilag 27. SKAT må således ikke basere en afgørelse på, hvad SKAT antager, at A ville gøre i fremtiden.

... ...

I den indbragte afgørelse, jf. bilag 1, har [Ankestyrelsen] stadfæstet SKATs oprindelige afgørelse med følgende begrundelse:

[…]

Heroverfor fastholdes, at A ikke havde bopæl i Danmark efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Det er således forkert, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at A var i Danmark i mere end 185 dage. Uanset at det ikke fremgår af Skatteankestyrelsens begrundelse, hvorledes Skatteankestyrelsen er kommet frem til det hævdede antal ophold i Danmark, skal det fremhæves, at de i bilag 15 anførte passager over Øresundsbroen, kun i mindre omfang var foretaget af A, der således slet ikke havde været i Danmark i 185 dage eller mere i de forudgående 12 måneder.

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at G1 havde adresse i Y5-by, selvsagt ikke kan bevirke, at A anses for at have taget bopæl i Danmark. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at A havde bopæl i Danmark efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk.2.

A står endvidere uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen ikke i ” tilstrækkelig grad ”har fundet det godtgjort, at han havde bopæl i Sverige. Der er som anført ovenfor fremlagt massiv dokumentation, der viser, at A havde bopæl i Sverige.

I den periode, hvor A har boet i Sverige, er han løbende blevet tilskrevet af de svenske myndigheder. Eksempelvis modtog han en såkaldt ”startpakke” fra de svenske myndigheder, da han flyttede til Sverige tilbage i 2012. 

A har ikke gemt disse breve, idet han ikke har fundet nogen anledning hertil. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at man som bekendt modtager færre og færre breve fra myndighederne, idet der de sidste 20 år er sket en tiltagende digitalisering af myndighedernes kommunikation med borgere. Derfor modtog A tilbage i 2015 relativ få breve fra myndighederne og andre. Det er i sagens natur ikke rimeligt, at det skal komme A bevismæssigt til skade, at han ikke har gemt breve tilbage fra 2012-2015, som han ikke har haft nogen anledning til at gemme.

I tilknytning hertil bemærkes, at A flere gange er blevet stoppet af svensk politi i forbindelse med kørsel af Ferrari’en i Sverige. I den forbindelse har svensk politi hver gang foretaget kontrol af ejerskabet til bilen, As bopælsforhold m.v. Disse kontroller har aldrig givet anledning til problemer med de svenske myndigheder. Dette må selvsagt også skabe en klar formodning for, at A var behørig registreret hos de svenske myndigheder med bopæl i Y15-by m.v.

Det skal på ny bemærkes, at A på ingen måde har haft nogen økonomisk fordel ved at være bosiddende i Y15-by i den omhandlede periode. Han har haft månedlige udgifter i størrelsesordenen 12-15.000 kr. ved at være bosiddende i Y15-by. Når man sammenholder disse bopælsudgifter med, hvad det vil koste at flexlease en Ferrari af den omhandlede type efter reglerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift i registreringsafgiftslovens § 3 b, giver det ingen mening, når Skatteministeriet forsøger at tegne et billede af, at A ikke har haft reel bopæl i Sverige i den omhandlede periode.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der er indtrådt registreringspligt for den omhandlede Ferrari, og at sagsøgeren hæfter (solidarisk) for betalingen af registreringsafgiften.

Således er bilen registrerings- og registreringsafgiftspligtig i Danmark som følge af ibrugtagningen her i landet, idet ejeren ubestridt havde bopæl i Danmark (afsnit 2.1), og idet betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt (afsnit 2.2), da det hverken er godtgjort, at sagsøgeren var bruger af bilen (afsnit 2.2.1), eller at han ikke var hjemmehørende i Danmark i registreringsmæssig henseende (afsnit 2.2.3).

1.1 Køretøjets ejer havde bopæl i Danmark

Der skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i køretøjsregistret, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Registreringsafgiftspligten indtræder, når et registreringspligtigt køretøj tages i brug på færdselslovens område med henblik på en i det væsentlige varig anvendelse her i landet, jf. herved UfR 2016.3701 H.

Det er i den foreliggende sag ubestridt, at Ferrarien er taget i brug i Danmark, og opgørelsen af afgiftens størrelse er heller ikke bestridt.

Det følger af § 7, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 (registreringsbekendtgørelsen), at et køretøj skal registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. En ejer eller bruger af et køretøj, der etablerer bopæl her i landet, har pligt til at registrere køretøjet i Køretøjsregistret inden 30 dage efter flytningen, jf. bekendtgørelsens § 12. En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet anses for at have bopæl her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. 

Da ejeren af Ferrarien, JR, siden den 22. oktober 2012 har været registreret med dansk bopæl, skulle køretøjet have været registreret i Køretøjsregisteret senest 30 dage herefter. 

1.2 Betingelserne for undtagelse fra registreringspligten er ikke opfyldt. 

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1-3, er et køretøj – hvis ejer er bosiddende i Danmark – undtaget fra registreringspligt, når tre kumulative betingelser er opfyldt. Køretøjet skal således ikke registreres, såfremt der 1) ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet, 2) ejeren af køretøjet har givet afkald på brugsretten, og 3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet. 

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at disse betingelser er opfyldt.

1.2.1        Der er ikke indgået en skriftlig aftale om brug af køretøjet 

Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren var bruger af bilen i registreringsbekendtgørelsens forstand. Der var således ikke indgået en skriftlig aftale om hans brug af bilen, hvilket netop er et udtrykkeligt krav for at undtagelsen finder anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. herved SKM2014.849.BR og SKM2011.77.BR.

Den fremlagte erklæring af 3. oktober 2016 (bilag 22), hvori JR blot oplyser, at han har afstået brugsretten til Ferrarien i perioden 2012-2016 indebærer ikke, at sagsøgeren var bruger af køretøjet i registreringsbekendtgørelsens forstand. Der er således tale om en efterfølgende udarbejdet erklæring og altså ikke en skriftlig aftale mellem parterne, som krævet i bekendtgørelsen. Indholdet af erklæringen er i øvrigt i direkte modstrid med, at sagsøgeren ved kontrolaktionen i august 2015 oplyste til SKAT, ”at han ikke havde noget med bilen at gøre ud over at han havde lånt den i dag”, jf. bilag B, side 2, nederst.

Det bemærkes, at kravet om en skriftlig aftale om brug af køretøjet blev indført med bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011, som trådte i kraft den 18. juni 2011. Kravet om skriftlighed bestod således allerede forud for 2012, hvor sagsøgeren efter det oplyste blev overladt brugen af bilen.

Sagsøgeren var i øvrigt heller ikke registreret som bruger af bilen hos den svenske transportstyrelse, jf. bilag D.

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgeren på kontroltidspunktet alene var fører – og altså ikke bruger – af den omhandlede Ferrari. Allerede af denne årsag er betingelserne for registreringsfritagelse i registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, ikke opfyldt, og bilen var derfor registreringspligtig her i landet, uanset hvor sagsøgeren i øvrigt havde bopæl, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Sagsøgeren hæfter dermed som fører af bilen for den manglende registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

1.2.2        Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren ikke havde bopæl eller hjemsted i Danmark 

For det tilfælde at retten måtte finde, at sagsøgeren var bruger i registreringsbekendtgørelsens forstand, gøres det i anden række gældende, at betingelsen i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3, om, at brugeren ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, (heller) ikke er opfyldt. 

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han reelt var udrejst af Danmark. 

Han var ganske vist registreret i det danske CPR-register som udrejst til Sverige, men han er aldrig blevet registreret af de svenske myndigheder som bosiddende i Sverige, og han har heller aldrig modtaget et svensk CPR-nummer eller haft nogen form for korrespondance med de svenske myndigheder. 

Endvidere var han pr. den 26. august 2015 – altså mere end tre år efter han angiveligt udvandrede til Sverige – registreret som bosiddende i Danmark i erhvervsregistret BiQ, jf. bilag F. Hertil kommer, at han var hovedanpartshaver og direktør i det danske selskab G1, til hvis adresse han også anmodede om at få sendt registreringsattesten til sin dansk indregistrerede bil to måneder før kontrolstandsningen i sommeren 2015. 

I hvert fald under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at han ikke havde bopæl i Danmark, jf. eksempelvis SKM2018.398.ØLR og SKM2015.93.ØLR

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det er således ikke godtgjort, at sagsøgeren lejede lejligheden i Y15-by som påstået, endsige at han opholdt sig der i det påståede omfang. Der er ikke udarbejdet en lejeaftale i forbindelse med det påståede lejemål, tværtimod er der alene fremlagt en efterfølgende erklæring udarbejdet i oktober 2016 – hvilket vil sige flere år efter det påståede lejemåls begyndelse og også lang tid efter registreringsafgiftssagens opståen. Sagsøgeren har desuden aldrig været registreret af de svenske myndigheder som bosiddende på adressen eller i Sverige i det hele taget. Hertil kommer, at sagsøgeren aldrig har oprettet en konto i en svensk bank og heller ikke har opfyldt ministeriets opfordring om at fremlægge kontoudskrifter fra sin danske bankkonto til dokumentation for, at han har haft udgifter til opretholdelse af en almindelig livsførelse i Sverige. Sagsøgeren har heller ikke opfyldt ministeriets opfordring om at dokumentere, at han har afholdt udgifterne til el, vand og varme i den svenske lejlighed. De fremlagte elregninger, som viser, at der har været et vist elforbrug i lejligheden, godtgør ikke, at sagsøgeren reelt har haft bopæl i Sverige, jf. herved SKM2018.398.ØLR.

Endelig bemærkes, at den omhandlede Ferrari – som angiveligt til daglig holdt parkeret ved lejligheden i Y15-by – siden 1. april 2015 har haft kørselsforbud i Sverige. Bilen er samtidig af SKAT ved flere lejligheder observeret i Danmark, jf. bilag 1, side 9, midt på siden.

I tilfælde af at retten måtte anse det for godtgjort, at sagsøgeren reelt udrejste af Danmark i 2012, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgeren alligevel har bopæl i Danmark i registreringsbekendtgørelsens forstand, idet han har opholdt sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2. Betingelserne for ikke at skulle registrere bilen er således under alle omstændigheder ikke opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3.

Skattemyndighederne har ved gennemgangen af de fremlagte oplysninger om bropassager konstateret, at mindst én af kontoens brugere ved 230 lejligheder har overnattet i Danmark i perioden fra den 14. september 2014 til den 28. august 2015, hvorimod der blot 150 gange er overnattet i Sverige i samme periode (bilag 15).

Kontoen blev efter det oplyste anvendt af både sagsøgeren og hans tidligere kæreste NN, men da kun NN ifølge de svenske myndigheder var tilmeldt adressen i Sverige, må det lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget langt størstedelen af overnatningerne i Danmark, og at han således har overnattet mere end 185 gange i Danmark i den omhandlede periode. Dette gør sig særligt gældende i lyset af, at sagsøgeren – på trods af ministeriets opfordringer – ikke har fremlagt dokumentation for, hvem de enkelte passager er foretaget af, hvilket navn kontoen hos Øresundsbroen er oprettet i, eller navnlig hvem der har betalt for bropassagerne. 

At det forholder sig sådan, understøttes desuden af gennemgangen af sagsøgerens teleoplysninger, som tydeligt indikerer, at sagsøgeren i perioden fra den 1. januar 2015 og frem til kontrollen den 20. august 2015, har opholdt sig i Danmark i langt større omfang end i Sverige (bilag G og H). 

Det er således ikke godtgjort, at sagsøgeren har opholdt sig i Sverige i det påståede omfang. Hans forklaring om at have opholdt sig i Sverige er ikke i tilstrækkelig grad underbygget af objektive oplysninger. 

Det forhold, at skattemyndighederne i anden sammenhæng har lagt sagsøgerens oplysning om, at han var udrejst af Danmark, til grund, fritager ikke sagsøgeren fra at skulle godtgøre, at han reelt havde bopæl og opholdt sig i Sverige.

Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren havde bopæl i Danmark, subsidiært at han har opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen mindst 185 dage inden for en periode på 12 måneder, og dermed at han havde bopæl her i landet efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Dermed er betingelserne i registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, ikke opfyldt, hvorfor den omhandlede Ferrari – også af denne årsag – skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget her i landet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at sagsøgeren udelukkende havde bopæl i Danmark, og at lejligheden i Sverige ikke reelt tjente som bopæl for ham, jf. ovenfor.

For det tilfælde at retten måtte finde det godtgjort, at sagsøgeren også havde reel bopæl i Sverige (dobbeltdomicil), gøres det gældende, at han skal anses for hjemmehørende i Danmark, idet han må anses for reelt at have haft bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2.

Det bemærkes herved, at det er sagsøgeren, der skal godtgøre, at der er tale om dobbeltdomicil, og det forhold, at han måtte råde over en bolig i Sverige, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om dobbeltdomicil, jf. herved SKM2015.452.VLR.

Såfremt der er tale om en dobbeltdomicil-situation, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, hvilket vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Med henvisning til de foreliggende oplysninger, herunder om bropassager og sagsøgerens brug af sin mobiltelefon, gøres det gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren – i hvert fald i 2015 – i langt overvejende grad har overnattet i Danmark frem for i Sverige. Han havde da også som hovedanpartshaver og direktør i det danske selskab G1 sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ligesom han på tidspunktet for kontrolaktionen i august 2015 efter det oplyste var kæreste med passageren i bilen, KA, som er dansker og bosat i Danmark. 

Sagsøgeren havde således privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, og han havde dermed sit midtpunkt for livsinteresser her i landet. Han lod sig da også formelt registrere som flyttet tilbage til Danmark pr. 1. januar 2016 – altså kun få måneder efter kontrolaktionen. 

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgeren hæfter for den manglende registrering af den omhandlede Ferrari, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet betingelserne for ikke at skulle registrere køretøjet ikke er opfyldt, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Sagsøgeren var således ikke bruger af bilen, idet der ikke forelå en skriftlig aftale om hans brug af bilen, og selv hvis sagsøgeren måtte anses for bruger af bilen, er det ikke godtgjort, at han reelt havde bopæl eller hjemsted i Sverige.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat
Den 20. august 2015 kørte A i en Ferrari i Danmark. Ferrarien var indregistreret i Sverige, men var og er fortsat ejet af JR, som i august 2015 ubestridt havde bopæl i Danmark.

Efter § 1, stk. 1, i registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af de motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistret.

Det følger af § 7, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer, at et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted i Danmark. Dette gælder ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 2, dog ikke, hvis 1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet, 2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og 3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Spørgsmålet er i første omgang, om betingelserne i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Der er under sagen fremlagt en mail af 3. oktober 2016 fra JR til As advokat. Denne mail har overskriften ”A brug af min bil” og gengiver efter det oplyste en aftale om, at JR med virkning for 2012- 2016 afgiver brugsretten over Ferrarien til A, og at A skal afholde udgifterne til syn, forsikring, service, dæk, kobling og generel vedligeholdelse. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen originalt underskrevet aftale mellem A og JR, ligesom der ikke er fremlagt mailkorrespondance eller lignende, som støtter, at aftalen blev indgået i 2012.

Efter forklaringen fra A og oplysningerne i SKATs kontrolskema kan det endvidere lægges til grund, at A under SKATs kontrolaktion den 20. august 2015 forklarede, at han havde ”lånt køretøjet tre gange inden for de seneste par år”, og at han ikke havde ”noget med bilen at gøre ud over at have lånt den i dag”.

Der er ikke under sagen fremlagt øvrige oplysninger, som støtter, at JR havde givet afkald på brugsretten til Ferrarien.

Ovenstående omstændigheder skal sammenholdes med, at Ferraien er en særdeles værdifuld bil, som JR, der efter det oplyste er en nær ven af A, erhvervede, kort tid før han i 2012 fraflyttede Sverige og bosatte sig i Danmark.

På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i den dagældende bekendtgørelse om registrering af køretøjer er opfyldt. Allerede som følge heraf er Ferrarien registreringsafgiftspligtig i Danmark.

I forlængelse heraf bemærkes, at heller ikke betingelsen i § 7, stk. 2, nr. 3, i den dagældende bekendtgørelse om registrering af køretøjer kan anses for opfyldt, idet A efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i hvert fald den 20. august 2015 må anses for at have bopæl i Danmark, jf. herved bekendtgørelsens § 8 og 10. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at de svenske myndigheder alene har registreret As tidligere kæreste på adressen i Sverige og således ikke har kendskab til A, at der ikke er fremlagt kontoudskrifter, som dokumenterer, at A har foretaget indkøb af dagligvarer mv. i Sverige, at det ikke er dokumenteret, hvem der har betalt for de bropassager, der er fremlagt under sagen, eller hvilke passagerer der har foretaget passagerne, og at de fremlagte opkaldsudskrifter støtter, at A i 2015 primært overnattede i Danmark, hvor han tillige havde sin arbejdsplads.

Retten finder endelig, at betingelserne for at pålægge A hæftelse for afgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, er opfyldt. Det ses i øvrigt heller ikke at være bestridt, at registreringsafgiften kan opkræves hos A, hvis Ferrarien anses for afgiftspligtig i Danmark.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens værdi, omfang og forløb skal A i sagsomkostninger betale 75.000 kr., der er inklusive moms.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.