Dato for udgivelse
31 Oct 2019 11:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Aug 2019 10:36
SKM-nummer
SKM2019.541.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10N-2266/2016 og BS 10N 2270/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Ferielejlighed, rådighed, hovedaktionær, ægtefælle, udgifter, afholdt, selskabet, privat, karakter, ikke, råderet, privat, kørsel, værdiansættelse, ferielejlighed, ubeboelig, tredjemand,
Resumé

Sagen angik, om et selskab havde stillet henholdsvis en Ferrari, en Lamborghini og en ferielejlighed i Spanien til rådighed for hovedaktionæren og dennes ægtefælles private brug med den konsekvens, at aktionæren skulle udbyttebeskattes heraf i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 9 og stk. 6). Sagen angik endvidere, om aktionæren med rette var blevet udbyttebeskattet af en række udgifter afholdt af selskabet, fordi disse havde privat karakter, og om selskabet samtidigt med rette var nægtet fradrag for udgiftsafholdelsen i medfør af statsskattelovens § 6.

Hovedaktionæren gjorde i relation til bilerne gældende, at selskabet ikke var reel ejer af bilerne, der var indregistreret i Tyskland i et tysk selskabs navn, og at selskabet derfor ikke havde rådighed over bilerne. Aktionæren gjorde endvidere gældende, at sagsøgeren i øvrigt ikke havde privat råderet over bilerne, idet de havde været opbevaret i Tyskland hos det tyske selskab, som havde haft bilerne i kommission med henblik på udlejning og salg. Retten fandt på baggrund af en samlet bedømmelse af samtlige foreliggende omstændigheder, at selskabet var reel ejer af køretøjerne. Retten fandt endvidere, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede aktionæren at godtgøre, at bilerne ikke havde været anvendt til privat kørsel, selvom bilerne ikke havde været parkeret ved familiens bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde var ikke løftet, og aktionæren var derfor med rette beskattet af rådigheden over bilerne. Retten opretholdt endvidere værdiansættelsen af bilerne, idet retten fandt, at værdien med rette var opgjort på baggrund af selskabets købspris tillagt importør- og forhandleravance på 9 pct.

For så vidt angår ferielejligheden gjorde aktionæren primært gældende, at den havde været ubeboelig i den omhandlede periode grundet skimmelsvamp og fugt. SKAT havde i en anden sag anerkendt, at lejligheden havde været ubeboelig i et tidligere indkomstår. Retten fremhævede en række konkrete omstændigheder i sagen, herunder indholdet af en række synsrapporter, fotos af personlige ejendele i lejligheden, at lejligheden havde været udlejet i en del af perioden til tredjemand, og at der havde været afholdt udgifter til el og vand. På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at lejligheden havde været ubeboelig i den omhandlede periode. Aktionæren havde som følge heraf ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke havde haft rådighed over lejligheden. Retten stadfæstede endvidere Landsskatterettens værdiansættelse af lejligheden.

Endelig fandt retten, at selskabet med rette var nægtet fradrag for en række udgifter afholdt af selskabet. Retten tiltrådte således, at der var tale om aktionærens private udgifter. Aktionæren var derfor også med rette udbyttebeskattet heraf.

Skatteministeriet blev dermed frifundet. Dommen er anket for så vidt angår spørgsmålene om beskatning af fri biler og fri sommerbolig.

Reference(r)

Statsskattelovens § 6

Ligningslovens § 16 A, stk. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.B.3.5.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, C.A.5.14.1.11

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-1796024 og 13-1795924 

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

BS 10N-2266/2016

A

(v/adv. Claus Kenneth Lund)

 Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten /adv. Camilla Bjerg Nielsen)

BS 10N-2270/2016

H1 A/S

(v/adv. Claus Kenneth Lund)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Jakob Friis Nolsø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 20. maj 2016 vedrørende skatteforhold for 2009 og 2010 for A og det af hende ejede selskab H1 A/S.

I BS 10N-2266/2016 er A’s endelige påstande:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende,

at A’s personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med:

  1. værdien af fri bil (Ferrari) kr. 1035.419
  2. værdien af fri bil (Lamborghini) kr. 1.607.093
  3. værdien af fri sommerbolig kr. 479.868

at A’s aktieindkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 24.625,

at A’s personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med:

  1. værdien af fri bil (Lamborghini) kr. 1.607.093
  2. værdien af fri sommerbolig kr. 846.868

at A’s aktieindkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 17.471,

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Principalt:

I BS 10N-2270/2016 er H1 A/S’s endelige påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at indkomsten for H1 A/S nedsættes med kr. 24.625 i indkomståret 2009 og med kr. 17.471 i indkomståret 2010.

Subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. ertsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsfremstillingen fremgår i alt væsentligt af de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten.

I Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 2016 vedrørende A er anført bl.a.:

Klager:          A

Klage over: SKATs afgørelse af 4. juli 2013

Klagepunkt

2009

SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Værdi af fri bil Ferrari

1.035.419 kr.

0 kr.

1.035.419 kr.

Værdi af fri bil Lamborghini

1.607.093 kr.

1.607.093 kr.

Værdi af fri sommerhus tilhørende H1 A/S

448.253 kr.

407.175 kr.

Værdi af fri sommerbolig tilhørende det spanske selskab

115.678 kr.

72.693 kr.

Aktieindkomst

Ikke-godkendte udgifter fratrukket i H1 A/S

119.171 kr.

94.546 kr.

119.171 kr.

2010

Personlig indkomst

Værdi af fri bil Ferrari

780.315 kr.

0 kr.

0 kr.

Værdi af fri bil Lamborghini

1.607.093 kr.

1.607.093 kr.

Værdi af fri sommerbolig tilhørende det spanske selskab

939.885 kr.

0 kr.

846.743 kr.

Aktieindkomst

Ikke-godkendte udgifter fratrukket i H1 A/S

23.584 kr.

6.113 kr.

23.584 kr.

 

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet H1 A/S, herefter selskabet.

Aktiekapitalen ejes 100 % af klageren, som er indtrådt som administrerende direktør den 30. december 2011 i stedet for ægtefællen JL, som har været administrerende direktør siden den 26. november 1986.

Selskabets hovedaktivitet fremgår ikke af årsregnskabet for 2009 og 2010. For 2007 var det oplyst, at selskabets hovedaktivitet var holding- og investeringsvirksomhed, af det nyligt indsendte årsregnskab for indkomståret 2011 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er holdingvirksomhed.

Selskabet beskæftiger gennemsnitligt 2 ansatte i 2009 og 2010 ifølge indsendte lønoplysninger klageren og dennes tidligere ægtefælle JL.

Selskabet har i 2009 og 2010 indberettet løn til klageren på henholdsvis 499.100 kr. og 402.280 kr.

For indkomståret 2009 er selvangivet en lejeindtægt på 168.000 kr. for udleje af selskabets bolig i Spanien. Selskabet har ingen omsætning eller ekstraordinære indtægter for indkomståret 2010.

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Selskabet har ifølge Central Registeret for Motorkøretøjer, herefter kaldet CRM, og ifølge selskabets regnskabsgrundlag ejet følgende biler i 2009 og 2010:

  • Audi A4
  • Ferrari
  • Lamborghini

SKAT forhøjede i afgørelse af 1. juni 2011 klagerens skattepligtige indkomst i 2007 og 2008 med værdi af fri bil for så vidt angik Ferrarien og Lamborghinien. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen ved kendelse af 18. december 2013 for så vidt angik rådigheden.

Landsskatteretten fandt der godtgjort, at formålet med købene af bilerne var med henblik på videresalg, men at det påhvilede klageren som hovedaktionær at godtgøre, at bilerne ikke var til rådighed for privat anvendelse. Denne bevisbyrde var ikke loftet, blandt andet henset til, at der ikke var lejeindtægter eller dokumenterede salgsbestræbelser, Ligesom de fremlagte kommissionsaftaler af 20. mart 2007 og 14. marts 2008 med G1 GmbH ikke fandtes at afskære klagerens rådighed over bilerne.

...

På G1 GmbH hjemmeside fremgår, at

”G1 GMBH – G1 GmbH er et selskab, stiftet for at kunne hjælpe danskere med at registrere et køretøj på tyske nummerplader uden registreringsafgift med kun 19 % moms.”

Ferrari

Ved SKATs gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for tidligere år er det konstateret, at selskabet har anskaffet en fabriksny personbil — Ferrari i marts 2007, købt hos G2 GmbH for 176.895 euro + tysk moms. G2 GmbH har købt bilen af G24 A/S for 175.495 euro. Det er tidligere oplyst, at personbilen er på tyske nummerplader (…Q1) og at personbilen er forsikret i Tyskland.

Der er indgået en kommissionsaftale med G1 GMBH den 20. marts 2007. Af aftalen fremgår, at G1 GMBH skal forestå salg og evt. udlejning, samt at selskabet eller personer i selskabet ikke har nogen forhåndsret over køretøjet.

Selskabet har på konto 3103 Forsikring (bilag 58 og 89) betalt forsikring på Ferrari for perioden 1. januar 2009 23. december 2009, hvor bilen er midlertidig afmeldt ifølge fakturer fra G1 GMBH. På samme konto er endvidere fratrukket udgift til vedligeholdelseskørsel, vaks og pleje, jf. faktura af 26. januar 2009 fra G1 GMBH samt tankning/vedligeholdelseskørsel, jf. faktura af 25. marts 2009.

Ifølge fremlagt kørselsregnskab for indkomståret 2009, underskrevet af WJ (ejer af G1 GMBH), fremgår det, at kilometerstanden primo var på 3.080 km. samt at der er kørt 1.059 km. i vedligeholdelseskørsel fordelt over 8 måneders hvorefter kilometerstanden ultimo er 4.139 km. (alene "garage movning" i januar, februar, marts og december) Det er ikke bilag vedrørende vedligeholdelseskørsel for Ferrarien i 2010.

Klagerens tidligere ægtefælle har oplyst, at bilen i 2010 har stået hos G1 GmbH. Han vidste ikke, om hjulene var taget af, eller hvorledes det forholdt sig.

Af vurderingsbrev fra G3, dateret den 31. december 2009, fremgår det, at bilen har kørt 4.100 km. og er vurderet til 120.000 euro på baggrund af fremlagte fotos.

Af brev af 24. maj 2013 fra Kreis Schleswig-Flensburg, Der Landret, til G1 GMBH, et det bekræftet, at Ferrarien ikke efter den 23. december 2009 er genindregistreret i Schleswig-Flensburg kredsen.

I mail af 29. september 2015 er det bekræftet af Kraftfahrt-Bundesamt, at bilen med det oplyste stelnummer og registreringsnummer ikke har været indregistreret i Tyskland i perioden fra den 22. december 2009 til den 28. juni 2012.

Af værkstedsregning af l. juli 2011 fra Tamsen ål G1 GMBH fremgår, at Ferrarien har fået skiftet olie, vinduesvisker m.m. Kilometerstanden anført til 4.961 km.

Ifølge selskabets årsregnskab/regnskabsmateriale for indkomstårene, er personbilen ikke solgt pr. status den 31. oktober 2010.

Motorcentret i Y1 har beregnet Ferrariens pris, hvis den havde været anskaffet her i landet og indregistreret i Danmark (parallelimporteret) til 5.102.097 kr. Der er taget udgangspunkt i selskabets købspris på 176.895 euro eksklusiv moms, tillagt en samlet importør- og forhandleravance på 9%.

I Landsskatterettens kendelse for 2008 og 2009 er nyvognsprisen beregnet til 4.655.131 kr. Forskellen i forhold til motorcenterets beregning er, at Landsskatteretten lagde til grund, at der i selskabets købspris var indeholdt 9 % i avance.

Lamborghini

Ved SKAT’s gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for tidligere år er det konstateret, at selskabet har anskaffet en fabriksny personbil Lamborghini i marts 2008 for 2.283.800 kr. fra G2 GmbH. G2 GmbH har købt bilen hos G4 i Danmark for 2.097.006 kr. + leveringsomkostninger på 3.730 i alt 2.100.736 kr. (eller 281.600 euro). Det er tidligere oplyst, at personbilen er på tyske nummerplader, og at personbilen er forsikret i Tyskland.

Selskabet har betalt forsikring på Lamborghini for perioden l. januar 2009 – 1. januar 2011, samt betalt for vedligeholdelseskørsel, jf. faktura af 26. januar 2009, 22. marts 2009 og 30. august 2010, samt vask og pleje (konto X).

Der er indgået en kommissionsaftale med G1 GMBH den 14. marts 2008. Af aftalen fremgår, at G1 GMBH skal forestå salg og evt. udlejning, samt at selskabet eller personer i selskabet ikke har nogen forhåndsret over køretøjet.

Der er fremlagt kørselsregnskaber fra G1 GMBH, hvor det fremgår, at bilens kilometerstand primo 2009 var på 2.315 km, samt at der alene har været tale om vedligeholdelseskørsel i 2009 med i alt 1.528 km. (med undtagelse af januar, februar, marts og december) og i 2010 med i alt 1.756 km., (med undtagelse af januar, februar og december), hvorefter kilometerstanden ultimo 2010 er på 5.599 km.

Af vurderingsbrev fra G3, dateret den 31. december 2009, fremgår, at bilen har kørt 3.800 km og på baggrund af fremlagte fotos vurderet til 190.000 euro. Ifølge kørselsregnskabet har bilen ultimo 2009 kørt 3.843 km.

Af kontrakt af 14. august 2009 mellem A og JL og tredjemand fremgår, at tredjemand er interesseret i at købe Lamborghinien for 200.000 euro.

I mail af 17. maj 2010 har klagerens tidligere ægtefælle JL forhørt sig hos G5, hvorvidt sælger har en køber til bilen, hvilket besvares benægtende. Der er fremlagt øvrige mails vedrørende salgsbestræbelser.

Ifølge selskabets årsregnskab/regnskabsmateriale for indkomstårene, er personbilen ikke solgt pr. status d. 31/10 201.

Motorcentret i Y1 har beregnet Lamborghiniens pris, hvis den havde været anskaffet her i landet og indregistreret i Danmark (parallelimporteret) til kr. 7.960.467. Der er taget udgangspunkt i et beløb på 282.605 euro (omregnet til 2.108.101 kr.) tillagt 9 % forhandleravance.

I Landsskatterettens kendelse for 2008 og 2009 er nyvognsprisen beregnet til 7.283.010 kr. Forskellen i forhold til motorcenterets i Y1 beregning er, at Landsskatteretten lagde til grund, at der i selskabets indkøbspris er indeholdt 9 % i avance.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med værdi af fri bil i 2009 og 2010 med henholdsvis 2.781.712 kr. og 2.666.595 kr.

SKAT har for så vidt angår beskatningen af Ferrarien og Lambourghinien henvist til punkt 4 i SKATs afgørelse af 4. juli 2013 vedrørende selskabet. Som begrundelse for forhøjelsen er under punkt 4 anført følgende:

”Værdi af fri bil er skattepligtig jfr. ligningslovens § 6, stk. l. Værdien af fri bil beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Heraf fremgår, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen og ikke med dens benyttelse. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Videre fremgår af bestemmelsen, at for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen.

Ferrari

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

    • at der ikke er ført et fyldestgørende kilometerregnskab, som dokumenterer en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bilen,
    • at det ikke er sandsynliggjort, at hovedaktionæren har været afskåret fra at benytte selskabets personbil til privat kørsel,
    • at en Ferrari ikke kan siges at være velegnet til erhvervsmæssig transport og derfor alene er anskaffet i hovedaktionærens interesse,
    • at det af revisor for tidligere år anførte omkring en påstået udlejning eller videresalg, ikke understøttes af foreliggende oplysninger, idet bilen hverken er udlejet i indkomstårene 2009 eller 2010 tillige med at det tidligere anførte omkring en eventuel kommissionsaftale med G1 GMBH i Tyskland ikke afskærer selskabet og dermed hovedaktionærens rådighed,
    • at selskabet har betalt forsikring på Ferrari og Lamborghini for perioden 1/1 2009 1/10 2010 ifølge indsendt bilag 58 og 89 for 2009 på hhv. kr. 51.789 og kr. 5.506 (se konto 3103 for 2009).

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den juridiske vejledning afsnit C,A.5.14.l., (tidligere Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

H1 A/S er ubestridt den reelle juridiske ejer af bilerne Ferrari fra marts 2007 og Lamborghini fra marts 2008. Dette understøttes af pengetransaktionerne/selskabets betalinger i forbindelse med anskaffelsen af de fabriksnye personbiler. Der henvises ti] faktiske forhold ovenfor i afsnit 4.1.

Af G1 GmbH’s herefter kaldet G1 GMBH) hjemmeside fremgår, at "Gennem aftalegrundlaget og medlemmet imellem er det meget tydeligt præciseret, af medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og af ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj”. At det tyske selskab er registreret i det tyske motorregister som proforma ejer af bilerne, kan således ikke lægges til grund.

Af kommissionsaftalerne med G1 GMBH fremgår, at "H1 A/S vil til enhver tid blive forelagt evt. bud på bilerne, og eventuelle udlejninger skal forhånd godkendes af H1 A/S."

At bilerne, som anført af selskab/rådgiver, er i kommission hos det tyske selskab, begrænser således ikke hovedaktionærens råderet. De af selskabet/rådgiver påberåbte omstændigheder udelukker ikke, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilerne privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalerne.

Der henvises til praksis på området gengivet i SKM2009.292.SR, SKM2009.293.SR og SKM 2009.314.SR, som omhandler spørgere, som vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen uanset stilstandsforsikring, opmagasinering og privat deponering af nummerplader stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen rent faktisk anvendes til kørsel.

Som det også fremgår af præmisserne for de nævnte Skatteråds afgørelser er der ved en stilstandsforsikring og en privat deponering af nummerplader alene tale om en selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder, hvorfor der ikke vil være begrænsninger i rådigheden over bilen, hvilket også gør sig gældende i nærværende sag.

Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilerne ikke har stået til rådighed til privat brug.

Advokaten anfører, at formodningen anses for afkræftet jfr. SKM2005.506.ØLR som omhandler en hovedaktionærs beskatning af et antal personbiler ejet af selskabet. Selskabets arbejdsområde bestod i institution for adfærdsvanskelige klienter med 11 ansatte, som anvendte bilerne i forbindelse med institutionens virke. Østre Landsret fandt på baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af værdi af frie biler. I nærværende sag har selskabet overhovedet ingen ansatte og allerede af den grund, kan afgørelsen ikke anvendes analog til denne sag.

Advokaten anfører, at Ferrarien og Lamborghinien sammen med den i G6 A/S indkøbte bil - Bentley - er indkøbt som investeringsobjekter og derfor af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren og henviser til SKM2010.859.LSR. Denne omhandler et selskabs franske ejendom, som udover at være anskaffet som investeringsobjekt også er udlejet. Der er indgået en aftale med lokal udlejer om udlejning, hvorfor råderetten for hovedaktionær var afkræftet. I nærværende sag er bilerne ikke dokumenteret udlejet. Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed til privat brug.

SKAT er opmærksom på, at direktøren og hovedaktionærens ægtefælle JL allerede er beskattet af fri bil af selskabets Audi, samt at han har ejet en række biler privat, som anført af advokaten. Det er dog SKATs opfattelse, at dette i sig selv ikke afkræfter formodningen for hovedaktionærens private råderet over selskabets liebhaver-biler.

Hvad angår det af advokat NM anførte og fremsendte omkring en afregistrering af Ferrari med reg. nr. …Q2 hos det tyske motorregister d. 22/12 2009, er der fortsat ikke fremlagt en udskrift fra det tyske motorkontor fra bilens 1. indregistrering og indtil d. 31/12 2010. En udskrift på bilens stelnr. fra det tyske motorregister vil dokumentere. at bilen ikke er blevet indregistreret med anden nummerplade d. 23/12 2009.

I mangel af denne udskrift og henset til at selskabet er den juridiske ejer af bilen og at selskabet bl.a. har betalt forsikring på bilen for 2009 og 2010, hvilket er understøttet i selskabets eget regnskabsgrundlag (bilag 58 og 89) fastholdes beskatningen af hovedaktionæren med værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Med udgangspunkt i den korrekte faktiske købspris på kr. 1.319.459 ekskl. tysk moms tillagt monteret fabriksudstyr kr. 38.250 i alt kr. 1.357.709 i udlandets har Motorcentret i Y1 beregnet Ferrariens pris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark, til kr. 5.102.097 ... mod tidligere kr. 4.353.281.

Ved parallelimport udgør mindstbeskatningsprisen: importprisen med tillæg af moms og 9 % avance. Ifølge registreringslovens § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2 skal avance på 9 % tillægges indkøbsprisen i udlandet uanset denne indeholder den udenlandske forhandlers avance. Afgiftsfrit eftermonteret udstyr er udstyr, der monteres her i landet efter afgiftsberigtigelse og registrering af køretøjet her i landet. At Ferrarien, som anført af advokat NM, skulle være indkøbt i Danmark, kan ikke lægges til grund. Ifølge foreliggende dokumentation er bilen indkøbt i Tyskland.

For indkomståret 2009 udgør beskatningsgrundlaget således kr. 5.102.097.

25 % af kr. 300.000

75.000

20 % af kr. 4.802.097

960.419

I alt

1.035.419

Værdi af fri bil for indkomståret 2009 udgør således kr. 1.035.419.

Fra og med indkomståret 2010 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af kr. 5.102.097 eller kr. 3.826.573.

25 % af kr. 300.000

 75.000

20 % af kr. 3.526.573

705.315

I alt

780.315

 

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 udgør således kr. 780.315.

Hovedaktionæren vil blive meddelt herom direkte fra SKAT jfr. skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Selskabet opfordres til i fremtiden at lønoplyse korrekt værdi af fri bil til hovedaktionæren. Der henvises til bestemmelserne om lønoplysning i skattekontrollovens § 7 C og indkomstregisterlovens § 3, nr. 4.

Lamborghini

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

  • at der ikke er ført et fyldestgørende kilometerregnskab, som dokumenterer en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bilen,
  • at det ikke er sandsynliggjort, at hovedaktionæren har været afskåret fra at benytte selskabets personbil til privat kørsel,
  • at en Lamborghini ikke kan siges at være velegnet til erhvervsmæssig transport og derfor alene er anskaffet i hovedaktionærens interesse,
  • at Lamborghinien bliver anskaffet og leveret i året for hovedaktionærens mands (direktørens) 50 års fødselsdag,
  • at det af revisor for tidligere år anførte omkring en påstået udlejning eller videresalg, ikke understøttes af foreliggende oplysninger, idet bilen hverken er udlejet i indkomstårene 2009 eller 2010 tillige med at det tidligere anførte omkring en eventuel kommissionsaftale med G1 GMBH i Tyskland ikke afskærer selskabet og dermed hovedaktionærens rådighed,
  • at selskabet hat betalt forsikring på Ferrari og Lamborghini for perioden 1/1 2009 1/10 2010 ifølge indsendt bilag 58 og 89 for 2009 på hhv. kr. 51.789 og kr. 5.506 (se konto 3103 for 2009).

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den juridiske vejledning afsnit C,A.5.14.1. (tidligere Ligningsvejledningens afsnit A,B.I.9,2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

H1 A/S er ubestridt den reelle juridiske ejer af bilerne Ferrari fra marts 2007 og Lamborghini fra marts 2008. Dette understøttes af pengetransaktionerne/selskabets betalinger i forbindelse med anskaffelsen af de fabriksnye personbiler. Der henvises til faktiske forhold ovenfor i afsnit 4.1.

Af G1 GmbH’s hjemmeside fremgår, at "Gennem aftalegrundlaget G1 GMBH og medlemmet imellem er det meget tydelig præciseret, at medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og at ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj. At det tyske selskab er registreret i det tyske motorregister som proforma ejer af bilerne, kan således ikke lægges til grund.

Af kommissionsaftalerne med G1 GMBH fremgår, at "H1 A/S til enhver tid blive forelagt bud på bilerne, og eventuelle udlejninger skal forhånds godkendes af H1 A/S.”

At bilerne, som anført af selskab/rådgiver, er i kommission hos det tyske selskab, begrænser således ikke hovedaktionærens råderet. De af selskabet/rådgiver påberåbte omstændigheder udelukker ikke, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilerne til privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalerne.

Der henvises til praksis på området i SKM2009.292.SR, SKN12009.293.SR og SKM 2009.314.SR, som omhandler spørgere, som vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen – uanset stilstandsforsikring, opmagasinering og privat deponering af nummerplader – stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen rent faktisk anvendes til kørsel.

Som det også fremgår af præmisserne for de nævnte Skatteråds afgørelser er der ved en stilstandsforsikring og en privat deponering af nummerplader alene tale om en selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder, hvorfor der ikke vil være begrænsninger i rådigheden over bilens hvilket også gør sig gældende i nærværende sag.

Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilerne ikke har stået til rådighed til privat brug.

Advokaten anfører, at formodningen anses for afkræftet jfr. SKM2005.506.ØLR, som omhandler en hovedaktionærs beskatning af et antal personbiler ejet af selskabet. Selskabets arbejdsområde bestod i institution for adfærdsvanskelige klienter med 11 ansatte, som anvendte bilerne i forbindelse med institutionens virke. Østre Landsret fandt på baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af værdi af frie biler. I nærværende sag har selskabet overhovedet ingen ansatte og allerede af den grund, kan afgørelsen ikke anvendes analog til denne sag.

Advokaten anfører, at Ferrarien og Lamborghinien sammen med den i G6 A/S indkøbte bil – Bentley – er indkøbt som investeringsobjekter og derfor af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren og henviser til SKM2010.859.LSR. Denne omhandler et selskabs franske ejendom, som udover at være anskaffet som investeringsobjekt også er udlejet. Der er indgået en aftale med lokal udlejer om udlejning hvorfor råderetten for hovedaktionær var afkræftet. I nærværende sag er bilerne ikke dokumenteret udlejet.

Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed til privat brug.

SKAT er opmærksom på, at direktøren og hovedaktionærens ægtefælle JL allerede er beskattet af fri bil af selskabets Audi, samt at han har ejet en række biler privat, som anført af advokaten. Det er dog SKATs opfattelse, at dette i sig selv ikke afkræfter formodningen for hovedaktionærens private råderet over selskabets liebhaver-biler.

Hvad angår det af advokat NM anførte og fremsendte omkring en afregistrering er der fortsat ikke fremlagt en udskrift fra det tyske motorkontor fra bilens 1. indregistrering og indtil d. 31/12 2010. En udskrift på bilens stelnr. fra det tyske motorregister vil dokumentere, at bilen ikke er blevet indregistreret med anden nummerplade d. 23/12 2009.

I mangel af denne udskrift og henset til at selskabet er den juridiske ejer af bilen og at selskabet bl.a. har betalt forsikring på bilen for 2009 og 2010, hvilket er understøttet i selskabets eget regnskabsgrundlag (bilag 58 og 89) fastholdes beskatningen af hovedaktionæren med værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der vine blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Personbilen er anskaffet i 2008 i Tyskland til en samlet pris på kr. 2.508.800.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af cn tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Med udgangspunkt i den faktiske købspris på kr. 2.108.101 eksl. tysk moms i udlandet, har Motorcenteret i Y1 beregnet Lamborghiniens pris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark til kr. 7.960.467 (se vedlagte kopi) mod tidligere kr. 9.478.736. At forhandleravancen på mindst 9 % skal tillægges ved beregningen, fremgår af registreringslovens § 8, stk. l, se også § 9 stk. 2.

Ved parallelimport udgør mindstebeskatningsprisen: importprisen med tillæg af moms og 9 % avance. Ifølge registreringslovens § 8, stk. 1 og 9, stk. 2 skal avance på 9 % tillægges indkøbsprisen i udlandet uanset denne indeholder den udenlandske forhandlers avance. At Lamborghinien, som anført af advokat NM, skulle være indkøbt i Danmark, kan ikke lægges til grund, Ifølge foreliggende dokumentation er bilen indkøbt i Tyskland.

For indkomstårene 2009 og 2010 udgør beskatningsgrundlaget således kr. 7.960.467.

25 % af kr. 300.000

    75.000

20 % af kr. 7.660.467

1.532.093

I alt

1.607.093

 

Værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010 udgør herefter kr. 1.607.093 for hvert af årene. (...)

For hovedaktionæren A vil værdi af frie biler for indkomstårene 2009 og 2010 udgøre henholdsvis kr. 2.642.512 (kr. 1.035.419 + 1.607.093) og kr. 2.387.408 (kr. 780.315 + kr. 1.607.093).

De af NM’s anførte kørebøger, består alene af en opgørelse, som skulle være udarbejdet af G1 GmbH, hvoraf fremgår år, måned, km-stand ved månedens begyndelse og slut, månedlig distance i km. og anledning for kørslen i bilerne — Ferrarien i 2009 og 2010 og Lamborghinien for 2009 underskrevet af enten WJ eller IW og en ulæselig signatur.

Af begges bilers månedsopgørelse for 2009 fremgår, at ingen af bilerne har været ude at køre i januar 2009. Ferrarien har kørt 0 km i februar 2009 og 1 km. i marts 2009. Lamborghinien har været ude at køre 1 km. i februar 2009 og 0 i marts 2009.

Dette til trods for at samme firma – G1 GMBH – har faktureret selskabet for kørsel i netop Ferrarien d. 26/1 2009 med 295 Euro og tankning/ kørsel d. 25/3 2009 med 297 Euro. Hvad angår Larnborghinien har G1 GMBH faktureret selskabet for kørsel i Lamborghinien d. 26/1 2009 med 295 Euro og tankning/kørsel d. 22/3 2009 med 438 Euro.

Herudover bemærkes, at månedsopgørelserne mangler oplysning om bestemmelsessteder med angivelse af adresser. Ligeledes bemærkes, at der ikke er ført et dagligt kørselsregnskab for begge biler for 2009 og 2010, idet opgørelserne alene er månedsopgørelser.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at de udarbejdede månedsopgørelser ikke kan lægges til grund.

At Ferrarien, som anført af NM, skulle være afmeldt d. 23/12 2009 ifølge indsendt brev fra Kreis SchleswigFlensburg, kan ikke lægges til grund. En erklæring fra en enkelt kreds i Tyskland – Schleswig-Flensburg (Der Landrat Strassenverkehrsbehörde) fortæller intet om bilens registrering i resten af Tyskland. Hertil kræves en erklæring/udskrift fra Tysklands centrale motorregister (Kraftfahrtbundesamt, KBA). I øvrigt bemærkes, at Selskabet fortsat ikke har redegjort for tidligere fratrukket og betalte autoforsikringer i Spanien – se omtale heraf under punkt l, konto 4231 hvoraf fremgår, at selskabet har betalt autoforsikringspræmier som bl.a. dækker perioden fra d. 24/4 2009 – d. 24/4 2010 samt d. 6/10 2009 – d. 6/10 2010 trods selskabet ikke har spanske biler.

Der er ikke med NM’s indsigelse af d. 14/6 2013 fremkommet nye oplysninger, der begrunder en ændring af SKATs opfattelse. Afgørelse er truffet i overensstemmelse med forslag til ændring af d. 30/4 2013."

...

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for sin hovedaktionær eller en ansat skal hovedaktionæren eller den ansatte beskattes af værdien heraf i medfør af ligningslovens § 16, stk. l, og dagældende § 16A, stk. 9, 1. pkt. (2009), stk. 6 (2010), (nu stk. 5). Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. dagældende § 16A, stk. 9, 2. pkt. henholdsvis stk. 6, 2. pkt.

Ferrari og Lamborghini

Selskabet har anskaffet to dyre sportsbilet. Bilerne har været indregistreret i Tyskland hos G1 GMBH i Y22-by, hvilket betyder, at klageren, som hovedaktionær i selskabet, på et hvilket som helst tidspunkt har kunnet køre over den dansk-tyske grænse og anvende bilerne til kørsel i Europa med undtagelse af Danmark i overensstemmelse med G1 GmbH’s formål.

Der ikke dokumenteret salgs- eller udlejningsbestræbelser fra G1 GmbH side. Bilerne er således heller ikke solgt eller udlejet i 2009 og 2010.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at bevisbyrden for at bilerne ikke har været til rådighed for klageren privat påhviler klageren.

Bevisbyrden er skærpet som følge af klagerens status af hovedaktionær.

Det er anset for godtgjort, at Ferrarien ifølge mail af 29. september 2015 fra Kraftfahrt-Bundesamt ikke har været indregistreret i Tyskland efter den 22. december 2009, ligesom der heller ikke har været afholdt udgifter til forsikring og vedligeholdelseskørsel i 2010 vedrørende bilen.

Klageren har således ikke kunnet råde over Ferrarien i 2010, jf. Skatterådets bindende svar, gengivet i SKM2009.292.SR., hvor Skatterådet fandt, at spørger var afskåret fra at råde over selskabets bil i den periode, hvor bilens nummerplader af aftaget og indleveret på motorkontoret.

Det forhold, at klageren i den private husstand råder over flere biler, findes ikke afgørende for vurderingen af om Ferrarien i 2009 og Lambourghinien i 2009 og 2010 har været til rådighed for klageren privat, jf. Byrettens dom, gengivet i SKM2015.345.BR, vedrørende beskatning af fri bil til rådighed for klagerens daværende ægtefælle, JL.

Der ikke fremlagt nogen aftale mellem selskabet og klageren, hvorefter klageren ikke må anvende bilerne til privat brug.

De fremlagte kommissionsaftaler af henholdsvis den 20. marts 2007 og den 14, marts 2008, herunder bestemmelsen om at klageren ikke har en "forhånds råderet", afskærer ikke effektivt klageren fra at råde over bilerne, jf. SKM2015.345.BR.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke har kunnet råde privat over Ferrarien i 2009 samt Lamborghinien i 2009 og 2010.

Værdien af fri bil til beskatning ansættes på baggrund af bilens nyvognspris, når bilen er under tre år på erhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.

Nyvognsprisen fastsættes i medfør af fast praksis, med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør, if. Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2006.763.LSR.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

SKAT har lagt de af Motorcenteret opgjorte nypriser til grund. Ved denne opgørelse er der taget udgangspunkt i den faktiske indkøbspris i Tyskland, tillagt forhandleravance, moms og registreringsafgift efter danske regler. Denne opgørelse af nyprisen kan tiltrædes, idet betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., om mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler, er uafhængig af en eventuel avance hos den udenlandske forhandler. Der henvises til Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2004,180.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ved import af biler kunne ske afgiftsberigtigelse på baggrund af en lavere pris end den anmeldte listepris, såfremt betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt., var opfyldt ved salg til bruger her i landet.

SKATs afgørelse vedrørende Ferrari stadfæstes således for 2009, mens forhøjelsen på 780.315 kr. i 2010 nedsættes til 0 kr.

SKATs afgørelse vedrørende Lamborghini stadfæstes i begge år.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet har erhvervet en ejendom i Spanien i 2007 – spansk skøde er underskrevet den 21. november 2007. Prisen er 690.000 euro + 48.300 euro i moms, svarende til 5.505.208 kr. i 2007.

Af skødet fremgår, at der er tale om en projektejendom beliggende: ejendomsnummer 39, Y2-adresse.

Af hjemmesiden for projektejendommen – Mail 1 – fremgår, at der er tale om golf-lejligheder med havudsigt i et 24 timers vagtsikret område med kun 10 minutters kørsel til den berømte Y3. Der findes to 18-hullers golfbaner, to udendørs swimmingpools og en indendørs swimmingpool tillige med et spa-område, bar og tennisbane.

Der er fremlagt en tilstandsrapport på spansk af 21. januar 2008, rekvirent G7, og en dansk oversættelse heraf. Det fremgår af rapporten, at byggeriet er afsluttet i 2007, og at efterarbejder stadig pågår. Konklusionen af rapporten er, at samtlige opregnede og definerede mangler i lejligheden bør gennemgås, samt at nogle af problemerne bor løses straks.

Disse er:

  • gennemgang af hældende tag for at finde frem til samtlige tegl, der mangler strygning; korrekt lægning af tegl,
  • forsvarlig forankring af smedejernsrækværk på terrasse,
  • gennemgang af lejlighedens installationer med henblik på at fastslå årsagen til lugtgener samt anvise en holdbar løsning,
  • løsning af de konstaterede fugtproblemer, hvoraf de mest alvorlige findes ved fordelingstrappen og i lejlighedens entré samt på overetagens terrasse bag klimaanlæggets udvendige aggregat

Det fremgår af referat af mode i ejerforeningen i Y4-by den 8. april 2010, at resultatet af en teknisk rapport om fejl og mangler er gennemgået, samt at udbyderen af lejlighederne, G8 SL, har til hensigt at reparere årsagerne til utætheder og dårlig lugt.

Der er endvidere fremlagt et udkast til en tilstandsrapport af 27. maj 2010 bestilt af klagerens ægtefælle JL. Det fremgår af udkast til rapport, at der forsat er fugtproblemer i opholds- og spisestue, samt i soveværelser; gennemtrængning afvand grundet dårlig tætning m.m., ligesom den større indendørs fugtighed skaber kondens, der danner grobund for svampeangreb, som misfarver væggene. Det største problem et anført til tætningen af terrasserne, hvor der hurtigst muligt skal foretages reparationer af de steder, hvor der trænger vand ind, for at undgå at skaderne forværres.

I mail af 15. august 2012 spørger A en person ved navn ME om arbejdet er færdig, og om lejligheden er blevet rengjort, idet de vil være i Spanien den 16. marts. Dette er bekræftet af LR, fra Y3.

SKAT har modtaget kopi af 1 stk. lejekontrakt. Af denne fremgår, at selskabet har indgået en lejeaftale underskrevet d. 22. januar 2009 for udlejning af ejendommen i 5 måneder for perioden l. februar 2009 – 1. juli 2009 til uafhængig tredje mand. Af lejeaftale fremgår endvidere, at den udlejede ejendom udlejes til 2.500 euro pr. måned, og at ejendommen er beliggende Y5-adresse — efterfølgende er dog modtaget en rettelse til beliggenheden, idet den udlejede ejendom reelt vedrører ejendoms nr. 39, Y2-adresse, som er selskabets ejendom.

Af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2009 et konto 4115 lejeindtægt kontrolleret fuldstændigt til grundbilag, hvilket gav SKAT anledning til følgende bemærkninger:

"Lejeindbetalingerne vedrørende den udlejede periode fra 1/2 2009 – 1/ 7 2009 er alle dokumenteret ved grundbilag. Grundbilag for denne periode består af indbetalingskvitteringer, hvoraf fremgår, at indbetalingerne er sket til F1-bank kontonr. X1. I selskabet er indbetalingerne bogført med kr. 18.750 månedligt for februar – juni 2009 således: krediteret/indtægtsført konto 4115 og debiteret/modposteret som indgået på konto 5840 F1-bank.

De resterende 4 posteringer mangler alle fyldestgørende grundbilag. Teksten på kontospecifikationen skulle angiveligt vedrøre leje for juli – oktober 2009 med kr. 18.750 månedligt og de er alle modposteret på selskabets konto 6994 mellemregning med G6 A/S, som ejes 100 % af hovedaktionærens ægtefælle/direktør JL. Der er dog ikke modtaget lejekontrakt for denne periode. Revisor har efterfølgende oplyst at disse efterposteringer alle er fejlagtige, idet lejeaftalen ophørte d. 30/6 2009 og lejemålet blev ikke genudlejet som følge af de mange problemer med vandskader og skimmelsvamp.

Selskabets lejeindtægter er derfor nedsat med 4 måneder á kr. 18.750 eller kr. 75.000.

Ifølge selskabets årsregnskab for indkomståret 2009 er ejendommen i afgang ultimo 2009 og tilgang under finansielle anlægsaktiver. Af bogføring fremgår af konto 5102 afgang i årets løb (grunde og bygninger) krediteres/afgangsføres kr. 5.783.909, som modposteres konto 5727 – spansk datterselskab, som igen bortkonteres/krediteres og flyttes over på konto 5341 – tilgang i årets løb med tekstangivelse tilgang spansk ejendom – alle posteringer er revisors efterposteringer. Efterfølgende er modtaget dokumentation for selskabets registrering af spansk datterselskab i Spanien, spanske selvangivelser for 2009 og 2010 hvoraf fremgår, at der ikke er selvangivet lejeindtægter, samt dokumentation for apportindskud af den spanske ejendom i det spanske helejet datterselskab ultimo oktober 2009.

På konto for brændstof (konto 3100) i selskabet er det konstateret, at der tankes brændstof i Spanien flere gange både i 2009 og 2010 på hovedaktionærernes benzinkort til G9. På samme benzinkort tankes også i nærheden af hovedaktionærernes private bopæl for både 2009 og 2010."

SKAT har ved afgørelse af 13. august 2013 for selskabet godkendt et tab på salg af ejendommen til det spanske datterselskab på 2.274.743 kr.

Salgsprisen var på 470.000 euro, svarende til 3.525.000 kr.

SKAT har ved afgørelse af 1. juni 2011 beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig i 2007 og 2008. Landsskatteretten nedsatte beskatningen til 0 kr. ved afgørelse af 18. december 2013 med følgende begrundelse:

"Landsskatteretten lægger til grund, at lejligheden tidligst har stået til rådighed for klageren fra november 2007, hvor skøde er underskrevet og License of first occupation, ifølge brev af 10. januar 2011 fra G7, er udstedt. Dette støttes af, at i hvert fald en del af møblerne købt i Spanien og møbler/udstyr købt Danmark er leveret på adressen primo december måned 2007.

I hvilket omfang klageren kan anses for at have rådighed over lejligheden i den efterfølgende periode, afhænger af i hvilket omfang lejligheden kan anses for at have været beboelig. jf. eksempelvis SKM2006.73.LSR., idet klageren ikke ved aftale har fraskrevet sig rådigheden over lejligheden, og idet den ikke i 2007 og 2008 har været udlejet til tredjemand. Der henvises til Landsskatterettens kendelse 19. november 2010, SKM2010.859.LSR.

Det anses for godtgjort med henvisning til mail af 18. december 2007 fra G8 SL til beboerne, samt brev af 10. januar 2011 fra G7, at lejligheden ikke er forbundet med el- og vandnettet før april 2008, hvilket er en forudsætning for at lejligheden kan anses for at være til rådighed for beboelse.

Den fremlagte rapport af 21. januar 2008 findes derudover at indeholde fejl og mangler ved lejligheden i et omfang, som gør, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til rådighed som bolig for klageren i 2008.

Der er herved også lagt vægt på, at mailkorrespondancen mellem JL og den spanske advokat i sommeren 2008, samt udkast til rapport fra 2010 dokumenterer, at årsagerne til blandt andet fugten i lejligheden ikke er udbedret i 2008.

På denne baggrund nedsættes forhøjelsen af værdi af fri sommerbolig med 578.047 kr. i 2007 og med 893.876 kr. i 2008."

JL har overdraget ejendommen til klageren som gave pr. 1. november 2011 efter at han har afstået sine aktier i selskabet G6 A/S til H1 A/S. Ejendommen er overdraget til 470.000 euro, svarende til 3.501.500 kr.

Den spanske ejendomsværdi i 2010 er på 355.915 euro, svarende 2.651.567 kr. ved kurs 7,45, mens den for 2015 er på 236.199 euro, eller 1.759.678 kr.

Der er fremlagt syns- og skønsrapport af 9. september 2015. Af rapporten fremgår følgende:

”(…)

...

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om efter gennemgang af sagens akter at vurdere hvorvidt de i rapporterne påviste svampeangreb, kan anses af bagatelagtig karakter eller af et omfang, hvor der er sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden.

Svar

Der er udarbejdet 2 rapporter (…)

Rapport 1 dateret 21.01.2008 spansk udgave – bilag 37 og dansk oversættelse bilag 38.

Den spanske rapport er alene med sort hvide fotos – som tidligere oplyst er der den 08.12.2015 modtaget ny rapport med farvefotos.

Rapport 2 omhandler den besigtigelse, der er gennemført 27. maj 2010 og er på spansk – bilag 41 og indeholder farvefotos. Den danske oversættelse fremgår af bilag 42.

Rapport 1 omtaler fugtproblemer:

Side 6: Der ses fugt – selv om det ikke har regnet for nyligt,

Side 8: I stuevæg, der vender ud mod det fri eller mod terrasse, ses fugtindtrængninger, der giver pletter som ligner små svampe.

Side 9: Fugt i entrévæg.

Side 10: Fugt – i gulv og loft i flere rum, nemlig de to soveværelser i underetagen og fordelergang og soveværelse i overetagen. Fugt på væg ved indvendig fordelingstrappe.

Foto på side 8 tilkendegiver vækst af skimmelsvamp og ligeledes tilkendegiver de to fotos på side 9 angreb af skimmelsvamp. Billedet på side 10 fra fordelingstrappen viser hvide udslag/vækst, der enten kan være saltudtrækninger eller vækst af skimmelsvamp.

Rapport 2: Bilag 41 den spanske rapport med plantegning og farvefotos. Den danske oversættelse fremgår af bilag 42.

Side 7: Der omtales fugt på dels lofter dels vægge de omtalte fugtproblemer er markeret på tegningen der findes på side 7.

Side 8: 3 fotos med teksten "fugtpletter i opholdsstue"

Side 9: 5 fotos med teksten "fugtpletter i spiseafdeling fugtpletter i skab idet ene soveværelse i nederste etage, fugtplettet i det andet soveværelse i nederste etage.

Side 10: Foto med tekst fugtpletter bag dør ind til værelse.

Fugtpletter på væggen i trapperummet. Mørke pletter efter vandindtrængning i loft over trappen i soveværelse i den øverste etage er der fugtpletter ved siden af udgangsdør til altan.

På siden er der en tegning øverste etage med markering af fugtpletter på loft og på vægge.

Side 11: En plantegning af tagetagen og 3 fotos med fugtproblemer i trapperum.

Side 26: Kælderetagen. I kælderen siver der fugt ind fra støttemurene ligesom der er kondens fra fugt.

På siden er der to fotos med teksten fugt i pulterrum.

Fotomaterialet i rapport 2 er af en kvalitet, som for syns og skønsmanden tilkendegiver omfattende fugt og skimmelsvampevækst – jf. fotos på side 8, 9, 11 og 12 – i lejligheden.

Omfanget af skimmelsvampevækst synes mere udpræget i rapport 2 end rapport 1.

Det er en kendt sag, at ny vækst af skimmelsvamp opstår på overflader i løbet af 5-8 dage under gunstige vækstbetingelser.

Omfang at skimmelsvampeangrcb inddeles i følgende grupper – jf. "Sundhedsstyrelsen, Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp – anbefaling for sundhedsfaglig rådgivning"

-  Bagatelagtig skimmelsvampevækst

Skimmelsvampevækst, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helbredspåvirkninger – f.eks. angreb i vådrum, hvor årsagen er brugerbetinget, mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med skimmelsvampevækst i sekundære rum og mindre områder med skimmelsvampevækst langs vindueskarme og -rammer.

-  Moderat fugt og skimmelsvampevækst

Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredsproblemer området mellem bagatelagtig og omfattende skimmelsvampevækst.

-  Omfattende fugt og skimmelsvampevækst

Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning arealer med/i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb det vil sige skimmelsvampevækst på mange/ store flader i størrelsesordenen m2 eller i ventilationskanaler.

De sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet i nedenstående tabel:

Bolig
Moderat og omfattende fugt/skimmelsvampevækst
Svær sygdom (lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma) relateret til fugt/ skimmelsvampe Ophør med brug af bolig
Andre helbredsproblemer relateret til fugt/skimmelsvampe Minimer brug af rum samt skærpet bolighygiejne*
Ingen helbredsproblemer       Skærpet bolighygiejne

 

            

*) Kan være acceptabelt i uger til få måneder

Med hensyn til sundhedsmæssig risiko Står det i Sundhedsstyrelsens publikation:

"Sundhedsrisiko:

Sundhedsrisiko er ikke et veldefineret lægeligt begreb. I almindelighed bruges ordet risiko om sandsynligheden for at en konkret udsættelse for noget sundhedsfarligt udløser helbredsproblemer. At der er en sundhedsrisiko ved udsættelse for fugt og skimmelsvampe betyder her, at fugt og skimmelsvampe med en vis sandsynlighed udløser helbredsskader."

Med baggrund i ovennævnte – bilag 41 og 42 – betragtes lejligheden som værende af sundhedsmæssig risici at benytte.

Spørgsmål 2

Vurderer skønsmanden, at der har været sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden bedes disse risici beskrevet Såfremt disse risici er anderledes for personer med lungeproblemer/ikke allergisk astrna bronchial, bedes dette præciseret.

Ja forudsat at vurderingen af billedmaterialet er korrekt vurderes det, at der er en sundhedsmæssig risici ved beboelse af lejligheden.

I sundhedsstyrelsens publikation står.

  • Der er fundet tilstrækkelig evidens for en sammenhæng mellem udsættelse for fugt og skimmelsvampevækst og:
  • Øvre luftvejssymptomer (irritation og tørhed af slimhinderne i øjne, næse og svælg samt tæthed i næsen)
  • Nedre luftvejssymptomer (hoste, hvæsende vejrtrækning astmatiske symptomer og åndenød) Luftvejsinfektioner
  • Udvikling af høfeber eller astma der er størst risiko for udvikling desto yngre personen er 
  • Forværring af eksisterende astma og høfeber

Her foruden kendes almene symptomer som hovedpine. svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. Kløe i huden og hududslæt.

I bilag 47 står.

"samlet konklusion

Patienten har formentlig en form for, ikke allergisk astma bronchiale, det fremprovokeres i de kolde måneder fugtige støvede omgivelser..."

Lejligheden er i de to rapporter beskrevet med våde områder, og ud fra billedmaterialet er det skønsmandens opfattelse, at der er tale om vækstområder af skimmelsvamp i m2 størrelsen. Aktiv voksende skimmelsvampevækstområder leverer store mængder skimmelsvampesporer til indeklimaet, der kan virke generende. Skulle fugten forsvinde vil de udtørrede skimmelsvampeområder levere biomasse til indeklimaet der ligeledes er generende. Hvorvidt der er yderligere risici, kan ikke afvises.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes ud fra de udarbejdede rapporter fra 2008 og 2010 mv. give en vurdering af hvorvidt boligen har været ubeboelig i 2009 og 2010.

Svar

Ja – skønsmanden vurderer, at det kan have været sundhedsskadeligt at bebo lejligheden og opfatter derfor lejligheden som værende ubeboelig i perioden 2009 og 2010.

En forudsætning for denne vurdering er at der ikke i perioden er gennemført affugtning, eliminering af fugtkilderne eller bekæmpelse/fjernelse af skimmelsvampevækstområder.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt der er indgået andet materiale end det fremlagte bilagsmateriale i besvarelsen af de stillede spørgsmål.

Svar

Nej – alene det fremlagte bilagsmateriale og den omtalte publikation."

Ifølge speciallægeerklæring af 20. maj 2008 skrevet af SU, Y6-Hospital, lider JL af en form for, ikke allergisk astma, der fremprovokeres i de kolde måneder, i fugtige og støvede omgivelser og ved virusinfektioner, Det anbefales, at klageren opholder sig i subtropiske omgivelser (Sydeuropa) i vinterhalvåret.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst i 2009 og 2010 er forhøjet med henholdsvis 563.931 kr. og 939.885 kr. med værdi af fri sommerbolig.

Som begrundelse for forhøjelsen på 448.253 kr. i 2009 har SKAT anført følgende:

"Værdi af fri sommerbolig er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16, stk. 1.

For hovedaktionærer skal værdien af sommerhuse der stilles til rådighed af selskabet behandles efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Det følger heraf, at hvis ikke sommerhuset er udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, beskattes hovedaktionæren af alle årets 52 uger. Beskatningen foretages med ½ % i ugerne 22-34 og med ¼ % resten af ugerne. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående med hovedaktionæren. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter l. og 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

At ejendommen, som påberåbt af advokat, skulle være ubeboelig, kan ikke lægges til grund. Ved vurderingen heraf er dels henset til, at ejendommen ubestridt har været udlejet i 5 måneder af 2009 til uafhængig tredje mand, hvilket med al tydelighed viser, at ejendommen ikke har været ubeboelig og dels har eventuelle reparationer og lignende ikke begrænset hovedaktionærens råderet. Af praksis på området kan henvises til SKM2011.262.VLR, hvor der ikke skulle ske nedsættelse af værdi af fri bolig for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket på grund af vedligeholdelser eller reparationer. Det fandtes ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerhuset faktisk benyttedes af hovedaktionæren. Beskatningen vil kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet.

Beregningsgrundlaget for værdi af fri sommerbolig er ejendomsværdien pr. 1/10 året for indkomståret – eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi – handelsværdien pr. 1/10 året for rådighedsåret.

I mangel af andet, anvendes den i årsregnskabet for indkomståret 2008 pr. d. 31/10 2008 aktiveret ejendomsværdi på kr. 5.783.909, som alt andet lige må afspejle handelsprisen (regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip) året for rådighedsåret.

For 2009 er indsendt 1 stk. lejekontrakt for perioden 1/2 2009 – 1/7 2009. Ligeledes er modtaget dokumentation for pengetransaktionerne for månederne februar 2009 – juni 2009 inkl. hvorfor værdien af fri sommerbolig nedsættes med denne periode, som svarer til 21 ½ uge ud af årets 52 ½ uger. At ejendommen skulle have været udlejet øvrige perioder i 2009 er udokumenteret og kan derfor ikke lægges til grund. Revisor har efterfølgende oplyst at ejendommen ikke har været udlejet efter 30/6 2009.

Det er nu dokumenteret, at ejendommen ultimo oktober 2009 er overdraget ved apportindskud til det af selskabet nyregistreret og helejet spanske datterselskab.

Værdien af fri sommerbolig til hovedaktionæren kan herefter opgøres til de resterende 23 uger i 2009 (4 uger i januar 2009 og 19 uger fra juli i oktober 2009).

Uge 1 – uge 5

%

= 5 uger á ¼ %   

= 1,25

Uge 27 – uge 34

%

= 8 uger á ½ %

= 4,00

Uge 35 – uge 44

%

= 10 uger á ¼ %

= 2,50

I alt for 2009

%

= 7,75

 

På baggrund af ovenstående kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren herefter opgøres til kr. 448.253 (kr. 5.783.909 * 7,75 %) jfr. ligningslovens § 16, stk. 5 for indkomståret 2009."

Som begrundelse for forhøjelsen på 115.678 kl. i 2009 og på 939.885 kr. i 2010 har SKAT anført følgende:

"Som hovedaktionær i H1 A/S har du råderet over det helejet spanske datterselskabs sommerbolig i Spanien, som blev overdraget koncerninternt fra det af dig dominerede selskab H1 A/S ultimo oktober 2009 til det helejet spanske datterselskab.

Af praksis på området kan henvises til SKM 2009.307.SR hvoraf fremgår, at hovedaktionæren var skattepligtig af fri sommerbolig i udlandet stillet til rådighed af et udenlandske selskab jfr. ligningslovens § 16.

Den ikke lønansatte hovedaktionær vil da være skattepligtig efter ligningslovens § 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5.

(…)

Selve beskatningsgrundlaget må, efter SKATS opfattelse, alt andet lige være H1 A/S’s indkøbspris i mangel af en offentlig vurdering året for. I modsat fald ville den koncerninterne handel kunne nedbringe beskatningsgrundlaget kunstigt ved skattetænkning til fordel for hovedaktionæren med deraf mindre beskatning af fri sommerbolig.

I mangel af andet, anvendes den i årsregnskabet for indkomståret 2008 pr. d. 31/10 2008 aktiveret ejendomsværdi på kr. 5.783.909, som alt andet lige må afspejle handelsprisen (regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip) året før rådighedsåret.

Værdien af fri sommerbolig til hovedaktionæren kan herefter opgøres til for perioden l. november 2009 – 31. december 2009.

Uge 45 – uge 53

%

= 8 uger á ¼ %

= 2,00

I alt for 2009

%

= 2,00

 

På baggrund af ovenstående kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren herefter opgøres til kr. 115.678 (kr. 5.783.909 * 2,00 %) jfr. § 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5 for indkomståret 2009.

...

For indkomståret 2010 kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren opgøres til kr. 939.885 (kr. 5.783.909 * 16,25 %) som svarer til rådighedsbeskatning af alle 52 uger i 2010 jfr. § 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5."

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godets værdi ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5. Dette følger af den dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9 (2009), stk. 6 (2010), nu stk. 5.

En ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses at have sommerboligen til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Selskabets spanske ejendom har været udlejet i fem måneder i 2009. Ophør af lejeaftalen er aftalt på tidspunktet for aftaleindgåelsen og skyldes dermed ikke fejl og mangler ved det lejede. De problemer med fugt og lugtgener som fremgår af tilstandsrapporten for 21. januar 2008 må dermed antages at være løst i et omfang, som har muliggjort udlejning. De fortsatte problemer med fugt som følger af tilstandsrapport af 27. maj 2010 ses ikke at have et større omfang end det som følger af tilstandsrapporten for 21. januar 2008.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet efter juni 2009 og frem til overdragelsen af ejendommen til det spanske datterselskab har forsøgt at udleje sommerboligen til tredjemand, eller dokumentation for at det spanske datterselskab har forsøgt at udleje ejendommen efter erhvervelsen heraf, men at dette har været umuliggjort grundet fugt m.m. i sommerboligen.

Tilstedeværelsen af skimmelsvamp kan efter Landsskatterettens opfattelse højest anses for moderat. Det følger af den fremlagte skønsrapport, at det er muligt at opholde sig i boligen, såfremt man holder en skærpet bolighygiejne. Klageren lider ifølge det oplyste ikke af nogen helbredsproblemer, som følge af fugt- eller skimmelsvamp.

Sommerboligen anses derfor at være til rådighed for klageren i 2009 og 2010, med undtagelse af perioden fra den l. februar – l. juli 2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § l, stk. l, nr. l, og dermed skattepligtig af hele sin indkomst, uanset om den hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Det forhold, at sommerboligen er overdraget til et spansk datterselskab i slutningen af 2009, medfører således ikke, at klageren ikke et skattepligtig af godet.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året for rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke et ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., (lov nr. 1340 2008).

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2 fremgår:

"Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

  1. Handelsværdien l. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

(...)

Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

  1. Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.
  2. Hvis prisindeks som nævnt i 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.
  3. Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for ansættelsen.
  4. Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi."

Af SKM2008.565.SKAT samt SKM2014.353.SKAT fremgår, at for lande der er omfattet af OECD-indekset, skal reguleringen af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat ske efter dette indeks, og herefter også beregning af værdi af fri sommerbolig, da SKAT ikke har godkendt, at den offentlige vurdering i Spanien kan sidestilles med den offentlige danske vurdering.

Det følger endvidere af ligningslovens § 16, stk. 5, l. pkt., at det er værdien pr. l. oktober i året før rådighedsåret, det vil sige værdien pr. l. oktober 2008 og værdien pr. 1. oktober 2009.

Den spanske ejendomsvurdering for 2010 og 2015 på omregnet 2.651.567 kr. og 1.759.678 kr. kan derfor ikke lægges til grund for beregningen.

Ifølge SKM2014.353.SKAT er OECD indekset i Spanien:

2005

2006

2007

2008

2009

2010

208,4

229,3

241,8

242,3

223,8

215,5

Selskabets faktiske anskaffelsessum, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 4, nr. l, i november 2007 var på 5.505.208 kr.

Når værdien fremføres til 2008 bliver resultatet:

242,3/241,8 x 5.505.208 kr.                     5.516.560 kr.

Det spanske datterselskabs anskaffelsessum pr. 27. september 2009 er af SKAT godkendt til 470.000 euro, eller 3.525.000 kr., jf. SKATs afgørelse af 13. august 2013 for H1 A/S, som herefter lægges til grund.

Når værdien tilbageføres til 2008 bliver resultatet:

242,3/223,8 x 3.525.000 kr.                     3.816.387 kr.

Herefter korrigeres der for den gennemsnitlige afstandsprocent mellem de offentlige danske vurderinger og de i Danmark realiserede handelspriser.

Afstandsprocenten er opgjort således:

Afstandsprocent                  2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Gns. pct.                             29      9       17     9        5       11    10     9

Handelsværdien året for rådighedsåret 2009 (jan.-okt.):

(5.516.560/105) x 1005.253.866 kr.

Handelsværdien året for rådighedsåret 2009 (nov.-dec.): (3.816.387/105) x 100 3.634.654 kr.

Handelsværdien året for rådighedsåret 2010 (3.525.000/111) x 100            3.175.676 kr.

Landsskatteretten finder ikke, at indeksering af de faktiske anskaffelsessummer medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi i 2008 og 2010, henset til ejedommens faktiske anskaffelsessum ultimo 2007 og ultimo 2009. Indekstallene samt anskaffelsessummen i 2009 lægges derfor til grund for beregningen.

Herefter kan beregningen af værdi af fri sommerbolig opgøres således:

l Ejet af H1 A/S 7,75 % x 5.253.866 kr.                                407.175 kr.

Ejet af det spanske datterselskab 2 % x 3.634.654 kr.             72.693 kr.

I alt 2009                                                                            479.868 kr.

  

I alt 2010       16,25 % x 3.525.000 kr.   572.813 kr.

1) Procentsats svarer til den af SKAT opgjorte.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse til de ovenfor beregnede beløb.

Værdi af fri sommerbolig beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4a, stk. 2.

Ikke godkendte udgifter fratrukket i H1 A/S

Faktiske oplysninger

SKAT har forhøjet selskabets indkomst i 2009 og 2010 med ikke godkendte omkostninger på henholdsvis 132.181 kr. og 23.584 kr., heraf er 119.171 kr. og 23.584 kr. anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren A.

Af sagens oplysninger i selskabets sag, punkt l, fremgår vedrørende de påklagede punkter følgende:

2009

Konto 3617 Mindre anskaffelser fratrukket i årsregnskab med kr. 16.373

(…)

15/6-09                      156 "G15"                                                9.000,00

Af grundbilag fremgår, at der indkøbes vaskemaskine og kondenstumbler samt en Micro. Selskabet er anmodet om at redegøre for den erhvervsmæssige televans.”

Selskabets revisor har oplyst, at udgifterne vedrører udlejningen af Y7-adresse (Y8-adresse). Af fakturaen er anført ”H1 A/S, Y9-adresse" samt levering onsdag mellem 10-14.

Hovedaktionærens søn PK, (født 1990), har haft adressen på Y10-adresse, siden den 11. juni 2009.

"Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700 Bilag 210 — af grundbilag fremgår, at faktura fra G10 vedrører bogføringsassistance for perioden 1/1 – 30/6 2009 og at fakturaen er stilet til det af hovedaktionærens mands dominerede selskab G6 A/S i alt kr. 15,625 inkl. moms. Modposten er hævet bank konto 5825."

Fakturaen er dateret den 9. september 2009.

For Landsskatteretten er fremlagt mail af 22. september 2015 fra selskabets revisor, som bekræfter, at fakturaen fejlagtigt er fratrukket i selskabet. Revisoren anfører videre:

"Men den ændre ikke på fradragsretten for revisorudgiften hos H1 A/S i 2009, det er således at det samlede årshonorar for bogføring og revision m.v. ikke skal være faktureret ved årets udgang, det kan afsætte som skyldig, for at være fradragsberettiget i indkomståret.

Så giver SKAT ikke H1 A/S fradrag for de kr. 15.525 Faktura 1480 så må vi anmode om at der afsætte skyldig revision skatteregnskabet 2009 for kr. 15.625.

I G6 A/S vil der så komme en ekstraomkostning på bogforingsassistance kr. 12.500 + moms kr. 3.125, så indkomsten for G6 A/S 2009 skal nedsættes med kr. 12.500, hertil skal der så ansøges om at få momsen retur.

Med hensyn til om der skal ske en beskatning hos A som maskeret udbytte, er jeg ikke enig i det, siden selskabet G6 A/S blev stiftet, har der være en handel/mellemregning med de to søsterselskabet (H1 A/S ejer i dag 100 % af G6 A/S), og efter selskabslovens bestemmelser er to søsterselskabers mellemregning ikke i strid med selskabslovgivningen og anses ikke som ulovlig mellemregning, derfor skal en eventuel ændring af faktura 1480 registreres over mellemregningen og ikke hos A som maskeret udbytte.

Et alternativ er at jeg skriver en kreditnota og fremsende en ny faktura med det korrekte navn, for der er ikke noget galt med opgavens art, vi stod for den løbende bogføring i alle G12 selskaber, også H1 A/S."

2010

Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskab med kr. 40.754,98

Dato                                   Bilag                       Tekst         Beløb            Bemærkninger

2/11-09

1/12-09

35

36

”G13 banken”

”G13 banken”

6.931,44

1.321,65

Bilag består alene af et bankontoudtog. Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

-do-

4/1-10

36

”G13 banken”

896,49

-do-

6/4-10

102

”G13 banken”

1.369,19

-do-

3/5-10

65

”G13 F X2”

955,36

Bilag består alene af BS-oversigt.

Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

1/6-10

90

”G13”

1.027,21

-do-

1/7-10

163

”G13 banken”

1.498,01

Bilag består alene af et løbende bankontoudtog.

Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler

2/8-10 

163

"G13 banken"

1.451,49 -do-

1/9-10 

164

"G13 banken"

761,81 -do-

1/10-10 

164

"G13 banken"

1.258,31 -do-

 

Selskabet er anmodet om at indsende fyldestgørende grundbilag for ovenstående manglende grundbilag i alt kr. 17.471."

SKATs afgørelse

Aktieindkomsten er forhøjet i 2009 og 2010 med henholdsvis 119.171 kr. og 23.584 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen er anført følgende:

"Som hovedaktionær anses du at have modtaget en maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1, som tillægges din aktieindkomst jfr. personskattelovens 4a, stk. 1, nr. 1. Der henvises til punkt 1 i vedhæftet kopi af brev tilsendt det af dig dominerede selskab — H1 A/S, som omhandler selskabets betaling af dels dine og din husstands private udgifter samt ukendte ikke dokumenterede udgifter."

Som begrundelse for forhøjelsen af de påklagede punkter er under punkt 1 i SKATs afgørelse for selskabet anført følgende:

"Konto 3617 Mindre anskaffelser fratrukket i årsregnskab med kr. 16.373

Revisor har i brev af 7/8 2012 og mail af 25/2 2013 til NM anført, at ledelsen ikke kan redegøre for den erhvervsmæssige relevans med hensyn til Sling pro og slingcatcher og videre anført at boxen er opsat i lejligheden Y11-adresse. Hvad angår selskabets indkøb af vaskemaskine, tørretumbler og microovn i juni 2009, har revisor alene anført at hvidevarerne skulle være opsat i selskabets andelslejlighed Y9-adresse.

At selskabet anskaffer vaskemaskine, tørretumbler og microovn til et kontor, hvor selskabets hovedaktivitet alene består af holding- og investeringsvirksomhed savner efter SKATs opfattelse en erhvervsmæssig begrundelse. Derimod er det nærliggende at antage, at anskaffelsen alene er begrundet i hovedaktionærens og dennes families interesse, når henses til at hovedaktionærens og direktørens søn PK flytter hjemmefra d. 3. juni 2009 (indflytter på 4. sal i samme opgang som selskabet har adresse på Y11-adresse).

I mangel af en redegørelse for den erhvervsmæssige relevans for selskabets indkøb af Slingbox pro, Slingcatcher, vaskemaskine, kondenstumbler og microovn kan fradrag ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med i alt kr. 13.998 jfr. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Beløbet anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren A jfr. Ligningslovens § 6A, stk. 2, nr. 1.

At hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse, som nu an fart af advokat NM er ikke fradragsberettiget for selskabet. Ved vurderingen heraf er henset til, at ejendommen Y8-adresse ejes af G14 ApS. nr. ...11 – et sambeskattet datterselskab til G6 A/S, som ejes af hovedaktionærens mand er – JL. Udgiften er således H1 A/S uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a. Dermed anses beløbet fortsat som en maskeret udlodning for hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. l.

Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700

Selskabets betaling af bogføringsassistance for G6 A/S kan ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med kr. 15.625, idet udgiften er selskabet uvedkommende og derfor ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet vil blive anset som en maskeret udlodning til hovedaktionæren A jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. l. Ligeledes anses beløbet som et skattepligtigt tilskud til G6 A/S jfr. bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og fradragsberettiget for G6 A/S jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvad angår det manglende moms fradrag i G6 A/S, som anført af advokat NM, henvises til G6 AS's sagsfremstilling punkt 4, hvor reguleringen fremgår.

2010

Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskabet med kr. 40.754,98

Kontoudtog er ikke fyldestgørende grundbilag. I mangel af fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, kan fradrag for telefon fratrukket med i alt kr. 17.471 ikke godkendes jfr. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a.

Ukendte ikke dokumenterede udgifter betalt af selskabet anses for en maskeret udlodning til hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. l. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab alt andet lige må være afholdt i hovedaktionærens interesse i kraft af denne dominerende indflydelse."

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes med visse undtagelser alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Dette følger af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. l.

Klageren er som ejet af selskabet omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Erhvervelsen af en vaskemaskine og kondenstumbler samt en Micro for i alt 9.000 kr., jf. bilag 156, falder tidsmæssigt sammen med det tidspunkt, hvor klagerens søn PK flytter ind på 4. sal i samme opgang som selskabet, hvorfor det er en nærliggende mulighed, at udgifterne er afholdt for at varetage klagerens private interesse. Klageren har ikke dokumenteret, at dette ikke er tilfældet. Det fremgår ikke af fakturaen vedrørende udgiften, at leveringsadressen er en anden end faktureringsadressen, som er selskabets adresse i Y9-adresse.

Såfremt hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse, som hævdet af selskabets repræsentant, er udgiften selskabet uvedkommende, da ejendommen Y8-adresse ikke er ejet af selskabet.

Idet der ikke er nogen sammenhæng mellem erhvervelsen af hvidevarerne og indtægtserhvervelsen i selskabet er der ikke fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, litra a. Beløbet anses som maskeret udlodning til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udgift til revisorhonorar for G6 A/S på 15.625 kr. er selskabet uvedkommende og er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A stk. l.

Bankkontoudtog, hvoraf udgift til "G13 banken" m.m. fremgår dokumenterer ikke, at det er tale om en udgift, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften på i alt 17.471 kr. er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. l.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

…”

I Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 2016 vedrørende H1 A/S er anført bl.a.:

“Klager:          H1 A/ S

Klage over: SKATs afgørelse af 4. juli 2013

Cvr-nr.:  …12

      

Klagepunkt  SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse

2009

Indkomsten er forhøjet med ikke godkendt

fradrag for udgift til G15, konto 3617, bilag 156

Indkomsten er forhøjet med ikke

godkendt fradrag for udgift

til revisorhonorar, konto 3640,

bilag 210

...

Indkomsten er forhøjet med ikke

godkendt fradrag for udgift bogført på konto 4803, bilag 9037

9.000 kr.  

15.625 kr.  

81.539 kr. 

0 kr

  0 kr.

9.000 kr.

15.625 kr.

81.539 kr.

2010

Indkomsten er forhøjet med ikke godkendt fradrag for telefonudgifter, konto 3620

17.471 kr. 

0 kr.  

17.471 kr.

 ...

Faktiske oplysninger

Selskabet H1 A/S, CVR-nr. ...12. herefter selskabet, er ejet af A, som indtrådte som administrerende direktør den 30. december 2011 i stedet for sin tidligere ægtefælle JL, som har været administrerende direktør siden den 26. november 1986.

Selskabets hovedaktivitet fremgår ikke af årsregnskabet for 2009 og 2010. For 2007 var det oplyst, at selskabets hovedaktivitet var holding- og investeringsvirksomhed. Af det nyligt indsendte årsregnskab for indkomståret 2011 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er holding-virksomhed.

Selskabet beskæftigede gennemsnitligt 2 ansatte klageren og dennes tidligere ægtefælle JL – i indkomstårene 2009 og 2010 ifølge indsendte lønoplysninger.

For indkomståret 2009 har selskabet selvangivet en lejeindtægt på 168.000 kr. Selskabet har ingen omsætning eller ekstraordinære indtægter for indkomståret 2010.

Selskabet er administrationsselskab for følgende sambeskattede datterselskaber for indkomstårene 2009 og 2010:

Omkostninger

Faktiske oplysninger

SKAT har forhøjet selskabets indkomst i 2009 og 2010 med ikke godkendte omkostninger på henholdsvis 132.181 kr. og 23.584 kr.

Følgende ændringer er påklaget:

2009

''Konto 3617 Mindre anskaffelser fratrukket i årsregnskab med kr.

16.373

15/6-09                      156                ”G15”

9.000,00

Af grundbilag fremgår, at der indkøbes vaskemaskine og kondenstumbler samt en Micro. Selskabet er anmodet om at redegøre for den erhvervsmæssige relevans."

Selskabets revisor har oplyst, at udgifterne vedrører udlejningen af Y7-adresse (Y8-adresse). Af fakturaen er anført "H1 A/S, Y9-adresse", som er selskabets adresse, samt levering onsdag mellem 10-14.

Hovedaktionærens søn PK, (født 1990), hat haft adressen på Y10-adresse, siden den 11. juni 2009.

Ejendommen Y8-adresse et ejet af G14 ApS, CVR. nr. ...11 et sambeskattet datterselskab til G6 A/S, som er ejet af hovedaktionærens mand – JL.

"Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700

Bilag 210 – af grundbilag fremgår, at faktura fra G10 vedrører bogforingsassistance for perioden 1/1 – 30/6 2009, og at fakturaen er stilet til det af hovedaktionærens mands dominerede selskab – G6 A/S i alt kr. 15.625 inkl. moms. Modposten er hævet bank – konto 5825."

Fakturaen er dateret den 9. september 2009.

For Landsskatteretten er fremlagt mail af 22. september 2015 fra selskabets revisor, som bekræfter, at fakturaen fejlagtigt er fratrukket i selskabet. Revisoren anfører videre:

"Men den ændre ikke på fradragsretten for revisorudgiften hos H1 A/S i 2009, det er således at det samlede årshonorar for bogføring og revision m.v. ikke skal være faktureret ved årets udgang, det kan afsætte som skyldig, for at være fradragsberettiget i indkomståret.

Så giver SKAT ikke H1 A/S fradrag for de kr. 15.525 Faktura 1480 så må vi anmode om at der afsætte skyldig revision skatteregnskabet 2009 for kr. 15.625. I G6 A/S vil der så komme en ekstraomkostning på bogforingsassistance kr. 12.500 + moms kr. 3.125, så indkomsten for G6 A/S 2009 skal nedsættes med kr. 12.500, hertil skal der så ansøges om at få momsen retur.

Med hensyn til om der skal ske en beskatning hos A som maskeret udbytte, er jeg ikke enig i det, siden selskabet G6 A/S blev stiftet, har der være en handel/mellemregning med de to søsterselskabet (H1 A/S ejer i dag 100 % af G6 A/S), og efter selskabslovens bestemmelser er to søsterselskabers mellemregning ikke i strid med selskabslovgivningen og anses ikke som ulovlig mellemregning, derfor skal en eventuel ændring af faktura 1480 registreres over mellemregningen og ikke hos A som maskeret udbytte.

Et alternativ er at jeg skriver en kreditnota og fremsende en ny faktura med det korrekte navn, for der er ikke noget galt med opgavens art, vi stod for den løbende bogføring i alle G12 selskaber, også H1 A/S."

...

2010

”Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskabet med kr. 40.754,98 Følgende posteringer gav anledning til bemærkninger:

Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskab med kr. 40.754,98           

Dato 

Bilag 

Tekst 

Beløb 

Bemærkninger

2/11-09

1/12-09

35 

36 

”G13 banken”

”G13 banken”

6.931,44 

1.321,65

Bilag består alene af et bankontoudtog. Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

-do-

4/1-10

36 

”G13 banken”

896,49

-do-

6/4-10

102 

”G13 banken”

1.369,19

-do-

3/5-10

65

955,36

Bilag består alene af BS-oversigt. Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler

1/6-10

90

”G13”

1.027,21

-do-

1/7-10

2/8-10

163

163

”G13”

1.498,01

1.451,49

Bilag består alene af et løbende bankontoudtog.

Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

1/9-10

164

”G13”

761,81

-do-

1/10-10

164 

”G13 banken” 

1.258,31 

-do-

Selskabet er anmodet om at indsende fyldestgørende grundbilag for ovenstående manglende grundbilag i alt kr. 17.471."

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er i 2009 og 2010 forhøjet med ikke godkendte omkostninger på henholdsvis 132.181 kr. og 23.584 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen af de påklagede punkter er under punkt 1 i SKATs afgørelse anført følgende:

"Konto 3417 Mindre anskaffelser i årsregnskab med kr. 16.373

Revisor har i brev af 7/8 2012 og mail af 25/2 2013 til NM anført, at ledelsen ikke kan redegøre for den erhvervsmæssige relevans med hensyn til Sling pro og slingcatcher og videre anført at boxen er opsat i lejligheden Y11-adresse. Hvad angår selskabets indkøb af vaskemaskine, tørretumbler og microovn i juni 2009, har revisor alene anført at hvidevarerne skulle være opsat i selskabets andelslejlighed Y9-adresse.

At selskabet anskaffer vaskemaskine, tørretumbler og microovn til et kontor, hvor selskabets hovedaktivitet alene består af holding- og investeringsvirksomhed savner efter SKATs opfattelse en erhvervsmæssig begrundelse. Derimod er det nærliggende at antage, at anskaffelsen alene er begrundet i hovedaktionærens og dennes families interesse, når henses til at hovedaktionærens og direktørens søn PK flytter hjemmefra d. 3. juni 2009 (indflytter på 4. sal i samme opgang som selskabet har adresse på Y11-adresse).

I mangel af en redegørelse for den erhvervsmæssige relevans for selskabets indkøb af Slingbox pro, Slingcatcher, vaskemaskine, kondenstumbler og microovn kan fradrag ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med i alt kr. 13.998 jfr. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Beløbet anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren A jfr. Ligningslovens § 6A, stk. 2, nr. 1.

At hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse, som nu an fart af advokat NM er ikke fradragsberettiget for selskabet. Ved vurderingen heraf er henset til, at ejendommen Y8-adresse ejes af G14 ApS. nr. ...11 – et sambeskattet datterselskab til G6 A/S, som ejes af hovedaktionærens mand er – JL. Udgiften er således H1 A/S uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a. Dermed anses beløbet fortsat som en maskeret udlodning for hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. l.

Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700

Selskabets betaling af bogføringsassistance for G6 A/S kan ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med kr. 15.625, idet udgiften er selskabet uvedkommende og derfor ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet vil blive anset som en maskeret udlodning til hovedaktionæren A jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. l. Ligeledes anses beløbet som et skattepligtigt tilskud til G6 A/S jfr. bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og fradragsberettiget for G6 A/S jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvad angår det manglende moms fradrag i G6 A/S, som anført af advokat NM, henvises til G6 A/S's sagsfremstilling punkt 4, hvor reguleringen fremgår.

2010

Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskabet med kr. 40.754,98 Kontoudtog er ikke fyldestgørende grundbilag. I mangel af fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, kan fradrag for telefon fratrukket med i alt kr. 17.471 ikke godkendes jfr. statsskattelovens § 6, stk. l, litra a.

Ukendte ikke dokumenterede udgifter betalt af selskabet anses for en maskeret udlodning til hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. l. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab alt andet lige må være afholdt i hovedaktionærens interesse i kraft af denne dominerende indflydelse.

...

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6.

Det følger af bogføringslovens §§ 4, stk. 2 og 9, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 648 2006) at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag, samt at bilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at dokumenterer registreringens rigtighed.

Erhvervelsen af hårde hvidevarer for 9.000 kr., bilag 156, falder tidsmæssigt sammen med det tidspunkt, hvor hovedaktionærens og direktørens søn PK flytter ind på 4. sal i samme opgang som selskabet, hvorfor det er en nærliggende mulighed, at udgifterne et afholdt for at varetage private interesser.

Selskabet har ikke dokumenteret, at dette ikke er tilfældet. Det fremgår ikke af fakturaen vedrørende udgiften, at leveringsadressen er en anden end faktureringsadressen, som er selskabets adresse i Y9-adresse.

Såfremt hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse, som hævdet af selskabets repræsentant er udgiften selskabet uvedkommendes da ejendommen Y8-adresse ikke er ejet af selskabet.

Der et herefter ikke fradrag efter statsskattelovens § 6. Beløbet anses som maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udgift til revisorhonorar for G6 A/S på 15.625 kr. er selskabet uvedkommende og er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det følger af SKATs afgørelse, at SKAT har anset beløbet for fradragsberettiget hos G6 A/S i medfør af statsskattelovens § 6.

Bankkontoudtog, hvoraf udgift til 'G13 banken" m.m. fremgår, dokumenter ikke, at der er tale om en udgift, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften på i alt 17.471 kr. er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt, hvorefter selskabets skattepligtige indkomst er forhøjet med 114.644 kr., hvoraf 33.105 kr. anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren, A.

…”

A har forklaret bl.a., at hun og JL blev gift i 1987. De blev skilt i 2012 pga. skatteproblemer. De lever dog fortsat sammen.

Hun er uddannet kontorassistent i en kommune og aldrig har haft med bogholderi at gøre. Hun arbejdede som kontorassistent, indtil hun JL fik børn. De har 4 børn. Hun blev hjemmegående, da de fik deres første barn, som i dag er 30 år gammel.

H1 A/S blev stiftet i 1986. Dengang ejede JL alle aktierne. Selskabet drev oprindeligt malervirksomhed, men siden blev det et holdingselskab. Da selskabet drev malervirksomhed, var der ansatte, og der var også nogen ansat til at passe kontoret. Da malervirksomheden ophørte, og selskabet overgik til at drive holding-virksomhed, var der ingen ansatte ud over JL.

Hun blev eneaktionær for lang tid siden. Hun husker ikke nærmere hvornår. Hun har på intet tidspunkt haft noget at gøre med selskabets daglige drift – heller ikke bogholderiet. JL har stået for alt vedrørende selskabet, herunder også den daglige drift. Dog har JL forelagt forskellige idéer for hende. Nogle idéer var gode, og nogle var dårlige. Hun har haft tiltro til, at det var gode idéer.

Hun har fået udbetalt penge fra selskabet i 2009 og 2010. Dette var til at leve for. Hun har ikke udført arbejde for selskabet. Hun har ikke været involveret i, hvad selskabet har tjent penge på. Hun kan ikke sige, hvad der har været henholdsvis gode og dårlige investeringer.

På et tidspunkt hørte hun om to biler af mærkerne Ferrari og Lamborghini. Det kan godt have været i 2006. Hun fik at vide, at bilerne var købt i investeringsøjemed, og at de skulle lejes ud. Hun vidste ikke, hvordan bilerne var indregistreret. Hun har aldrig set eller kørt i bilerne. Hun har heller aldrig set kommissionsaftalerne eller hørt om indholdet af aftalerne. Hun var ikke involveret i den som bilag 22 fremlagte forretningsplan for biludlejning. Hun kender slet ikke til G16 og G1 GmbH. Hun ved ikke, hvorfor hun sammen med JL er anført som sælger af Lamborghinien i den som bilag 28 fremlagte kontrakt af 14. august 2009. Forevist mailkorrespondancen fra august 2015 (bilag 32), forklarede hun, at hun ikke ved, om JL bror har været involveret i virksomheden.

Selskabet købte lejligheden i Spanien i 2007 med henblik på udlejning. Det lykkedes imidlertid aldrig at udleje lejligheden, da lejligheden var angrebet af svamp. Det var et dårligt byggeri. De kiggede på lejligheden, inden de købte den. Hun har således set lejligheden i forbindelse med købet, men ikke efterfølgende. JL har stået for alt vedrørende lejligheden. Hun har ikke været involveret i istandsættelsen. Hun kender heller ikke noget til, at lejligheden skulle være udlejet til eller forsøgt udlejet til LM. Man er stadig ved at renovere lejligheden. Hun har været i Spanien efter 2007, men har ikke på noget tidspunkt boet i lejligheden – heller i 2009 og 2010. Hun og JL har boet hos venner, når de har været i Spanien. Hun husker ikke, om hun og JL har været i Spanien med alle 4 børn. De har på et tidspunkt lejet en lejlighed et andet sted. Dengang var de vist afsted alle 6. Hun husker ikke hvornår, men det er i hvert fald 12 år siden. De har haft en gammel bil stående hos G17 i lufthavnen i Y17-by. Denne bil har de benyttet dernede. Hun ved ikke, om selskabet har ejet andre lejligheder i udlandet. Hun ved ikke, hvor hvorfor lejligheden i Spanien blev overført fra holdingselskabet til G6 A/S. Hun ejer lejligheden i dag. Hun husker ikke baggrunden for, at JL pr. 1. november 2011 overdrog lejligheden som gave til hende. Hun har ikke set eller beskæftiget sig med de skønsrapporter, der er fremlagt under sagen. Hun husker ikke noget om, at hun den 15. august 2012 skulle have skrevet en mail til en person ved navn ME, om arbejdet var færdigt, og om lejligheden var blevet gengjort, idet de ville være i Spanien den 16. marts. De har ikke været i lejligheden overhovedet. De har boet hos venner. Hun har ikke været involveret i de møbelindkøb, som bilag J og K vedrører. Hun var ikke heller involveret i køb af en markise eller i vedligehold af lejligheden (bilag P). Forevist kontoudtrækket af 2009 (bilag X) forklarede hun, at dette var en privat konto, de havde i Spanien.

Forevist fotografierne af lejligheden i bilag G, s. 9, 12 og 16, forklarede hun, at hun ikke kender til tøjet, billeder, sengetøjet, blomsterne, tandbørsterne eller parfumerne.

Adresserne Y8-adresse, Y18-adresse og Y7-adresse siger hende ingenting.

Hun tror, at Y9-adresse, var en andelsbolig, men hun er ikke sikker. Hun husker ikke, hvor stor lejligheden var, og hun har aldrig været der. Hun kender ikke OM og ved ikke, om han har lejet boligen. Hun har ikke haft noget at gøre med hårde hvidevarer. Hendes søn og datter flyttede på et tidspunkt ind på 4 sal på Y11-adresse. De købte hver deres andel. Der boede andre personer på 1.-3. sal. Dem havde de ikke noget med at gøre.

LM har forklarede bl.a., at indholdet af hans mail af 21. maj 2019 (bilag 100) til dels er rigtigt. Det er rigtigt, at han aldrig flyttede ind i lejemålet, men han har efter at have efterset sin konto opdaget, at han overførte 2 gange 2.500 euro til udlejer tilbage i maj og juni 2009. Han så lejligheden, inden han underskrev lejekontrakten, og dengang var lejligheden nymalet. Der var herefter bøvl med lejemålet, som var angrebet af svamp. Dette kunne udlejer godt se. Lejemålet blev renoveret og malet på ny, og så skulle det have været i orden. De troede, at problemet var løst. Det viste sig imidlertid, at svampeproblemet var så omfattende, at lejligheden var ubeboelig.

Han kunne derfor ikke flytte ind. Han fik sine 2 gange 2.500 euro tilbage fra JL. Han kan have fået dem kontakt. De er i hvert fald ikke blev overført til hans konto.

Lejeaftalen kom i stand gennem vidnets og JL’s fælles revisor, JS. Vidnet har selv en lejlighed i Y25-by, som han lejer ud. Revisoren har flere gange lånt vidnets lejlighed i Y25-by, som ligger 500 km fra solkysten. På den måde kom det i stand, at vidnet skulle leje JL’s lejlighed. Han kendte ikke JL på forhånd. Vidnet har også et hus i Y25-by, og han havde fået et godt tilbud fra en, som gerne ville leje huset. Derfor ville vidnet prøve at leje JL’s lejlighed. Det var meningen, at han skulle have lejet lejligheden i 5 måneder. Det var vist revisor, som var nået frem til en husleje på 2.500 euro. Huslejen var inkl. forbrug af el og vand mv. samt parkering. Han skulle været flyttet ind i februar 2009. Da der var bøvl med lejemålet, blev indflytningen udskudt til maj 2009. Han tog fra Y25-by til solkysten omkring slutningen af maj og kunne se, at lejligheden slet ikke var i orden. Han fik at vide, at det ville blive ordnet. Der lugtede dårligt i lejligheden, og den skulle totalrenoveres. Han betalt alligevel lejen for juni 2009, da han ikke ville misligholde lejekontrakten, og da han regnede med at få pengene tilbage.

Forevist det som bilag X fremlagte kontoudtræk for 2009 har vidnet forklaret, at han ikke kender noget til de tre kontante indsættelser på hver 2.500 euro. Han husker ikke at have foretaget indsættelserne, men det ligger jo 10 år tilbage.

JL har forklaret bl.a., at han er uddannet maler og havde eget malerfirma fra den 12. april 1985. Han har endvidere handlet med ejendomme, motorcykler mv. og haft hotel og kro på Y12. Han har patent på nogle vinduesbeslag i USA. Han er for tiden ved at lave et sted for personer med multihandicap og deres familier. Han elsker at handle og bygge. Han er ikke god til at holde fast i sine idéer. Det meste af det, han har kastet sig over, er gået godt. Han og A har ikke tjent de store penge, men de har haft deres frihed, og det har været vigtigt for dem.

H1 A/S blev stiftet som et malerfirma i 1986. I hele den periode, hvor selskabet drev malervirksomhed, var der 10-25 ansatte. Selskabet havde også hovedentrepriser og opførte bl.a. de første taglejligheder tilbage i 1999. Selskabet ejede på et tidspunkt også 25 procent af G29, som de solgte til G18. Selskabet ophørte med at drive malervirksomhed i 2004. De gik herefter over til at sælge ejendomme og reducerede antallet af ansatte til 2. Selskabet hyrede underentreprenører til at udføre arbejde. Det var ham, som kørte rundt og lavede alt, som havde at gøre med forretningen.

A passede børnene og hjemmet, og hun har aldrig udført noget arbejde for firmaet. Hun har dog ved med i mange drøftelser af forretningsmæssig karakter. A har aldrig bogført for firmaet. Han har heller aldrig bogført for firmaet. Indtil 2007 havde de en bogholder ansat. Herefter har revisor JS stået for bogføringen. De har bare afleveret bilagene til JS.

Han og A blev skilt i 2012, fordi de blev jagtet af SKAT. Han føler sig forfulgt af skattevæsenet. Folketingets Ombudsmand har givet har medhold i, at SKAT har opført sig forkert. MB har også sagt, at det, som SKAT har gjort, er forkert. Han er blevet truet af en medarbejder hos SKAT i 2011. Han og A flyttede på et tidspunkt ud af landet, og han har prøvet at få hjælp hos Menneskerettighedsdomstolen.

Han kan godt lide pæne hverdagsbiler. Biler af mærket Ferrari og Lamborghini er ikke noget, han går op i. Han har været til to biludstillinger i sit liv, senest i 1993.

I 2006 købte han en Ferrari, fordi revisor JS havde sagt, at det var en god forretning. Vidnet ville lave en god forretning. Man kunne gøre alt i 2006. Han så bare en god forretningsmulighed.

Forevist forretningsplan for biludlejning dateret 2. januar 2007 (bilag 22) har han forklaret, at han kan genkende planen. Han har altid udarbejdet forretningsplaner for alle sine aktiviteter. Dette gælder dog ikke for lejligheden i Spanien. Når har bliver spurgt, om han vil lave en forretning, har han jo ikke allerede udarbejdet en forretningsplan. Han udarbejder først en forretningsplan, når han skal låne penge.

Han og NO skrev forretningsplanen vedrørende bilerne. NO er afgået ved døden. Det var NO, der udarbejdede årsbudgettet. De forventede, at bilen kunne udlejes 6 måneder om året. De forventede periodevis udlejning i nogle uger ad gangen. De havde skrevet, at kunden skulle stille sikkerhed på mindst halvdelen af bilens værdi, men dette beløb viste sig at være for højt. De havde håbet, at man kunne stille en bankgaranti på halvdelen af bilens værdi. I 2005 og 2006 kunne man jo gå ind og låne en million på sit glatte ansigt. De troede, at man sagtens kunne købe en garanti svarende til halvdelen af bilens værdi. De gik dog ned på et specifikt beløb. De havde ikke chauffører ansat, selv om der stod, at bilen kunne lejes med og uden chauffør. Det var meningen, at det skulle være ligesom limousinekørsel.

De var inspireret af valutabilerne, som blandt andre udenlandske fodboldspillere kørte rundt i i Danmark. Han havde hørt, at det var en god forretning.

Han gik imidlertid en anden vej end valutabilerne, og derfor lavede han den fremlagte forretningsplan. De gik ud af landet, således at bilerne stod i udlandet. Han investerede bare i bilerne, og G1 GmbH skulle stå for al markedsføring. Som det fremgår af forretningsplanen, regnede han med en provision til G1 GmbH på 125.000 kr. svarende til 33 procent. Om posten ”Salg af slutseddel” har han forklaret, at man kan få 20-40.000 euro for en slutseddel, da kunden så slipper for at vente på levering. Man kan ikke bare gå ind og købe en Ferrari.

Forevist kommissionsaftale indgået mellem H1 A/S og G1 GmbH den 20. marts 2007 har han forklaret, at NO skrev teksten. Kommissionsgebyret endte med kun at blive 10 procent. Han må have været heldig, når kommissionen blev så lav. Det kan skyldes mange ting, at kommissionsgebyret endte med kun at blive 10 procent. Han husker det ikke. WJ skulle stadig stå for markedsføringen. WJ lavede i forvejen markedsføring for G33. WJ’s bror stod bag G33. WJ har nok ikke set forretningsplanen, hvor der stod, at de ville betale 33 procent i kommission.

Det var G19 i Y13-by, som foreslog ham at kontakte WJ. Revisoren nævnte også WJ. Han kan muligvis have mødt WJ i Y13-by. Han mødtes i hvert fald med WJ, da de underskrev kommissionsaftalen. Der var vist ikke den store forhandling om kommissionsaftalen.

Han husker ikke nogen forhandling. Han stolede på WJ, som havde et godt navn.

Om kommissionsaftalens s. 2, linje 1, hvor følgende er anført ”H1 A/S eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet”, har han forklaret, at H1 A/S ikke skulle kunne komme og køre i bilen, hvis den ikke var udlejet. Det var sådan, han forstod sætningen.

Det fremgår af kommissionsaftalen, at H1 A/S skulle give tilladelse til enhver udlejning og ethvert salg af bilen. Dette var en sikkerhedsventil.

Han købte Ferrari’en hos forhandleren, og det var denne slutseddel, som WJ overtog. Det er han helt sikker på. Man kan slet ikke købe en Ferrari, hvis man ikke har en i forvejen.

G2 GmbH var ejer af bilen. Han ved ikke, hvordan de gjorde det. G1 GmbH var en del af G16-gruppen. Han har ikke tænkt over, at det ene tyske selskab betalte for bilen, mens det andet det tyske selskab blev registreret som ejer. G1 GmbH ejede bilen. I H1 A/S årsrapport var bilen medtaget under anlægsaktiver.

Adspurgt af retsformanden hvorfor bilen var medtaget under posten anlægsaktiver og ikke tilgodehavender, når vidnet har forklaret, at selskabet solgte bilen, har han forklaret, at selskabet havde penge til gode i Tyskland, og at han ikke ved, hvorfor bilen er bogført som et anlægsaktiv, selv om han har forklaret, at selskabet ikke var ejer af bilen.

H1 A/S havde dog fortsat retten til bilerne. Det var derfor WJ, som måtte skrive under på salget, hvorefter H1 A/S fik pengene.

Der blev ikke udarbejdet andre dokumenter end kommissionsaftalen med G1 GmbH. Der blev ikke udarbejdet et gældsbrev eller lignende. Han havde med god grund tillid til G16.

Han måtte betale nogle ekstraregninger til WJ. Der var også nogle fakturaer for ”maintenance driving”, som han måtte betale. Der er betalt for flere ”maintenance drivings” end dem, der er fremlagt bilag for. Der er mellemregnet vedrørende nogle af kørslerne. Der er også betalt for et yderligere antal ”maintenance drivings” i forbindelse med slutafregningen i 2014. Denne dokumentation er ikke fremlagt under sagen, da der først er afregnet i 2014 i forbindelse med salget af bilen.

Om den som bilag A fremlagte faktura af 26. juni 2007 har han forklaret, at det er rigtigt, at den er udstedt til ham. De gav Ferrari’en et 10.000 km-service, selv om den på daværende tidspunkt havde kørt langt mindre, hvilket fremgår af den som bilag 97 fremlagte faktura af 26. juni 2019, hvor det fremgår, at km-standen kun var 71. Baggrunden for den meget tidlige 10.000 km-service var, at han tænkte, at Ferrari’en ville komme til at køre meget langt, hvis der f.eks. kom en kunde og kørte til Marokko i bilen. Servicet blev udført for ikke at risikere, at Ferrari’en kom til at køre mere end 10.000 km uden at få udført service. Dette var for at sikre, at der var garanti på bilen, hvis en lejer kørte meget langt. Det er derfor ikke rigtigt, når Ferrari har skrevet i bilag A, at bilen havde kørt 9.458 km. Vidnet forklarede samtidig, at man ikke kan sidde i en Ferrari i 10.000 km uden at få ondt i røven. Man kan heller ikke køre fra Tyskland til Spanien i en Ferrari.

WJ indtrådte i slutsedlen for Lamborghini’en. Det fremgår af den som bilag 16 fremlagte salgsslutseddel af 30. oktober 2007, at Lamborghini’en skulle køre i G4-gruppen (G22).

Det gik dårligt med udlejningen af bilerne. Der var slet ingen udlejning. De var klar til at leje ud i midten af 2007, da finanskrisen indtraf. I dag kører idéen. Han bor i Y14-by og ser masser af unge mennesker køre i luksusbiler på Y15-vej. Han er overbevist om, at bilerne havde kørt i dag, hvis ikke finanskrisen var indtruffet. Begge biler er blev solgt i 2013 og 2014.

Hvis han bare havde beholdt bilerne, havde han tjent penge på dem.

Om den som bilag 28 fremlagte salgsaftale af 14. august 2009 vedrørende Lamborghini’en, har han forklaret, at han og A stod anført som sælgere, idet det jo var ham, der havde kontaktet de potentielle købere. Dette er også baggrunden for, at han i korrespondancen med en potentiel køber (bilag 29) har skrevet ”my Lomborghini”, og at PV i korrespondancen med en potentiel køber har skrevet, at ”Mr. JL have to be seller of the, he is the owner”, og at der skulle betales til JL.

Om PV’s mail til ham (bilag 32), hvori det er anført ”Your brother is here in Y16-by and can he show the car”, har han forklaret, at bilen ikke var i Y16-by. Han ønsker ikke at oplyse, om hans bror var i Y16-by.

A har aldrig kørt i bilerne. Han har én gang kørt som passager i Lamborghini’en, da WJ førte den.

Forsikringen omfattede kun WJ. Det var en pladsforsikring, som gav WJ mulighed for at køre maintenance driving. Hvis bilerne var blevet udlejet, skulle forsikringen udvides. Der skulle være tegnet tillægsforsikring, hvis vidnet eller A skulle have kørt i dem.

Der er 3.200 km til Spanien. Man ville aldrig køre dertil i en racerbil. Man kører i øvrigt ikke i bilerne om vinteren, hvis der er sne og salt.

Formålet med at købe lejligheden i Spanien var at få en udlejningsejendom og tjene penge. Formålet var ikke at bruge lejligheden privat. A har ikke overnattet i lejligheden i 2009 og 2010.

Han og A har en stor vennegruppe og familie, som de kan bo hos i Y17-by. Lejligheden blev indrettet med henblik på udlejning. Fra 2009 havde de en 7-personers bil stående hos G17-biler ved lufthavnen. De havde ikke andre biler i Spanien.

Lejligheden blev købt i 2007. Han stod for indkøb af møbler til lejligheden. Det har været én lang omgang problemer med den lejlighed. Det var det værste byggesjusk, og der har været problemer med alle lejlighederne i bebyggelsen.

I starten lugtede der af afføring i lejligheden. Han fandt ud af, at der ikke var luftet ud i faldstammerne. Dette udbedrede han selv i 2007. Han har været nede i lejligheden for at udbedre mangler, men han har ikke boet i lejligheden. Der var også problemer med fugt i lejligheden. Der var bl.a. ikke lagt membraner under fliserne. Han satte en advokat på sagen i 2007 for at køre sag. Ejerforeningen var domineret af den oprindelige sælger. Den oprindelige sælger ejede mere end 50 procent af lejlighederne og kunne derfor styre det hele. Vidnet var ikke alene med problematikken. De sad vel 10-20 stykker, som havde problemer med deres lejligheder. På et tidspunkt – formentlig i 2009 – skrev han et brev til de andre ejere. Han puttede brevet i de andres postkasser. Om sin mailkorrespondance fra marts 2010 med KJ (bilag 63) forklarede han, at han skar alle lofter op i 2008 og 2009. Han undersøgte, hvorfor der kom sorte pletter i skabene. Da han skrev mailen, ville han gerne have et oprør dernede blandt de andre lejlighedsejere. Han ville gerne finde fejlene. Han henviste til, at han havde billeder af alt.

Forevist mail af 14. maj 2010 sendt af Y4-by til ham (bilag 65) har han forklaret, at der skulle udføres reparationsarbejder. Han har ikke boet i lejligheden. Han har en stor vennekreds og kan bo gratis alle steder – også i Y17-by, hvor han har mange venner.

Han ville ikke aflevere nøglerne til dem, der istandsatte lejligheden. Han fløj derfor derned, når håndværkerne skulle have adgang til lejligheden. I 2016 fik de lavet membraner på terrassen. Entreprenøren opsatte på et tidspunkt en markise som plaster på såret i forbindelse med skadesudbedringen.

Forevist skønsrapport fra 2010 (bilag G) har han forklaret, at rapporten er anvendt under en retssag i Spanien. Han ved ikke, hvorfor rapporten kun er i udkast. Forevist foto på s. 16 i skønsrapporten har han forklaret, at det ikke er hans tandbørster, barbergrej og deodoranter. Ingen af effekterne på fotoet siger ham noget. Det kan være, at en håndværker har overnattet i lejligheden, uden at han vidste det. Fotoet i skønsrapportens s. 9, hvor der ses et garderobeskab, hvori der hænger tøj, siger ham heller ikke noget. Det er ikke hans tøj. Forevist fotoet i skønsrapporten s. 12, hvor der ses en seng med sengetøj, har han forklaret, at det kan være at de har lagt sengetøj på sengen, selv om lejligheden var ubeboelig. Han og hans familie har aldrig overnattet i lejligheden. Det ville han ikke byde sine børn.

Forevist tilstandsattest dateret 21. januar 2008 (bilag F) har han forklaret, at han ikke ved, hvad det betyder, når der ved nogle af fotografierne er anført ”÷ 14.1.10” med håndskrift. Han har ikke skrevet det. Han ved ikke, hvem der har skrevet det. Det kan måske være den spanske advokat, der har skrevet det.

Foreholdt, at det i Landsskatterettens kendelse (bilag 1) er anført på s. 21, at A i en mail af 15. august 2012 spurgte en person ved navn ME, om arbejdet var færdigt, og om lejligheden var blevet gengjort, idet de ville være i Spanien den 16. marts, har han forklaret, at ME var ansat hos US, og at det bare var et spørgsmål om, hvorvidt man var færdig med reparationsarbejderne i lejligheden.

Lejligheden blev først beboelig omkring marts eller april 2017, og først i januar 2019 blev de sidste mangler udbedret. De har ikke fået erstatning for lejetabet fra 2007-2019.

Forevist de som bilag D fremlagte forsikringsbetingelser for perioden 4. december 2008 til 4. december 2009, s. 3, hvoraf fremgår ”We declare that the person who lives inside the risk is mr JL with .....28V” ha han forklaret, at der skal bo en officiel person i lejligheden. Han har ikke bidt mærke i, at han var anført som beboer.

Forevist bilag X, s. 1, som er et kontoudtræk pr. oktober 2009 for H1 A/S og bærer overskriften ”Lejeindtægt”, har han forklaret, at revisor JS har udarbejdet dokumentet. Han ved ikke, hvem der har lavet de håndskrevne bemærkninger på dokumentet. LM har to gange indbetalt husleje, men disse beløb er tilbagebetalt. Vidnet og A har to gange foretaget indbetalinger på kontoen. Dokumentet i bilag X, s. 2, er et bilag fra en kontant indbetaling på 2.500 euro. Dokumentet i bilag X, s. 3, er en oversigt fra hans og A’s private konto i F1-bank i Spanien. Han har et spansk kontokort. Et dansk selskab kan ikke have en bankkonto i Spanien. Han og A brugte kontoen, når de rejste i Spanien. Når der står ”Cash deposit 2.500” er det udtryk for, at han og A indsatte 2.500 euro kontant i Spanien. Han overfører ikke penge elektronisk. Posteringen vedrørende ”Telefonica de Espana” er en udgift til alarm i lejligheden. Posteringen vedrørende ”Electrica” er en udgift til strøm. Denne udgift skyldtes, at de havde aircondition-anlægget kørende for at affugte lejligheden. De havde tændt aircondition-anlægget, selv om de ikke var der. Med ”de” mener han sig selv. Han siger tit ”de”, når han taler om sig selv. De to følgende sider (s. 4-5) viser ligeledes en kontant indbetaling på 2.500 euro og udgifter til telefon og elektricitet. På s. 4 ses en udgift til G20, som er et forsikringsselskab. Alle posterne har noget at gøre med lejligheden, men det er tilfældigt.

Foreholdt sin forklaring til retsbogen i sagerne BS 10A-517/2014 og BS 10A-1815/2014 (bilag V, s. 5), hvorefter han har forklaret, at F1-bank er lejlighedens konto, hvor der står penge til løbende udgifter, har han forklaret, at kontoen i F1-bank var hans og A var deres konto. Det var ikke lejlighedens konto. Kontoen var i øvrigt ikke kun til spanske udgifter. De brugte kontoen til både lejligheden, bil, mad og drikke. Kontoen skulle altid stå i plus.

Han fik kontakt til LM gennem revisor JS. Lejeperioden fra februar til juni 2009 var en prøveperiode. Der var ingen særlig grund til, at lejeperioden var lige netop 5 måneder. Han husker ikke, hvordan de nåede frem til månedslejen på 2.500 euro.

I bilag X, s. 6 og 7, ses, at LM indbetalte 2.500 i euro for husleje i maj og juni 2009. De regnede med, at LM kunne bruge lejligheden i maj. Han mener ikke, at LM var nede for at se på lejligheden. Han ved ikke, hvorfor LM ikke har indbetalt husleje for februar, marts og april 2009. Det viste sig, at lejligheden ikke kunne bruges i maj 2009. En person ved navn US havde malet lejligheden.

Vidnet havde set, at lejligheden var blevet malet, og han regnede med, at det løste problemet. Man kan imidlertid ikke udbedre et fugtproblem ved male. Man skal have fat i problemet for at løse det, og problemet var ikke løst. Han har efterfølgende tilbagebetalt den 2 gange 2.500 euro til LM kontant. Han husker ikke, at der var nogen korrespondance om tilbagebetaling af huslejebetalingen på i alt 5.000 euro. Der har ikke været nogen lejeindtægter i øvrigt.

Bilag X, s. 8, som er benævnt ”kontoudtræk 2009” for H1 A/S A/ S, er en mellemregningskonto. Det var penge, han havde til gode. Han har ikke betalt H1 A/S for leje af lejligheden. En af posteringerne på 18.750 kr. er et depositum, som han selv har indbetalt. Det er helt forkert, at der i 2009 skulle have været 9 måneders lejeindtægt. Revisor har lavet fejlposteringer. Der har heller ikke været lejeindtægt i 2010. Hverken han eller A har betalt leje for at bo i lejligheden.

I 2004 og 2005 lukkede de ned for boligejendomme. Selskabet havde dog stadig erhvervsejendomme. Lejlighederne blev i slutningen af 2009 indskudt i det spanske ejendomsselskab med henblik på at sælge det spanske selskab og dets aktiver. Lejligheden blev vurderet af vurderingsfolk i Spanien. Der blev foretaget en ny vurdering i forbindelse med aktieoverdragelsen (bilag 33).

Det er et tilfælde, at værdien landede på samme beløb.

Adspurgt hvorfor han overdrog lejligheden til A ved ægtepagt pr. 1. november 2011 (bilag 1, s. 23 ø) har han forklaret, at det gjorde han bare, da han var nødt til at flytte ud af Danmark.

Vaskemaskinen, tørretumbleren og mikroovnen er indkøbt af H1 A/S til adressen Y9-adresse. Adressen er en 3-værelses erhvervslejemål på 95 m2, hvor selskabet havde et værelse. Det var bare en postadresse for selskabet. Lejemålet var de facto lejet ud til OM, som er handicappet og vist mest sad og spillede computer. OM’s mor betalte huslejen. Det var de facto OM, som fik de hårde hvidevarer.

Lejligheden på Y24-adresse, var lejet ud til hans og A’s datter, mens sønnen boede til leje på Y10-adresse. Sønnens og datterens lejligheder var allerede udstyret med hårde hvidevarer. Hans selskaber ejede hele opgangen, og lejlighederne mellem stueetagen og 4. sal har altid været udlejet.

De hårde hvidevarer er ikke leveret til hverken Y8-adresse eller Y18-adresse eller Y7-adresse. Der er tale om en hjørnegrund på 5.000 m2, som omfatter 3 matrikler. Han købte Y8-adresse af et dødsbo. Der lå et gammelt hus. I dag ligger G21 på adressen.

Revisorregningen udstedt til G6 A/S siger ham ikke noget. Det var JS, som stod for bogføringen. Den skal bare tilbageføres, således at regningen ikke skal betales af H1 A/S, men af G6 A/S. A har aldrig fået de penge.

Om telefonregningerne udstedt af G13 til JL har han forklaret, at han selv har betalt telefonregningerne. Selskabet har ikke refunderet pengene.

Han har brugt telefoner til at ringe rundt til kunder. Han betalte privat en udgift til sin virksomhedens telefoner. H1 A/S har ikke betalt telefonregningerne, da fakturaen blev udstedt til ham.

Om aktieoverdragelsesaftalen dateret 1. januar 2011 (bilag 33), hvorved G6 A/S blev overdraget fra JL til H1 A/S har han forklaret, at formålet med aftalen var at få stoppet det hele og få ro på. Den første skattesag begyndte helt tilbage i 2006. Aktieoverdragelsen var foranlediget af SKATs hetz og angreb.

Parternes synspunkter

I BS 10N-2266/2016:

A har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet og det supplerende påstandsdokument.

I påstandsdokumentet er anført bl.a.:

”Ad beskatning af den hævdede rådighed over fri bil – Ferrari og Lamborghini

A er for indkomstårene 2009 og 2010 blevet beskattet af fri bil af H1 A/S’s Lamborghini og for indkomståret 2009 af den af selskabet indkøbte Ferrari.

Ferrarien blev købt af G2 GmbH den 15. marts 2007, jf. bilag 4. Købsprisen var 175.495 Euro. G2 GmbH og G1 GmbH er del af samme virksomhed. Samme dag anmodede G2 GmbH H1 A/S om at overføre 210.505,05 Euro, jf. bilag 5, jf. bilag 6. H1 A/S overførte den 16. marts 2007 beløbet på 1.570.451,88 kr., jf. bilag 7.

G1 GmbH indregistrerede Ferrarien i sit navn den 20. marts 2007, jf. bilag 8.

Der blev oprindeligt bestilt to Ferrarier til successiv levering i 2007 og 2008, jf. bilag 9 og 10. Som følge af finanskrisen blev købet af den anden af bilerne annulleret, jf. bilag 11.

Lamborghinien blev købt af G2 GmbH den 11. marts 2008, jf. bilag 12. Købsprisen var 2.100.736 kr. G2 GmbH og G1 GmbH er del af samme virksomhed. Samme dag anmodede G2 GmbH H1 A/S om at overføre 2.283.800 kr., svarende til G2 GmbH’s købspris inkl. tysk moms med 19 pct. fratrukket erlagt depositum på 225.000 kr., jf. bilag 13, jf. bilag 14. H1 A/S overførte den 18. marts 2007 beløbet på 2.283.800 kr., jf. bilag 15.

Lamborghinien var indledningsvis tiltænkt til at skulle udlejes via G22, jf. bilag 16.

G1 GmbH indregistrerede Lamborghinien i sit navn den 14. marts 2008, jf. bilag 17.

Begge biler blev leveret på ”fejeblad” hos G2 GmbH/ G1 GmbH fra Danmark, og begge biler har været opbevaret hos G1 GmbH fra leveringstidspunktet, jf. Landsskatterettens kendelse (2007/2008), bilag 18, side 16, afsnit 3, jf. bilag 19, side 3, sidste afsnit, jf. bilag 20, 1. afsnit.

H1 A/S indkøbte begge biler som investeringsobjekter og med henblik på udlejning, jf. bilag 18, side 15, 3. afs. Til belysning heraf fremlægges som bilag 21 videre kopi af selskabets revisors bemærkninger til SKATs i brev af 4. november 2010. Det fremgår heraf på side 3, at revisorens havde en anden kunde, som havde lavet forretning ved investering i ”dyre biler” og udlejning heraf, og at revisoren havde drøftet tilsvarende investeringsmuligheder med selskabet, og ”derfor besluttede JL at erhverve til formålet en Ferrari og havde bestilt en Lamborghini…”.

JL havde som selskabets direktør udarbejdet en forretningsplan for biludlejning, der fremlægges som bilag 22. Heraf ses, at udlejningen var planlagt til at ske gennem G1 GmbH, og at der forventedes underskrevet to slutsedler pr. år. Ønsket var at dække kundebehovet for ”Oplevelser ved anvendelse med luksus/sportsprægede biler.” Endvidere fremgår, at der ikke var kendte konkurrenter i Danmark, som udlejede biler af denne karakter. Endelig indeholder forretningsplanen et budget, der forudsætter udlejning 6 måneder om året, hvorved der var budgetteret med et overskud på 232.000 DKK.

Til opfyldelse af formålet indgik H1 A/S herefter kommissionsaftale med G1 GmbH for de to biler. Kopi af aftalen af 20. marts 2007 vedr. Ferrarien fremlægges som bilag 23, og kopi af aftalen af 14. marts 2008 vedr. Lamborghinien fremlægges som bilag 24. De to aftaler er identiske. Af side to fremgår: ”H1 A/S eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet. Hvis og såfremt køretøjet benyttes eller fremvises uden G1 GmbH forhåndsgodkendelse, kan G1 GMBH uden videre skriftligt ophæve nærværende aftale og kræve et evt. bevisligt tab gældende mod CL.” Endvidere fremgår, at bilerne til enhver tid vil stå i aflukkede lokaliteter, hvilket de gjorde, jf. bilag 14-16 ovf.

G1 GmbH er en del af G16, der fysisk har til stede på adressen Y19-adresse. G16 driver fra samme adresse virksomhed med udlejning og salg af bl.a. eksklusive biler, som de i sagen omfattede. Til dokumentation herfor fremlægges udskrift fra G16.de’s hjemmeside, hvoraf dette fremgår, jf. bilag 25. Således har G16 – som også omfatter G1 GmbH – netop disse forretningsområder, som sine kernekompetenceområder og virksomheden drives fra en og samme adresse.

Der fremlægges som bilag 26 og 27 fakturaer fra G1 GmbH, der havde bilen i kommission og hvor bilen befandt sig, for løbende kørsel i bilerne for undgå stilstandsskader på dæk, kuglelejer mv.

Der fremlægges som bilag 28-32 eksempler på korrespondance vedrørende evt. salg af bilerne. Det skal om aftalen i bilag 28 oplyses, at den pågældende russer ikke kunne få banken til at stille garanti for købesummen, og derfor blev handlen ikke til noget. Det var med finanskrisens indtræden reelt ikke muligt at udleje bilerne, idet der skulle stilles en betragtelig bankgaranti for at indgå lejeaftalen – samme grund der førte til, at russeren i bilag 28 ikke købte bilen alligevel.

H1 A/S solgte bilerne pr. 1. januar 2011, jf. bilag 33.

G1 GmbH v/ WJ, der havde begge biler i kommission, har udarbejdet kørebøger for bilerne for 2009 og for 2010 for Lamborghinien, jf. bilag 34.

Kørebøgerne for Ferrarien udvider følgende kilometerstand ved udgangen af de enkelte år:

År:

Bilag:

Primo:

Ultimo:

2007

bilag 35

0

1.506

2008

bilag 36

1.506

3.080

2009

bilag 37

3.080

4.139

Kilometerstanden er den 1. juli 2011 aflæst til 4.961 km, af det tyske værksted G30, jf. bilag 38.

G3, Y16-by har 31. december 2009 anført, at bilens km-stand til 4.100 km, jf. bilag 33.

Kørebøgerne for Lamborghinien udvider følgende kilometerstand ved udgangen af de enkelte år:

År:

Bilag:

Primo:

Ultimo:

2008

bilag 39

0

2.315

2009

bilag 40

2.315

3.843

2010

bilag 41

3.843

5.599

Kilometerstanden er den 20. juni 2011 aflæst til 6.483 km, af det tyske værksted G30, jf. bilag 42.

Afstanden til det tyske værksted, G30 fra G1 GmbH i Y26-by er 173 km, jf. bilag 43.

G3, Y16-by har 31. december 2009 anført, at bilens km-stand til 3.800 km, jf. bilag 33.

Bilerne har allerede af den grund ikke været benyttet til privat kørsel.

A bemærker til bilag A, at den anførte kilometerstand på 9.458 km den 25. april 2007 ikke er korrekt, idet der er tale om en opskrivning af kilometerstanden foretaget af værkstedet af hensyn garantien, hvis bilen var blevet lejet ud i en længere periode. Til støtte for opskrivningen af bilens kilometerstand henvises navnlig til de efterfølgende aflæsninger af bilens kilometerstand, der alle viser at bilen ikke havde kørt 9.458 km. i april 2007.

H1 A/S’s aktiviteter

Til belysning af H1 A/S fremlægges som bilag 44 sammenskrevet resume fra CVR. H1 A/S’s formål er ”holdingvirksomhed”. Som bilag 45 fremlægges selskabets årsrapport 2008/ 09 og som bilag 46 årsrapporten 2009/10. Selskabet fungerer som et holdingselskab, der foretager kapitalanbringelse og investering. Som det ses af aktiverne i årsrapporterne, har selskabet bl.a. investeret i grunde og bygninger. Ligeledes har selskabet løbende investeret i aktier og værdipapirer. Til belysning heraf henvises ligeledes til årsrapporterne, ligesom der som bilag 47 fremlægges kopier af kontoudtræk for 2006-2008, hvoraf det ses, at der bl.a. har været investeret i aktier og obligationer. Endvidere har selskabet løbende investeret i andre biler. Til belysning heraf fremlægges som bilag 48 kopi af kontoudskrift for oktober 2005 og oktober 2006, hvoraf registreringsnummer på selskabets daværende ejede biler fremgår.

Som det ses har H1 A/S således løbende foretaget investeringer i forskellige aktivtyper.

Øvrige biler

A’s samlevende ægtefælle, JL, ejede i de omhandlede indkomstår 2009 og 2010 flere biler i privat regi. Til belysning heraf fremlægges vedrørende JL bilag 49 og 50 og A bilag 51 og 52. Som det ses, ejede de i hele perioden følgende biler:

  • …Q3 Toyota Picnic 2,0 (afgang 1.2010)
  • …Q4 VW Golf 2,0 (tilgang 16.1.2009)
  • …Q5 Mercedes Benz 180
  • …Q6 Seat Leon
  • …Q7 Mercedes-Benz 124 (tilgang 11.9.2009 og afgang 16.6.2010)

Disse private biler har tjent til privat kørsel for JL og A i den omhandlede periode.

Herudover var H1 A/S i hele perioden 2009 og 2010 indregistreret som ejer af en Audi, hvor der er sket beskatning af fri bil.

Videre er der sket beskatning af VW Touareg, jf. bilag 1.

A og JL har derfor i 2009-10 haft et betydeligt antal biler til deres rådighed for privat kørsel – vel at mærke uden Ferrarien og Lamborghinien medregnes, som gjort af SKAT.

Det gøres til støtte for den principale påstand vedrørende beskatning af fri bil i de to indkomstår overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af fri bil, idet bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Højesteret har i en dom fra 30. juni 2014 (SKM2014.504.HRD) behandlet spørgsmålet om beskatning af værdien af fri bil af en Porche. Som anført af Skatteministeriet i proceduren om formodningsregel for hovedaktionærer og spørgsmålet om bevisbyrde herfor:

”Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldne i den periode, hvor selskabets ejede bilen.”

Vestre Landsret tiltrådte synspunktet, idet landsretten anførte at bevisbyrden i sagen dog var vendt rundt som følge af de faktiske omstændigheder. De faktiske omstændigheder landsretten tillagde betydning var

  • at der var tale om sportsvogn, der ikke var egnet til en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme,
  • at Porchen videre ikke var egnet til benyttelse i vinterperioden.

Porchen var derfor ikke egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov, som det jo blev gjort gældende, at den var indkøbt til at opfylde.

I den situation fandt Vestre Landsret, at selvom Porchen ikke havde været parkeret ved hovedaktionærens private bopæl, blev bevisbyrden for at selskabet havde stillet Porchen til rådighed for hovedaktionærens private kørsel, vendt om. Herefter var det op til hovedaktionæren at sandsynliggøre, at han ikke havde haft Porchen stillet til rådighed for og ikke blev benyttet til privat befordring. Den bevisbyrde, fandt landsretten, at hovedaktionæren ikke havde løftet. Derfor blev Skatteministeriet frifundet.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de anførte grunde.

At bevisbyrden for skatteyders rådighed over en bil ejet af en arbejdsgiver eller et hovedaktionærselskab påhviler skattemyndighederne i den situation, hvor der ikke er adresse sammenfald mellem hovedaktionærens adresse og selskabets adresse følger ikke kun af den nævnte Højesterets dom eller Højesterets dom i U2005.1691H men også generelt af praksis på området.

Skatteministeriets bevisbyrde skærpes i den situation, hvor bilerne aldrig har befundet sig på hovedaktionærens private adresse.

Der er ikke sammenfald mellem A’s private bopælsadresse på Y20-adresse og H1 A/S’s adresse på Y11-adresse på Y21.

Bilerne på intet tidspunkt har befundet sig på A’s privat adresse eller har været benyttet til privat kørsel, jf. bilag 19, side 3n. Bilerne har befundet sig i Tyskland i aflæste lokaler hos G1 GmbH. Der var således indgået kommissionsaftale med G1 GmbH, jf. bilag 23 og 24. Bilerne blev leveret på fejeblad hos G1 GmbH og befandt sig fra leveringen hos G1 GmbH, hvilket der er enighed med SKAT og Landsskatteretten om. G16 – som også omfatter G1 GmbH – har udlejning og salg af biler som sine kerneforretningsområder, og virksomheden drives fra en og samme adresse.

Bevisbyrden for privat benyttelse af de to biler påhviler SKAT/Skatteministeriet. Og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er derfor intet grundlag at beskatte A af fri bil.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at vende bevisbyrden om og pålægge A at godtgøre, at bilerne ikke har stået til hendes private rådighed. Til støtte herfor skal navnlig fremhæves:

  • Der er udarbejdet forretningsplaner for indkøb, udlejning og ultimativt salg af bilerne.
  • At formålet med købet af bilerne var køb med henblik på udlejning i en periode og salg af bilen, hvis den rette pris kunne opnås.
  • Bilerne var egnede til det formål, som selskabet havde indkøbt dem til. Og dermed adskiller faktum sig fundamentalt fra faktum i de to Højesteretsdomme fra 2005 og 2014. Det forhold, at markedet med finanskrisen ændrede sig, gør ingen forskel herved. Bilerne var i modsætning til 504.HR netop egnede til det formål, som selskabet havde indkøbt dem til.
  • Det fremgår af købsaftalen for Lamborghinien, at det indledningsvis var tiltænkt, at bilen skulle have været lejet ud via G22.
  • Der var oprindeligt bestilt flere biler til at udfylde konceptet i forretningsplanen, hvilke pga. finanskrisen blev annulleret.
  • Der er indgået aftale med G1 GmbH om udlejning og salg af bilerne, hvilke aftaler A ikke har kunnet råde over bilerne.
  • Bilerne har fra levering til udgangen af 2010 befundet sig i aflåst aflukkede lokaler hos G1 GmbH og har således aldrig befundet sig i nærheden af A’s bopæl eller A for den sags skyld.
  • De af G1 GmbH udarbejdede kørselsoversigter viser, at A da heller ikke på noget tidspunkt har kørt i bilerne, hvilket udelukker beskatning, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg gengivet i Folketingstidende, 1992-1993, till. B, sp. 2393-2394.
  • H1 A/S har betalt G1 GmbH for løbende at sørge for vedligeholdelse – herunder vedligeholdelseskørsel – af bilerne,
  • De udarbejdede kørselsoversigter og fremlagte fakturaer. Vedligeholdelseskørsel har været gennemført af G1 GmbH for at sikre, at bilernes lejer mv. ikke ”satte sig”
  • Der har i familien A og JL været adskillige biler til privat benyttelse i de omhandlede indkomstår.

      Under disse omstændigheder påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at bilen har været benyttet til privat kørsel af A, før der er grundlag for beskatning af fri bil for hende i 2009 eller 2010. Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet. De foretagne forhøjelser skal derfor nedsættes til 0 kr.

      Bilerne blev, som også anført af Landsskatteretten, bestilt og købt med henblik på videresalg. Bilerne har da også karakter af driftsaktiver/anlægsaktiver i H1 A/S. Også af den grund er der ingen formodning for privat rådighed, jf. princippet i SKM2009.459LSR og SKM2010.859.LSR.

      Videre har A og JL i 2009-2010 haft adskillige biler til rådighed for deres private kørsel – vel at mærke uden Ferrarien og Lamborghinien medregnes, som gjort af SKAT. Også af den grund må enhver formodning for rådighed over bilerne anses for afkræftet, jf. SKM2005.503ØLR.

      Ad værdiansættelse af Ferrari og Lamborghini

      SKAT og Landsskatteretten har lagt til grund, at bilerne ikke er købt i Danmark hos en dansk forhandler, og derfor har SKAT og Landsskatteretten fundet, at der er grundlag for at tillægge forhandleravance på 9 pct. oveni bilernes købspris, jf. bilag 1, side 19, 10. afsnit. Bilerne er imidlertid købt hos danske forhandlere i Danmark. Således er Ferrari’en købt hos Ferrari i Danmark, jf. bilag 4 og Lamborghini’en hos G4 også i Danmark, jf. bilag 12.

      De danske forhandlere har naturligvis i deres prissætning indregnet forhandleravance. Der er derfor ikke grundlag for at indregne en forhandleravance med 9 pct. endnu engang.

      Landsskatteretten nedsatte da også bilernes værdi i overensstemmelse hermed i sin kendelse vedrørende indkomstårene 2007/2008, jf. bilag 18, side 18 til:

      2007/08

      Ferrari

      4.655.131 kr.

      2007/08

      Lamborghini

      7.283.010 kr.

      Det gøres derfor gældende, at det korrekte beskatningsgrundlag skal følge den værdiansættelse, der blev lagt til grund i Landsskatterettens kendelse for 2007/2008, jf. bilag 16 – dvs. uden dobbelt forhandleravance:

      År:

      Bil:

      SKAT/LSR:

      Korrekt værdi:

      2009

      Ferrari

      5.102.097 kr.

      4.655.131 kr.

      2009/2010

      Lamborghini

      7.960.467 kr.

      7.283.010 kr.

      Som følge heraf gøres det subsidiært gældende, at såfremt retten finder, at der skal ske beskatning af fri bil for 2009 og 2010, så skal der ske nedsættelse af værdien af fri bil med følgende beløb for hvert af årene:

      År:

      Bil:

      Beskat fri bil:

      Nedsættelse:

      2009

      Ferrari

      1.035.419 kr.

      89.393 kr.

      2009/2010

      Lamborghini

      3.214.186 kr.

      270.982 kr.

      Ad beskatning af fri sommerbolig i Spanien.

      SKAT har beskattet A med 448.253 kr. og 115.678 kr. i indkomståret 2009 og 939.885 kr. af værdien af fri sommerbolig i Spanien.

      Landskatteretten har nedsat beskatningen til 407.175 kr. i 2009 og 846.743 kr. i 2010.

      Kort tid efter overtagelse af lejligheden i 2008 blev der konstateret fugtskader/vandindtrængen og svampeangreb. Landsskatteretten har for indkomstårene 2007/2008 fritaget A for beskatning af fri sommerbolig af lejligheden, jf. bilag 18, side 28, idet lejligheden ikke fandtes at have været færdiggjort i 2007 og for 2008:

      ”Den fremlagte rapport af 21. januar 2008 findes derudover at indeholde fejl og mangler ved lejligheden i et omfang, som gør, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til rådighed som bolig for klageren i 2008. Der er herved lagt vægt på, at mailkorrespondancen mellem JL og den spanske advokat i sommeren 2008, samt udkast til rapport fra 2010 dokumenterer, at årsagen til blandt andet fugten i lejligheden ikke er udbedret i 2008.”

      Der er til brug for klagesagen ved Landsskatteretten afholdt syn og skøn ved Byretten vedrørende, hvorvidt lejligheden var beboelig i 2009/2010. Skønsrapporten fremlægges som bilag 53.

      Skønsmanden blev som spørgsmål 1 spurgt:

      ”Skønsmanden anmodes om efter gennemgang af sagens akter at vurdere, hvorvidt de i rapporterne påviste svampeangreb, kan anses af bagatelagtig karakter eller af et omfang, hvor der er sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden.”

      Hvortil der blev svaret:

      ”Med baggrund i ovennævnte bilag 41 og 42 betragtes lejligheden som værende af sundhedsmæssig risici at benytte.”

      Som spørgsmål 2 blev skønsmanden spurgt:

      ”Vurderer skønsmanden, at der har været sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden, bedes disse risici beskrevet. Såfremt disse risici er anderledes for personer med lungeproblemer/ ikke allergisk asthma bronchial, bedes dette præciseret.”

      Hertil svarede skønsmanden:

      ”Ja – forudsat at vurderingen af billedmaterialet er korrekt vurderes det, at der er en sundshedsmæssig ricisi ved beboelse af lejligheden.”

      Og som det afsluttende spørgsmål ønskede SKAT, at skønsmanden blev spurgt om lejligheden i 2009 og 2010 var ubeboelig:

      ”Skønsmanden bedes ud fra de udarbejdede rapporter fra 2008 og 2010 mv. give en vurdering af hvorvidt boligen har været ubeboelig i 2009 og 2010.”

      Hertil svarede skønsmanden:

      ”Ja – skønsmanden vurderer, at det kan have været sundhedsskadeligt at bebo lejligheden, og opfatter derfor lejligheden som værende ubeboelig i perioden 2009 og 2010. En forudsætning for denne vurdering er, at der ikke i perioden er gennemført affugtning, eliminering af fugtkilderne eller bekæmpelse/fjernelse af skimmelsvampevækstområder.”

      Det spanske forsikringsselskab har da heller ikke villet forsikre lejligheden ifht skader som følge af af fugt, kondens o.lign. og det var netop sådanne skader, der førte til de omfattende skimmelsvamp skader lejligheden har været behæftet med, jf. bilag 53. Således fremgår det af policerne i bilag D og E:

      ”A.2. water damage as a result of damp and/or condensation is excluded, along with the cost of finding and repairing the dampness condensation.”

      Gennemsyn af fotografierne i f.eks. bilag F, G, 75 og den spanske skønsmands beskrivelse er selvforklarende for, hvorfor forsikringsselskabet ikke ønskede at dække disse skader. Realiteten var da også, at lejligheden i de af sagen omhandlede år ikke blev brugt til ophold eller ferie af hverken JL eller A, som følge af skimmelsvamp angrebene. Det skal erindres, at JL var syg, jf. bilag 55 og det derfor ville have været med helbredet som indsats at overnatte i lejligheden.

      Bygherren har undervejs forsøgt at afhjælpe problemet med vandindtrængen, der har ført til vandskader og skimmelsvampeangreb. Manglerne ved byggeriet og de deraf følgende vandskader mv. er endnu ikke helt afhjulpet. Således er der i 2016 igangsat yderligere afhjælpningsforsøg, som vil løbe frem til udgangen af 2018, jf. bilag 76 og 77.

      Der er som bilag 54 fremlagt orientering fra Sundhedsstyrelsen vedrørende fugt og skimmelsvamp. Det fremgår her i introduktionen på side 3:

      ”Der er påvist sammenhæng mellem fugtskader i bygninger og risiko for helbredseffekter. Som udgangspunkt er det derfor ikke sundhedsmæssigt acceptabelt, hvis der i boliger eller institutioner er fugt pga. bygningsskader eller vandindtrængen af anden årsag, eller synlig eller skjult skimmelsvampevækst. Problemerne bør afhjælpes.”

      Som det fremgår i afsnittet om ”Sager af ikke-bagatelagtig karakter” på side 4f, vil der blive givet påbud om udredning i de tilfælde, hvor der konstateres synlig eller skjult fugt/skimmelsvampe-vækst, som ikke er af bagatelagtig karakter. Angreb af skimmelsvamp anses for så sundhedsskadelig, at der ikke må opholde sig andre personer end de, der beskæftiger sig med renoveringen, mens renoveringsarbejdet af fugt/skimmelsvampeangreb pågår.

      Som det fremgår af bilag 55, havde A’s daværende ægtefælle lungeproblemer/ ikke allergisk asthma bronchiale.

      Det gøres gældende, at indholdet af skønsrapporten skal lægges til grund for afgørelsen af sagen – nemlig at det var forbundet med sundhedsmæssige risici, at benytte lejligheden i 2009 og 2010, hvorfor den var ubeboelig også i indkomstårene 2009 og 2010. Da lejligheden var ubeboelig i de to indkomstår, har den ikke stået til A’s rådighed, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte hende af værdien af fri sommerbolig. Det gøres til støtte herfor gældende, at denne vurdering skal foretages ud fra de generelle retningslinjer, der følger af statsskatteloven for bl.a. lejeværdi og ændringen af ejendomsværdiskatteloven i 2002. Det følger heraf, af SKATs Juridiske Vejledning, C,H.3.5.4. og af bl.a. SKM2004.303.ØLR, at såfremt en ejendom er ubeboelig, så står den ikke til rådighed for ejeren.

      Det bestrides, at der gælder nogen formodningsregel for hovedaktionærens rådighed eller private benyttelse af lejligheden i den situation, hvor lejligheden er ubeboelig som følge af skimmelsvamp angreb med risiko for helbredet ved benyttelse af lejligheden. Videre bestrides det, at rengøring af de områder, hvor der var skimmelsvamp angreb, ville have kunne have gjort lejligheden beboelig, jf. bilag 53 og 54. Bevisbyrden herfor påhviler Skatteministeriet.

      Lejligheden blev købt som investeringsobjekt og det var hensigten, at den skulle udlejes og at også familien A og JL skulle kunne leje lejligheden, såfremt den ikke var udlejet til anden side. Lejligheden blev i de omhandlede år imidlertid kun udlejet kortvarigt i 2009, jf. bilag H. At udlejningen i bilag H blev til en så lav leje som 2.500 Euro/mdr. og kun varede så kort tid, som tilfældet var, skyldtes de massive vandskader og skimmelsvamp angreb i lejligheden, jf. bilag F, G og 53. Det var derfor pga vandskader og skimmelsvamp – bortset fra udlejningen i bilag H ikke muligt at udleje lejligheden i 2009 og 2010. Markedslejen for en tilsvarende 3 bedroom lejlighed i samme bebyggelse, som ikke er penthouse ligger på 911 EURO/uge, jf. bilag 74. Markedslejen for penthouselejligheden ville derfor ikke have været under 1.000 EURO/uge svt. til ca. 4.400 EURO/mdr. såfremt lejligheden havde været i almindelig stand.

      Det forhold, at H1 A/S lejede lejligheden ud i 2009, hvor lejeperioden som følge af vandindtrængen og skimmelsvamp alene blev på 5 måneder, jf. bilag 1, side 21, kan henset til lejlighedens stand og det forhold, at den var sundhedsskadelig at bebo, ikke føre til, at lejligheden i resten af 2009 eller 2010 har stået til rådighed for A.

      Skatteministeriet har gjort gældende, at lejligheden er blevet benyttet privat af JL og A. Dette bestrides. Det er korrekt, at lejligheden blev møbleret ved købet og i tiden derefter, men hverken A eller JL i 2009 eller 2010 har benyttet lejligheden.

      Navnlig JL har været adskillige gange i lejligheden i 2009 og 2010, hvor der er holdt møder med diverse rådgivere, håndværkere, andre beboere/ ejere i ejendomskomplekset med samme problemer mv. som led i den lange proces, der stod på fra overtagelsen af lejligheden i 2008 til midt i 2012, som følge af de massive vandskader og skimmelsvampeangreb. Til belysning her af fremlægges eksempelvis bilag 62-66. JL oplyser, at det derfor igennem – også 2009 og 2010 var nødvendigt, at han var lejligheden, men at han på intet tidspunkt i 2009 og 2010 har brugt lejligheden til ferier el.lign. eller overnattet i lejligheden. Når han var i lejligheden har han ringet fra telefonen i lejligheden og når han har været i Spanien kan der også have været foretaget tankning. Der løbende i hele perioden på forskellige tidspunkter været håndværkere i lejligheden, og det kan ikke udelukkes at disse har benyttet huset telefon.

      De fremlagte opkrævninger for vand, el, telefon, internet understøtter ikke at JL eller A har benyttet lejligheden til ophold eller overnatning.

      H1 A/S afstod 27. september 2009 lejligheden til G23 S.L. som indskud ved stiftelse af datterselskab et. Lejligheden blev indskudt til en værdi opgjort til 470.000 Euro svarende til 3.525.00 kr., jf. revisors beregning i bilag 56. SKAT har som led i ligningen af H1 A/S’s indkomstansættelse anerkendt størrelsen af overdragelsessummen, jf. bilag 57. Da lejligheden efter overdragelsen i 2009 har været ejet af et ikke-dansk selskab, kan der heller ikke af den grund ikke ske beskatning af fri sommerbolig fra dette tidspunkt – dvs. fra 1. oktober 2009 til 31. december 2010.

      Det gøres samlet set gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er grundlag for at beskatte A af den hævdede retten værdi af fri bolig i 2009 eller 2010.

      Det gøres subsidiært gældende, at finder retten, at der skal ske beskatning af værdien af fri sommerbolig, så skal der i udøvelsen af det lovpligtige skøn tages højde for nedenstående – enten ved hjemvisning eller ved at retten ud fra de objektive kendsgerninger ændrer grundlaget for beregningen af fri sommerbolig.

      Det er fastslået i lovbemærkningerne til ligningsloven fra 2000, at ”For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f.eks. sommerboliger i udlandet, ansættes værdien efter et skøn.”. Således påhviler der SKAT et lovpligtigt skøn over lejlighedens værdi.

      Såfremt der skal ske beskatning af værdien af fri sommerbolig gøres det gældende, at skønnet over lejlighedens værdi – som alle værdiskøn – skal foretages efter en samlet vurdering af alle faktiske omstændigheder, og således at skønnet kommer så tæt på den korrekte værdi som muligt. Det gøres videre gældende, at SKATs meddelelse i SKM2008.565.SKAT ikke kan anvendes, såfremt der foreligger oplysninger, der fører til et andet og for skatteyder mere gunstigt resultat, idet en sådan anvendelse f.eks. OECDs indekserings beregning vil være at sætte skønnet under regel.

      Det gøres gældende, at det af SKAT/Landsskatterettens udøvede skøn er forkert og alt for højt. Videre er Landsskatterettens skøn foretaget som skøn under regel, hvilket også fører til ugyldighed.

      Det gøres vedrørende værdiansættelsen principalt gældende, at lejlighedens værdi skal skønnes til 236.198,50 EUR svarende til 1.759.678 DKK ud fra den som bilag 58 fremlagte offentlige ejendomsvurdering for 2015. SKAT har i beskatningen af A for 2012 og 2013 lagt til grund, at lejlighedens værdi var 1.759.678 DKK, jf. bilag 59.

      Videre henvises subsidiært til SKATs afgørelse af 13. juli 2011 i bilag 60. SKAT har her lagt til grund, at ud fra de daværende oplysninger – på det tidspunkt, var bilag 58 ikke fremlagt – udgjorde ejendomsværdien i 2010 355.915 EUR, svt. 2.651.567 kr. Såfremt den i bilag 58 fremlagte ejendomsvurdering af den ene eller anden grund ikke kan lægges til grund, gøres det gældende, at ejendomsværdien i 2009 og 2010 ikke har oversteget 2.651.567 kr., hvorfor det i denne mere subsidiære vurdering er det grundlag, som værdien af fri bolig skal beregnes ud fra.

      Det gøres mere subsidiært gældende, at SKAT har vurderet lejlighedens værdi på overdragelsestidspunktet og anerkendt, at lejlighedens værdi i efteråret 2009 var 3.525.000 kr. Det gøres på den baggrund gældende, at det udøvede skøn over lejlighedens værdi i 2009 og 2010 er forkert, og derfor skal ændres således, at skønnet afspejler den faktiske og kendte værdi i 2009 og 2010. Og det gøres derfor subsidiært gældende, at skal der ske beskatning af værdien af fri sommerbolig i 2009 og 2010, så skal det ske ud fra et beregningsgrundlag på 3.525.000 kr.

      Ad forhøjelse af aktieindkomst

      Indkomståret 2009:

      Ad Konto 3617 – bilag 156 hårde hvidevarer – 9.000,-.

      Der er som bilag 78 lejekontrakt vedrørende udlejning af en del af H1 A/S’s lejlighed på Y9-adresse. De hårde hvidevarer, der blev købt hos G15 har været til brug for denne udlejning. Udgiften hertil er derfor fradragsberettiget for H1 A/S ligesom der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning af selskabets udgift.

      Ad Konto 3640 – revisorhonorar.

      Der er i 2009 regnskabet fratrukket omkostning på 15.625 kr. Bogføringsbilaget er fremlagt som bilag 69. Revisor har i mail af 22. september 2015 til undertegnede forklaret, hvorfor H1 A/S har ret til fradrag for 15.625 kr. og hvorfor A ikke skal beskattes af maskeret udlodning heraf, jf. bilag 70. Disse synspunkter gøres gældende til støtte for H1 A/S.

      Indkomståret 2010:

      Ad Konto 3620 – telefonudgifter for selskabets direktør

      Der er med bilag 71 og 72 fremlagt dokumentation for, selskabets afholdes af telefonudgift for den telefon selskabet har stillet til rådighed for selskabets direktør, JL. Dermed er dokumentationskravet for at selskabet har ret til fradrag som driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6a opfyldt.

      Hertil kommer, at selskabet som led i den lovpligtige indberetning til SKAT har indberettet, at JL som følge heraf skulle multimediebeskattes, jf. bilag 73. Videre er A blevet multimediebeskattet i 2010, hvilket er indberettet af H1 A/S, jf. bilag 52. Derfor er der intet grundlag at foretage beskatning af A på.

      Skatteministeriet har opfordret A til at fremlægge side 2 og 3 af de fremlagte fakturaer. Der er tale om en opfordring til at fremlægge personlige oplysninger om, hvem der er ført samtaler med, hvorfor disse oplysninger ikke vil blive fremlagt og hvorfor Skatteministeriet heller ikke har en retlig interesse i, at de fremlægges. Disse oplysninger ville heller ikke kunne kræves udleveret uden i tilfælde af grov kriminalitet, jf. Jan Pedersen, RR.SM.2013.0147, jf. C-275/06.

      Skatteministeriet har opfordret A til at fremlægge JL’s ansættelseskontrakt med H1 A/S. JL indtrådte som direktør i selskabet ved dets opstart i 1986 og der blev ikke på det tidspunkt eller senere udarbejdet nogen ansættelseskontrakt."

      I det supplerende påstandsdokument er anført bl.a.:

      Beskatning af frie biler – Ferrari og Lamborghini.

      Det fremgår af sagens bilag 9, slutseddel af 11.07.2006, at JL købte en Ferrari. Det fremgår af sagens bilag 16, slutsedlen af 30.10.2007, at H1 A/S købte en Lamborghini.

      Efter købene indgik JL på holdingselskabets vegne aftale med WJ, der handlede på sine selskabers vegne, om udlejning af de to biler fra WJ’s forretning i Y22-by. Dette medførte i praksis, at WJ’s ene selskab, G2 GmbH købte bilerne i henhold til de indgåede slutsedler. G2 GmbH’s udstedte fakturaer til H1 A/S og selskabet betalte. Imidlertid blev bilerne ikke indregistreret, hverken i holdingselskabets navn eller i G2 GmbH´s navn, men derimod med G1 GmbH, et andet selskab knyttet til WJ.

      Dette fremgår af hhv. bilag 8 og bilag 17, registreringsattester for hhv. Ferrari og Lamborghini. Det gøres således gældende, at det tyske selskab var indtrådt i de handler, JL/H1 A/S allerede havde indgået i Danmark. Bilerne er således købt i Danmark.

      Det gøres videre gældende, at handlerne rent juridisk – hvilket også vil sige skattejuridisk – stedse har været ejet af G1 GmbH og ikke af H1 A/S.

      Sagsøgte har til trods for den fremlagte kørebog for så vidt angår Ferrari´en henvist til sagens bilag A, i hvilken G24 A/S har angivet et kilometertal på 9.458. Der er tidligere givet forklaring på denne fejl, og der henvises hertil.

      Det bemærkes i øvrigt, at fakturaen er stilet til JL, der var køber i henhold til slutsedlen (bilag 9). Fakturaen er altså hverken stilet til holdingselskabet eller til et af de tyske selskaber.

      Det er JL’s opfattelse, at han samtidig med nævnte faktura (bilag A) modtog en anden faktura, nemlig for etablering af ny udstødning. Det er også JL’s opfattelse, at begge dele blev udført samtidig.

      Som nyt bilag fremlægges faktura 206 01674.

      Dateringen er usikker, men rette datering menes at være enten samtidig med bilag A eller umiddelbart efter. Dette skyldes fakturanummeret, som er højere end fakturanummeret i bilag A. Fakturanumre udstedes som bekendt fortløbende, hvilket er et krav i henhold til momslovgivningen (momsbekendtgørelsen § 58). Dateringen må derfor antages at være nogenlunde den samme som bilag A.

      Det noteres i øvrigt, at begge fakturaer er godkendt samme dag 17.07. Betalingen er også sket samme dato.

      Derfor er det også interessant, hvad G24 A/S sagde om kilometerstanden på daværende tidspunkt, og her er der anført 71 km, hvilket er det samme som den kilometerstand, der stod på Ferrari´en ved modtagelsen i Y22-by.

      Sagsøgers to hovedanbringender anføres nedenfor. Der erindres om, at der henvises til de tidligere fremsatte anbringender.

      1. Det gøres gældende, at bilerne ikke har været stillet til rådighed for sagsøgeren

      Som ovenfor anført, er det et juridisk, herunder skattejuridisk, faktum, at bilerne var ejet af det tyske selskab, G1 GmbH. Det kan undre, at G2 GmbH ikke er en del af aftalen, og det kan i det hele taget undre, hvorledes G1 GmbH er blevet aftalepartner.

      Faktum er imidlertid, at det danske holdingselskab og G1 GmbH indgik kommissionsaftalerne, og disse er det eneste grundlag for at kunne diskutere, hvorvidt holdingselskabet havde nogen dispositionsret. Er dette ikke tilfældet, er der heller ikke nogen dispositionsret at overlade til andre.

      De afgørende ord findes i kommissionsaftalerne (bilagene 23 og 24), side 2, første afsnit, men vel at mærke hele afsnittet. Der citeres:

      ”H1 A/S (holdingselskabet) eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet. Hvis og såfremt køretøjet benyttes eller fremvises, uden G1 GMBH´s forhåndsgodkendelse, kan G1 GMBH uden videre skriftligt ophæve nærværende aftale og kræve et evt. bevisligt tab gældende mod H1 A/S.”

      Det betyder, at benyttelse af køretøjet ikke alene er uberettiget, men betragtes som væsentlig misligholdelse set ud fra danske retsregler. Misligholdelsen er hævebegrundende.

      Første sætning skal derfor læses i lyset af anden sætning. Vægten skal lægges på, at der ikke er nogen råderet. Udtrykket ”forhånds” kan med fordel udelades, idet det kun kan give anledning til misforståelser.

      Når et selskabs påståede dispositionsret over et køretøj hviler på ejendomsret, leasing, leje eller køb på afbetaling, kan dispositionsretten gives videre til medarbejder og en hovedaktionær. Det siger sig selv.

      Det er imidlertid ikke situationen her, hvor ejendomsretten lå hos det tyske selskab og kommissionsaftalen er sanktioneret ved, at benyttelse – og sågar blot fremvisning – er sanktioneret med ophævelse og erstatningskrav.

      2. Der kan ikke ske beskatning af en dansk hovedaktionær for fri bil, såfremt bilen er indregistreret i udlandet, medmindre det kan bevises, at der sker benyttelse i udlandet

      Forholdet har relation til den danske registreringsafgiftslov, i hvilken forbindelse henvises til §§ 10, 13 stk. 2, 15 stk. 2 og 16-26.

      En dansk statsborger må således ikke køre i en tysk indregistreret bil i Danmark.

      Forudsætningen for beskatning af fri bil er selvsagt, at en dansk statsborger, bosiddende i Danmark, lovligt må benytte bilen.

      Ligningslovens bestemmelser i § 16, stk. 4, kan ikke overfortolkes således, at en person bliver beskattet på helårsbasis af en bil, som den pågældende alene har mulighed for at bruge i de dage, han eller hun måtte være i Tyskland.

      Synspunktet skal sammenholdes med, at SKAT ikke har bevist nogen konkret brug af bilen i Danmark. Det havde selvfølgelig været nærliggende at kontrollere fotograferingen ved Storebæltsbroen de dage, hvor bilerne påstås at have været i Danmark.

      Hverken sagsøger eller hendes ægtefælle har nogensinde brugt bilerne, og dette gælder såvel i Danmark som i Tyskland eller for den sags skyld i andre lande.

      I forbindelse med ansøgning om tredjeinstansbevilling for så vidt angår tidligere sag, blev der indhentet ekspertudtalelse hos G25, og denne udtalelse fremlægges som bilag i sagen. Udtalelsen er fra 20.09.2018. Der henvises til synspunkterne, som til dels gøres gældende under sagen, uagtet at der ikke er fuldstændig enighed G25 og undertegnede imellem for så vidt angår hovedanbringende 1. Derimod er der enighed for så vidt angår hovedanbringende 2.

      G25 udarbejdede i øvrigt et bilag om bevisbyrdereglerne med relation til fri bil. Også dette fremlægges som nyt bilag i sagen.

      For så vidt angår det subsidiære forhold vedrørende værdiansættelsen af bilerne, gøres det gældende, at det tyske selskab, som købte bilerne – men altså ikke fik bilerne indregistreret i sit navn – er indtrådt i de slutsedler, som JL/H1 A/S allerede havde indgået. Der er derfor tale om danske køb.

      Fri sommerbolig

      Der henvises i det hele til det tidligere anførte i processkrifter og påstandsdokumenter, udarbejdet af sagsøgers tidligere advokat.

      Det fremhæves, at SKAT har anerkendt, at lejligheden har været ubeboelig i 2007 og 2008, og at der som følge heraf ikke skulle være sket beskatning af fri sommerbolig.

      Synspunktet er skattejuridisk korrekt og kan i øvrigt sammenholdes med hovedanbringende 2 for så vidt angår bilerne, jf. ovenfor.

      Det er dokumenteret, at sommerboligen ligeledes har været ubeboelig i årene 2009 og 2010.

      Det er sagsøgers opfattelse, at boligen fortsat ikke er blevet beboelig.

      Heroverfor har sagsøgte først og fremmest henvist til den skete udlejning for perioden 01.02.2009-01.07.2009, jf. bilag H. Der er enighed om, at det er den i sagen omhandlede lejlighed. Den forkert angivne adresse Y5-adresse er rent faktisk adressen på den spanske advokat, som berigtigede handlen i 2007. Herved må fejlen være opstået.

      Undertegnede har rettet henvendelse til den daværende lejer, LM, og denne har svaret ved mail af 21. maj 2019, hvilken fremlægges som nyt bilag.

      Som det ses, bekræfter den daværende lejer fejlen vedrørende adressen. Samtidig oplyser han, at han aldrig har beboet lejligheden grundet skimmelsvamp, og han har heller aldrig betalt leje.

      Supplerende skal oplyses, at der så vidt det erindres rent faktisk er bogført i holdingselskabet, men den lejeindtægt er fremkommet fra JL.

      Det gøres således fortsat gældende, at lejemålet har været ubeboeligt. I og med at sagsøgte har anerkendt dette forhold i 2007 og 2008, påhviler det sagsøgte at bevise, at forholdene er blevet ændret på et eller andet tidspunkt 2009 eller 2010. Denne bevisbyrde er ikke løftet og kan ikke løftes.

      Aktieindkomster

      Sagsøger er blevet sat i skat af maskeret udlodning i form af hårde hvidevarer kr. 9.000, revisorhonorar kr. 15.625 og telefonudgifter for selskabets direktør kr. 17.471.

      De hårde hvidevarer fremgår af sagens bilag 68, dateret 15.06.2009. Der er oplyst om køb af en vaskemaskine, en tørretumbler og en mikroovn. Effekterne er købt til lejligheden Y9-adresse, jf. faktura bilag 68. Lejligheden var udlejet, jf. lejekontrakt bilag 78. Lejekontrakten vedrører kalenderåret 2006, men det angives videre, at lejemålet kan forlænges i 1 år ad gangen. Rent faktisk boede den samme lejer der indtil 2017.

      Lejeren ønskede installation af disse hårde hvidevarer, hvilket blev foretaget. Hvorvidt lejeren de facto har benyttet lejemålet til beboelse, skal lades usagt. Det bestrides, at der kan blive tale om beskatning.

      Revisorhonoraret har ikke relation til sagsøgeren, hvorfor det også her bestrides, at der kan blive tale om beskatning af maskeret udbytte.

      Telefonudgifterne har hidtil været anerkendt, i øvrigt både før 2010 og efter 2010. Både sagsøger og hendes daværende ægtefælle er stedse blevet personlig beskattet af fri telefon (multimedieskat). ”

      Skatteministereriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori er anført bl.a.

      "Rådighed over fri bil – Ferrari og Lamborghini

      I medfør af dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (i 2009), henholdsvis stk. 6 (i 2010) er en hovedaktionær skattepligtig af udbytte modtaget fra sit selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed for aktionærens private benyttelse. Beskatningsgrundlaget opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

      Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 A/S stillede de i sagen omhandlede biler til rådighed for A’s private benyttelse i indkomståret 2009 for så vidt angår Ferrarien og i indkomstårene 2009 og 2010 for så vidt angår Lamborghinien.

      Dette spørgsmål har allerede været til prøvelse for domstolene for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. Ved dom af 12. oktober 2017 (SKM2017.693.ØLR) fandt Østre Landsret, at A skulle rådighedsbeskattes af samme Ferrari og samme Lamborghini, idet hun ikke havde godtgjort, at hun havde været afskåret fra at råde over køretøjerne. Østre Landsret stadfæstede dermed Byrettens dom af 3. august 2016 (SKM2017.80.BR).

      Nærværende sag handler som nævnt om samme to biler, og de faktiske omstændigheder vedrørende ejerforhold, opbevaring af bilerne i Tyskland, manglende reelle kørebøger, etc. er identiske med sagen vedrørende indkomstårene 2007 og 2008. A har til støtte for sin påstand påberåbt sig hovedsageligt de samme anbringender og beviser som i den tidligere sag, og A’s indsigelser er således allerede afvist af domstolene i to instanser.

      Herudover bemærkes, at A’s tidligere ægtefælle, JL, ligeledes er blevet beskattet af værdien af rådighed over en Bentley, som er indkøbt af hans daværende selskab, G6 A/S, under tilsvarende omstændigheder som købet af nærværende sags Lamborghini og Ferrari. Denne sag er endelig afgjort med Østre Landsrets dom af 3. marts 2016 (SKM2016.232.ØLR), der stadfæstede Byrettens dom af 10. februar 2015 (SKM2015.345.BR), og her fandt landsretten, at JL i indkomstårene 2007 og 2008 skulle rådighedsbeskattes af den omhandlede Bentley.

      JL anlagde ligeledes en tilsvarende sag angående indkomstårene 2009 og 2010, som dog efterfølgende er hævet af JL.

      A gør gældende, at de faktiske omstændigheder i denne sag fører til, at det påhviler skattemyndighederne at påvise, at der er kørt privat i Ferrarien og Lamborghinien, og at bilerne stod til rådighed for A’s private kørsel. I den forbindelse henviser A til Skatteministeriets procedure i en Højesterets dom af 30. juni 2014 (SKM2014.504.HR).

      I SKM2014.504.HR fandt Højesteret – af de grunde der var anført af landsretten – at den pågældende skatteyder skulle rådighedsbeskattes af værdien af fri bil. Af landsrettens præmisser kan ikke udledes et generelt princip om bevisbyrdefordelingen i sager om rådighedsbeskatning af fri bil. Det kan derimod udledes, at der foretages en bevisvurdering ud fra samtlige konkrete relevante forhold i sagen.

      I sagen lagde landsretten vægt på – hvilket Højesteret tiltrådte – at skatteyderen var direktør og eneanpartshaver i selskabet, der drev investeringsvirksomhed fortrinsvist med fast ejendom, og at bilen (en Porsche) ud fra sin karakter ikke var egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov. Herefter anførte landsretten:

      ”Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved A's private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring […]”

      Denne del af landsrettens begrundelse skal ses i sammenhæng med skatteyderens hovedsynspunkt, hvorefter "Bevisbyrden for, at Porschen er stillet til rådighed for privat kørsel, er hos Skatteministeriet, idet det må lægges til grund, at bilen ikke har stået på bopælsadressen." Dette synspunkt var landsretten og Højesteret altså ikke enig i.

      Efter at have placeret bevisbyrden fandt landsretten, at skatteyderen konkret ikke havde løftet sin bevisbyrde.

      I denne sag, hvor A er eneaktionær i det selskab, der ejede bilerne, H1 A/S, og som havde holding- og investeringsvirksomhed som hovedaktivitet, og hvor der er tale om to specielle og kostbare biler, der ikke er egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov, har A bevisbyrden for, at bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H og UfR 2008.2162 H.

      Dette har Østre Landsret også allerede slået fast i den tilsvarende sag vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 (SKM2017.69.ØLR). Samme bevisbyrdevurdering fastslog landsretten i JL’s fri bil sag (SKM2016.232.ØLR).

      A gør gældende, at bilerne var egnet til det formål, som H1 A/S indkøbte dem til, som angiveligt skulle være udlejning og efterfølgende salg med fortjeneste gennem det tyske selskab, G1 GmbH (herefter G1 GMBH). I den forbindelse henviser A til den fremlagte forretningsplan i bilag 22.

      Hverken Ferrarien eller Lamborghinien har imidlertid været udlejet i 2009 og 2010. Der foreligger end ikke dokumentation for forsøg herpå. Der foreligger udelukkende en kontrakt, dateret den 14. august 2009 i Y16-by, vedrørende salg af Lamborghinien, hvor JL og A personligt står anført som sælgere (bilag 28), hvilket i sig selv understreger, at A havde køretøjet personligt stillet til rådighed, og hvor købsprisen er anført til EUR 200.000, dvs. EUR 136.000 lavere end købsprisen i bilag 14. Denne handel gik dog efter det oplyste ikke igennem. De øvrige fremlagte korrespondancer angående forsøg på salg/ønske om salg af Lamborghinien er fra 2014 (bilag 30-32), hvor Lamborghinien ikke længere tilhørte H1 A/S, men derimod var ejet af JL.

      Herudover bestrides det, at de omhandlede biler overhovedet er velegnede som investeringsobjekter. Det er således almenkendt, at biler ud fra en økonomisk betragtning udgør et ringe investeringsobjekt. Hertil kommer, at bilerne faktisk viste sig at være en dårlig investering, idet JL 1. januar 2011 købte bilerne personligt til priser, der lå omkring 50 pct. under indkøbsprisen (jf. bilag 7 og 14 sammenholdt med bilag 33).

      Det bestrides således, at der er nogen som helst realitet bag den fremlagte forretningsplan (bilag 22). Formålet med indkøbene af bilerne udsprang derimod alene af A’s (og JL’s) personlige passion for biler.

      Selvom det lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved A’s bopæl, påhviler det under disse omstændigheder, hvor selskabet på ingen måde har haft behov for bilerne, hende at sandsynliggøre, at bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

      Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

      Det er selve rådigheden og ikke den faktiske kørsel, der beskattes. A kan ikke afkræfte formodningen for privat rådighed og benyttelse af bilerne blot ved at hævde, at de ikke blev benyttet privat. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilerne ikke var til rådighed og blev anvendt privat. Et sådant bevis kan navnlig og efter retspraksis i realiteten på eneste måde føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab, jf. U2009.1202 H.

      A har ikke ført kørebog og har dermed ikke afkræftet formodningen om, at bilerne var til rådighed for og blev benyttet til privat brug.

      Der stilles strenge krav til et kørselsregnskab, jf. f.eks. U.2000.124 H, således skal kørebog føres dagligt og indeholde oplysninger om den eksakte dato for kørslen, hvorfra og hvortil kørslen er foregået, således at kørselsregnskabets rigtighed kan kontrolleres (jf. også den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.14.1).

      De fremlagte kørselsoversigter, udarbejdet af WJ (bilag 34-37 og 39-41), opfylder ikke disse krav. Det er ikke godtgjort, at de udaterede kørselsoversigter er ført løbende, hvorfor de ikke kan tillægges afgørende bevismæssig betydning, jf. f.eks. U.2005.1691 H.

      Derudover stemmer kørselsoversigten vedrørende Ferrarien (bilag 35) ikke overens med Ferrariens kilometerstand, som den 25. april 2007 blev aflæst til 9.458 km af G24 A/S i forbindelse med en reparation af bilens kofanger (bilag A). Den af A angivne forklaring om opskrivning af kilometerstand af hensyn til garantien kan ikke lægges til grund, jf. også Landsskatterettens bemærkninger i kendelsen vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 (bilag 18, side 16, sidste afsnit).

      A har som bilag 33 fremlagt en vurdering af de to biler foretaget af G3 den 31. december 2009 (bilag til aktieoverdragelsesaftalen i bilag 33). Af denne vurdering, der alene foreligger på spansk, fremgår, at Ferrarien har kørt 4.100 km og at Lamborghinien har kørt 3.800 km. Det er ikke godtgjort, at der har været tale om en reel aflæsning af kilometerstanden på bilerne henset til, at bilerne ikke fysisk var til stede hos G3.

      Stort set samme indsigelse vedrørende antal kørte kilometer gjorde JL i øvrigt gældende i sagen vedrørende Bentley’en. Her bestred JL den aflæsning af Bentley’ens kilometerstand, som var foretaget i forbindelse med en reparation.

      Herom udtalte Byretten (SKM2015.345.BR):

      ”Det fremgår af værkstedsregning dateret den 9. maj 2007 fra G28, hvor bilen fik et nyt dæk monteret, at kilometerstanden var på 5.525 km. Det fremgår af brev af 31. december 2009 fra G3 til G34 A/S, at Bentleyens kilometerstand var på 3.700 km, ligesom kilometerstanden på 2 øvrige biler, en Lamborghini og en Ferrari, ejet af G34 A/S, er angivet, hvilke sidstnævnte to biler ikke ifølge det anførte var fysisk til stede. Efter det foreliggende, herunder at det er tvivlsomt, om der reelt har fundet en aflæsning af kilometertælleren sted i Y16-by, finder retten, at det må lægges til grund, at Bentleyens kilometerstand den 9. maj 2007 var på 5.525 km.”

      A har heller ikke fremlagt eller på anden måde godtgjort eksistensen af en skriftlig aftale med H1 A/S, hvorefter hun ikke måtte benytte Ferrarien og Lamborghinien til privat brug, jf. skatteministerens svar i Folketingstidende 1992/93, tillæg B, sp. 2393, og TfS 1998.326Ø.

      Som også fastslået i Østre Landsrets dom vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 (SKM2017.693.ØLR) afskærer H1 A/S’s kommissionsaftaler (bilag 23 og 24) med selskabet G1 GMBH heller ikke A’s rådighed over bilerne, idet aftalerne udelukkende afskærer en "forhånds råderet". Kommissionsaftalerne er således udformet på en sådan måde, at der under alle omstændigheder sikres adgang til en vis privat brug for A, jf. også principperne i U.2009.2883 H. Da bilerne i øvrigt aldrig har været udlejet, forekommer aftalerne at være uden realitet.

      Samme konklusion nåede Byretten og Østre Landsret i øvrigt i JL’s sag vedrørende Bentley’en, hvor kommissionsaftalen havde samme ordlyd (SKM2015.345.BR).

      At bilerne stilles til rådighed for A bestyrkes endvidere af, at G1 GmbH forretningsområde angår hjælp til indregistrering samt opbevaring af biler, så erhvervsfolk kan opnå besparelser på indregistrering af en bil ved kørsel i Europa, og bilentusiaster kan købe deres drømmebil og køre overalt i Europa, jf. udprint fra G16.de's hjemmeside (bilag 25), hvoraf bl.a. fremgår følgende:

      "G1 GmbH er et selskab, stiftet for at kunne hjælpe danskere med at registrere et køretøj på tyske nummerplader uden registreringsafgift og med kun 19% moms.

      […]

      Erhvervsfolk har ligeledes opdaget den besparelse, der ligger i at kunne registrere bil på tyske nummerplader til deres medarbejdere eller sig selv, når det europæiske marked skal opsøges…

      […]

      Bilentusiasten har mulighed for at købe sin drømmebil og køre overalt i Europa undtagen i Danmark. Dog kan der gives tilladelse til transitkørsel, såfremt, der køres til Norge eller Sverige.

      Der er mulighed for at opbevare køretøjerne i aflåst hal hos os."

      Det forhold, at bilerne har været opbevaret hos G1 GMBH i Tyskland ændrer ikke ved, at A har kunnet benytte bilerne til privat brug. Hun kunne jo bare rejse til Tyskland og frit benytte bilerne, jf. SKM2013.539.ØLR.

      Det forhold, at bilerne alene var indregistreret på tyske nummerplader og således som udgangspunkt ikke må anvendes af A i Danmark, har heller ikke betydning for, om der skal ske rådighedsbeskatning i sagen. Det er således udtrykkelig forudsat i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at der kan ske beskatning, selvom køretøjet ikke er indregistreret i Danmark. At der kan ske rådighedsbeskatning under de foreliggende omstændigheder, hvor køretøjet er indregistreret i udlandet er også allerede fastslået af landsretten i den tilsvarende sag vedrørende indkomstårene 2007 og 2008. Det samme fremgår i øvrigt af landsrettens dom i sagen mod JL, hvor han blev beskattet af det omhandlede køretøj, selvom køretøjet blev opbevaret i Spanien og alene var indregistreret på spanske nummerplader.

      Endelig henvises der også til G1 GmbH forretningsområde, der netop havde til formål at give danskere rådighed over et køretøj til kørsel i resten af Europa -Danmark undtaget – til en billigere pris.

      Den omstændighed, at der i øvrigt var private biler i husstanden i perioden, jf. stævningen side 5, og at A i perioden er blevet beskattet af værdi af fri bil af en VW Touareg, jf. SKATs afgørelse, side 1-2 (bilag 2), er ikke afgørende for vurderingen af, om Ferrarien og Lamborghinien har været stillet til A’s rådighed, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H og TfS 2006, 96 V og Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.5.14.1.3 om "Biler omfattet af reglen". Det afgørende er, at hun havde rådighed over bilen, og at man beskattes af alle de biler, man har til rådighed.

      Herudover bemærkes, at det høje antal af biler til rådighed for A og JL – både privat og gennem deres selskaber H1 A/S og G6 A/S (stævningen, side 5 med henvisning til bilag 49-52) viser, at ægteparret har en betydelig privat interesse for biler, herunder dyre luksusbiler, hvilket bestyrker, at bilernes er indkøbt i A og JL’s interesse og ikke er begrundet i holding- og investeringsselskabets drift.

      Skatteministeriet gør således gældende, at selskabets køb af Ferrarien og Lamborghinien ikke var begrundet i selskabets forhold, men alene udsprang af A’s og hendes mands personlige passion for biler, herunder dyre og eksklusive biler, jf. herved også UfR 2008.2162 H. Dette understøttes yderligere af, at JL privat har købt både Lamborghinien, Ferrarien og Bentley’en ud af selskaberne, jf. bilag 33. I øvrigt bemærkes, at H1 A/S købte Lamborghinien på JL’s 50-års fødselsdag i 2008.

      A har som et helt nyt synspunkt anført i processkriftet af 23. maj 2019, at bilerne stedse har været ejet af G1 GmbH, og at H1 A/S derfor ikke var ejer af bilerne. Dette nye synspunkt må afvises. Det er således H1 A/S der købte og betalte for bilerne til G2 GmbH, jf. bilag 6 og 7 for så vidt angår Ferrarien, og bilag 13-15 for så vidt angår Lamborghinien. Endvidere forklarede både JL og A for Byretten i sagen angående indkomstårene 2007 og 2008 (bilag V), at bilerne blev købt af H1 A/S. Derudover indgik H1 A/S kommissionsaftaler med selskabet G1 GMBH vedrørende bilerne (bilag 23 og 24). Det bemærkes i den forbindelse, at følgende fremgik af G1 GmbH’s hjemmeside: ”Gennem aftalegrundlaget G1 GMBH og medlemmet imellem er det meget tydeligt præciseret, at medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og at ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj” (jf. SKATs afgørelse, bilag 3, s. 21). Endvidere var bilerne indregnet i selskabets regnskabsmateriale (bilag 3, s. 20 og 21). Endelig overdrog H1 A/S bilerne til JL personligt som led i en aktieoverdragelsesaftale af 1. januar 2011 (bilag 33). H1 A/S var således i enhver henseende ejer af bilerne.

      A er på den baggrund med rette beskattet af rådigheden over Ferrarien i indkomståret 2009 og over Lamborghinien i indkomstårene 2009 og 2010.

      Særligt ad værdiansættelse

      A har herudover bestridt beskatningsgrundlaget for fri bil-beskatningen. SKAT har opgjort beskatningsgrundlaget for Ferrarien til kr. 5.102.097,- og for Lamborghinien til kr. 7.960.467,-. Dette beskatningsgrundlag er opgjort ud fra H1 A/S’s faktiske købspris fra G2 GmbH tillagt importør- og forhandleravance på 9 pct., dansk moms og dansk registreringsafgift.

      A gør gældende, at beskatningsgrundlaget i relation til Ferrarien udgør kr. 4.655.131,-, og i relation til Lamborghinien udgør kr. 7.283.010,-, idet beskatningsgrundlaget skal opgøres på baggrund af G2 GmbH’s købspris og uden at tillægge importør- og forhandleravance på 9 pct.

      Det er Skatteministeriets opfattelse, at SKATs opgørelse er korrekt.

      Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. og 3. pkt., at den skattepligtige værdi af en bil sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

      Af bestemmelsens 5. pkt., fremgår, at der ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet skal anvendes den værdi, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

      Bestemmelsens stk. 5, er indført ved lov nr. 385 af 2. juni 2006, og af forarbejderne til loven fremgår blandt andet (L211 af 25. marts 1999, de specielle bemærkninger), at nyvognsprisen i bestemmelsens 3. pkt. ”udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

      Beskatningsgrundlaget for Ferrarien og Lamborghinien – der alene er indregistreret i Tyskland – skal altså opgøres til den pris, som forhandleren faktisk ville benytte ved indregistreringen af en tilsvarende bil i Danmark inklusiv registreringsafgift. Der skal dermed foretages en beregning af registreringsafgift med tillæg af moms på Ferrarien og Lamborghinien, som om de var blevet anskaffet og indregistreret i Danmark.

      A gør gældende, at der for begge bilers vedkommende er tale om danske køb. Dette bestrides. Som også anført ovenfor købte H1 A/S begge biler hos det tyske selskab G2 GmbH, jf. fakturaerne fra G2 GmbH til H1 A/S (bilag 6 og 14). De danske fakturaer (bilag 4 og 12) angår således det tyske selskabs køb af bilerne, hvor bilerne blev købt uregistrerede og momsfritagede.

      Beregningen af registreringsafgift foretages på baggrund af en bils afgiftspligtige værdi, som defineres i lov nr. 305 af 26. marts 2007 om registreringsafgift af motorkøretøjer (den dagældende registreringsafgiftslov) § 8, stk. 1, 1.-2. pkt.:

      ”Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.”

      Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at den afgiftspligtige værdi – som efter lovens udgangspunkt er den almindelige pris ved salg til slutbruger altid skal indeholde mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Denne minimumsværdi, som i praksis omtales som et køretøjs mindstebeskatningspris, angiver altså den nedre grænse for, hvor lav en pris et køretøj kan afgiftsberigtiges efter.

      Definitionen af mindstebeskatningsprisen i den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, 2. pkt., er importørens faktiske indkøbspris tillagt en avance på 9 pct., jf. eksempelvis SKM2013.30.VLR og SKM2017.359.BR. Registreringsafgiften kunne således i de omtalte sager ikke opgøres på baggrund af en lavere pris, selvom bilen kunne have været anskaffet billigere andetsteds, idet afgiftsberigtigelsen skulle ske på baggrund af den konkrete importørs faktiske indkøbspris.

      Eftersom Ferrarien og Lamborghinien i relation til beskatning af fri bil skal værdiansættes som om de var anskaffet og indregistreret her i landet, har SKAT taget udgangspunkt i H1 A/S’s faktiske indkøbspris tillagt en avance på 9 pct. Det er således denne pris (inklusiv forhandleravance), som bilen skulle have været afgiftsberigtiget på baggrund af, såfremt selskabet på købstidspunktet i 2007/2008 havde importeret bilerne og indregistreret dem her i landet.

      Det har i den forbindelse ingen betydning, at bilerne af AH1 / S’s sælger er anskaffet i Danmark, herunder i hvilket omfang salgspriserne i dette led indeholder avance. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at G24 A/S og G26 A/S’s salg til G2 GmbH indeholder en avance set i forhold til disse selskabers importpriser på 9 pct.

      Det er således korrekt, når SKAT – stadfæstet af Landsskatteretten – har beregnet registreringsafgiften på baggrund af den tyske indkøbspris (fratrukket tysk moms) tillagt 9 pct. i avance og dansk moms.

      At Landsskatteretten i sagen vedrørende 2007 og 2008 (bilag 30) ikke tillagde 9 pct. i forhandleravance ændrer ikke herved. Opgørelsen af den skattepligtige værdi var ikke genstand for prøvelse for domstolene.

      Rådighed over sommerbolig ferielejlighed i Spanien

      Det gøres gældende, at A som hovedaktionær i H1 A/S har fået stillet den lejlighed, som selskabet ejede fra 1. januar til 31. oktober 2009, og som herefter var ejet af det 100 % ejede spanske datterselskab, til rådighed for privat benyttelse. Derfor skal sagsøgeren beskattes af rådigheden over fri sommerbolig i januar samt juli til december 2009 og hele 2010, jf. ligningslovens § 16A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5.

      A var i 2009 og 2010 hovedaktionær i H1 A/S, som ejede det spanske datterselskab G23 SL 100 %. Hun har derfor også kontrolleret det spanske datterselskab.

      Formålet med købet af lejligheden var privat benyttelse. Således anførte JL følgende i stævning i hans sag om fri bilbeskatning vedrørende Bentley’en (BS 10N-2282/2016), side 3, 2. sidste afsnit (bilag B):

      ”Der er nævnt i kendelse, at et af JL’s daværende ægtefælle ejet selskab i 2009/2010 skulle have afholdt udgifter vedrørende 2 biler i Spanien. Det bemærkes hertil, at den ene af bilerne er en privatejet bil, som fam. A og JL havde i Spanien i håbet om, at lejligheden ville blive beboelig – hvilket ikke skete i 2009 eller 2010 – så den kunne bruges, hvis familien havde taget på ferie i lejligheden i Spanien […] Den privatejede bil er ved en tilfældighed fotograferet på billedet på side 1 i den rapport om mangler ved lejligheden, der blev udarbejdet i 2008 […].”

      En sådan privat udnyttelse af lejligheden ses også bekræftet af forsikringspolicen vedrørende lejligheden. Der foreligger således i sagen en forsikringspolice på lejligheden tegnet gennem G20 S.L ved forsikringsselskabet G27 for perioden 4. december 2008 til 4. december 2009 (bilag D). Under ”Policyholder” står H1 A/S. Forsikringspolicenummeret er X.

      Under ”Home Details” i policens side 1 fremgår bl.a. følgende:

      Owned/rented: House of insured party not leased”

      […]

      Maximum unoccupied period: Between 31 and 90 days”

      På side 3 i forsikringspolicen fremgår bl.a. følgende:

      ”CLARIFICATION OF OWNERSHIPS

      WE DECLARE THAT THE PERSON WHO LIVES INSIDE THE RISK IS MR JL […].”

      Der foreligger en tilsvarende forsikringspolice for perioden 4. december 2009 til 4. december 2010 (bilag E) ligeledes med H1 A/S som forsikringstager.

      Lejligheden i Spanien blev således købt med det formål at familien kunne bo i lejligheden under ferieophold i Spanien, dvs. lejligheden blev købt til private formål.

      Der er herefter en formodning for, at A som hovedaktionær i H1 A/S har kunnet råde over lejligheden, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 5, 2. pkt.:

      "Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året."

      Ovennævnte formodningsregel blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

      "Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året."

      Beskatning af værdien af fri sommerbolig er således gjort uafhængig af hovedaktionærens faktiske anvendelse af sommerboligen, jf. også f.eks. UfR 2009.2883 H, SKM2006.553.HR og SKM2011.262.VLR.

      Det påhviler herefter A – som hovedaktionær i H1 A/S – at godtgøre, at selskabets – og efterfølgende datterselskabets – lejlighed ikke har stået til rådighed for hende, jf. UfR 2009.2883 H. Den omstændighed, at ferielejligheden i en del af perioden var ejet af et spansk selskab er ikke af relevans for rådighedsbeskatningen, jf. SKM2015.252.BR, hvor en skatteyder blev beskattet af værdien af rådigheden over to ferielejligheder beliggende i Y23-by og ejet af et fransk selskab.

      Det gøres gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at lejligheden ikke har stået til rådighed for hende.

      A har anført, at lejligheden har været ubeboelig i 2009 og 2010. I den forbindelse har hun henvist til en syn- og skønsrapport (bilag 53), udarbejdet i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten. Syn- og skønsrapporten bygger på en tilstandsrapport på baggrund af en besigtigelse af lejligheden i 2008 (bilag F med dertil hørende oversættelse, bilag F-a) samt et udkast til en tilstandsrapport på baggrund af en besigtigelse i 2010 (bilag G med dertil hørende danske oversættelse, bilag G-a).

      Det gøres heroverfor gældende, at det ikke er relevant for vurderingen af, om lejligheden har stået til rådighed for A, om lejligheden i en periode eventuelt har været ubeboelig, jf. SKM2011.262.VLR, hvor det ikke var relevant for rådighedsbeskatningen, at en sommerbolig i en periode ikke kunne benyttes på grund af vedligeholdelse eller reparation. Herudover henvises til SKM2012.445.BR, hvor retten fandt, at den omstændighed, at en ejendom ikke havde været beboelig i dele af perioden ikke kunne føre til, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning, idet skatteyderen fortsat havde rådighed over ejendommen. Det er rådigheden, der beskattes. Beskatningen sikrer, at hovedaktionæren beskattes af de udgifter, selskabet har afholdt for hende.

      Hertil kommer, at lejligheden ikke har været ubeboelig i 2009 og 2010, som anført i bilag 53, idet lejligheden for perioden 1. februar 2009 til 1. juli 2009 har været udlejet til tredjemand (bilag H). Det er ikke korrekt, at lejeperioden blev forkortet grundet fugtproblemer i lejligheden, idet lejekontrakten på forhånd var afgrænset til den lejede periode. Det fremgår heller ikke af lejekontrakten, at dele af lejligheden skulle være ubeboelig, eller at lejligheden i øvrigt var vandskadet eller lign.

      Sagsøgeren har senest fremlagt en e-mail af 21. maj 2019 fra lejer LM, om at han aldrig nåede at opholde sig i lejligheden, og at han aldrig har betalt leje for lejligheden. Det fremgår imidlertid af selskabets bogføringsmateriale (bilag X), at der er betalt husleje i alle fem måneder, som lejekontrakten angik, og at huslejen for i hvert fald to af månederne er betalt ved kontooverførsel fra LM.

      Udlejningen til 3. mand understøtter således, at lejligheden ikke har været ubeboelig.

      Konklusionerne i rapporten i bilag 53 kan således ikke lægges til grund. Det bemærkes i øvrigt, at skønsmanden, der har udarbejdet rapporten ikke har været til stede i lejligheden.

      Heller ikke de fremlagte fotos (bilag 75) – som er udaterede og kun angår en lille del af lejligheden – viser, at lejligheden skulle have været ubeboelig i 2009 og 2010. A har oplyst, at de fremlagte fotos er fra 2011, dvs. efter den for sagen relevante periode. Også af denne grund, har de ingen relevans for denne sag.

      Endvidere gøres det gældende, at lejligheden ikke blot har stået til rådighed for A, men at hun – og hendes daværende ægtefælle JL faktisk har benyttet lejligheden privat.

      Der henvises til den fulde møblering af lejligheden, som dels er dokumenteret ved de omfattende indkøb af møbler (bilag J og bilag K) og billederne i tilstandsrapporten fra 2010, hvoraf blandt andet fremgår tandbørster, parfumer, deodorant, sengetøj etc. (bilag G, side 9, 12 og 16).

      Herudover henvises til H1 A/S’s bogføringskonto ”4225 El og vand” for 2009 (bilag L), hvoraf fremgår, at der er afholdt udgifter til forbrug af el og vand i lejligheden. Heraf fremgår, at der frem til ultimo september 2009 har været forbrugt el og vand i lejligheden. Trods opfordret hertil (opfordring nr. 2) har A ikke fremlagt tilsvarende fakturaer for de resterende måneder i 2009 samt for hele 2010 med oplysninger om el- og vandforbrug i lejligheden. Dette må tillægges bevismæssig skadevirkning, idet det herefter må lægges til grund, at der også i den periode er afholdt udgifter til vand og el i lejligheden.

      Der er ligeledes afholdt udgifter til telefon og internet i lejligheden i Spanien, jf. H1 A/S’s bogføringskonto ”4233 Internet og telefon m.v.” fra 2009 (bilag M). Trods opfordret hertil (opfordring nr. 3) har A ikke fremlagt tilsvarende fakturaer for indkomståret 2010. Dette må tillægges bevismæssig skadevirkning, idet det herefter må lægges til grund, at der også i 2010 er afholdt udgifter til telefon og internet i lejligheden.

      Afholdelsen af sædvanlige forbrugsudgifter i form af el, vand, internet og telefoni viser, at A og JL faktisk har benyttet lejligheden.

      Der henvises ydermere til H1 A/S’s bogføringskonto ”3100 Brændstof” for 2009 (bilag N) og 2010 (bilag O), hvoraf fremgår, at der ofte er tanket benzin i Spanien, og som citeret ovenfor, anfører JL i stævningen i sin verserende sag ved Byretten, at familien havde en privatejet bil i Spanien, som var parkeret ved lejligheden, og som tilfældig er fotograferet i rapporten fra 2008 (sidste side i bilag F). Den privatejede bil samt de mange træk på benzinkortet viser, at ægteparret har befundet sig i Spanien ganske ofte, og at de under disse ophold har boet i lejligheden.

      Endelig bemærkes, at konklusionen i rapporten (bilag 53) forudsætter, at der ikke er foretaget affugtning etc. i lejligheden. Det fremgår videre af syn og skønsrapporten fra 2008 (bilag Fa, side 8), at rengøring af områder i lejligheden kunne afhjælpe fugtgener:

      ”I princippet vil rengøring af væggen være tilstrækkelig, hvorefter der skal holdes øje med mulige nye angreb.”

      Det forekommer således nærliggende, at der i indkomstårene 2009 og 2010, herunder i den periode, hvor lejemålet har været udlejet, har været foretaget en sådan affugtning og rengøring, at lejligheden end ikke ud fra skønsrapporten har været ubeboelig. I den forbindelse skal det fremhæves, at det af bilag 63 fremgår, at der løbende er foretaget reparationsarbejde i lejligheden, ligesom der i H1 A/S er afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejligheden, jf. selskabets bogføringskonto ”4232 Vedligeholdelse” fra 2009 (bilag P).

      Endelig fremgår det af A’s egne oplysninger i replikken, side 3, 1. afsnit, at JL har opholdt sig i lejligheden.

      A har derfor ikke godtgjort, at lejligheden ikke har stået til hendes rådighed, og hun er derfor med rette beskattet af denne rådighed.

      Særligt ad værdiansættelse

      Skatteministeriet gør gældende, at den skattepligtige værdi af rådigheden over lejligheden er opgjort korrekt.

      Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., at værdien af rådigheden over en sommerbolig opgøres på baggrund af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret, dvs. ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 og 1. oktober 2009. Såfremt der ikke er ansat en ejendomsværdi anvendes handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

      Følgende fremgår af lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008 (dagældende ejendomsværdiskattelov) § 4 b, stk. 2:

      ”Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

        1. Handelsværdien 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
        2. Handelsværdien 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.
        3. Handelsværdien 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.”

      Idet der ikke foreligger en spansk ejendomsværdi pr. 1. oktober 2008 og 2009, har skattemyndighederne således taget udgangspunkt i handelsværdien pr. 1. oktober 2008 (året før rådighedsåret 2009) og handelsværdien pr. 1. oktober 2009 (året før rådighedsåret 2010), reguleret efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1.

      Følgende fremgår af forarbejderne til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2 (lovforslag nr. 42 fremsat den 30. oktober 2008 om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (beskatning af fast ejendom i udlandet m.v.):

      ”4.1.2.2. Indeksering af anskaffelsespris.

      Hvis der ikke findes en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering, må der tages udgangspunkt i ejendommens faktiske anskaffelsespris. Denne anskaffelsespris vil så skulle indekseres frem eller tilbage fra anskaffelsesåret til hhv. 2001/2002-niveau eller til indkomståret.

      Hvis der eksisterer et relevant udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks, og dette kan godkendes af SKAT, lægges dette prisindeks til grund for indekseringen. Ved udenlandsk indeks skal ikke alene forstås indeks vedrørende det pågældende land i snæver forstand. Et relevant udenlandsk prisindeks kan i en given situation også være et indeks udarbejdet af OECD eller i andre internationale fora.”

      Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 2016 (bilag 1), side 20, købte H1 A/S i 2007 lejligheden i Spanien for EUR 690.000 + EUR 48.300 i moms, svarende til kr. 5.505.208.

      I overensstemmelse med ovenstående bestemmelser har skattemyndighederne taget udgangspunkt i denne købesum på kr. 5.505.208,-, og har herefter reguleret værdien i overensstemmelse med OECD-indekset vedrørende Spanien, som oplyst i SKM2014.353.SKAT. Landsskatterettens beregning heraf fremgår på side 30 i afgørelsen (bilag 1).

      Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af rådigheden over lejligheden under det spanske datterselskabs ejertid fremgår det af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 22, 4. afsnit, at Landsskatteretten lagde det spanske datterselskabs anskaffelsessum på EUR 470.000, svarende til kr. 3.525.000,- til grund.

      Landsskatteretten tog således udgangspunkt i denne anskaffelsessum og foretog efterfølgende regulering af værdien i overensstemmelse med OECD-indekset vedrørende Spanien, som oplyst i SKM2014.353.SKAT. Landsskatterettens beregning heraf fremgår på side 30 i afgørelsen (bilag 1). Denne opgørelse stemmer overens med A’s mere subsidiære anbringende vedrørende opgørelsen af ejendomsværdien, jf. stævningen side 11, 3. sidste afsnit.

      Den som bilag 58 fremlagte spanske offentlige ejendomsvurdering for 2015 og oplysningerne i bilag 60 om at der skulle eksistere en ejendomsværdi i 2010 er således uden betydning. Den omstændighed, at værdien i bilag 58 er lagt til grund ved beregning af ejendomsværdiskat for 2011 ændrer ikke herved.

      Maskeret udlodning

      Skatteministeriet gør gældende, at A har modtaget skattepligtigt udbytte i form af, at selskabet H1 A/S har afholdt en række udgifter, som ikke er erhvervsmæssig karakter.

      Det drejer sig om følgende udgifter

      2009

      Udgifter til hårde hvidevarer

      9.000,-

      Bogføringsassistance til G6 A/S

      15.625,-

      I alt

      kr. 24.625,-

      2010

      G13-udgifter

      kr. 17.471,-

      Som anført i påstandsdokument af samme dato i den sambehandlede sag mellem H1 A/S og Skatteministeriet, har selskabet ikke godtgjort, at disse udgifter er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifternes er selskabets indkomsterhvervelse uvedkommende.

      Der henvises i det hele til Skatteministeriets anbringender i dette påstandsdokument.

      Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, at alt hvad der udloddes til selskabets aktionærer udgør skattepligtigt udbytte. Denne bestemmelse indebærer, at A ikke blot er skattepligtig af deklareret udbytte, men er skattepligtig af enhver udlodning fra selskabet – uanset hvordan denne er betegnet.

      I det omfang retten finder, at de omhandlede udgifter ikke er fradragsberettigede for selskabet, er disse udbetalinger som udgangspunkt skattepligtige for A som maskeret udlodning, jf. eksempelvis SKM2014.69.ØLR og SKM2007.719.VLR. A har ikke godtgjort, at de ikke fradragsberettigede udgifter alligevel angår selskabet og således ikke er afholdt i hendes private interesse.

      Udgifterne må med andre ord anses for afholdt til fordel for A personligt eller til fordel for hendes nærtstående – i sidstnævnte tilfælde således, at fordelen skal anses for at have passeret hendes økonomi. Dette må navnlig gælde i det foreliggende tilfælde, hvor der er en række eksempler på, at selskabet har afholdt udgifter af privat karakter, jf. påstandsdokumentet i den sambehandlede sag.

      A er derfor med rette udbyttebeskattet af de omhandlede beløb som maskeret udlodning."

      I BS 10N-2270/2016:

      H1 A/S har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet og det supplerende påstandsdokument.

      I påstandsdokumentet er anført bl.a.:

      "For indkomståret 2009:

      Konto 3617 – bilag 156 hårde hvidevarer – 9.000,-. Der er som bilag 78 i A’s sag fremlagt lejekontrakt vedrørende udlejning af en del af H1 A/S’s lejlighed på Y9-adresse. De hårde hvidevarer, der blev købt hos G15 har været til brug for denne udlejning. Udgiften hertil er derfor fradragsberettiget for H1 A/S ligesom der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning af selskabets udgift.

      Konto 3640 – revisorhonorar. Der er i 2009 regnskabet fratrukket omkostning på 15.625 kr. Bogføringsbilaget fremlægges som bilag 4. Revisor har i mail af 22. september 2015 til undertegnede forklaret, hvorfor H1 A/S har ret til fradrag for 15.625 kr. og hvorfor A ikke skal beskattes af maskeret udlodning heraf, jf. bilag 5. Disse synspunkter gøres gældende til støtte for H1 A/S.

      For indkomståret 2010:

      Konto 3620 – telefonudgifter – Der er med bilag 71 og 72 i A’s sag fremlagt dokumentation for, selskabets afholdes af telefonudgift for den telefon selskabet har stillet til rådighed for selskabets direktør, JL.

      Dermed er dokumentationskravet for at selskabet har ret til fradrag som driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6a opfyldt. Hertil kommer, at selskabet som led i den lovpligtige indberetning til SKAT har indberettet, at JL som følge heraf skulle multimediebeskattes, jf. bilag 73 (i A’s sag). Videre er A blevet multimediebeskattet i 2010, hvilket er indberettet af H1 A/S, jf. bilag 52 (i A’s sag). Derfor er der intet grundlag at foretage beskatning af A på eller nægte selskabet fradrag for denne driftsomkostning.

      Skatteministeriet har opfordret A til at fremlægge side 2 og 3 af de fremlagte fakturaer. Der er tale om en opfordring til at fremlægge personlige oplysninger om, hvem der er ført samtaler med, hvorfor disse oplysninger ikke vil blive fremlagt og hvorfor Skatteministeriet heller ikke har en retlig interesse i, at de fremlægges. Disse oplysninger ville heller ikke kunne kræves udleveret uden i tilfælde af grov kriminalitet, jf. Jan Pedersen, RR.SM.2013.0147, jf. C-275/06.

      Skatteministeriet har opfordret A til at fremlægge JL’s ansættelseskontrakt med H1 A/S. JL indtrådte som direktør i selskabet ved dets opstart i 1986 og der blev ikke på det tidspunkt eller senere udarbejdet nogen ansættelseskontrakt.”

      I det supplerende påstandsdokument er anført bl.a.

      ”…

      Tilbage står hårde hvidevarer kr. 9.000 og revisorhonorar kr. 15.625. For så vidt angår hårde hvidevarer, er der tale om indkøb af sådanne til lejemålet Y9-adresse. Lejeren ønskede at få installeret disse hårde hvidevarer og dette skete.

      Lejemålet var oprindelig tidsbegrænset 1 år, kalenderåret 2006 og kunne efter lejekontrakten forlænges. Dette skete og lejeren fraflyttede rent faktisk først i 2017. Hvorvidt lejeren de facto har benyttet lejemålet til beboelse, helt eller delvist, skal lades usagt.

      I øvrigt fastholdes det tidligere anførte for så vidt angår revisorhonorar.

      For indkomståret drejer det sig om en telefonudgift, som er og skal afholdes af sagsøger og med fradrag. Både A og JL er sat i beskatning af multimedia, altså fri telefon m.v.

      Det kan undre, at der nægtes fradrag i 2010, i og med at fradrag for de faktiske telefonudgifter blev anerkendt af skattevæsnet både før 2010 og efter 2010.”

      Skatteministereriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori er anført bl.a.

      "H1 A/S har ikke godtgjort, at de omhandlede udgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

      Det følger af bestemmelsen, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

      Bevisbyrden for, at H1 A/S har ret til fradrag påhviler selskabet, jf. eksempelvis U.2004.1516 H. Selskabet må derfor godtgøre, at der eksisterer en direkte og umiddelbar forbindelse mellem den hævdede afholdelse af de omtvistede udgifter og erhvervelsen af selskabets indkomst.

      Dette indebærer, at selskabet skal dokumentere, at udgifterne rent faktisk er afholdt, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer for virksomhedens drift, og dermed at udgifterne ikke er private udgifter, der er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og stk. 2.

      I den konkrete sag er der en række fejl og uregelmæssigheder i selskabets bogføring, herunder eksempler på bogførte udgifter, der retteligt vedrørte private udgifter afholdt på vegne af hovedaktionæren A og hendes daværende ægtemand og direktør i selskabet JL.

      Der henvises herved til SKATs afgørelse (bilag 2), side 13, 2. sidste afsnit:

      ”… vi kan kun beklage at privatudgifter er bogført i selskabet.”, side 13, sidste afsnit: ”I mail af 25/2 2013 til NM anfører revisor, at bilag 60 – ...Q8 er en privat auto. …. og beklager at private udgifter er bogført i selskabet.”, og side 16: ”bilag 34 og 116 (...Q5) er en privat bil og derfor selskabet uvedkommende”.

      Herudover har revisoren for så vidt angår adskillige posteringer i regnskabet oplyst til SKAT, at der har været tale om fejlposteringer/bogføringsfejl, jf. eksempelvis side 14, 4. afsnit og 6. afsnit, og side 15, 1. afsnit og 4. afsnit.

      Som følge af disse uregelmæssigheder skal der føres et sikkert bevis for, at de omhandlede udgiftsposter er fradragsberettigede, jf. U.2002.2633 H. Selskabet har ikke ført et sådant sikkert bevis, og selskabet har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er ret til fradrag.

      Indkomståret 2009

      Forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2009 angår følgende punkter:

      2009

      Bogføringskonto

      Beløb

      Udgifter      til      hårde hvidevarer

      Nr. ”3617 Mindre anskaffelser” med posteringsteksten ”G15” (bilag C)

      9.000,-

      Bogføringsassistance til G6 A/S

      Nr. ”3640 Revisorhonorar”

      15.625,-

      I alt

      kr. 24.625,-

       

      G15

      Udgiften på kr. 9.000,- til indkøb af vaskemaskine, tørretumbler og mikroovn er uvedkommende for selskabets indkomsterhvervelse.

      H1 A/S og A har løbende skiftet forklaring vedrørende anvendelsen af de indkøbte hårde hvidevarer.

      I revisorens brev til SKAT af 7. august 2012 (bilag 3, s. 1), er følgende anført:

      ”Kopi af bilag G15 vedlagt – ifølge direktør JL er det udgifter til hårde hvidevarer vedrørende udlejningen af Y7-adresse (Y8-adresse).”

      Ved e-mail af 25. februar 2013 anførte revisoren imidlertid følgende til sagsøgerens advokat (bilag D):

      ”bilag 156 – ”G15” – ifølge ledelsen er hårdhvidevarerne opsat i selskabet andelslejligheden Y9-adresse.”

      Under Landsskatterettens behandling af sagen fastholdt sagsøgerens advokat dog, at hvidevarerne var indkøbt til Y8-adresse (bilag 1, side 7, øverst):

      ”Konto 3617 – bilag 156 hårde hvidevarer – 9.000,-. Det fastholdes, at hvidevarerne er hårde hvidevarer, der er indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse.”

      For domstolene anførte A følgende i sin replik i den sambehandlede sag (s. 3):

      ”Det gøres gældende, at hvidevarerne er hårde hvidevarer, der er indkøbt til og indsat i ejendommen Y8-adresse

      […]

      De købte hårde hvidevarer i bilag 65 har ikke været leveret til Y11-adresse men til ejendommen på Y7-adresse/Y18-adresse.”

      I processkrift 2 (s. 2) i den sambehandlede sag skiftede A imidlertid igen forklaring og anførte, at indkøbet af de hårde hvidevarer var til brug for en udlejning af lejligheden på Y9-adresse. I den forbindelse fremlagde A som bilag 78 en lejekontrakt vedrørende udlejning af lejligheden.

      Disse skiftende forklaringer om anvendelsen af de hårde hvidevarer må komme bevismæssigt til skade for sagsøgeren, jf. eksempelvis U.1998.898H.

      Lejekontrakten vedrører imidlertid perioden i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006. Selskabet har oplyst, at lejemålet løbende er forlænget frem til 2017. Dette er ikke dokumenteret. Hertil kommer, at lejemålet angår kontorlokaler og ikke må benyttes til beboelse, hvilket i sig selv taler imod et behov for installation af vaskemaskine mv., ligesom lejekontrakten ikke indeholder krav om, at udlejer skal forsyne lejligheden med den omhandlede hvidevarer.

      Lejekontrakten angående udlejning af kontorlokaler i 2007 dokumenterer således ikke, at udgifterne til hårde hvidevarer i 2009 har en erhvervsmæssig relevans for selskabet, der i øvrigt har til formål at drive holding- og investeringsvirksomhed (jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 2).

      Hertil kommer, at indkøbene af hårde hvidevarer tidsmæssigt er sammenfaldende med, at A og JL’s søn flyttede ind på 4. sal i samme opgang, som selskabet har adresse (SKATs afgørelse (bilag 2, s. 8). Det forekommer således også på den baggrund mest nærliggende, at de hårde hvidevarer er købt primært i A og JL’s private interesse.

      Der er således ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne til hårde hvidevarer udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet.

      Revisorhonorar

      Revisorregningen, som udgiften vedrører (bilag 4), er udstedt til G6 A/S, der på daværende tidspunkt var et selskab tilhørende JL, A daværende ægtefælle.

      Udgifter til bogføringsassistance i selskabet G6 A/S er H1 A/S’s indkomsterhvervelse uvedkommende og er derfor ikke fradragsberettiget.

      Selskabets revisor er tilsyneladende enig heri, jf. e-mail af 25. februar 2013 (bilag B, s. 1):

      ”Jeg kan kun beklage at vi har fået bogført G6 A/S bogføringshonorar i H1 A/S, SKAT bedes tilbagefør beløbet over mellemregningen i G6 A/S og udgiftsfør det same beløb med moms træk i G6 A/S.”

      Ligeledes er selskabets advokat enig i, at udgiften ikke angår H1 A/S, jf. advokatens brev af 18. oktober 2012 til SKAT (bilag E):

      ”Fakturaen er udstedt til G6 A/S – se vedlagte kopi – men betalt af H1 A/S og bogført i H1 A/S. Det er en fejl bogføring skulle være bogført over mellemregningen og bogført i G6 A/S på konto 3640 og havde trukket moms, så der mangler et momsfradrag i G6 A/S.”

      Der er efterfølgende foretaget den ønskede efterregulering af momsfradrag, og selskabet G6 A/S har således også fået momsfradraget for hele udgiften (bilag 2, side 8, 6. afsnit).

      Revisorens efterfølgende forklaring i en e-mail af 22. september 2015 til selskabets advokat (bilag 5) ændrer ikke herved. Der er ikke grundlag for at antage, at fakturaen (også) skulle angå bogføringsassistance i H1 A/S. Revisoren anfører da også indledningsvist i e-mailen, at

      ”Det er korrekt at fakturaen skulle være fratrukket i G6 A/S, og at vi fejlagtigt har bogført og fratrukket den i H1 A/ S skatteregnskab 2009.”

      Der er derfor ikke ført et sikkert bevis for, at udgiften er fradragsberettiget hos H1 A/S.

      Indkomståret 2010

      Forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2010 angår følgende:

      2010

      Bogføringskonto

      Beløb

      G13-udgifter

      Nr. ”3620 Telefon”:

      ”G13 banken”

      6.931,44

      ”G13 banken”

      1.321,65

      ”G13 banken”

      896,49

      ”G13 banken”

      1.369,19

      ”G13 X2”

      955,36

      ”G13”

      1.027,21

      ”G13 banken”

      1.498,01

      ”G13 banken”

      1.451,49

      ”G13 banken”

      761,81

      ”G13 banken”

      1.258,31

      I alt

      kr. 17.471,-

      H1 A/S har som bilag 12 fremlagt fakturaer fra G13 vedrørende de omhandlede teleudgifter på i alt kr. 17.471,-.

      Fakturaerne er udstedt til JL personligt og adressen på fakturaerne er A og JL’s private adresse. Der er som følge heraf en klar formodning for, at udgiften er af privat karakter.

      Trods Skatteministeriets opfordring (i den sambehandlede sag mod A) har selskabet udelukkende fremlagt første side af hver faktura, der alene indeholder et ”samlet forbrug”.

      Det fremgår af G13s hjemmeside under siden ”Forstå din regning” (bilag F), at fakturaens efterfølgende sider indeholder en nærmere specifikation af abonnementet og forbruget, herunder ”Køb via mobil”, og hvilke telefonnumre der er omfattet af fakturaen.

      Selskabets indsigelse om, at de efterfølgende sider af fakturaerne indeholder personlige oplysninger, om hvem der er ført samtaler med, og at ministeriets ikke har en retlig interesse i, at disse fremlægges, må afvises. Det bemærkes herved blandt andet, at sådanne eventuelle personlige oplysninger eventuelt kunne ekstraheres.

      Den manglende besvarelse af ministeriets opfordring må således komme selskabet bevismæssigt til skade, og i mangel af disse helt centrale oplysninger om, hvad udgiften nærmere dækker over, er det ikke godtgjort, at udgiften har tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

      Skatteministeriet har i øvrigt også i den sambehandlede sag opfordret A til at fremlægge JL’s ansættelseskontrakt med selskabet, med henblik på på anden vis at afdække, om udgiftsafholdelsen kunne karakteriseres som en fradragsberettiget lønudgift. Det er imidlertid oplyst, at der på intet tidspunkt er udarbejdet en ansættelseskontrakt mellem JL og selskabet.

      Det er i den forbindelse uden betydning, at A og JL i perioden er multimediebeskattet. I mangel af nærmere oplysninger om, hvad betalingerne dækker over, er det ikke muligt at kontrollere, om udgiften dækker over sædvanlige ydelser omfattet af multimediebeskatningen. Der skal herved særligt henses til, at H1 A/S i flere andre tilfælde har afholdt private udgifter for A og JL, jf. ovenfor.

      Det er i øvrigt også uden betydning, om tilsvarende teleudgifter er godkendt i tidligere og efterfølgende indkomstår.

      H1 A/S har dermed ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan kvalificeres som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

      Rettens begrundelse og afgørelse

      BS 10N-2266/2016 (A)

      Vedrørende bilerne af mærkerne Ferrari og Lamborghini

      Som anført i Landsskatterettens kendelse skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. I 2009 fandtes bestemmelsen i stk. 9, mens bestemmelsen i 2010 fandtes i stk. 6.

      Det fremgår af sagens oplysninger, at A ejer samtlige aktier i H1 A/S og også gjorde dette i 2009 og 2010. Det fremgår af H1 A/S’s årsrapporter for 2007 og 2011, at selskabet havde til formål at drive holding-virksomhed.

      A har som hovedsynspunkt gjort gældende, at H1 A/S ikke havde ejendomsretten til bilerne, men at bilerne var ejet af G1 GmbH, og at det ved bedømmelse af adkomsten er afgørende, hvem der var registreret som ejer af bilerne.

      Retten finder, at der ved afgørelsen af, hvem der var reel ejer af bilerne på de relevante tidspunkter, skal foretages en samlet bedømmelse af samtlige foreliggende omstændigheder, hvorunder registreringsforholdene indgår.

      Derudover indgår det i vurderingen, hvem der har betalt købesummen, hvem der har betalt de løbende udgifter vedrørende bilerne, og i hvis interesse en eventuel omregistrering er sket. Endvidere kan henses til oplysninger af regnskabsmæssig karakter og øvrige relevante oplysninger, herunder f.eks. hvorledes ejerskabet til bilen er omtalt i mails og under forklaringer mv.

      Den 15. marts 2007 udstedte G2 GmbH en faktura til H1 A/S på køb af en Ferrari. Den 16. marts 2007 blev et beløb svarende til købesummen hævet på H1 A/S’s konto i F2-bank.

      Den 11. marts 2008 udstedte G2 GmbH en faktura til H1 A/S på køb af en Lamborghini. Den 12. marts 2008 blev et beløb svarende til købesummen hævet på H1 A/S’s konto i F2-bank.

      Når dertil kommer, at bilerne blev medtaget under posten "anlægsaktiver" i H1 A/S’s årsrapport, og at H1 A/S indgik kommissionsaftaler med G1 GmbH, som er stiftet for at kunne hjælpe danskere med at registrere køretøjer på tyske nummerplader uden registreringsafgift og med kun 19 % moms, finder retten, at H1 A/S og ikke G1 GmbH var den reelle ejer af bilerne.

      At G1 GmbH ikke var reel ejer af bilerne, understøttes også af, at JL under de senere bestræbelser på at sælge de omhandlede biler omtalte sig selv som ejeren af Lamborghini’en, og at han og A i kontrakten af 14. august 2009 var anført som sælgere.

      I de kommissionsaftaler, som H1 A/S har indgået med G1 GmbH, er anført, at G1 GmbH skulle forestå salg og eventuel udlejning af de omhandlede biler.

      Bilerne blev imidlertid ikke på noget tidspunkt udlejet fra 2007 og frem. Af kommissionsaftalerne fremgår endvidere, at H1 A/S eller personer i selskabet ikke havde "forhånds råderet" over bilerne. A kan herved ikke anses for at have fraskrevet sig enhver ret til at råde over bilerne.

      Endelig fremgår det af sagens oplysninger, at G1 GmbH er et selskab, der primært bistår danskere med at registrere biler på tyske nummerplader, ligesom selskabet blandt andet tilbyder at opbevare bilen for ejeren.

      Under disse omstændigheder må det påhvile A at sandsynliggøre, at bilerne ikke blev anvendt til privat kørsel af hende og hendes familie. Dette gælder, selv om det kan lægges til grund som ubestridt, at bilerne i den omhandlede periode ikke har været parkeret ved familiens bopæl i Danmark.

      G1 GmbH har udarbejdet en Mileage Report for begge biler for de omhandlede perioder. Det fremgår heraf, at bilerne i det væsentlige er anvendt til "maintenance driving", uden at der er mere præcise oplysninger herom. Hertil kommer, at de oplysninger, der fremgår af rapporten vedrørende Ferrari'ens kilometerstand er uforenelige med, at det i fakturaen af 26. juni 2007 (bilag A) er anført, at bilen fra dette tidspunkt havde en kilometerstand på 9.458. Det bemærkes herved, at retten finder, at det ikke ved JL’s forklaring er sandsynliggjort, at bilens kilometerstand alene var 71 som anført i den som bilag 97 fremlagte faktura af 26. juni 2007. Retten lægger herved bl.a. vægt på, at JL på den ene side har forklaret, at det ikke kunne lade sig gøre at køre bilen fra Tyskland til Spanien, mens han på den anden side har forklaret, at han var bekymret for, at nogen lejede bilen for derefter at køre mere end 10.000 km. Når dertil kommer, at der ikke er indhentet en erklæring fra G24 A/ S om kilometerstanden, lægger retten til grund, at den i bilag A anførte kilometerstand på 9.458 er den reelle kilometerstand.

      Kilometerrapporterne og den som bilag 97 fremlagte faktura udgør herefter ikke fornøden dokumentation for, at bilerne ikke har været anvendt i de omhandlede perioder.

      På denne baggrund og af de af Landsskatteretten anførte grunde i øvrigt finder retten, at A ikke har sandsynliggjort, at der alene er foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter i bilerne.

      Retten finder herefter, at A ikke har godtgjort, at hun har været afskåret råderetten over Ferrari’en i indkomståret 2009 og Lamborghini’en i indkomstårene 2009 og 2010.

      A er på denne baggrund med rette beskattet af rådigheden over Ferrari’en i indkomståret 2009 og Lamborghini’en i indkomstårene 2009 og 2010.

      For så vidt angår spørgsmålet om værdiansættelse af bilerne bemærkes, atH1 A/S har købt begge biler uregistrerede og momsfritagede af G2 GmbH. Som anført i Landsskatterettens afgørelse skal beskatningsgrundlaget opgøres på baggrund af H1 A/S's købspris med tillæg af importør- og forhandleravance på 9 procent samt dansk moms og registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Det er herved uden betydning for denne sags afgørelse, at der for indkomstårene 2007 og 2008 ikke blev tillagt forhandleravance på 9 procent.

      På den anførte baggrund frifindes Skatteministeriet.

      Vedrørende lejligheden i Spanien

      Som anført i Landsskatterettens kendelse skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. I 2009 fandtes bestemmelsen i stk. 9, mens bestemmelsen i 2010 fandtes i stk. 6.

      Det fremgår af sagens oplysninger, at A ejer samtlige aktier i H1 A/S og også gjorde dette i 2009 og 2010. Det fremgår af H1 A/S’s årsrapporter for 2007 og 2011, at selskabet havde til formål at drive holding-virksomhed.

      H1 A/S har ejet en sommerbolig i Spanien. Det fremgår af den som bilag B fremlagte stævning indleveret af JL mod Skatteministeriet, at lejligheden blev erhvervet med det formål, at familien Á og JL kunne bo der under ferieture til Spanien.

      Af de som bilag D og E fremlagte forsikringspolicer udstedt hhv. 5. november 2008 og 4. november 2009 fremgår, at JL beboede lejligheden, og at "Maximum unoccupied period" var mellem 31 og 90 dage

      Under den foreliggende sag har JL forklaret, at formålet med at købe lejligheden ikke var at anvende lejligheden privat, men derimod at drive udlejningsvirksomhed.

      Lejligheden blev siden pr. 1. november 2011 overdraget af JL til A ved ægtepagt.

      A er ikke beskattet af værdien af sommerboligen i indkomstårene 2007 og 2008, idet SKAT har anerkendt, at lejligheden var ubeboelig i disse år.

      A har som hovedsynspunkt gjort gældende, at sommerboligen fortsat var ubeboelig i 2009 og 2010.

      Det kan efter den som bilag F-a fremlagte danske oversættelse af en tilstandsrapport af 21. januar 2008 lægges til grund, at der under besigtigelsen blev konstateret fugt flere steder i lejligheden. Det fremgår af rapportens s. 8, at "[i] princippet vil rengøring af [stue]væggen være tilstrækkelig"

      Det fremgår af den som bilag G-a fremlagte danske oversættelse af et udkast til en tilstandsrapport, at der blev foretaget besigtigelse af lejligheden den 27. maj 2010. Det fremgår af udkastet, at der blev konstateret fugtpletter på vægge og lofter i både under- og overetage.

      Dansk Bygningsanalyse har i den som bilag 53 fremlagte rapport på baggrund af det i tilstandsrapporten af 21. januar 2008 og udkastet til 2010tilstandsrapporten konkluderet, at det var forbundet med sundhedsmæssige risici at benytte lejligheden, og at boligen har været ubeboelig i 2009 og 2010, medmindre der i perioden blev gennemført affugtning, eliminering af fugtkilderne eller bekæmpelse/fjernelse af skimmelsvampevækstområder.

      Udkast til 2010-tilstandsrapporten indeholder en række fotografier, som viser tandbørster, barbergrej og deodoranter på lejlighedens badeværelse. Der ses endvidere at hænge tøj i et garderobeskab, og der er lagt sengetøj på sengen.

      A og JL har i deres forklaringer nægtet kendskab til de nævnte effekter. JL har forklaret, at det kan være, at en håndværker har overnattet i lejligheden, uden at han vidste det, selv om han samtidig har forklaret, at han ikke ville aflevere nøglerne til dem, der istandsatte lejligheden, og derfor fløj til Spanien, når håndværkerne skulle have adgang til lejligheden.

      Dertil kommer, at der er fremlagt dokumentation for, at der frem til slutningen af september 2009 har været afholdt udgifter til forbrug af el og vand i lejligheden. A har trods opfordret hertil ikke fremlagt oplysninger om el- og vandforbrug for perioden oktober-december 2009 og for 2010. Der har desuden været afholdt udgifter til internet og telefon i 2009. A har trods opfordret hertil ikke fremlagt oplysninger om forbrug af telefon og internet i 2010

      Endvidere blev der indgået lejekontrakt med LM for perioden 1. februar til 1. juli 2009 med en månedlig husleje på 2.500 euro, og det fremgår af det som bilag X fremlagte kontoudtræk pr. ultimo oktober 2009 for H1 A/S, at der bogført huslejebetalinger på 18.750 kr. pr. 4. februar, 25. februar, 3. april, 26. maj, 17. juni, 1. juli 2009 samt to bogføringer pr. 1. august og én bogføring pr. 1. september 2009.

      Hertil har LM forklaret, at han aldrig flyttede ind, da lejemålet var angrebet af svamp. Han havde forinden set lejemålet, og da var det nymalet. På trods af sin forklaring om, at han aldrig flyttede ind, forklarede han, at han overførte 2 gange 2.500 euro til udlejer tilbage i maj og juni 2009, og at JL gav ham de 5.000 euro tilbage kontant, idet han ikke har modtaget beløbet på sin konto.

      Efter de i øvrigt foreliggende omstændigheder finder retten, at det ikke ved LM’s forklaring er godtgjort, at lejligheden var ubeboelig i 2009 og 2010.

      Herefter og af de af Landsskatteretten anførte grunde i øvrigt finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at lejligheden ikke har stået til rådighed for hende i januar og juni til september 2009 samt hele 2010.

      Retten er enig i Landsskatterettens resultat og begrundelse i relation til ansættelsen af den skattepligtige værdi af rådigheden over lejligheden, herunder at der skal tages udgangspunkt i anskaffelsessummen i november 2007 på 5.505.208 kr., og at reguleringen af beregningsgrundlaget skal ske efter OECD-indekset.

      På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.

      Vedrørende udgifter til hårde hvidevarer og bogføringsassistance i 2009 og udgifter til telefoni i 2010

      Retten er enig i Landsskatterettens resultat og begrundelse, og hverken de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen, eller de yderligere bilag, som A og H1 A/S har fremlagt, giver anledning til en ændret vurdering.

      På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.

      BS 10N-2270/2016 (H1 A/S)

      Retten er enig i Landsskatterettens resultat og begrundelse, og hverken de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen, eller de yderligere bilag, som H1 A/S og A har fremlagt, giver anledning til en ændret vurdering.

      På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.

      Sagsomkostninger i BS 10N-2266/2016 og BS 10N-2270/2016

      Efter sagens udfald skal A og H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokat.

      I forhold til den skattemæssige værdi af påstandene og henset til, at BS 10N2270/2016 har vedrørt de samme faktiske og retlige problemstillinger som en del af BS 10N-2266/2016, skal A i BS 10N-2266/2016 betale sagsomkostninger med 100.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet, mens H1 A/S i BS 10N-2270/2016 skal betale sagsomkostninger med 15.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet.

      T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

      BS 10N-2266/2016

      Skatteministeriet frifindes.

      A skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

      BS 10N-2270/2016

      Skatteministeriet frifindes.

      H1 A/S  skal inden 14 dage betale 18.750  kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.