Dato for udgivelse
14 Oct 2019 11:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jun 2019 12:30
SKM-nummer
SKM2019.503.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
4. afdeling S-0826-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig
Resumé

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. For indkomstårene 2007-2014 havde han undladt at selvangive indtægter på i alt 5.301.797 kr. Indtægterne fremgik af en bankkonto hvor der var mange indsætninger. T afsonede i en del af perioden for lige artet kriminalitet. Han havde derved unddraget for 2.193.276 kr. i skat i alt.

T forklarede at han ikke har nogen erindring om, hvorvidt – og hvordan – han har modtaget årsopgørelserne for de enkelte indkomstår. De kontante indbetalinger og overførslerne til kontoen var ikke skattepligtig indkomst, da der enten er tale om lån eller tilbagebetaling af penge, han har lagt ud for andre. Han havde i perioden 2007-14 arbejdet to steder og bortset fra de første 7-8 måneder havde han arbejdet vederlagsfrit.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men fandt at den samlede unddragelse udgør 2.020.000 kr. Det fandtes ikke bevist at indbetalingerne på bankkontoen var refusion af udlæg, lån og lignende. Der blev blandt andet henset til at de af T angivne långivere hverken havde indkomst eller formue til at låne T pengene, samt at gældsbrevene først blev dannet efterfølgende og det fandtes helt usandsynligt at familiens underhold blev finansieret af lånoptag. Det fandtes bevist at årsopgørelserne var kommet frem, idet det var folkeregisteradresser på de tidspunkter, hvor årsopgørelserne er blevet dannet af told- og skatteforvaltningen og T havde medens han afsonede internetadgang og udgang hver weekend. T idømtes 1 år og 4 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.020.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte straffen til fængsel i 1 år og tillægsbøden til 1,5 mio. kr. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på en for retten lavere opgørelse af den samlede skattepligtige indkomst, unddragelsernes størrelse, at T var tidligere straffet for lige artet kriminalitet, at de nye forhold til dels er begået under afsoningen af denne dom samt sagens alder, herunder at forholdene går tilbage til 2008.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.C.3


Vestre Landsrets dom af den 21. juni 2019, sags nr. S-0826-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Lars Henriksen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Kirsten Thorup, Ida Skouvig og Solveig Blich Madsen (kst.)

………………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 12. april 2017, sags nr. K01-3365/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. juli 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen, at underrette SKAT om at årsopgørelserne for indkomstårene 2007-2014 var forkerte, idet indtægterne var angivet for lavt som nedenfor beskrevet:

  • 2007: 4 uger efter den 1. maj 2008 med 526.757 kr. 
  • 2008: 4 uger efter den 1. maj 2009 med 257.935 kr.
  • 2009: 4 uger efter den 1. maj 2010 med 1.105.859 kr.
  • 2010: 4 uger efter den 1. maj 2011 med 570.388 kr.
  • 2011: 4 uger efter den 1. maj 2012 med 1.156.290 kr.
  • 2012: 4 uger efter den 1. maj 2013 med 430.235 kr. 
  • 2013: 4 uger efter den 1. maj 2014 med 616.554 kr. 
  • 2014: 4 uger efter den 1. maj 2015 med 637.779 kr. 

i alt 5.301.797 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 2.193.276 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 2.190.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af OM, MO, NK, LP, IB, JK, SK, JN, OH, KS, NN, LB, ME, MK, SR, PA, KV og politiassistent NR.

Tiltalte har forklaret, at han flyttede til Y1-land med sin familie i 2005. Han boede i et hus sammen med LM, dennes træner og fysioterapeut samt sin familie. Han var i retten i 2006. I oktober 2007 blev han anholdt af politiet i Y1-land. Han vil tro, at han kom til Danmark i december 2007. Han blev løsladt den 17. april 2010 efter at have afsonet den straf, han var blevet idømt. Under afsoningen var han indsat i Y2-Arrest, Y3-Arrest og Y4-fængsel. Han var på udgang. Han mener, at hans daværende kone, IB, og deres to sønner kom til Danmark omkring julen 2007. De flyttede ind i et hus på Y5-adresse, der ejes af tiltaltes far. Tiltalte og IB blev skilt i 2013. I den forbindelse blev han af mærkværdige årsager registreret som værende udrejst af Danmark. Situationen er imidlertid den, at han har boet her i landet, siden han blev løsladt. Kontoen i F1-bank var én, de fik oprettet i 2004. Det er en almindelig konto, som de har brugt til deres private udgifter. Mens de boede i Y1-land, havde de også en spansk bankkonto, men den er blevet lukket. De to bankkonti blev efterforsket af politiet i 2008-2010. Det var hovedsagelig ham, der brugte bankkontoen i F1-bank. Han ved ikke, hvorfor kontoen blev registreret i begges navne. Han tjente rimelig godt, mens han afsonede i Y4-fængsel. Han arbejdede meget, og han fik ca. 2.500 kr. udbetalt om ugen. Nogle af pengene har IB sikkert fået. Hun læste til social- og sundhedsassistent, mens han afsonede. Hun modtog SU, der blev sat ind på kontoen i F1-bank. Da tiltalte blev løsladt, flyttede han ind i sin fars hus. Han begyndte at arbejde i G1 Aps i forbindelse med, at han skulle løslades. Selskabet ejes af JN. Tiltalte fik i de første syv eller otte måneder en normal løn. Derefter var der ikke flere penge i selskabet til at betale lønninger med. Lønnen blev sat ind på hans konto, og han modtog lønsedler. Lønnen var på 20.000 kr. om måneden før skat. Efter skat fik han udbetalt et sted mellem 12.000 og 12.500 kr. Tiltalte har ikke haft lønnet arbejde efterfølgende. Han har heller ikke kunnet få nogen støtte fra det offentlige, da han som sagt er registreret som værende udrejst af landet. Da IB rejste hjem med børnene, lånte hun nogle penge af hans far. I 2010 blev kontoen i F1-bank omdannet til en kassekredit med et maksimum på 350.000 kr. Kassekredittens maksimum var tit overskredet, og på et tidspunkt var den helt oppe på 480.000 kr. Han lånte yderligere 344.000 kr. af sin far, som blev overført til kontoen. Det var i 2014 eller 2015. Beløbet blev indsat på kontoen på én gang. Kontoen i F1-bank var den eneste konto, de havde. Den blev brugt til deres daglige forbrug. Mens tiltalte afsonede i Y4-fængsel, blev købmandsforretningen revet ned. De ansatte fik derfor lov til at køre til Y6 og handle kort til kontoen i F1-bank. Da han blev løsladt, var det sædvanligvis IB, der hævede på kontoen til køb af deres daglige fornødenheder. Tiltalte hævede også på kontoen, f.eks. når han lagde penge ud for G1 ApS og senere G2. Tiltalte betalte også af på sin gæld til SK og JK. Endelig har han betalt for nogle af de biler, der er blevet købt af G1 ApS. Han har f.eks. lagt penge ud i forbindelse med, at der blev købt biler af én, der hedder SR. Den pågældende ville kun have kontant betaling. I 2012 talte tiltalte med OB, der er ansat hos SKAT i Y7. Han bad tiltalte om at fremskaffe fakturaer vedrørende de biler, der var blevet købt af SR. Det drejede sig om ca. 200 fakturaer. Tiltalte sendte fakturaerne til OB, der overgav sagen til sin kollega JB. SR boede i Y8-by og har ingen bankkonto. SR købte f.eks. en bil, som han solgte til G1 ApS. Tiltalte er mange gange kørt til Y8-by og betalt SR kontant. Efter at han ikke længere fik løn, hjalp tiltalte fortsat JN i G1 ApS. JN havde et hotel, der brændte. JN fik heller ikke selv løn. Tiltalte har lånt penge af JN. Der var finanskrise, og de købte Y9. G1 ApS er JN’s virksomhed. Tiltalte har bare hjulpet til i virksomheden. IB har fået løn i G1 ApS fra omkring 2013. Hun forestår bogføringen. MK var sammen med JN indtil 2010, hvorefter han blev selvstændig. Tiltalte mener, at han og MK var på arbejde sammen én dag i G1 ApS. Forevist bilag 13 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 210 og side 202 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om to indbetalinger på henholdsvis 7.379,80 kr. den 2. februar 2007 og 29.512,80 kr. den 23. maj 2017 forklaret, at han ikke kan huske det 100 pct. Det kan være LM, der har sat pengene ind på kontoen. De betalte husleje fra den Y1-landske konto. De skulle betale en tredjedel af huslejen, og LM skulle betale resten. Huslejen var på 5.000 euro om måneden. Han vil skyde på, at huset var på 400 m². Forevist side 184 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 29.540,40 kr. den 11. august 2008 forklaret, at det kan være noget, han har været ude at låne af sin far eller af JK. Han ved ikke, hvorfor der er tale om et beløb på 4.000 euro. Det er helt sikkert, at tiltalte ikke selv kan have sat pengene ind i banken, da han sad i fængsel på det pågældende tidspunkt. Han havde orlov hver weekend fra fredag eftermiddag til søndag aften. En af deres sønner er syg, og tiltalte kunne ikke få lov til at forskyde sin orlov. Efter hvad han kan mindes, har han ikke fået IB til at sætte 4.000 euro ind på kontoen. Forevist bilag 15 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 165 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 40.510,80 kr. den 4. marts 2009 forklaret, at han ikke kan huske, hvad det lige præcis er for et beløb. Forevist side 160 i den samme posteringsoversigt har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at politiet har alle provisionsafregningerne fra OM. Det er mere relevant at undersøge, hvad der er bogført i OM’s virksomhed. Hans bogføringsmateriale ligger stadig hos Y10. Tiltalte har bedt anklagemyndigheden om at få Y10 til at udlevere materialet. Det eneste, politiet har gjort, er at få et screenshot fra OM’s computer. Det kan sagtens være, at tiltalte har lånt 5.700 euro af SK, hvis SK f.eks. har fået 8.900 euro i provision af OM. Tiltalte kan ikke huske de enkelte beløb. Valutahandlerne angår penge, som tiltalte har lånt af SK, sin far, JK eller UK. Tiltalte lånte penge til sit privatforbrug. Han har tilbagebetalt penge til dem, han har skyldt, og han har også betalt husleje til sin far. På et tidspunkt blev tiltalte truet på livet af UK, der ville have 3-4 millioner af ham. Det er en sag, han har været i retten med. Tiltalte har i hvert fald lånt penge af SK siden 1998. Han har også lånt penge af sin mor i 2007 og 2008, ligesom han har lånt penge af sin far masser af gange. Endvidere har han lånt penge af sin søster i 2010 eller 2011, ligesom han har lånt penge af MO siden 2008 eller 2009, mens han afsonede, og af OM, siden de lærte hinanden at kende i 1993. Forevist bilag 16 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 129 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 73.370 kr. den 22. april 2010 forklaret, at der kan være tale om et lån fra SK eller fra en anden. Han kan ikke huske det i dag. Forevist side 118 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 108.000 kr. den 28. juli 2010 forklaret, at det drejer sig om en Audi. Han havde et stykke tid forinden købt bilen af en kvinde. Hun fik en Renault Scenic i stedet, som tiltalte købte for 32.000 kr. af MK. Han ofrede en masse på Audien, der bl.a. fik ny turbolader. Renault Scenic'en skulle have ny tandrem og ordnet bremser, og det stod ham i alt i 108.000 kr. G1 ApS solgte Audien til MJ for 139.000 kr., og tiltalte fik sine 108.000kr. tilbagebetalt. Forevist bilag 15 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 151 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 147.170 kr. den 18. august 2009 forklaret, at det drejer sig om tre ATV'er, som JK havde købt hos G3 i Y11-by. OM skulle have de tre ATV'er, der blev leveret af en fragtmand. OM kom og hentede ATV'erne hos tiltalte og betalte 20.000 euro. Tiltalte lånte de 20.000 euro af JK. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 102 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 35.277,12 kr. den 7. februar 2011 forklaret, at UK blev taget af politiet i januar 2011 og varetægtsfængslet. Der stod en Mercedes S-klasse på G1 ApS, som tiltalte solgte for UK. Bilen blev solgt for 22.000 euro til en køber i Y12-by. Da bilen kom til Y12-by, fandt man ud af, at der var installeret overvågningsudstyr i den. UK skyldte 2.000 euro i forsikring og vægtafgift, som tiltalte kørte over og betalte for at få udleveret bilens KFZ-bevis. De 22.000 euro blev betalt løbende, og tiltalte har betalt dem til UK. Tiltalte er kørt til Y13-arrest, hvor han har betalt pengene til UK. Tiltalte har også betalt penge til hans kone. Bilen havde stået hos G1 ApS i fire måneder. Tiltalte modtog et brev fra UK, der bad ham sælge bilen. Tiltalte vidste ikke, at UK var blevet varetægtsfængslet. Tiltalte satte de 20.000 euro ind på sin konto løbende. Han vidste jo ikke, om UK ville have pengene udbetalt i euro eller danske kroner. Han havde på et tidspunkt spurgt UK, hvorfor han ikke hentede bilen. Han fik den besked, at der er ikke var vinterdæk på bilen, og at det ikkevar til at køre i den på 20" fælge. Forevist side 90 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 36.772 kr. den 20. juni 2011 forklaret, at han havde købt nogle træpiller for sin gode kammerat KC. Han købte træpillerne for 35.736 kr., og KC betalte ham 5.000 euro. Forevist den samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 7.353,70 kr. den 24. juni 2011 forklaret, at han ikke har nogen erindring herom. Forevist side 81 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 89.200,80 kr. den 12. oktober 2011 forklaret, at JK havde købt en jetski hos G3. OM kom og hentede jetskien og betalte tiltalte 12.000 euro. Tiltalte lånte beløbet af JK. PS hos G3 vil kunne bekræfte, at det er sandfærdigt, at JK har handlet de ting, tiltalte har forklaret om. Forevist bilag 18 til forhold 1, en politirapport af 10 marts 2015, samt side 66 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 51.313,50 kr. den 23. marts 2012 forklaret, at de 7.000 euro kan være købesummen for en bil. Han siger ikke, at det faktisk forholder sig sådan, men det kan sagtens være tilfældet. Hvis han havde lagt penge ud i forbindelse med køb af en bil hos SR, og den pågældende bil skulle eksporteres til Tyskland, søgte man afgiften hjem. Hvis der så kom en tysker op og købte bilen, blev den betalt kontant. ØP havde en lille vinforretning i Y14-by. Tiltalte kan ikke huske, hvad forretningen hed. På et tidspunkt kom ØP og fortalte, at der var en butik til leje over for Y15 i Y14-by. Han spurgte, om de skulle leje den, og butikken blev så til G2. Meningen var at sælge vin m.v. til danskere. Forevist bilag 19 og bilag 20 til forhold 1, politirapporter af 10. marts 2015, har tiltalte forklaret, at valutahandlen i 2013 og 2014 angår G2. Der er lavet en opstilling af selskabets tyske Steuerberater NK. Butikken blev etableret i slutningen af 2012. G2 var et tysk selskab, der blev oprettet i SK’s navn. SK var direktør i selskabet, og det var ham, der indbetalte kapitalen på 1.000 euro. ØP skulle være den daglige leder. Tiltalte skulle ikke have nogen rolle i selskabet. Hvis det kom til at gå godt, var det meningen, at han skulle arbejde i butikken. Tiltalte var med til at indrette butikken. Vinene købte de hos G4 i Y16-by. Det var ØP, der skulle stå for betalingen. Der blev indkøbt vin, men der blev til at begynde med ikke betalt for den. Tiltalte og SK kunne ikke forstå, at der aldrig var nogen penge i kassen. De var nede i butikken. ØP var der ikke. Der ankom en pantefoged, der ville have 1.000 euro. De fortalte, at ØP ikke var til stede, og pantefogeden gav udtryk for, at ØP bare plejede at tage pengene i kassen. Lejemålet blev opsagt i slutning af 2014 eller begyndelsen af 2015. Tiltalte lagde penge ud til indretning af butikken. Forevist bilag 37, en politirapport af 3. november 2016, har tiltalte om fem overførelser på sammenlagt 72.800 kr. forklaret, at han betalte 6.800 kr. i depositum vedrørende butikken i Y14-by. Huslejen var på 2.100 euro om måneden, og han lagde penge ud til maling, tapetsering samt indretning af toiletter og kontor. Politiet har ikke taget med i deres opstilling, hvad der er blevet udbetalt fra hans konto. Om 22 overførsler på i alt 250.900 kr. i 2014 har tiltalte forklaret, at hans far satte 500.000 kr. ind på G2’s konto. Efter et stykke tid fik hans far tilbagebetalt 250.000 kr. Tiltalte manglede penge, og han spurgte sin far, om han kunne låne nogle af ham. Hans far sagde, at tiltalte kunne få de 250.000 kr., som han havde til gode hos G2. De 500.000 kr. blev sat ind på G2’s konto i ét beløb. Beløbet på 250.900 kr. er de penge, tiltalte har fået tilbagebetalt. JK kendte også ØP. Når JK har indbetalt penge til G2, er det penge, som tiltalte har lånt af JK. Meningen var, at hvis forretningen kom til at køre, skulle de alle sammen have løn. Der er ingen leverandører, der har tabt en krone i forbindelse med, at G2 er blevet likvideret. Der er ikke lavet nogen papirer på de penge, tiltalte indskød i selskabet. De stolede på hinanden. G2’s regnskaber er lavet af Steuerberater NK. Tiltalte mener, at G2 blev likvideret i 2015. Det var LP, der stod for det, og likvidationen foregik igennem et advokatfirma i Y14-by. Tiltalte var med til at se, hvad der foregik på G2’s konto. G2 lånte bl.a. penge af JK, tiltaltes far og OH. OH er én, JK kender. Den pågældende bor i Y17-by. OH kom ned på kontoret sammen med JK. Tiltalte spurgte OH, om han kunne låne 350.000 kr. af ham. Det kunne han godt. De 350.000 kr. blev indsat på G2’s konto. Der blev lavet et lånedokument. Det fremgår heraf, at tiltalte skylder JK 350.000 kr. Der ligger 100 pct. sikkert et lånedokument mellem tiltalte og JK. Lånedokumentet vedrører deres samlede mellemværende siden begyndelsen af 2006. Lånedokumentet er udarbejdet af advokat UJ. Tiltalte mener, at det skete i 2015. Der var ikke tidligere lavet nogen lånedokumenter, men de havde nogle sedler, hvor de løbende opgjorde deres mellemværende. Der er ikke beregnet rente, og det stod ikke på de håndskrevne sedler, hvornår pengene skulle betales tilbage. Deres aftale var, at tiltalte skulle betale lånet tilbage, når han havde penge, og det har han også gjort. Da SKAT kom ind i billedet, sagde tiltalte til JK, at de blev nødt til at lave et lånedokument. Han mener, at gælden i følge lånedokumentet er på et par millioner kroner. Han tror ikke, at der står noget om rente- eller betalingsvilkår i øvrigt. Tiltalte har ikke haft noget mellemværende med OH. Foreholdt bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017, har tiltalte forklaret, at NF er JN’s lillebror. Foreholdt, at det fremgår af oversigten, at der er blevet udbetalt 889.798,84 kr. fra G1 ApS, har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt, at der aldrig var penge i selskabet. KC lånte i 2013 4 mio. kr. til G1 ApS. IM er en tiltalte kender godt. De 32.880 kr. er et lån. De 14.870.664,66 kr. angår biler, som G2 har købt hos G5 i Y18-by og solgt til MO. Det passer fint, at der er blevet solgt biler for dette beløb. G2 hed retteligt G6. SK, der er nævnt i politirapporten, er SK. JN og JH er JN og hans kone. Der er ikke udarbejdet nogen lånedokumenter. Tiltalte skylder i dag JK de 559.000 kr. G1 ApS er blevet afregnet. Han skylder stadig NF. Han kan ikke huske, om SK og JN og hans kone har fået deres tilgodehavender. Forevist bilag 13 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 197 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 7.500 kr. den 20. august 2007 og 7.000 kr. den 23. august 2007 forklaret, at han ikke kan huske de pågældende overførsler i dag. Forevist bilag 16 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 113 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 5.000 kr. og 145.000 kr. den 5. oktober 2010 forklaret, at de 145.000 kr. er et lån fra hans søster, SH. Der er ikke udarbejdet noget lånedokument, og der er heller ikke indgået aftaler om, hvornår lånet skal betales tilbage. Forevist bilag 31 til forhold 1, en afgørelse fra SKAT af 23. februar 2016, side 4, hvoraf det fremgår, at indbetalingen fra tiltaltes søster fandt sted den 2. februar 2007, har tiltalte forklaret, at det er en misforståelse. Indbetalingen fandt sted i 2010. Han lånte ikke penge af sin søster i 2007. Forevist bilag 13 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 210 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 145.000 kr. den 2.februar 2007 forklaret, at beløbet vedrører en traktor, der blev solgt til G7. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 89 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 5.400 kr. den 5. juli 2011 og 2.000 kr. den 11. juli 2011 forklaret, at disse stammer fra hans søn OJ. Beløbene er enten nogle, han har lånt af OJ, eller penge, som han har lagt ud for sin søn. OJ er syg. Forevist side 75 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 500 kr. og 18.750 kr. den 9. december 2011 forklaret, at de 18.750 kr. er en overførsel fra G8 i Y19-by De kunne ikke levere de hvidevarer, der var blevet bestilt, og derfor er pengene blevet tilbagebetalt. Oprindeligt er beløbet enten blevet trukket på kontoen i F1-bank, eller også har JK været i Y19-by og købe hvidevarerne. Der var vist tale om noget nethandel. Det er JK, der har foretaget købet, for han kendte dem i Y19-by. Tiltalte kan ikke huske nærmere om det i dag, udover at de skulle have ny vaskemaskine og ny tørretumbler. Man må spørge JK om de nærmere omstændigheder, når han skal afgivevidneforklaring. Tiltalte har ikke undersøgt hvor indbetalingen på 500 kr. stammer fra. Han har kun undersøgt indbetalinger fra 1.000 kr. og opefter. Forevist bilag 18 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 62 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. den 16. maj 2012 forklaret, at overførslen på 3.000 kr. hidrører fra OJ. Overførslen på 1.000 kr. hidrører fra hans anden søn, PJ. Forevist side 55 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en overførsel på 21.000 kr. den 27. august 2012 forklaret, at det er et beløb, han har lånt af PJ. Forevist bilag 19 og bilag 20 tilforhold 1, politirapporter af 10. marts 2015, har tiltalte forklaret, at han ikke har undersøgt, hvor overførslerne i 2013 og 2014 hidrører fra. Det tager meget lang tid at åbne de enkelte posteringer i netbanken. Man kan kun printe en side ad gangen, og man skal konstant logge på med sit NemID. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 76 og side 75 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 19.000 kr. den 6. december 2011 og 12.000 kr. den 12. december 2011 forklaret, at disse beløb er penge, han har lånt af JK. Han har kendt JK siden 2000. JK har boet i Y19-by sammen med bl.a. LM. JK’s kæreste har en motorcykelforretning, hvor han hjælper lidt til, og så handler JK med alt mellem himmel og jord. JK kørte som regel til Y18-by og satte pengene ind på tiltaltes konto i F1-bank. Han ved ikke, hvorfor pengene ikke er blevet overført til hans konto. Tiltalte har også selv sat penge ind på sin konto. Det er penge, han har lånt af JK. Før den skriftlige låneaftale blev udarbejdet hos advokat UJ, havde de en seddel, hvorpå de løbende noterede deres mellemværende. Tiltalte skulle have noget at eksistere for. Han lagde også penge ud for G1 ApS. Forevist bilag 18 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 68 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 20.000 kr. den 28. februar 2012 forklaret, at han tror, at beløbet er overført af JK, men han er ikke sikker på det. Hvis beløbet ikke er blevet overført, er JK kørt til F1-bank i Y18-by og har sat pengene ind på kontoen. Efter at have konfereret med en oversigt, der ikke er fremlagt i sagen, har tiltalte videre forklaret, at det er G1 ApS, der har overført de 20.000 kr. til kontoen. Det kan sagtens være, at JK har sendt pengene til G1 ApS, for at disse skulle videresendes til tiltalte. JK kom med en Volvo XC90, som tiltalte fik af JK som et lån. Det var aftalt, at JK skulle have 60.000 kr. for bilen. Tiltalte kørte bilen til Y17-by og solgte den for G1 ApS. Han modtog en check på 75-80.000 kr. Pengene blev sat ind på G1 ApS’s konto. De 60.000 kr. har tiltalte fået tilbagebetalt af G1 ApS over flere gange. Tiltalte kan huske, at han var i Y20-by og aflevere bilen. Han kørte derefter til afdelingen i Y21-by og satte pengene ind på G1 ApS’s konto. Forevist bilag 19 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 31 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 15.000 kr. den 12. august 2013 forklaret, at JK enten har indbetalt eller overført beløbet til kontoen. Det var et lån til tiltalte. Forevist bilag 20 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 1, 2 og 13 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 15.000 kr. den 1. april 2013, 1.600 kr. den 2. september 2013 og 1.000 kr. den 3. oktober 2013 forklaret, at han ikke har nogen anden forklaring på beløbet på 15.000 kr., end at der er tale om et lån fra JK. Han ved ikke, hvad beløbene på 1.600 kr. og 1.000 kr. dækker over. Der har været flere lån fra JK’s side. Posteringer med teksten "indbetaling" eller "ind" kan sagtens være lån fra JK. Da de lavede en "streg", skyldte han JK ca. 2,3 mio. kr. I dag skylder han JK ca. 2 mio. kr. Da de lavede "stregen", havde tiltalte ikke tilbagebetalt mere end ca. 100.000 kr. af det samlede beløb, han har lånt af JK igennem tiden. Han ved ikke, hvor JK havde pengene fra. JK handlede som sagt med alt muligt, bl.a. biler, cykler og knallerter. Han ved ikke, om de ting, JK handlede med, gik over hans kærestes motorcykelforretning. Det, tiltalte har lånt af JK, er blevet sat ind på kontoen i F1-bank. Forevist bilag 13 til forhold 1, en politirapport af 10.marts 2015, har tiltalte bemærket, at de 145.000 kr. skulle have være trukket ud i 2010. Forevist side 210 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 145.000 kr. forklaret, at det som sagt var en traktor, der blev solgt til G7. OM købte maskiner for omkring 1 mio. kr. af Kammeradvokaten i forbindelse med tiltaltes konkurs. En af traktorerne var svær at sælge. Det lykkedes dog at få den solgt, og tiltalte aftalte med OM, at han kunne køre ud og aflevere traktoren og så låne pengene af OM. Der er blevet lavet en håndskrevet seddel herom. Der er ikke indgået nogen aftale om tilbagebetaling af de 145.000 kr. I dag skylder han OM omkring 130.000 euro. Han skal ikke betale rente af gælden. Forevist side 211 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om to indbetalinger på 20.000 kr. henholdsvis den 18. januar 2007 og den 23. januar 2007 forklaret, at han boede i Y1-land på daværende tidspunkt. Han kan næsten kun forestille sig, at det er JK, der har indbetalt beløbene på kontoen. Forevist side 208 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 35.665 kr. den 23. februar 2007 forklaret, at han ikke har nogen erindring om denne. Han har bedt om, at politiet åbner de enkelte posteringer for at se, hvor pengene stammer fra, men det har politiet afslået. Forespurgt, om hans forklaring om de øvrige indbetalinger vil være den samme, har tiltalte bemærket, at han lånte hos SK i slutningen af 2008. På daværende tidspunkt var tiltalte afsoner. Han lånte i alt 460.000 kr. af SK over nogle gange. De blev sat ind på hans konto over et års tid. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, har tiltalte forklaret, at indbetalingerne i oktober, november og december 2008 med stor sandsynlighed hidrører fra SK. Det gør sig måske også gældende med hensyn til indbetalingen i august 2008. Tiltalte lånte også omkring 100.000 kr. af sin mor i 2008. Beløbet blev sat ind på kontoen i F1-bank. Hans mor mener, at beløbet blev betalt ved check. Tiltalte har prøvet at undersøge det, men hans mors bank kan ikke gå så langt tilbage. Forevist bilag15 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 170 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 35.000 kr. den 9. januar 2009 forklaret, at han er rimelig sikker på, at det også er SK, der har indbetalt dette beløb. Foreholdt, at dette beløb sammen med de øvrige ikke kommer op på de 460.000 kr., som han hævder at have lånt af SK, har tiltalte forklaret, at indbetalingerne i 2010 måske også skal medregnes. Han kan ikke huske det i dag. Forevist bilag 16, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 133 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 36.500 kr. den 11. marts 2010 og 52.000 kr. den 19. marts 2010 forklaret, at disse sagtens kan hidrøre fra SK. Det samme gør sig gældende med hensyn til de øvrige indbetalinger i 2010. Siden 2008 havde de haft en Volvo V70, som IB kørte galt i. Tiltalte købte bilen af forsikringsselskabet for 50.000 kr. Han fik bilen repareret, og den blev solgt af G1 ApS. Tiltalte fik efterfølgende tilbagebetalt de 50.000kr., han havde givet for bilen.  De 50.000 kr., der er indbetalt den 6. september 2010, kan godt være betalingen fra G1 ApS. Volvoen havde de købt af JN. De havde ikke alle pengene, så de betalte afdrag hen ad vejen. Bilen stod stadig i JN’s navn, indtil den var betalt. Udbetalingen fra forsikringsselskabet må således være gået til JN. Tiltalte mener, at de på det tidspunkt havde betalt 50.000 kr. i afdrag på bilen til JN, og det er så dette beløb, der så er blevet tilbagebetalt. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 102 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 100.000 kr. den 3. februar 2011 forklaret, at det er penge, han har lånt af JN. Måske hævede JN pengene på mellemregningskontoen i G1 ApS. Tiltalte lånte pengene, fordi kassekredittens maksimum på 350.000 kr. var overskredet. Forevist side 101 i den samme posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 15.000 kr. den 28. februar 2011 forklaret, at det forekom ofte, at SR ringede og sagde, at de kunne købe en bil af ham. Da han boede i Y8-by, kørte tiltalte ofte forbi og betalte bilen kontant. Han fik så pengene refunderet af G1 ApS, når bilen var blevet solgt. Det kan godt være, at et par af indbetalingerne i 2011 hidrører fra SK. Forevist bilag 18 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 73 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 18.000 kr. den 4. januar 2012, 26.540 kr. den 18. januar 2012 og 30.000 kr. den 27. januar 2012 forklaret, at han vil mene, at beløbene udgør refusioner af hans udlæg i forbindelse med biler, der er købt af SR. Han vil ikke mene, at der blev foretaget nogen indbetalinger af SK i 2012. Forevist bilag 19 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 43, 42 og 41 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om indbetalinger på 17.000 kr. den 2. januar 2013, 7.500 kr. den 18. januar 2013 og 11.000 kr. den 21. januar 2013 forklaret, at Steuerberater NK har skrevet, at disse indbetalinger hidrører fra G2. Resten af posteringerne kan f.eks. være fra JK eller vedrøre refusion af penge, som tiltalte har lagt ud i forbindelse med køb af biler hos SR. Tiltalte har ikke kunnet nå at gennemgå de enkelte posteringer i 2013 og 2014. Tiltalte har kendt OM fra omkring 1993, hvor tiltalte solgte biler til ham. OM har altid boet i Tyskland. Han har ikke solgt biler til OM siden 2013. Tiltalte kender forhandlerne rundt omkring i Danmark. Han ringede til PA, der er salgschef hos G9 i Y22-by. Tiltalte har arbejdet sammen med PA hos G40 i Y8-by, hvor tiltalte selv er udlært. PA var dengang ansat på lageret. De havde talt med hinanden ca. en gang om året. Tiltalte mener, at han kontaktede PA i 2009, mens han afsonede. Tiltalte spurgte PA, om han havde nogen eksportbiler. En eksportbil er en ny bil uden afgift, der skal reeksporteres til Tyskland. PA nævnte, at de havde omkring 80 Audi A3'er, som han gerne ville have et bud på. Tiltalte kunne ikke selv købe bilerne, men i forbindelse med at han var på orlov, sad han og snakkede med OM og SK. De gav begge udtryk for, at det måske var noget for dem.De ringede selv til PA, og aftalen blev, at de købte de 80 Audi A3'er. De købte også mange flere biler, bl.a. nogle Toyotaer. Nogle af bilerne stod i Y23-by, og andre stod i Y24-by og Y22-by. OM købte bilerne hos G9 i Y22-by. SK hentede nogle af bilerne for OM og kørte dem ned til kunder i Tyskland. Andre af bilerne blev kørt til Tyskland på autotransportere. Det drejede sig nok om 300-400 biler i alt. Handlen med biler begyndte i 2009. Han mener, at det stoppede i slutningen af 2011. Det var OM, der havde kontakten til PA. SK fik provision for at køre bilerne for OM. Provisionen blevoverført til tiltalte. SK havde et firma, G10 ApS. Det gik hverken godt for SK personligt eller for hans firma. SK sagde, at han ikke kunne have pengene fra OM på sin konto, da banken så ville tage dem. De aftalte derfor, at pengene blev overført til tiltaltes konto. Tiltalte har hævet pengene og givet dem til SK. Forespurgt, om det er udtryk for, at han lånte pengene af SK, har tiltalte forklaret, at det jo er et lån, idet SK ikke har fået alle pengene. Da SK gik konkurs, fortalte han også til kurator, at han havde et tilgodehavende hos tiltalte. Tiltalte kunne ikke betale SK, når pengene gik ind på hans konto, da tiltaltes egen konto var overtrukket. Aftalen var derfor, at tiltalte skulle betale SK, når han havde pengene til det. Forevist fane 8 i mappe 2 har tiltalte om et gældsbrev af 6. november 2008 forklaret, at det angår de 460.000 kr., som han har lånt af SK. Da gældsbrevet blev udstedt, havde tiltalte ikke fået hele beløbet. Gældsbrevet af 4. december 2009 angår også lånet på 460.000 kr. Gældsbrevet har således ikke noget med OM at gøre. Gældsbrevet af 4. marts 2010 angår provisionen fra OM. Tiltalte har underskrevet gældsbrevet. Der var foretaget betalinger fra OM til tiltaltes konto, da gældsbrevet blev udstedt. Før gældsbrevet blev udstedt, var der ikke indgået nogen skriftlig låneaftale. Forholdt, at det fremgår af gældsbrevet, at "tilbagebetaling sker i følge aftale", har tiltalte forklaret, at de ikke havde indgået en aftale om tilbagebetalingen. Når der i gældsbrevet henvises til "ifølge bilag" vil han mene, at det skal forstås således, at det er ifølge provisionsafregningerne. Tiltalte havde ikke tilbagebetalt nogen del af provisionen, da gældsbrevet blev udstedt. Han havde derimod tilbagebetalt på lånet på 460.000 kr. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 174 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 44.664,40 kr. den 21. november 2008 forklaret, at han vil tro, at det er en provisionsafregning, som G10 ApS har skrevet, men han er ikke sikker. Som sagt mener han ikke, at politiet har tilvejebragt samtlige provisionsafregninger fra OM. Forevist bilag 40, en politirapport af 4. oktober 2016 vedrørende bilag fra Y10, har tiltalte forklaret, at han har læst i en politirapport, at politiet har undersøgt OM’s computer. Forevist bilag 41, en politirapport af 20. oktober 2016, har tiltalte bemærket, at det var smartere, at man sikrede OM’s bogføringsmateriale. Provisionsfakturaer med tiltaltes navn på er ikkeeksisterende. Foreholdt bilag 42, en politirapport af 11. oktober 2016, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor der på OM’s computer er fundet to identiske provisionsafregninger, der er udstedt henholdsvis til tiltalte og til G10 ApS. Foreholdt bilag 44, en politirapport af 12. oktober 2016, har tiltalte om en faktura af 27. marts 2009 forklaret, at der bør ligge en tilsvarende faktura, der er udstedt til G10 ApS. Vedrørende en indbetaling på 111.477 kr. fra OM har tiltalte forklaret, at hvis man kigger i OM’s mappe hos Y10, vil der ligge en provisionsafregning fra OM til G10 ApS. En indbetaling på 2.000 euro eller 14.848 kr. den 2. november 2011 hidrører også fra OM. Tiltalte var ikke involveret i, at SK kørte rundt og afleverede biler i Tyskland. Han talte ikke med PA efterfølgende. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 190 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 4.240,21 kr. den 8. maj 2008 forklaret, at det må være et køb på nettet, der er blevet tilbagebetalt. Ellers kan han ikke se, hvordan der kan være tale om en indbetaling på et dankort. Forevist bilag 16 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 118 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 108.000 kr. den 28. juli 2010 forklaret, at det er den Audi A6, han tidligere har forklaret om. Den 21. maj 2010 købte han en Renault Scenic af MK for 32.000 kr. Audi A6'eren stod ham i 108.000 kr. Dette beløb blev overført til ham fra G1 ApS. G1 ApS solgte bilen for 139.000 kr. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 105 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 9.375 kr. den 4. januar 2011 forklaret, at han mener, at det drejer sig om for meget betalt el, der blev tilbagebetalt af G11. Foreholdt side 104 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 20.000 kr. den 12. januar 2011 forklaret, at det er penge, han havde udlagt for G1 ApS i forbindelse med en bil, der blev købt af SR. Foreholdt side 103 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 15.000 kr. den 25. januar 2011 forklaret, at det også drejer sig om en bil, G1 ApS købte af SR. Det er han 100 pct. sikker på. Foreholdt side 99 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.000 kr. den 10. marts 2011 forklaret, at det er et beløb, han havde lagt ud for G1 ApS til køb af fælge. Tiltalte købte rigtig meget på eBay. Det kan også være, at han har købt fælge i Tyskland og betalt dem kontant med euro. Han kan ikke i dag huske, om de 10.000 kr. dækker over et eller flere køb. Hvis man åbner posteringen i netbank, kan man se, at pengene er blevet overført fra G1 ApS. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 150.000 kr. den 21. marts 2011 forklaret, at JN’s lillebror udstedte en check i forbindelse med køb af en Audi. Bilen blev solgt til deres revisor, KS. Tiltalte lånte de 150.000 kr. af NF. Han har udleveret NF’s kontoudtog til politiet. Forevist side 96 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 25.000 kr. den 18. april 2011 forklaret, at dette beløb også angår en bil, G1 ApS købte af SR. Hvis man åbner posteringen i netbank, kan man se, atpengene er blevet overført til hans konto fra G1 ApS. Forevist side 95 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 107.000 kr. den 27. april 2011 forklaret, at dette beløb ligeledes er blevet indbetalt af G1 ApS. Forevist side 94 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.000 kr. den 4. maj 2011 forklaret, at det også er et beløb, han havde lagt ud for G1 ApS. Han ved ikke, om der er en tilsvarende udbetaling på kontoen. Det kan tænkes, at han lagde pengene ud i kontanter. Det drejer sig om udlæg for nummerplader, ellers ville der ikke stå "reg". Tiltalte hentede nummerpladerne hos G12 i Y25-by. Det har han gjort massevis af gange. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.900 kr. den 10. maj 2011 forklaret, at det drejer sig om en forsikringspræmie, han havde lagt ud for G1 ApS. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 8.300 kr. den 16. maj 2011 forklaret, at den angår en Mercedes Vito, G1 ApS havde leaset hos WK i Y26-by. WK er galleriejer. Tiltalte udlagde leasingydelsen for G1 ApS og fik den refunderet. Både han og JN kender WK rigtig godt. WK havde ikke noget at bruge bilen til. Han mener, at de 8.300 kr. svarede til leasingydelsen for to måneder. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 7.678 kr. den 17. maj 2011 forklaret, at det også er penge, han havde lagt ud for G1 ApS. Han skal ikke i dag kunne sige, om beløbet angår forsikring på en af G1 ApS’s biler eller eventuelt deres værkstedsforsikring eller en pladsforsikring. Forevist side 93 og 92 i posteringsoversigten har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 14.900 kr. og 11.800 kr. den 25. maj 2011 og den 31. maj 2011 forklaret, at disse indbetalinger angår biler, som G1 ApS købte af SR. Forevist side 92 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.000 kr. den 6.juni 2011 forklaret, at han ikke på stående fod kan sige, hvad beløbet vedrører. Forevist side 92 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 11.900 kr. den 7. juni 2011 forklaret, at den også angår en bil, G1 ApS havde købt af SR. Forespurgt, hvor man kan se hans udlæg, har tiltalte forklaret, at beløbet kan være hævet over flere gange i pengeautomater. Forevist side 91 i posteringsoversigten har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 5.900 kr. og 2.072,63 kr. den 8 juni 2011 forklaret, at disse betalinger også dækker hans udlæg for G1 ApS. Man vil kunne se, at beløbene er blevet overført derfra, hvis man åbner posteringerne i netbank. Forevist side 91 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 12.000 kr. den 16 juni 2011 forklaret, at den angår en bil, G1 ApS købte SR. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 49.700 kr. den 20. juni 2011 forklaret, at det er en indbetaling fra udlandet. Det er enten penge, tiltalte har lånt af OM eller MO. Man kan se, at kassekreditten var overtrukket. Hvis man åbner posteringen i netbank, vil man kunne se, hvem der har overført beløbet. Forevist side 90 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 50.000 kr. den 28. juni 2011 forklaret, at det drejer sig om en Volvo, han købte for G1 ApS. Han lagde pengene ud og fik dem efterfølgende refunderet. Efter at have konfronteret med en oversigt, der ikke er fremlagt i sagen, har tiltalte videre forklaret, at bilen blev solgt til én, der hedder MS. Pengene, som tiltalte betalte bilen med, havde han hævet løbende. Politiet har ikke i sin opgørelse taget med, hvad tiltalte har hævet på kontoen. Forevist side 87 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.200 kr. den 9. august 2011 forklaret, at det også er penge, han har lagt ud for G1 ApS. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 6.700 kr. den 12. august 2011 forklaret, at betalingen angår en gammel Mitsubishi Pajero, der tilhørte ham. IB’s datter havde kørt i bilen i et års tid. Tiltalte havde givet 6.700 kr. for bilen, der blev solgt af G1 ApS. Forevist side 86 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 11.250 kr. den 23. august 2011 forklaret, at det også er penge, han havde lagt ud for G1 ApS. Forevist side 85 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 4.900 kr. den 30. august 2011 forklaret, at det tyder på, at der er tale om udlæg for nummerplader. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 6.462,07 kr. den 31. august 2011 forklaret, at det drejersig om penge, han havde lagt ud for G1 ApS til betaling af el. Det gør han den dag i dag, og det er der ikke noget fordækt i. Forevist side 84 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 8.900 kr. den 7. september 2011 forklaret, at det er penge, han havde lagt ud for G1 ApS til betaling af forsikring. Han mener, at der var tale om forsikringen for en Audi Q7. Bilen blev solgt til en kvinde fra Y17-by, der hedder JL. Hun havde nogle problemer med en arvesag, og hun kunne derfor ikke betale bilen på en gang. De ville ikke skrive bilen over i hendes navn, før de havde fået hele købesummen på 400.000 kr. De har fået nogle af pengene, og bilen er for et par måneder siden blevet registreret i JL’s navn. SKAT har også spurgt til den pågældende bil, og de har både fået dokumentation fra G1 ApS og JL. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 2.992,50 kr. den 9. september 2011 forklaret, at det er penge, han havde lagt ud for G1 ApS. "72558" kan meget vel være et fakturanummer. Forevist side 82 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 9.800 kr. den 27. september 2011 forklaret, at der er tale om et udlæg for G1 ApS. Forevist side 80 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 4.485 kr. den 21. oktober 2011 forklaret, at det drejer sig om hans mor, der skulle til Cuba. Tiltalte lagde pengene ud for rejsen. Udlægget er enten overførslen på 4.875 kr. den 19. oktober 2011 eller mest sandsynligt de 591,51 euro, der er blevet trukket på kontoen den 24. oktober 2011. Forevist side 79 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.157,50 kr. den 28. oktober 2011 forklaret, at det er penge, han havde lagt ud for G1 ApS til betaling af abonnement til G13. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 8.900 kr. den 4. november 2011 forklaret, at han kan se, at disse penge også stammer fra G1 ApS. Forevist side 78-79 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 14.848,39 kr. den 4. november 2011 forklaret, at det er penge, der er blevet overført fra OM. Tiltalte vil tro, at der tale om et lån. Forevist side 78 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.250 kr. den 15. november 2011 forklaret, at også dette beløb er blevet overført fra G1 ApS. Det fremgår af posteringsoversigten, at han havde hævet 20.700 kr. den pågældende måned. Forevist side 77 og side 76 i posteringsoversigten har tiltalte om indbetalinger på 9.800 kr. den 22. november 2011, 7.900 kr. den 29. november 2011 og 9.800 kr. den 1. december 2011 forklaret, at der er tale om penge, han havde lagt ud for G1 ApS til køb af biler hos SR. Forevist bilag 19 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 26 i en vedhæftet posteringoversigt har tiltalte om en indbetaling på 19.500 kr. den 22. oktober 2013 forklaret, at han ikke på stående fod kan sige, hvad dette beløb dækker over. Forevist side 25 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.720 kr. den 6. november 2013 forklaret, at hans søsters og svogers bil havde været til service hos G14 i Y27-by. Hans søster og svoger hedder ØM og IP. Tiltalte betalte værkstedet kontant, og han fik efterfølgende udlægget refunderet af sin søster. Forevist side 21 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.000 kr. den 7. januar 2014 forklaret, at han vil tro, at der skal have stået "udlæg". Han vil mene, at det er for G1 ApS, men han tør ikke sige det på stående fod. Det kan også have været et udlæg for G2. Forevist bilag 20 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 20 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 20.000 kr. den 17. januar 2014 forklaret, at den dækker et udlæg for G2. Det samme gør sig gældende med indbetalingerne på henholdsvis 10.000 kr. og 16.000 kr. den 24. januar 2014 og 31. januar2014. Forevist side 16 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 30.000 kr. den 6. marts 2014 forklaret, at det drejer sig om en Mazda, han havde købt hos SR. JN købte bilen til G15 I/S. Forevist side 15, 14 og 13 i posteringsoversigten har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 4.000 kr. den 17. marts 2014, 10.000 kr. den19. marts 2014, 3.500 kr. den 27. marts 2014, 10.000 kr. den 1. april 2014og 10.000 kr. den 10. april 2014 forklaret, at beløbene alle dækker udlæg for G2. Forevist bilag 11 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 10.000 kr. den 30. april 2014 forklaret, at der er tale om et udlæg for en bil, der er købt af G1 ApS. Der blev ikke købt biler af SR i 2014. Forevist samme side i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 12.000 kr. den 1. maj 2014 forklaret, at den ligeledes dækker hans udlæg for en bil, der blev købt af G1 ApS. Forevist side 10 i posteringsoversigten har tiltalte omen indbetaling på 1.600 kr. den 26. maj 2014 forklaret, at det er penge, han havde lagt ud for MK. Der blev skiftet en rude på en af MK’s biler. I 2014 havde MK flyttet sin forretning op til G1 ApS. Forevist side 9, 8,7 og 5 i posteringsoversigten har tiltalte om indbetalinger på henholdsvis 8.500 kr. den 3. juni 2014, 10.000 kr. den 11. juni 2014, 8.600 kr. den 12. juni 2014, 20.000 kr. den 30. juni 2014 og 7.000 kr. den 22. juli 2014 forklaret, at disse beløb alle dækker udlæg for G2. Forevist side 5 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.000 kr. den 22. juli 2014 forklaret, at beløbet dækker tilbagebetaling af et lån fra MK. Det fremgår af posteringsoversigten, at han overførte de 5.000 kr. til MK den 9. juli 2014. Forevist side 5 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 20.000 kr. den 1. august 2014 forklaret, at motoren var brændt af i en bil. Tiltalte betalte motoren og fik pengene refunderet af G2. Forevist side 4 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 5.000 kr. den 12. august 2014 forklaret, at denne dækker et udlæg for G2. Forevist side 3 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 9.800 kr. den 19. august 2014 forklaret, at denne dækker et udlæg for en bil, der blev købt af G2. G2 solgte, som han tidligere har forklaret, også biler. Forevist bilag 102 til forhold 1, et dokument betegnet "bekræftelse af låneforhold", har tiltalte forklaret, at det er ham og JK, der har underskrevet dokumentet. Han så, da JK underskrev det. Bekræftelsen blev udarbejdet, efter at SKAT kom ind i billedet. Tiltalte har været til afhøring hos politiet to gange. Han kan godt huske, at den første gang var den 18. februar 2015. Hvis SKAT og politiet ikke var kommet ind i billedet, var dokumentet ikke blevet lavet, medmindre JK havde bedt om det. Hans aftale med JK var kun, at han skulle betale, når han kunne. JK har bedt ham om penge, men mange gange har tiltalte måttet sige, at han ikke var i stand til at betale. Tiltalte skylder i dag JK ca. 2,1 mio. kr. De har aftalt, at beløbet ikke skal forrentes. Forevist bilag 12 til forhold 1, en politirapport af 2. juni 2015 vedrørende IB’s forbrug, og forespurgt, hvem der har hævet penge på kontoen, har tiltalte forklaret, at det både er ham og IB. Hun foretog indkøb til deres daglige fornødenheder. Tiltalte havde internet og adgang til netbank, mens han afsonede i Y4-fængsel. Da IB kom hjem fra Y1-land i begyndelsen af 2008, henvendte hun sig til kommunen for at få hjælp. Hun blev bedt om at gå ned på jobcenteret. Kommunen blev ved med at trække det ud, og IB havde intet at leve af. Hun lånte derfor 8-9.000 euro af OM. Forespurgt, hvorfor han har lånt penge til G2, har tiltalte forklaret, at de havde håbet, at de kunne få G2 til at køre, og at de på den måde kunne få en indtægt. I Tyskland er det strafbart at drive virksomhed uden at betale regningerne. Derfor valgte de at skyde penge ind i selskabet. Der er i dag ingen leverandører, der ikke har fået deres penge. Tiltalte blev varetægtsfængslet i oktober 2007 i Y1-land, fordi man påstod, at han var udeblevet fra afsoning. Det var imidlertid aftalt, at indkaldelsen skulle sendes til hans mor, hvilket ikke var sket. Tiltalte blev varetægtsfængslet, dels fordi han ikke var mødt til afsoning, dels fordi han blev sigtet i en sag vedrørende noget vin. Gerningsperioden i den pågældende sag var 2004-2007, og sagen blev behandlet ved Byretten i oktober og november 2010. I forbindelse med efterforskningen af sagen blev både tiltaltes danske og spanske bankkonto gennemgået. Han var flere gange til afhøring vedrørende bevægelserne på de to konti i 2010. Han blev bevilget udgang i forbindelse med afhøringerne, og politiet var også i Y4-fængsel for at afhøre ham. Han blev frifundet i Byretten. Han betragtede sig ikke som indkomstskattepligtig i Danmark, da han jo var fraflyttet. Da han blev fængslet i 2008, tænkte han ikke over, at han skulle betale skat i Danmark. Tiltalte har ikke drevet nogen form for virksomhed i Y1-land. Han er aldrig blevet afhørt til de udgifter, der har været i perioden. De deltes om udgifterne til huset i Y1-land. Udover LM boede hans fysioterapeut, MT, hans træner og hans søster også i huset. Tiltalte lagde penge ud for LM, og han lånte også nogle penge af LM. Han mener, at det drejer sig om 40.000 euro, der blev sat ind på den spanske konto. Mellemregningerne mellem ham og LM er blevet gennemgået af politiet, og det samme gør sig gældende med hensyn til en bil. Der var imidlertid ikke noget. Under afsoningen havde tiltalte udgang hver weekend, fordi han har en søn, der er syg. Som følge af udgangen i weekenderne kunne han ikke få orlov på hverdage. Han kunne godt komme forbi G16 og købe f.eks. en pakke cigaretter. Han kunne også benytte netbank under afsoningen. Han mener kun, at han har talt med PA én gang. Tiltalte gjorde ikke noget for at formidle bilerne. SK har fortalt, at han har hentet biler hos G17 og G5 rundt omkring i Danmark og kørt dem ned til kunder i Tyskland, som OM anviste. G10 ApS er efterfølgende gået konkurs. SK fortalte, at han havde været til møde hos kurator, og at han havde oplyst, at han havde penge til gode hos tiltalte. Det var de nærmest fløjtene ligeglade med, da det eneste, det drejede sig om, var at få solgt SK’s hjem. Tiltalte har ikke modtaget nogen opkrævninger fra kurator. Udover at arbejde i fængslet, var han ikke i beskæftigelse, mens han afsonede. Han trivedes i fængslet, og han ser nogle af vagterne den dag i dag. Han lagde penge ud for en af vagterne, SP, der skulle til Nordkap. Tiltalte kørte over til en virksomhed i Y14-by og lejede en autocamper for SP. Han lagde pengene ud og fik dem efterfølgende refunderet. Han hjalp SP på den måde i to år. Den ene autocamper kostede 10-12.000 kr., og den anden kostede ca. 8.000 kr. Det andet år, han hjalp SP, var han blevet løsladt. SP er gået på pension i dag, men tiltalte taler ofte med ham. Tiltalte har også overført penge til G18 i Y29-by. Det var i forbindelse med, at LT, som tiltalte afsonede med, skulle have nyt køkken. LT gav udtryk for, at han ikke kunne overføre penge til G18, og spurgte tiltalte, om han kunne hjælpe. Tiltalte overførte ca. 30.000 kr. til G18 over flere gange. Overførslen på 23.000 kr. til tiltalte den 11. november 2008 dækker hans overførsler på henholdsvis 15.000 kr. og 8.000 kr. den 17. oktober 2008 og 23. oktober 2008. Tiltalte har ligeledes overført 15.363,39 kr. til G18 den 13. november 2008. Den 20. oktober 2008 betalte LT ham 9.000 kr. Han har selvfølgelig fået de resterende 6.363,39 kr. kontant af LT. Tiltalte er aldrig blevet spurgt ind til disse posteringer under efterforskningen. Under den første afhøring blev tiltalte spurgt ind til forholdene omkring Y9. Afhøringen tog vel 3-4 timer. Han lovede at fremsende nogle bilag til politiassistent NR efter afhøringen. Han fik at vide, at han ikke ville høre noget de næste par måneder, fordi NR skulle over og stå vagt ved Y30. Først et års tid efter hørte han fra NR, der bad ham om at møde til genafhøring. Den anden afhøring angik primært PA og de indkøb, IB havde foretaget. Han blev bl.a. spurgt, hvorfor det skete, at IB foretog flere betalinger i G19 samme dag. I forbindelse med den anden afhøring blev det aftalt, at de skulle tales ved igen, men han hørte herefter ikke mere fra politiet. Det var meningen at købe aktiverne i Y9 gennem G1 ApS. Tiltalte lånte 800.000 kr. af sin far, 200.000 kr. af KC tog 38.000 euro af OM. Beløbet udgjorde i alt 1.260.000 kr. Hans far overførte de 800.000 kr. direkte til G20. KC og OM overførte pengene til G1 ApS. NR mente til at begynde med, at tiltalte skulle betale skat af pengene, men pludselig skulle han ikke dette alligevel. Hans far har fået sine penge tilbage. Tiltalte skylder stadig OM og KC. Pengene lånte tiltalte igennem 2012. G1 ApS erhvervede aktiverne i Y9 i 2012. Aktiverne blev efterfølgende solgt, og de sidste penge gik ind i 2013. Man vil kunne gennemgå samtlige biler og konstatere, hvordan disse er blevet omregistreret. Tiltalte har sørget for, at der er blevet betalt forskelsmoms og det hele. Hvis han havde vidst, at han skulle sidde her i dag med alt det bøvl, kunne han bare have fået pengene i lommen. Det er rigtigt, at SKAT var på kontrolbesøg den 29. januar 2013. Tiltalte sad på kontoret hos G1 ApS sammen JN, da der kom tre ansatte fra SKAT og bankede på. De ville gerne se bilagene. De sad bl.a. og kiggede på en Saab, som IB kørte i. Pludselig blev der forvirring, og skattefolkene gik udenfor. Da de kom ind igen, sagde de til tiltalte, at han skulle køre hjem, da der skulle foretages ransagning på hans bopæl. Da tiltalte kom hjem, var der både ansatte fra SKAT og politiet til stede. Skattefolkene gik i gang med at undersøge huset og splittede alting ad. Kontrolbesøget drejede sig om navnlig om ham, og ikke så meget om G1 ApS. Skattefolkene bad JN om at gå. Der kom dog en skattesag ud af det i forhold til G1 ApS. De pudsede revisoren på det, og der blev skrevet frem og tilbage. Det endte med, at JN manglede at indtægtsføre 26.000 kr. i renteindtægter på mellemregningskontoen i indkomstårene 2010-2013. Tiltalte er aldrig tidligere blevet spurgt ind til overførslerne fra G1 ApS. Det er ikke svært at se på G1 ApS’s bankkonto og det øvrige bogføringsmateriale, at pengene er blevet overført til ham. Han aner ikke, hvem MS er. Det er rigtigt, at den pågældende har indbetalt 50.000 kr. på hans konto. Det var SK, der havde pengene til gode hos MS. SK spurgte tiltalte, om pengene måtte blive overført til hans konto. I og med, at pengene er blevet overført, må man vel sige, at der i realiteten var tale om et lån fra SK, da han jo ikke har udbetalt beløbet til SK. Han har løbende betalt penge til SK. Det er lidt som "at vinde i lotto", hvad politiet og SKAT mener, at han skal beskattes af. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 98 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en overførsel på 10.300 kr. den 24. marts 2011 forklaret, at det er en overførsel til WK. Der er tale om et udlæg for G1 ApS. Udlægget angår betaling af leasingafgift. Forevist side 102 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 100.000 kr. den 3. februar 2011 forklaret, at han lånte 100.000 kr. af JN. JN hævede pengene på mellemregningskontoen i G1 ApS og overførte pengene til tiltalte. Forevist side 81 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 23.000 kr. den 5. oktober 2011 forklaret, at han ikke kan huske, hvad denne indbetaling dækker. Han har på et tidspunkt udlagt et beløb til G21 i Y31-by for PK. Han fik pengene tilbage. PK er en god ven til JN’s lillebror. Tiltaltes onkel var gode venner med PK’s far, der døde af kræft. Kort efter druknede tiltaltes onkel, og derfor har de været meget sammen. Tiltalte har lagt penge ud for sine sønner en masse gange. Han betaler hver måned sin fars mobiltelefonabonnement i G22 og hans hjemmetelefon, for det kan hans far ikke finde ud af. Tiltalte skriver op, hvor meget han lægger ud, og får pengene refunderet. Han lånte 344.000 kr. af sin far i 2014. Af dette beløb betalte han vist nok 90-100.000 kr. til JK. JK har fået mange flere penge hen ad vejen. Efter hvad tiltalte ved af, er ingen af køberne af biler blevet kontaktet af SKAT eller politiet. Tiltalte har sagt det til NR, men der er ikke nogen, der har gidet at høre på ham. Når man køber biler inden for bilbranchen, er det helt sædvanligt at gøre det på en kreditnota. Han har betalt forskelsmoms, og alt er foregået, som det skal. Det samme gør sig gældende med hensyn til Y9. Forevist bilag 18 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 66 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 51.313,50 kr. den 23. marts 2012 forklaret, at det kan være, at han har været nede at hente en bil i Tyskland. Han mener, at det var en Mercedes SLK, som G1 ApS byttede med G23. De fik en Bil1 i bytte, som de også har solgt. Overførslerne fra hans sønner i 2012 er penge, som de skal have tilbage. PJ er studerende. De har lånt penge af deres sønner, når økonomien har været presset. Tiltalte har aldrig tænkt på at selvangive de penge, han har lånt. Foreholdt side 50 i posteringsoversigten har tiltalte om en indbetaling på 31.000 kr. den 22. oktober 2012 forklaret, at pengene er kommet fra JK. Tiltalte overførte 38.000 kr. til JK til køb af en VW Multivan. Det var meningen, at JK skulle op at hente bilen et eller andet sted, men han kunne ikke få den udleveret. Tiltalte fik derfor 31.000 kr. tilbagebetalt. Når han ikke fik alle 38.000 kr., var det, fordi han havde lånt penge af JK. Han mener bestemtikke, at de 31.000kr.er en indtægt, han skal beskattes af. Han har været hos SKAT i Y7 og skrevet under på, at han skylder det beløb, han er blevet dømt til at betale i 2006. Han spurgte ved den lejlighed medarbejderen hos SKAT, om han havde mulighed for at få gældssanering, men han fik at vide, at han kunne glemme alt om det. IB har ikke været indkaldt til torskegilde.

Tiltalte har supplerende forklaret, at NA er hans tidligere svigerfar. Han har overført penge til kontoen i F1-bank. På kontoudtogene står der bare "indbetalt" eller "overført", men når man åbner posteringerne, kan man se, hvor pengene kommer fra. Nogle af beløbene er blevet taget ud af sagen, mens andre ikke er. Det samme gør sig gældende med hensyn til de posteringer, hvor der står "indbetalt ved check". NR har generelt sagt, at alt, der står navn på, er taget ud af sagen, men det er bare ikke sket. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 182 og 184 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om to indbetalinger på henholdsvis 35.000 kr. den 14. august 2008 og 20.000 kr. den 26. august 2008 forklaret, at han ved, at det er penge, han har lånt af sin mor. Han har været i kontakt med banken, der har oplyst, at de kan gå fem år tilbage. Forevist bilag 20 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 6 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 90.000 kr. den 4. juli 2014 forklaret, at han har fået en kopi af checken fra F1-bank. Checken er udstedt af JK til IB. Det kan man i øvrigt også se på JK’s kontoudtog. Han forstår ikke, at man siger, at alt, der hedder check, ikke skal med i sagen, men at det så alligevel skal med. Hans søster, SH, købte en Volvo af ham for 162.000 kr. SH og hendes mand havde bilen i to år, indtil de blev udstationeret. SH’s mand arbejder hos G24. Som følge af udstationeringen ville de sælge Volvoen. Tiltalte solgte bilen til JK. Han mener, at prisen var 130.000 kr. Hans søsters Peugeot blev solgt for ca. 15.000 kr. til én, der hedder ØB og arbejder i et tivoli. Pengene gik ind på tiltaltes konto, og han fik lov til at låne dem af sin søster. Han lånte yderligere 150.000 kr. af sin søster, og han skylder hende den dag i dag ca. 300.000 kr. Forespurgt om overførslerne fra OM til G1 ApS har tiltalte forklaret, at de skulle bruge nogle penge til at købe Toyotaer for. De var i banken og fik forhøjet kassekreditten til 400.000 kr. Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt, da bilerne var relativt dyre. Han modtog et brev fra banken, der efter reglerne i hvidvasklovgivningen udbad sig nærmere dokumentation for overførslerne. Han sendte bilagene ind til banken, og alt var i orden. Betalingerne fra OM til G1 ApS figurerer ikke på hans konto. Forespurgt, hvorfor G1 ApS overførte penge til G2, har tiltalte forklaret, at G1 ApS havde solgt nogle biler til en tysk forhandler. Bilerne tilhørte G2, og G1 ApS betalte derfor 863.000 kr. til G2. G1 ApS har selvfølgelig skrevet en faktura til køberen af bilerne. Forespurgt, hvorfor G2 ikke bare selv solgte bilerne, har tiltalte forklaret, at de 863.000 kr. var købesummen for bilerne, der var betalt af G2. G2 solgte således først Toyotaerne til G1 ApS, hvorefter G1 ApS solgte bilerne til den tyske forhandler. Politiet har forespurgt om overførslen, og politiet har fået tilsendt fakturaer og det hele. Forevist bilag 13 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 204 i en vedhæftet posteringsoversigt har tiltalte om en indbetaling på 40.000 kr. den 18. april 2007 forklaret, at han har åbnet posteringen i netbanken, hvor man kan se, at det er NA, der har overført beløbet. Når tiltalte foretog udlæg for G1 ApS, fik han efterfølgende beløbene refunderet, og det hele indgik i G1 ApS’s bogholderi. Det er rigtigt, at tiltalte anmeldte SR til SKAT i 2011. Han spurgte OB, om han måtte lægge penge ud for G1 ApS, og OB sagde, at det ikke var noget problem, når det bare blev bogført. Tiltalte ringede ofte til OB, hvis der var noget, han var i tvivl om. Han har, som tidligere forklaret, bl.a. betalt sin mors og fars telefoner. Han har hjulpet dem, da de er oppe i alderen og ikke kan finde ud af at ordne betalingerne selv. Han har fået refunderet de penge, han har lagt ud for sine forældre. Det samme gør sig gældende med hensyn til de beløb, han har lagt ud for MK, der ikke havde noget Visa-kort. Hvis man åbner tiltaltes netbank, står det helt præcist, hvor pengene kommer fra. Foreholdt bilag 86 til forhold 1, et brev af 16. november 2016 med bilag fra advokat UJ, har tiltalte forklaret, at det fremgår direkte af udskriften fra F1-bank, hvor dankortet er blevet benyttet. Han har stillet disse udskrifter til rådighed for politiet, og han har også tilbudt politiet, at de kunne få hans log-in til netbanken. Den første gang, han var til afhøring hos politiet, drejede afhøringen sig nogle provisionsfakturaer fra OM. Politiassistent NR gik kun op i, hvad der var blevet sat ind på kontoen i F1-bank. Politiet havde ikke nogen oplysninger om alle de beløb, der var blevet hævet på kontoen. Han fortalte under den første afhøring, at han skyldte penge til andre. Politiet har ikke spurgt ham om, hvem han har lånt penge af. Temaet for den anden afhøring hos politiet var Y9. Tiltalte havde regnet nogenlunde præcist ud, hvor mange penge han havde lagt ud for G1 ApS. Han havde lånt ca. 38.000 euro af OM og 200.000 kr. af KC. Medarbejderen fra SKAT gennemgik den opstilling, tiltalte havde udarbejdet, og den pågældende var enig i, at tiltalte skulle have de 460.000 kr. udbetalt fra G1 ApS. Han skylder stadig OM og KC pengene. Under den anden afhøring var det også et tema, om det var tiltalte, der havde handlet med PA. Dette afviste tiltalte, og han vidste selvsagt heller ikke, hvordan bilerne var blevet afhentet hos G9 i Y22-by. Endvidere drejede afhøringen sig om nogle betalinger i G19, herunder hvorfor IB havde brugt sit dankort op til fem gange på en dag. Hans far er ejer af G25 ApS, og han lånte 500.000 kr. til G2. Efterfølgende ringede hans far og fortalte, at SKAT havde reduceret hans mellemregningskonto i selskabet med 500.000 kr. Tiltalte mener, at hans far har fået 250.000 kr. tilbagebetalt fra G2, og som han tidligere har forklaret, lånte han de resterende 250.000 kr. af sin far. Tiltalte har været igennem en straffesag i 2010, hvor alle hans økonomiske forhold blev endevendt, og han har haft fornemmelsen af, at SKAT har holdt øje med ham siden dengang. Derfor har han sørget for at køre alt over kontoen i F1-bank, så der ikke er noget at komme efter. SKAT har også interesseret sig for ham forud for den 29. januar 2013. Da IB kom hjem fra Y1-land, foretog SKAT udlæg i et ur og nogle andre af hendes ting. Uret lå ved SKAT i Y7 frem til begyndelsen af 2013, uden at der skete noget i sagen. Han kan ikke huske, hvordan han har modtaget årsopgørelser igennem årene. Han ved faktisk ikke, hvor han har folkeregisteradresse. Han flyttede fra Y5-adresse til Y32-by, men fik at vide, at han ikke kunne bo dér. Han kunne ikke forstå, at han ikke fik et valgkort, og da han på et tidspunkt skulle til læge, virkede hans sygesikringsbevis ikke. Han fandt ud af, at han var blevet flyttet til en adresse i Tyskland. Da han senere blev indkaldt som vidne i en anden sag, kunne han se, at han stod opført med en adresse i Y33-by. Han kender intet til den spanske adresse. Han mødte LT i Y4-fængsel. Som tidligere forklaret lagde han penge ud for LT i forbindelse med, at den pågældende skulle købe et køkken. G1 ApS købte en VW Golf af IO for 110.000 kr. Tiltalte overførte to gange 40.000 kr. til IO, og IO har også fået resten af pengene. Tiltalte kørte i bilen i 3-4 måneder, hvorefter den blev solgt til én i Y26-by for 140.000 kr. Købesummen blev sat ind på G1 ApS’s konto, og tiltalte fik sine 110.000 kr. tilbage. Hele fortjenesten gik ind i G1 ApS, og der blev også betalt forskelsmoms. Denne bilhandel var noget af det, SKAT spurgte ham ind til. Forespurgt, hvorfor han har lånt penge ad flere omgange, har tiltalte forklaret, at han selvsagt ikke vidste, hvor mange penge, han kom til at mangle, når han afsonede. Hans bankmand ringede tit til ham i fængslet og oplyste, at der manglede det ene eller det andet beløb på kontoen. Tiltalte lånte det, der manglede, og som folk nu engang kunne afse. Da tiltalte var varetægtsfængslet, sagde hans far, at han ikke skulle spekulere på det, og at han nok skulle sørge for, at familien kunne klare sig. 99 pct. af dem, der afsoner, låner penge. Straffesagen i 2010 drejede sig om noget vinhandel. Det var en moms- og afgiftssag. Forespurgt, hvordan han lånte penge af MO, har tiltalte forklaret, at MO var oppe hos ham mange gange. Tiltalte fik pengene i kontanter. Tiltalte har også været nede hos MO i Y34-by. Tiltalte satte pengene ind på kontoen i F1-bank. Han forklarede til politiet, at han havde lånt penge af MO. Tiltalte kender godt de låneaftaler, MO havde med, da han afgav forklaring i retten. Låneaftalerne er blevet lavet år for år. Tiltalte har ikke kopier af dem. Han har forklaret om låneaftalerne til politiet. Han bad MO om at tage dem med i retten. Tiltalte kan ikke huske, om han har forklaret i retten, at der var lavet dokumenter på de penge, han har lånt af MO. Han skylder i dag OM 130.000 euro. Det er penge, han har lånt hen ad vejen. Det beløb på 38.000 euro, han har forklaret om i relation til Y9, er indeholdt i de 130.000 euro. De 130.000 euro er blevet indbetalt på kontoen i F1-bank. Han mener ikke, at pengene er blevet overført til kontoen. Det, der er blevet skrevet på posteringsoversigten i bilag 86, er noget, han selv har skrevet efterfølgende. Han printede kontoudtog ud for hele 2010, da han skulle til møde hos sin forsvarer. De aftalte, hvad tiltalte skulle opstille i Excel-ark. Tiltalte skylder ihvertfald sin mor 100.000 kr., og han har lånt henholdsvis 250.000 kr., 344.000 kr. og 3-400.000 kr. af sin far. Han har, som tidligere forklaret, lånt ca. 300.000 kr. af sin søster, og han skylder JK ca. 2 mio. kr. Han skylder endvidere OM 130.000 euro og MO ca. 50.000 euro. Herudover skylder han KC 200.000 kr. og JN ca. 350.000 kr. JN mener godt nok det drejer sig om 500.000 kr., men det er tiltalte ikke enig i. Endelig skylder han sin søn PJ omkring 40.000 kr. og sin søn OJ omkring 80.000 kr. Han ved ikke, hvor meget han skylder det offentlige, men det drejer sig om et anseeligt beløb. Da han var varetægtsfængslet, drejede det sig om 59 mio. kr., men det var kun den del, der angik afgifter.

OM har forklaret, at han har kendt tiltalte siden 1994. Vidnet køber altid biler i Danmark. Han lærte tiltalte at kende igennem en anden forhandler, der præsenterede dem for hinanden. De startede med at handle biler i 1994. Det er rigtigt, at han har lånt tiltalte penge. Helt fra starten var det sådan, at tiltalte skyldte vidnet penge. Hvis man køber biler i Danmark, kan det ikke lade sig gøre på anden måde, end at man kender hinanden. Vidnet betalte altid bilerne forud. Vidnet har købt mere end 100 biler. På et tidspunkt skyldte tiltalte ham 140-150.000 euro. Vidnet har også lånt tiltalte penge, uden at det har været i forbindelse med køb af biler. Der er ikke blevet lavet noget skriftligt i forbindelse med låneforholdet. De har kendt hinanden i lang tid, og vidnet regnede med, at tiltalte ville tilbagebetale lånet. Vidnet har også tjent mange penge på de biler, han har købt af tiltalte. Det var egentlig aftalen, at tiltalte skulle betale renter af de 140-150.000 euro. Hvis vidnet havde fået biler for pengene, var det i orden. Fra hans side var det godtroenhed, at han lånte tiltalte penge. Tiltalte havde egentlig lovet ham renter. Vidnet havde en seddel, hvorpå han løbende noterede, hvad tiltalte skyldte ham. Det kan tænkes, at de har lavet en aftale om forrentning for 10 år siden. Vidnet vil meget gerne have sine penge tilbage. Det er muligt, at de har aftalt, hvordan lånet skal tilbagebetales. For ham var det ligegyldigt, hvis han fik biler i stedet for penge. Forespurgt, om der er blevet indgået en aftale om, hvordan tiltalte skal tilbagebetale lånet, har vidnet forklaret, at det er muligt, at der er blevet lavet et dokument, men han husker det ikke i dag. SK er én, som vidnet har lært at kende igennem tiltalte. SK var altid hos tiltalte, og han har også skaffet og leveret biler til vidnet. Vidnet kender også JK gennem tiltalte. Vidnet lærte SK og JK at kende for 10-12 år siden. Han mener, at JK var den første af de to, han lærte at kende. I 2008 eller 2009 købte vidnet tre Bombardier ATV'er. Han tror, at hankøbte dem af tiltalte, men det er snart 10 år siden. Vidnet mener, at han betalte 6.500 euro pr. stk. Der var tale om modeller fra 2006 eller 2007, som havde stået i lang tid. Han tror, at han betalte tiltalte for dem. Han betalte dem kontant. Vidnet går ud fra, at JK havde noget med handlen at gøre, men han ved ikke, hvilken rolle JK havde. Vidnet købte engang en bil af JK. Det viste sig, at bilen var stjålet, og vidnet måtte aflevere bilen. Pengene var væk. I oktober 2011 købte vidnet en jetski. Det var tiltalte, der skaffede den, og vidnet betalte tiltalte 10-11.000 euro kontant for jetskien. Det er muligt, at JK havde noget med den pågældende jetski at gøre, men vidnet ved det ikke. Det står alt sammen i hans regnskabsbøger, der ligger hos skattevæsenet. Vidnet købte nogle maskiner, efter at tiltalte gik konkurs i 2003. Han købte en mejetærsker for 130.000 eller 160.000 euro. Han tror også, at der var en traktor, men han kan ikke sige det nærmere i dag. Det er 13 år siden. Vidnet kender også PA gennem tiltalte. Vidnet har ikke direkte indgået handler med PA, men han ved, at PA skaffede nogle biler. SK skaffede mange Audier og Toyotaer til vidnet. Han ved ikke, hvorfra SK skaffede bilerne, men han forestiller sig, at det var igennem PA. Vidnet kendte PA af navn. PA skaffede ikke nogen biler til vidnet. Han går ud fra, at PA arbejdede hos Audi. Vidnet købte på det pågældende tidspunkt mange biler. Han betalte ca. 140-150.000 euro i provision til SK, i forbindelse med at han købte bilerne. Vidnet fik på et tidspunkt besøg af skattevæsenet. Man ville ikke anerkende de 140-150.000 euro som en udgift, idet det blev påstået, at vidnet ikke havde betalt pengene. Det passede ikke. De 140-150.000 eurovar provision til SK. Bilerne købte vidnet af G9 i Y22-by og Y18-by, og fakturaerne kom derfra. SK fik provision, fordi han skaffede bilerne til vidnet. Vidnet tjente godt på bilerne. Fortjenesten var i hvert fald 2.000 euro pr. bil, og de aftalte, at SK skulle have 500 euro pr. bil. Forespurgt, om tiltalte havde noget med bilerne at gøre, har vidnet forklaret, at han opfattede SK og tiltalte som en "tohed". Vidnet betalte provisionen til SK, men han anviste pengene til tiltalte, fordi der var noget med, at SK’s bank havde pant i hans konto. Vidnet aftalte med SK, at provisionen skulle overføres til tiltaltes konto. Han husker ikke, om han forinden havde talt med tiltalte om, hvorvidt han måtte overføre pengene til hans konto. Forevist bilag 42 til forhold 1, en politirapport af 11. oktober 2016 med bilag, og forespurgt, om provisionsafregningen til tiltalte af 15. januar 2009 er én, som vidnet har skrevet, har han forklaret, at han bliver nødt til at se i sine regnskabsbøger. Han har et computerprogram, og det er muligt, at der er udarbejdet en dobbelt afregning. Hans computer er 10-15 år gammel, og der meget skrammel i den. Det, der tæller, er det, der er blevet afleveret til de tyske skattemyndigheder. Forespurgt, hvorfor der er udarbejdet to identiske provisionsafregninger til henholdsvis tiltalte og G10 ApS, har vidnet forklaret, at han tror, at der tale om en tanketorsk. Provisionsafregningerne på de 140-150.000 euro er for hans vedkommende kun til SK. Han har en skabelon, som han bruger i sin computer. Måske er han kommet til at begå en fejl. Forevist bilag 43 til forhold 1, en politirapport af 11. oktober 2016 med bilag, har vidnet forklaret, at det er provisionsafregningen til G10 ApS, der er den rigtige. Forespurgt, hvorfor der er en identisk provisionsafregning til tiltalte, har han forklaret, at han måske uforsætligt er kommet til at lavedenne afregning. Vidnet betragtede altid SK og tiltalte som en "to-hed". Vidnets provisionsafregninger så ud på tilsvarende måde i 2003 og 2004. Foreholdt bilag 40 til forhold 1, en politirapport af 4. oktober 2016 med bilag, har vidnet om en mail af 6 februar 2012 forklaret, at adressen "mail1@t-online.de" er hans mailadresse. Det er kun ham, der benytter den pågældende mailadresse. Det kan godt være ham, der har skrevet mailen. De solgte en bil, der stod i Danmark, og det blev aftalt med kunden, at bilen skulle afhentes hos G1 ApS. Det var vidnet, der formidlede salget af bilen. Han talte med tiltalte og spurgte, hvad bilen kostede. Vidnet ved ikke, hvad det er for en fil, der var vedhæftet mailen. Audierne, der blev leveret fra Danmark til Tyskland, blev betalt og leveret af G9 i Y22-by og Y18-by. Forespurgt, hvordan bilerne kom fra Danmark til Tyskland, har vidnet forklaret, at der var tale om 2-300 biler i alt. Mange af bilerne kom SK med, og nogle af dem blev leveret af en ældre mand. Vidnet så den pågældende mand 1-2 gange. Han ved ikke, om manden arbejdede for SK. Tiltalte havde ikke noget med leveringen af bilerne af gøre, da han jo sad i fængsel på det pågældende tidspunkt. Vidnet har lånt tiltalte penge. Mens tiltalte sad i fængsel, blev vidnet også kontaktet af tiltaltes kone, der lånte nogle penge af ham. Vidnet regnede med, at han engang kunne få et par biler. Han kender godt G7. Han købte en mejetærsker og måske også en traktor, men det er længe siden. Det er rigtigt, at regningen kom fra Kammeradvokaten.

MO har forklaret, at han har kendt tiltalte i 15 år. Han har købt biler af tiltalte, og han har også lånt tiltalte penge. Det drejer sig om adskillige beløb igennem nogle år. Det begyndte i 2010 og fortsatte, så vidt han husker, til 2014. Han lånte i alt tiltalte 50.000 euro i løbet af årene. Pengene gav han tiltalte i kontanter. Tiltalte spurgte vidnet, om han kunne hjælpe ham. Vidnet skrev løbende de beløb ned, han lånte tiltalte, og han fik tiltalte til at bekræfte disse. Indtil i dag har tiltalte ikke betalt nogen af pengene tilbage. Forespurgt, om der blev indgået en aftale om tilbagebetaling, har vidnet forklaret, at tiltalte lovede ham, at pengene ville blive betalt tilbage, men indtil i dag har vidnet som sagt ikke fået nogen penge. Tiltalte sagde på et tidspunkt, at han ville give vidnet en bil i stedet. Det er rigtigt, at vidnet har overført penge til G2. Han købte biler af G2. Han tror, at det var i 2014 og 2015. Han har stadig tiltaltes skriftlige bekræftelser af låneforholdet. Han har bekræftelserne med i retten. Vidnet har hvert år udarbejdet en sådan skriftlig bekræftelse af, hvor mange penge tiltalte har lånt af ham. Spørgsmålet om tilbagebetaling har de ladet stå åbent. Der har heller ikke været aftalt noget om forrentning af lånet. Tiltalte havde jo gjort vidnet en tjeneste ved at skaffe ham kontakter til bilforhandlere. Tiltalte har ikke fået en kopi af de skriftlige bekræftelser. Han ved ikke hvorfor; måske har tiltalte ikke ønsket at få udleveret en kopi. Den første skriftlige bekræftelse er fra 2010. Vidnet har ikke lånt tiltalte penge før 2010. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han lånte penge af vidnet i 2008 og 2009, mens han afsonede, har vidnet forklaret, at det ikke er tilfældet. Han ved godt, at tiltalte har siddet inde, men han husker ikke i dag hvornår. Forespurgt, hvorfor han lånte tiltalte penge, har vidnet forklaret, at tiltalte ville købe en bil i Tyskland, og så spurgte han vidnet, om han kunne låne penge hertil. Vidnet lånte tiltalte penge ad flere omgange, fordi tiltalte hele tiden bad ham om det og sagde, at han ville få pengene tilbage. Igennem årene hjalp tiltalte vidnet med at skaffe biler i Danmark. Når vidnet købte biler af G2, handlede han med SK. Foreholdt bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017, hvoraf det fremgår, at der fra den 20. november 2013 til den 13. marts 2015 blev overført ca. 14,8 mio. kr. fra vidnets selskab til G2, har vidnet forklaret, at han købte biler for pengene. Han købte næsten kun Toyotaer.

NK har forklaret, at han fungerede som revisor for G2 fra 2012, til selskabet blev likvideret. Hans kontoransatte foretog bogføringen, og vidnet udarbejdede årsregnskabet. Der blev overført penge fra G2 til tiltalte. Vidnet husker, at der kom nogle penge fra SK, der var ejer af G2. SK lånte penge af forskellige personer, herunder tiltalte, og med de penge blev der betalt regninger for G2. Pengene blev tilbagebetalt til dem, der havde lånt G2 penge. Nogle af pengene blev overført fra selskabets euro- eller kronekonto i F2-bank til tiltaltes danske konto. Nogle gange fik tiltalte også penge udbetalt kontant i euro eller danske kroner. Der var en kontant kassebeholdning. Vidnet har ved 2-3 lejligheder, hvor han var i Y14-by, set ØP udbetale kontanter til SK. Der blev ikke lavet regnskab over lån- og tilbagebetalinger i G2. Vidnet har lavet en oversigt over større transaktioner på et Excel-regneark. Han har herunder gennemgået G2’s konti i F2-bank og tiltaltes konto. I selskabet var der en bogholderimæssig mellemregningskonto, hvorpå beløb, der er ikke kunne placeres, blev bogført. Der blev ikke foretaget løbende bogføring i G2, herunder udarbejdet kassekladde. De prøvede at likvidere selskabet, og det var LP, der overtog likvidationen. LP prøvede at få betalt størstedelen af de regninger, der ikke var blevet betalt. Til sidst var der en ansat skattebetaling, der var så høj, at selskabet blev nødt til at gå i betalingsstandsning. Selskabet blev opløst på grund af, at der manglede penge. Den skønsmæssige ansættelse var på 500.000 euro, men under sagen blev ansættelsen ændret til 10.000 euro. Disse penge manglede, tillige med penge til betaling af f.eks. revisor. Tiltalte fik ikke nogen løn. Man kan ikke se, om de penge, tiltalte fik udbetalt af G2, vedrører tilbagebetaling af lån, men vidnet har gennemmellemregningskontoen med SK fundet ud af, at det må forholde sig sådan. Tiltalte har betalt nogle regninger for G2, men han har ikke overført penge til selskabet. Vidnet ved ikke, om tiltalte har købt nogle ting til forretningen. G25 ApS er et firma, der ejes af tiltaltes far. Fra G25 ApS blev der den 13. maj 2014 overført 500.000 kr. til G2. Man kan ikke se, at tiltaltes far har fået penge tilbagebetalt direkte fra G2. Hvis han har fået penge tilbagebetalt, er det måske foregået via tiltalte. Vidnet tror, at der blev betalt penge til tiltalte både fra euro- og kronekontoen i F2-bank. Forevist bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017, samt side 9 i en vedhæftet kontoudskrift har vidnet om betalinger på henholdsvis 35.000 kr. og 34.800 kr. den 16. august 2013, betalinger på 98.000 kr. henholdsvis den 3. og 6. september 2013 og betalinger på henholdsvis 647.856,81 kr. og 647.000 kr. den 15. oktober 2013 forklaret, at disse betalinger vedrører biler. Forespurgt, hvorledes der er forholdt med hensyn til fortjeneste, har vidnet forklaret, at der måske efterfølgende er kommet en provisionsafregning. Vinforretningen åbnede i 2012 og lukkede omkring pinse 2014. Vidnet ved ikke, hvornår det var meningen, at tiltalte skulle have sine penge tilbage. Der var kun én mellemregningskonto i selskabet, og den var med SK. Likvidatoren, LP, har oplyst vidnet om, hvilke regninger, der er blevet betalt af tiltalte.

LP har forklaret, at han oprindelig er udlært speditør. Han er i dag selvstændig og handler med vin og spiritus. Da G2 åbnede i 2012, begyndte vidnet at levere vin til forretningen. Han havde på daværende tidspunkt ikke noget med tiltalte at gøre. Så vidt han ved, var det en af tiltaltes bekendte, ØP, der etablerede virksomheden. ØP henvendte sig til vidnet og spurgte, om han ville levere til forretningen. Vidnet var til at begynde med ikke interesseret, da han kendte ØP fra tidligere, hvor der havde været problemer med betalingen, men han endte alligevel med at indvillige heri. Vidnet kom først i forbindelse med tiltalte, da vidnet havde et tilgodehavende på 50.000 euro. Han var oppe i butikken, og han kunne mærke, at der var spændinger mellem ØP og tiltalte. I juli 2013 kom det til et egentligt brud imellem parterne, og ØP blev så at sige smidt ud. Vidnet fik telefonisk oplysning herom, mens han var i udlandet. Da han kom hjem, satte han sig sammen med tiltalte, der spurgte, om han kunne hjælpe med at få virksomheden afviklet. Over et vist tidsrum fik alle dem, der havde penge til gode, deres tilgodehavender. I slutningen af 2015 fik vidnet at vide, at den egentlige forretningsfører, SK, var blevet syg og ikke længere kunne varetage sine funktioner. Vidnet kontaktede sin revisor, og de blev enige om, at selskabet skulle likvideres. Vidnet blev indsat som likvidator. Han mener, at det var i september 2016, eller måske tidligere, at selskabet blev slettet officielt. Forespurgt, om tiltalte har betalt nogen regninger for G2, har vidnet forklaret, at alle regninger, der er blevet betalt, er betalt af tiltalte, for hverken selskabet eller SK havde nogen penge. Vidnet kan ikke sige nøjagtigt, hvor meget tiltalte har betalt. Han må i givet fald spørge NK herom, men det drejer sig med sikkerhed om et sted mellem 150.000 og 200.000 euro. Hvis han skal oplyse det nøjagtige tal, må han undersøge det nærmere. Forespurgt, om han ved, hvor tiltalte fik pengene fra, har vidnet forklaret, at han kunne se, at der kom penge, som var stillet som lån, ind på virksomhedens konto. Der var en ganske kaotisk bogføring, som NK fik styr på. Der stod ikke noget om løn til tiltalte eller SK. Efter at have betalt alle leverandører, blev der lavet en status. Status blev ikke anerkendt til at begynde med, men det skete senere. Der blev også betalt den skat til Finanzamt, som der skulle. Der er blevet betalt, hvad der skyldes, ellers ville selskabet ikke have kunnet lukkes. På ny forespurgt, hvor tiltalte havde pengene fra, har vidnet forklaret, at der som sagt kom nogle penge ind på G2’s konti. Pengene kom fra personer, der ikke direkte hørte til firmaet, og man måtte gå ud fra, at der var tale om lån til tiltalte, som blev stillet til rådighed for selskabet. Vidnet hentede bilagene, der lå i stor papkasse. Der var hverken foretaget bogføring eller udarbejdet finansoversigter. NK fik formentlig bilagene udleveret i august eller september 2013. Forretningen lukkede i juli 2013, men den endelige afslutning må have været i oktober 2013. De indgav anmodning om likvidation i slutningen af 2014. Vidnet har ikke selv set på konti og bogføring; han afleverede papkassen til NK. Det var egentlig ØP, der havde ansvaret for bogføringen.

IB har forklaret, at hun har været gift med tiltalte. De blev skilt i 2013. Det er rigtigt, at de har boet i Y1-land. Vidnet flyttede tilbage til Danmark sammen med børnene omkring jul 2007. De flyttede ind i hendes svigerfars hus på Y5-adresse i Y8-by. Der skulle betales leje for huset. Hun har spurgt sin svigerfar, der sagde, at hun ikke skulle spekulere på det. Det var en indforståelse mellem tiltalte og hans far, og hun har ikke betalt leje for at bo i huset. Hendes SU er gået ind på kontoen i F1-bank. Tiltalte sørgede for at betale regningerne. Hun fik ingen støtte fra det offentlige, da hun kom hjem fra Y1-land. Hun startede på en uddannelse i 2008 og begyndte at modtage SU. Hun mener, at uddannelsen varede i knap to år. Efter endt uddannelse blev hun ansat i G1 ApS. Hun var en slags "blæksprutte" og udførte både kontorarbejde og hentede reservedele. Hun hjalp også af og til med at hente biler. Hun har aldrig modtaget en ansættelseskontrakt. Hun fik løn, hvis der var penge til det. Når hun fik løn, fik hun også lønsedler. Lønsedlerne ligger i G1 ApS’s regnskab. Det var forskelligt, hvad hun fik i løn. Hun fik 20-25.000 kr. om måneden. Forespurgt, om lønnens størrelse afhang af, om der var penge i selskabet, har vidnet forklaret, at der var tale om en fast løn på omkring 20.000 kr. I de måneder, hvor G1 ApS ikke havde penge, fik hun ingen løn. Hun havde ikke nogen indtægter ved siden af arbejdet i G1 ApS. Da hun kom hjem fra Y1-land, havde hun et stort problem, da kommunen ikke mente, at hun var berettiget til hjælp. Hun lånte penge af en af tiltaltes venner, OM. Lånet var på ca. 9.000 euro, og hun brugte pengene til betaling af flytteomkostninger og mad. Hun mener også, at hun lånte 50.000 kr. af tiltaltes far, NB. Der var ikke andre tilfælde, hvor hun lånte penge, inden hun begyndte at modtage SU. Hun kan ikke huske, hvornår kontoen i F1-bank blev oprettet. Hun kan huske, at hun og NB var i banken for at få oprettet kontoen. Kontoen blev oprettet i hendes navn, og både hun og tiltalte fik et Visa-dankort til kontoen. Dengang havde hun ikke andre konti. Hun tror heller ikke, at tiltalte havde andre konti. Kontoen blev oprindeligt oprettet i hendes navn, fordi tiltalte havde problemer med at få sin egen bankkonto på grund af straffesagen. Hun har aldrig efterfølgende fået noget fra banken. Alt er gået til tiltalte. Hvis der var problemer, var det også ham, banken kontaktede. Hun fik på et tidspunkt nogle papirer, som hun skulle underskrive. Det var vist nok i forbindelse med en forlængelse af kassekreditten. Der er ikke blevet sendt nogen kontoudskrifter til hende. Hun havde ingen fornemmelse af, hvad der stod på kontoen. Det var tiltalte, der styrede det. Hvis hendes SU ikke kunne slå til, ringede hun til tiltalte og spurgte, om det var i orden, at hun hævede mere på kontoen. Hun hævede penge på kontoen til mad og tøj til hende selv og børnene. Hun brugte ikke kontoen til andre ting. Hun har nogle enkelte gange været nede at indsætte penge ind på kontoen. Det var penge, som tiltalte havde lånt af en kammerat, JK. JK kom ned til vidnet med pengene. På det tidspunkt afsonede tiltalte. Hun har indsat penge på kontoen to gange. Den første gang mener hun, at der var tale om 20.000 kr. Hun kan ikke huske det andet beløb i dag, men det var ikke over 20.000 kr. Hun har ikke sat penge ind på kontoen, efter at tiltalte blev løsladt. Hun syntes ikke, at hun brugte meget om måneden til mad og tøj. Hun var alenemor og handlede for det meste i G19. Hun prøvede at begrænse forbruget. Hun mener, at hendes indtægter i form af SU og børnetilskud udgjorde ca. 8.000 kr. om måneden, men hun er ikke sikker på det. Hun kan ikke i dag huske, hvad hun sædvanligvis brugte i løbet af en måned, men hun havde en nogenlunde fornemmelse af det. Hvis der var noget ekstra, som hvis børnene f.eks. skulle have nyt tøj eller klippes, ringede hun til tiltalte og spurgte, om det var i orden. Efter at tiltalte blev løsladt, var det fortsat hende, der stod for de daglige indkøb. Hun har ikke spurgt tiltalte, hvad han brugte kontoen i F1-bank til. Hun tænkte, at det mere eller mindre var hans konto. Foreholdt bilag 12 til forhold 1, en politirapport af 2. juni 2015, hvoraf det fremgår, at der i august 2008 blev indsat 89.293,40 kr. og hævet 85.404,25 kr. på kontoen, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvad indbetalingerne dækker over. Hun har heller ikke hævet så mange penge på kontoen. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 182-185 i en vedhæftet posteringsoversigt har vidnet om transaktionerne på kontoen i august 2008 forklaret, at hun måske har købt en bolle til OJ hos bageren og været inde at købe kød og cigaretter. Hun ved ikke, hvad tiltalte har hævet på kontoen. Foreholdt bilag 12 til forhold 1, en politirapport af 2. juni 2015, hvoraf det fremgår, at der i december 2008 blev indsat 7.702 kr. i SU samt 20.000 kr. i kontanter og hævet 52.903,07 kr. på kontoen, har vidnet forklaret, at det ikke er hende, der har hævet de 52.903,07 kr. Hun kan ikke komme det nærmere, hvad hun har hævet på kontoen om måneden. Hun blev ansat i G1 ApS i januar 2010. Hun arbejdede ikke specielt meget, men hjalp til, når tiltalte havde brug for det. Det samme gjorde sig gældende i 2011-2013. Hun havde ikke arbejde andre steder. Hun fortsatte med at arbejde i G1 ApS, efter at hun og tiltalte blev skilt. Hun arbejdede, når tiltalte havde brug for det. Hun hjælper ham stadigvæk. Hun ved ikke, om tiltalte er ansat i G1 ApS. Det må man spørge ham selv og JN om. Hun ved heller ikke, om tiltalte fik løn fra G1 ApS. Tiltalte har en kæmpe gæld, og hun ved, at han har lånt nogle penge. Hun ved, at tiltaltes far f.eks. har overført penge til kontoen nogle gange. Han har hjulpet dem rigtig meget. Forevist bilag 14 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 178 i en vedhæftet posteringsoversigt har vidnet om en indbetaling på 20.000 kr. den 14. oktober 2008 med posteringsteksten "fra svigerfar" forklaret, at det er en indbetaling fra NB. Tiltalte har haft meget kontakt til sin far, der har hjulpet dem. Forevist samme side i posteringsoversigten har vidnet om en indbetaling på 3.437 kr. den 9. oktober 2008 forklaret, at der er tale om børnepenge fra Y8-by Kommune.

JK har forklaret, at han har kendt tiltalte i 15 år. Han mener, at han mødte tiltalte gennem en fælles kammerat, bokseren VB. Vidnet vil beskrive sit og tiltaltes forhold som tæt. Han har lavet forretninger med tiltalte. Han har bl.a. købt nogle biler af tiltalte, men der er højst tale om måske 10 biler. Han kan ikke huske det præcist. Han kan huske, at han har købt en Volvo til sin kæreste af tiltalte. Han mener, at hun har haft Volvoen i fem år. Han tror, at Volvoen var en, som tiltaltes søster tidligere havde haft. Han mener, at han har købt biler af tiltalte fra 2010 og frem til for et års tid siden. Han husker bl.a. en VW Transporter, som han troede, at han havde købt, men han fik den alligevel ikke. Vidnet ejer ikke nogen ting selv. Vidnet går ud fra, at det var gennem G1 ApS, som tiltalte har en tilknytning til, at han har købt bilerne. Vidnet har ikke selv noget firma. Når han har fået fakturaer, må det have været fra G1 ApS. I et par enkelte tilfælde har han købt biler af MK. Enten har vidnet overført betalingen for bilerne til G1 ApS eller til tiltalte. Han har fået at vide, hvor han skulle overføre pengene til, og det har han gjort. Han har også betalt kontant for nogle af bilerne. Disse biler har kostet måske 10-30.000 kr. I de specielle tilfælde, hvor han betalt kontant, husker han ikke, om der har været tale om biler, han har købt af MK eller af G1 ApS. De billige biler har vidnet afregnet til MK. Han skal ikke kunne sige, om han har betalt tiltalte kontant i 1-2 tilfælde. Tiltalte har lånt penge af vidnet igennem tiden. Første gang var måske i 2007. Tiltalte lånte vel penge, fordi han skulle i gang efter retssagen. Tiltalte var presset. Vidnet havde ikke pengene selv, men han havde adgang til at låne gennem sit netværk. Forespurgt, om tiltalte ikke kunne låne direkte fra dem, vidnet lånte af, har han forklaret, at det ikke er sådan, verden er skruet sammen. Vidnet har igennem flere år været under revalidering. Det begyndte i 2010 og har flere årsager. Vidnet oplevede bl.a. tsunamien. Når man er under revalidering, får man maksimalt 15.000 kr. om måneden. Nogle af årene har vidnet fået mindre. Tiltalte havde penge af vidnet, som han havde fået betalt tilbage. Vidnet har både betalt lånebeløbene kontant til tiltalte og ved overførsler. Vidnet er kommet med flere udprint fra sin bank, som man imidlertid ikke har været interesseret i at se. Kontanterne har han indsat i F1-banks filial i Y18-by. Han har også overført penge til tiltaltes konto. Det er endvidere forekommet nogle gange, at han har givet tiltalte kontanter. Vidnet har både indsat danske kroner og euro på tiltaltes konto i F1-bank. Vidnet har lånt penge af VB, der bor i Y1-land. Vidnet har modtaget euro, da det er normalt indenfor boksemiljøet, at bokserne bliver afregnet i euro. Der er blevet udstedt et gældsbrev vedrørende de penge, vidnet har lånt af VB. Vidnet bor i Y19-by, og han kørte ned til F1-banks filial i Y18-by, når han skulle sætte penge ind på tiltaltes konto. Vidnet var også flere gange nede hos tiltaltes ægtefælle, der ikke havde en krone. Vidnet har lånt tiltalte ca. 2,3 mio. kr. I 2015 blev han kontaktet af tiltalte i forbindelse med, at tiltalte skulle redegøre for sit privatforbrug. Vidnet gav udtryk for, at han syntes, at det var det mest betryggende, at der blev lavet et stykke papir på deres mellemværende. Vidnet havde på daværende tidspunkt modtaget et afdrag på 40.000 kr. og et yderligere afdrag på 50-55.000 kr. af tiltalte. I dag skylder tiltalte vidnet ca. 2,1 mio. kr. Forevist bilag 102, en "bekræftelse af låneforhold", har vidnet forklaret, at han har underskrevet dokumentet. For at det skulle være retsgyldigt, fik tiltalte sin advokat til at udarbejde dokumentet. Der var ikke noget på skrift, før bekræftelsen blev udarbejdet. Tiltalte havde tidligere lånt penge af vidnet, som vidnet havde lånt af sine kontakter. Vidnet kender tiltaltes situation, og i øjeblikket har tiltalte ikke mulighed for at tilbagebetale lånet. Der er ikke anden aftale om tilbagebetaling, end at tiltalte vil betale, hvis han kommer til penge. Tiltalte havde brug for midler for at kunne rejse sig igen, og vidnet kunne skaffe penge via sit netværk. Der er intet ulovligt heri. Der er papirer på det hele, også på hvor vidnet har pengene fra. De har aftalt, at der ikke påløber renter, da det bare vil forværre tiltaltes situation. I 2008 og 2009 var vidnet bl.a. i kokkelære. Han var egentlig forholdsvis dygtig til det og blev sendt til England. Han fik voksentilskud og fik omkring 20.000 kr. i løn om måneden. Vidnet har en gæld på over 2,1 mio. kr. Han har lånt penge af sine kammerater og af folk, som i hvert fald på daværende tidspunkt stolede på ham. Før "bekræftelsen af låneforholdet" blev udarbejdet, noterede vidnet det ned, når han lånte tiltalte penge. Vidnet havde tidligere en konto i F3-bank. Siden september eller oktober 2016 har han haft to konti i F4-bank. Han fik også oprettet to konti i F5-bank. Kontiene blev oprettet i forbindelse med, at vidnet ville etablere et firma, men kontiene er inaktive, da han ikke kunne få en kassekredit. Han modtog to kreditkort, men han fik efterfølgende et brev fra banken om, at kortene var blevet spærret. Årsagen hertil, og til, at han måtte skifte til F4-bank, er, at bankerne blev kontaktet af politiet. Vidnet kender selskabet G2 i Y14-by. Han kender også selskabets daværende forretningsfører, ØP. Vidnet ved ikke, om han direkte har lånt G2 penge. ØP drev G2 som sit eget firma. Der forsvandt både varelager og penge. Tiltalte ringede til vidnet og sagde, at han havde et problem, da han skulle betale penge til det tyske skattevæsen. Pengene skulle betales "nu", og tiltalte skulle bruge 350.000 kr. Vidnet fik skaffet pengene hos sin kammerat, OH. OH overførte de 350.000 kr. til G2. Inden overførslen havde vidnet lånt tiltalte 500-600.000 kr. til G2. ØP var stukket af. Inden OH overførte pengene, mødtes han og tiltalte på G1 ApS. Vidnet stod både som garant og låntager for lånet på de 350.000 kr. OH har en fabrik på Sjælland. OH gav udtryk for, at han godt lige ville møde den mand, der skulle låne pengene af vidnet, inden han overførte pengene. Vidnet ved, at OH selv måtte ud at låne penge for at kunne låne vidnet de 350.000 kr. Forevist bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. januar 2017, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at han har indsat og overført i alt 559.000 kr. Forespurgt om tre ATV'er har vidnet forklaret, at han kender PH, der har et firma i Y11-by, hvor han sælger ATV'er og jetski. Vidnet købte tre ATV'er af PH, som han derefter solgte til tiltalte. Det var ikke, fordi ATV'erne var rasende dyre. Vidnet fik efterfølgende at vide, at tiltalte havde videre solgt dem til OM. Vidnet og tiltalte aftalte en pris på 20.000 euro for de tre ATV'er. De blev leveret af en fragtmand til tiltaltes adresse i Y8-by. Tiltalte fortalte, at OM ville komme og hente ATV'erne, og han spurgte vidnet, om han kortvarigt måtte få lov til at låne de 20.000 euro. Det accepterede vidnet. Vidnet ved ikke, om det, tiltalte har betalt til ham, er en delbetaling vedrørende de tre ATV'er. Det er rigtigt, at der også var noget med en jetski. Han kan ikke helt eksakt huske beløbet, men en pris på 12.000 euro passer vist meget godt. Han kan bedst forestille sig, at jetskien blev videresolgt til OM, men han husker det ikke nærmere i dag. Adspurgt om en Volvo XC90 har vidnet forklaret, at det var en sølvfarvet fire hjulstrækker på gule plader. Tiltalte skulle bruge nogle penge, og vidnet kan huske, at de kørte til Y35-by i to biler. Volvoen blev solgt til en bilforhandler på Y36-gade for 80-90.000 kr. Hvis vidnet ikke fik pengene i kontanter, skulle han have en banknoteret check. Pengene blev indsat i F2-bank i Y21-by. Om det var på tiltaltes, G2’s eller G1 ApS’s konto, ved vidnet ikke. De 80-90.000 kr. var et lån fra vidnet. Han kan godt huske, at der vist nok var noget med en tørretumbler og en vaskemaskine. Firmaet i Y19-by eksisterer ikke længere. Vidnet gik ind og bestilte hvidevarerne, og så vidt han husker, overførte tiltalte pengene til ham. Der skete imidlertid et eller andet, der medførte, at firmaet ikke kunne levere hvidevarerne. Han tror, at firmaet lukkede. Hvis tiltalte ikke har fået hvidevarerne, har han fået sine penge tilbagebetalt. Vidnet har lånt mange millioner kroner af sit netværk til sig selv og tiltalte. Han skylder VB 2,8 mio. kr. og OH 350.000 kr. Han skylder også ØB, der har et im- og eksportfirma i Y37-by, et sted mellem 700.000 og 1 mio. kr. Nogenlunde det samme skylder han sin kammerat, MH. MH lever bl.a. af at opdrætte heste. Vidnet har en forholdsvis stor gæld til SKAT vedrørende moms, børnepenge og renter. Gælden er på ca. 5 mio. kr. i alt. Når han satte penge ind i F1-bank i Y18-by, havde han kontanter med, som han enten havde hævet på sin egen konto, eller som han havde lånt af andre. På et tidspunkt var der en kvindelig ansat, der undrede sig over, at vidnet så ofte kom og satte penge ind på kontoen, og han måtte redegøre herfor. Forespurgt, om han skrev noget særligt, når han lavede bankoverførsler til tiltaltes konto, har vidnet forklaret, at der de fleste gange bare var tale om en overførsel. Nogle gange skrev han måske "lån", og enkelte gange skrev han bare noget gas. Som han husker det, har han kun været afhørt af politiet én gang vedrørende denne sag. Afhøringen foregik i Y29-by og blev foretaget af en politiassistent, der hedder NR. Efter afhøringen kontaktede vidnet F3-bank og fik kontoudtog. Han husker ikke, om der var tale om kontoudtog for de seneste tre eller fem år, men banken oplyste, at de ikke kunne gå længere tilbage. Han kan ikke huske, om han sendte kontoudtogene til politiet, eller om han udstyrede tiltalte med dem. Der har været rigtig mange bevægelser på kontoen. Vidnet kiggede på det på et tidspunkt. Han husker ikke, om det var i 2015 eller 2016. Bevægelserne blev vist grafisk i en cirkel, og han kunne se, at der var bevægelser på mere end 3 mio. kr. inden for 12 måneder. Han tror, at han i de fleste tilfælde selv stod for indregistreringen af de biler, han købte. Han købte ikke biler til sig selv. Den seneste bil var en Saab 9-5, som han købte for et halvt års tid siden. Hans svigerfar kørte ganske lidt i den. Hans svigerfar lagde så at sige kun navn til bilen, da vidnet ikke selv kan eje noget som helst. Saaben blev senere solgt til MH.

SK har forklaret, at han har kendt tiltalte, siden tiltalte var en stor knægt, og vidnet var lidt ældre. De har fælles interesser inden for bl.a. biler og bilsport. Han vil betegne deres forhold på den måde, at de er som to brødre. Tiltaltes far betragter også vidnet som sin uægte søn. Vidnet har lånt tiltalte penge. Før finanskrisen var vidnet vurderet til at være god for ca. 50 mio. kr. Han havde bl.a. store byggevirksomheder og drev en messevirksomhed. Han besøgte tiltalte næsten hver weekend, når tiltalte var hjemme på orlov i 2007 og 2008. Tiltalte skulle bruge 500.000 kr. og spurgte vidnet, om han kunne hjælpe. Vidnet mener, at det var i september eller oktober 2008, men han vil ikke hænges op på det. Finanskrisen var sat ind, og vidnet var blevet sat under administration af sin bank. Når man er under administration, får man det, man skal bruge, og banken tager resten. Vidnet gik ikke og skiltede med sin økonomiske situation. Han sagde til tiltalte, at han troede, at han kunne løse hans problem. Vidnet har en god ven, advokat JO i Y18-by, der er meget kunstinteresseret. Vidnet havde noget kunst, og han spurgte JO, om han ville købe det. Efter en dags betænkningstid kørte vidnet op til JO, og der blev udarbejdet nogle papirer. Vidnet sagde, at han skulle bruge pengene i kontanter. Næste dag kørte han op til JO og hentede 500.000 kr. Pengene lå på bordet, og der var en elastik rundt om dem fra banken. De 500.000 kr. var i tusindkronesedler. Det er JO’s advokatfirma, der købte kunsten. Vidnet kørte bagefter op til tiltalte, som han mener, at han afleverede 150.000 kr. til. Resten af pengene kørte vidnet hjem og lagde i sit pengeskab. Når tiltalte var hjemme på orlov, fik han resten af pengene pø om pø. Han mener, at de nåede op på 450.000 kr. Tiltalte fik vel 10-30.000 kr.ad gangen. Vidnet kunne løse tiltaltes problemer, uden at det ramte ham selv, da det gik udenom banken. De lavede gældsbreve et par gange. Aftalen var bare, at vidnet skulle have sine penge tilbage, efterhånden som tiltalte var i stand til at betale. Vidnet blev sat mere og mere under administration af sin bank. Han havde nogle nybyggede huse stående, som ikke kunne sælges, og der skulle betales betydelige byggerenter. Vidnet har fået omkring 400.000 kr. tilbagebetalt af tiltalte. Han vil ikke hænges op på, hvornår han præcis har fået pengene tilbagebetalt, herunder om tiltalte tilbagebetalte noget, mens han stadig afsonede, da han ikke husker det i dag. De beløb, vidnet har fået tilbagebetalt, har han brugt til sit daglige forbrug. Han tror, at tiltalte begyndte at betale penge tilbage i 2009, 2010 eller 2011. Det er så mange år siden, og det flyder ud for ham. Der var ikke nogen aftale om, at tiltalte skulle betale renter. Man tager ikke renter hos én, man betragter som sin bror. Forevist et gældsbrev på 311.000 kr. af 6. november 2008, jf. ringbind 2, fane 8, har vidnet forklaret, at dette gældsbrev blev udarbejdet et par måneder efter, at han hentede de 500.000 kr. hos JO. Forevist et gældsbrev på 105.000 kr. af 4. december 2009 har vidnet forklaret, at dette også er blevet udarbejdet. Begge gældsbreve ligger hos kurator, advokat QP i Y8-by. Vidnet gik personligt konkurs i 2011. Tiltaltes tilbagebetalinger er sket i småbeløb på 2-10.000 kr. Samlet løber tilbagebetalingerne op i 400-450.000 kr. Umiddelbart er der ikke det store mellemværende mellem vidnet og tiltalte i dag. Vidnet har ikke gået og sat penge ind på tiltaltes konto. Efter hvad han kan huske, har han heller ikke overført penge til tiltaltes konto. Betalingerne er altid foregået kontant. Foreholdt tiltaltes forklaring om indbetalinger, der med stor sandsynlighed hidrører fra vidnet, har han forklaret, at det sagtens kan være tilfældet, for de havde mange transaktioner hver dag. Det er ikke vidnet personligt, der har ordnet det, men derimod en kontordame, han havde ansat. Vidnet har også afleveret nogle penge til tiltaltes kone, og hun kan have sat disse ind på kontoen. Vidnet har kendt OM i mange år. De kender bl.a. hinanden fra bilsport og andet. Vidnet har lavet rigtig mange forretninger med OM. Han forestod al logistikken vedrørende OM’s bilhandler igennem tre til tre et halvt år. Det var, såvidt han husker, i årene 2008-2011. Vidnet fik tilbudt nogle overskudsbiler, men eftersom hans økonomi var helt klemt op, fik OM lov til at købe disse. Bilerne var bl.a. af mærkerne Toyota og Audi. Vidnet sørgede for, at bilerne blev hentet hos bilforhandlerne og kørt ned til OM’s kunder. Det var en af vidnets papfædre og en kammerat, der kørte med bilerne. Bilerne blev klargjort i vidnets lagerhal, og betalingen var på 400-500 euro pr. bil. Vidnet havde på daværende tidspunkt et selskab, G10 ApS, hvori han havde et tilgodehavende på ca. 1,5 mio. kr. Han kunne ikke få tilgodehavendet ud af selskabet, fordi banken havde sat ham fuldstændig under administration. Han talte med tiltalte, og de aftalte, at pengene blev sat ind på tiltaltes konto, så banken ikke snuppede dem. Det var OM, der købte bilerne. G10 ApS sørgede for logistikken og klargøringen af bilerne. Aftalen med tiltalte var, at når han på et tidspunkt kunne betale pengene tilbage, så skulle vidnet have dem. I september eller oktober 2011 skulle vidnet bruge 350.000 kr. Tiltalte havde ikke pengene, og han talte med sin far, der ejer G25 ApS. Forespurgt, hvordan beløbet på 350.000 kr. blev betalt, har vidnet forklaret, at han havde en ubetalt regning til et selskab, der hedder G26 A/S i Y38-by, og denne regning betalte G25 ApS. De 350.000 kr. blev lavet som et lån mellem G25 ApS og G10 ApS. Lånet står stadig opført i G10 ApS’s regnskaber. Efter sin konkurs blev vidnet kaldt op til kurator, hvor han blev spurgt om, hvad det var for noget. Der er ikke blevet foretaget yderligere. Tiltalte skylder fortsat provisionspengene til G10 ApS. Provisionsafregningerne er alle gået igennem LK, der var ansat i G10 ApS. Forevist bilag 42, en politirapport af 11. oktober 2016 med bilag, har vidnet om afregning nr. 00004 af 15. januar 2009 forklaret, at han har underskrevet denne. Provisionsafregningerne har set sådan ud. Vidnet kvitterer for, at det er provision for de biler, der fremgår af afregningen. Forevist samme bilag har vidnet om afregning nr. 00002 af samme dato forklaret, at han ikke kan huske, om han har set denne. Når man har set nogle ting flere gange, lægger man f.eks. ikke mærke til, om der står "fru Hansen" eller "fru Jensen". Vidnet kender til selskabet G2 i Y14-by. Han stiftede selskabet i 2012 eller 2013. Selskabet blev oprindeligt stiftet, fordi det skulle handle med biler, men der skete ikke det store. Faktisk skete der ikke noget som helst overhovedet. På et tidspunkt kom der én, der hedder ØP, som både vidnet og tiltalte kender. ØP havde en lille vinforretning i Y14-by. Ved stiftelsen hed selskabet G6. ØP spurgte, om han kunne låne penge til indskud i et lejemål i Y14-by. Vidnet lånte vist nok ØP 6.000 euro hertil. ØP havde imidlertid heller ingen penge til stiftelse af et selskab, og vidnet tænkte, at det kunne være en god måde at skaffe G6 og dermed sig selv en indtægt på. Vidnet skulle være reklamemand. I Tyskland er det strafbart at drive virksomhed, hvis man ikke har orden i sine ting. Hele forretningen blev fyldt op med varer, der blev betalt med lånte penge. Der opstod en masse problemer, og fogeden kom. Vidnet var bange for at ryge i gældsfængsel, og han lånte temmelig mange penge af tiltalte. Vidnet vil ikke hænges op på, hvem pengene blev lånt af, da det er tiltaltes bagland. Der var rigtig mange ubetalte regninger og skyldig moms. Tiltalte ville hjælpe vidnet, så de kunne få selskabet afviklet. Vidnet havde det psykisk dårligt og var sygemeldt i en lang periode. ØP havde bestilt varer alle vegne, og regningerne væltede ind. Tiltalte lånte nogle penge af JK. De kørte nogle bilhandler igennem selskabet, så de kunne tjene nogle penge til at betale regninger med, inden de fik det hele clearet med Finanzamt. De solgte biler til OM og MO. Vidnet må have haft noget at gøre med, hvad der gik ind og ud af selskabets konto, da han var ansvarlig for selskabet. Han er imidlertid opvokset i Y17-by og taler ikke tysk. Selskabet havde konti i F2-bank. I forbindelse med stiftelsen havde der været en konto i F6-bank. Foreholdt bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017 med bilag, har vidnet forklaret, at OH er en af JK’s venner. Indbetalingerne på ca. 14,8 mio. kr. fra MO angår cash flow på bilerne. "NK" må være deres revisor, NK, og JN og JH ejer G1 ApS. Bortset fra beløbene vedrørende bilhandlerne, er indbetalingerne penge, der skulle hjælpe G2. Nogle af tilgodehavenderne er blevet clearet af. Vidnet var syg i et år og indlagt. Han var sygemeldt, mens selskabet blev afviklet. Det var NK og LP, der stod for afviklingen. Hele det sidste år, G2 kørte, havde vidnet reelt intet med selskabet at gøre. LP var indsat som direktør i selskabet. Der blev solgt biler til MO for at rette op på G2’s økonomi. Posteringen "Toyota Avensis" på 2.528.500 kr. angår betaling for nogle biler. Han kan godt forestille sig, at NF, OH og JK har fået nogle af deres penge tilbage, men det er ikke noget, han ved noget om. Han var som sagt syg, og derfor var NK og LP sat ind for at rydde op. Han kan godt forestille sig, at NF, OH og JK har lånt penge til G2, fordi de kender vidnet, og fordi han er kendt for at betale, hvad han skylder. De kunstværker, der blev solgt til JO’s advokatfirma, var bl.a. en to meter høj skulptur af VM, som vidnet havde investeret i. Tiltalte havde ikke noget med bilforhandlerne at gøre i starten af 2009. Tiltalte var afsoner på det pågældende tidspunkt, og mange bilhandlere, som f.eks. G17, ville heller ikke røre tiltalte med en ildtang. G10 ApS var vidnets hovedselskab, og provisionerne fra OM er blevet bogført som indtægt i selskabet. Foreholdt bilag 37, en politirapport af 3. november 2016 med bilag, har vidnet om syv overførsler til tiltalte på i alt 72.800 kr. i 2013 og 22 overførsler til tiltalte på i alt 250.900 kr. i 2014 forklaret, at det er penge, tiltalte havde lagt ud, og som han fik tilbagebetalt. Bilagene ligger hos advokat QP og revisor NK i Y16-by. Vidnet gik personligt konkurs i december 2011.

JN har forklaret, at han har kendt tiltalte siden sommeren 1985. De lærte hinanden at kende bl.a. gennem nogle fælles bekendte, vidnets lillebror og en fælles interesse for biler. MK’s startede G1 ApS op i 1995. Vidnet købte virksomheden i 2003, og han og MK var kompagnoner frem til 2010. Det gik rigtig godt indtil finanskrisen i 2008 eller 2009. Tiltalte var i ulønnet praktik, mens han afsonede i Y4-fængsel. Tiltalte var ikke ansat i G1 ApS, men han kom der frivilligt. De har mere eller mindre slået pjalterne sammen for at få G1 ApS ud af krisen. Hvis der var noget at dele af, delte de sol og vind lige, ligesom vidnet gjorde med MK. Det var egentlig et meget enkelt koncept: Tjene nogle penge og så dele dem. Til at begynde med blev der i stor stil købt og importeret biler, som blev solgt. I starten var det nemt med f.eks. Volvo, Audi og Mercedes, men senere blev det lidt sværere, og så begyndte de at sælge mindre og billigere biler, ligesom de solgte biler til eksport og fik afgiften retur. Brugtbilbranchen har det svært, når man kan købe en ny bil for 1.500 kr. om måneden og en årlig vægtafgift på 500 kr. Vidnet fik nok af gamle biler, og han arbejder nu hos G28. G1 ApS er sat til salg. Han føler ikke, at han har fået nogen opbakning fra politiet igennem tiden. Forespurgt om en indbetaling på 100.000 kr. på tiltaltes konto i 2011 har vidnet forklaret, at han har lånt tiltalte penge flere gange. Tiltalte var velhavende i mange år, men på et tidspunkt blev det også svært for ham. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 102 i en vedhæftet posteringsoversigt har vidnet om en indbetaling på 100.000 kr. den 3. februar 2011 forklaret, at det er penge, tiltalte har lånt. Vidnet aner ikke, hvordan det er blevet bogført hos G1 ApS. Det er hans "næsten-nabo", der er revisor, som ordnet det, og det er helt klart foregået efter bogen. Det skal nok passe, at beløbet er blevet bogført på mellemregningskontoensom en hævning, vidnet har foretaget i G1 ApS. Der skal nok være blevet foretaget overførsler fra G1 ApS til tiltalte. I sin telefon har vidnet tiltalte stående som "T Finans", da tiltalte en overgang var lidt som en julemand for mange. Tiltalte har været meget loyal og lagt penge ud bl.a. for køb af biler. Tiltalte lagde både penge ud for G1 ApS, for vidnet og for MK. Tiltalte havde både Visa-kort, kode og alt, hvad man skal bruge. Tiltalte har selvfølgelig fået pengene tilbage. Selvom de var en lille biks, har de jongleret med store tal. Det skulle nok gå alt sammen, når bare de var sunde og raske. G1 ApS har indleveret regnskaber og selvangivelser hvert år. SKAT har hverken ændret i regnskaberne eller selvangivelserne, alt er gået lige igennem. Han husker tydeligt, at SKAT var på et kontrolbesøg. Det skal nok passe, at det var den 29. januar 2013. Det var dagen før, at vidnet selv skulle i retten. Der kom tre mand stærk fra SKAT susende ind i butikken, og de ville lige stille vidnet nogle spørgsmål. Vidnet kopierede deres legitimationskort, så han vidste, hvem det var, han talte med. De fik nogle mapper og spurgte vidnet om forskellige ting, bl.a. om en Saab. Så ringede telefonen, og skattefolkene gik udenfor. De kom ind igen, og lige pludselig spurgte de tiltalte, hvem han var. Da tiltalte oplyste sit navn, bad skattefolkene vidnet om at gå udenfor, da det faktisk var tiltalte, de skulle snakke med. Dette afslog vidnet. Derefter gik skattefolkene igen uden for og ringede, og kort efter kom de ind og bad tiltalte om at køre hjem, da pantefogeden stod på hans bopæl. Skattefolkene virkede tilfredse med de svar og det materiale, de fik. Vidnet syntes, at det var en meget underlig opførsel. Det foregik i bedste James Bond-stil. Skattefolkene oplyste ikke, at kontrolbesøget drejede sig om forholdet mellem tiltalte og G1 ApS. Det er rigtigt, at de havde en Saab. Tiltalte havde garanteret købt Saaben og lagt penge ud for den. Saaben blev solgt, og pengene gik ind i G1 ApS. Det er foregået som alt det andet, de har gjort, nemlig at købe, sælge og tjene nogle penge. G1 ApS har handlet biler med SR. Han tror, at SR kender alle bilforhandlerne, herunder G29, G31, G32 og G30. G1 ApS har købt mange biler af ham. SR blev altid betalt i kontanter. Vidnet ved ikke, om SR var arbejdsløs eller invalidepensionist, eller om der har været tale om socialbedrageri. Det skete ofte, at tiltalte lagde pengene ud. Enten blev det skrevet på mellemregningskontoen, eller også fik tiltalte pengene udbetalt. Tiltalte kunne jo ikke blive ved med at lægge penge ud; han skulle have noget at leve for. De havde en fælles drøm om, at det skulle komme til at køre, og at de kunne tjene nogle penge. De har bl.a. købt brugte postbiler, men også dyrere biler af SR. Vidnet vil tro, at de købte 2-300 biler igennem årene. Han har kendt SR i mange år. SR’s søn har arbejdet hos G33. Han lejede deres bygning i et års tid, men lige pludselig glemte han at betale husleje. Farmand kom med en jernstang og truede vidnet, så han måtte rende for livet. Ovenpå alt det anmeldte SR tilmed vidnet til politiet. Vidnet stod og ventede på politiet i halvanden time, hvorefter han ringede til politiassistent UA, som han kender fra G34. UA oplyste, at politiet var på vej, men da vidnet havde ventet i lang tid, sagde han til UA, at han ville køre hjem. Politiet kom efterfølgende hjem på hans bopæl, og han blev taget med til Y8-by. Det endte med, at han blev tiltalt, og da han blev dømt for vold mod SR’s søn, blev han alvorligt træt af SR. Han føler sig i dén grad røvrendt af politiet, og han kan skrive tykke bøger om, hvad han har oplevet igennem tiden. Han overvejede, hvad han skulle gøre. G1 ApS havde handlet biler med SR igennem 10 år, og vidnet tænkte, at det kunne være lidt interessant, hvis der var nogen, der ragede lidt i det. Tiltalte er nabo til OB’s bror, og vidnet fandt 150-200 bilag, der blev sendt til OB, som arbejder hos SKAT i Y7. Der skete imidlertid ikke videre. Det er ufatteligt, at man ikke kigger bare lidt på det, når man får sådan et hint. Det er rigtigt, at de har købt aktiver af konkursboet Y9. De havde lidt penge selv, og de lånte også nogle penge af tiltaltes far. Det var G1 ApS, der købte aktiverne, der bl.a. bestod af sten, grus, traktorer, rendegravere og lastbiler. Vidnet kan ikke huske, om der blev lånt nogen penge af KC, men det skal nok være tilfældet. Aktiverne blev solgt af G1 ApS. Der var dankortterminaler og det hele derude. Som vidnet husker det, har tiltalte aldrig fået løn. For det første var der ikke meget plads til at give ham løn, og for det andet "handlede de rundt", og de klarede det. Tiltalte var der stort set på fuld tid. Forespurgt, hvad tiltalte levede af, har vidnet forklaret, at han levede for lånte midler. Tiltalte har både lånt penge af vidnet og andre. Han mener, at de 100.000 kr. blev overført til tiltalte fra G1 ApS. Forespurgt, hvilken aftale der var indgået mellem dem med hensyn til tilbagebetaling af lånet, har vidnet forklaret, at der ikke var sat nogen dato på. Når det blev bedre tider, og tiltalte igen kom til penge, skulle de nok få det på plads. Det kan godt være, at det lyder som en historie fra de varme lande, men det var ikke desto mindre sådan, det var. De har ikke talt om forrentning. Vidnet forventede at få pengene tilbage. Tiltalte skylder stadigvæk de 100.000 kr. til G1 ApS. Tiltalte skylder faktisk langt mere. Vidnet har nogenlunde styr på det, men nok ikke inden for 50.000 kr. Der er ikke udarbejdet nogen dokumenter. Tiltalte skylder flere hundrede tusinde kroner. Det drejer sig måske om en halv million kroner ialt. Nogle penge skylder tiltalte vidnet, og andet er reguleret over mellemregningskontoen i G1 ApS. Det kan sagtens være, at SKAT tog nogle mapper med bilag med i forbindelse med kontrolbesøget. Vidnet skal ikke kunne sige, om det er tilfældet, men han vil tro, at der smuttede "et par mapper af en slags" med regnskabsmateriale med. Det var så forvirrende, og SKAT ved knap nok selv, om de overhovedet har været på kontrolbesøg. Forespurgt, hvilke års regnskabsmateriale, der er tale om, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad SKAT tog med. Han har talt med tiltalte om, at han skulle ind at vidne i retten. Politiet har spurgt efter G1 ApS’s regnskabsmateriale for 2010-2012. Vidnet har ikke kigget i de tre ringbind, han udleverede til tiltalte. De tre ringbind var, hvad de havde tilbage af regnskabsmateriale. Han ved ikke, om der eventuelt ligger noget mere regnskabsmateriale et ellerandet sted. Han kender selskabet G2 i Y14-by. Han har lånt nogle penge til selskabet. Det drejer sig måske om 50.000 kr. Han ved det ikke præcist. Formålet med at låne selskabet penge var at hjælpe virksomheden i gang. Når det ikke gik så lystigt med biler, måtte man jo prøve at finde på noget nyt. Han håbede på, at der kunne komme et udbytte, så han kunne få mere end de 50.000 kr. tilbage. Det er noget, han har talt med tiltalte og SK om, men ellers er det ikke noget, han har blandet sig i eller brugt tid på. G1 ApS skal nok have sat penge ind på G2’s konto, men det er ikke noget, han ved noget om. Det var ikke vidnet, men hans kone, der ordnede papirerne, da han ikke er særlig kvik på regnskaber. Efter branden har han hverken været særlig dygtig eller kreativ. Han er glad for at være blevet ansat hos G28 og have fået nogle andre interesser. Forevist bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017, samt side 11 i et vedhæftet kontoudtog fra F2-bank har vidnet om en indbetaling på 860.000 kr. den 14. januar 2014 forklaret, at G1 ApS har haft penge på det pågældende tidspunkt. De må have skullet købe nogle biler. Det drejer sig om biler til 120.000 kr. uden moms, så der er ikke tale om mere end 6-7biler. Forespurgt om en indbetaling på 29.798,84 kr. den 27. februar 2014 har vidnet forklaret, at man må have haft nogle euro. Han ved ikke lige, hvad det er. Forespurgt, om de 860.000 kr. dækkede over et lån, et indskud eller betaling af en købesum, har vidnet bemærket, at han ikke var sikker på, at han forstod spørgsmålet. Forespurgt, hvem det var, der købte de 6-7 biler, har han ikke givet noget klart svar på, om det var G2 eller G1 ApS. Han ved ikke, hvordan G1 ApS har fået pengene tilbage. På ny forevist kontoudtoget har vidnet bemærket, at det må være G2, der købte bilerne, og at betalingen på 860.000 kr. således er udtryk for et lån fra G1 ApS til G2. G1 ApS må så enten have fået bilerne eller de 860.000 kr. tilbage, men han ved ikke nærmere hvordan. Der blev ikke lavet nogen papirer på de 860.000 kr. Han husker, at der blev leveret biler fra G5 i Y18-by. Bilerne blev købt af G2 af likviditetsmæssige grunde, da der ville skulle betales moms af bilerne, hvis de blev solgt til Danmark. Bilerne blev reelt leveret hos G1 ApS, da G2 ikke havde plads til at have dem stående. G1 ApS var kun en slags "mellemladestation".

OH har forklaret, at han ejer et slagteri på Sjælland, hvor der bliver slagtet landbrugsdyr. I tilknytning til slagteriet har han en fabrik. Han har drevet virksomheden i 27 år. Han har mødt tiltalte et par gange. Første gang var sammen med JK i 2015. Vidnet har været JK’s genbo vist nok i slutningen 1990'erne, hvor de boede i Y21-by. JK talte med vidnet om et lån. De talte ikke om, hvad lånet skulle bruges til. JK lånte 350.000 kr. af vidnet. Lånet blev udbetalt ved en bankoverførsel. Vidnet måtte selv ud at låne nogle penge for at dække sin konto ind. Han fik et kontonummer, som han skulle overføre pengene til. Det var JK, der stod som garant for lånet. Vidnet skulle have lånet tilbagebetalt af den, der kom med pengene. Han skulle have pengene tilbagebetalt så hurtigt som muligt. Forespurgt, hvem der skylder pengene til ham, har vidnet forklaret, at det vel enten er JK eller tiltalte. Der blev ikke talt om, hvorvidt de hæftede solidarisk for lånets tilbagebetaling. Foreholdt bilag 78 til forhold 1, en politirapport vedrørende afhøring af vidnet den 17. januar 2017, har han forklaret, at han godt kan huske, at han blev ringet op af en kvindelig politiassistent. Hvordan ordene nærmere er faldet i forbindelse med afhøringen, kan han ikke huske i dag. Foreholdt side 1 i politirapporten, 3. linje fra neden, til side 2, 3. linje fra oven, har vidnet bemærket, at han nok skal have forklaret således. Foreholdt side 2, 4.-6. linje fra oven, har vidnet bemærket, at det er rigtigt, at JK spurgte, om tiltalte kunne låne 300.000 kr. af vidnet. Foreholdt den samme side i politirapporten, 7.-9. linje fra oven, har vidnet bemærket, at det er rigtigt, at han forklarede således. Vidnet har selv lånt penge af et selskab. Forespurgt, hvad selskabet hedder, har vidnet forklaret, at han ikke husker dette på stående fod. Han skal først finde sine papirer, da han ikke har noget med selskabets navn på. Hvis pengene er blevet overført til tiltaltes konto, kan det godt se ud, som om det er tiltalte, han har lånt pengene, men det er sket på foranledning af JK, der har sagt god for det. Det er JK, vidnet hænger op på pengene. Foreholdt bilag 95 til forhold 1, en politirapport af 1. februar 2017 med bilag, har vidnet forklaret, at han ikke kender et selskab ved navn G2 i Y14-by. Han har ikke tidligere hørt om selskabet. Foreholdt en indbetaling på 350.000 kr. den 22. januar 2015 har vidnet forklaret, at han ikke kender noget til, at pengene er blevet sat ind på en konto tilhørende G2. Hverken JK eller tiltalte sagde noget om, at G2 skulle have pengene. Forespurgt, om det er den konto, han overførte pengene til, har vidnet forklaret, at han bare fik oplyst et kontonummer. Han kan ikke huske, om der oprindeligt var tale om et lån på 300.000 kr. Det er er 350.000 kr., der blev overført.

KS har forklaret, at hun har været revisor for G1 ApS siden efteråret 2011. Hun har forestået alt bogholderi og været behjælpelig med at opstille selskabets regnskaber. Hun mener, at der blev fravalgt revision i 2011 eller 2012, men hun har varetaget de samme opgaver i selskabet siden. Hun har ligeledes udarbejdet, afstemt og indleveret selskabets momsregnskaber. Som revisor er det en vigtig del af ens arbejde at gennemgå selskabets kontoudtog. Da vidnet tiltrådte, skulle momsen afregnes kvartalsvis. Nu er der vist nok tale om halvårlige afregninger. Alt bliver stemt af i forbindelse med momsregnskabet. Når G1 ApS har købt brugte biler, er der i flere tilfælde blevet betalt kontant. JN og tiltalte har været flinke til at notere det, hvis købesummerne ikke er blevet betalt over banken. Vidnet har kunnet se, at tiltalte har lagt penge ud for G1 ApS. Det er mere sket jævnligt, end at det er sket enkelte gange. Forespurgt, hvordan disse udlæger blevet håndteret bogføringsmæssigt, har vidnet forklaret, at de talt sammen er blevet bogført over JN’s mellemregningskonto i selskabet, da det er ham, der er direktør og indehaver af selskabet. Det er foregået på den måde i stedet for at oprette en separat konto for tiltalte. Det er vidnets vurdering, at JN og tiltalte selv har haft styr på at afregne deres mellemværende. Der er blevet overført penge fra G1 ApS til tiltalte. Hun kender ikke tiltaltes kontonummer, men de har været flinke til at notere, hvis der er noget, der er blevet refunderet til tiltalte. Hun har korresponderet med SKAT, der indkaldte regnskabsmateriale for årene 2011-2014. Materialet blev gennemgået med hensyn til selskabets momsafregninger og mellemregningskontoen. Vidnet mener, at der dukkede oplysninger op om, at SKAT havde været der tidligere, men det var før, hun tiltrådte som revisor. Gennemgangen af regnskabsmaterialet for 2011-2014 førte ikke til andet end en rentekorrektion på JN’s selvangivelse. Vidnet har ikke haft noget at gøre med tiltaltes skattemæssige forhold. Hun var ikke til stede ved kontrolbesøget. Hun korresponderede efterfølgende med en medarbejder hos SKAT, og hun sendte det materiale, hun var i besiddelse af, til den pågældende. Noget af materialet var tilgængeligt i regnskabssystemet, og andet materiale havde hun liggende. Rigtig meget af G1 ApS’s regnskabsmateriale er gået tabt i forbindelse med branden. SKAT fik også en række kontospecifikationer. Når vidnet er færdig med at behandle et regnskabsår, leverer hun regnskabsmaterialet tilbage til kunden. Det regnskabsmateriale, hun sendte til SKAT, er ikke efterfølgende blevet returneret til hende. Hun er bekendt med selskabet G2 i Y14-by. Der har været transaktioner og samhandel mellem G1 ApS og G2. Der har primært været tale om noget med nogle provisioner, men hvordan det nærmere hænger sammen, kan hun ikke udtale sig om på stående fod. Hun skal i givet fald hjem og gennemgå sine arkiver. Hvis tiltalte har lagt 10.000 kr. ud for en bil, er mellemregningskontoen blevet krediteret med 10.000 kr.

NN har forklaret, at hun i dag arbejder med social dumping i SKATs Indsatsafdeling. I 2013 arbejdede hun i Kontrolafdelingen, der bl.a. undersøger hvidvasksager på baggrund af oplysninger, man modtager fra SØK, eller compliance-sager. Compliance-sager er sager, der er blevet udsøgt maskinelt, og som gennemgås bl.a. på baggrund af oplysninger fra regnskaber og bankkonti eller ved fysisk at tage ud til virksomhederne. Vidnet kan huske, at hun var i G1 ApS den 29. januar 2013.Hun deltog i kontrolbesøget, fordi hendes kollega ME var blevet kontaktet af VV fra Inddrivelsesafdelingen, der mente, at tiltalte muligvis var ansat i virksomheden. Det, man var interesseret i, var, om tiltalte fik løn fra G1 ApS. Baggrunden for kontrolbesøget var også, at G1 ApS havde et varelager i form af bælter til en værdi af 1 mio. kr. Varelageret fremgik af regnskabet. Vidnet husker ikke, om de havde gennemgået G1 ApS’s bankkonti forud for kontrolbesøget. Forespurgt, om der blev udarbejdet en rapport i forbindelse med kontrolbesøget, har vidnet forklaret, at der ligger et sagsnotat herom. Det er ME, der har udarbejdet sagsnotatet. Vidnet ved ikke, hvornår han har gjort dette. Et sagsnotat er normalt dateret. Forevist bilag 93 til forhold 1, et mødenotat, har vidnet forklaret, at hun er bekendt med dette. Det er ME, der har udarbejdet notatet. Hun er også i besiddelse af et andet notat. Hun kan ikke huske, at hun skulle have været med til andre møder i sagen. Det er rigtigt, at hun på et tidspunkt har deltaget i et møde i Tyskland. Mødet drejede sig om OM. Det var ikke vidnets sag, og hun deltog bare i mødet. Hun kan ikke huske, om der forelå en anmodning fra Øko-Krim. På mødet den 29. januar 2013 blev der gennemgået en bilagsmappe. Det var ikke hende, der gennemgik mappen. De interviewede tiltalte og JN. Så vidt vidnet husker, fik SKAT ikke noget materiale med hjem efter mødet. Forespurgt, hvordan de tjekkede, om tiltalte fik løn, har vidnet forklaret, at det bl.a. foregik ved at interviewe tiltalte og JN. Det kunne være, at lønnen blot ikke var blevet indberettet. Det var som sagt ikke hendes sag, og hun ved ikke hvilken kontrol, der nærmere er blevet foretaget.

LB har forklaret, at hun i 2013 var foged hos SKAT. I dag arbejder hun i Personrestanceafdelingen. Vidnet kan godt huske kontrolbesøget i G1 ApS den 29. januar 2013. Hun skulle med for at se, om tiltalte var dernede. De var i tvivl om, hvorvidt han arbejdede i virksomheden. Vidnet var med som skattemedarbejder, og ikke som foged. Hun var med som "lytter". Efter kontrolbesøget skulle vidnet hen til tiltaltes privatadresse for at se, om der var noget, der kunne udpantes. Vidnet har tidligere været ude hos tiltalte, da hun var ansat i Y8-by Kommune. Dette var også i forbindelse med en udpantningsforretning. Vidnet kan ikke i dag huske, hvornår det var. Hun mener, at JN fandt nogle mapper frem. I givet fald er der blevet kigget i mapperne. Vidnet kan ikke huske, om der blev taget noget materiale med.

ME har forklaret, at han er fagkonsulent hos SKAT. I dag arbejder han med sager om social dumping. I 2013 arbejdede han primært med sager vedrørende hvidvaskning. Han har lavet et sagsnotat fra kontrolbesøget den 29. januar 2013. Han lavede dette umiddelbart efter besøget. Sagsnotater plejer ikke at være daterede, da det fremgår af dem, hvornår møderne har fundet sted. Sagsnotaterne bliver lagt i SKATs sagsstyringssystem, KMD SKAT/Ligning. Der var to formål med kontrolbesøget. For det første kunne de læse ud af G1 ApS’s regnskab, at selskabet havde købt bælter for 1 mio. kr. For det andet ønskede de at finde ud af, om tiltalte var i virksomheden, da de havde fået at vide af deres Inddrivelsesafdeling, at han muligvis arbejdede i G1 ApS. Øko-Krim arbejdede sammen med Inddrivelsesafdelingen på daværende tidspunkt. De fik ikke noget på skrift. Vidnet talte med Jørgen Greve fra Inddrivelsesafdelingen, og Jørgen Greve gav udtryk for, at han gerne ville have, at der også deltog en medarbejder fra Inddrivelsesafdelingen. Normalt er det to medarbejdere, der foretager kontrolbesøgene. De så enkelte bilagsmapper. De fik en forklaring om, man regnede med kunne sælge bælterne med stor gevinst. Der var ikke noget forkert i dette, og bælterne blev efterfølgende solgt. Det var underligt, at tiltalte arbejdede i virksomheden og ikke fik løn. De fik en forklaring fra ham om, at han kun fik løn, når der var penge til det. Vidnet er ikke stødt på oplysninger, der godtgør, at der har været tale sort bilsalg i G1 ApS. En sort aflønning af tiltalte skulle foregå i G1 ApS, og de ræsonnerede, at tingene var, som de skulle være i selskabet. Vidnet kiggede efterfølgende på indbetalingerne på tiltaltes konto. Han havde en samtale med tiltalte om, hvor pengene kom fra, og han fik nogle svar, som han efterfølgende kunne konstatere ikke passede. De fandt ud af, at de store indbetalinger ikke hidrørte fra de personer, som tiltalte havde oplyst, idet de pågældende ikke havde haft mulighed for at foretage indbetalingerne. Der er blevet indhentet oplysninger om OM fra de tyske myndigheder. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt OM har haft økonomisk mulighed for at foretage de påståede indbetalinger på tiltaltes konto. Vidnet husker ikke i dag nærmere om JK. Som han husker det, tjekkede han ikke den pågældende. Han har heller ikke tjekket tiltaltes far. Han tør ikke sige, om han har tjekket KC, OH og MO. Der var noget med en indbetaling vedrørende en af tiltaltes sønner. Vidnet kan ikke i dag huske hvilke personer, der blev tjekket, eller hvilke undersøgelser, han nærmere foretog. En af de personer, der optræder i sagen, SK, er kendt fra andre sager hos SKAT. Det er ikke én, man har tillid til, og den pågældende ville ikke være i stand til at betale de påståede beløb. Vidnet har ikke tjekket G10 ApS. I G1 ApS så de nogle mapper med regnskabsmateriale. Materialet var ikke komplet. De tog vist nok ikke materialet med, bortset fra noget vedrørende en bil, der var blevet købt af tiltaltes ægtefælle. Ud over læderbælterne, blev der ikke foretaget andre undersøgelser vedrørende G1 ApS. Sagen blev sendt videre i systemet sidst i 2013. Forevist bilag 106, et sagsnotat, har vidnet forklaret, at det er ham, der var sagsbehandler frem til den 17. oktober 2013, hvor sagen blev sendt videre til KV. Forholdt en tilføjelse af 29. august 2013 på side 4 i notatet har vidnet forklaret, at de har en aftale med de tyske myndigheder om udveksling af oplysninger. Hvis oplysninger skal indhentes til brug for en sag, skal det gå via de officielle kanaler. Der var ikke en sag på det pågældende tidspunkt. Vidnet ved ikke, hvad Øko Krim og Inddrivelsesafdelingen har talt om. Inddrivelsesafdelingen ville gerne koordinere det på den måde, at der blev aflagt besøg på tiltaltes privatadresse samtidig med kontrolbesøget i G1 ApS. Det er meget sjældent, at de har politiet med ude. Det er sædvanligvis kun, hvis der skal ransages, at politiet deltager. Vidnet ved ikke, hvad der nærmere foregik på tiltaltes privatadresse. Han kan ikke huske, hvilket materiale han sendte til LC den 10. oktober 2013. Han kan forestille sig, det har drejet sig om materiale vedrørende OM. Vidnet ved ikke, hvordan det er gået med hensyn til OM’s sag i Tyskland.

MK har forklaret, at han i dag laver nøjagtig det samme, som han har gjort i de seneste 30 år, nemlig køb, salg og eksport af biler. Han har kendt tiltalte siden midten af 1980'erne. Vidnet var med, da G1 ApS blev åbnet i 1995. Han var i virksomheden, indtil tiltalte kom den 20. januar 2010. De har handlet biler med SR. Der har været tale om helt almindelige bilhandler, hvor de købte biler, som SR havde skaffet gennem sine kontakter. I den periode, vidnet var tilknyttet G1 ApS, købte de omkring 200-250 biler af SR. Da de på et tidspunkt anmeldte SR, drejede det sig om 200 biler. Bilerne blev uden undtagelse betalt kontant til SR. Vidnet ved ikke, om SR overhovedet havde en bankkonto. Vidnet har selv handlet biler med SR efterfølgende. En overgang var det primært postbiler, de købte af SR. Bilerne var nogle, SR bl.a. købte hos G35 i Y8-by. Vidnet husker, at han på et tidspunkt solgte en Renault Scenic til tiltalte. Tiltalte havde en kunde, der skulle af med en større bil og have en mindre i bytte. Renault Scenic'en kostede omkring 30.000 kr. Efter den 20. januar 2010 drev vidnet G36, der ligger ca. 100 meter fra G1 ApS. Han skal ikke kunne sige, om G1 ApS fortsatte med at købe biler af SR efter den 20. januar 2010. SR købte aldrig biler af G1 ApS, han solgte kun biler til selskabet. Det er rigtigt, at tiltalte havde sin daglige gang i G1 ApS. Vidnet og tiltalte talte jævnligt med hinanden. Vidnet har haft en eBay-konto siden 1998. Det har tiltalte, JN og andre derimod ikke. For at have en e-Bay-konto skal man også have en PayPal-konto. I mange år kneb det for vidnet, da han ikke havde noget kreditkort, og igennem disse år har tiltalte betalt for vidnet med sit kreditkort. Tiltalte har over mange gange lånt vidnet småbeløb på mellem 2.000 og 10.000 kr. Vidnet har betalt beløbene tilbage. Det startede faktisk den første dag, tiltalte begyndte at komme i G1 ApS. De beløb, vidnet har modtaget af tiltalte, har han altid fået på kortet. Nogle gange fik tiltalte pengene tilbage i kontanter, og andre gange ved overførsel eller i form af ting. Vidnet har ikke regnet på, hvad han har lånt af tiltalte igennem årene. På et tidspunkt lånte han til køb af en flybillet til Filippinerne. Billetten kostede ca. 10.000 kr. Han kan derfor nemt have lånt 100.000 kr. af tiltalte igennem årene. Når han har tilbagebetalt tiltalte ved overførsel, har han sædvanligvis bare skrevet: "Tak for lån" og "JK" eller "JK".

SR har forklaret, at han har kendt tiltalte omkring i 5-6 år. Han kan ikke sige det helt præcist. Han kender tiltalte fra Y32-by. Vidnet har en gang i mellem fundet nogle billige biler til JN og MK, som han har købt til dem. Hans søn har også igennem mere end et år lejet en plads hos G1 ApS af JN. Vidnet har handlet biler for JN og MK. Vidnet er kommet med bilerne, som han har fået penge for. Med pengene har han betalt bilforhandleren. Vidnet har også handlet biler med JN før 2011. Det er forskelligt, hvad bilerne har kostet. Vidnet har tjent lidt på det, det vil han ikke benægte. Han har hele tiden modtaget betalingen for bilerne kontant. I forbindelse med betalingen har JN og MK flere gange sagt, at de skulle vente på tiltalte, der skulle skaffe nogle penge. Det er altid JN eller MK, der har betalt vidnet for bilerne. Han har aldrig modtaget betalinger fra tiltalte. Den billigste bil, vidnet har skaffet, kostede måske 10-15.000 kr. Den dyreste kostede måske 50-70.000 kr. Han er næsten sikker på, at den ikke har kostet 100.000 kr. Nogle gange fik han betaling, når han kom med bilerne, og andre gange kunne der gå 10-20 dage. MK har ved en enkelt lejlighed været hjemme hos vidnet med penge. Ellers er vidnet taget ned til G1 ApS, hvor han har fået pengene udbetalt. Bilerne er altid blevet afregnet på én gang. Han har i hvert fald skaffet mindst 70 biler til JN og MK. Han tror ikke, at der kan være tale om 250 biler. Der er mange, der har brugt hans navn i forbindelse med bilhandler, som han ikke har haft noget at gøre med.

PA har forklaret, at han har været ansat som salgschef hos G37 i Y31-by siden den 1. januar 2017. Forud herfor var han salgschef hos G38 i Y31-by, og fra august 2008 til september 2010 var han salgschef hos G9 i Y22-by. Vidnet kender OM. Han har solgt biler til den pågældende, mens han var ansat hos G9 i Y22-by. Forespurgt, hvordan det kom i stand, har vidnet forklaret, at han mener, at han blev ringet op af OM, der ville købe nogle biler, da de var billigere i Danmark. Bilerne skulle ned til nogle mellemhandlere i Tyskland, der skulle sælge dem videre, eller også købte OM bilerne på vegne af nogle kunder. Der var tale om biler fra "hele paletten", både Audi A3, A4, A6 og R8. OM betalte ved bankoverførsler til G9 i Y22-by. Det var deres princip, at pengene skulle følge bilerne. OM købte nok nærmere 10-20 end 200 Audier. Det korrekte antal husker vidnet ikke nærmere i dag. Forholdt, at han til politiet skulle have forklaret, at OM købte 4-5 Audi R8 og 10-30 af de andre, mindre dyre, modeller, har vidnet forklaret, at det lyder meget rigtigt. OM afhentede enten bilerne med en trailer, eller også blev de påsat prøveplader. Han er ret overbevist om, at det hver gang var OM selv, der hentede bilerne. Vidnet kender kun SK af navn. SK har drevet G39 og bor i Y39-by. Vidnet bor selv i Y40-by. Han har kendt til SK siden begyndelsen af nullerne. Han mener, at SK’s kone købte en bil, mens vidnet var ansat hos G40 i Y8-by. Vidnet har herudover ikke noget kendskab til SK. SK har ikke hentet biler for OM hos G9 i Y22-by. De var 10 sælgere, men i den pågældende periode var det kun vidnet, der havde med tiltalte at gøre. Det ligger dog langt tilbage i tiden, og han skal ikke kunne sige, om der er noget, der "gået hans antenne forbi". Han kender godt tiltalte. Det går tilbage til midten af 1980'erne, hvor de begge var i lære hos G40. Tiltalte var i lære som mekaniker, og vidnet som reservedelsmand. De handlede nogle biler i 1998-1999, hvor vidnet var ansat hos G41 i Y8-by, men de har ikke efterfølgende haft nogen samhandel. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte eventuelt måtte have haft med OM at gøre. Det kan godt passe, at OM startede med at købe biler i januar 2009, og at den første handel angik nogle Audi A3 og A4. Vidnet husker ikke antallet i dag. Det lyder også sandsynligt, at OM i februar købte nogle yderligere Audi A3 og A4, samt at han i marts samme år købte nogle Audi A3, A4, A5 og R8. Vidnet husker ikke i dag antallet. OM købte i alt 4 eller 5 Audi R8. Vidnet husker som sagt ikke de enkelte handler i dag, og han vil tro, at G17 vil kunne oplyse det nøjagtige antal biler, der er blevet købt af OM, hvis man ønsker det. Nogle gange var vidnet til stede, når bilerne blev afhentet. Bilforretningen var under opførelse, og den var først indflytningsklar i oktober 2009, så de sad i nogle skurvogne. De fleste biler blev udleveret fra G42 i Y24-by. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvem der hentede disse biler.

KV har forklaret, at han har været ansat hos SKAT siden den 1. november 2005. Vidnet har været sagsbehandler på sagen. Sagen var blevet startet op i en anden afdeling, men på grund af dens kompleksitet og omfang blev den overført til ØkoKrim. Vidnet fik sagen overdraget i foråret 2014. Da han modtog sagen, havde man kigget på tingene, været på kontrolbesøg og indhentet kontoudtog fra banken. Vidnet afholdt et møde med tiltalte og hans advokat den 8. februar 2016 i Skattecenter Y41. Forud for mødet havde vidnet ikke haft nogen kontakt med tiltalte. Den 26. november 2015 havde han fremsendt et forslag til tiltalte om ændring af indkomstansættelsen, og han havde ikke hørt noget fra tiltalte, inden fristen udløb den 15. december 2015. Han udarbejdede en endelig afgørelse om ændring af indkomstansættelsen den 23. februar 2016. Forespurgt, hvilket materiale, der dannede grundlag for afgørelsen, har vidnet forklaret, at der var blevet indhentet kontoudtog fra F1-bank for 2007-2014. I 2007-2009 stod kontoen i tiltaltes og IB’s navne, og i 2010-2014 stod kontoen kun i IB’s navn. Vidnet gennemgik også kontoudtogene fra 2010 og frem, fordi der gik en masse penge ind på kontoen. Sammenlagt vurderede man hos SKAT, at kontoen var tiltaltes, samt at det var ham, der havde rådighed over den. Det blev endvidere lagt til grund, at det ikke var IB, der havde genereret indbetalingerne. SKAT har ifølge statsskattelovens § 4 det udgangspunkt, at alt, hvad der går ind på en skatteyders konto, er skattepligtigt. Efterfølgende kan skatteyderen så overbevise SKAT om, at det indbetalte beløb ikke er skattepligtigt. Efter mødet med tiltalte og hans advokat blev der pillet nogle beløb ud. Når der er tale om beløb, der indgår løbende, skærpes vurderingen fra SKATs side af, om disse er skattepligtige. Der har været hævninger på kontoen. Det drejer sig dels om helt normale dankortbetalinger på skæve beløb, dels nogle runde beløb, der er blevet hævet på kontoen. Der gives ikke fradrag, hvis skatteyderen ikke dokumenterer, hvad det er, der er blevet hævet. Forespurgt, hvordan fordelingen har været mellem de normale dankortbetalinger og de "runde beløb", har vidnet forklaret, at der helt klart er flest dankortbetalinger. Da det under mødet den 8. februar 2016 blev oplyst, at tiltalte havde lånt penge af JK, gik SKAT tilbage og undersøgte, om JK havde mulighed for at yde et sådant lån. Ved opslag i SKATs systemer var der ikke noget, der tydede på, at JK havde været i stand til at rejse det påståede beløb, da han hverken havde indkomst eller formue. Ellers ville vidnet ikke benytte udtrykket "absolut usandsynligt". Vidnet mener også, at SK blev bragt i spil under mødet den 8. februar 2016. Han husker det dog ikke præcist. Det var lidt det samme som med JK. SK havde hverken en indtægt eller formue i 2008-2010, der ville gøre ham i stand til at fremskaffe og indsætte de påståede beløb. Forevist tre gældsbreve under fane 8 i mappe 2 har vidnet forklaret, at han har set disse, men han kan ikke i dag sætte dato på, hvornår det var. Forespurgt om OM har vidnet forklaret, at det eneste, han kender til den pågældende, er, at der lå nogle provisionsafregninger fra OM på sagen, da han modtog den. Vidnet har ikke været ude at indhente yderligere oplysninger vedrørende provisionsafregningerne. Hvis han husker rigtigt, var der i 2009 nogle indbetalinger i euro på tiltaltes konto. Forevist nogle oversigter i mappe 2, fane 11, har vidnet forklaret, at når der står "OM" i oversigterne, er det udtryk for, at hans navn også fremgår af kontoudtogene. Vidnet har helt sikkert kigget på provisionsafregningerne og sammenholdt dem med kontoudtogene fra banken. Indbetalingerne er med i beløbet på 1.105.859 kr., som tiltaltes indkomst er blevet forhøjet med i 2009. Tiltalte har ikke været registeret i CVR-registeret som værende indehaver af nogen virksomheder i den pågældende periode. Forespurgt, hvornår man hos SKAT betragter noget som et lån, har vidnet forklaret, at der som udgangspunkt skal foreligge et lånedokument, som indeholder vilkår om forrentning og tilbagebetaling. Der skal også være et flow af penge, der kan følges fra långiveren til låntageren, ligesom långiveren skal have midler til at kunne udlåne pengene. Hvis der er tale om løbende betalinger, fører det hurtigt til, at det ikke længere accepteres som et låneforhold. F.eks. kan en overførsel på 5.000 kr. om måneden let gå hen at blive anset som indkomstskattepligtigt underhold. Under mødet den 8. februar 2016 kom der ikke noget frem, der sandsynliggjorde, at betalingerne fra SK og OM var lån. Forevist bilag 102 til forhold 1, en "bekræftelse af låneforhold", har vidnet forklaret, at han ikke erindrer at have set det pågældende dokument. Det var ikke et, der kom frem under mødet. Det siger ham ikke noget, at MO skulle have lånt tiltalte penge. Det er ikke noget, der er blevet undersøgt nærmere. Der har ikke foreligget nogen lånedokumenter. Forevist bilag 103 til forhold 1, lånedokumenter på henholdsvis 11.000 euro den 5. november 2011, 9.000 euro den 13. december 2012, 12.000 euro den 1. december 2013 og 13.000 euro den 19. december 2014, har vidnet forklaret, at han ikke har set disse tidligere. Han har hørt, at tiltalte skulle have lagt penge ud for G1 ApS, som han efterfølgende har fået tilbagebetalt. Det er ikke noget, vidnet har undersøgt nærmere, og tiltalte har ikke fremskaffet nogen bilag herpå. Vidnet har udarbejdet de privatforbrugsopgørelser, der sidder under fane 7 i mappe 2. Formålet hermed har været at se, om tiltalte og IB har haft mulighed for at have et privatforbrug. Privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet på baggrund af de R75'ere, der har været tilgængelige i SKATs system. Privatforbrugsopgørelserne viser blandt andet, at tiltalte og IB i 2007 havde et privatforbrug på 29.347 kr. I 2010 var privatforbruget på 510.108 kr. I 2013 var der derimod et negativt privatforbrug på 79.588 kr. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at have et negativt privatforbrug. Vidnet kan huske, at han modtog en mail, hvori der på tiltaltes vegne blev reageret på forslaget til ændring af skatteansættelserne. Vidnet kan ikke i dag huske, hvornår han modtog mailen. Efter hvad han ved af, var der ikke blevet indgivet politianmeldelse, da han overtog sagen. Der var heller ikke blevet foretaget en skattemæssig ansættelse af tiltalte, da sagen blev anmeldt til politiet, hvilket er helt normalt i sådanne sager. Mødet den 8. februar 2016 varede ca. 2 timer. Vidnet kan ikke huske, om det skyldtes, at tiltaltes advokat ikke havde mulighed for at deltage længere. Hovedtemaet på mødet var, hvor pengene var kommet fra, herunder bilhandler. Han kan godt huske, at der var et andet emne, Y9, men han husker ikke i dag nærmere, hvad det handlede om, udover at det drejede sig om et konkursbo, der var blevet købt. Han mener ikke, at forholdene omkring Y9 førte til en ændring af indkomstansættelsen i forhold til forslaget af 26. november 2015. I den endelige afgørelse af 23. februar 2016 blev der taget nogle beløb ud, sådan som det fremgår af side 4 i afgørelsen. Forespurgt, hvorfor tiltalte skal beskattes af de beløb, der er blevet overført fra G25 ApS, har vidnet forklaret, at han ikke har været overbevist om, at beløbet hidrører fra dette selskab og ikke skal indkomstbeskattes. Han kontaktede ikke kurator for at få nærmere oplysninger om, hvor overførslerne kommer fra. Der er rigtig mange posteringer på kontoen i F1-bank, og langt over 90 pct. af disse fremstår som helt almindelige, dagligdags hævninger. Det blev oplyst på mødet den 8. februar 2016, at tiltalte havde lagt penge ud for G1 ApS. Vidnet har formentlig kigget på, om der er overførsler fra G1 ApS til tiltalte. Vidnet har i hvert fald kigget på posteringer på 10.000 kr. og derover. Forevist bilag 17 til forhold 1, en politirapport af 10. marts 2015, samt side 102 i en vedhæftet posteringsoversigt har vidnet om en indbetaling på 100.000 kr. den 3. februar 2011 forklaret, at det ikke fremgår af posteringsoversigten, at beløbet er blevet overført af G1 ApS. Vidnet har ikke specifikt spurgt tiltalte ind til den pågældende postering. Den 9. februar 2016 fremsendte advokat UJ en mail til SKAT. Der fulgte ikke nogen bilag med mailen, og vidnet fandt ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser. Han traf den endelige afgørelse vedrørende ændringen af tiltaltes indkomstansættelse den 23. februar 2016. Det er helt normalt, at en sådan afgørelse vedrører syv indkomstår. Der er indhentet R75'ere vedrørende JK og SK, men ikke for nogen af de andre personer, der er anført i mailen af 9. februar 2016. Vidnet har selvfølgelig tænkt over, hvor indbetalingerne på kontoen i F1-bank kommer fra. Når man har arbejdet med den slags sager i mange år, kan man have mange gisninger. Det er sædvanligvis, når der er mistanke om sorte indtægter, at der udarbejdes privatforbrugsopgørelser. Vidnet har kunnet konstatere, at der er gået penge ind på kontoen i F1-bank, som ikke er blevet beskattet. Hvor de kommer fra, ved han ikke. Mange, der har indtægter fra sort arbejde, sætter pengene ind på deres bankkonto. Det er ikke vidnet, men SKATs ansvarsafdeling, der afgør, omen sag er stor nok til, at der skal foretages politianmeldelse. I familieforhold kan der i lige op og nedstigende linje blive tale om betaling af gaveafgift. Udover de beløb, der blev nævnt på mødet den 8. februar 2016, og som er blevet trukket ud i den endelige afgørelse om ændring af tiltaltes indkomstansættelser, har vidnet ikke undersøgt, om der er foretaget overførsler i lige op- og nedstigende linje. Vidnet har ikke været i dialog med de tyske myndigheder for at undersøge, om OM har haft mulighed for at overføre de beløb, der er indsat på kontoen med angivelse af hans navn. Ved afgørelsen om ændringen af indkomstansættelserne har vidnet ikke lagt vægt på privatforbrugsopgørelserne. Han kan ikke huske, om der blev rejst spørgsmål om andre forhold vedrørende indkomståret 2007, end der gjorde med hensyn til de øvrige indkomstår. Han kan godt huske, at der var tale om, at tiltalte var i Y1-land, samt at tiltalte nævnte, at han ikke mente, at han skulle betale skat i Danmark i 2007. Vidnet kan ikke huske, hvad han svarede hertil. I vidnets terminologi drejede mødet den 8. februar 2016 sig om det forslag til ændring af indkomstansættelserne, han havde sendt til tiltalte, og de var ikke i gang med et spørgsmål om skattepligt. Vidnet vidste ikke, at tiltalte var i Y1-land. Han var registeret som værende fuldt skattepligtig i Danmark. Det har vidnet set i deres system, og det står han ved. Han kan ikke på stående fod redegøre for, hvordan årsopgørelserne blev sendt ud til skatteyderne i 2007. Han ved ikke, hvordan det forholder sig med hensyn til folk, der afsoner. Det kan godt være, at man kan have behov for at låne penge, hvis man er afsoner. På den anden side har han også erfaret, at der nogle, der driver erhvervsmæssig virksomhed, mens de sidder i fængsel. Forholdt bilag 31 til forhold 1, en politirapport af 8. april 2016 med bilag, har vidnet om side 4, 1.-2. afsnit fra neden, i afgørelsen af 23. februar 2016 forklaret, at det er korrekt. Det, der fremgår af side 5, 1.-4. afsnit fra oven, er ligeledes korrekt.

Politiassistent NR har forklaret, at hun har været sagsbehandler på sagen. De opgørelser, der ligger i sagen, har hun lavet ved at gennemgå tiltalte og IB’s konto i F1-bank. De enkelte indbetalinger er kategoriseret i grupper for at give et overblik. Opgørelserne viser kun indbetalingerne på kontoen. Hun har udarbejdet en rapport, hvori hun har opgjort, hvad der er blevet hævet på kontoen i tilfældige måneder. Forevist bilag 12, en politirapport af 2. juni 2015, har vidnet forklaret, at hun udarbejdede rapporten, efter at IB havde fortalt, at hun modtog SU, samt at hun ikke havde nogen udgifter til huset, der er ejet af hendes svigerfar. Vidnet udarbejdede rapporten for at få en idé om, hvad der var blevet brugt. Det er hovedsagelig småbeløb, der er blevet hævet på kontoen. Vidnet har udarbejdet en anden rapport, hvor hun har været inde at tjekke de enkelte betalinger. IB har ikke kunnet forklaret andet, end at betalingerne angår køb af almindelige dagligvarer, tøj m.v. Det er en af medarbejderne i F1-bank, der har undersøgt posteringerne på kontoen den 5. august 2008. Vidnet har undersøgt, hvad der er gået ind på kontoen, og endvidere er der blevet afhørt til indbetalingerne. Forsvareren anmodede Y10 om, at der blev indhentet materiale vedrørende OM. Efter hvad vidnet har fået oplyst, er det materiale, Y10 er i besiddelse af, det, der er vedhæftet politirapporten i bilag 109 til forhold 1. Før jul 2016 fik vidnet udleveret tre ringbind med regnskabsmateriale fra G1 ApS. Vidnet var omkring KS og JN, der er ejer af G1 ApS. Der var ikke andet tilgængeligt regnskabsmateriale end de tre ringbind. Hun er ret sikker på, at ringbindene indeholdt regnskabsmateriale for 2013 og 2014. Hvis der går penge ud af en konto, skal der også gå penge ind. Vidnet har gennemgået samtlige bilag i de tre ringbind, og hun har ikkefundet nogen sammenhæng mellem bilagene og posteringerne på kontoen i F1-bank. Der er med andre ord ikke noget, der har kunnet underbygge tiltaltes påstand om, at han har foretaget udlæg for G1 ApS. Foreholdt bilag 107 til forhold 1, vidnets mail af 23. juni 2015 til SJ, F1-bank, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad "tesen" var. De havde en idé om, at IB hjalp tiltalte i en eller anden form for virksomhed, som han havde gang i. IB kunne ikke forklare nærmere om beløbene, og politiet forestillede sig, at der foregik en forretning af en eller anden art, som IB medvirkede til, hvorved SKAT blev unddraget en masse penge. Politiet har konstateret, at der er gået en masse penge ind på tiltaltes konto. Tiltalte har selv forklaret, at han har handlet med biler, og at han har været involveret i G2. Der foreligger ingen regnskaber eller bogføring ud over det, vidnet har kunnet se på kontoen i F1-bank. Det fremgår heraf, at der er blevet indsat en masse penge på kontoen, som tiltalte ikke har afregnet med G1 ApS, samt at der er kommet provisionsindbetalinger fra OM, som der ikke er blevet afregnet skat af. Hvor stor en procentdel af posteringerne, der er henholdsvis overførsler, indbetalinger eller som hidrører fra OM, kan vidnet ikke udtale sig om på stående fod. Dette fremgår af sagen. Tiltalte har forklaret, hvem han har lånt de store beløb af. Vidnet har ikke talt med MO. JK har over for politiet bekræftet, at han har lånt penge til tiltalte. OH forklarede, at han engang lånte tiltalte 300.000 kr. Da vidnet bad OH om at se et lånedokument, forsvandt han som dug for solen. Der er enormt mange kontantbetalinger på 200-300 kr. De er bl.a. blevet foretaget dagligt i den periode, hvor tiltalte sad og afsonede. Forevist bilag 90 til forhold 1 har vidnet om en posteringsoversigt fra F1-bank forklaret, at det er rigtigt, at denne giver et bedre indtryk af posteringerne på kontoen, men der er f.eks. også foretaget kontante udbetalinger i pengeautomater. Det er ikke muligt at spise på G43's og foretage daglige indkøb for ca. 120.000 kr. på en måned. Vidnet kan ikke huske, om hun spurgte tiltalte om, hvordan han havde fået sine årsopgørelser. Hun tror ikke, at det er tilfældet. Hun kan ikke i dag huske afhøringerne i detaljer. Hun kan heller ikke huske, hvilket materiale hun var i besiddelse af til brug for den første afhøring af tiltalte. Det kan godt passe, at hun kun havde oplysninger om indbetalingerne på kontoen i F1-bank. Hun kan ikke huske, hvilken besked hun gav tiltalte om den videre efterforskning, herunder om hun oplyste, at der godt kunne gå nogen tid, inden der skete videre i sagen, på grund af terrorangrebet i Y17-by. Det er rigtigt, at sagen har taget lang tid, men det, der egentlig har taget længst tid, er de ting, forsvareren er kommet med efterfølgende. Vidnet kan ikke huske temaet for den anden afhøring af tiltalte. Det er rigtigt, at de talte om Y9. Hun kan ikke huske, om hun havde afhørt PA, inden tiltalte blev afhørt anden gang. Lånene har været et af temaerne i forbindelse med afhøringerne. Når tiltalte har nævnt et navn, har vidnet talt med den pågældende, men mange af navnene er nogle, der først er dukket op lang tid efter, hun havde afsluttet efterforskningen. Foreholdt bilag 31 til forhold 1, en politirapport af 8. april 2016 med bilag, har vidnet forklaret, at hun ikke mindes, at tiltalte skulle have nævnt MO under afhøringerne.

Tiltalte tidligere straffet ved Vestre Landsrets ankedom af 2. november 2006, med fængsel i 3 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 59 mio. kr. for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. til dels § 21, samt § 286, stk. 2, jf. § 279. Ved dommen blev tiltalte for en periode på 5 år fra endelig dom bl.a. frakendt retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, samt retten til i samme tidsrum erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer. Tiltalte blev prøveløsladt den 17. april 2010 mod en prøvetid på 2 år. Reststraf 429 dage.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er fraskilt og har to voksne børn. Hans søn OJ er syg. Tiltalte kommer fast i hjemmet for at hjælpe til. Hans ekskone, IB, har været igennem et sygdomsforløb. Tiltalte har ikke misbrug af nogen art. Han har ikke nogen indtægter, og det er planen, at han skal finde sig et arbejde. Han hjælper meget lidt til i G1 ApS i dag. Det er kun MK’s biler, der står dernede.

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelt om tiltalen for overtrædelse af skattekontrollovens § 16:

Det følger af skattekontrollovens § 16, stk. 1, at en skattepligtig, der uden at have selvangivet modtager en årsopgørelse, hvis indkomstansættelsen er for lav, inden 4 uger efter at have modtaget årsopgørelsen skal underrette SKAT herom, samt at fristen dog tidligst regnes fra udløbet af selvangivelsesfristen. Det fremgår videre af § 4, stk. 1, at fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 5, skal selvangive senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb.

De i sagen fremlagte årsopgørelser for indkomstårene 2007 og 2010 har henholdsvis skattemappedato den 29. juli 2008 og 16. juli 2012, hvorfor fristen på 4 uger i skattekontrollovens § 16, stk. 1, skal regnes fra disse tidspunkter.

Det er i øvrigt ubestridt, at tiltalte ikke har underrettet SKAT om, at hans indkomstansættelser har været for lave i nogen af de af tiltalen omfattede indkomstår.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har nogen erindring om, hvorvidt – og hvordan – han har modtaget årsopgørelserne for de enkelte indkomstår, og det er fra tiltaltes side gjort gældende, at anklagemyndigheden ikke har ført et fornødent bevis for, at han har modtaget årsopgørelserne, hvorfor han allerede af den grund bør frifindes.

Det lægges til grund, at de adresser, der fremgår af årsopgørelserne, svarer til tiltaltes folkeregisteradresser på de tidspunkter, hvor årsopgørelserne er blevet dannet hos SKAT.

Årsopgørelserne for indkomstårene 2007-2012 er stilet til tiltalte på adressen Y5-adresse i Y8-by, hvor det efter tiltaltes og hans daværende ægtefælle, IB’s, forklaringer må lægges til grund, at hun flyttede til i 2007. Parterne var gift indtil 2013, og selvom det er oplyst, at tiltalte afsonede straf i Y4-fængsel frem til den 17. april 2010, har han forklaret, at han under afsoningen havde udgang hver weekend. Tiltalte har ligeledes forklaret, at han havde internetadgang, mens han afsonede. På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at årsopgørelserne vedrørende disse indkomstår er kommet frem til tiltalte.

Årsopgørelserne for indkomstårene 2013 og 2014 er stilet til tiltalte på adressen Y42-adresse, i Y32-by, hvor G1 ApS har sin forretningsadresse. Tiltalte havde efter sin egen forklaring sin daglige gang i G1 ApS, og selv om han har forklaret, at Y8-by Kommune slettede hans folkeregistrering med den begrundelse, at han ikke måtte bo på adressen, finder retten det ligeledes ubetænkeligt at lægge til grund, at årsopgørelserne vedrørende disse indkomstår er kommet frem til tiltalte.

Generelt om tallene i anklageskriftet, efterforskningen og tiltaltes og vidnernes relation til hinanden:

På baggrund af de opstillinger, der fremgår af politirapporterne af 10. marts 2015, jf. bilag 13-20 og bilag 37 til forhold 1, samt posteringsoversigterne vedrørende kontoen i F1-bank lægges det til grund, at der i indkomstårene 2007-2014 er blevet indsat de beløb på kontoen, der fremgår af tiltalen.

Tiltalte har overordnet gjort gældende, at de kontante indbetalinger og overførslerne til kontoen ikke er skattepligtig indkomst, da der enten er tale om lån eller tilbagebetaling af penge, han har lagt ud for andre. Tiltalte har i tilknytning hertil anført, at politiet kun har konstateret hvilke beløb, der er blevet indsat på kontoen, hvorimod det ikke er blevet undersøgt, hvem beløbene hidrører fra, ligesom der ikke er foretaget nogen nærmere efterforskning med hensyn til de beløb, der er blevet hævet på kontoen.

Retten finder, at tiltaltes forklaring om, at han i 2007-2014 – bortset fra de første syv eller otte måneder – arbejdede i G1 ApS og i 2012-2014 tillige arbejdede i G2 uden at få nogen som helst form vederlag herfor, forekommer ganske usandsynlig. Retten finder endvidere, at det forekommer helt usandsynligt, at tiltaltes og hans families underhold igennem alle årene – når bortses fra hans ægtefælles ret beskedne indtægter i form af bl.a. SU – er blevet finansieret ved optagelse af lån. Det bemærkes i denne forbindelse, at politiet har gennemgået posteringerne på kontoen i F1-bank for august og december 2008 samt april og august i 2009 og 2010, hvor det er konstateret, at der har været et betydeligt forbrug, samt at SKAT f.eks. har opgjort et negativt privatforbrug i indkomståret 2013.

Den overvejende del af beløbene, der er blevet hævet på kontoen i F1-bank, ses at være helt almindelige dankortbetalinger i forretninger. Endvidere er der en række udbetalinger, der fremstår som kontante hævninger i pengeautomater. Retten finder derfor ikke, at politiet har haft anledning til at foretage nærmere efterforskning i relation til posteringerne på kontoen i F1-bank.

Der er nære indbyrdes relationer mellem tiltalte og vidnerne SK, JK, JN, OM og MO. SK har således forklaret, at han og tiltalte har kendt hinanden, siden tiltalte var en stor knægt. Tiltalte endvidere forklaret, at han har kendt JK siden 2000, og MO har forklaret, at han har kendt tiltalte i 15 år. OM forklaret, at han har kendt SK og JK i 10-12 år. Endelig har tiltalte bl.a. forklaret, at han har arbejdet i G1 ApS, der ejes af JN, og i det tyske selskab G2 i Y14-by, der var ejet af SK, uden at få nogen som helst form vederlag herfor.

Vedrørende tiltaltes påståede lånoptagelse hos JK og SK

Tiltalte har forklaret, at han har lånt penge af bl.a. JK, SK og G10 ApS. Låneforholdene er alene søgt dokumenteret ved gældsbreve, der er blevet udarbejdet efterfølgende af parterne, og gældsbrevene indeholder hverken vilkår om tilbagebetaling eller forrentning.

Efter de foreliggende oplysninger har JK hverken haft en indkomst eller formue, der ville have gjort ham i stand til at låne tiltalte 2,3 mio. kr. JK’s forklaring om, at han har lånt penge af bl.a. VB, ØB og MH, som han har videreudlånt til tiltalte, forekommer ikke troværdig, og en sådan lånoptagelse er ikke søgt dokumenteret.

Politiet har gennemgået posteringerne på JK’s konto i F3-bank i 2007-2014, og det er ikke sandsynliggjort, at han har lånt penge til tiltalte som forklaret. Endvidere støttes tiltaltes og JK’s samstemmende forklaringer om, at tiltalte lånte købesummerne på i alt ca. 236.000 kr. for tre ATV'er og en jetski, ikke med posteringerne på JK’s konto.

SK har forklaret, at han i september eller oktober 2008 var sat under administration af sin bank, samt at han gik personligt konkurs i december 2011. Transaktionerne mellem tiltalte og SK er efter det oplyste foregået som kontante betalinger, hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem parterne.

Posteringerne på kontoen i F1-bank støtter ikke SK’s forklaring om, at han – umiddelbart efter, at han den 15. september 2008 havde solgt kunst til G44 A/S og fået købesummen på 500.000 kr. udbetalt kontant af advokat JO – kørte op til tiltalte, som han mener, at han afleverede 150.000 kr. til.

Gældsbrevene af 6. november 2008 og 4. december 2009 på sammenlagt 416.000 kr. til SK personligt er heller ikke overensstemmende med posteringerne på kontoen i F1-bank, hvor der ifølge politirapporter af 10. marts 2015 – når der bortses fra valutahandel og overførsler fra OM – er blevet indbetalt 218.740 kr.

Retten finder på denne baggrund, at det må afvises, at de i sagen omhandlede indbetalinger på kontoen i F1-bank udgør lån eller lignende fra JK eller SK, der ikke skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Vedrørende tiltaltes påståede lånoptagelse hos MO:

Tiltalte og MO har samstemmende forklaret, at tiltalte har lånt i alt 50.000 euro af den pågældende, og MO har under hovedforhandlingen fremlagt fire gældsbreve som dokumentation for lånene. Tiltaltes og MO’s forklaringer om, hvornår lånebeløbene er blevet udbetalt, er uoverensstemmende, idet tiltalte har forklaret, at han har lånt penge af MO siden 2008 eller 2009, mens han afsonede, hvorimod MO har forklaret, at det først begyndte i 2010.

MO har i øvrigt forklaret, at han gav tiltalte pengene i kontanter, og efter bevisførelsen er det ikke muligt at fastslå om, og i givet fald hvornår, lånebeløbene måtte være blevet indsat på kontoen i F1-bank. Retten finder på denne baggrund, at det må afvises, at de i sagen omhandlede indbetalinger på kontoen udgør lån fra MO, der ikke skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Vedrørende overførslerne fra OM:

Tiltalte og SK har forklaret, at G10 ApS sørgede for logistikken og klargøringen af de biler, OM købte. SK har videre forklaret, at han havde et tilgodehavende på 1,5 mio. kr., som han ikke kunne få ud af sit selskab, G10 ApS, fordi banken havde sat ham under administration og at han aftalte med tiltalte, at pengene blev sat ind på hans konto, så banken ikke snuppede dem.

Der foreligger et gældsbrev af 4. marts 2010 på 142.000 euro mellem tiltalte og G10 ApS. Det fremgår af gældsbrevet, at tiltalte "løbende [har] lånt Euro ifølge bilag og tilbagebetaling sker ifølge aftale", og gældsbrevet indeholder ikke vilkår om forrentning.

Ifølge politirapporter af 10. marts 2015 er der fra november 2008 til februar 2010 blevet overført sammenlagt ca. 902.000 kr. fra OM til tiltaltes konto, og i det sagsmateriale, politiet har modtaget fra Y10, er der forefundet nogle identiske provisionsafregninger til G10 ApS og tiltalte.

PA har endvidere forklaret, at OM har købt væsentlig færre biler, end det fremgår af OM’s provisionsafregninger, ligesom vidnet bl.a. har forklaret, at han er ret overbevist om, at det hver gang var OM selv, der hentede bilerne.

Retten finder på denne baggrund, at det må afvises, at overførslerne fra OM til kontoen i F1-bank udgør lån eller lignende fra G10 ApS, der ikke skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Vedrørende tiltaltes påståede udlæg for G1 ApS:

Tiltalte og JN har forklaret, at tiltalte ofte har lagt penge ud for G1 ApS, som han løbende har fået refunderet. Udlæggene skulle bl.a. vedrøre biler, som G1 ApS købte af SR, og tiltalte har forklaret, at han mange gange kørte til Y8-by og betalte den pågældende kontant. Efter tiltaltes forklaring kan udlæggene godt være blevet hævet over flere gange i pengeautomater.

Der er ikke under sagen fremlagt noget regnskabsmateriale fra G1 ApS, der støtter tiltaltes og JN’s forklaringer, og SR har bl.a. forklaret, at det altid var JN eller MK, der betalte ham for bilerne.

Bortset fra tre ringbind med regnskabsmateriale for sandsynligvis 2013 og 2014, forefindes selskabets regnskabsmateriale efter det oplyste ikke, idet det angiveligt skulle være gået tabt i forbindelse med branden den8.februar 2012 på JN’s hotel.

KS har forklaret, at JN og tiltalte har været flinke til at notere det, hvis købesummerne ikke er blevet betalt over banken, samt at hun har kunnet se, at tiltalte har lagt penge ud for G1 ApS. Hun har videre forklaret, at det alt sammen er blevet bogført over JN’s mellemregningskonto i selskabet, da det er ham, der er direktør og indehaver af selskabet.

Som anført ovenfor finder retten, at tiltaltes forklaring om, at han i 2007-2014 – bortset fra de første syv eller otte måneder – arbejdede i G1 ApS uden at få nogen som helst form vederlag herfor, forekommer ganske usandsynlig, og forklaringen harmonerer meget dårligt med tiltaltes og JN’s forklaringer om, at tiltalte har lånt penge af JN og G1 ApS.

Tiltaltes forklaring om, at baggrunden for, at han ikke fik løn igennem en periode på ca. syv år, var, at der ikke var penge hertil i G1 ApS, må tilsidesættes som utroværdig, når henses til det, der i øvrigt er oplyst om aktiviteten i selskabet, herunder at tiltalte bl.a. har forklaret, at KC i 2013 lånte 4 mio. kr. til selskabet.

Efter politiassistent NR’s forklaring må det endvidere lægges til grund, at der ikke er nogen sammenhæng mellem bilagene i de tre ringbind og posteringerne på kontoen i F1-bank, som underbygger tiltaltes forklaring om, at han har foretaget udlæg for G1 ApS.

Retten finder på denne baggrund, at det må afvises, at de i sagen omhandlede indbetalinger på kontoen i F1-bank udgør refusion af udlæg, tiltalte har afholdt for G1 ApS, og som derfor ikke skal indkomstbeskattes hos ham.

Vedrørende tiltaltes påståede udlæg m.v. for G2 i Y14-by:

Tiltalte har forklaret, at han har lagt penge ud til maling, tapetsering samt indretning af toiletter og kontor i G2.

Det fremgår af en politirapport af 1. februar 2017, at der i tiden fra den 15. oktober 2012 blev indsat ca. 19,5 mio. kr. på G2’s konto i F2-bank, heraf bl.a. 350.000 kr. fra OH, 559.000 kr. fra JK, ca. 889.000 kr. fra G1 ApS og ca. 14,8 mio. kr. fra MO. Det fremgår videre af en posteringsoversigt fra banken, at G25 ApS, der efter det oplyste ejes af tiltaltes far, NB, den 13. maj 2014 overførte 500.000 kr. til kontoen

Tiltalte har bl.a. forklaret, at han mener, at hans far har fået 250.000 kr. tilbagebetalt fra G2, samt at han lånte de resterende 250.000 kr. af sin far.

Det fremgår af en politirapport af 3. november 2016 medunderliggende bilag, at der var 7 overførsler på i alt 87.800 kr. i 2013 og 22 overførsler på i alt 250.900 kr. i 2014 fra G2’s konto i F2-bank til kontoen i F1-bank. Frem til den 13. maj 2014 var der tale om 20 overførsler på sammenlagt 236.800 kr.

Det fremgår ikke af kontoudtogene vedrørende G2’s konto, at der skulle være blevet tilbagebetalt 250.000 kr. til G25 ApS som forklaret af tiltalte.

NK har bl.a. forklaret, at der ikke blev lavet regnskab over lån og tilbagebetalinger i G2, at der ikke blev foretaget løbende bogføring i G2, at man ikke kan se, om de penge, tiltalte fik udbetalt af G2, vedrører tilbagebetaling af lån, at man ikke kan se, at tiltaltes far har fået penge tilbagebetalt direkte fra G2, samt at der kun var én mellemregningskonto i selskabet, og at den var med SK.

Som anført ovenfor finder retten, at tiltaltes forklaring om, at han i 2012-2014 arbejdede i G2 uden at få nogen som helst form vederlag herfor, forekommer ganske usandsynlig, og at forklaringen må tilsidesættes som utroværdig.

Retten finder på denne baggrund, at det må afvises, at de i sagen omhandlede indbetalinger på kontoen i F1-bank udgør refusion af udlæg, han har afholdt for G2, eller tilbagebetaling af lån, og som derfor ikke skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Vedrørende øvrige påståede lån og refusion af udlæg:

Retten finder ikke, at der er noget sikkert grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at overførslen på 40.000 kr. til kontoen i F1-bank den 18. april 2007 hidrører fra NA, der efter det oplyste er IB’s far. Det er derfor ikke bevist, at beløbet, der i mangel af andre oplysninger må anses som en gave eller et lån til IB, skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Tiltalte har om en indbetaling på 4.240,21 kr. den 8. maj 2008 forklaret, at der må være tale om et køb på nettet, som er blevet tilbagebetalt. Det kan ikke afvises, at indbetalingen hænger sammen med udbetalingen på 4.444 kr. den 30. april 2008, og at det forholder sig som forklaret af tiltalte. Det er derfor ikke bevist, at beløbet på 4.240,21 kr. skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Efter bevisførelsen finder retten det betænkeligt at afvise tiltaltes forklaring om, at indbetalingerne på henholdsvis 23.000 kr. den 11. november 2008 og 9.000 kr. den 20. oktober 2008 vedrører refusion af udlæg til LT i forbindelse med køb af et køkken. Det er derfor ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Efter bevisførelsen finder retten ikke at kunne afvise tiltaltes forklaring om bilerne af mærket Audi A6 og Renault Scenic. Den del af indbetalingen på 108.000 kr. den 28. juli 2010, der må anses som indkomstskattepligtig for tiltalte, skal derfor nedsættes med 36.000 kr.

Retten finder ikke, at der er noget sikkert grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at overførslerne på 5.400 kr. den 5. juli 2011 og 2.000 kr. den 11. juli 2011 er penge, han har lånt af sin søn OJ. Det er derfor ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Retten finder ikke, at tiltaltes forklaring, om at overførslen på 4.485 kr. den 21. oktober 2011 dækker et udlæg for hans mor vedrørende en rejse til Cuba, kan afvises. Det er derfor heller ikke bevist, at dette beløb skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Tiltalte har om en indbetaling på 5.157,50 kr. den 28. oktober 2011forklaret, at der er tale om et udlæg vedrørende betaling for G13. Det kan ikke afvises, at indbetalingen har sammenhæng med betalingen på 5.152,50 kr. den 21. oktober 2011, og at det forholder sig som forklaret af tiltalte. Det er derfor ikke bevist, at beløbet på 5.157,50 kr. skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Retten finder ikke, at der er noget sikkert grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at overførslerne på henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. den 16. maj 2012 og overførslen på 21.000 kr. den 27. august 2012 er penge, han har lånt af sin sønner, OJ og PJ. Det er derfor ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

På baggrund af politirapporten af 3. november 2016 med underliggende bilag lægges det til grund, at overførslerne på 5.300 kr. den 10. april 2013, 17.500 kr. den 17. juli 2013 og 15.000 kr. den 25. november 2013 er penge, han har lånt af sin søn PJ. Det lægges endvidere til grund, at overførslen på 19.500 kr. den 22. oktober 2013 hidrører fra NA. Af de grunde, der er anført ovenfor, er det derfor ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

På baggrund tiltaltes forklaring sammenholdt med oplysningen fra F1-bank om, at overførslen på 10.720 kr. den 6. november 2013 hidrører fra IP, der er gift med tiltaltes søster, samt posteringsteksten "G14-service, TAK", finder retten det ikke bevist, at beløbet skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

På baggrund af politirapporten af 3. november 2016 med underliggende bilag lægges det til grund, at der i tiden fra den 15. april til den 31. oktober 2014 blev foretaget ti overførsler på sammenlagt 85.500 kr. fra OJ, samt at der den 8. og 9. september 2014 blev foretaget to overførsler på henholdsvis 8.500 kr. og 3.000 kr. fra PJ til kontoen i F1-bank. Af de grunde, der er anført ovenfor, er det ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

På baggrund af tiltaltes og MK’s forklaringer finder retten ikke at kunne afvise, at overførslerne på henholdsvis 5.000 kr. den 22. juli 2014, 1.600 kr. den 2. september 2014 og 1.000 kr. den 3. oktober 2014, vedrører tilbagebetaling af penge, som tiltalte har lagt ud for MK. Det findes derfor ikke bevist, at beløbene skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Vedrørende indbetalingen på 90.000 kr. den 4. juli 2014 bemærkes, at den check, der er blevet fremlagt i sagen, er udstedt til IB. På denne baggrund er det ikke bevist, at beløbet skal indkomstbeskattes hos tiltalte.

Herefter, og da det ikke i videre omfang end anført er kan lægges til grund, at indbetalingerne på kontoen i F1-bank angår udgør refusion af udlæg, som tiltalte har afholdt for andre, eller lån, finder retten det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, dog således at fristen på 4 uger i skattekontrollovens § 16, stk. 1, regnes fra den 29. juli 2008 for indkomståret 2007 og fra den 16. juli 2012 for indkomståret 2010, og således at indtægterne er angivet for lavt med i alt 4.884.895 kr. – eller 486.757 kr. i 2007, 221.695 kr. i 2008, 1.105.859 kr. 2009, 534.388 kr. i 2010, 1.139.248 kr. i 2011, 405.235 kr. i 2012, 548.534 kr. i 2013 og 443.179 kr. i 2014. Den samlede skatteunddragelse udgør herefter i hvert fald 2.020.000 kr.

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse, og henset til størrelsen af den unddragne skat skal forholdet henføres under straffelovens § 289 som sket.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten har lagt vægt på størrelsen af den unddragne skat samt på tiltaltes for straf.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. 3, skal tiltalte betale en tillægsbøde på 2.020.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.020.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

……………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 21. juni 2019, sags nr. S-0826-17:

Byretten har den 12. april 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K013365/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af frihedsstraffen, men formildelse af tillægsbøden. For den del af påstanden, der vedrører indkomståret 2007, påstås frifindelse.

For landsretten har anklagemyndigheden opgjort den skattepligtige indkomst for 2008 til 115.695 kr., for 2009 til 1.070.859 kr., for 2010 til 384.388 kr., for 2011 til 946.126 kr., for 2012 til 405.235 kr., for 2013 til 541.534 kr., og for 2014 til 431.179 kr. Den samlede skattepligtige indkomst er således opgjort til 3.895.016 kr.

Størrelsen af den unddragne skat er herefter opgjort til 1.573.427 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne, SK, KV, IB, JK, OH, JN, KS, SR, PA, NK, LP, NR og OM har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der endvidere afgivet forklaring af PS og NF.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke husker at have modtaget nogen af de årsopgørelser, som sagen vedrører. Han tænkte ikke over, at han ikke fik nogen årsopgørelser, idet han jo ikke havde tjent nogen penge i de pågældende år. Det år, hvor han tjente penge, var der lønsedler, og han gik ud fra, at det var nok for SKAT. Han var heller ikke inde i sin skattemappe.

Han startede med at arbejde i G1 ApS fra januar 2010, hvor han fik mulighed for frigang til arbejde fra fængslet. Han fik løn for de første 7-8 måneder. Det var ikke det samme beløb hver måned, og derfor kan det være svært at se beløbene. Derefter var han frivillig arbejdskraft.

Han arbejde bestod i, at han tog telefonen og deltog i salgsarbejdet. Han havde en normal arbejdstid og startede kl. 8 om morgenen. De håbede, at det ville gå bedre med bilsalget, og at der blev råd til løn til ham på et tidspunkt, og det lod han sig nøje med. Der blev imidlertid ikke råd til løn til ham. Ejeren, JN, fik heller ikke løn. Det er ikke rigtigt, at det var tiltalte alene, der arbejdede i virksomheden. Det var tiltalte, der stod for salget, mens JN stod for reparationerne og for afhentning af biler.

De penge, der gik ind på kontoen, var betaling for udlæg, som han havde afholdt for G1 ApS. Det kan godt passe, at der samlet var tale om udlæg for i alt ca. 659.000 kr. i den periode. Det gik så dårligt, at de tidligere lokaler måtte afhændes, sådan at virksomheden i stedet måtte drives fra hotellet, som JN ejede.

Hans daværende ægtefælle, IB, fik løn. De valgte, at hun fik hans løn. Hun fik den løn, der nu var råd til, så hun i det mindste havde noget at eksistere for. I dag får han helt almindelig løn der, hvor han er ansat.

Der er hævet adskillige beløb på kontoen i F1-bank til udlæg fra kontoen, men KV fra SKAT var slet ikke interesseret i at gå den del igennem. Han var kun interesseret i indsættelserne. Udlæggene blev hævet med små beløb ad gangen, mens refusionen sket med runde tal, når G1 ApS samlede op på udlæggene.

Indbetalingen den 21. marts 2011 på 150.000 kr. vedrørte salget af en Audi. Det var en bil, som oprindeligt havde tilhørt ham personligt, men som i forbindelse med, at Kammeradvokaten foretog udlæg i den, blev videresolgt til en mand ved navn ZP. Tiltalte købte den efterfølgende tilbage. Han lånte 150.000 kr. af NF til at købe bilen. NF gav ham en check på 150.000 kr., som han gav til ZP for bilen. Han kom derved til at skylde NF 150.000 kr. Bilen blev efterfølgende videresolgt af G1 ApS. Da det var G1 ApS, der fik pengene ind, fik tiltalte overført beløbet på 150.000 kr., idet han personligt skyldte NF pengene for købet af bilen.

Støttebilag 9 om hævninger, som advokaten i den civile sag har lavet, er lavet på baggrund af kontoudtoget sammenholdt med tiltaltes forklaring om, hvad hævningerne vedrørte. Det samlede beløb for hævningerne er opgjort til 1.344.985 kr. Herudover hævede han løbende kontanter til at betale med. Når hævningerne sammenholdes med kontantbeløbene, er der god sammenhæng mellem størrelsen af indsættelserne og de samlede hævninger. De skæve beløb, der fremgår af kontoudskriften, skyldes, at der blev hævet i euro, som derefter blev omregnet til kr. Hævningerne ifølge støttebilaget svarer til ca. 200.000 kr. pr. år. De blev brugt til udlæg for G1 ApS og G2. Hvis han fx skulle i byggemarked i Y14-by, hævede han også kontanter til det.

SR kom ofte forbi og tilbød G1 ApS, at de kunne købe en bil. Da SR kun ville have kontanter, måtte tiltalte hæve penge på sin konto til betaling af biler. Han lagde ikke ud for alle de biler, som blev købt af SR. JN har også betalt nogle af bilerne. Tiltalte var helt sikker på, at han altid ville få sine penge for udlæg tilbage. Der var et overskud ved handlerne, og det overskud gik til udgifter i virksomheden som forsikring, husleje mv.

G1 ApS købte Y9 i 2012, og de håbede, at de kunne tjene penge ved det, så tiltalte kunne få sin løn, men det lykkede heller ikke. Han troede imidlertid, at det på et eller andet tidspunkt ville lykkes, og derfor søgte han ikke et andet job.

OM spurgte ham på et tidspunkt, om han kendte nogen, han kunne købe biler af med henblik på videresalg i Tyskland. Tiltalte henviste ham til PA, som han kendte fra tidligere. Tiltalte ringede til PA, som sagde ok til, at OM kontaktede ham. OM kendte både tiltalte og SK, og derved kom SK ind i det. Derefter var det noget, som SK og OM stod for alene, herunder også for aftalen om provision. SK skulle bl.a. aflevere bilerne i Tyskland, og det var nok det, han fik provisionen for. Når tiltaltes navn fremgik af de oplysninger, der blev trukket ud af OM’s computer i forhold til formidlingsaftalerne, skyldtes det alene, at tiltalte var oprettet som kontakt i computeren. Der var ikke tale om, at tiltalte fik provision. Tiltalte har opfordret politiet til at skaffe det underliggende bilagsmateriale fra OM, sådan at der kunne følges op på det.

Ordningen var den, at OM skulle afregne provision til SK. Da SK ikke kunne få pengene ind på sin konto på grund af problemer med sin bank, skulle pengene i stedet parkeres på tiltaltes konto. Der gik som følge heraf ca. 1 mio. kr. ind over tiltaltes konto. SK har efterfølgende fået tilbagebetaling i form af beløb på 340.000 kr., 150.000 kr. og 50.000 fra tiltaltes far. Tiltalte skylder derfor nu SK de sidste ca. 500.000 kr. Han opfattede indbetalingerne af provisionen som et lån fra SK. Der foreligger også egentlige låneaftaler mellem ham og SK. Samlet er der tale om, at tiltalte har lånt mere end det, der er kommet ind fra provisionerne.

Det var tanken, at der skulle sælges biler fra G2 i håb om, at der kunne tjenes nogle penge ved det. Oprettelsen af G2 kom i stand ved en kontakt fra ØP, der kendte et sted med en god beliggenhed, hvor der kom mange danskere. Det var fra starten tanken, at der skulle sælges vin. Indbetalingerne vedrørte handlen med vin. Tiltalte var med til at gøre lokalerne i stand, og det lagde han ud for. Han fik fortsat ingen løn, heller ikke fra G1 ApS. Det var der heller ikke nogen af de andre, der gjorde. De tjente ellers rigtig godt på G2, men desværre fik ØP, der stod for det daglige, ikke betalt regningerne. Tiltalte lagde nok 6-700.000 kr. ud for G2. Noget af det var lån fra forskellige personer, bl.a. hans far.

Det er rigtigt, at G1 ApS sendte over 800.000 kr. til G2. Det var penge, som G1 ApS havde tjent ved at sælge nogle Toyotaer til en kunde. Bilerne var G2’s, og derfor skulle pengene for salget naturligvis sendes til G2. Der blev nok tjent ca. 2-300 euro pr. bil, og derfor gav disse handler heller ikke et sådant overskud i G1 ApS, at tiltalte kunne få løn.

Før 2005 boede han sammen med sin familie i et hus på Y5-adresse i Y8-by, som han havde lånt af sin far. I 2005 flyttede han til Y1-land med sin kone, 2 børn og konens særbarn. Han gav meddelelse til Folkeregisteret om flytningen. Han ene søn og konens særbarn gik i skole i Y1-land. Mens familien boede i Y1-land, var huset i Danmark lejet ud.

Det fremgår af kontoudtoget, at der er foretaget en række hævninger i Y1-land på kontoen i F1-bank. Det var hævninger vedrørende almindeligt forbrug. Ind i mellem var de også i Danmark, hvilke afspejler sig i hævninger i Danmark. I Y1-land havde han lejet et hus på ca. 400 m2, som han delte med LM. Det var tiltalte, der stod på lejekontrakten.

Tiltalte afsonede fra januar 2008. I begyndelsen havde han ikke udgang. Han var ikke selverhvervende i fængslet, men arbejdede på et landbrug, som hørte under fængslet. Det var en fuldtidsbeskæftigelse. Han arbejdede hele dagen og også om natten ind imellem.

I 2007 levede han og IB af de penge, som han havde lånt af sine forældre og af IB’s far.

De to indbetalinger på hver 20.000 kr. fra den 18. og 23. januar 2007 hidrørte fra JK. JK købte en gul Peugeot af ham for 20.000 kr. Den ene indbetaling vedrører betaling herfor. Bilen var i stykker, og derfor fik tiltalte den repareret for 17.000 kr. JK betalte ham 20.000 kr. til dækning af den regning.

Indbetalingerne den 2. februar og den 23. maj 2007 på henholdsvis 7.380 kr. og 29.512,80 kr. må nødvendigvis være huslejebetalinger fra LM.

Hævningerne den 5. februar 2007 på 2 x 6.000 kr. blev genindsat den 2. marts 2007. Det skyldtes, at han var kommet til at hæve for mange penge, som han så satte ind igen.

JK spurgte ham på et tidspunkt, om han kunne skaffe nogen euro til ham. Tiltalte kunne uden videre hente dem i sin bank, og derfor hævede han den 25. maj 2007 euro for 75.864 kr. på kontoen. Efterfølgende indbetalte JK 82.000 kr. til ham til dækning heraf.

Han husker ikke, hvad indbetalingerne i juni 2007 vedrørte. Den indbetaling på 55.000 kr., der er sket den 15. juni 2007, skete ved check. Det var nok JK, der satte de penge ind. Når JK indbetalte beløb, skete det både ved indsættelse af kontanter og ved checks. JK handlede med alt mellem himmel og jord, og derfor havde han penge. Han kom desuden af en meget velhavende familie, som ejer G45 i Y19-by.

Indbetalingerne den 7., 15., og 20. august 2007 vedrørte lån fra hans mor. Hans mor har ført regnskab over udlånene, og på den måde har han fundet ud af, hvad beløbene vedrører.

Indsættelsen den 20. august 2007 på 7.500 skyldtes, at han havde lagt penge ud for en flybillet til sin mor den 4. juli 2007, hvilket fremgår af kontoudtoget, og udgiften fik han refunderet fra sin mor.

I 2008, mens han sad i fængsel, fik han lån af sine forældre. Det drejer sig bl.a. om indbetalingerne den 5. og 28. marts 2008, som hans far har indsat. Hans far har til brug for den civile sag oplyst, at det var ham, der havde foretaget disse indsættelser. Hans far er tidligere erhvervsdrivende og meget velhavende.

Indbetalingerne den 9. og 30. juni 2008 er sket ved check, men det fremgår bare ikke af kontoudtoget. Der er tale om lån fra hans mor, og hun har oplyst ham om, at indbetalingerne er sket ved check.

Den 21. november 2008 indsatte OM for første gang et beløb på hans konto. Det var på 44.654,40 kr. Tiltalte sad da i fængsel, og han havde intet at gøre med de biler, der blev solgt. Han ved ikke, hvordan provisionen til SK blev beregnet, idet det alene var et mellemværende mellem SK og OM. Han havde ikke været med til at indgå aftalen herom. Den mail af 6. februar 2012, hvor OM bad tiltalte om at skrive en regning, vedrører en bil, som G1 ApS havde til salg.

Provisionsafregningerne blev ifølge SK bogført i G10 ApS. Da SK og hans firma gik konkurs, fik kurator at vide, at tiltalte havde lånt penge af SK, men da tiltalte ikke havde pengene, blev der ikke gjort mere ved det.

Låneaftalen mellem ham og SK af 6. november 2008 er underskrevet af dem begge. Han er ikke helt sikker på, om datoen er rigtig, men gældsbrevet blev lavet i 2008 af SK personligt. Det samme gælder gældsbrevet af 4. december 2009. Gældsbrevet af 4. marts 2010, der blev udstedt til G10 ApS, blev udstedt i euro, fordi det vedrørte selskabet.

Lige inden konkursen havde SK lejet en stand på en messe i Y43, og til det formål skulle han bruge penge til reklamespots. Da SK ikke selv havde penge, lånte tiltalte 300.000 kr. af sin far. Pengene blev betalt direkte til reklamefirmaet som betaling for reklamespots. Den dag, messen skulle afholdes, brændte Y43. SK førte i den forbindelse en retssag, og tiltaltes far lånte ham da ca. 150.000 til retsafgift mv. Desuden betalte tiltaltes far 50.000 kr. til betaling af en advokatregning i anledning af retssagen

Den 18. august 2009 indsatte OM 20.000 euro på tiltaltes konto til køb af tre ATV’ere. JK havde ringet til tiltalte og spurgt, om tiltalte kunne bruge 3 ATV’ere, og derefter kontaktede han OM. Der blev i den forbindelse betalt et beløb på 36.380 kr. til JK’s kærestes motorcykelforretning. Han kan ikke huske hvorfor. Tiltalte skylder stadig resten.

Indbetalingerne den 11. og den 19. marts 2010 kom fra JK, selvom han i byretten har sagt, at de nok stammede fra SK. Det er JK, der har fortalt ham, at det hænger sådan sammen.

Indbetalingen den 22. april 2010 vedrørte efter hans opfattelse også provision, selv om der alene står angivet, at der var tale om valuta.

Indbetalingen den 22. juni 2010 på 22.000 kr. hidrørte fra MO. Det ved han, fordi han efterfølgende har gennemgået låneaftalerne mellem ham og MO. Låneaftalerne blev indgået enten hos MO eller hos ham. Lånene blev alle ydet i kontanter. Derefter satte han selv pengene ind i banken, og derfor kom der til at stå ”valuta” på kontooversigten.

Indbetalingen den 28. juli 2010 på 108.000 kr. vedrørte handel med en Audi. Han skulle give 72.000 kr. for Audien, som en dame gerne ville sælge. Hun ville gerne have en mindre bil, og da MK havde en Renault Scenic stående, betalte tiltalte MK 32.000 kr. for den. Damen fik forskellen på 40.000 kr., som blev overført fra tiltaltes konto til damen. Der blevet lavet reparationer på bilerne, så Audien stod ham til sidst i 108.000 kr. i alt. Indbetalingen på 108.000 kr. den 28. juli 2010 var G1 ApS’s dækning for hans udlæg. G1 ApS solgte efterfølgende Audien videre til 139.000 kr. til tiltales søn PJ. Han fik ikke selv noget overskud ud af det.

Han husker ikke noget om valutaindbetalingen den 12. august 2010.

Han har aldrig haft ejerandele i G1 ApS. KS var revisor. Han tror, at hun er registreret revisor. Alle bilag blev samlet i en mappe. Det var JN, der foretog betalinger via G1 ApS’s konto. Tiltalte lånte en sjælden gang JN’ login oplysninger for at foretage betalinger, men normalt stod JN selv for det.

Checken den 4. januar 2011 på 9.375 kr. vedrørte reparation af hans nabos bil. Han havde kørt bilen til Tyskland, hvor den var blevet repareret, og det var det beløb, han fik refunderet af sin nabo, MB.

Indbetalingen den 25. januar 2011 vedrørte en VW transporter, der blev købt for G1 ApS.

Indbetalingerne fra den 10. marts til den 7. juni 2011 kom fra G1 ApS. Teksterne på kontoudtoget blev sat på af ham selv eller JN.

Indbetalingen den 20. juni 2011 på 49.700 kr. var provenuet fra et banklån på 50.000 kr. Med fradrag af gebyrer fik han kun udbetalt beløbet på de 49.700 kr. Han lånte pengene for 3 måneder, og der blev derfor efter 3 måneder hævet et beløb på ca. 51.000 kr., som udgjorde tilbagebetaling af lånebeløbet på 50.000 kr. med tillæg af gebyr og rente.

Overførslen den 12. august 2011 på 6.700 kr. vedrørte en bil, som IB’s datter havde kørt i. Den blev efterfølgende solgt gennem G1 ApS. Bilen stod i datterens navn.

Overførslen den 23. august 2011 på 11.250 kr. vedrørte en udgift, han havde afholdt til revision. Indsættelsen den 24. august 2011 af 18.362 kr. vedrørte penge, som han havde hævet henholdsvis den 19. og 22. juli 2011. Indsættelsen den 30. august 2011 på 4.900 kr. var betaling for udlæg for betaling af registreringsafgift, som han havde betalt for G1 ApS. Indbetalingerne den 19., 21. og 28. december 2011 vedrørte alle lån fra JK på henholdsvis 20.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr.

Indsætningen den 23. marts 2012 på 51.314 kr. må være indbetalt i euro. Det hændte, at der blev solgt biler til Tyskland, og det kan være forklaringen på det. Indbetalingen fra MO den 1. november 2012 vedrørte lån i henhold til de fremlagte låneaftaler. Indbetalingen den 28. december 2012 vedrørte salg af en mørkeblå Saab, som han selv havde kørt i.

Det var nok i slutningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013, at de kom på ideen med at etablere G2. Både han og JN lagde penge ud for indretning. Der blev åbnet for forretningen en gang i 2013. Han stod nogle gange selv i butikken, men ellers var det mest ØP. Tiltalte havde som flere andre adgang til virksomhedens konto. På et tidspunkt blev han opmærksom på, at der kun gik dankortindbetalinger ind i virksomheden og aldrig kontantbeløb. Flere leverandører, herunder LP, gjorde ham desuden opmærksom på, at de havde mange penge til gode. Han og SK kørte derfor ned i butikken, hvor de fandt mange rykkere. Det var nok efter 7-8 måneder. Det endte med, at de smed ØP ud af butikken. De blev enige med bl.a. LP om at likvidere selskabet, men for at dække underskuddet ind måtte han låne penge til betaling af regningerne. Tiltalte lånte 500.000 kr. fra sin far. NF, JK, OH og IM lånte ham også penge til at dække underskuddet ind. Noget af underskuddet blev også dækket ind ved salg af varelager. LP satte dem i forbindelse med NK, som fungerede som en slags revisor. Han hjalp desuden med kontakt til et advokatfirma og Amtsgericht, som skulle godkende likvidationen. For at skabe et overskud i virksomheden begyndte man også at sælge biler. Det var OM involveret i. LP udarbejdede en opgørelse over en del af leverandørernes krav i virksomheden.

Det beløb på 16.000 kr., der er indbetalt til kontoen i F1-bank den 29. januar 2013, vedrører et udlæg til G2, som er refunderet. Der står på kontooversigten, at der er tale om et udlæg. Når der ikke står noget på kontoudskriften om, at der er tale om refusion for udlæg, går han ud fra, at der er tale om refusion af lån.

MK havde arbejdet i G1 ApS, inden tiltalte startede i virksomheden. Derefter blev han selvstændig. MK havde ikke et kreditkort, og derfor betalte tiltalte forskellige ting for ham, når der skulle betales med PayPal, som forudsatte, at man havde et kreditkort. Indbetalingerne fra MK er derfor tilbagebetaling af disse udlæg.

Den 5. juli 2013 lånte han 8.000 kr. på sin søns konto. Beløbet blev tilbagebetalt den 8. juli 2013. Der var tale om, at han havde lånt pengene kortvarigt af sin søn. Det hang sammen med, at trækningsretten på hans kassekredit var overskredet.

Indsættelsen den 12. august 2013 var en betaling fra JK, der blev indbetalt fra et af JK’s familiemedlemmer, ZP. Han ved ikke, hvorfor det foregik på den måde.

Indbetalingen fra Y44 den 6. marts 2014 på 30.000 kr. vedrørte køb af en Mazda. Han købte den af en dame. JN ville gerne beholde Mazdaen til brug for sit hotel, Y44. Da tiltalte havde betalt for bilen, refunderede G15 I/S ham udgiften på 30.000 kr. til køb af bilen.

Indbetalingen den 1. april 2014 drejede sig om, at JK havde indbetalte et beløb til G2 for tiltalte. På et tidspunkt fik tiltalte beløbet udbetalt fra G2. Det var på et tidspunkt, hvor der var økonomi til det i G2. Han skyldte dog fortsat beløbet til JK.

SK har supplerende forklaret, at han bl.a. ejede G10 ApS. Han ejede i mange år selskabet selv, men på et tidspunkt kom der en medejer. Vidnet havde et tilgodehavende på ca. 1½ mio. kr. i selskabet, efter at han havde skudt egne midler i selskabet. I stedet for at lade provisionsbetalingerne gå ind i selskabet lånte han disse penge til tiltalte. Han har nok i alt lånt tiltalte 1½ mio. kr. Tiltalte lånte således 450.000 kr. af pengene fra advokat JO. Herudover udgjorde provisionen nok ca.1 mio. kr. Han har via tiltaltes far fået tilbagebetalt et betydeligt beløb.

Aftalen med OM kom i stand, fordi vidnet havde noget kapacitet, som han kunne byde ind med. Det var bl.a. en autotransporter og en hal til klargøring af biler. Han havde desuden mandskab til transport af bilerne; bl.a. hjalp hans stedfar til. Bilerne blev kørt til forskellige steder i Tyskland. Det var OM, der stod for salget, mens vidnet alene skulle stå for logistikken. OM boede i Y10-by, og der blev en del af bilerne afleveret. De blev enige om, at provisionen skulle udlånes til tiltalte, som de begge kendte.

Han har løbende talt med PA om handlerne. Der blev ofte købt mange biler ad gangen. Bilerne blev kørt til Tyskland på en lille autotransporter. Provisionen var på ca. 300 euro pr. bil, men det kunne godt hænge sammen økonomisk. Han havde ikke så travlt på det tidspunkt, idet byggeriet lå stille, og derfor havde han kapacitet til det. Pengene gik ikke ind over G10 ApS.

Det tilgodehavende på 1½ mio., som han havde i G10 ApS, fremgår ikke af den mellemregningskonto for selskabet fra 2008, der er fremlagt. Det skyldtes nok, at hans tilgodehavende, der blev betragtet som et ”lån” til selskabet, først opstod lidt senere. Det kan godt være, at hans tilgodehavende først opstod efter, at han begyndte samarbejdet med OM.

Tiltalte lagde mange penge ud for G2. Tiltalte havde et velhavende bagland, og derfor havde han mulighed for at skyde penge i det. Der var ikke så stor en kapital, da de startede. Vidnet skød ikke penge i det. Der var en omsætning i firmaet. Han ved ikke, om det betød, at der blev betalt noget tilbage til tiltalte. Vidnet blev på et tidspunkt uvenner med ØP, og derfor kom han der ikke så meget. Han har hørt fra anden side, at pengene fossede ud af virksomheden, og at der hele tiden var behov for at tilføre yderligere midler.

Gældsbrevene blev skrevet af ham selv på en skrivemaskine og underskrevet på det tidspunkt, hvor de er dateret. Gældsbrevene blev til på den måde, at han bad tiltalte om at regne ud, hvor meget han skyldte, så der kunne blive trukket en streg i sandet. Derefter lavede vidnet gældsbrevene. De to gældsbreve, hvor han personligt er kreditor, vedrører tiltaltes lån af pengene fra salg af kunst til JO. I det sidste gældsbrev blev G46 ApS anført som kreditor. Dette gældsbrev er blevet drøftet med kurator i vidnets konkursbo, men advokaten gik ikke ind i det.

Han var ikke bange for ikke at få sine penge igen, fordi tiltaltes far ville være i stand til at betale. Han fik da også en del af pengene betalt tilbage af tiltaltes far, bl.a. ved at tiltaltes far betalte en regning for markedsføring og retsafgift til en retssag. Han regnede helt sikkert med, at tiltalte ville betale lånene tilbage, for det har han altid gjort tidligere. Tiltalte har også betalt en del af pengene tilbage. Det er ikke rigtigt, at han under en afhøring hos politiet den 18. januar 2016 har sagt, at han ikke forventede at få pengene betalt tilbage. Den kvindelige betjent, der stod for afhøringen, havde ikke forstand på det, som sagen drejede sig om, og hun har blandet en hel masse sammen.

KV har supplerende forklaret, at hvis der er en tekst på kontoudtoget vedrørende indsættelsen, der viser, at beløbet ikke er skattepligtigt, er det ikke taget med i SKATs opgørelse over den skattepligtige indkomst. Der er ikke en egentlig beløbsgrænse for, hvilke beløb der er taget med, men der er foretaget en prøvelse af, om beløbet skal tages med. Da han fremsendte sit forslag til afgørelse af 23. februar 2016, havde tiltalte lejlighed til at komme med bemærkninger til SKATs opgørelse.

Han kan ikke huske, om man i 2008 sendte et print af selvangivelsen til skatteborgerne, eller om man på dette tidspunkt måtte nøjes med at se i skattemappen. Skattemappen fandtes i hvert fald i 2008. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt sagt noget om, at han ikke havde modtaget årsopgørelserne. Han ved ikke, om det bliver noteret i sagen hos SKAT, hvis noget kommer retur med posten, fordi det ikke kunne afleveres.

I SKATs system står man med en bestemt kode, hvis man er fuldt skattepligtig til Danmark. Tiltalte stod i systemet som fuldt skattepligtig. Koden med skattepligt her til landet gælder, medmindre man meddeler Skattestyrelsen noget andet. Der skal indgives en selvangivelse, der angiver, at man er udrejst, hvis skattepligten skal anses for ophørt. Det er ikke nok at meddele Folkeregisteret, at man er udrejst.

Det har ikke betydning for skattepligten, om tiltalte eller hans far ejede ejendommen på Y5-adresse. Hvis man rejser ud, kan man, hvis man udlejer sin bolig, slippe for skattepligt. Han husker ikke, om der blev lagt vægt på det forhold, da det i SKATs afgørelse blev lagt til grund, at tiltalte var skattepligtig i Danmark i 2007.

Privatforbrugsopgørelsen for 2007 indeholder mange rubrikker, men der er kun sat meget få tal ind. Ved opgørelserne blev der sat de tal ind, som SKAT var bekendt med. Det var de tal, der fremgik af SKATs systemer og af kontoudtoget fra F1-bank. Opgørelserne er lavet i efteråret 2015. Med den viden, som følger af byrettens dom, vil han i dag komme til et andet tal end det, der fremgår af de foreliggende opgørelser.

Han undersøgte SK’s forhold ved at slå ham op i SKATs systemer. Han udskrev en R75, der indeholder oplysninger om indtægter og formue. På det grundlag konkluderede han, at SK ikke havde råd til at låne penge til tiltalte. Han kunne ikke af R75 se, hvilken form for virksomhed SK drev.

Han kunne se, at SK var direktør i G10 ApS, og at han havde et selskab med CVR nr. Han har ikke undersøgt det nærmere.

Han har også udskrevet en R75 vedrørende JK. Han har ikke haft hans kontoudtog til rådighed. Tiltalte nævnte på mødet, efter at SKATs afgørelse var truffet, at han havde kontoudtog for JK, men vidnet har ikke set dem.

Han har ved sin opgørelse af skattekravet set på kontoudtoget fra tiltaltes konto i F1-bank. Han har ikke kontaktet sparekassen for at tjekke, om sparekassen havde yderligere tekst til de enkelte posteringer end den, der fremgår af kontoudtoget.

Han ved ikke, om tiltalte havde en eller anden form for virksomhed, men tiltalte oplyste, at han havde købt og solgt biler. Der blev taget hensyn til, at det af kontoudtoget fremgik, at der var købt 2-3 biler i et af årene. I øvrigt var der ikke indikationer på, at der var tale om, at der blev drevet en bilforretning.

Fra R75 havde han kendskab til NB’s formueforhold, og han kunne derfor se, hvordan formuen udviklede sig over årene. Derfor mente han, at der ikke var grundlag for at antage, at NB havde lånt et beløb på 800.000 kr. ud.

SKAT har ikke modtaget oplysninger om indtægt fra fængslet. Han kan ikke svare på, om det er skattepligtig indkomst.

NF har forklaret, at han har kendt tiltalte i ca. 30 år, og de ses privat. Han arbejder på et patentkontor i Y12-by, hvor han også bor.

Han har udlånt penge til tiltalte. Hævningen på 150.000 kr., som fremgår af hans kontoudtog for 2011, vedrørte køb af en Audi. Han har ikke selv købt en Audi A4, 2,5 Tdi. Det kan godt passe, at pengene blev udlånt til tiltalte til køb af en Audi. Han har flere gange lånt tiltalte penge, når tiltalte ringede, fordi han fx havde behov for likviditet til køb af en bil, han havde fundet. Han går ud fra, at han har fået penge tilbage. Han anså tiltalte og sin bror, JN, der var involveret i bilhandel sammen, som en enhed, og i hvert fald regnede ham med, at hans bror stod som garant for tilbagebetalingen.

Han er bekendt med, at tiltalte og vidnets bror også var involveret i G2. Han har overført nogle penge i anledning af dette engagement efter anmodning fra tiltalte eller sin bror. Han kan ikke huske beløbsstørrelsen, men han har overført større beløb i den anledning. De beløb, som han har overført, betragtede han som et lån til tiltalte og sin bror. Han gjorde det primært for at hjælpe sin bror.

Han har fået noget tilbagebetalt af de lån, der er ydet. Betalingerne er kommet lidt drypvis, men han vil tro, at han samlet har et tilgodehavende på ca. 200.000 kr.

IB har supplerende forklaret, at hun var alvorligt syg, da hun afgav forklaring i byretten, og at hun derfor har blandet nogle årstal sammen i sin forklaring. Hun startede først med at arbejde i G1 ApS i 2014. Hun gjorde rent og tog telefon. Efterfølgende kom hun til at lave noget papirarbejde. Hun tjente nok omkring 20.000 kr. pr. måned, hvis der var råd til det. Hun var ansat i et par år, indtil hun i 2016 blev syg. G1 ApS havde en svær økonomi. Hun vidste godt, at tiltalte lånte penge af sin familie og sine venner. Hun ved ikke, hvordan han afviklede det. Tiltalte sagde, at det var vigtigst, at hun fik løn, for det var jo hende, der havde børnene.

Grunden til, at de rejste til Y1-land, var, at de trængte til et åndehul. De rejste i 2005. De fik mulighed for at bo sammen med LM, der havde brug for en til at passe hus og hund. Hun var nærmest husholderske for LM.

Børnene gik i skole, og de havde en helt almindelig hverdag i Y1-land.

Hun var ikke meget hjemme i Danmark i den periode, hvor de boede i Y1-land, men tiltalte var ofte i Danmark. Huset på Y5-adresse var udlejet, mens de var væk. Det var noget, hendes svigerfar stod for. Det var også hendes svigerfar, der lavede en aftale med lejerne om, at de flyttede ud, så hun og børnene kunne flytte hjem. Det var lige omkring julen 2007, at de flyttede hjem.

Tiltalte rådede over rigtig mange penge. Hun tror, at det var lån. Hun ved, at tiltalte lagde ud for G1 ApS en gang imellem, måske 4 gange om året. Hun ved ikke noget præcist om antallet af udlæg, og det er udtryk for et rent gæt. Hun kiggede ikke på kontoudtoget, for det styrede tiltalte.

JK har supplerende forklaret, at han siden 2007 i det væsentlige har levet af revalideringsydelser fra kommunen. De penge, han i øvrigt havde rådig over, havde han fra sit netværk, som havde penge. Hans familie havde også penge. Han lavede nogle forretninger med sit netværk. Han havde nogle penge, som han flyttede rundt på flere poster. Tiltalte lånte en del penge af ham. Vidnet havde selv en stor gæld, men han skyldte ikke tiltalte penge. Tiltalte skulle ikke betale renter til ham, men han skulle selv betale rente til sine långivere.

De penge, som han lånte til tiltalte, mens tiltalte afsonede, fik tiltaltes kone. Han overførte penge via banken, ligesom han indsatte kontanter. Når de penge, som han havde lånt, var blevet udbetalt i kontanter, afleverede han også pengene i kontanter til tiltalte eller hans kone. Han husker ikke, om de fleste lån skete ved indsættelser.

Det var ham, der bragte på banen, at der skulle laves lånedokumenter, men de var enige om det. Hans udlån var helt igennem dokumenteret af de notater, han havde lavet, men lånedokumenterne var tænkt til den situation, at enten han eller tiltalte pludseligt døde. Han mener, at han har afleveret sine notater om lånene til tiltaltes tidligere advokat.

De indbetalinger på 20.000 kr. den 18. og 23. januar 2007 fra ham, som er indgået på tiltaltes konto, må være sket ved kontantindsættelser. Når beløbene er indsat i 2 omgange, er det nok, fordi han selv har modtaget indbetalinger i flere omgange. Han lader ikke kontantbeløb stå på sin konto ret længe ad gangen, idet der så er risiko for, at SKAT tager dem.

Hans familie er velhavende. Det er rigtigt, at han har gået på Y45 Kostskole, og hans netværk derfra har mange penge.

Da G2 begyndte at blive et problem, var det nødvendigt med en kapitaltilførsel, så SK ikke skulle få problemer. De penge, som han overførte til G2, blev overført efter anmodning fra tiltalte, og derfor var det tiltalte, som lånte pengene.

Han har på et tidspunkt af tiltalte købt en karrygul Peugeot, som havde en dårlig motor. Han måtte selv lægge penge ud til tiltalte, så han kunne få bilen repareret, og derfor betalte vidnet både et beløb til tiltalte for selve bilen og et beløb for reparationen.

OH har supplerende forklaret, at han først aftalte med JK, at pengene skulle overføres, lige før han overførte pengene. Han så ikke tiltalte på det tidspunkt. Den gang stolede han på JK, når han sagde, at pengene ville blive betalt tilbage. Han følte den gang, at han havde den fornødne sikkerhed. Hvis han havde vidst det, som han ved nu, ville han ikke have gjort det. Han har ikke fået pengene retur. Han vidste ikke, at pengene skulle til G2. Han har ikke lånt pengene i et af sine egne selskaber. Han har før lånt penge til JK, nok 2-3 gange, og han har hver gang fået pengene tilbagebetalt.

Da han mødtes med tiltalte i Y32-by, talte han med tiltalte om bilerne. Han var ikke da klar over, at det var tiltalte, der skulle låne pengene. Det blev han først klar over senere. Han har ikke haft så meget at gøre med JK siden. Han regnede med, at det var JK, der skulle betale pengene tilbage.

JN har supplerende forklaret, at tiltalte begyndte at arbejde i G1 ApS omkring 2010. Det var i forbindelse med afsoningen. Han og MK ejede på det tidspunkt virksomheden sammen. Da MK trådte ud af virksomheden, overtog tiltalte ikke hans anparter. Der var for tiltaltes vedkommende tale om ulønnet praktik. Da praktikken sluttede, var det meningen, at tiltalte skulle ansættes med sædvanlig løn, men der var ikke penge til løn. Måske har tiltalte fået løn i et par måneder, men han husker det ikke nærmere. Måske har tiltalte fået lidt i løn under praktikopholdet, fordi han var dygtig.

Fra 2006 til 2009 gik det fantastisk godt med bilsalget. Derefter var det en svær tid. Den indtjening, der var, gik til husleje mv. Hans kone arbejdede i G47, og vidnet levede derfor i perioden af hendes løn. Desuden lånte han penge af sin lillebror.

Tiltalte havde mange kompetencer og kontakter i branchen, men selv om han var dygtig, kom der ikke noget overskud ud af det, og tiltalte fik derfor heller ikke løn.

Han vil tro, at det var vidnets lillebror, der var med til at låne tiltalte det beløb på 100.000 kr., der gik ind på tiltaltes konto i 2011. Der var ikke penge i virksomheden til at yde et sådant lån. Det kan godt tænkes, at hans lillebror har overført pengene til G1 ApS, og at de derfra er overført til tiltalte. Når tiltalte i 2011 fik overført en række beløb fra G1 ApS, var der tale om refusion for udlæg, som tiltalte havde afholdt på virksomhedens vegne.

Det var nok omkring 2003, at G1 ApS begyndte at købe biler hos SR. Fra 2007 til 2014 købte virksomheden nok 3-400 biler af SR. De købte hver gang bilerne kontant. Tiltalte lagde mange gange pengene ud. Det var fordi, han kunne komme til kontanter. Det var ikke til at få kontanter i F2-bank, som var G1 ApS’s bank, medmindre man ringede flere dage i forvejen. Der var ikke noget system i, hvor hurtigt tiltalte fik pengene refunderet. Han ved ikke, hvor mange biler tiltalte lagde ud for.

Han ved ikke, hvad posten ”Personaleudgifter” i virksomhedens regnskab dækker over. Det er nok løn. I begyndelsen fik han og MK hver 25.000 kr. pr måned. Det var, mens det stadig gik godt. Fra 2010 til 2014 var der ikke andre i virksomheden end ham selv og tiltalte. På et tidspunkt begyndte IB at hjælpe til. Hun fik løn. Det var vigtigt, at hun fik løn, fordi hun havde børn, og det var mere vigtigt, at hun fik løn, end at tiltalte fik noget.

G1 ApS har ikke på noget tidspunkt haft et mellemværende med SKAT, og SKATs besøg i 2013 gav ikke anledning til, at der skete noget i forhold til virksomheden. Det materiale, som han sendte til SKAT om de biler, der blev købt af SR, førte heller ikke til nogen interesse fra SKATs side.

Virksomhedens bogføringsbilag blev sat i mapper, og derefter stod virksomhedens revisor for bogføringen og udfærdigelse af årsregnskaber. Der var flere forskellige revisorer gennem tiden. KS var en af dem.

Vidnet foretog også selv udlæg for virksomheden, fx til køb af biler. Der var en mellemregningskonto for det, der gjorde, at man havde styr på det. Når man fik refunderet et udlæg, skete det enten ved kontant betaling eller ved en bankoverførsel.

Han husker ikke i dag, at han udleverede tre mapper med bilag til tiltalte under SKATs besøg, men det kan godt passe, for det fløj rundt med papirer.

Når der på en regning fra fx G48 med håndskrift står ”T betalt”, betyder det, at tiltalte har betalt regningen. Tiltalte afleverede bilaget på kontoret og fik refusion for sit udlæg.

Revisoren stod derefter for bogføringen, og vidnet har aldrig hørt noget fra revisor i den anledning.

I forbindelse med finanskrisen begyndte det at gå galt for virksomheden, som det også fremgår af regnskaberne. I 2012-2013 havde de dog tro på fremtiden og kørte derudaf.

Tiltalte havde mange udlæg for virksomheden, fx til reservedele, som han købte på E-bay med PayPal. Virksomheden havde ikke PayPal, og derfor lagde tiltalte ud.

Vidnet ejede sammen med sin kone hotellet Y44, som på et tidspunkt brændte. Overførslen den 6. marts 2014 på 30.000 kr. til tiltaltes konto fra hotellet kan godt have forbindelse med en Mazda, som tiltalte i 2012 købte af en dame, og som hotellet overtog som firmabil.

KS har supplerende forklaret, at hun ikke er i familie med JN. I perioden fra 2011 til 2014 var hun ansat i revisionsfirmaet G49 Y31-by.

Der blev ikke foretaget revision, men G49 ydede regnskabsmæssig bistand, herunder til bogføringen. Hvis der blev lagt penge ud af tiltalte, sørgede tiltalte og JN for at udligne.  JN havde som anpartsejer en mellemregningskonto, men det var ikke tilfældet for tiltalte. Hun blandede sig ikke i den måde, som det foregik på. Det var ikke på tale, at tiltalte skulle have en mellemregningskonto, idet han ikke var anpartshaver. Aftalen med JN var, at det skulle gå over hans mellemregningskonto. Hun drøftede ikke med JN, om der skulle laves en konto for afregninger til tiltalte.

Det var JN, der stod for den daglige aktivitet, og tiltalte var der bare som en form for hyggebeskæftigelse. Han fik i hvert fald ikke løn.

Hun husker ikke, hvad den post i årsrapporterne, der hedder ”Personaleomkostninger”, dækker over. Det kan fx være personaletøj. På et tidspunkt var IB ansat, og der var vist også en anden ansat på et tidspunkt, der hed ZR. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte ikke fik løn. Det var ikke noget, hun drøftede med JN.

Hun modtog bogføringsmateriale og kontoudtog fra banken med henblik på at lave momsregnskab. Hun modtog alle bilag vedrørende biler, der blev købt og solgt. Hun fik bilagene i en mappe, hvor de var sat ind i datoorden. Hvis der var lagt penge ud, var det skrevet ned. Regningen fra G48 var fx blevet betalt af tiltalte. Ved at sammenholde bilaget med kontoudtoget fra banken kunne hun se, at regningen ikke var blevet betalt over banken, og derfor kunne hun konstatere, at tiltalte af egne midler havde betalt regningen. Hun bogførte derefter bilaget som en udgift. Modposteringen til det skete på JN’s mellemregningskonto, hvorved JN fik et tilgodehavende i selskabet. Hun går ud fra, at JN og tiltalte havde styr på det, når de gjorde deres indbyrdes mellemværende op. Hvis der skete en betaling til tiltalte fra G1 ApS, fordi han havde afholdt en udgift, blev udgiften hertil tilsvarende trukket fra på JN’s mellemregningskonto. Når der på kontoudtoget fra F2-bank er skrevet T ud for hævninger, skyldes det, at pengene er betalt til tiltalte.

Alle overførsler fra G1 ApS’s konto i F2-bank til tiltalte er bogført og afstemt i bogholderiet.

SKATs besøg førte alene til en rentekorrektion i forhold til JN’ personlige regnskab. SKAT havde fået alle bilag vedrørende G1 ApS i den forbindelse, og det gav ikke anledning til kritik fra SKAT, at der var sket overførsler til tiltalte til dækning af udlæg, og at der ikke var betalt løn til ham.

SR har supplerende forklaret, at han også efter 2010 skaffede biler til G1 ApS. Han har samlet set skaffet mindst 70 biler til G1 ApS. Der blev ikke lavet slutsedler, og han ved ikke, hvem der har lavet de slutsedler, der er fremlagt i sagen. Han har i hvert fald ikke lavet dem. Han kan ikke afvise, at han har skaffet 87 biler. Det var i hvert fald ikke 300 biler.

Nogle gange fik han ikke pengene med det samme, når han handlede med G1 ApS. Nogle gange, nok 3, sagde JN, at han først skulle skaffe pengene. Han har også oplevet en enkelt gang, at tiltalte sagde, at han først skulle skaffe pengene. Det var nok for 4-5 år siden, hvor der skulle skaffes ca. 30.000 kr. Tiltalte hævede pengene i F1-bank, mens vidnet ventede udenfor. Han har kun været med tiltalte i F1-bank en gang. Vidnet havde også ved den lejlighed aftalt salget med JN. Han har ikke handlet med G1 ApS efter sagen, hvor JN blev dømt for vold med vidnets søn. Han husker ikke, hvornår det var. Tiltalte har aldrig været hjemme hos vidnet.

PA har supplerende forklaret, at det var en opringning fra OM, der satte gang i handlen. Han havde ikke kontakt med SK i den anledning. Han kender godt SK fra andre sammenhænge.

Han kan husker situationer, hvor OM selv hentede bilerne. Der blev nok hentet 1 eller 2 ad gangen, i hvert fald for så vidt angår Audi R8’erne. De andre biler blev nok afhentet med en autotransporter. Han er sikker på, at SK ikke hentede bilerne. Han kender ikke SK’s ansatte. Bilerne kan være hentet af en vognmand, men han ved ikke det. Han ved ikke, hvad det koster at transportere en bil til Tyskland. Han ved ikke, om der er afregnet provision til nogen i anledning af handlerne.

Aftalen med OM gik fra 2008 til 2010. Han husker kun at have talt i telefon med OM i forbindelse med aftalen. Han fastholder sin forklaring om, hvor stort et antal biler det drejede sig om, uanset at OM har sendt regninger til sine kunder vedrørende videreformidling af et større antal biler. Han var selv i Y24-by for at udlevere biler.

Der var 4-5 Audi R8’ere. Han husker, at han selv har udleveret en af dem til OM, og han husker det også således, at OM selv har hentet de andre. Han husker ikke, at han i et hug har solgt eller udleveret 18 Audi 2,09 TDI CR til OM. Han husker ikke, at han til transportører har udleveret biler, der var solgt til OM.

PS har forklaret, at han indtil for 7-8 år siden drevet en virksomhed i Y11-by, der solgte vandsportsudstyr. Virksomheden er nu overdraget til hans børn. JK var kunde i butikken. JK skylder ham omkring 330.000 kr. for ting, som han har købt i butikken. Gælden vedrører bl.a. 3 ATV’ere. Normalt solgte han ikke på kredit, men han lod sig overtale til, at JK fik ATV’erne med, fordi JK sagde, at han ville komme med pengene senere på dagen. Han kom imidlertid ikke med pengene. JK havde tidligere handlet i butikken. Vidnet har ikke længere adgang til virksomhedens papirer, og han kan ikke sige, hvornår episoden fandt sted, men han har ikke solgt ret mange ATV’ere. Vidnet kan ikke huske, om han også har solgt en Jetski vandscooter til JK.

NK har supplerende forklaret, at G2 var en selvstændig juridisk enhed med begrænset hæftelse. Vidnets kontakt gik normalt til ØP, men han har også haft kontakt til SK, der var forretningsfører, 3-4 gange. Han har aldrig truffet tiltalte i forretningen. Han har fra SK hørt, at en ven, der havde forbindelse til det hele, gav penge til forretningen. Vidnet mødtes 12-15 gange med ØP, heraf 5-6 gange i Y14-by. De andre gange mødtes de i Y16-by. Herudover har de talt i telefon mange gange. Det var et stort problem, at der ikke blevet foretaget løbende bogføring. Han fik på et tidspunkt en bunke papirer, men der manglede papirer, og derfor kunne bogføringen ikke laves. Vidnet blev efterhånden klar over, at der ikke var penge til betaling af regningen for vidnets arbejde. Det blev nødvendigt at likvidere selskabet, og derfor kom LP ind i billedet. Efterfølgende endte det med en konkurs, og derfor blev bogføringen ikke lavet. Det var som følge deraf heller ikke muligt at lave et regnskab. Skattevæsenet fastsatte derfor på et tidspunkt indkomsten skønsmæssigt.

Han var klar over, at tiltalte lånte G2 penge, men han blev først efter, at G2 var lukket, bekendt med, hvor mange penge tiltalte havde lånt virksomheden.

Der var en bogholderimæssig mellemregningskonto, hvor man bogførte forskellige beløb. Han lavede den, fordi der var forskellige beløb, der gik ud og ind af selskabet, som han ikke vidste, hvor han ellers skulle bogføre. Kontoen blev oprettet i SK’s navn, fordi han var ejer af virksomheden. Han trak fx penge fra kontoen, som SK selv brugte. Beløb, som blev skudt ind i virksomheden, blev også noteret på denne konto.

ØP tog kontante beløb og gav dem direkte til SK, som sagde, at han ville køre til Y32-by og give dem til tiltalte.

Det første år betalte ØP regninger med kontanter fra kassen. Det sidste år var der ikke salg i virksomheden og dermed ingen kontanter at tage af, og han tror, at det var derfor, at transaktionerne det sidste år foregik via banken.

Han har lavet oversigten på side 875 i tillægsekstrakten. Det er en oversigt over penge, der blev lånt til G2, og som dermed var gældsposter i virksomheden. Pr. marts 2013 havde tiltalte indskudt 61.000 kr. Han kan ikke se, at der efterfølgende er indbetalt yderligere fra tiltalte. Opgørelsen er lavet på baggrund af kontoudtog. Beløbene blev konteret på mellemregningskontoen. Det gjaldt også indbetalingerne fra tiltalte.

Vidnet mødte på et tidspunkt tiltalte, der bad ham om at se på, hvor pengene fra hans private konto var kommet fra og gået hen. Derfor lavede vidnet oversigten i tillægsekstrakten side 877. Tanken med at lave oversigten var at se, om de oplysninger, som politiet havde, passede med de oplysninger, som tiltalte selv havde. Oversigten blev lavet i 2016 eller begyndelsen af 2017.

Vidnet kom ind i arbejdet med G2 på grund af sit tidligere samarbejde med ØP. Vidnets personale skulle stå for bogføringen. Der var lige fra starten problemer med at få de nødvendige papirer. Man kunne ikke stole på ØP. ØP havde forinden fortalt ham, at han ville lave en meget stor forretning ved grænsen, der skulle blive endnu større, men det gik ikke. Det møde, hvor det blev besluttet at lukke butikken, fandt sted i Y32-by. Mødet fandt sted, efter at butikken fysisk var blevet lukket i pinsen. Tiltalte var da til stede. Han havde mødt tiltalte en gang tidligere et års tid før, men da vidste vidnet ikke noget om, at tiltalte havde noget med G2 at gøre. Mødet fandt sted i sommerperioden.

Vidnet husker ikke, hvornår LP præcist kom ind i billedet, men han var en bekendt af ØP og havde også leveret vin til virksomheden. Vidnet blev først bekendt med LP’s rolle som likvidator efter mødet i Y32-by.

Når han i byretten har forklaret, at SK fik penge af forskellige personer, kan han godt have ment, at det var G2, der fik pengene, idet han ikke sondrede mellem den fysiske og juridiske person. Han har kun undersøgt indbetalingerne til forretningen, men han har ikke undersøgt, om pengene efterfølgende blev tilbagebetalt.

Under likvidationen prøvede man at gøre bogføringen færdig, men da det stod klart, at skattekravet var så stort, at virksomheden ikke kunne fortsætte, blev der ikke gjort mere ved det. De havde klaget over beløbets størrelse, og kravet blev i den forbindelse sat ned, men da LP ikke ønskede at påtage sig en personlig hæftelse, var det nødvendigt med likvidationen.

LP har supplerende forklaret, at han i begyndelsen var almindelig leverandør til G2. Den viden, han har om bogføring mv, har han fået som likvidator. Det var tiltalte, der spurgte, om han ville være likvidator, og det ville han gerne, da han selv havde penge til gode. Desuden var han meget interesseret i, at andre leverandører, som han kendte godt, også fik deres penge. Andre kreditorer havde større beløb til gode end han. Likvidator behøver ikke at være en jurist. Han fik ikke et honorar for sit arbejde.

Han kunne se, at der kom penge ind på kontoen i form af lån. Han kunne se, at det var lån, idet beløbene ikke havde noget med forretningen at gøre, og fordi de også blev benævnt lån på kontoen. Han spurgte også tiltalte om det, og tiltalte sagde, at det var lån til ham personligt, der blev overført til selskabet. Vidnet så ikke nogen lånedokumenter.

Side 833d i tillægsekstrakten er en oversigt over kreditorerne i firmaet. Kreditorerne er alle betalt. Betalingen skete på et tidspunkt, før Amtsgericht Y14 kom ind i billedet. Den sidste betaling fandt nok sted ½-1 år før lukningen, men i øvrigt fandt betalingerne sted inden, nok fra 2013. Det var tiltalte, der betalte, fordi forretningen ingen penge havde. Der var ingen papirer på leverandørerne, men vidnet fik klarhed over det samlede krav ved kontakt til kreditorerne, og alt blev betalt. Vidnet modtog dokumentation for betalingen i form af kvitteringer pr. mail, og ellers har han set, at tiltalte foretog betaling. Han har ikke overværet, at tiltalte fysisk sendte pengene, men det kan ikke være andre end ham.

Vidnet kom ind i sagen som likvidator i forbindelse med et møde, der blev holdt mellem ham og tiltalte i forretningen i sommeren 2013. Der var ikke andre end dem til stede under mødet. Der var på det tidspunkt ikke noget bogholderi, og de havde derfor ikke kendskab til, hvor mange ubetalte regninger der var. De pakkede alt bogføringsmateriale ned i kasser og afleverede materialet til NK, som lavede en opgørelse. Samtidig væltede det ind med krav fra kreditorerne, og vidnet henvendte sig derfor til kreditorerne for at få klarhed over omfanget. I den forbindelse sagde tiltalte, at han ville skaffe penge til betaling af regningerne. Han og tiltalte var konstant i forbindelse med hinanden. Han ville ikke have påtaget sig jobbet som likvidator, hvis tiltalte ikke havde lovet at betale kravene.

NR har supplerende forklaret, at den rapport af 2. juni 2015, som hun har lavet om IB’s forbrug, vedrører den periode, hvor tiltalte afsonede. Det skyldtes, at der i den periode var en del aktivitet på tiltaltes konto trods fængslingen, og derfor ville hun have afklaret, om det var noget, IB havde med at gøre. Rapporten omfatter indsættelser og hævninger. Der er et sammenfald mellem det, man hæver, og det, der kommer ind. Hun har lavet opgørelsen på baggrund af kontoudskriften.

Hun har forestået efterforskningen af sagen alene indtil dommen i byretten. Hun sidder i en afdeling for økonomisk kriminalitet. Hendes baggrund for det er nogle få kurser og i øvrigt hendes almindelige kendskab til efterforskning. Efterforskningen af indsættelserne er foregået på baggrund af de kontoudtog, der ligger i sagen. Hun kan ikke på nuværende tidspunkt huske, hvilke oplysninger hun bad SJ i F1-bank om. Hun har på et tidspunkt fået udleveret 3 mapper med bilag, men så vidt hun husker, fik hun mapperne fra den daværende forsvarer og ikke fra revisoren. Hun husker ikke farven på mapperne, og hun husker heller ikke, hvad de indeholdt. Hun bad om at få alle regnskabsbilag og gennemgik dem uden at finde bilag, der underbyggede tiltaltes forklaring om, at indsættelserne vedrørte refusion fra G1 ApS. Det, hun ledte efter, var fx beløb, der passede med de beløb, der blev indsat på tiltaltes konto. Hun bad også KS om det regnskabsmateriale, som hun måtte være i besiddelse af. Forsvareren fik mapperne udleveret igen. Hun husker ikke at have fundet bilag, hvorpå det med håndskrift var anført, at bilaget var betalt af tiltalte.

OM har supplerende forklaret, at han kendte PA gennem tiltalte. Han lærte ham at kende omkring 2007. Det var, mens tiltalte sad i fængsel. Tiltalte formidlede aftalen om salg af biler fra PA. SK var med til at købe bilerne. Vidnet har købt biler i Danmark i 2030 år. Han købte gennem tiltalte og 2-3 andre. De biler, han fik fra PA, blev købt over ca. ½ år. Der var tale om 200-300 biler. Vidnet mødtes nok med PA 2 gange. SK var med til møder med PA. I øvrigt foregik kontakten telefonisk. Bilerne blev leveret i Tyskland med lastbil. SK har også afhentet mange biler. Bilerne stod i Y22-by, Y24-by og Y23-by. Det var SK’s rolle at afhente bilerne og gøre dem klar i en hal, som han havde til rådighed. Vidnet har besøgt SK i hallen. Bilerne fra Y23-by blev hentet af SK, der kørte dem direkte ud til kunderne.

Det var SK, der skulle have provisionen, idet han skulle afhente og levere bilerne. SK arbejdede meget i perioden, bl.a. ved at gøre bilerne rene, inden de blev afleveret til kunden.

Når der står ”provision” på fakturaerne, var det fordi han altid gjorde det sådan, uanset om det var betaling for en levering eller noget andet. Tiltalte skulle ikke have provision, idet han sad i fængsel og ikke have noget med det at gøre, udover at han havde formidlet kontakten til PA.

Foreholdt en kontoudskrift fra 2009, forklarede vidnet, at det godt kan være en kontoudskrift fra hans firma. Det er hans regnskabsfører, der har påført teksten, når der fx stå ”T prov”. Bogholderen har nok troet, at det var afregninger til tiltalte, idet vidnet plejede at handle med tiltalte. Der skulle have stået ”SK”. På samme måde kan bogholderen også ved en fejl havde skrevet tiltaltes navn på fakturaer. Foreholdt, at der vedrørende posteringerne på kontoudskriften med tiltaltes navn står ”SK” på de dertil hørende fakturaer, forklarede vidnet, at han ikke er klar over, hvad baggrunden for det var. Det var SK, der havde kravet. Pengene blev overført til tiltalte på grund af SK’s konkurs. Han ved ikke, om tiltalte skulle beholde pengene. Når han betragtede tiltalte og SK som en ”to-hed”, var det, fordi de var venner og ofte var sammen. Han interesserede sig ikke for, hvem af de to der skulle have pengene.

Han har i over 20 år lånt tiltalte penge, og han har stadig et krav mod tiltalte på ca. 100-120 000 EURO. Hvis han havde modregnet provisionsafregningerne i sit krav mod tiltalte, havde han nok ikke fået flere biler. Det beløb på 140.000-150.000 EURO, som han har nævnt i byretten, vedrørte lån, som han ydede både før og efter, at tiltalte kom i fængsel.

Han lånte også tiltalte penge, mens han sad i fængsel.

Provisionsafregningerne fra ”KFZ Vermittlung OM ”er fra hans virksomhed. Hans bogholder har påført et kontonummer med håndskrift på provisionsafregningerne. Det er SK, der har underskrevet på afregningerne. Det skete, når de mødtes. Derved fik vidnet en kvittering for, at beløbene var overført. Kvitteringerne for afregninger har ligget i mapperne i hans bogholderi. SK fik selv en kopi.

Vidnet har betalt G9 for alle de biler, der blev afhentet. Det kostede 2-300 EURO i fragt pr. bil.

Han fik på et tidspunkt besøg af det tyske skattevæsen, der ikke ville anerkende betalingerne vedrørende provision og fragt, idet de danske myndigheder havde sagt, at beløbene ikke var betalt. Der er ikke rejst en sag mod ham i den anledning.

Mailen af 6. februar 2012 fra ham til tiltalte vedrørende en Touran, som han bad om en regning for, har intet at gøre med de biler, der blev købt hos G9.

Tiltalte har supplerende forklaret om indsættelsen den 2. januar 2014 af 23.000 kr., at det vedrører betaling af en Suzuki, som han havde købt for sin søn.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han nu er fastansat hos MK, og at han har en månedsløn på 25.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte har forklaret, at han ikke har modtaget årsopgørelse for et eneste af de 7 skatteår, som tiltalen vedrører, selvom opgørelserne er sendt til adresser, hvor han var tilmeldt folkeregisteret eller havde sin jævnlige gang, også mens han afsonede. Forklaringen herom fremstår som usandsynlig.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at årsopgørelserne for de år, som tiltalen vedrører, er kommet frem til tiltalte.

Indledende bemærkninger

Tiltalte er for de år, som tiltalen vedrører, alene blevet beskattet i 2010 af en indkomst på 82.840 kr.

SKAT har opgjort den skattepligtige indkomst for de enkelte år på baggrund af indsættelser på en konto i F1-bank, som har tilhørt tiltalte og hans daværende ægtefælle IB i forening i perioden 2008-2009 og fra 2010 og fremefter kun IB. Det er ubestridt, at de indsættelser, som tiltalen angår, er indgået på kontoen, og at de vedrører tiltalte.

Tiltalte afsonede i perioden fra januar 2008 til den 17. april 2010 den straf, som han blev idømt ved Vestre Landsrets dom af 2. november 2006, og han havde under afsoningen adgang til telefon, ligesom han havde udgang hver weekend fra fredag eftermiddag til søndag aften. Tiltalte har bl.a. forklaret, at han under afsoningen havde kontakt til PA, der var ansat hos G9 i Y22-by, om køb af biler, og at han, mens han var på orlov, talte sammen med OM og SK om at købe biler. Fra januar 2010 havde han desuden efter sin egen forklaring udgang fra fængslet for at arbejde i G1 Aps. Tiltaltes afsoning kan på den baggrund ikke anses for at have været til hinder for, at tiltalte under afsoningen erhvervede en skattepligtig indkomst.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den samlede indkomst som skattepligtig indkomst med en række undtagelser. Lån og visse gaver henregnes ikke til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5.

Spørgsmålet er derfor, om de indsættelser, som er medtaget i opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst for de enkelte år, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, herunder om der er tale om indtægter fra sort arbejde, eller om der er tale om beløb, som ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, enten fordi der er tale om skattefrie gaver eller lån, eller fordi der er tale om tilbagebetaling af udlæg.

Generelt om bevisvurderingen

Tiltalte har for landsretten gentaget sin forklaring om, at han fra 2010 til 2014 arbejdede i G1 Aps og fra 2012 også i G2 uden at få nogen om helst form for løn bortset fra et beløb på 82.840 kr., som er medtaget på årsopgørelsen for 2010.

Landsretten tiltræder, at det må anses for usandsynligt, at tiltalte ikke modtog nogen form for vederlag for sin arbejdsindsats.

Tiltalte har også for landsretten gentaget sin forklaring om, at hans og hans families underhold igennem de år, som tiltalen vedrører, i det væsentlige er blevet finansieret ved optagelse af lån og ved gaver fra familien, idet hans ægtefælle kun havde en meget begrænset indtægt. Det tiltrædes, at også denne forklaring er usandsynlig.

Som følge af den meget betydelige gæld, som tiltalte havde pådraget sig ved dommen af 2. november 2006, må det desuden anses for usandsynligt, at han ville kunne tilbagebetale eventuelle lån. Det er derfor også usandsynligt, at han havde mulighed for at opnå lån i den størrelsesorden, som han og en række vidner har forklaret om.

Efter de nære indbyrdes relationer mellem tiltalte og vidnerne SK, JK, JN, OM, MO og MK kan forklaringerne fra disse vidner som udgangspunkt i øvrigt ikke tillægges væsentlig betydning over for sagens øvrige beviser.

En betydelig del af de beløb, der er indgået på kontoen i F1-bank, er indsættelser af kontantbeløb, og en stor del af disse beløb er indsat, uden at det af kontoen fremgår, hvem der har indsat dem.

Både tiltalte og de nævnte vidner har forklaret om en række transaktioner i forbindelse med handel med biler, uden at det efter tiltaltes forklaring har medført en indkomst for ham.

Disse forhold taler samlet med ikke ubetydelig vægt for, at beløb, der er indgået på tiltaltes konto, hidrører fra sort arbejde.

JK

Tiltalte og JK har forklaret, at JK har lånt tiltalte betydelige beløb i perioden fra 2007 til 2015, og at beløbet samlet er i størrelsesordenen 2,3 mio. kr.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det kan afvises, at JK har haft mulighed for at yde tiltalte lån i den anførte størrelsesorden. Der er desuden ikke løbende udstedt gældsbreve for beløbene, og et lånedokument, der efter sagens start er udstedt den 27. april 2015, indeholder ikke bestemmelser om forrentning eller om betaling bortset fra en bestemmelse om betaling på anfordring. Det afvises derfor, at indbetalingerne fra JK var lån til tiltalte.

Under hensyn hertil sammenholdt med det, der er anført ovenfor om bevisvurderingen generelt, er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at de indbetalinger, som JK foretog på kontoen i F1-bank, er skattepligtig indkomst for tiltalte.

Om indsætningen af 147.000 kr. på tiltaltes konto den 18. august 2009 lægger landsretten på baggrund af forklaringerne fra JK og tiltalte sammenholdt med forklaringen fra PS til grund, at JK uden at betale derfor købte 3 ATV’ere af PS, som blev videresolgt til OM. OM indsatte derefter betalingen på tiltaltes konto. Dette forløb, der indebar, at PS led et formuetab svarende til købesummen, giver ikke grundlag for at anse indbetalingen fra OM som et lån fra JK til tiltalte. Indbetalingen, der fandt sted som led i en transaktion med en forretningspartner, anses i stedet for at udgøre en del af tiltaltes indkomst og er derfor skattepligtig, idet den omstændighed, at indkomsten hidrører fra et muligt strafbart forhold, ikke kan føre til et andet resultat.

SK

De valutaindbetalinger til tiltaltes konto, som efter tiltaltes oplysninger hidrører fra lån fra SK, fandt efter det oplyste sted den 22. december 2009, hvor der er indsat 10.000 EURO, den 22. april 2010, hvor der er indsat 10.000 EURO, og den 12. oktober 2011, hvor der er indsat 12.000 EURO. Indsættelserne udgør samlet 236.135 kr.

SK har forklaret, at han – udover provisionsbetalingerne fra OM – lånte tiltalte ca. 450.000 kr., der hidrørte fra det provenu på 500.000 kr. kontant, som salget af kunst til advokat JO indbragte i september eller oktober 2008. Beløbene blev ifølge SK’s forklaring udbetalt til tiltalte med et kontantbeløb på 150.000 kr. umiddelbart efter salget og i øvrigt i småbeløb på 2-10.000 kr. SK har desuden i første omgang afvist, at han havde indsat eller overført penge til tiltaltes konto. Først efter at være foreholdt tiltaltes forklaring har han forklaret, at det sagtens kan være tilfældet.

Der er fremlagt 2 gældsbreve fra tiltalte til SK, hvorefter tiltalte skulle have lånt 311.000 kr. kontant af SK den 6. november 2008 og 105.000 kr. kontant den 4. december 2009.

De nævnte indsættelser på kontoen i F1-bank har hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt sammenhæng med de beløb, der er anført i de to gældsbreve. Indsættelserne, der er sket i EURO, har heller ikke tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de beløb, som SK har forklaret, at han har lånt til tiltalte. Tiltaltes forklaring om, at de 3 indsættelser på i alt 236.135 kr. hidrørte fra lån fra SK, tilsidesættes derfor som utroværdig.

Herefter og på baggrund af det, der er anført ovenfor om bevisvurderingen generelt, er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at disse indsættelser vedrører indkomst, som er skattepligtig for tiltalte.

OM

På kontoen i F1-bank er der i perioden fra den 21. november 2008 til den 12. februar 2010 overført i alt 902.000 kr. fra OM til tiltalte.

Tiltalte, OM og SK har forklaret, at beløbene udgjorde provision, som G10 ApS havde krav på som følge af SK’s samarbejde med OM om salg af biler til Tyskland, og at beløbene blev indbetalt til tiltalte som lån, idet SK ikke kunne få penge udbetalt fra G10 ApS’s konto, fordi han var sat under administration af banken.

Provisionsafregningerne vedrørte efter det oplyste salg af biler fra G9 i Danmark. På baggrund af de afgivne forklaringer lægges det til grund, at aftalerne herom blev indgået mellem OM og PA, G9. Tiltalte har selv forklaret, at han formidlede kontakten til PA.

PA har forklaret, at han ikke i forbindelse med handlerne har haft kontakt med SK, som han kender fra andre sammenhænge.

På kontokort fra OM’s bogholderi om betaling af ”Verkaufsprovisionen” er ud for udbetalinger til tiltalte anført ”T prov”, ”T vermprov” eller ”T verm prov”. For en række af udbetalingerne til tiltaltes konto foreligger der endvidere følgebreve fra OM’s virksomhed til tiltalte med overskriften ”Provisionsabrechnung”. Af teksten fremgår, at der er tale om provision for formidling af biler.

Under disse omstændigheder sammenholdt med det, der er anført ovenfor om bevisvurderingen generelt, tilsidesætter landsretten forklaringerne fra tiltalte, OM og SK som utroværdige. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der for en del af overførslerne også er udstedt følgebreve til G10 ApS, som er underskrevet af SK, eller at der er udstedt et gældsbrev fra tiltalte til G10 ApS den 4. marts 2010 for et beløb på 142.000 EURO. Det bemærkes herved, at gældsbrevet ikke indeholder bestemmelser om afdrag eller forrentning.

Da indbetalingerne vedrører erhvervsvirksomhed, er det bevist, at indbetalingerne er skattepligtig indkomst for tiltalte.

MK

Tiltalte har forklaret, at han lagde ud for MK, når denne skulle købe reservedele på eBay til sin forretning, idet MK ikke havde et visakort, og at en række indbetalinger derfor vedrører MK’s tilbagebetaling af disse beløb.

MK har bekræftet, at tiltalte i en række situationer har lagt ud for ham, og at han har tilbagebetalt disse udlæg, bl.a. i kontanter og ved overførsler. Når han betalte tilbage ved overførsler til kontoen, anførte han, at beløbene kom fra ham.

De indbetalinger, som tiltalte har anført hidrører fra MK, er bortset fra en enkelt alle sket med runde beløb og uden angivelse af, hvem der har indbetalt, og for hvad der er indbetalt. Der kan ikke konstateres en sammenhæng mellem disse beløb og den oversigt over tiltaltes køb på eBay, som tiltalte har fremlagt umiddelbart før proceduren. Landsretten finder derfor, at det kan afvises, at disse beløb er indbetalt af MK til udligning af lån. Herefter og under hensyn til det, der er anført ovenfor om bevisvurderingen generelt, er det bevist, at beløbene udgør skattepligtig indkomst for tiltalte.

MO

Tiltalte har om indsættelser på kontoen i F1-bank den 22. juni 2010 af 3.000 EURO, den 4. oktober 2010 af 1.600 EURO, den 1. november 2012 af 2.800 EURO og den 30. november 2012 af 2.500 EURO forklaret, at der er tale om indsættelse af kontantbeløb, som han modtog fra MO. Det fremgår ikke af teksten på kontoen, at indsættelserne hidrører fra MO, men MO har forklaret, at han har lånt penge til tiltalte.

MO har under hovedforhandlingen i byretten fremlagt en låneaftale af 15. juni 2010 for et beløb på 5.000 EURO, en låneaftale af 5. november 2011 for et beløb på 11.000 EURO, en låneaftale af 13. december 2012 for et beløb på 9.000 EURO, en låneaftale af 1. december 2013 for et beløb på 12.000 EURO og en låneaftale af 19. december 2014 for et beløb på 13.000 EURO. Der er hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt sammenhæng mellem låneaftalerne og de ovenfor omtalte indsættelser.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er lagt til grund, at beløbene ikke udgør lån fra MO. Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, at der er tale om skattepligtig indkomst for tiltalte.

Tiltaltes familie

Byretten har efter den bevisførelse, der fandt sted for byretten, fundet, at en række indsættelser hidrørte fra tiltaltes familie, og har som følge deraf ikke medtaget beløbene i den skattepligtige indkomst. Anklagemyndigheden har i forlængelse heraf under ankesagen udtaget en række andre beløb af sagen.

Tiltalte har under landsrettens behandling af sagen forklaret, at der er yderligere indsættelser, der hidrører fra familien. Kontantindsættelserne på kontoen den 5. marts 2008 af 14.000 kr. og den 28. marts 2008 af 12.500 kr. er således ifølge tiltaltes forklaring lån fra hans far, og kontantindsættelsen den 9. juni 2008 af 15.000 kr. er et lån fra hans mor.

Det fremgår ikke af kontoudtoget fra F1-bank, at indbetalingerne hidrører fra familie, og der er intet bevis herfor. Under hensyn hertil sammenholdt med, at forklaringen om, at disse indbetalinger hidrører fra familien, først er fremkommet under landsrettens behandling af sagen, tilsidesættes tiltaltes forklaring herom som utroværdig.

Herefter og under hensyn til det, der er anført ovenfor om bevisvurderingen generelt, er det bevist, at disse beløb skal indgå i tiltaltes skattepligtige indkomst.

G1 Aps og JN

Som anført ovenfor foreligger der i sagen en række forhold, der med ikke ubetydelig vægt taler for, at tiltalte har udført sort arbejde, herunder det forhold, at tiltalte efter sin egen forklaring arbejdede i G1 Aps uden at modtage andet vederlag herfor end det, der fremgår af årsopgørelsen for 2010.

Dette underbygges i forhold til G1 Aps af forklaringerne om, at indkøb af biler hos SR hver gang skete med kontante midler. Det underbygges endvidere af, at der som tekst til et antal overførsler fra G1 Aps til tiltaltes konto er anført teksten ”pro”, som naturligt må forstås som en forkortelse af ”provision”. I en lang række af de tilfælde, hvor tiltalte har forklaret, at indsættelser fra G1 Aps er godtgørelse af udlæg for udgifter, som tiltalte har afholdt, er der desuden sket godtgørelse med runde beløb, og der har kun i et meget begrænset omfang foreligget dokumentation for den udgift, som udlægget angives at vedrøre. Hertil kommer, at det i sig selv er usandsynligt, at tiltalte uden at være ejer eller medejer af virksomheden og uden at modtage en indtægt, der gav mulighed for at afholde udlæg i så stort omfang, som han har forklaret om, skulle have kunnet udlægge også meget betydelige beløb for G1 Aps.

Landsretten bemærker herved, at det også må anses for usandsynligt, at der, som forklaret af virksomhedens ejer, JN, ikke var ”meget plads” til at give tiltalte løn for arbejdet, idet det af regnskaberne for G1 Aps fremgår, at der for årene 2011, 2012 og 2014 var et overskud, og at der var plads til afholdelse af løn til IB. Det må i den forbindelse også tillægges vægt, at G1 Aps efter det oplyste havde mulighed for at indskyde 889.798 kr. i G2.

Landsretten bemærker i tilknytning hertil i øvrigt, at virksomhedens ejer, JN, i byretten i forlængelse af sin forklaring om, at der ikke var ”meget plads” til at give tiltalte løn for arbejdet, forklarede, at de ”handlede [ ] rundt”, og at ”de klarede det”.

Landsretten tiltræder derfor, at det som udgangspunkt er bevist, at beløbene fra G1 Aps ikke udgør refusion af udlæg, men at der er tale om skattepligtig indkomst for tiltalte.

Særligt vedrørende den indbetaling på 100.000 kr., der fandt sted den 3. februar 2011, bemærkes, at tiltaltes og JN’s forklaringer om, at der var tale om et lån fra JN til tiltalte, i lyset af det ovenfor anførte tilsidesættes som utroværdige, og det tiltrædes derfor, at beløbet er medregnet som skattepligtig indkomst for tiltalte.

Særligt vedrørende den indsættelse af 150.000 kr. fra G1 ApS, der fandt sted på tiltaltes konto den 21. marts 2011 med teksten Audi, bemærker landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at denne indbetaling har en sådan sammenhæng med den hævning, som NF har foretaget på sin bankkonto i F2-bank den 13. januar 2011 vedrørende en Audi A4 2,5 TDI, at indbetalingen til tiltalte den 21. marts 2011 fra G1 ApS kan anses for et lån fra NF til tiltalte. Tiltaltes forklaring herom tilsidesættes derfor som utroværdig, og det tiltrædes, at beløbet som følge heraf er medregnet i tiltaltes skattepligtige indkomst.

Landsretten bemærker dog følgende vedrørende enkelte poster:

Forklaringen fra tiltalte om, at overførslen den 4. januar 2011 af et beløb på 9.375 kr. vedrører betaling fra en nabo for en bilreparation, som tiltalte havde lagt ud for i Tyskland, understøttes af, at der foreligger en check udstedt af MB vedrørende dette beløb. Det er derfor ikke bevist, at beløbet skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Navnlig på baggrund af teksten på overførslen og/eller beløbets størrelse finder landsretten endvidere ikke grundlag for at medregne følgende indsættelser på kontoen som en del af tiltaltes skattepligtige indkomst:

-     den 10. marts 2011:10.000 kr. (”Fælge”)

-     den 4. maj 2011: 5.000 kr. (”Reg”)

-     den 10. maj 2011: 5.900 kr. (Forsik”)

-     den 17. maj 2011:7.678 kr. (”Tryg”)

-     den 8. juni 2011: 2.072,63 kr. (”Udl”)

-     den 8. juni 2011: 5.900 kr. (”Udl”)

-     den 9. august 2011: 5.200 kr. (”Forsikring”)

-     den 23. august 2011: 11.250 kr. (”Rev”)

-     den 30. august 2011: 4.900 kr. (”Reg”)

-     den 31. august 2011: 6.462,07 kr. (”Se”)

-     den 2. september 2011: 6.900 kr. (”udl”)

-     den 7. september 2011: 8.900 kr. (”udl”)

-     den 9. september 2011: 2.992,50 kr. (”72558”)

-     den 29. november 2011: 7.900 kr. (”Rev”)

I opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2011 skal der som følge heraf fratrækkes et beløb på 100.430,20 kr. Den skattepligtige indkomst for 2011 udgør herefter 845.696 kr.

G2

G2 blev stiftet i slutningen af 2012 af SK. Tiltalte arbejdede ifølge sin egen forklaring i virksomheden, men modtog ikke løn herfor.

Tiltalte har forklaret, at han har lagt ud for G2 vedrørende depositum, husleje og istandsættelsesudgifter, og at han også har lagt penge ud til betaling af kreditorer. Det foregik bl.a. ved, at JK, OH og tiltaltes far lånte penge til G2, men således at tiltalte stod som debitor for disse lån. Ifølge tiltaltes forklaring skaffede han på den måde til G2 et betydeligt beløb i likviditet, der navnlig hidrørte fra lån på ca. 550.000 kr. fra JK, et lån på 350.000 kr. fra OH og lån på ca. 500.000 kr. fra G25 ApS, der tilhørte tiltaltes far. I det omfang, der var midler dertil i G2, blev tiltaltes lån til virksomheden afdraget ved, at der blev overført penge til tiltaltes konto i F1-bank. For 2013 drejer det sig samlet om beløb på i alt ca. 400.000 kr., og for 2014 drejer det sig samlet om beløb på ca. 260.000 kr.

Spørgsmålet er derfor, om disse indsættelser udgør tilbagebetaling af lån, som anført af tiltalte, eller om der, som anført af anklagemyndigheden, er tale om indkomstskattepligtige ydelser.

Der er ikke oplysninger om, at tiltalte havde en ejerandel i G2, eller at han på anden måde hæftede for G2’s gæld. Det fremstår på den baggrund usandsynligt, at tiltalte ved lån, som han hæftede for, fremskaffede kapital bl.a. til dækning af selskabets kreditorer, herunder på et tidspunkt, hvor det efter forklaringerne stod klart, at betalingen af kreditorerne alene skete med henblik på at sikre en afvikling af selskabet, idet det ikke havde mulighed for at overleve.

Det fremstår desuden usandsynligt, at tiltalte foretog en lånoptagelse som beskrevet ovenfor i stedet for at låne pengene direkte af de pågældende. Om den påståede lånoptagelse fra JK henvises desuden til de bemærkninger, der er anført ovenfor om hans manglende økonomiske mulighed for at yde lån i den pågældende størrelsesorden. Om lånoptagelsen fra OH bemærkes særligt, at indbetalingen fra ham til G2 først fandt sted den 22. januar 2015 og således under alle omstændigheder ikke kan danne grundlag for udbetalingerne fra G2 til tiltalte.

Om de enkelte udbetalinger, som ifølge tiltalte hidrører fra G2, bemærkes, at det på baggrund af politirapporten af 3. november 2016 kan lægges til grund, at alene 7 ud af de knap 40 indsættelser, som tiltalte for 2013 har forklaret hidrører fra G2, er overførsler fra G2’s konto. De øvrige indsættelser vedrører således indbetaling af kontantbeløb. For 2014 hidrører hovedparten af indsættelserne fra G2’s konto. For de indsættelser, der hidrører fra G2, er der i vidt omfang anført ”udlæg”, men der er ikke underbilag, der viser, hvad udlægget i givet fald har vedrørt. Der er desuden i vid udstrækning tale om indbetaling af runde beløb.

Når henses hertil sammenholdt med det, som er beskrevet ovenfor om bevisvurderingen generelt, herunder navnlig sandsynligheden for, at indsættelserne kan hidrøre fra sort arbejde, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at indbetalingerne udgør betaling af gæld. Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, at der er tale om skattepligtig indkomst for tiltalte.

Sammenfatning

Tiltaltes skattemæssige indkomst opgøres herefter således:

2008

115.695 kr.

2009

1.070.859 kr.

2010

384.388 kr.

2011

845.696 kr.

2012

405.235 kr.

2013

541.534 kr.

2014

431.179 kr.

Den samlede skattepligtige indkomst udgør således 3.794.586 kr.

Landsretten finder ikke grundlag for foretage et fradrag i den skattepligtige indkomst for eventuelle omkostninger ved indtægtens erhvervelse.

Herefter udgør det unddragne skattebeløb ikke under 1,5 mio. kr.

Sanktionen

Frihedsstraffen kan passende fastsættes til fængsel i 1 år. Landsretten har ved fastsættelsen på den ene side lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb sammenholdt med, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og at de nye forhold til dels er foregået under afsoning af denne dom. På den anden side har landsretten lagt vægt på sagens alder, herunder at forholdene går tilbage til 2008.

Tillægsbøden fastsættes til 1,5 mio. kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvist betinget.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 1 år, og at tillægsbøden nedsættes til 1,5 mio. kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.