Dato for udgivelse
03 Oct 2019 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Sep 2019 10:42
SKM-nummer
SKM2019.486.HR
Myndighed
Højesteret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-4280/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Armslængdevederlag, immaterielle, rettigheder, ejendomsret, licensaftaler, royaltybetalinger
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt der ved fastsættelse af armslængdevederlaget for et tysk moderselskabs anvendelse af et dansk datterselskabs immaterielle rettigheder skulle ske fradrag for indeholdte kildeskatter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Højesteret fandt, at de koncerninterne priser svarede til markedspriserne, og at der derfor ikke var anledning til korrektion.

Landsretten var nået til samme resultat.

Reference(r)

Ligningslovens § 2, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2 C.D.11.1.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Østre Landsrets dom, SKM2019.88.ØLR


Parter

H1

(v/adv. Kaspar Bastian)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Sune Riisgaard)

Afsagt af Højesteretsdommerne

Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 11. afdeling den 11. december 2018 (SKM2019.88.ØLR).

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Anbringender

H1 SE har om den subsidiære påstand supplerende anført bl.a., at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne til afgørelse af, om der skal ske lempelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst efter de relevante dobbeltbeskatningsaftaler og efter nationale lempelsesregler.

Skatteministeriet har heroverfor anført bl.a., at Landsskatteretten har afvist at tage stilling til, om det danske selskab kan opnå lempelse for betalte udenlandske kildeskatter, og at spørgsmålet ikke kan inddrages under den verserende retssag.

Højesterets begrundelse og resultat

Det danske datterselskab har i 2002-2005 modtaget royaltybetalinger, der svarer til de priser, der blev aftalt mellem det tyske moderselskab og de uafhængige licenstagere. Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at de aftalte priser ikke svarer til markedspriserne. Der er derfor ikke anledning til korrektion efter ligningslovens § 2.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Skatteministeriet er frifundet for H1 SE’s principale påstand.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 31. januar 2017 afvist at tage stilling til, om der kan opnås lempelse for kildeskat betalt i andre lande, da dette forhold ikke kan anses som en afledt ændring af klagen. Det er endvidere oplyst, at der siden foråret 2017 har verseret en sag ved de danske skattemyndigheder om genoptagelse med henblik på at få lempelse for de betalte udenlandske kildeskatter.

Højesteret tiltræder på denne baggrund, at Skatteministeriet også er frifundet for H1 SE’s subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 SE betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.