Dato for udgivelse
30 Sep 2019 10:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 May 2019 09:33
SKM-nummer
SKM2019.471.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0003237
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskatning, gevinst, præmie, mindreårig, selvangivelsespligt, skatteansættelse, ændring, varsling, kundskab, skattesubjekt
Resumé

Landsskatteretten havde i en kendelse af 13. oktober 2017 fundet, at en klager - og ikke hendes forældre - var skattepligtig af en gevinst ved deltagelse i et realityprogram. Fra og med dette tidspunkt var SKAT (nu Skattestyrelsen) bekendt med, at klager var rette indkomstmodtager, og at hun ikke havde selvangivet præmien. SKAT varslede først en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst den 12. oktober 2018, hvorfor Landsskatteretten fandt, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var iagttaget.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, § 4, litra f
Skattekontrollovens § 1
Skatteforvaltningslovens § 26, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, nr. 5, § 27, stk. 2
Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1

Henvisning

-


                                                          

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014
Beskatning af gevinst

1.000.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren er født i 2009 og var således mindreårig i indkomståret 2014.

Klagerens forældre vandt den 10. oktober 2014 1.000.000 kr. i et reality program. Pengene skulle gå til klageren og ville blive båndlagte ved udbetalingen. Forud for deltagelsen blev der indgået en deltageraftale, hvoraf det fremgår, at klagerens forældre er afskåret fra at råde over præmien. Båndlæggelsen vil dog ikke være til hinder for frigivelse af midler til betaling af de skatter, som præmien måtte udløse.

Ifølge oplysninger i klagen, henvendte klagerens forældre sig efter programmet til SKAT og spurgte til hvordan præmien skulle beskattes. Her fik de svaret, at forældrene skal indkomstbeskattes af præmien, og når den blev overdraget til klageren, skulle hun betale gaveafgift. Efterfølgende fik klagerens repræsentant samme svar fra SKAT. Skattestyrelsen har lavet en tidslinje over sagsforløbet. Her fremgår det, at klagerens far den 28. april 2015 henvendte sig skriftligt til SKAT. SKAT besvarede herefter klagerens henvendelse telefonisk. SKAT har ikke fremlagt telefonnotat fra samtalen.

Den 20. maj 2015 anmodede klageren om bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan SKAT bekræfte, at alene datteren A er skattepligtig af Præmien, og forældrene ikke tillige er skattepligtige af Præmien?”

Den 25. august 2015 afgav SKAT deres bindende svar. De svarede, at det er klagerens forældre der er skattepligtige, og at klageren ville skulle betale gaveafgift ved overdragelsen af præmien. SKAT begrundede svaret med:

”Det er SKATS afgørelse, at præmien er en gevinst for at deltage i et spil. Det er vinderne blandt deltagerne i spillet, der erhverver ret til gevinsten (her [faren B] og [moren C]).

Hvis man laver nogle konditioner mellem spilleme og arrangøren af spillet om, at præmien skal udbetales til en tredjemand, og i det her tilfælde til vindernes fællesbarn/børn, disponerer man over sin eventuelle gevinst.

Efter SKATS opfattelse er det ikke barnet, der har været i stand til at vinde præmien, men deltagerne, der vinder præmien. At det er barnet der ender med at få præmien udbetalt, således at den bliver indsat på en båndlagt konto, er en konsekvens af de konditioner, som spiludbyderen og spillerne har aftalt i deltageraftalen.

Det er SKATS opfattelse, at spillerne og dermed B og C giver afkald på gevinsten til fordel for deres fælles datter A. Der er tale om et dispositivt afkald, og ved dispositive aftaler er B og C skattepligtige af gevinsten efter retspraksis.

B og C er skattepligtige af gevinsten efter SL § 4 litra f. Gevinsten er ikke skattefri efter spilafgiftslovens § 1, da spillet ikke er offentligt, idet deltagerne er udvalgt ved casting. Når spillet ikke er offentligt, er det ikke omfattet af spilleloven, idet det fremgår af spillelovens § 15, at spil uden tilladelse i henhold til § spillelovens § 3 er omfattet af spilafgiftsloven, hvis de kan anses for offentlige.

A modtager præmien, der indsættes på en båndlagt konto, hvor det kun er A, der kan råde over kontoen når hun bliver myndig. Det er As forældre B og C der har vundet gevinsten og A modtager en gave, der er skattepligtig efter boafgiftslovens § § 22 og 23.

SKAT svarer NEJ til spørgsmålet.”

SKAT oplyste den 24. august 2015, i en mail til klagerens repræsentant, at klagerens forældre skulle selvangive indtægten efter den almindelige selvangivelsespligt.

Klagerens repræsentant indgav den 24. september 2015 en klage til Skatteankestyrelsen over SKATs bindende svar af 25. august 2015.

Skatteankestyrelsen udsendte den 28. marts 2017 forslag til afgørelse, hvor SKATs bindende svar foreslås stadfæstet.

Landsskatteretten traf den 13. oktober 2017 afgørelse i klagesagen. De ændrede med stemmerne 2-1 svaret på det stillede spørgsmål fra ”nej” til ”ja”. Landsskatteretten kom dermed frem til, at det er klageren, der er skattepligtig af præmien. Afgørelsen er begrundet med:

”To retsmedlemmer finder, da det er G1 A/S, der har formuleret vilkårene for aftalen, og da det lægges til grund, at en manglende tiltrædelse ville have medført, at klageren ikke kunne have deltaget i konkurrencen, at klageren ikke har realiseret en indtægt som nævnt i statsskattelovens § 4, litra f. Det stillede spørgsmål kan derfor besvares bekræftende.”

G2 indsatte den 19. april 2018 1.000.000 kr. på konto nr. […] i F1-Bank A/S tilhørende klageren. Beløbet blev ikke samtidig indberettet til SKAT, idet man fra klagerens side var i tvivl om, hvilket indkomstår beskatningen skulle ske i.

Klagerens repræsentant anmodede den 19. april 2018 om et nyt bindende svar fra SKAT. Denne gang lød spørgsmålet:

”Kan SKAT bekræfte, at A er skattepligtig i indkomståret 2014 af den i oktober 2014 vundne præmie på 1 mio. kr.?”

Den 2. juni 2018 kom SKAT med svar på det afgivne spørgsmål. De besvarede spørgsmålet med ”ja”. SKAT begrundede deres svar med:

”Det er SKATs afgørelse, at A erhverver ret til gevinsten, når forældrene har vundet konkurrencen, altså når de er det sidste par, der er tilbage i konkurrencen. De aftaler, der er indgået med spiludbyder om, hvornår præmien udbetales, og at der skal oprettes en båndlagt konto, der tilhører A, er ikke betingelser, der udskyder retserhvervelsen.

SKAT svarer JA til spørgsmålet.”

Klageren har ikke selvangivet præmien. Det fremgår af skatteoplysningerne for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen fremsendte den 12. oktober 2018 forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. Hendes indkomst blev foreslået forhøjet med 1.000.000 kr. Skattestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 12. december 2018.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 1.000.000 kr.

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen med:

”2. Forsætlig eller mindst groft uagtsomhed
2.1. De faktiske forhold

Selvangivelsespligten
Generelt
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 (ifølge lovbek. nr. 1264 af 31. oktober 2013), skal enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Selvangivelsespligten efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 omfatter ikke børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst. Se skattekontrollovens §2.

Selvangivelse skal ske senest 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Se skattekontrollovens §4 stk. 1.

Anmodning om bindende svar 19. april 2018

Din repræsentant anmoder den 19. april 2018 om bindende svar efter skatteforvaltningslovens §21 på, om SKAT, - nu Skattestyrelsen, kan bekræfte, at du er skattepligtig i indkomståret 2014 af den i oktober 2014 vundne præmie på 1.000.000 kr.

SKAT, - nu Skattestyrelsen, afgiver bekræftende bindende svar den 1. juni 2018.

Det fremgår af Juridisk Vejledning 2018-2, afsnit A.A.3.1, at baggrunden for et bindende svar er, at give bindende svar om den skattemæssige virkning af en disposition, som spørgeren har eller påtænker at foretage.

Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i en nærmere angivet periode. Svaret er derimod ikke bindende for spørgeren, som kan selvangive sin indkomst efter egen opfattelse af gældende ret.

Et bindende svar er ikke en skatteansættelse.

I overensstemmelse hermed kontrollerer, vi som udgangspunkt ikke, om et bindende svar følges af spørgeren. Dette gælder også, hvor en klageinstans ændrer et bindende svar, hvor selvangivelsesfristen i skattekontrollovens §4 stk. 1 er overskredet. I sådanne tilfælde er det som udgangspunkt den skattepligtige, der skal anmode om en skatteansættelse inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27.

Angivelse af præmiebeløbet

Præmiebeløbet på 1.000.000 kr. ses ikke at være selvangivet, på trods af, at din repræsentant allerede i anmodning om bindende svar af. 20. maj 2015, var af den opfattelse, at præmien var skattepligtig for dig. Efter Landsskatterettens afgørelse af 17. oktober 2017 ses der ej heller at været taget skridt til selvangivelse af beløbet uagtet at der var mulighed for dette, inden for den normale ligningsfrist i skatteforvaltningsloven 26 stk. 1.

Skattestyrelsens ændring på eget initiativ
Da vi ikke har modtaget indberetning af præmiebeløbet fra G2, og der således ikke foreligger kontroloplysninger, har vi ikke haft kendskab fra tredjepart om, at der forelå en præmie, som kunne være skattepligtig for dig, og på hvilket grundlag, der kunne være foretaget en skatteansættelse inden for fristerne i skatteforvaltningslovens §26 stk. 1.

2. 2. Dine bemærkninger
Se afsnit 1.2.

2. 3. Retsregler og praksis
Skattekontrollovens § 1:

" Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, "

Skattekontrollovens § 2 stk. 1, nr. 1:
"Selvangivelsespligten omfatter ikke:

Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst. "

Skattekontrollovens § 4 stk. 1:
"Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf kildeskattelovens§ 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. "

Skatteforvaltningslovens § 21:
"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage. "

Skatteforvaltningslovens § 26:
"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimeligfrist forlængelse imødekommes.

Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

"Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. "

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5:
" Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: .....
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. "

Skatteforvaltningslovens § 34 a:
"Stk. 1. Krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf §§ 26 og 27, og fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf § § 31 og 32, samt fastsættelse af vurdering af fast ejendom, jf § 33, forældes efter reglerne i forældelsesloven, ;jf. dog stk. 2-4.
Stk. 4. Forældelsesfristen er I0 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf.§ 27, stk. 1, "

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ændringen for 2014 foretages med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse kan en ekstraordinær ansættelse foretages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller minimum groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §27 er opfyldt.

Det forhold, at indtægten ved den vundne præmie i TV-programmet […] ikke er selvangivet, anses for omfattet af skatteforvaltningsloven §27, stk. 1, nr. 5.

Vi anser, at der ved at undlade at selvangive præmiebeløbet eller anmode om en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens §26 stk. 2 foreligger et forhold, der som minimum må betragtes som grov uagtsomhed. Der er herved henset til, at repræsentanten, allerede i anmodning om bindende svar af 20. maj 2015, var af den opfattelse, at der forelå en skattepligtig indkomst for dig.

Da det følger af skatteforvaltningslovens § 21, at der er tale om et bindende svar for Skattestyrelsen og ikke for borgeren, er det den skattepligtige selv, der skal selvangive sin indkomst efter skattekontrollovens § 1.

Det er således det selvangivne eller manglende selvangivne som er underlagt skattemyndighedernes prøvelse og kontrol.

Skatteansættelsen er derfor inden afgørelsen foretaget på et urigtigt grundlag.

Den ordinære frist for anmodning om genoptagelse var 1. maj 2018 efter skatteforvaltningslovens § 21 stk. 1, hvorfor der har været fornøden tid til at selvangive beløbet inden for denne frist.

Undladelse af at meddele/selvangive er omfattet af skattekontrollovens §27 stk. 1, nr. 5. Der henvises til SKM2018.105.LSR, hvor Landsskatteretten kom til samme resultat om manglende angivelse af en præmie.

Det skattekrav, som følger af den ændrede skatteansættelse er ikke forældet på nuværende tidspunkt efter skatteforvaltningslovens §34 a.

3. Reaktionsfrist i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2
3.1. De faktiske forhold
En ekstraordinær ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. Det fremgår af skatteforvaltningsloven §27 stk. 2.

Skattestyrelsen er tidligst den 19. april 2018 kommet til kundskab om, at du har haft indtægter, som ikke er selvangivet, ved modtagelsen af repræsentantens anmodning om bindende svar den 19. april 2018, hvor repræsentanten i afsnittet om sagens faktiske forhold bl.a. skriver:

"I Januar 2018 kunne det konstateres, at Skatteministeriet har valgt ikke at indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene. Med Landsskatterettens kendelser blev det altså endeligt fastslået
- modsat SKATs, Skatteankestyrelsens og retsformandens opfattelse - at B og C ikke retserhvervede præmien, og dermed ikke er skattepligtige af præmien. Det er i stedet A, der er skattepligtig af præmien, og hun er ikke afgiftspligtig af præmien.
G2 har nu overført præmien på 1. mio. kr. til en båndlagt konto tilhørende A (Bilag 4).
G2 har foreløbig undladt at indberette præmien til SKAT, da det efter min opfattelse i givet fald skal være en indberetning for indkomståret 2014, som imidlertid nu er skattemæssig forældet for A."

3. 2. Dine bemærkninger

Se afsnit 1.2.

3. 3. Retsregler og praksis

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. "

3. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

SKAT, - nu skattestyrelsen, bliver først tidligst bekendt med forholdet efter repræsentantens anmodning om bindende svar af 19. april 2018, hvor repræsentanten skriver:

"I januar 2018 kunne det konstateres, at Skatteministeriet har valgt ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene. Med Landsskatterettens kendelse blev det fastslået, at B og C ikke retserhvervede præmien, og dermed ikke er skattepligtige af samme. Det er i stedet dig (A), der er skattepligtig af præmien.

G2 har overført præmien på 1.000.000 kr. til en båndlagt konto og har foreløbig undladt at indberette præmien til Skattestyrelsen, der af min (red. Repræsentanten) opfattelse skal indberettes for 2014, som imidlertid nu er skattemæssigt forældet. "

Den materielle sagsbehandling af anmodningen om bindende svar påbegyndes ifølge systemudtræk fra sagsbehandlersystemet, den 30. maj 2018 og afsluttes med bindende svar, dateret 1. juni 2018.

Efterfølgende fremsendes kontrolbilag til en kontrolenhed i Skattestyrelsen, hvor sagen oprettes den 13. juli 2018.

Det er vores opfattelse, at 6-månedersfristen tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen påbegynder sagsbehandling i kontrolmæssig sammenhæng, og konstaterer, at præmien ikke er selvangivet (kundskabstidspunktet). Dette tidspunkt skal tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor kontrollen af skatteansættelsen påbegyndes ud fra repræsentantens bemærkning, i anmodning om bindende svar af 19. april 2018, om at forholdet er forældet.
Vi anser derfor 6-månedersfristen for at være overholdt.”

Skattestyrelsen har efterfølgende udtalt:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattekontrollovens § 1
Det fremgår af skattekontrollovens § 1 stk. 1, [at] enhver, som er skattepligtig til Danmark skal selvangive sin indkomst.

Det fremgår af § 1 stk. 4, at skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket, ikke er fritaget for at selvangive.

Det fremgår ligeledes af Juridisk Vejledning afsnit A.B.1.1.2.l at det er et krav, at det, der selvangives, skal indeholde de samme oplysninger, som fremgår af årsopgørelsesblanketten. Desuden skal indholdet af selvangivelsen og den selvangivelsespligtiges underskrift af selvangivelsen være skriftlig. Det er således ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af ovenstående pligt, at repræsentanten anfører, at oplysningerne er afleveret mundtligt.

Skatteforvaltningslovens § 25
Repræsentanten anføre, det først var med Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2017, at det bindende svar ikke længere var bindende for klager.
Skattestyrelsen skal påpege, at det indirekte eller modsætningsvis fremgår af bestemmelsen, at det bindende svar er bindende for Skattestyrelsen, men ikke bindende for spørgeren.

Forkortet ligningsfrist
Repræsentanten fremfører, at skatteyder er et mindreårigt barn med enkle økonomiske forhold, hvorfor de antager, at hun er omfattet at den forkortede ligningsfrist.
Skattestyrelsen skal påpege, at fysiske personer, der ikke forudsættes at indgive en selvangivelse, og som derfor hverken modtager en årsopgørelse eller selvangivelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen, idet skatteyder ikke anses at have enkle økonomiske forhold.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. I, nr. I.

Skatteforvaltningslovens §26 stk. 2
Repræsentanten skriver, at en skatteyders anmodning om genoptagelse af ansættelsen er en ret for skatteyderen. Skattestyrelsen skal her præcisere, at det ikke er en ubetinget ret, idet det er et krav, at der er fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. I, nr. 5
Det fremgår af bestemmelsen, at ansættelsen skal være foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er ikke et krav, at der aktivt skal være begået fejl. Fejlen skal kunne henføres til den skattepligtige eller "nogen på dennes vegne".
Repræsentanten anfører, at det, at den skattepligtige ikke tog initiativ til genoptagelse af skatteansættelsen ikke kan medføre grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2
Et varsel om ekstraordinær genoptagelse skal foretages senest 6 måneder efter, at forholdet er kommet Skattestyrelsen til kundskab.
Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018 (sag 163/2017), hvor Højesteret udtaler, at det følger af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. pkt., jf. stk. I nr. 5, at varslingsfrisen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kommer til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og dette er forsætligt eller minimum groft uagtsomt hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.”

Skattestyrelsen har yderligere udtalt:

”Repræsentanten anfører, at Skattestyrelsen den 1. juli 2015 havde tilkendegiver og fastholdt, at A ikke var skattepligtig af præmieindtægten. Dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har først den 25. august 2015 afgivet bindende svar på spørgsmålet.

Repræsentanten skriver, at på tidspunktet for Landsskatterettens kendelse (13. oktober 2017) er indkomståret 2014 skattemæssigt forældet. Dette er ikke korrekt. Efter Skatteforvaltningslovens § 26 er sidste frist for ændring den 1. maj 2018.

I relation til Bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist vil Skattestyrelsen påpege følgende:
Anden personlig indkomst (præmien) selvangives i felt 250/rubrik 20. Disse indkomster er omfattet af § 1 stk. 2, og dermed er A ikke omfattet af forkortet ligningsfrist.

Endvidere gælder bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist ej heller, hvis ansættelsen er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3.

Sluttelig skal Skattestyrelsen påpege, at Landsskatterettens kendelse SKM2019.69. LSR ikke er analog til denne sag, idet der her var tale om indberettede oplysninger fra 3. mand (bank).
Der foreligger ikke 3. mands indberetning i denne sag.”

Klagerens opfattelse
Klageren har påstået Skattestyrelsens forhøjelse nedsat til 0 kr.

Til støtte for denne påstand, har klageren anført:

”1 De faktiske forhold
Tilbage i efteråret 2014 vandt As forældre en TV-konkurrence, hvor præmien var 1 mio. kr. til deres datter A.
Efter konkurrencen kontaktede As mor Skattestyrelsen for at høre, hvordan præmien til A skulle beskattes. Den pågældende skattemedarbejder, NRM, oplyste, at forældrene skulle indkomstbeskattes af præmien, og A skulle herefter betale gaveafgift af præmien, når den blev overført til hende.

Jeg var umiddelbart uenig i dette, og mente, at det alene var A, som skulle indkomstbeskattes af præmien.

Jeg kontaktede derfor også NRM telefonisk for at drøfte beskatningen af præmieindtægten. Jeg fastholdt, at det alene var A, der havde modtaget og retserhvervet præmien, og derfor var det A, der skulle beskattes af præmien, og ikke hendes forældre. Vi blev dog ikke enige om beskatningsforholdene, men aftalte, at jeg skulle indsende en anmodning om bindende svar til Skattestyrelsen for at få beskatningen af præmien afklaret ved et bindende svar, og jeg kunne sende anmodningen til NRM for at få et hurtigt svar.

Den 20. maj 2015 indleverede jeg derfor den aftalte anmodning om bindende svar for A og hendes forældre (bilag 2). Som det fremgår, oplyses Skattestyrelsen om samtlige relevante faktiske forhold om præmien, og det argumenteres for, at A er skattepligtig af præmien.

Selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 udløb den 1. juli 2015.

I forhold til A foretog As forældre og jeg ikke yderligere, da Skattestyrelsen allerede havde fået alle relevante oplysninger om As modtagelse af præmien, og da Skattestyrelsen forud for selvangivelsesfristen to gange havde oplyst og fastholdt, at A ikke var skattepligtig af præmien. A agerede således i fuld overensstemmelse med Skattestyrelsens oplysning til As mor og mig om den skattemæssige behandling af den konkrete præmie.

Den 10. juli 2015 - altså blot 10 dage efter udløbet af selvangivelsesfristen - sendte Skattestyrelsen et udkast til bindende svar. I udkastet fastholdt Skattestyrelsen i det hele sine tidligere oplysninger om, at forældrene skulle indkomstbeskattes af præmien i indkomståret 2014, og at A skulle betale gaveafgift, når præmien blev indsat på hendes konto. Skattestyrelsens udkast til bindende svar gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A.

Angående forældrenes selvangivelse af præmien spurgte jeg ved mail af 20. august 2015 Skattestyrelsen, om forældrene foreløbig kunne vente med at selvangive præmien, indtil en kommende klagesag i Landsskatteretten havde afgjort de skatteretlige forhold. I mail af 24. august 2015 (bilag 3) oplyste NKPN hos Skattestyrelsen, at forældrene ikke kunne vente med at selvangive præmien, men at de efter ansøgning kunne anmode om henstand med selve skattebetalingen, når vi havde klaget over det bindende svar til Landsskatteretten.

Jeg oplyste selvsagt forældrene om ovennævnte og deres selvangivelsespligt, herunder eksempelvis i en mail den 22. september 2015 til As far og advokat MSG, som på det tidspunkt var advokat for As mor (bilag 4). Forældrenes selvangivelsesforhold er i øvrigt ikke relevante i denne sag.

Den 25. august 2015 modtog vi Skattestyrelsens bindende svar (bilag 5) udarbejdet af NKPN hos Skattestyrelsen. Det bindende svar var i overensstemmelse med det tidligere fremsendte udkast til bindende svar, og gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A. Tværtimod bekræftede Skattestyrelsen med bindende virkning for A, at hun ikke skulle selvangive præmien.

Den 24. september 2015 påklagede vi det bindende svar til Landsskatteretten (bilag 6). Som det fremgår under afsnittet om processuelle forhold, bad vi Skatteankestyrelsen om at hastebehandle klagen.

Den 14. oktober 2015 afgav NKPN hos Skattestyrelsen en udtalelse om klagen til Skatteankestyrelsen (bilag 7). I udtalelsen fastholdt Skattestyrelsen, at A ikke var skattepligtig af præmien. Skattestyrelsens udtalelse gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A.

Ved kontorindstilling af 28. marts 2017 (bilag 8) indstillede Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, at Skattestyrelsens bindende svar blev stadfæstet. Kontorindstillingen gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A.

Den 18. april 2017 (bilag 9)udtalte Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens kontorindstilling. Skattestyrelsens udtalelsen gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A.

På retsmødet i Landsskatteretten den 15. september 2017 fastholdt Skattestyrelsens repræsentant, at A ikke var skattepligtig af præmien. Selve retsmødet gav således ikke anledning til yderligere overvejelser om at selvangive nogen skattepligtig indkomst for A.

Landsskatteretten fremkom herefter med sin kendelse af 13. oktober 2017 (bilag 10), som med stemmerne 2-1 ændrede Skattestyrelsens bindende svar. Det fremgår, at Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen sendte kendelsen til Skattestyrelsen.

Med Landsskatterettens kendelse blev det fastslået, at Skattestyrelsen havde været i en retsvildfarelse om beskatningsforholdene, og at A var skattepligtig af præmien.

Som redegjort for nedenfor kunne det efter Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 2017 konstateres, at Skattestyrelsen var tidsmæssigt afskåret fra i medfør af skatteforvaltningslovens § 26 at genoptage As skatteansættelse for indkomståret 2014, og der forelå ingen omstændigheder som anført i skatteforvaltningslovens § 27, der kunne begrunde en ekstraordinær skatteansættelse af A.

På dette grundlag anbefalede jeg ikke, at A på dette tidspunkt selv skulle anmode Skattestyrelsen om at genoptage et skattemæssigt forældet indkomstår.

Skattestyrelsen havde endvidere modtaget Landsskatterettens kendelse, og vi gik ud fra, at Skattestyrelsen selvsagt ville forholde sig til Landsskatterettens kendelse, og i givet fald selv initiere ændrede skatteansættelser, hvis Skattestyrelsen mente, at Landsskatterettens kendelse gav anledning hertil. Jeg har forsøgt at få oplyst, hvem hos Skattestyrelsen der modtog Landsskatterettens kendelse, idet det jo i relation til de af Skattestyrelsen fremførte synspunkter om kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, eksempelvis kan være relevant, at NKPN formodentlig modtog en kopi af kendelsen, når han både var sagsbehandler på det påklagede bindende svar og også var Skattestyrelsens sagsbehandler i klagesagen. Desværre har han afvist at oplyse dette.

For at være sikre på, at Skattestyrelsen var enig i, at skattepligten af præmien indtrådte i 2014, og ikke først ved Landsskatterettens kendelse i 2017, bad jeg Skattestyrelsen om bindende svar herpå. Ved bindende svar af 1. juni 2018 (bilag 11) bekræftede NKPN hos Skattestyrelsen dette. Det var herefter klarlagt, at A ikke skulle selvangive præmien for indkomståret 2017.

På side 6 i afgørelsen kritiserer Skattestyrelsen, at G2 ikke har foretaget indberetning af præmien:

" Skattestyrelsens ændring på eget initiativ
Da vi ikke har modtaget indberetning af præmiebeløbet fra G2, og der således ikke foreligger kontroloplysninger, har vi ikke haft kendskab fra tredjepart om, at der forelå en præmie, som kunne være skattepligtig for dig, og på hvilket grundlag,der kunne være foretaget en skatteansættelse indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1."

Det anførte fremstår desværre som faktuelt fordrejet og groft misvisende. Hvis G2 havde indberettet inden for selvangivelsesfristens udløb for indkomståret 2014, ville selskabet i overensstemmelse med Skattestyrelsens tilkendegivelser have indberettet præmien som skattepligtig for forældrene, og ikke som skattepligtig indkomst for A. Og en ændret indberetning i oktober 2017, da Landsskatterettens kendelse forelå, ville ikke have ændret på, at As skatteansættelse for 2014 på dette tidspunkt var skattemæssigt forældet. Desuden indsendte vi jo allerede den 20. maj 2015 anmodningen om bindende svar, hvor Skattestyrelsen blev gjort bekendt med samtlige faktuelle forhold angående præmieindtægten. Derfor er det jo simpelthen ikke rigtigt nu at hævde, at Skattestyrelsen ikke har haft kendskab om, at der forelå en præmie, som kunne være skattepligtig for A. Denne oplysning, og den retlige argumentation herfor, blev den 20. maj 2015 oplyst skriftligt til Skattestyrelsen, og var allerede oplyst mundtligt for NRM hos Skattestyrelsen.

2 Der foreligger ingen grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

På side 8 i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) har Skattestyrelsen redegjort for, at præmien ikke er selvangivet, og at dette forhold anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsens nærmere begrundelse herfor er følgende:
" Vi anser, at der ved at undlade at selvangive præmiebeløbet eller anmode om en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, foreligger et forhold, der som minimum må betragtes som grov uagtsomhed. Der er herved henset til, at repræsentanten, allerede i anmodning om bindende svar af 20. maj 2015, var af den opfattelse, at der forelå en skattepligtig indkomst for dig."

Jeg fastholder imidlertid, at der intet grundlag er for at statuere grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Indkomståret 2014 er derfor skattemæssigt forældet, og Skattestyrelsen har således ikke haft kompetence til at træffe den påklagede afgørelse om genoptagelse af indkomståret 2014. Afgørelsen er med andre ord ugyldig.

Den ikke-gennemførte beskatning af præmien i 2014 skyldes ikke grov uagtsomhed hos A eller hos repræsentanter for hende, men i det hele Skattestyrelsens retsvildfarelse om de skattemæssige forhold, og det forhold, at Landsskatterettens kendelse først forelå i efteråret 2017, hvor indkomståret 2014 var skattemæssigt forældet.

2.1 A har allerede angivet præmien til Skattestyrelsen forud for selvangivelsesfristen

Ved selvangivelsesfristens udløb den 1. juli 2015 havde As forældre og jeg på eget initiativ to gange kontaktet NRM hos Skattestyrelsen og oplyst, at A var skattepligtig af præmieindtægten.

Endvidere sendte vi den 20. maj 2015 en skriftlig anmodning om bindende svar, og oplyste Skatteankestyrelsen, at A var skattepligtig af præmien.

A har således foretaget en rettidig angivelse af præmien til Skattestyrelsen.

På selvangivelsestidspunktet var Skattestyrelsen imidlertid af den opfattelse, at A ikke var skattepligtig af præmien. As selvangivelse var således fuldstændig korrekt.

2.2 Det er ikke groft uagtsomt, at A ikke selvangav præmien

A valgte ikke - i klar modstrid med Skattestyrelsens opfattelse på selvangivelsestidspunktet - at selvangive præmien ved indberetning herom i hendes skattemappe.

Dette skyldes, at ved selvangivelsesfristens udløb den 1. juli 2015 havde NRM to gange på vores konkrete forespørgsler oplyst, at A ikke var skattepligtig af præmien. I Skattestyrelsens afgørelse ignorerer Skattestyrelsen desværre dette.

Skattestyrelsen bekræftede endvidere ganske kort tid efter selvangivelsesfristens udløb sine mundtlige oplysninger herom i det bindende svar.

Det er udelukket at statuere grov uagtsomhed, når A på selvangivelsestidspunktet havde oplyst Skattestyrelsen om præmieindtægten, og når hun agerede fuldstændig i overensstemmelse med Skattestyrelsens konkrete oplysninger om, at hun ikke var skattepligtig af præmien, hvilket blev yderligere bekræftet ved det bindende svar.

Det er uden betydning for denne vurdering, at jeg var uenig med Skattestyrelsens skatteretlige opfattelse. Skattestyrelsens henvisning hertil er irrelevant. Det kan aldrig være groft uagtsomt at selvangive i overensstemmelse med Skattestyrelsens retlige opfattelse på selvangivelsestidspunktet. Skattestyrelsens synspunkt herom er meningsløst.
Skattestyrelsens synspunkt om grov uagtsomhed for A indebærer tillige, at Skattestyrelsen reelt så må mene, at der ved selvangivelsesfristens udløb skulle have været foretaget en dobbeltselvangivelse af den samme præmieindkomst - dels hos forældrene, og dels hos A. Dette synspunkt er meningsløst.

2.3 Det er ikke groft uagtsomt, at A ikke i efteråret 2017 bad om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014

Skattestyrelsen hævder tillige, at der foreligger grov uagtsomhed på grund af, at A ikke i efteråret 2017 bad om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det var først med Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 2017, at vurderingen af de skattemæssige forhold blev ændret, hvorefter Skattestyrelsen af Landsskatteretten blev bragt til enighed om, præmien skulle beskattes hos A. Det var først med Landsskatterettens kendelse, at det bindende svar for A (bilag 5) blev ændret, og dermed ikke længere var bindende for hende.

Jeg går derfor ud fra, at den af Skattestyrelsen antagne forpligtelse til at anmode om ordinær genoptagelse nødvendigvis først skulle være sket i perioden efter den 13. oktober 2017.

Som udgangspunkt kan der ske ordinær genoptagelse af et indkomstår senest 1. maj i det fjerde indkomstår efter det relevante indkomstår. For indkomståret 2014 er fristen således den 1. maj 2018.

A er dog et mindreårigt barn med enkle økonomiske forhold, og hun er omfattet af den forkortede skatteansættelsesfrist, der følger af bekendtgørelse nr. 534/2013. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt.

Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, gælder der en forkortet ansættelsesfrist for Skattestyrelsen. Den ovenfor angivne frist for Skattestyrelsens mulighed for ordinært at ændre skatteansættelsen for A er således forkortet til 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Den 30. juni 2016 udløb fristen således for, at Skattestyrelsen ordinært kunne genoptage As indkomstår 2014, og forhøje hende med præmieindtægten. På dette tidspunkt mente Skattestyrelsen imidlertid fortsat, at A ikke skulle beskattes af præmieindtægten. I øvrigt var det bindende svar for A (bilag 5) fortsat bindende på dette tidspunkt.

Efter Landsskatterettens kendelse den 13. oktober 2017 kunne vi konstatere, at indkomståret 2014 var skattemæssigt forældet, forstået på den måde, at fristen var udløbet for en ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 på Skattestyrelsens initiativ.

Skattestyrelsen gør i sin afgørelse tilsyneladende gældende, at A indtil den 1. maj 2018 selv skulle have anmodet om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og selv bedt om at blive beskattet af præmieindtægten - altså på trods af, at Skattestyrelsen ingen mulighed havde for at beskatte indtægten i indkomståret 2014, som var skattemæssigt forældet.

Skattestyrelsens forlangende svarer til § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 534/2013, hvorefter den forkortede ansættelsesfrist for Skattestyrelsen alligevel ikke gælder i det tilfælde:

" Når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 2 . .... "

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen." [fremhævning foretaget]

Bestemmelsens ordlyd understreger, at en skatteyders anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er en ret for en skatteyder, som ønsker at få ændret sin skatteansættelse. En skatteyder er ikke forpligtet til at anmode om ordinær genoptagelse af sine skatteansættelser. At A har undladt at udnytte sin skatteprocessuelle ret til at anmode om ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med den konsekvens, at indkomståret 2014 så fortsat var skattemæssigt forældet, udgør på ingen måde grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I modsat fald ville den forkortede ligningsfrist for skattemyndighederne jo i øvrigt så også være gjort indholdsløs.

Den af Skattestyrelsen hævdede grove uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og dermed muligheden for at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse, forudsætter ifølge bestemmelsen følgende:

" [at] Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag." [tekst i [] tilføjet]

Hverken A eller nogen på hendes vegne har groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne ikke har beskattet præmieindtægten. Det er tværtimod i det hele Skattestyrelsens egne forhold, der har bevirket, at præmieindtægten ikke er blevet beskattet.

As mor og jeg kontaktede forud for selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 Skattestyrelsen for at få oplyst, hvordan præmieindtægten skulle beskattes. Endvidere indsendte vi en anmodning om bindende svar herpå, og i den forbindelse modtog Skattestyrelsen alle relevante oplysninger om præmieindtægten. De forholdsvis simple faktuelle oplysninger er ikke fortiet eller fordrejet, og der er ikke efter selvangivelsesfristen sket relevante ændringer af de oplyste faktuelle forhold. Der er med andre ord ikke på vegne af A afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af væsentlig betydning for den ligningsmæssige behandling af sagen.

Det beror derimod i det hele på Skattestyrelsens egne forhold på et fuldt oplyst grundlag, at Skattestyrelsen oplyste, at A ikke skulle selvangive præmieindtægten. Det beror endvidere i det hele på Skattestyrelsens egne forhold, og klagesagen i Landsskatteretten, at Skattestyrelsen inden for den forkortede ordinære frist undlod at beskatte A af præmieindtægten.

I "Skatteretten 4" (6. udgave, 2013) anfører professor, dr.jur. Jan Pedersen på side 117 følgende om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

" SFL § 27, stk.1, nr. 5, hjemler fristgennembrud, når den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at den tidligere ansættelse - eller undladelse heraf - er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag . ... "[fremhævning foretaget]

Jan Pedersen anfører, at vurderingen af grov uagtsomhed skal ske i forhold til, hvad der er selvangivet på tidspunktet for udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli 2015, og begrundelsen herfor.

Jan Pedersens bemærkning understreger, at det aldrig kan udgøre grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at A efter den 13. oktober 2017 ikke tog initiativ til at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014, som på det tidspunkt var udelukket for Skattestyrelsen at genoptage, og som dermed var skattemæssigt forældet.

3 Skattestyrelsen har ikke overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

De følgende bemærkninger forudsætter, at Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Som gennemgået ovenfor er jeg uenig i, at der er grundlag herfor.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en yderligere betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at Skattestyrelsen har sendt et varsel herom til A senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen "er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." I det følgende omtales 6 måneders fristen som reaktionsfristen.

Skattestyrelsen sendte en agterskrivelse til A den 12. oktober 2018 (bilag 12),dvs. et år efter, at Skattestyrelsen modtog Landsskatterettens kendelseaf 13. oktober 2017, og i øvrigt tillige efter udløbet af den ordinære ligningsfristden 1. maj 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

På side 9 i afgørelsen anfører Skattestyrelsen, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor "Skattestyrelsen påbegynder sagsbehandling i kontrolmæssig sammenhæng, og konstaterer, at præmien ikke er selvangivet (kundskabstidspunktet)."

Jeg går ud fra, at Skattestyrelsen i konsekvens heraf må mene, at kundskabstidspunktet først er den 13. juli 2018, hvor Skattestyrelsen afsluttede sagsbehandlingen af den nye anmodning om bindende svar med det bindende svar af 1. juni 2018 (bilag 11), og hvor Skattestyrelsen cirka 11/2 måned senere besluttede sig for at oprette en sag om As skatteansættelse for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har helt åbenlyst sprunget reaktionsfristen på de nævnte 6 måneder.

Det er ukorrekt, at det relevante kundskabstidspunkt er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen konstaterer, at præmien ikke er selvangivet.

Ifølge Den juridiske vejledning 2018-2, pkt. A.A.8.2.2.1.4, er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring.

De forhold, der begrunder en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, er således oplysningerne om præmieindtægten, som er grundlaget for at kunne udarbejde forslag til en ansættelsesændring.

Skattestyrelsen modtog samtlige oplysninger om præmieindtægten blandt andet i forbindelse med anmodningen af 20. maj 2015 om bindende svar. I princippet udløb reaktionsfristen 6 måneder herefter, dvs. den 20. november 2015. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Den juridiske vejledning 2018-2, pkt. A.A.8.2.2.2.4, at reaktionsfristen godt kan udløbe inden for den ordinære ansættelsesfrist.

Konstateringen af, at præmieindtægten ikke er selvangivet, er ikke en relevant oplysning for at kunne udarbejde forslag til en ansættelsesændring. Konstateringen af, at præmieindtægten ikke er selvangivet, er blot en forudsætning for i det hele taget at vurdere spørgsmålet, om oplysningerne om præmieindtægten giver anledning til at udarbejde et forslag til en ansættelsesændring. Sagt med andre ord hviler samtlige sager om ekstraordinær genoptagelse på den forudsætning, at den omhandlede indkomst ikke er selvangivet. Der findes ingen trykt praksis der angiver den manglende selvangivelse som nogen relevant oplysning i vurderingen af kundskabstidspunktet.

Hvis det hævdes, at kundskabstidspunktet først var den 13. oktober 2017, hvor Skattestyrelsen modtog Landsskatterettens kendelse med den ændrede retsopfattelse, udløb reaktionsfristen den 13. marts 2018. Og selv hvis det det hævdes, at reaktionsfristen først udløb den 1. maj 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er det fortsat for sent først at sende en agterskrivelse til A den 12. oktober 2018.

Det er endvidere faktuelt forkert, at Skattestyrelsen var ubekendt med, at A ikke havde selvangivet præmieindtægten. Skattestyrelsen var stedse fuldt bekendt med, at A ikke havde selvangivet præmieindtægten. Det må endvidere med det første bindende svar have stået helt klart for Skattestyrelsen og være forventet af Skattestyrelsen, at A ikke havde selvangivet præmien.

Dette er tillige en afgørende forskel fra den af Skattestyrelsen påberåbte afgørelse SKM2018.105.LSR, hvor Skattestyrelsen selv blev opmærksom på, at skatteyderen havde modtaget en skattepligtig præmieindtægt.

4 Afsluttende bemærkninger
Som anført indledningsvis beror denne sag udelukkende på Skattestyrelsens egne forhold. A eller nogen på hendes vegne har ikke haft nogen hensigt om, at A skulle unddrage sig skat på selvangivelsestidspunktet.

Det udgør heller ingen hensigt om unddragelse, at A i efteråret 2017 undlod selv at anmode om genoptagelse af indkomståret 2014 på et tidspunkt, hvor Skattestyrelsen ikke længere havde kompetence til at genåbne indkomståret, og hvor det dermed var skattemæssigt forældet.

Selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at ovennævnte udgør grov uagtsomhed - hvilket bestrides - har Skattestyrelsen under alle omstændigheder overskredet reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved først så sent som den 12. oktober 2018 at sende A et forslag til afgørelse.”

Klagerens repræsentant er efterfølgende kommende med følgende udtalelse:

”[Overordnet] er der intet i Skattestyrelsens høringsudtalelse, der giver grundlag for en ændret skatteretlig opfattelse.

Skattestyrelsen havde på selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 tilkendegivet og fastholdt, at A ikke var skattepligtig af præmieindtægten. Skattestyrelsens tilkendegivelser blev bekræftet af det bindende svar, som vi initierede for at få afklaret de skattemæssige forhold.

Det kan ikke være groft uagtsomt, at A fulgte Skattestyrelsens vejledning, og undlod at selvangive præmieindtægten. Skattestyrelsen var på selvangivelsestidspunktet enig i, at A ikke skulle selvangive præmieindtægten. Det kan ikke være groft uagtsomt at selvangive i overensstemmelse med Skattestyrelsens tilkendegivelse om, at A ikke skulle selvangive præmieindtægten, uanset om man er enig eller uenig heri.

Det kan heller ikke være groft uagtsomt, at A undlod at bede om ekstraordinær genoptagelse i den efterfølgende periode, hvor der forelå et bindende svar om, at hun ikke var skattepligtig af præmieindtægten.

Det bindende svar blev først ændret med Landsskatterettens kendelse den 13. oktober 2017, og på dette tidspunkt var indkomståret 2014 skattemæssigt forældet. Det kan ikke være groft uagtsomt, at A undlod at bede om ekstraordinær genoptagelse af et forældet indkomstår.

Skattestyrelsen var bekendt med alle relevante forhold om præmieindtægten på tidspunktet, hvor Skattestyrelsen modtog anmodningen om bindende svar, og den 2. juli 2015 var Skattestyrelsen klar over, at A ikke havde selvangivet præmieindtægten. Med Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 2017 blev det fastslået, at A var skattepligtig af præmieindtægten. Det er ud fra alle betragtninger en overskridelse af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, når Skattestyrelsen først den 12. oktober 2018 sendte en agterskrivelse til A om en forhøjelse af indkomståret 2014.

I det følgende er mere detaljerede kommentarer til Skattestyrelsens bemærkninger:

Skattekontrollovens §1
Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at enhver, som er skattepligtig til Danmark, skal selvangive sin indkomst.

Det fremgår af § 1, stk. 4, at skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket, ikke er fritaget for at selvangive.

Det fremgår ligeledes af Juridisk Vejledning afsnit A.B.1.1.2.1, at det er et krav, at det, der selvangives, skal indeholde de samme oplysninger, som fremgår af årsopgørelsesblanketten. Desuden skal indholdet af selvangivelsen og den selvangivelsespligtiges underskrift af selvangivelsen være skriftlig.

Det er således ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af ovenstående pligt, at repræsentanten anfører, at oplysningerne er afleveret mundtligt.

Klagers kommentar hertil:
Det relevante er, at Skattestyrelsen på selvangivelsestidspunktet den 1. juli 2015 var bekendt med de faktiske forhold, og på grundlag heraf to gange forud for selvangivelsesfristen tilkendegav (over for As mor og mig), at A ikke var skattepligtig af præmien. A undlod derfor at selvangive præmien i overensstemmelse med Skattestyrelsens positive tilkendegivelser herom, og vi sørgede i øvrigt for at få beskatningen afklaret ved at indlevere en anmodning om bindende svar, som kort tid efter selvangivelsesfristens udløb bekræftede, at A ikke var skattepligtig af præmien.

Skattestyrelsens tilkendegivne opfattelse på selvangivelsestidspunktet og det efterfølgende bindende svar dokumenterer, at Skattestyrelsen på selvangivelsestidspunktet havde den klare opfattelse, at A ikke var skattepligtig af præmieindtægten. Det kan ikke være groft uagtsomt at agere i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen opfattelse på selvangivelsestidspunktet, uanset hvad jeg måtte have af skatteretlige betragtninger.

Skattestyrelsens tilkendegivelser og det bindende svar blev endvidere bekræftet af Skatteankestyrelsen i sin kontorindstilling, af den medarbejder fra SKATs Juridiske Kontor, der mødte op til retsmøde, og af landsskatterettens formand. Det kan altså lægges til grund, at Skattestyrelsens tilkendegivelse forud for selvangivelsesfristen og det bindende svar var skatteretligt velfunderet.

Skatteforvaltningslovens § 25
Repræsentanten anfører, det først var med Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2017, at det bindende svar ikke længere var bindende for klager.
Skattestyrelsen skal påpege, at det indirekte eller modsætningsvis fremgår af bestemmelsen, at det bindende svar er bindende for Skattestyrelsen, men ikke bindende for spørgeren.

Klagers kommentar hertil:
Når en skatteyder modtager et bindende svar, er det bindende for Skattestyrelsen, og A kan derfor støtte juridisk ret på det bindende svar. Dette indebærer, at hun kan lægge til grund i overensstemmelse med det bindende svar, at hun ikke var skattepligtig af præmien. Det kan med andre ord definitorisk ikke være groft uagtsomt, at hun i perioden, hvor det bindende svar var bindende, undlod at bede om genoptagelse/selvangive i modstrid med det bindende svar.

Forkortet ligningsfrist
Repræsentanten fremfører, at skatteyder er et mindreårigt barn med enkle økonomiske forhold, hvorfor de antager, at hun er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Skattestyrelsen skal påpege, at fysiske personer, der ikke forudsættes at indgive en selvangivelse, og som derfor hverken modtager en årsopgørelse eller selvangivelse, ikke er omfattet af bekendtgørelsen, idet skatteyder ikke anses at have enkle økonomiske forhold.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jfr. Bekendtgørelsens §2, stk. 1, nr. 1.

Klagers kommentar hertil:
Skattestyrelsen har på side 8 i sin afgørelse (bilag 1) henvist til § 3 i bekendtgørelse nr. 534/2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (”Bekendtgørelsen”), og oplyst, at A har handlet groft uagtsomt.

Der fremgår således af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen er enig i, at A har enkle økonomiske forhold som anført i Bekendtgørelsen.

Skattestyrelsen mener åbenbart nu, at deres afgørelse er forkert på dette punkt, og henviser nu i stedet til Bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen har altså nu den ændrede opfattelse, at A ikke har enkle økonomiske forhold.

Det er opsigtsvækkende, at Skattestyrelsen åbenbart har den generelle opfattelse, at mindreårige børn ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold. Der kan næppe findes en persongruppe i Danmark, der har mere enkle økonomiske forhold end mindreårige børn.

Der er da heller intet belæg for at hævde, at A ikke har enkle økonomiske forhold, fordi hun er et barn, og at hun derfor ikke skulle været være omfattet af Bekendtgørelsen:

Det fremgår af Bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, at en skatteyder ikke har enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1) ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Den nævnte undtagelse til Bekendtgørelsen er møntet på de fysiske personer, som modtager en selvangivelse (og ikke kun en årsopgørelse) på grund af, at de har indkomstforhold som specificeret § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 535/2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

As præmieindkomst er ikke omfattet af opregningen af indkomster i § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 535/2013. Hun havde i øvrigt ingen andre indkomster, som var omfattet af opregningen i § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen. Hun vil derfor helt klart være omfattet af hovedreglen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvorefter fysiske personer som det klare udgangspunkt modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Skattestyrelsen påpeger imidlertid, at A hverken modtog en årsopgørelse eller en selvangivelse, da hun er et barn.

Dette kan imidlertid ikke føre til, at hun så ikke har enkle økonomiske forhold som angivet i Bekendtgørelsen. Dette betyder bare, at hun så ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 535/2013. Og når hun ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 535/2013, er undtagelsen i § 2, stk. 1, i Bekendtgørelsen så ikke er relevant for A.

A er således fortsat omfattet af Bekendtgørelsen.

Det kan også udtrykkes på den måde, at da A ikke modtager en selvangivelse, og ikke engang modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, har hun altså endnu mere enkle økonomiskeforhold end de personer, der modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Det fastholdes derfor, at A er/var omfattet af den forkortede ligningsfrist i Bekendtgørelsen.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2
Repræsentanten skriver, at en skatteyders anmodning om genoptagelse af ansættelsen er en ret for skatteyderen. Skattestyrelsen skal her præcisere, at det ikke er en ubetinget ret, idet det er et krav, at der er fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Klagers kommentar hertil:
Vores pointe er, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke forpligter en skatteyder til at anmode om genoptagelse. Og dette gælder i særlig grad for A, at hun ikke kan have været forpligtet til at anmode om at få genoptaget et forældet indkomstår.

Der er behov for, at Skattestyrelsen uddyber og konkretiserer deres betragtning om, at det er groft uagtsomt, at A ikke bad om at få genoptaget indkomståret 2014. Hvornår skulle A helt konkret have bedt om genoptagelse?

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Det fremgår af bestemmelsen, at ansættelsen skal være foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er ikke et krav, at der aktivt skal være begået en fejl. Fejlen skal kunne henføres til den skattepligtige eller ”nogen på dennes vegne”.

Repræsentanten anfører, at det, at den skattepligtige ikke tog initiativ til genoptagelse af skatteansættelsen, ikke kan medføre grov uagtsomhed.

Klagers kommentar hertil:
I denne sag bebrejder Skattestyrelsen A eller nogen på hendes vegne følgende, jf. side 8 i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1):
” Vi anser, at der ved at undlade at selvangive præmiebeløbet eller anmode om en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 foreligger et forhold, der som minimum må betragtes som grov uagtsomhed.”

Som nævnt er det ikke groft uagtsomt, at A/nogen på hendes vegne undlod at selvangive præmieindkomsten.

Det er heller ikke groft uagtsomt, at A/nogen på hendes vegne undlod at [anmode] om genoptagelse af indkomståret 2014 i den periode, hvor det bindende svar fortsat var bindende, og derefter undlod at anmode om genoptagelse af et forældet indkomstår.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Et varsel om ekstraordinær genoptagelse skal foretages senest 6 måneder efter, at forholdet er kommet Skattestyrelsen til kundskab. Der henvises til Højesteretsdom af 30. august 2018 (sag 163/2017), hvor Højesteret udtaler, at det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1 nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kommer til kundskab om, at skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og dette er forsætligt eller minimum groft uagtsomt hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Klagers kommentar hertil:
Den nævnte højesteretsdom er offentliggjort den 20. september 2018 som SKM2018.481.HR.

Højesteret udtaler, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen var allerede den 2. juli 2015 klar over, at A ikke havde selvangivet præmieindtægten.

Skattestyrelsen var derfor allerede den 2. juli 2015 ”i besiddelse af” alle relevante og tilstrækkelige oplysninger om, at A havde en præmieindtægt, som ikke var selvangivet.

Kundskabstidspunktet angår ikke det kendskab til det processuelle forhold, at A ikke har selvangivet præmieindtægten, og i givet fald har Skattestyrelsen siden den 2. juli 2015 været bekendt hermed.

Kundskabstidspunktet angår oplysning om de faktiske forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Disse faktuelle oplysninger om præmieindtægten var Skattestyrelsen fuldt ud bekendt med forud for selvangivelsesfristen den 1. juli 2015, og den 2. juli 2015 var Skattestyrelsen bekendt med, at A – som rådført af Skattestyrelsen – ikke havde selvangivet præmieindtægten.

Endvidere blev det fastslået senest den 13. oktober 2017 med Landsskatterettens kendelse, at A var skattepligtig af præmieindtægten.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, skt. 2, var således udløbet, da Skattestyrelsen den 12. oktober 2018 – det vil sige et år senere – valgte at sende en agterskrivelse til A (bilag 12).

Jeg henviser til Landsskatterettens kendelse i SKM2019.69.LSR.”

Repræsentanten er den 28. marts 2019 kommet med følgende supplerende udtalelse:

”I ovennævnte sag har Skattestyrelsen øverst på side 6 i deres afgørelse (bilag 1) skrevet følgende:

" Selvangivelse skal ske senest 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Se skattekontrollovens § 4 stk.1."

Tilsvarende har Skattestyrelsen på side 7 i deres afgørelse citeret et uddrag skattekontrollovens § 4, stk. 1:

" Fysiske personer·, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb."

En selvangivelsesfrist den 1. juli har afgørende betydning for Skattestyrelsens argumentation om, at der foreligger grov uagtsomhed på selvangivelsestidspunktet. Dette fremgår af argumentationen om grov uagtsomhed, som er anført midt på side 8 i Skattestyrelsens afgørelse:

" Vi anser, at der ved at undlade at selvangive præmiebeløbet "foreligger et forhold, der som minimum betragtes som grov uagtsomhed. Der er herved henset til, at repræsentanten, allerede i anmodning om bindende svar af 20. maj 2015 var af den opfattelse, at der forelå en skattepligtig indkomst for dig."

Skattestyrelsen mener altså, at jeg allerede den 20. maj 2015 havde den vurdering, at A var skattepligtig af præmien, og derfor var det groft uagtsomt, at A undlod senest den 1. juli 2015 at selvangive præmien.

Desværre har Skattestyrelsen i deres afgørelse undladt at citere den relevante del [af] skattekontrollovens § 4, som er følgende:

" Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12.

2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter indkomståret, men senest den 1. maj told- og skatteforvaltningen, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli."

Som det fremgår, indgår der to selvangivelsesfrister i bestemmelsen. Dels en selvangivelsesfrist den 1. juli, og dels en selvangivelsesfrist den 1. maj.

Selvangivelsesfristen den 1. juli gælder for personer, som modtager en selvangivelse. Den gælder også for personer, som kun modtager en årsopgørelse, hvis enten 1) personen deltager i et anpartsprojekt, eller 2) personen selv har oplyst, at vedkommende ønsker en selvangivelsesfrist den 1. juli.

Selvangivelsesfristen den 1. maj gælder for personer, som alene modtager en årsopgørelse (og som hverken deltager i et anpartsprojekt, eller selv ønsker at anvende den 1. juli som selvangivelsesfrist).

A modtog ikke en selvangivelse, og ikke engang en årsopgørelse. På dette grundlag er det efter min opfattelse åbenlyst, at hun som mindreårig skal selvangive en skattepligtig indkomst senest den 1. maj og ikke den 1. juli.

As selvangivelsesfrist var med andre ord den 1. maj 2015, og ikke den 1. juli 2015 som hævdet af Skattestyrelsen.

Jeg begyndte først på sagen den 4. maj 2015, jf. vedhæftede kopi af min faktura (bilag 13), og udskrift af vores timesagsregnskab (bilag 14). Det fremgår videre af JSCs mail af 27. april 2015 til mig (bilag 15), at G2 kontaktede mig kort tid før den 1. maj 2015.

Med andre ord har C (As mor) altså kontaktet Skattestyrelsen forud for selvangivelsesfristen den 1. maj 2015, og Skattestyrelsens oplysninger til C om forældrenes skattepligt er altså det eneste tilgængelige for familien forud for selvangivelsesfristen den 1. maj.

Der er således intet grundlag for, at Skattestyrelsen i deres argumentation for grov uagtsomhed i forhold til en selvangivelse lægger vægt på, hvad jeg som rådgiver mente om skattepligten af præmien. Jeg begyndte først på sagen den 4. maj 2015 - dvs. efter selvangivelsesfristen den 1. maj - og jeg har således på intet tidspunkt før selvangivelsesfristen den 1. maj kommunikeret noget ud til forældrene om min opfattelse af skattepligten.

Den eneste kommunikation om skattepligten, som forældrene modtog forud for selvangivelsesfristen, var Skattestyrelsens oplysning til forældrene om, at de - og ikke A - var skattepligtig af præmien.

Efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 2015 afventede vi selvfølgelig udfaldet af det bindende svar, før der blev taget en beslutning om en selvangivelse af præmien. I den forbindelse besluttede vi allerede umiddelbart efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 2015 at få beskatningsforholdet afklaret ved et bindende svar (bilag 15), og vi indleverede en anmodning herom allerede den 20. maj 2015 (bilag 2). Endvidere kom Skattestyrelsen allerede den 10. juli 2015 med et udkast til det bindende svar (bilag 3).

Desuden fremgår det af bilag 3, at vi specifikt spurgte Skattestyrelsen den 24. august 2015, om forældrene kunne undlade at selvangive præmien (da vi ville påklage det bindende svar). Hertil svarede Skattestyrelsen nej, hvilket jo så nødvendigvis må medføre, at Skattestyrelsen har ment, at A ikke skulle selvangive præmien.

Samlet set er det simpelthen uforklarligt, hvordan Skattestyrelsen kan påstå, at A/nogen på hendes vegne groft uagtsomt undlod at selvangive præmien.”

I en kommentar til Skattestyrelsens udtalelse har klagerens repræsentant udtalt følgende:

”Som redegjort for i mit tidligere indlæg var selvangivelsesfristen for A den 1. maj 2015, og ikke den 1. juli 2015 (da A er et mindreårigt barn og da hun ikke er erhvervsdrivende). Det relevante i forhold til en overtrædelse af selvangivelsespligten er altså, hvad der er foregået forud for den 1. maj 2015.

C talte med SKAT den 15. april 2015, jf. bilag 16. Bilag 16 er en mail fra LA fra G2, som havde talt med C, og hvor C var oprørt over at SKAT havde fortalt hende, at hun og B var skattepligtig af præmien. Cs samtale med SKAT mangler i den af Skattestyrelsen udarbejdede tidslinje.

Det var netop på grund af samtalen med C, at G2 kontaktede mig, og hvor jeg foreslog, at vi så fik indhentet et bindende svar, jf. bilag 15. Hvis SKAT havde fortalt C, at A var skattepligtig af præmien (hvilket SKAT ikke gjorde), ville der selvsagt ikke have været noget behov for, at vi indgav en anmodning om bindende svar, idet SKATs svar til C så havde været i overensstemmelse med deltageraftalernes oplysning herom i pkt. 6.4 (som er citeret på side 2 i Landsskatterettens kendelse (bilag 10)).

Det er korrekt, at Skattestyrelsen først den 25. august 2015 afgav bindende svar på spørgsmålet. Imidlertid havde Skattestyrelsen jo specifikt den 15. april 2015 tilkendegivet over for C, at hun og B var skattepligtige af præmien, og at A dermed ikke var skattepligtig af præmien. I relation til spørgsmålet, om A eller nogen på hendes vegne handlede groft [uagtsomt] på selvangivelsestidspunktet den 1. maj 2015, er det selvfølgelig relevant, at SKAT kort tid forinden havde specifikt tilkendegivet over for C, at hun og B – og altså ikke A – var skattepligtig af præmien.

Jeg kan endvidere se ud af den af Skattestyrelsen fremlagte tidslinje, at Skattestyrelsen har talt med B den 28. april 2015. Desværre synes der ikke at være udarbejdet noget samtidigt telefonnotat herom.

(…)

Jeg går ud fra, at Skattestyrelsen mener, at sidste frist for Skattestyrelsens ordinære ændring af indkomståret 2014 var den 1. maj 2018.

Skattestyrelsens bemærkning forudsætter, at A ikke var omfattet af den forkortede ligningsfrist. Da A netop var omfattet af den forkortede ligningsfrist, er det altså ikke korrekt, når Skattestyrelsen skriver, at sidste frist for Skattestyrelsens ændring af indkomståret 2014 var den 1. maj 2018.

Tværtimod var det den 30. juni 2016, som var sidste frist for Skattestyrelsens ordinære ændring af indkomståret 2014, da A var omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Det fastholdes derfor, at på tidspunktet for Landsskatterettens kendelse den 13. oktober 2017 (bilag 10) var indkomståret 2014 skattemæssigt forældet.

(…)

1)
Med Skattestyrelsens udtalelse af 28. marts 2019 vedlagde Skattestyrelsen en af Skattestyrelsen udarbejdet ”Tidlinje i dag til orientering”. Der er altså tale om en tidslinje, som Skattestyrelsen har udarbejdet i dag til Skatteankestyrelsens orientering.

I Skattestyrelsens tidslinje er anført følgende ud for datoen den 1. juli 2015:

”Selvangivelsesfrist for 2014. Forkortet ligningsfrist”

Skattestyrelsen er således i sin i dag udarbejdede tidslinje enig i, at A var omfattet af den forkortede ligningsfrist. Dette kan Skatteankestyrelsen således lægge til grund i sin kontorindstilling.

Den citerede bemærkning viser i øvrigt, at A efter Skattestyrelsens opfattelse er omfattet af en lang selvangivelsesfrist (til den 1. juli), og af den forkortede ligningsfrist. Med andre ord er der ikke for Skattestyrelsen nogen sammenhæng mellem selvangivelsesfristen og ligningsfristen.

2)
Skattestyrelsen oplyser, at præmieindtægten er omfattet af § 1, stk. 2. Jeg går ud fra, at Skattestyrelsen henviser til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 535/2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af skattekontrollovens § 1, stk. 5 (dagældende), hvorefter skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse personer kan modtage en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Det fremgår i overensstemmelse hermed af bekendtgørelsen, jf. i det hele bekendtgørelsens overskrift, at den omfatter personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Bekendtgørelsen omfatter altså kun personer, som enten modtager en årsopgørelse eller en selvangivelse.

A var – og er – et mindreårigt barn, og hun modtog hverken en årsopgørelse eller en selvangivelse. Hun er således ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 535/2013.

Da hun ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 535/2013, er hun heller ikke omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 534/2013.

A er med andre ord omfattet af den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534/2013.

3)
Hvis det – ukorrekt - blev lagt til grund, at A var omfattet af bekendtgørelse nr. 535/2013, er præmieindtægten muligvis omfattet af indkomstarten angivet i § 1, stk. 2, nr. 4, som Skattestyrelsen skriver.

Det fremgår imidlertid af indledningen til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at de fysiske personer med de nærmere opregnede indtægter kun modtager en selvangivelse, hvis ”de for indkomståret forventes at skulle give SKAT oplysninger om” en sådan indkomst som opregnet i bestemmelsen.

SKAT kan ikke have haft nogen forventning om, at A for indkomståret 2014 ville have haft skattepligtige præmieindtægter, blandt andet fordi SKAT jo mente, at forældrene var skattepligtige af præmieindtægten.

Desuden fremgår det eksplicit af § 3 i bekendtgørelsen, at hvis SKAT havde haft nogen forventning om, at A skulle have en selvangivelse, ville SKAT have sendt A en selvangivelse.

A modtog ingen selvangivelse for indkomståret 2014.
Da A ikke modtog en selvangivelse for indkomståret 2014, er hun ikke omfattet af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 535/2013, og dermed fortsat ikke omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 534/2013.

A har således fortsat enkle økonomiske forhold som angivet i bekendtgørelse nr. 534/2013, og er derfor omfattet af den forkortede ligningsfrist.

4)
Da A heller ikke har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive præmieindtægten – hvilket var i fuld overensstemmelse med SKATs egen opfattelse herom på selvangivelsestidspunktet – har hun fortsat enkle økonomiske forhold som angivet i bekendtgørelsen nr. 534/2013.

Samlet fastholdes det således, at indkomståret 2014 var skattemæssig forældet for Skattestyrelsen, da Landsskatteretten afsagde kendelse den 13. oktober 2017 (bilag 10).

(…)

I Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2019.69.LSR anføres følgende:

”To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at kundskabstidspunktet efter § 27, stk. 2, må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR. SKAT har i denne sag i hele forløbet været i besiddelse af alle relevante oplysninger, og der fremkommer ikke nye oplysninger ved indsendelse af åbningsstatus i dødsboet. Oplysningerne om værdien af aktiebeholdningen er oplyst løbende fra banken. Det forhold, at SKAT først på dette tidspunkt vælger at beskæftige sig med oplysningerne og påbegynde sagsbehandling udskyder ikke fristen i stk. 2.

To retsmedlemmer finder, at SKAT er kommet til kundskab om forholdet i den foreliggende sag ved modtagelsen af åbningsstatus/boopgørelse, idet det ikke tillægges betydning ved vurderingen, at SKAT, hvis de havde foretaget ligning af afdødes skattemæssige forhold, kunne have konstateret, at hendes selvangivelser var urigtige.

Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende, hvorfor fristen i § 27, stk. 2, ikke anses for iagttaget. Forhøjelsen vedrørende 2016 stadfæstes.” [understregning foretaget]

Der er en relevant parallel mellem SKM2019.69.LSR og denne sag, idet Skattestyrelsen også i denne sag ”i hele forløbet [har] været i besiddelse af alle relevante oplysninger”, nemlig helt tilbage fra vores indgivelse af anmodningen om bindende svar den 20. maj 2015 (bilag 2).

Det er med andre ord ikke korrekt, når Skattestyrelsen nederst på side 8 i afgørelsen (bilag 1) anfører, at ”Skattestyrelsen er tidligst den 19. april 2018 kommet til kundskab om, at du har haft indtægter, som ikke er selvangivet”. Dette har Skattestyrelsen hele tiden været klar over.

(…)

Klagers kommentarer til det supplerende materiale, som Skattestyrelsen har sendt til Skatteankestyrelsen:

Hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt ved ikke rettidigt at selvangive præmieindtægten, hvilket bestrides, har Skattestyrelsen efter vores vurdering ikke overholdt 6 måneders reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen hævder, jf. ovenfor, at reaktionsfristen først begyndte at løbe den 19. april 2018, da Skattestyrelsen først på dette tidspunkt blev klar over, at A ikke havde selvangivet præmieindtægten.

Vi har følgende bemærkninger til reaktionsfristen, som Skattestyrelsen klarligt ikke har overholdt:
1)
Skattestyrelsen har som styrelse hele tiden været klar over, at A ikke har selvangivet præmieindtægten. Dette er i hele perioden fremgået af Skattestyrelsens egne systemer.

Det er derfor ikke en relevant oplysning, der kan begrunde en udskydelse af reaktionsfristen, hvornår en sagsbehandler i Skattestyrelsen konkret måtte været blevet klar over, at A ikke havde selvangivet.

2)
Det fremgår af den fremlagte interne mail af 13. oktober 2017, at NKPN den 13. oktober 2017 modtog en kopi af Landsskatterettens kendelse (bilag 10), der fastslår, at A er skattepligtig af præmien.

Det var NKPN, som den 25. august 2015 udarbejdede det bindende svar om, at A ikke var skattepligtig af præmien (bilag 5).

Det var NKPN, som i mail af 24. august 2015 (bilag 3) oplyste mig om, at C og B ikke kunne vente med at selvangive præmien.

Det var NKPN, som fremsendte høringssvar til Skatteankestyrelsen om, at A ikke var skattepligtig af præmien (bilag 7).

Ved mailen af 13. oktober 2017 fik NKPN instruks om ”at arkivere afgørelsen på din sag og at indberette resultatet til rette skattesystem, hvis SKAT helt eller delvist har tabt sagen.”

Det må lægges til grund, at NKPN den 13. oktober 2017 var fuldt ud klar over, at A ikke havde selvangivet præmien. Og hvis NKPN den 13. oktober 2017 ikke kunne huske noget herom, var det nærliggende for NKPN at foretage et opslag i Skattestyrelsens eget system for at få klarlagt dette i sammenhæng med, at NKPN i øvrigt gennemgik Landsskatterettens kendelse i sin pligtmæssige vurdering af, om der skulle ske indberetning til det ”rette skattesystem”.

Jeg går i øvrigt ud fra, at Skattestyrelsen i givet fald kan fremlægge log-in informationer om, hvem og hvornår der fra og med den 13. oktober 2017 har været skattemedarbejdere inde og kigge på forældrenes og As selvangivelsesmæssige forhold.

Det må i det hele være Skattestyrelsens eget ansvar, hvis man som hævdet angiveligt først i april 2018 hæftede sig ved, at A ikke har selvangivet præmien. Dette må – eller burde – have stået Skattestyrelsen klart senest den 13. oktober 2017, hvor NKPN blev bedt om at gennemgå Landsskatterettens kendelse for at vurdere, hvad Skattestyrelsen skulle gøre som opfølgning på den tabte sag.

Det fastholdes derfor, at 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, senest begynder at løbe fra den 13. oktober 2017, hvor alle faktiske og retlige forhold var kommet til Skattestyrelsens eksistens.”

Klagerens repræsentant har 10. april 2019 udtalt følgende:

”I ovennævnte sag har jeg modtaget vedhæftede materiale angående anden linje i den af Skattestyrelsen udarbejdede tidslinje, hvor Skattestyrelsen oplyser følgende:

"28-04-2015: Skriftlig kontakt til KC (fra fader), hvordan skal præmie beskattes? Besvaret telefonisk."

Jeg har talt med B, som ikke kan huske den telefoniske samtale, og om skattemedarbejderen overhovedet oplyste noget af relevans for familien. Dog anser han det som usandsynligt, at Skattestyrelsen skulle have oplyst, at A var skattepligtig af præmien, da sagen jo så ville have været løst.

Imidlertid dokumenterer det fremlagte materiale, at B den 28. april 2015, klokken 22:09, forsøgte at følge skriftligt op over for Skattestyrelsen på den tidligere telefoniske kontakt, hvor Skattestyrelsen havde oplyst C, at hun og B var skattepligtig af præmien. Forældrene forsøgte altså med andre ord redeligt og ordentligt at få Skattestyrelsen til at revurdere, om man var sikker på, at forældrene - og ikke A - var skattepligtig af præmien.

Endvidere fremgår det af materialet, at Skattestyrelsen først den 12. maj 2015 besvarede den telefoniske henvendelse. Den af Skattestyrelsen udarbejde tidslinje er altså upræcis på dette punkt, da det ud fra tidslinjen fremstår som om at Skattestyrelsen foretog den telefoniske besvarelse den 28. april 2015.

Det har betydning, at Skattestyrelsen først den 12. maj 2015 besvarede henvendelsen telefonisk, da besvarelsen så under alle omstændigheder skete efter udløbet af selvangivelsesfristen den 1. maj 2015 for A. Skattestyrelsens besvarelse - uanset indholdet heraf som ingen kan huske - har altså ingen betydning i vurderingen af en grov uagtsomhed på selvangivelsestidspunktet.”

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). 

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Klagerens forældre vandt i 2014 en båndlagt gevinst på 1.000.000 kr. til klageren. Ifølge SKATs bindende svar af 25. august 2015, skulle gevinsten beskattes hos forældrene efter statsskattelovens § 4, litra f.

Landsskatteretten ændrede den 13. oktober 2017 det bindende svar og fandt, at klageren var skattepligtig af den vundne præmie efter statsskattelovens § 4, litra f. Klagerens forældre var herefter ikke skattepligtige af præmien. 

Klageren selvangav ikke gevinsten i indkomståret 2014 eller senere. Klageren har heller ikke efterfølgende anmodet om en ændring af sin skatteansættelse for indkomståret 2014. 

Ved at undlade at selvangive gevinsten efter Landsskatterettens afgørelse af den 13. oktober 2017, og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt. Der er herved henset til, at klageren har en pligt til at selvangive indkomsten efter skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og, at klageren efter Landsskatterettens afgørelse var bekendt med, at hun er skattepligtig af gevinsten. Ansættelsen for indkomståret 2014 har derfor kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil sagen være forældet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Repræsentanten har anført, at SKATs kundskabstidspunkt allerede forelå i maj 2015 i forbindelse med anmodning om bindende svar, eller under alle omstændigheder ved modtagelsen af Landsskatterettens afgørelse af den 13. oktober 2017.

I forbindelse med klagerens anmodning om bindende svar af den 20. maj 2015, modtog SKAT oplysninger fra klageren omkring sagens faktuelle forhold. Selvom det lægges til grund, at SKAT allerede på dette tidspunkt havde tilkendegivet overfor klageren, hvordan beskatning skulle ske, kan det ikke lægges til grund, at SKAT på dette tidspunkt havde tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse om klagerens skatteansættelsen for indkomståret 2014. Herved henses til, at SKAT på dette tidspunkt var af den opfattelse, at klageren ikke var skattepligtig af beløbet. SKATs kundskabstidspunkt kan derfor ikke anses for at være den 20. maj 2015.

SKAT afgav den 25. august 2015 bindende svar om, at gevinsten skulle beskattes hos klagerens forældre efter statsskattelovens § 4, litra f. Klageren påklagede den 24. september 2015 det bindende svar til Landsskatteretten. Den 13. oktober 2017 ændrede Landsskatteretten det bindende svar, således at det var klageren, der er skattepligtig af gevinsten. Afgørelsen blev samtidig fremsendt til SKAT. SKAT har bekræftet, at have modtaget afgørelsen. Klageren anmodede den 19. april 2018 om et nyt bindende svar, denne gang i forhold til afklaring af i hvilket indkomstår beskatningen skulle ske. 

I forbindelse med modtagelsen af Landsskatterettens afgørelse den 17. oktober 2017 bliver SKAT bekendt med, at det er klageren, og ikke forældrene der er skattepligtig af den vundne gevinst og dermed rette skattesubjekt. Det fremgår desuden af oplysninger i sagen, at SKAT ligeledes var bekendt med, at klageren på dette tidspunkt ikke havde selvangivet gevinsten for indkomståret 2014. SKAT havde dermed, allerede den 13. oktober 2017, tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse om klagerens skatteansættelse. Ifølge de foreliggende oplysninger foretog SKAT sig ikke yderligere på dette tidspunkt.

Henset til forløbet må SKATs kundskabstidspunkt for indkomståret 2014 derfor anses for senest at foreligge den 13. oktober 2017, hvor SKAT modtog Landsskatterettens afgørelse, og 6-måneders fristen skal således regnes fra denne dato. SKAT har derfor overskredet fristerne for varsling jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet forslag til afgørelse er dateret den 12. oktober 2018. Afgørelsen for indkomståret 2014 anses dermed for ugyldig.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.