Dato for udgivelse
30 Sep 2019 11:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jul 2019 10:42
SKM-nummer
SKM2019.473.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
15-1527743
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig, forhøjelse, indkomst, privatforbrug
Resumé

Landsskatteretten tiltrådte, at Skattestyrelsen havde været berettiget til udøve et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, men kunne ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der var et generelt skøn, der alene var baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik over et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn. Landsskatteretten hjemviste sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, der også inddrog det forhold, at der var tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbruget i Syddanmark, hvor parret var bosat.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4
Skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1

Henvisning

-


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011

315.000 kr.

0 kr.

Hjemvisning

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012

175.000 kr.

0 kr.

Hjemvisning

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013

240.000 kr.

0 kr.

Hjemvisning

Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 virksomheden H1 v/A (herefter betegnet virksomheden), cvr-nummer […]. Virksomheden var registreret på branchekode 474100 med butik der sælger computere og computertilbehør til privatpersoner. Derudover havde virksomheden et P-nummer registreret på branchekode 479119 med detailhandel med andre varer i.a.n. via internet, og at han derigennem solgte […] og udstyr hertil gennem hjemmesiden […].dk (eksisterer ikke længere), samt at virksomheden leverede diverse tjenesteydelser til klagerens selskaber.

Udover virksomheden var klageren også direktør og eneindehaver af selskabet H2 S.m.b.a., som beskæftigede sig med renovering og opførelse af nye huse, og som blev stiftet af klageren den 17. juni 2009. Det er oplyst, at H2 s.m.b.a var indehaver af aktieselskabet H3 A/S, hvilket blev stiftet den 20. maj 2012. Derudover var klageren direktør og bestyrelsesmedlem i H3 A/S. H3 A/S blev erklæret konkurs den 4. oktober 2013.

H2 S.M.B.A blev den 30. juni 2014 opløst ved konkurs, og i den forbindelse modtog SKAT kopier af kontoudtog for selskabernes bankkonti, hvori SKAT konstaterede, at der i de pågældende indkomstår var foretaget en række overførsler fra selskaberne til klagerens private bankkonti.

SKAT udsendte på grundlag af ovenstående et forslag til afgørelse den 12. september 2014, hvori SKAT foreslog en forhøjelse af klagerens personlige indkomst for yderligere udbetalt løn fra H2 S.M.B.A og H3 A/S, samt værdi af fri bil til rådighed fra selskabet H2 S.M.B.A. Der ses ikke at være udsendt en afgørelse på baggrund af dette forslag.

SKAT har oplyst, at H2 S.M.B.A i de pågældende indkomstår havde haft tre biler, hvoraf to var registreret med papegøjeplader.

Klageren var registreret som indehaver af en [bil] i de pågældende indkomstår. Køretøjet var registreret med cvr-nr. til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. SKAT har oplyst, at klageren betalte privat benyttelsesafgift af køretøjet. Ægtefællen ses ikke at være indehaver af et køretøj.

Klagerens husstand bestod i de pågældende indkomstår af klageren og dennes hustru.

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser over klagerens husstands samlede privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, som viser et samlet privatforbrug på henholdsvis 52.890 kr., 186.848 kr., og 123.348 kr.

Det fremgår af privatforbrugsopgørelserne, at SKAT har anvendt klagerens og dennes ægtefælles skattepligtige indkomst efter renteindtægter, renteudgifter, faglige kontingenter, samt resultat og renteudgifter af virksomhed. Beskæftigelsesfradraget ses ikke at være indeholdt i den skattepligtige indkomst, men er medtaget som et selvstændigt punkt i privatforbrugsopgørelserne.

Nedenfor ses en oversigt over SKATs opgørelse af husstandens skattepligtige indkomst og beskæftigelsesfradrag for hvert indkomstår fordelt på klageren og dennes ægtefælle.

2011

2012

2013

Klagerens skattepligtige indkomst

87.637 kr.

95.430 kr.

27.600 kr.

Klagerens beskæftigelsesfradrag

6.040 kr.

6.828 kr.

5.216 kr.

Klagerens samlede indkomst

93.677 kr.

102.258 kr.

32.816 kr.

Ægtefællens skattepligtige indkomst

119.472 kr.

179.292 kr.

160.133 kr.

Ægtefællens beskæftigelsesfradrag

7.337 kr.

6.511 kr.

0 kr.

Ægtefællens samlede indkomst

126.809 kr.

185.803 kr.

160.133 kr.

Samlet indkomst

220.486 kr.

288.061 kr.

192.949 kr.

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens og dennes ægtefælles samlede indkomst på baggrund af oplysningerne i deres skattemapper. Den samlede indkomst er opgjort som følger:

INDKOMST

Indkomst

2011

2012

2013

Skattepligtig indkomst uden ambi & sp-bidrag

142.101

155.170

106.999

Renteindtægt bank

5

41

Renteudgift bank m.v.

-7.935

-8.163

-7.432

Fagligt kontingent & A-kasse

-3.094

Resultat af virksomhed

-19.941

-25.878

-50.152

Renteudgift virksomhed

-20.548

-18.876

-13.546

Indkomst

93.677

102.258

32.816

Ægtefælle

Indkomst

2011

2012

2013

Skattepligtig indkomst uden ambi & sp-bidrag

172.620

233.607

205.622

Renteindtægt bank

6

41

Renteudgift bank m.v.

-24.846

-21.156

-16.957

Renteudgift i øvrigt

-15.666

-21.038

-22.957

Fagligt kontingent & A-kasse

-5.299

-5.616

-5.616

Indkomst

126.809

185.803

160.133

Samlet indkomst

220.486

288.061

192.949

Repræsentanten har under klagesagen ved Landsskatteretten fremlagt kørselsregnskaber for klagerens erhvervsmæssige kørsel i privat bil i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Heraf fremgår det, at alle kørsler er foretaget fra klagerens bopælsadresse.

Af kørselsregnskaberne fremgår dato på kørslen, adressen hvortil kørslen er foregået, formål med kørslen, kilometerantal og antal gange kørslen er foretaget. Der fremgår både kilometer pr. enkelt kørsel og kørsel i alt regnet ud på baggrund af kilometerantal for én enkelt kørsel ganget med antallet af kørsler til den pågældende adresse, dateret til samme dato. Kørslerne er således ikke individuelt opgjort og dateret. Derudover fremgår det samlede antal kørte kilometer i det pågældende indkomstår, samt den samlede udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse.

Der fremgår ikke navn, cpr-nr., samt nummerplade for det anvendte køretøj i kørselsregnskaberne. Derudover fremgår der ikke, hvad køretøjets kilometertæller stod på ved kørslens start og ved kørslens afslutning.

Det kørte antal kilometer, udbetalte kørselsgodtgørelser, samt kilometersatser ifølge kørselsregnskaberne er som følger:

Indkomstår

Kilometersats

Antal kørte kilometer

Udbetalt kørselsgodtgørelse

2011

3,67 kr. pr. km.

13.141 km.

48.227,47 kr.

2012

3,80 kr. pr. km.

11.336 km.

43.076,8 kr.

2013

3,82 kr. pr. km.

3.174 km.

12.124,68 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 315.000 kr., 175.000 kr., og 240.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”…

På grund af de meget lave privatforbrug har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Iflg. fast praksis, kan Skattemyndighederne efter et skøn fastsætte indkomst, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Den skønsmæssige ansættelse anses for yderligere skattepligtig lønindkomst til dig jf. bestemmelserne i statsskattelovens § 4.

Da der ikke er påvist nogen forklaring på de meget små privatforbrug, må det antages at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen.

De manglende indtægter kan komme fra et af de to S.M.B.A. selskaber du har deltaget i som yderligere løn eller fra den personlig drevne virksomhed.

Uanset hvor pengene kommer fra er du skattepligtig af beløbene jf. statsskattelovens § 4.

Den ikke medregnede indtægt kan beregnes med udgangspunkt i statistikbanken tal (se www.statistikbanken.dk/fu10) således, idet der tages udgangspunkt i, at familien består af 2 voksne personer under 60 år:

2011:

Skønnet privatforbrug jf. statistikbanken 369.416 kr.
Dit privatforbrug beregnet af SKAT til 52.890 kr.
Skønsmæssig ansættelse 316.526 kr.

Nedrundet til 315.000 kr.

2012:

Skønnet privatforbrug jf. statistikbanken 365.100 kr.
Dit privatforbrug beregnet af SKAT til 186.848 kr.
Skønsmæssig ansættelse 178.252 kr.

Nedrundet til 175.000 kr.

2013:

Skønnet privatforbrug jf. statistikbanken 366.402 kr.
Dit privatforbrug beregnet af SKAT til 123.348 kr.
Skønsmæssig ansættelse 243.054 kr.

Nedrundet til             240.000 kr.

…”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 13. februar 2019 fremgår følgende:

”…

Klageren er skønsmæssigt forhøjet på baggrund af lave privatforbrug.

Privatforbruget er af Skattestyrelsen beregnet til:

Indkomståret 2011 52.890,- kr.
Indkomståret 2012 186.848,- kr.
Indkomståret 2013 123.348,- kr.

Disse privatforbrug er anvendt som udgangspunkt i skønnet der fremgår af den udsendte afgørelse af 13/4 2015.

Skattestyrelsen har i forbindelse med bemærkningerne til den fremsendte sagsfremstilling beregnet privatforbruget for indkomstårene 2011 – 2013 og er på baggrund af de foreliggende oplysninger nået frem til samme privatforbrug der danner baggrund af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse at de opgjorte privatforbrug er lave i forhold til gennemsnittet, især med hensyn til at der må antages at skulle afholdes en del ejendomsudgifter henset til at ejendommen er opført i 1900, jf. BBR.

Desuden er der under sagen blevet oplyst at der er udbetalt kørselsgodtgørelser fra klagerens selskaber m.m., hvilket ikke er oplyst i forbindelse med indberetningen til Skattestyrelsen (årets a-indkomst m.m.)

Privatforbruget er i de enkelte indkomstår skønnet udfra Danmarks Statistiks oplysninger for 2 voksne personer:

Indkomståret 2011  369.416,- kr. svarende til 30.784,- kr. pr. måned
Indkomståret 2012  365.100,- kr. svarende til 30.425,- kr. pr. måned
Indkomståret 2013  366.402,- kr. svarende til 30.533,- kr. pr. måned

…”

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at hans indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 skal nedsættes med henholdsvis 315.000 kr., 175.000 kr., og 240.000 kr.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

” …

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget i A’s virksomheder - H2 SMBA og H3 A/S - ikke skal tilsidesættes, idet virksomhedernes regnskabsføring er egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser for A i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er forkerte, idet de indeholder flere fejl og mangler. Der skal dermed ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatteansættelse.

… ”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte repræsentanten, at SKAT havde foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst på baggrund af for lavt privatforbrug, alene fordi SKAT ikke havde fundet andet grundlag for en forhøjelse.

Derudover oplyste repræsentanten, at han ikke bestred, at klageren havde et lavt privatforbrug, men at SKAT i deres opgørelse manglede at medtage kørselsgodtgørelse, og fradrag for kost og logi m.m., i forbindelse med, at klageren havde udført byggearbejde på Sjælland.

Repræsentanten anførte endvidere, at SKAT ikke havde foretaget en sammenligning af privatforbruget for de påklagede indkomstår og de indkomstår, der gik forud og kom efter. Repræsentanten gjorde i den forbindelse også gældende, at SKAT ikke havde anvendt Danmarks Statistiks beregninger for Syddanmark, hvor klageren var bosat, samt at Danmarks Statistiks beregninger ikke kan anses for retvisende for en nystartet selvstændig erhvervsdrivende.

Repræsentanten anførte yderligere, at transaktionerne fra selskaberne til klageren var foretaget, fordi selskaberne i en periode var under betalingsstandsning, og at klagerens rod i hans regnskaber ikke selvstændigt var nok til at lave en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Klagerens repræsentant er desuden fremkommet med følgende bemærkninger:

” …

Sagsnotatet [illustrerer] med stor tydelighed, at SKAT har brugt betydelige kræfter på gennemgang af kontoudtog m.v. for A og (ægtefælle) samt de af sagen omhandlende selskaber. Gennemgangene viste sig gang på gang ikke at kunne føre til holdbare konklusioner om forhøjelse af A og (ægtefælles) skatteansættelser eller gennemførelse af ændringer af selskabernes skatteansættelser, hvorfor SKAT i sidste ende endte med at træffe afgørelse om forhøjelse baseret på privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Det gøres helt overordnet gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatteansættelser og heraf følgende korrektioner hos (ægtefælle).

SKAT henviser i sin afgørelse for A kort til, at der er foretaget en sammenblanding af A’s og selskabernes økonomi. Det bestrides, at dette er tilfældet. Der foreligger et fyldestgørende transaktionsspor i relation til de overførsler, der er gennemført og foretaget i de enkelte indkomstår, og A har over for SKAT været i stand til at redegøre nærmere for dispositionerne og i vidt omfang tillige at dokumenteret disse, uanset at alt regnskabsmateriale m.v. er overgået til konkursboerne og derfor ikke umiddelbart har været til A’s rådighed.

Herudover henviser SKAT til, at der er tale om lave privatforbrug. Dette skal som udgangspunkt ikke bestrides, idet det dog bemærkes, at spørgsmålet om størrelsen af privatforbrug naturligvis er subjektiv og beror på en lang række forhold.

Det skal dog fremhæves, at der er positive privatforbrug i alle de omhandlede indkomstår, ligesom det skal fremhæves, at A i de omhandlede år var meget præget af sin sygdom […]. A var hårdt ramt af lidelsen i årene 2010-2013 og blev først herefter i løbet af 2013 medicineret korrekt, efter at diagnosen blev fastlagt endeligt. I samme periode var B [A’s ægtefælle] delvist på kontanthjælp/dagpenge, og A gjorde alt for at få opstartet og igangsat sin forretning, hvorfor han ”levede på en sten” i de omhandlende indkomstår. Dette var et udtryk for en selvvalgt disposition med henblik på at fremme selskabernes drift mest muligt og naturligvis tillige en nødvendighed baseret på den reelle økonomiske situation, som A og (ægtefælle) oplevede i perioden.

Det bestrides derfor, at det er korrekt, når det af SKAT anføres, at beregnede privatforbrug på mere end kr. 120.000 pr. år er så lave, at SKAT alene på denne baggrund skulle være berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatteansættelser.

Det bemærkes endvidere, at vi ikke kan tiltræde de foreliggende privatforbrugsopgørelser eller det udgangspunkt for et skønnet privatforbrug som SKAT benytter og lade danne baggrund for forhøjelsen af A’s skatteansættelser. Det skønnede reelle privatforbrug er alene baseret på statistik uden nærmere vurdering af A’s konkrete situation i de omhandlende indkomstår og uden sammenligning med privatforbrugene fra forudgående og efterfølgende indkomstår.

Nærmere om de beregnede privatforbrug

Det gøres gældende, at de at SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er fejlbehæftede, og dermed at de gennemførte forhøjelser er baseret på fejlagtige beregninger og ikke kan lægges til grund.

SKAT lægger ved privatforbrugsopgørelsen for 2011 til grund, at (ægtefælle)’ skattepligtige indkomst udgør kr. 119.472 efter AM-bidrag. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Det fremgår af (ægtefællens)’ årsopgørelse for 2011, at lønindkomsten udgør kr. 172.620 før AM-bidrag og kr. 158.811 efter AM-bidrag. Der er således alene på denne baggrund en fejl på kr. 38.000 i forhold til det beregnede privatforbrug for indkomståret 2011.

For indkomståret 2012 har SKAT benyttet en skattepligtig indkomst efter AM-bidrag for (ægtefællen) på kr. 179.292. Det fremgår af (ægtefællens)’ årsopgørelse for indkomståret 2012, at den personlige indkomst udgjorde kr. 221.771 efter AM-bidrag. Igen en fejl, der forhøjer det opgjorte privatforbrug med mere end kr. 30.000.

For indkomståret 2013 har SKAT benyttet en skattepligtig indkomst efter AM-bidrag på kr. 160.133 for (ægtefællen). Det fremgår imidlertid af (ægtefællens)’ årsopgørelse for indkomståret 2013, at indkomsten efter AM-bidrag udgjorde kr. 205.622. Der er alene på baggrund af denne fejl anledning til at forhøje det af SKAT beregnede privatforbrug med kr. 45.000.

• • •  • • •

Tilsvarende er der fejl i forhold til de benyttede indtægter fra A i SKATs privatforbrugsberegninger.

I indkomståret 2011 har SKAT benyttet en skattepligtig indkomst for A på kr. 87.637. Det fremgår imidlertid af A’s R75 med personlige skatteoplysninger [for] indkomståret 2011, at lønindkomsten udgjorde kr. 142.101. Der er således tillige på baggrund af denne fejl anledning til en betragtelig opskrivning af det af SKAT beregnede privatforbrug.

For indkomståret 2012 har SKAT benyttet en skattepligtig indkomst efter AM-bidrag for A på kr. 95.430. Af A’ R75 for indkomståret 2012 fremgår en lønindkomst på kr. 155.170.

For indkomståret 2013 har SKAT benyttet en skattepligtig indkomst for A på kr. 27.600. Det fremgår af A’s R75 for indkomståret 2013, at han har lønindkomst på kr. 75.044 samt pensioner, dagpenge m.v. på kr. 31.955. Alene de udbetalte dagpenge overstiger den skattepligtige indkomst, som SKAT har medregnet ved privatforbrugsopgørelsen.

• • •  • • •

Ud over fejlene ved fastlæggelse af den skattepligtige indkomst, der indgår i privatforbrugsberegningerne, er der ikke i disse taget højde for, at A i de enkelte indkomstår har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med kundemøder og salgsfremmende aktiviteter for selskabet H2 S.M.B.A.

A har udarbejdet en oversigt over de kørsler og den kørselsgodtgørelse, han på nuværende tidspunkt har mulighed for at identificere med sikkerhed. Opgørelserne, der viser, at der er baggrund for at gennemføre en forhøjelse af privatforbruget for indkomståret 2011 med kr. 48.227, for indkomståret 2012 med kr. 43.076 samt for indkomståret 2013 med kr. 12.124, fremlægges som bilag 3.

 • • •  • • •

Efter en regulering af de af SKAT opgjorte privatforbrug for de enkelte indkomstår med ovenstående fejl og yderligere indtægter, der ikke er taget højde for i privatforbrugsopgørelserne, er disse så høje at der ikke er baggrund for at ændre A’s skatteansættelser for 2011 – 2013. Dette særligt henset til de konkrete omstændigheder for virksomhederne og A og (ægtefællen) i de omhandlende indkomstår.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det påhviler SKAT at dokumentere, at der er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, samt at den gennemførte forhøjelse fører til et mere korrekt resultat end de reelle indtægter og beregnede privatforbrug for de omhandlede indkomstår. I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT ikke har dokumenteret sorte lønninger, overførsler og betalinger, der ikke er medtaget ved skatteansættelsen eller lignende. SKATs forhøjelse beror alene på en skønsmæssig vurdering og er som dokumenteret overfor truffet på et fejlagtigt grundlag.

Nærmere om det skønnede privatforbrug

Det gøres videre gældende, at SKATs anvendelse af et statistisk privatforbrug for en familie på to voksne under 60 år i henhold til Statistikbanken naturligvis ikke er eller kan anses for en absolut sandhed. I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT ikke har taget nærmere højde for eller redegjort for, hvorledes det gennemsnitlige privatforbrug hænger sammen med A og (ægtefællens)’ privatforbrug for de forudgående indkomstår 2009 og 2010 eller de efterfølgende indkomstår 2014 og 2015. Der er endvidere på ingen måde taget højde for de konkrete omstændigheder i A og (ægtefællens)’ liv, der har gjort det nødvendigt at leve spartansk og uden større økonomiske udskejelser i de omhandlede indkomstår.

Det gøres gældende, at der alene på denne baggrund skal ses bort fra den af SKAT gennemførte forhøjelse af A’ skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne er baseret på et skønsmæssigt grundlag uden nærmere redegørelse, underbygning og begrundelse, hvorfor den samlede skatteansættelse og spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er baggrund for en ændret skatteansættelse, skal revurderes af Skatteankestyrelsen eller hjemvises til SKAT.

SKAT henviser ved sine forhøjelser af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013 til Statistikbanken og et privatforbrug for en familie på to voksne personer under 60 år. Det anføres, at privatforbruget i 2011 skulle udgøre kr. 369.416, i 2012 kr. 365.100 og i 2013 kr. 366.402.

Imidlertid er det helt åbenlyst, at Statistikbanken og oplysningerne her dækker over en væsentlig variation af privatforbrug på landsplan. Det kan oplyses, at såfremt man eksempletvis søger på et skønnet privatforbrug for to voksne under 60 år, bosiddende i Syddanmark, viser statistikken, at dette i indkomståret 2011 skulle udgøre kr. 295.948, i indkomståret 2012 kr. 280.439 og i 2013 kr. 281.562. Alene på baggrund af landsdelen er der således et betydeligt udsving i det statistisk korrekte privatforbrug fastsat for en familie som A og (ægtefælle). Bemærk, at bare dette skifte i statistikken giver anledning til en nedsættelse af de af SKAT gennemførte forhøjelser med ca. kr. 75.000 pr. år.

Hertil skal det bemærkes, at også inden for denne statistik er der naturligvis en væsentlig fordeling og forskel mellem de højeste privatforbrug og de laveste privatforbrug og den median, som det angivne privatforbrug er udtryk for.

Det gøres gældende, at A og (ægtefællens)’ privatforbrug i de omhandlende indkomstår helt naturligt ligger i den nedre kvartil eller i de absolut laveste dele af det skønsmæssige privatforbrug, som Statistikbanken viser for Syddanmark. Hvis statistikken på nogen måde skal anvendes.

Parrets økonomi og konkrete omstændigheder i de omhandlede år gjorde det nødvendigt at nedprioritere privatforbruget og leve så billigt som overhovedet muligt, fordi forbrugsmulighederne ganske enkelt ikke var til stede. Det gøres gældende, at dette skal tillægges en helt afgørende og betydelig vægt ved sagens afgørelse og medfører, at der ikke er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, eller at denne skal nedsættes ganske betragteligt.

SKAT er forpligtiget til at gennemføre en konkret vurdering af A og (ægtefællens)’ skatteansættelser og privatforbrug og kan ikke blot med henvisning til Statistikbanken foretage en forhøjelse af skatteansættelserne, der bliver så voldsom og afviger så meget fra et realistisk privatforbrug, som det er tilfældet.

Fra retspraksis kan henvises til en byretsdom optrykt som SKM2018.59.BR. Dommen vedrører en sag hvor SKAT på tilsvarende vis som i nærværende sag havde gennemført en forhøjelse af en skatteyders skatteansættelser baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvorefter en gennemsnitsfamilie med børn i 2009 skulle have et privatforbrug på kr. 447.813. Retten udtalte følgende i sin begrundelse og afgørelse:

”Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formegentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed i privatforbrug i det/de forudgående år (såfremt dette er muligt).

I det konkrete privatforbrug, som sagsøger har haft i det foregående år vil det således indgå f.eks., at sagsøger ikke har haft udgift til børneinstitution, men på den anden side, at sagsøger har tre børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende har sagsøgers forældre formentlig bidraget til husholdningen, men til gengæld har der været to personer mere, der skulle have kost og logi

Retten finder det herefter rigtigst, at SKAT får mulighed for at foretage denne vurdering. Sagsøgers subsidiære påstand tages derfor til følge.”

Baseret på fejlene og det faktum, at det udøvede skøn alene var baseret på en statistik opgørelse med betydelige underliggende udsving, blev sagen således hjemvist til fornyet behandling.

Jeg gør gældende, at SKATs skøn i denne sag er fejlbehæftet både i form af fejlagtige privatforbrugsopgørelser, manglende indtægter og ved udgangspunktet i et gennemsnitligt privatforbrug baseret på hele landet og uden nogen nærmere nuancering af A og (ægtefællens)’ faktiske, reelle livsomstændigheder.

Jeg gør videre gældende, at en konkret vurdering af såvel det reelle privatforbrug som parrets faktiske omstændigheder fører til, at der ikke er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013.

… ”

I forbindelse med at der har været udsendt en sagsfremstilling i klagesagen er klagerens repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

” …

Indsigelserne mod SKAT’s privatforbrugsopgørelser fastholdes i deres helhed. Det skal særligt fremhæves, at vi er fuldstændigt uforstående over for, at Skatteankestyrelsen på det foreliggende grundlag ikke finder det godtgjort, at A og (ægtefælle)’ privatforbrug henset til ægtefællernes konkrete livsomstændigheder og økonomiske situation i de omhandlede år var væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det synes åbenbart, at der alene på denne baggrund bør ske en væsentlig nedsættelse af den forhøjelse af privatforbruget, som SKATs afgørelse har medført.

… ”

Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208.HR.

SKAT har i forbindelse med skattesagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klagerens husstand, der viser et privatforbrug i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis 52.890 kr., 184.848 kr., og 123.348 kr.

Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011- 2013, der også inddrager det forhold, at der er tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.