Dato for udgivelse
09 Oct 2019 08:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Apr 2019 13:18
SKM-nummer
SKM2019.494.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
2. afdeling S-1119-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skat, sagsbehandlingstid, sommerbolig
Resumé

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter og for forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget for indkomstårene 2007-11. Han havde undladt at selvangive værdi af frie sommerboliger med i alt 1.569.820 kr. Sommerboligerne var ejede af T’s selskab.  T eller Ts nærtstående havde reserveret de to sommerboliger flere gange. Han havde derved unddraget for 518.523 kr. i skat og 109.401 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at han blev overrasket over brevet fra told- og skatteforvaltningen, hvori de foreslog at ændre hans skat for 2007-2009. Om baggrunden for den manglende selvangivelse af fri bolig i årene 2010 og 2011 har T forklaret, at han ikke var enig i Landsskatterettens afgørelse fra 23. april 2012, og at han ikke tænkte på at ændre i sin selvangivelse for 2011, som var udfærdiget af revisor og sendt ind, da afgørelsen fra Landsskatteretten kom. Han drøftede ikke selvangivelsen for 2011 med revisor efter afgørelsen fra Landsskatteretten. Hans egne reservationer af ferieboligerne dækkede over perioder, hvor boligerne blev sat i stand, gjort rent m.v.

Byretten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at T havde forsæt til skattesvig. Ved at undlade at selvangive værdi af frie sommerboliger i årene 2007-2011 har han handlet groft uagtsomt. T idømtes en grov uagtsomhedsbøde på 518.000 kr. Bøden blev ikke nedsat som følge af lang sagsbehandlingstid, under henvisning til sagens kompleksitet, herunder at en del heraf må tilskrives T’s forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til en tredjedel til 130.000 kr. Den samlede sagsbehandlingstid fandtes at have oversteget det rimelige og T burde kompenseres herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 13, stk. 2

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra 1

Straffelovens § 82, nr. 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.C.3


Vestre Landsrets dom af den 10. april 2019, sags nr. S-1119-18:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Anker Laden-Andersen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bjerg Hansen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Mie Obel Thomsen (kst.)

…………………………………………………………………………………………………………

Byrettens Dom af den 7. maj 2018, sags nr. 1596/2017:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. maj 2017.

T er tiltalt for overtrædelse af

1a.

Principalt:

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter, ved for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 at have undladt at selvangive værdi af frie sommerboliger beliggende Y1-adresse, og Y2-adresse, med henholdsvis 214.839 kr., 299.214 kr., 473.909 kr., 379.572 kr. og 202.286 kr. eller i alt l.569.820 kr., hvorved statskassen blev unddraget 518.523 kr. i skat.

2b.

Subsidiært:

skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved at have begået de i forhold 1a beskrev­ne handlinger af grov uagtsomhed.

2.

arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. I, litra a. (dagældende), jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum, ved forsætligt for indkomståret 2007 at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved statskassen blev unddraget 17.187 kr. i bidrag.

3.

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. l, litra a, (dagældende), jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum ved forsætligt for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved statskassen blev unddraget følgende beløb i bidrag:

2008: 23.937 kr.

2009: 37.912 kr.

2010: 30.365 kr.

Eller i alt 92.214 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne IP, JL, SV og NK.

Forklaringerne er lydoptaget.

Der har under sagen været dokumenteret afgørelser fra SKAT af 8. februar 2011 og 21. september 2011 vedrørende ændring af tiltaltes skat for årene 2007-2011. Der har tillige været dokumenteret bindende svar fra SKAT af 20. april 2011 samt afgørelse fra Landsskatteretten af 23. april 2012 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selskabets ferieboliger var omfattet af selskabets driftsaktiver, således at tiltalte ikke fra 1. oktober 2010 skulle beskattes af ferieboligerne i ledige perioder.

Endvidere er bl.a. dokumenteret lister over ferieudlejning af ejendommene Y2-adresse, lejlighed A og B samt Y1-adresse.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han mellem jul og nytår fik en blodprop i hjernen. Det går bedre nu. Han har en gæld på over 30 mio. kr., der stammer fra kautionsforpligtelser i forhold til selskaberne. Boligen i Y3 er lettest at udleje fra tirsdag til fredag, og han har derfor været i lejligheden i weekenderne for at gøre rent og behandle eventuelle klager.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1a og 1b

Af ligningslovens § 16, stk. 5, 1 pkt. fremgår, hvordan den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, skal opgøres. Af samme bestemmelses 2. pkt. fremgår, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Det fremgår af tiltaltes forklaring sammenholdt med de fremlagte udlejningslister, at tiltaltes selskab udlejede begge boligerne beliggende Y2-adresse og Y1-adresse i korte periode og uden kontrakt. Af tiltaltes udlejningslister fremgår endvidere, at der er tale om ferieudlejning. På den baggrund finder retten, at begge boliger er anvendt som ferieboliger. Det forhold at boligen beliggende Y2-adresse er registreret med helårsbeboelse, kan ikke ændre herpå, da de facto anvendelsen i henhold til praksis er afgørende.

Af ferieudlejningslisterne for ejendommen Y1-adresse 2008 fremgår bl.a., at tiltalte eller en nærtstående i 2008 har reserveret ferieboligen 10 gange jævnt fordelt over hele året, og ferieboligen har tillige i mindre omfang været reserveret af tiltalte i 2009 og 2010. Af ferieudlejningslisterne for ejendommen Y2-adresse 2009 fremgår det bl.a., at tiltalte eller en nærtstående har reserveret ferieboligen flere gange i 2009 og2010.Tiltalte har forklaret, at reservationerne dækker over perioder, hvor boligerne er sat i stand, gjort rent mv., men tiltalte har ikke fremlagt dokumentation herfor, ligesom tiltalte ikke nærmere har forklaret, hvad der er renoveret i hvilke perioder. Retten finder derfor ikke grundlag for at lægge tiltaltes forklaring om baggrunden for reservationerne til grund også henset til at visse af reservationerne er af I uges varighed i højsæsonen.

Som følge heraf og sammenholdt med afgørelserne fra SKAT af 20. april 2011 og Landsskatteretten af 23. april 2012, lægger retten til grund, at ferieboligerne Y1-adresse og Y2-adresse begge er sommerboliger, der er stillet til rådighed for tiltalte, og som han derfor skal beskattes af jf. statsskattelovens § 4 jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1 og 2 pkt.

Af tiltaltes selvangivelser for 2007 til 2011 er der ikke anført et beløb for fri sommerbolig i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 5.

På den baggrund, og da opgørelsen af det skattepligtige beløb ikke er bestridt og i øvrigt opgjort af SKAT i afgørelser af 8. februar 2011 og 21. september 2011, er det godtgjort, at tiltalte har undladt at selvangive en skattepligtig indtægt.

Tiltalte har forklaret, at han blev overrasket, da han modtog brevet fra SKAT, hvori de foreslog at ændre hans skat for 2007-2009. Denne forklaring stemmer overens med forklaringen fra tiltaltes revisor, vidnet IP, der bl.a. har forklaret, at han ikke drøftede reglerne om fri sommerbolig med tiltalte, da vidnetikke mente, disse regler fandt anvendelse i forhold til boligerne i Y1-adresse og Y2-adresse. Tiltaltes forklaring er endvidere støttet af vidnet JL, der har forklaret, at tiltalte ikke var klar over, at han havde gjort noget galt, og at tiltalte gav udtryk for, at han gerne ville have haft en bedre rådgivning. Tiltaltes forklaring støttes også af det forhold, at han selv indsendte udlejningslisterne i forbindelse med kontrol i anden anledning, som forklaret af vidnet NK. Om baggrunden for den manglende selvangivelse af fri bolig i årene 2010 og 2011 har tiltalte forklaret, at han ikke var enig i Landsskatterettens afgørelse fra 23. april 2012, og at han ikke tænkte på at ændre i sin selvangivelse for 2011, som var udfærdiget af revisor og sendt ind, da afgørelsen fra Landsskatteretten kom. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke drøftede selvangivelsen for 2011 med revisor efter afgørelsen fra Landsskatteretten. Denne forklaring er støtte af revisor, vidnet IP, som har forklaret, at tiltalte ikke skulle selvangive en forhøjelse fra SKAT, da dette ville ske automatisk. IP har tillige forklaret, at fristen for indsendelse af selvangivelsen var før klagefristens fra Landsskatterettens udløb. Når disse forhold endvidere sammenholdes med, at tiltalte af sin revisor blev rådgivet til at udfærdige en fraskrivelseserklæring fra 1. oktober 2010, finder retten, at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå skattesvig. Det forhold, at tiltalte er hovedaktionær og har en stor virksomhed indenfor bl.a. udlejning kan ikke ændre herpå, navnlig henset til, at reglerne i ligningslovens §16, stk. 5 ikke er almen kendte. På baggrund af det ovenfor beskrevne finder retten imidlertid, at tiltalte, ved at undlade at selvangive værdi af frie sommerboliger i årene 2007-2001 til værdier som opgjort i forhold la, har handlet groft uagtsomt.

Efter straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2 er forældelsesfristen for overtrædelse af skattekontrolloven i intet tilfælde mindre end 5 år. Forældelsesfristen afbrydes efter straffelovens § 94, stk. 5, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen.

Af sagen fremgår det, at SKAT den 12. december 2012 og den 17. januar 2013 sigtede tiltalte for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 for henholdsvis årene 2007-2009 og årene 2010-2011.

Da retten har fundet, at tiltalte har handlet groft uagtsomt, ville SKAT ihenhold til praksis selv kunne have afgjort sagen med en bøde, og derfor har SKATs sigtelse af tiltalte afbrydende virkning med den konsekvens, at sagen ikke er forældet.

På baggrund af det ovenfor anførte er tiltalte skyldig i forhold 1b.

Forhold 2 og 3

Da retten i forhold 1a og l b har lagt til grund, at tiltalte har handlet groft uagtsomt og ikke forsætligt vil tiltalte være at frifinde i forholdene 2 og 3.

Straffen fastsættes til en bøde på 518.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Ved fastsættelsen af bøden har retten lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb. Retten har ikke fundet, at bøden kan nedsættes som følge af lang sagsbehandlingstid efter EMRK art. 6. Baggrunden herfor er sagens kompleksitet, herunder at en del af den lange sagsbehandlingstid må tilskrives tiltaltes forhold.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 518.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 10. april 2019, sags nr. S-1119-18

Byretten har den 7. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. MSG-1596/2017).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Det gøres herunder gældende, at der også kan ske domfældelse i forhold 2 og 3, selv om landsretten måtte lægge til grund, at tiltalte alene har overtrådt bestemmelserne i disse forhold ved grov uagtsomhed.

Supplerende oplysninger

Det er oplyst, at det unddragne beløb for skatteårene 2007, 2008 og 2009 i forhold 1 samlet udgør 316.146 kr. Det unddragne beløb for skatteårene 2010 og 2011 udgør samlet 202.377 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet, statsautoriseret revisor IP, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet OJ.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fik OJ til at spærre udlejningen, hvis han skulle til Y4-by for at lave noget. Når han for byretten har omtalt sine ”private ejendomme”, har det ikke noget med de ejendomme, der er omfattet af denne sag, at gøre.

Da de fik afgørelsen fra Landsskatteretten i april 2012, sagde han til JL eller IP, at han ville betale den skat, han skyldte. ”Det var penge, selv om han ikke skulle betale skat det pågældende år, idet han ville kunne udnytte underskuddet de efterfølgende år”. Han regnede med, at der ville komme en ny opgørelse fra SKAT. Foreholdt at SKAT ikke var bekendt med, hvor mange uger lejligheden havde været udlejet, har tiltalte forklaret, at det tænkte han ikke nærmere over. Han har aldrig selv udfyldt en selvangivelse.

Hans hustru købte ejendommen Y5-adresse i 2004. De har et aflåst skab til personlige ejendele. Der er også en gæstelejlighed, som man som ejer kan leje for et symbolsk beløb. Oprindeligt ville han anvende lejligheden Y1-adresse som kontor. Han havde planer om at udvikle sit ejendomsprojekt på Sjælland. Blandt andet havde han gang i noget med F1-bank. Det droppede han dog på grund af krisen, hvorfor de i stedet lavede lejligheden til beboelse. De lavede senere tagkarnapper, og det tog nogle dage. Oversigten på ekstrakten side 230 viser nogle af de arbejder, som de har lavet i lejligheden i de perioder, hvor lejligheden har været spærret til ham. Listen er lavet på baggrund af fakturaer for indkøb til lejligheden og hans dagbøger. Selv om lejligheden var spærret til ham, er det ikke ensbetydende med, at det har været ham, der har været i lejligheden. Han har igen gennemgået nogle af sine dagbøger, og han kan der f.eks. se, at han den 1. juli 2007 kørte til Y3, hvor han næste dag modtog nye møbler og derefter kørte hjem. Fra den 20. juli 2007 til den 27. juli 2007 og fra den 24. august 2007 til den 26. august 2007 var det hans søn, KM, der var i lejligheden, da der blandt andet skulle laves noget med køkkenet. KM er tømrer. Hele ugen blev reserveret, da man aldrig ved, om man har alt det, som man skal bruge, og det tager lang tid at skaffe materialer i Y4-by. Han ved ikke, om KM har haft noget ledig tid i Y4-by. Fra den 19. september 2007 til den 23. september 2007 var han selv i Y3 for blandt andet at montere møbler. De var også ude i byen. De tog hjem den 22. september 2007, fordi de skulle i byen om aftenen. Den 19. december 2007 var han alene i Y4-by, og han var i retten vedrørende en sag om lejligheden i Y5-adresse. Han boede også da i Y5-adresse, men gjorde rent i Y1-adresse.

Fordelen ved korttidsudlejning var, at man så nemt kunne sælge lejligheden. Da der ikke tidligere havde været helårsbeboelse i lejligheden, var det tilladt at korttidsudleje. Der var ikke bopælspligt, fordi ingen tidligere havde haft folkeregisteradresse i lejligheden.

I hele den periode, hvor hans selskab ejede Y2-adresse, var den til salg hos ejendomsmægler som helårsbolig. Der var et ”til salg-skilt” ved ejendommen. De lavede korttidsudlejning, fordi ejendommen så var nemmere at sælge, og de regnede også med, at de på grund af beliggenheden kunne tjene mere på korttidsudlejning. De lavede blandt andet have, terrasser, haveanlæg, vinduer og døre.

På et tidspunkt havde de i hele koncernen 150 lejeaftaler, heraf 14 kortidslejeaftaler. De havde blandt andet korttids-lejeaftaler på nogle af de lejligheder på Y6 Havn, som de ikke kunne sælge. Han har aldrig opfattet udlejningen af Y2-adresse som en udlejning af ferieboliger. De anvendte selv betegnelsen feriebolig på deres hjemmeside, da turisterne ellers ikke ville opdage lejlighederne. Naturstyrelsen ændrede registreringen af Y2-adresse fra helårsbolig til sommerhus, fordi de havde ændret anvendelsen fra helårsbolig til korttidsudlejning.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han afdrager på gælden og har en aftale om gældseftergivelse med F2-bank. Han håber derfor snart at være ude af en stor del af sin oprindelige gæld.

IP har supplerende forklaret, at han ikke betragtede udlejningen af ejendommene i Y7 og i Y3 som værende anderledes end de andre boliger, som tiltalte i selskabsregi og i personligt regi udlejede som ferieboliger. Det var blot et led i den normale drift. Tiltalte havde en fast beholdning af ejendomme, men der kom også nye til, og andre blev solgt fra. Der skete også mageskifter. Han var bekendt med, at det krævede tilladelse, hvis et selskab skulle udleje ferieboliger, men han mener ikke, at han var så meget inde over udlejningen. Der var flere andre helårsboliger, der blev lejet ud som ferieboliger, blandt andet et hus i Y8-by, et hus ved Y9-by og nogle lejligheder på Y6 Havn. Udlejningen af lejlighederne på Y6 havn skete blandt andet efter pres fra pengeinstitutterne. Han mener, at han i hvert faldt tidligere i forbindelse med en drøftelse om biler, har talt med tiltalte om, at man som direktør kan blive beskattet af værdien af f.eks. en bil, som man får stillet til rådighed af et selskab.

Foreholdt SKATs afgørelse af 21. september 2011, ekstrakten side 166, hvoraf det fremgår, at skatteansættelsen for 2010 ville kunne ændres, såfremt tiltalte fik medhold i sin klage til Landsskatteretten, har vidnet forklaret, at han ikke har haft så meget med kontakten til SKAT at gøre, efter at R1’s skatteekspert, JL, tog over. Da afgørelsen fra Landsskatteretten kom den 23. april 2012, drøftede de afgørelsen, og det var hans opfattelse, at afgørelsen skulle indbringes for domstolene. Det skete ikke, fordi tiltalte mente, at det ikke ville gavne ham økonomisk, selv om han fik medhold. Dertil kom, at tiltalte var økonomisk presset af bankerne, der stillede krav om, at han skulle nedbringe sit engagement. Når de ikke selv lavede en forhøjelse, ville SKAT blot foretage forhøjelsen. JL mente ikke, at det ville få andre konsekvenser, og det fortalte han videre til tiltalte. Han mener ikke, at de sagde til tiltalte, at han selv skulle foretage noget i anledning af afgørelsen fra Landsskatteretten. Foreholdt at vidnet for byretten har forklaret, at han ikke drøftede ændringer af selvangivelsen med tiltalte, har vidnet forklaret, at tiltalte spurgte, om det ville have nogle konsekvenser ikke at klage, og vidnet meddelte, at det mente han ikke, at det havde. Når der ikke blev klaget, gik han ud fra, at SKAT blot ville forhøje.

Selvangivelsen for 2011 blev indleveret i februar 2012. Det er rigtigt, at fristen for at indgive selvangivelse først udløb den 1. maj 2012. Han ved ikke, hvorfor de ikke ændrede selvangivelsen.

OJ har forklaret, at hun var ansat som teknisk assistent i tiltaltes koncern fra oktober 1999 til februar 2015. Hun har ikke nogen personlig relation til tiltalte. Under sin ansættelse hos tiltalte tegnede hun blandt andet en-families huse. På et tidspunkt startede de udlejning af boliger, og gennem årene har der nok været 5-6 boliger, hvor hun havde med udlejningen af gøre. Tiltalte og hans børn forestod selv diverse reparationer og forbedringer på lejeboligerne, og kun hvis det var større ting, kom der håndværkere på. Hun forestod udlejningen af begge lejligheder i Y3. Y1-adresse blev primært anvendt til udlejning. Det er hende, der har ført de udlejningslister, der er fremlagt under sagen. Tiltaltes kone havde en anden lejlighed, Y5-adresse, som tiltalte anvendte. Hvis den var udlejet, var der en gæstebolig i komplekset, som man kunne leje. Når der står ”T” i udlejningslisten for Y1-adresse, var det en spærring foretaget efter anmodning fra tiltalte, så der kunne foretages nødvendige reparationer i lejligheden. Tiltalte kørte normalt i bil og medbragte værktøj mv. Lejerne måtte gerne selv gøre rent, men man kunne også bestille rengøring. Det var normalt tiltalte, der så gjorde rent, men nogle gange bestilte de også andre. Det var også tiltalte, der gjorde hovedrent.

Ejendommen Y2-adresse fik tiltalte i bytte i forbindelse med en handel. De prøvede forgæves at sælge ejendommen. Derefter lavede hun tegninger til opdeling af ejendommen. Hun husker ikke, hvornår det blev besluttet, at ejendommen skulle deles op. Tiltaltes børn hjalp også med renovering mv. af denne ejendom. I sådanne perioder blev der spærret for udlejning. Det kunne godt være i helligdagene, da børnene arbejdede til hverdag. Selv om der står ”LM” i udlejningslisten, kan det godt have været NM, der var der nogle af dagene. Det var et stort gammelt hus, og der blev hurtigt beskidt, selv om huset stod tomt, hvorfor der ofte skulle gøres rent. I hele perioden var ejendommen sat til salg, og der var et skilt ved vejen.

Alle de reservationer, der er anført i udlejningslisterne, er udlejning til ferie, bortset fra de perioder hvor tiltalte og børnene har gjort rent og foretaget renoveringer. Hun har også selv holdt ferie i lejligheden i Y3. Hun betalte leje til selskabet. Der var noget med en kloak, der blev gravet op, efter at lejligheden var blevet renoveret, og udlejningen var startet. Foreholdt at tiltalte havde ”spærret” lejligheden i Y3 en hel uge, har vidnet forklaret, at det var fordi, at der skulle laves noget i lejligheden. Foreholdt at tiltalte i perioden 20. juli 2007 til 26. august 2007 i tre perioder, herunder én gang af en uges varighed og to gange hen over en weekend, har ”spærret” lejligheden, har vidnet forklaret, at der vist var noget med en lampe, der skulle udskiftes, og der må også have noget mere, som tiltalte skulle ordne. Foreholdt, at det vedrørende Y2-adresse, lejlighed A, for perioden 2. oktober 2009 til 9. oktober 2009 er anført, at LM også har lejet lejlighed B, har vidnet forklaret, at hun ikke husker præcis den periode, men der er foretaget større renoveringsarbejder. Foreholdt at NM har ”spærret” Y2-adresse en hel uge i sommerferien, selv om der ikke var udlejning i ugerne derefter, har vidnet forklaret, at man i god tid ved, om der er udlejning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1a og 1b

Uanset at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om det oprindelige formål med anskaffelserne af ejendommene, har ejendommene i de omhandlede indkomstår været udlejet på korttidslejemål til rekreativt formål, hvorfor der er tale om sommerboliger i ligningslovens § 16, stk. 5’s forstand.

Med den bemærkning tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at tiltalte havde rådighed over sommerboligerne. Tiltaltes forklaring om, at han og hans og nærtstående alene har været i sommerboligerne med det formål at vedligeholde boligerne, tilsidesættes derfor. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til andet resultat.

Efter en samlet vurdering, herunder reglernes komplekse karakter sammenholdt med, at tiltalte har haft revisorbistand ved udarbejdelsen af sine selvangivelser, finder landsretten det betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte forsætligt eller groft uagtsomt for indkomstårene 2007-2009 har undladt at selvangive værdi af frie sommerboliger, hvorfor han frifindes for den rejste tiltale for så vidt angår disse indkomstår.

SKAT traf den 8. februar 2011 afgørelse om at forhøje tiltaltes indkomst for skatteårene 2007-2009, hvorfor tiltalte i hvert fald fra dette tidspunkt var bekendt med, at SKAT anså ham for at have rådighed over de omhandlede sommerboliger og derfor skulle beskattes af værdien heraf for de perioder, hvor der ikke var sket udlejning til tredjemand.

Tiltalte påklagede ikke afgørelsen og burde derfor af egen drift have ændret sin selvangivelse for 2010 og udarbejdet sin selvangivelse for 2011 i overensstemmelse hermed. Tiltalte kunne således ikke blot afvente SKATs ændringer, idet bemærkes, at SKAT heller ikke var i besiddelse af de nødvendige udlejningsoplysninger for at kunne foretage beregningen af værdien af rådigheden over sommerboligerne. Landsretten finder det ikke bevist, at forholdet kan tilregnes ham forsætligt, men derimod som groft uagtsomt. Tiltalte findes herefter for disse to indkomstår skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 1b. Ved vurderingen af tiltaltes tilregnelse er der lagt vægt på sagens omstændigheder, herunder sagens forløb og den omstændighed, at tiltaltes revisor den 10. marts 2011 anmodede SKAT om et bindende svar vedrørende den fremtidige beskatning, efter at tiltalte pr. november 2010 havde underskrevet en aftale med det selskab, der ejede ejendommene, hvorefter han og hans nærtstående ikke måtte anvende lejlighederne. Det unddragne beløb for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 202.377 kr.

SKAT afbrød forældelsesfristen, da tiltalte henholdsvis den 12. december 2012 og den 17. januar 2013 blev gjort bekendt med sigtelserne. Det er ikke en forudsætning for afbrydelsen af forældelsesfristen, at tiltalte kunne erkende sig skyldig. Det er heller ikke en betingelse for forældelsesfristens afbrydelse, at sagen rent faktisk afgøres af den myndighed, der har afbrudt forældelsen, såfremt myndigheden havde kompetence til at afgøre sagen. Da tiltalte alene findes at have handlet groft uagtsomt, er forholdet af en karakter, der kunne have været afgjort administrativt af SKAT. Forholdet er derfor ikke strafferetligt forældet.

Forhold 2 og 3

Som følge resultatet af skyldsspørgsmålet i forhold 1, frifindes tiltalte i forhold 2.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a, straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget. Det forhold, at der i tiltalen i forhold 3 alene er henvist til forsæt, medfører ikke, at tiltalte ikke kan findes skyldig i at have overtrådt bestemmelserne ved grov uagtsomhed.

Efter resultatet af skyldsspørgsmålet vedrørende forhold 1, findes tiltalte derfor skyldig 3 for så vidt angår indkomståret 2010. Det unddragne beløb udgør 30.365 kr.

Straffen

Tiltalte skal som udgangspunkt betale en bøde, der efter praksis fastsættes til det unddragne beløb med fradrag af 30.000 kr. afrundet til nærmeste 10.000 kr., i alt 200.000 kr.

Tiltalte blev i september 2009 anmodet om at indsende nærmere oplysninger om udlejningen af de to ejendomme til SKAT, og der forelå i april 2012 en endelig afgørelse af det spørgsmål, der var påklaget til Landsskatteretten, ligesom tiltaltes skatteansættelser for de enkelte indkomstår, der er omfattet af denne sag, da var endelige. Der var således ikke på dette tidspunkt talmæssige tvister mellem tiltalte og SKAT.

Den 12. december 2012 og den 17. januar 2013 blev tiltalte sigtet, og den 6. juli 2015 indgav SKAT anmeldelse til politiet. Der blev rejst tiltale ved anklageskrift af 24. maj 2017, og efter to omberammede hovedforhandlinger blev der den 7. maj 2018 afsagt dom i byretten.

Under disse omstændigheder findes den samlede sagsbehandlingstid at have oversteget det rimelige, selv om noget af sagsbehandlingstiden må tilskrives tiltaltes forhold. Tiltalte bør kompenseres herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Kompensationen ydes på den måde, at den ellers forskyldte bødestraf nedsættes til 130.000 kr. svarende til en nedsættelse i størrelsesordenen en tredjedel.

Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 13, stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til en bøde på 130.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.