Dato for udgivelse
10 Oct 2019 12:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Sep 2019 13:08
SKM-nummer
SKM2019.497.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0391541
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
Elafgift, vedvarende energi, solceller
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kan levere elektricitet uden afgift til en lejer, når elektriciteten er produceret på solceller, og solcelleanlægget er placeret på en bygning og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler placeret i en anden bygning på samme matrikel.

Skatterådet kunne bekræfte, at svaret vil være det samme, hvis spørger vælger at placere solcelleanlægget på jorden og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler beliggende på samme matrikel.

Hjemmel

Elafgiftsloven

Reference(r)

Elafgiftsloven § 1
Elafgiftsloven § 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit E.A.4.3.4.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan levere elektricitet uden afgift til en lejer, når elektriciteten er produceret på solceller, og solcelleanlægget er placeret på en bygning og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler placeret i en anden bygning på samme matrikel?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at svaret vil være det samme, hvis spørger vælger at placere solcelleanlægget på jorden og elektriciteten anvendes af lejer i lokaler beliggende på samme matrikel?
  3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at spørger kan levere elektricitet uden afgift, når elektriciteten er produceret på solceller, til en lejer i en bygning, hvor solcellepanelet er placeret på taget af samme bygning?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Bortfalder, jf. spørgsmål 1.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers formål er at eje, udleje og udvikle ejendommen beliggende i X-by, samt al virksomhed, som efter direktionens skøn har forbindelse dermed.

Ejendommen består af et stort jordstykke, hvorpå der er 5 bygninger: 3 store bygninger og 2 mindre bygninger. Spørger ejer grunden og de 5 bygninger.

Spørger påtænker at montere et solcelleanlæg på bygning A på ejendommen. Spørger vil eje og have driftsansvaret for solcelleanlægget.

Elektriciteten, som fremstilles på solcelleanlægget, påtænkes leveret til en lejer gennem et internt ledningsnet. Lejeren har lejet bygning B på ejendommen og vil producere køling i bygningen. Køling vil på tilsvarende måde som fjernvarme blive leveret fra lejeren til spørgeren. Spørger vil levere kølingen videre til de øvrige lejere i ejendommen.

Elektriciteten, der produceres på solcelleanlægget, påtænkes leveret direkte fra udlejer til lejeren via et internt ledningsnet, og kommer til at blive anvendt i lejerens anlæg til produktion af køling. Den producerede elektricitet leveres via et internt ledningsnet til lejeren, inden elektricitet måles som leveret til det offentlige net.

Hvis der er overskydende elektricitet, leverer spørgeren den overskydende elektriciteten til det offentlige net.

Lejeren betaler for den elektricitet, som leveres fra spørger.

Hvis der er større behov for elektricitet - for at drive køleanlægget - end der produceres på solcelleanlægget, vil den resterende elektricitet blive indkøbt fra det kollektive net.

Levering af køling vil blive faktureret af lejeren til de øvrige lejere i bygningerne, der er beliggende på ejendommen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det fremgår af lov om afgift på elektricitet – lovbekendtgørelse 308 – 2017 med efterfølgende ændringer - § 2, stk. 1, litra c:

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

(…)

c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,

(…)”

Det fremgår således af loven, at elektricitet fremstillet på solcelleanlæg er fritaget fra afgift i de tilfælde, hvor elektriciteten ikke har været ude på det offentlige net, men i stedet anvendes af ejer af solcelleanlægget eller en lejer ved den, der ejer solcelleanlægget.

De efterfølgende stykker i § 2 er efter spørgers vurdering ikke relevant for dette spørgsmål.

Ved lov 901-2013 - i punkt 2 under almindelige bemærkninger - fremgår følgende:

”…..

Forslaget sigter mod, at lejere eller udlejere på lejernes vegne i almene såvel som i private udlejningsejendomme skal kunne nettoafregne deres individuelle elforbrug. Lovforslaget omfatter også erhvervslejere og erhvervsudlejere. I direkte tilknytning til denne udvidelse af personkredsen, som kan få mulighed for nettoafregning af elektricitet fremstillet på VE-anlæg, foreslås, at afgiftsfritagelsen vedrørende nettoafregning i elafgiftsloven ændres i overensstemmelse hermed.

…..”

Det fremgår hermed, at det var lovgivers hensigt, at afgiftsfritagelsen på elektricitet fremstillet på solcelleanlæg ejet af en udlejer også kan anvendes ved udleje af erhvervslejemål.

Det fremgår endvidere følgende af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

”Til nr. 1

(§ 2, stk. 1, litra c)

Der foreslås en udvidelse af personkredsen, som kan opnå fritagelse for elafgifter for elforbrug i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Der er tale om en afgiftsfritagelse for elektricitet, som er fremstillet på solcelleanlæg og andre VE-anlæg, som er omfattet af bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi. I dag er det kun elproducenten (ejer af produktionsanlægget), som kan opnå afgiftsfritagelse for forbrug af elektricitet fra anlægget. Det foreslås nærmere, at fritagelsen for forbrug af elektricitet fra denne type anlæg også skal kunne opnås af lejere af boliger eller erhvervslejemål m.v. i ejendommen, i forbindelse med hvilken anlægget er placeret, når udlejeren ejer anlægget.”

Her fremfører lovgiver igen at fritagelsen også skal gælde erhvervslejemål samt at anlægget skal være placeret i forbindelse med lejemålet.

Ved lov 1049-2017 fremgår der følgende af lovbemærkningerne:

”Der foreslås afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning. Herunder foreslås det, at der indføres øjebliksafregning for dels nye VE-anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, der aktuelt er på timebaseret nettoafregning. Endvidere foreslås det, at de eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de nuværende ordninger og først flyttes til øjebliksafregning i 2032.”

VE-elektricitet kan herefter alene afregnes som øjebliksafregning med det offentlige net. Det gælder også for erhvervslejemål.

Det gælder dog ikke de anlæg der er fritaget efter lovens § 2, stk. 3-6. Dette er ikke aktuelt ved dette spørgsmål.

Af SKAT´s juridiske vejledning fremgår følgende:

”E.A.4.3.4

Elektricitet fremstillet af vedvarende energi

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten selv. Se ELAL § 2, stk. 1, litra c.

Ved "forbruges af producenten selv" forudsættes det, at der skal være tale om et direkte forbrug af den producerede elektricitet via et internt el-net. Elektricitet, der leveres fra el-produktionsanlægget til el-producenten via det kollektive el-forsyningsnet, er dermed ikke fritaget for afgift. Afgiften af denne leverance afregnes af netvirksomheden.

Der gælder følgende betingelser for at få fritagelse for elafgiften:

  • Elektriciteten skal produceres ved vedvarende energi
  • Der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net
  • Elektriciteten skal forbruges af producenten - der skal være tale om samme juridiske enhed.

Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 er nettoafregning på årsbasis på VE-anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW ophævet og erstattet af nettoafregning på timebasis efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning. Se nedenfor.

Ved lov nr. 1049 af 12. september 2017 skete der en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for timebaseret nettoafregning. I stedet blev der indført øjebliksafregning for dels nye VE-anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejerens anlæg, der var på timebaseret nettoafregning. De eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de nuværende ordninger og flyttes først til øjebliksafregning i 2032 – Se nedenfor

Ved øjebliksafregning forstås, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt forbrugt elektricitet, som købes på det kollektive elnet. Øjebliksafregning betyder således, at ejerne af VE-anlæg afgiftsmæssigt ligestilles med el forbrugere uden VE-anlæg i forhold til deres køb af elektricitet på det kollektive net.

Boligforeninger m.v.

Ved lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning er personkredsen, der kan opnå afgiftsfritagelse for elforbrug vedrørende vedvarende energianlæg, udvidet. Fritagelse for elafgiften kan også opnås af lejere og udlejere i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i forbindelse med bygningen, og det er udlejeren af udlejningsejendommen, der ejer VE-anlægget. Loven er sat i kraft med virkning fra 1. august 2013 ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 970 af 23. juli 2013.

Afgiftsfritagelsen i ELAL § 2, stk. 3, har tidligere omfattet udlejere af boliger. Ved lov nr. 1049 af 12. september 2017 afskæres erhvervsvirksomheder i form af eksempelvis udlejning af boliger fra at kunne opnå afgiftsfritagelse med nettoopgørelse i elafgiftsloven § 2, stk. 3. Da udlejere, herunder boligforeninger, således afskæres fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen, er lejere heller ikke længere omfattet af muligheden for at anvende timeafregning. Udlejere og lejere skal derfor anvende øjebliksafregning.

Egen produceret elektricitet på vindmøller

Den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for egenproduceret vindkraft, som en vindkraftproducent anvender til at fremstille varme, er præciseret i SKM2007.541.SKAT.

Det følger blandt andet af ELAL § 2, stk. 1, litra c, at vindkraft, som vindkraftproducenten forbruger til drift af varmepumper, er omfattet af ELAL § 2, stk. 1, litra c, og derfor fritaget for afgift. Det er dog en betingelse, at der er tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net. Det vil sige, at anlæggene skal være internt forbundne via det interne net. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal også tilhøre samme juridiske enhed.

Hvis vindkraftproducentens interne net, som vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget er tilsluttet, også er forbundet til det kollektive el-forsyningsnet - den afgiftsregistrerede netvirksomheds el-net - er der afgiftsmæssigt ikke noget til hinder for, at en overskydende del af vindkraftproduktionen leveres til det kollektive el-forsyningsnet. Der skal ikke betales afgift af leverancer til det kollektive el-forsyningsnet.

Hvis vindkraftproducenten både leverer vindkraft til det kollektive el-forsyningsnet, og får leveret elektricitet fra det kollektive el-forsyningsnet til drift af varmepumpeanlægget, kan vindkraften fortsat leveres uden afgift til det kollektive el-forsyningsnet. Den afgiftsregistrerede netvirksomhed opkræver elafgift og energispareafgift ved levering til forbrug her i landet. Dette gælder også for elektricitet, der leveres til vindkraftproducenten, uanset størrelsen af den mængde elektricitet, der leveres til det kollektive el-forsyningsnet. Der skal ske særskilt måling af vindkraft, der leveres til det kollektive el-forsyningsnet, og af den elektricitet, der leveres fra det kollektive net til vindkraftproducenten. Det vil sige, at både den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der modtages fra nettet, skal måles…”

Det fremgår af ovennævnte at lejer uden betaling af elafgift kan anvende elektricitet fra solcelleanlæg, når udlejer ejer anlægget, og der sker øjebliksafregning.

Det fremgår af loven og SKAT´s juridiske vejledning, at elektricitet der er produceret på solcelleanlæg og anvendes direkte af lejer, er fritaget for afgift, når solcelleanlægget er ejet af udlejer.

Det er alene en betingelse for afgiftsfritagelsen, at elektriciteten ikke må være leveret til det offentlig net inden forbruget ved lejer og solcelleanlægget skal placeres i forbindelse med udlejningsejendommen. Endvidere skal der være øjebliksafregning med det offentlige net.

En placering af solcelleanlægget på en bygning og forbrugsstedet i en nærliggende bygning, må anses for at være ”i forbindelse med”, da dette begreb ikke er nærmere defineret.

Det ses også af SKM2007.541.SKAT, hvor det er elektricitet leveret fra en vindmølle som anvendes i en varmepumpe i en bygning der fysisk er placeret et stykke væk fra vindmøllen.

Spørger og lejeren mener, at spørgsmål 1 skal besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Hvis første spørgsmål besvares med et ja, vil svaret være det samme, hvis spørgeren vælger at placere solcelleanlægget på jorden og elektriciteten, som i spørgsmål 1, anvendes af lejer i lokaler beliggende i bygning B på ejendommen.

Det fremgår af loven, at anlægget skal placeres ”i forbindelse med” udlejningsejendommen. Placering på jorden må ligeledes anses for at være i forbindelse med udlejningsejendommen.

Spørger og lejeren mener spørgsmålet skal besvaret med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, kan spørger, som udlejer, levere elektricitet uden afgift, når elektriciteten er produceret på solceller, til lejeren i en bygning hvor solcellepanelet er placeret på taget af samme bygning.

Det fremgår af loven, at anlægget skal placeres ”i forbindelse med” udlejningsejendommen. Placering på taget af den bygning, hvor lejer har lejet lokaler må anses for at være i forbindelse med udlejningsejendommen.

Spørger og lejeren mener spørgsmålet skal besvaret med ”Ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan levere elektricitet uden afgift, når elektriciteten er produceret på solceller og leveres via et internt net til lejeren, når solcelleanlægget er placeret på en bygning, mens elektriciteten anvendes af lejeren i hans lejemål, som er placeret i en anden bygning på samme matrikel.

Begrundelse

Efter elafgiftsloven skal der som hovedregel betales elafgift af elektricitet forbrugt her i landet, jf. elafgiftsloven § 1. Dog er elektricitet produceret ved anvendelse af vedvarende energi undtaget fra afgiftspligten, hvis den forbruges direkte af elproducenten eller af en lejer i elproducentens udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Bestemmelsens nuværende ordlyd blev indsat ved lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning, hvorved bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet.

Forud for ændringen i 2013 omfattede bestemmelsen alene elproducentens eget direkte forbrug af elektricitet produceret ved anvendelse af vedvarende energi. I forhold til hvilke kriterier, der skulle være opfyldt for at få afgiftsfritagelsen, blev der i forarbejderne til lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven angivet, at følgende kriterier skulle være opfyldt, for at man kunne opnå afgiftsfritagelse:

  • Elektriciteten skulle produceres ved vedvarende energi omfattet af lov om fremme af vedvarende energi
  • Der skulle være tale om direkte forbrug, der ikke blev leveret til det kollektive net
  • Elektriciteten skulle forbruges af elproducenten (samme juridiske enhed).

Ved lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning blev fritagelsen udvidet til også at omfatte elektricitet forbrugt hos lejere i elproducentens udlejningsejendom, når det elproducerende VE-anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen. I bemærkningerne til lovforslaget er der angivet, at fritagelsen også gælder for erhvervslejemål. Kriterierne for at være omfattet af bestemmelsen er herefter:

  • Elektriciteten skal produceres ved de vedvarende energiformer, som direkte er nævnt i bestemmelsen så som vindkraft, vandkraft, biogas, solenergi m.v. Det var tale om de samme former for vedvarende energi, som før lovændringen, men nu er energiformene skrevet direkte ind i elafgiftsloven
  • Der skal være tale om direkte forbrug af elektricitet, der ikke leveres til det kollektive net
  • Elektriciteten skal forbruges af elproducenten eller af lejer i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejende ejendom udlejes af elproducenten.

Spørger er ejer af både udlejningsejendommen og solcelleanlægget, mens elektriciteten leveres direkte til lejeren, som lejer et erhvervslejemål i spørgerens udlejningsejendom.

Ud fra spørgers oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at kriterierne om, at elektriciteten skal være produceret ved vedvarende energi, og at den skal være leveret direkte til lejeren via intern net, er opfyldt.

Derfor bliver det afgørende for muligheden for at få afgiftsfritagelse, om forudsætningen for, at anlægget skal være placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, kan anses for at være opfyldt, når solcelleanlægget på udlejningsejendommen placeres på en anden bygning end den, hvor lejeren har lejet lokaler af spørgeren.

I forarbejderne til lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning, er der ikke givet en definition af, hvad der skal forstås ved udtrykket placeret i forbindelse med udlejningsejendommen.

Det fremgår dog af forarbejderne, at lovændringens formål er at give samme muligheder for lejere og udlejere, som ejere og andelshavere har vedrørende muligheden for at få afgiftsfritagelse for el produceret på VE-anlæg.

Hvis man ser på elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, er forskellige former for vedvarende energi specifikt nævnt, deriblandt også vand- og vindkraft. Derfor vil bestemmelsen i hvert fald for producentens eget forbrug, også finde anvendelse i visse situationer, hvor VE-anlægget er placeret et stykke væk fra det sted, hvor elektriciteten forbruges. Dette understøttes af, at formuleringen ”i forbindelse med udlejningsejendommen” er anvendt fremfor f.eks. ”på udlejningsejendommen”.

Det vil som udgangspunkt skulle afgøres konkret, om forudsætningen om ”i forbindelse med” er opfyldt i forhold til det konkrete lejemål. Her i sagen er der tale om en udlejningsejendom med 5 bygninger på samme matrikel, og hvor spørger ejer alle bygningerne og grunden. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der er tale om en sammenhængende kompleks.

Det er derfor også Skattestyrelsens opfattelse, at hvis man på grunden placerer solcelleanlægget på en anden bygning end den, som lejeren har lejet, er kravet om at anlægget skal placeres i forbindelse med udlejningsejendommen opfyldt. Da alle kriterierne hermed er opfyldt, kan spørger få afgiftsfritagelse efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Hvis første spørgsmål besvares bekræftende, kan det så også bekræftes, at svaret vil være det samme, hvis spørger vælger at placere solcelleanlægget på jorden og elektriciteten, som i spørgsmål 1, anvendes af lejer i lokaler beliggende på samme matrikel.

Begrundelse

Der er tale om samme udlejningsejendom som i spørgsmål 1, men nu placeres solcelleanlægget på jorden fremfor på en af bygningerne på ejendommen. Det afgørende bliver igen, om dette kan anses for at være ”i forbindelse med udlejningsejendommen”. Se begrundelsen i spørgsmål 1.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at hvis lejeren har lejet en bygning på en udlejningsejendom, og solcelleanlægget placeres på jorden ved samme udlejningsejendom, er kravet om at anlægget skal placeres i forbindelse med udlejningsejendommen opfyldt. Derfor kan spørgeren få afgiftsfritagelse efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at spørger kan som udlejer levere elektricitet uden afgift, når elektriciteten er produceret på solceller, til lejeren i en bygning hvor solcellepanelet er placeret på taget af samme bygning.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, se svaret på spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lov om afgift af elektricitet:

§ 1

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet

§ 2

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

(…)

c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,

(…)

Lov nr. 901 af 4. juli 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning:

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,«

(…)

Forarbejder

Lovforslag nr. 86 til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven, fremsat 20. november 2012

Af de almindelige bemærkninger fremgår:

” Det er herefter afgørende for fritagelse af elafgiften:

  • At elektriciteten produceres ved vedvarende energi.
  • Der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net – dog kan der søges om timeafregning hos Energinet.dk.
  • Elektriciteten skal forbruges af producenten – der skal være tale om samme juridiske enhed…”

Lovforslag nr. 221 til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning, fremsat 22. maj 2013

Af de almindelige bemærkninger fremgår:

” Lovforslaget skal give lejere og udlejere samme mulighed for nettoafregning og afgiftsfritagelse for elektricitet fremstillet på vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg), f.eks. solcelleanlæg, som ejere og andelshavere har i dag.”

Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår:

Til § 1

Til nr. 1

(§ 2, stk. 1, litra c)

Der foreslås en udvidelse af personkredsen, som kan opnå fritagelse for elafgifter for elforbrug i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Der er tale om en afgiftsfritagelse for elektricitet, som er fremstillet på solcelleanlæg og andre VE-anlæg, som er omfattet af bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi. I dag er det kun elproducenten (ejer af produktionsanlægget), som kan opnå afgiftsfritagelse for forbrug af elektricitet fra anlægget. Det foreslås nærmere, at fritagelsen for forbrug af elektricitet fra denne type anlæg også skal kunne opnås af lejere af boliger eller erhvervslejemål m.v. i ejendommen, i forbindelse med hvilken anlægget er placeret, når udlejeren ejer anlægget.

Endvidere foreslås, at de omfattede elproduktionsanlæg fremgår direkte af bestemmelsen om afgiftsfritagelse i stedet for, at afgrænsningen som nævnt sker ved en henvisning til lov om fremme af vedvarende energi. De omfattede anlæg er således fortsat elproduktionsanlæg, som fremstiller elektricitet på basis af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme…”

Spørgsmål 2

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Se spørgsmål 1.