Dato for udgivelse
22 Oct 2019 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Oct 2019 12:21
SKM-nummer
SKM2019.517.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-46351/2018 og BS-46351/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hovedaktionær, ejendomsværdiskat, ejendomsværdi, skøn, handelsværdi, vurdering
Resumé

Dommen angår, om der i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, i indkomstårene 2011 og 2012 var hjemmel til at beskatte rådighed over en fritidsbolig på en skovejendom, og i givet fald, hvilken værdi der skulle danne grundlag for beskatning.

Landsretten fandt i overensstemmelse med byretten, at der er hjemmel i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, til beskatning af appellanterne af rådigheden over den pågældende fritidsbolig.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget anførte landsretten, at der efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 7, ikke var pligt til at foretage en fordeling af ejendomsværdien på skovejendommens boligdel og den øvrige ejendom. Landsretten lagde imidlertid efter indholdet af ejendommens vurderingsmeddelelse til grund, at der faktisk var foretaget en fordeling. De beløb, der var anført på vurderingsmeddelelsen, og ikke den af det daværende SKAT til brug for sagen ansatte handelsværdi, skulle derfor danne grundlag for beskatning.

Appellanternes subsidiære påstand blev herefter taget til følge. Ved byretten var Skatteministeriet blevet frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 6 (Dagældende)

Ligningslovens § 16 A, stk. 5

Ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1 (Dagældende)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.A.5.16.2.2.

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom SKM2019.53.BR


Parter

BS-46351/2018

A

Og

BS-46357/2018

B

(Begge v/adv. Svend Erik Holm)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Henrik Bjørnager Nielsen, Olav D. Larsen og Jakob Julskjær (kst.)

Retten i Herning har den 25. oktober 2018 afsagt dom i 1. instans (BS-9933/2017HER, SKM2019.53.BR).

Påstande

Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellanterne har yderligere anført, at der ikke, som det er anført i byrettens dom, er enighed mellem parterne om, at der ikke er ansat en ejendomsværdi for den omhandlede bolig. Det rigtige er, at appellanterne for byretten gjorde gældende og også for landsretten gør gældende, at Skatteministeriets standpunkt om, at der ikke er fastsat en ejendomsværdi for boligen, fører til, at der ikke er hjemmel i ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 6, til at beskatte appellanterne, da boligen i så fald ikke er en ”sommerbolig” omfattet af bestemmelsen.

Appellanterne har vedrørende den subsidiære påstand yderligere anført, at hvis det antages, at der i ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 6, er hjemmel til beskatning, skal beskatningen, som det er fastslået af mindretallet i Landsskatteretten, ske på grundlag af ejendomsværdien på 607.000 kr., der fremgår af vurderingsmeddelelsen pr. 1. oktober 2010. Det afgørende er ikke, om det er et lovkrav, at der skal fastsættes en ejendomsværdi, men om der rent faktisk er fastsat en ejendomsværdi. Foreligger der en ejendomsværdi, skal den efter ordlyden af § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, anvendes.

Appellanterne har vedrørende den mere subsidiære påstand yderligere anført bl.a., at SKAT i modstrid med ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 5, ikke har foretaget en regulering efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2.

Skatteministeriet har fastholdt, at der ikke er ansat en ejendomsværdi for den omhandlede bolig. De beløb på 531.100 kr. og 76.000 kr., der er anført i vurderingsmeddelelsen for 2010, har alene karakter af en teknisk værdi.

Skatteministeriet har vedrørende spørgsmålet om regulering efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, anført, at denne bestemmelse er møntet på ejendomme i udlandet.

Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at der i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, er hjemmel til beskatning af appellanterne af rådigheden over den pågældende fritidsbolig. Der kan i den forbindelse ikke lægges afgørende vægt på forarbejderne til ændringen af ejendomsvurderingsloven ved lov nr. 278 af 17. april 2018.

Der var efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 7, ikke pligt til at foretage en fordeling af ejendomsværdien på skovejendommens boligdel og den øvrige ejendom. Landsretten lægger imidlertid efter indholdet af vurderingsmeddelelsen for 2010 til grund, at der faktisk er foretaget en fordeling, således at bygningsværdien og den tilhørende grundværdi er opgjort til i alt 607.100 kr.

Landsretten tager herefter appellanternes subsidiære påstande, der i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5, er baseret på opgørelse af rådighedens skattepligtige værdi med udgangspunkt i ejendomsværdien, til følge.

Efter parternes påstande og sagernes udfald skal Skatteministeriet betale delvise sagsomkostninger for begge retter til appellanterne, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. Skatteministeriet skal betale i alt 57.000 kr. til hver af appellanterne. Beløbet er sammensat af 7.000 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til advokatudgifter (inkl. moms).

T H I  K E N D E S  FOR  RET:

Indstævnte, Skatteministeriet, skal vedrørende begge appellanter, A og B, anerkende, at værdien af fri sommerbolig på skovejendommen Y1-adresse, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, for indkomstårene 2011 og 2012 skal beregnes på grundlag af bygningsværdien af fritidsboligen, 531.000 kr. med tillæg af 2000 m2 grund, 76.000 kr., i alt 607.000 kr., i henhold til ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010, og at værdi af fri bolig for appellanten for indkomstårene 2011 og 2012 ansættes til henholdsvis 4.110 kr. og 49.319 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 57.000 kr. til A og 57.000 kr. til B. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.