Dato for udgivelse
23 Oct 2019 10:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Aug 2019 09:28
SKM-nummer
SKM2019.518.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1864583
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Formidling - sommerhusudlejning
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger handler i eget navn, men for andens regning, når de formidler ophold i et sommerhus i Danmark via en hjemmeside på vegne af danske udlejningsbureauer.

Skatterådet afviste at give bindende svar til de øvrige spørgsmål, som knyttede sig til en påtænkt disposition, da det ville være at ligestille med rådgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4

Reference(r)

Momslovens § 4, stk. 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit D.A.4.2.3.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger handler i eget navn, men for andens regning, når de formidler ophold i et sommerhus i Danmark?
  2. Hvis der svares nej på spørgsmål 1 ønskes svar på, om Spørger handler i eget navn, men for andens regning, hvis det er Spørger, som har den gensidigt bindende aftale med lejeren af sommerhuset?
  3. Har det betydning for svaret under spørgsmål 2, om Spørger modtager betalingen fra lejerne af sommerhuset eller om denne tilgår sommerhusbureauet direkte?

Svar:

  1. Nej
  2. Afvises
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger formidler via sin hjemmeside ophold i sommerhuse i Danmark. Spørger har specialiseret sig i formidling af ophold til tyske turister, som bestiller deres ophold direkte via hjemmesiden www.xx.dk.       

Spørger har ikke selv aftaler med de enkelte ejere af sommerhuse, men formidler opholdene på vegne af andre bureauer, eksempelvis X, Y og Z. Den komplette oversigt over samarbejdspartnere findes på selskabets hjemmeside.

Når en turist bestiller et ophold via Spørger, er fremgangsmåden følgende:

  • Turisten vælger sommerhus på Spørger,
  • Sommerhuset bookes på Spørger, idet turisten blandt andet oplyser dennes valg af betalingsmåde. På siden er der en række praktiske oplysninger om ophold, betaling, afbestilling mv. For så vidt angår lejebetingelser, fremgår disse af et link (xx), som fører turisten over til det bureau, som har aftalen med ejeren af sommerhuset.
  • Turisten gennemser og bekræfter sine oplysninger.
  • Efter gennemførelse af bookingen, modtager turisten fra Spørger dels en bekræftelse online og dels per mail. Af bekræftelsen fremgår tidsfrister for betaling for opholdet.
  • Samtidig modtager turisten en bekræftelse fra det bureau, som har udlejningsaftalen med ejeren af sommerhuset.

Samarbejdet mellem Spørger og de enkelte bureauer er reguleret via samarbejdsaftaler.

Den seneste kontrakt er indgået med det bureau, som hedder AA. Der kan være mindre forskelle i de indgåede aftaler, som forhandles individuelt. Det er Spørgers vurdering, at aftalen med AA i forhold til spørgsmålet om moms er repræsentativ for de aftaler, som Spørger indgår, og kan derfor lægges til grund ved vurdering af de stillede spørgsmål.

Kontrakten fastsætter følgende:

”§ 1 Formål

Spørger har med en række ferieboligejere indgået aftale om, at Spørger på vegne af disse søger at udleje ferieboligerne i nogle nærmere aftalte perioder.

Spørger beskæftiger sig med formidling af udlejning af ferieboliger via Internettet.

Nærværende aftale indgås med det formål at forøge udlejningen af de pågældende ferieboliger.

§ 2 Ikrafttræden

Nærværende aftale træder i kraft ved dens underskrivelse og erstatter alle eventuelle tidligere indgåede aftaler mellem parterne.

§ 3 Data og vilkår

Bureauet stiller alle data på samtlige ferieboliger, der til enhver tid foreligger en udlejningsaftale på, til rådighed for udlejning gennem Spørger. Undtaget er data, der stammer fra surveys. Ferieboligerne stilles til rådighed i samme perioder, til samme priser og i øvrigt på identiske vilkår, hvormed ferieboligerne udbydes til udlejning gennem Bureauet selv. Bureauet er således ikke berettiget til at tilbyde lejere bedre vilkår, hvis disse lejer ferieboligerne direkte gennem Bureauet. Ligeledes må Spørger ikke tilbyde kunderne bedre vilkår end de af bureauet meddelte.

De pågældende data stilles elektronisk til rådighed af Bureauet. Enten i Bureauets dataformat eller i et af Spørger specificeret format. I sidstnævnte tilfælde forpligter Bureauet sig til, mindst en gang om året, at opdatere dataleverancen til det aktuelle Spørger-format. Bureauet indestår for, at det dels ejer oplysningerne, der således ikke krænker tredjemands rettigheder, dels afgiver korrekte og fyldestgørende oplysninger i forhold til såvel Spørger som til de potentielle lejere.

Bureauet forpligter sig til løbende at opdatere de relevante data, og er ansvarlig for, at der ikke kan gennemføres bookinger i strid med sommerhusloven, henholdsvis planloven.

Spørger må videreformidle de fra Bureauet modtagne data til tredjepart såfremt det sikres, at såvel markedsføringen hos tredjepart samt indgåelsen af bookingaftaler honorerer nærværende aftale.

§ 4 Bookingaftaler

Spørger sikrer, at bookingaftaler indgås med lejerne på samme vilkår, som hvis bookingaftalerne var indgået via Bureauet.

Bureauet modtager automatisk, samtidig med aftalernes indgåelse, nødvendige oplysninger og overtager herefter ansvaret for bookingaftalernes gennemførelse, herunder udstedelse af lejebevis og opkrævning af leje.

Bureauet forpligter sig til at sikre personfølsomme oplysninger vedrørende lejere forsvarligt og er ikke berettiget til at videregive disse oplysninger til tredjemand.

§ 5 Vederlag

For hver booking, der formidles til ejeren af en feriebolig via Spørger, modtager Spørger et vederlag på 9 % af lejeprisen inklusive faste tillæg som fx ekspeditionsgebyr, men eksklusive obligatorisk slutrengøring. Offentlige afgifter, moms etc., der påhviler Spørger, er Bureauet uvedkommende.

Spørger er tillige berettiget til vederlag, såfremt lejer vælger at tidsforskyde opholdet, ombooker til anden feriebolig eller ændrer opholdets varighed. Vederlaget er optjent, så snart bookingen er gennemført og lejer har betalt 1. rate. Der ydes refusion ved annullering af en bookingaftale.

Senest den 10. i måneden efter indflytning meddeler Bureauet, via Spørgers Partnersystem, ændringer til de i systemet registrerede bookingaftaler. Vederlaget opgøres herefter af Spørger.

Spørger fakturerer som udgangspunkt ud fra indflytningstidspunktet, men kan til enhver tid vælge at fakturere ud fra optjeningstidspunktet.

§ 6 Markedsføring

Spørger forpligter sig til at markedsføre sig i overensstemmelse med god markedsføringsskik, herunder at præsentere Bureauets ferieboliger loyalt i forhold til ferieboliger fra andre bureauer.

Spørger kan undtage ferieboliger fra præsentationen i det omfang Spørger anser modtagne oplysninger om de pågældende ferieboliger for utilstrækkelige til at potentielle lejere kan danne sig et fyldest­gørende indtryk af ferieboligerne. Det samme gælder, hvis det efter Spørgers skøn vil være for ressourcekrævende at præsentere en del af Bureauets udbud korrekt.

Lejere, der er formidlet igennem Spørger, kan efterfølgende gøres til genstand for almindelig dialog og markedsføring, forudsat at sådanne aktiviteter finder sted i overensstemmelse med gældende ret. Hverken Bureauet eller Spørger har således eksklusivitet på kontakten til de pågældende lejere.

§ 7 Opsigelse

Nærværende aftale kan af parterne opsiges med seks måneders varsel.

De på aftalens ophørstidspunkt allerede indgåede lejeaftaler gennemføres efter deres indhold, og tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår aftalens bestemmelse om betaling af vederlag, uanset om vederlaget først er forfaldent til betaling efter aftalens ophør.

På aftalens ophørstidspunkt fjerner Spørger alle data modtaget fra eller relateret til Bureauet fra sin hjemmeside samt fra dataleverancer til eventuelle tredjeparter, som Spørger videreformidler data til.

§ 8 Misligholdelse

Såfremt nærværende aftale væsentligt misligholdes, er den ikke misligholdende part berettiget til at ophæve eller opsige samarbejdsaftalen til et vilkårligt fastsat tidspunkt.

Den ikke misligholdende part er dog forpligtet til at gøre misligholdelsen gældende overfor den misligholdende part og meddele denne en frist på 14 dage til at rette for sig. Først såfremt misligholdelsen ikke rettes, eller senere gentages, kan ophævelse eller opsigelse finde sted.

Betales vederlaget ikke rettidigt kan Spørger, efter at have erindret Bureauet om den manglende betaling, afbryde formidlingen indtil betaling er modtaget.

§ 9 Tvister

Enhver tvist der måtte opstå mellem parterne, forpligter parterne sig til at søge løst i mindelighed.

Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, søges tvisten løst ved de civile domstole efter dansk ret.

§ 10 Ansvar

Spørger forpligter sig til at gøre lejer opmærksom på, at man alene formidler en lejeaftale på vegne af Bureauet.

Spørger har ansvaret for egne oplysninger samt for, at de fra Bureauet modtagne oplysninger gengives korrekt. Bureauet er ansvarlig for rigtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som Spørger modtager fra Bureauet.

Såfremt der fra en lejer rejses krav, der vil kunne danne grundlag for krav mod Bureauet, er Spørger forpligtet til straks at underrette Bureauet herom.

Uden forudgående aftale kan ingen af parterne forpligte den anden på kompensation overfor lejer.

Nærværende aftale underskrives i 2 ligelydende eksemplarer. Hver part modtager et eksemplar. ”

Spørgers opfattelse og begrundelse

Bestemmelsen i § 4, stk. 4 har som forudsætning, at en formidling skal ske i eget navn, men for tredjemands regning, hvis formidlingsydelsen momsmæssigt skal behandles på samme måde, som den underliggende ydelse.

Bestemmelsen er ikke en fritagelsesbestemmelse. Men i forbindelse med udlejning af sommerhuse tjener bestemmelsen til at sikre, at den momsfrie udlejning af et sommerhus ikke belastes med moms, når den leveres via en formidlingsvirksomhed, som køber og videresælger samme ydelse (opholdet), uden at formidleren lader opholdet indgå i en ”pakke”, der tillige rummer andre ydelser.

Herudover skal der ske en vurdering af det forhold, at et sommerhusophold formidles i 2. led.

I forhold til turisten er det Spørgers vurdering, at Spørger handler i eget navn. Når turisten bestiller sit ophold, sker dette via Spørger´s hjemmeside, og bestillingen indebærer ikke, at turisten viderestilles til bureauets hjemmeside for at færdiggøre sin bestilling. I realiteten udfører Spørger nøjagtig de handlinger, som bureauet selv ville have udført, hvis gæsten havde taget direkte kontakt til bureauet. Ved en sådan fremgangsmåde må det tillægges mindre betydning, at den formelle aftale indgås mellem bureau og turist.

Herudover handler Spørger for tredjemands regning. Som det fremgår af den indgåede aftale, se bilag 5, honoreres Spørger med en provision, som er fastsat som en andel af turistens samlede pris for sit ophold, og som fragår i den provision, som bureauet modtager fra ejeren af sommerhuset/ferieboligen.

Spørgsmålet er herefter, om formidlingsydelsen ændrer karakter, når der er tale om formidling i to led.

Af EU-domstolens dom i BGZ Leasing, præmis 64, følger at bestemmelsen i artikel 28 er affattet i generelle vendinger uden at indeholde begrænsninger vedrørende dens anvendelsesområde eller rækkevidde, ligesom den vedrører anvendelsen af direktivets momsfritagelser. Endvidere henvises til præmis 68 og 70.

Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at formidling af et sommerhusophold kan involvere to (eller flere) formidlere, som begge handler i eget navn, men for tredjemands regning. Det vil være en forudsætning, at den bagvedliggende ydelse formidles af såvel den første som den anden formidler, uden at ydelsen skifter karakter.

Den ydelse, som Spørger formidler, er nøjagtig det produkt, som turisten efterfølgende får bekræftet via aftalen med bureauet. Spørger tilbyder ikke andre ydelser i tilknytning til turistens booking af ophold, og er ifølge aftalen med bureauet ikke berettiget til at ændre vilkår og betingelser for opholdet.

Med dette udgangspunkt må Spørger anses for at være en formidler, der i eget navn, men for tredjemands regning formidler et sommerhusophold, hvorved formidlingsydelsen momsmæssigt skal fastsættes på samme måde som sommerhusejerens udlejning af sommerhus.

Ad. spørgsmål 1

Med det første spørgsmål ønsker Spørger en sikkerhed for, at den nuværende fremgangsmåde sikrer, at Spørger formidler sommerhusopholdet i eget navn og for andens regning. I forbindelse med en lejers booking af ophold varetager Spørger de ydelser, som normalt varetages af et sommerhusbureau selv, når lejer booker direkte gennem et bureau, og hvor ydelsen har de væsentlige og specifikke kendetegn, som karakteriserer en formidling af ophold i eget navn og for andens regning.

At aftalen med lejer i sidste ende indgås med tredjemand (bureau) finder vi ikke kan tillægges betydning, når der er identitet mellem det produkt, som lejer bestiller via Spørger, og det produkt, som lejer har ret til via udlejningsaftalen.

Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med ja.

Ad. spørgsmål 2

Hvis svarest på spørgsmål 1 er nej, har Spørger til hensigt, at udarbejde en lejeaftale, som i udformning og indhold vil være sammenlignelig med de aftaler, som bureauerne selv indgår, se eksempelvis bilag 5. Spørger vil påtage sig samme forpligtelser, som følger af de aftaler, som et sommerhusbureau indgår direkte med lejerne, og indtræde i samme rettigheder.

Samtidig vil aftalerne med sommerhusbureauerne blive ændret, så Spørger i realiteten agerer på bureauets vegne, når de udlejer et sommerhus. Lejers betaling vil uændret tilgå bureauet, som dels afregner provision til Spørger, dels afregner med ejeren af huset.

Det er vores opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at der sker en videreformidling af et sommerhusophold i to led, så længe der ikke ændres på produktet i forbindelse med videreformidlingen.

Ad. spørgsmål 3

Spørger agerer som formidler. En lejers betaling for sit ophold tilgår det bureau, som forestår udlejning af sommerhuset. Herefter afregner bureauet den aftalte provision til Spørger.

Der er imidlertid intet til hinder for, at lejers betaling går til Spørger, som herefter afregner sommerhusbureauet med den andel, som er aftalt.

Umiddelbart finder vi ikke, at betalingsmønstret har selvstændig betydning for, hvorledes Spørgers ydelser karakteriseres, men for god ordens skyld ønsker vi, at dette moment indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt der er tale om formidling i eget navn, men for andens regning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger handler i eget navn, men for andens regning, når de formidler ophold i et sommerhus i Danmark.

Begrundelse

Spørger formidler via sin hjemmeside ophold i sommerhuse i Danmark til hovedsageligt tyske turister. Spørger formidler sommerhus udlejningen på vegne af andre sommerhusudlejningsbureauer, hvor samarbejdet er reguleret via samarbejdsaftaler indgået med de enkelte bureauer. 

Spørger ønsker derfor afklaret, om de i dette set-up med videreformidling af sommerhusudlejningen formidler i eget navn og for egen regning efter momslovens § 4, stk. 4. Dvs. om Spørger formidler sommerhusudlejning i eget navn, men for anden regning.

Det er ved begrundelsen lagt til grund, at Spørger ikke er omfattet af særreglerne i momslovens § 67 om rejsebureauer, idet Spørger alene videreformidler udlejning af ferieboliger, og alle øvrige ydelser som fx slutrengøring mv. skal bestille direkte hos det enkelte udlejningsbureau. Spørger forelægger således ikke kunden yderligere valgmuligheder med hensyn til ferien og reservation af boligen, jf. C-163/91, Van Ginkel og SKM218.114.SR.

Det er endvidere lagt til grund, at oplysningerne i den fremlagte aftale er repræsentativ for de øvrige aftaler med andre udlejningsbureauer, og der er taget stilling til anmodningen baseret herpå.

Det følger af momsloven § 4, stk. 4, at formidlingsvirksomheden anses for selv at have købt og solgt den formidlede ydelse, jf. C-464/10, Konkursboet efter Tiercé Franco-Belge SA, præmis 34.

Formidleren kan i forbindelse med formidling i eget navn, men for fremmed regning, derfor ikke anses for at have leveret en formidlingsydelse til den person, for hvis regning der handlers.

Hvis formidleren handler i eget navn, og den formidlede ydelse er fritaget for moms, så vil både leveringen af ydelsen fra den første sælger til formidleren (første køber) og leveringen af ydelsen fra formidleren til den anden køber som udgangspunkt begge være momsfrie, jf. C-224/11, BGZ Leasing.

Såfremt der ikke er tale om udlejning i eget navn, men i andens navn og for andens regning, falder formidlingen udenfor momslovens § 4, stk. 4, og reguleres ved momsloven § 17 samt momslovens almindelige bestemmelser for afgiftspligtige transaktioner som fastsat i momslovens § 4, stk. 1.

EU-Domstolen har udtalt, at afgørende for om man agerer i eget elle fremmed navn skal afgøres ud fra, hvordan man er forpligtet i henhold til formidlingskontrakten, jf. C-163/91, Van Ginkel, præmis 21.

Østre Landsret har truffet afgørelse vedrørende momslovens § 4, stk. 4, om formidling i eget navn, men for en andens regning, jf. SKM2007.406.ØLR. Landsretten fastslog, at det af momslovens § 4, stk. 4, fremgår, at når en formidler af en ydelse handler i eget, men for en andens regning, anses formidleren at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Således som kontraktforholdet var i sagen, fandt landsretten ikke, at modelbureauet havde handlet i eget navn, hvorfor betingelserne for at anvende momslovens § 4, stk. 4, ikke var opfyldt.

I SKM2017.733.SR fandt Skatterådet, at der var tale om formidling af turistydelser i fremmed navn og for fremmed regning, når man via en online platform, indgår aftaler om køb af forskellige turistserviceydelser hos andre private personer (guider), herunder f.eks. rundvisninger, middag hos guiden. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at det ikke var platformen selv, der leverede ydelserne, da disse udførtes af den private guide. Den private guide fastsatte selv prisen for ydelsen.

Tilsvarende fandt Skatterådet i SKM2011.631.SR, at spørgers formidlingsprovision af krydstogter ikke var omfattet af særordningen for rejsebureauer, men skulle behandles efter momslovens almindelige regler, herunder formidling i en andens navn og for en andens regning. Skatterådet lagde vægt på, spørgerens kontraktlige forpligtelser overfor de rejsende, herunder det forhold, at spørgeren handlede som mandatar. Der blev yderligere lagt vægt på agentforbeholdet i spørgerens fakturaer, samt at det var rederiets forretningsbetingelser, som var gældende i forhold til de rejsende. Spørgeren havde endvidere oplyst, at kunden i alle led ved aftalens indgåelse fik oplysning om, at kunden handlede med rederiet.

Det kan således af praksis udledes, at når en formidler handler i en andens navn, er alle involverede klar over, at formidleren kun er mellemmand, og at formidleren optræder på en andens vegne. Formidleren handler typisk efter fuldmagt, og det er således den, der leverer hovedydelsen, og ikke formidleren, der bliver forpligtet af en aftale.

Handler formidleren i en andens navn, består betalingen til formidleren typisk i provision eller lignende fra leverandøren, mens leverandøren af hovedydelsen får betalingen for selve hovedydelsen fra kunden. Dvs. at formidleren handler i andens navn og for anden regning.

I det konkrete tilfælde formidler Spørger ydelser (formidling af udlejning af sommerhuse) via egen hjemmeside, hvor de har samlet information fra andre sommerhusudlejningsvirksomheder.

På Spørgers hjemmeside fremgår det under hvert hus, hvilket udlejningsfirma huset lejes igennem. Det følger af kontrakten, at Spørger skal gøre lejer opmærksom på, at Spørger alene formidler en lejeaftale på vegne af udlejningsbureauet.

Spørger videresender således kunden bookingønsker til udlejningsbureauerne. Spørger bekræfter herefter videresendelsen overfor kunden, men det er først ved bekræftelse fra udlejningsselskabet, at kundens bookingen er endelig.

Af kontrakten følger det, at udlejningsbureauet automatisk modtager de nødvendige oplysninger og overtager ansvaret for bookingaftalernes gennemførelse, herunder udstedelse af lejebevis og opkrævning af leje. Denne del er således spørger uvedkommende.

Af bekræftelsesmailen fra udlejningsbureauet, fremgår de informationer, som bureauet har modtaget fra Spørger, der virker som bureauets rejseagent.

Spørger modtager provision for formidlingen af udlejningsbureauet, og det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke bærer nogen økonomisk risiko ved udlejningen af feriehuset, ligesom det ikke er Spørger, der bliver forpligtet overfor lejeren.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke formidler i eget navn for fremme regning, hvorfor formidlingsydelserne ikke er omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet at såfremt der svares nej på spørgsmål 1 ønskes svar på, om Spørger handler i eget navn, men for andens regning, hvis det er Spørger, som har den gensidigt bindende aftale med lejeren af sommerhuset.

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at man kan få bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

I den konkrete anmodning om bindende svar er der spurgt om, hvorvidt Spørger vil anses for at handle i eget navn og for egen regning, hvis det er Spørger, der har den gensidigt bindende aftale med lejeren af sommerhuset.

Svaret ønskes som en alternativ påtænkt disposition, såfremt, der svares ”nej” på spørgsmål 1. Der er således ikke tale om en konkret fremtidig disposition, men derimod et spørgsmål af teoretisk karakter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlægt præcist, hvad en sådan bindende aftale mellem lejer og Spørger indeholder. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at det ikke på nuværende tidspunkt, er muligt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der ved en sådan aftale, kan være tale om formidling omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår følgende angående § 23: ”Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning. ”

Vedrørende § 24, stk. 2, fremgår bl.a., at ”afvisningsmuligheden i øvrigt [er] tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter”.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 2 og 3 bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2, idet Spørger ønsker besvarelse af alternative muligheder for hvornår formidling skal anses for at ske i eget navn og for egen regning.

Denne opfattelse støttes endvidere en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009, hvori Ombudsmanden blandt andet udtalt, at kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Skatterådet har bl.a. i SKM2017.387.SR og SKM2011.641.LSR afvist, at besvare spørgsmål vedrørende momsmæssige alternative dispositioner, da en besvarelse heraf ville få karakter af rådgivning.

På baggrund heraf, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørger ønsker således bindende svar på en alternativ måde at gennemføre en given disposition på.

Dermed vil en besvarelse af anmodningen om bindende svar vedrørende spørgsmål 2-4 efter Skattestyrelsens opfattelse have karakter af rådgivning, og spørgsmålene skal dermed afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Afvises”.

Spørgsmål 3

Det ønskes afgjort, hvorvidt det har betydning for svaret under spørgsmål 2, om Spørger modtager betalingen fra lejerne af sommerhuset eller om denne tilgår sommerhusbureauet direkte.

Begrundelse

Der henvises til Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 4, har følgende ordlyd:

”§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

[…]

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. ”

Momssystemdirektivets artikel 20, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Ved »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet« forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en løsøregenstand, som af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af denne vare påbegyndes. ”

Momssystemdirektivets artikel 20, har følgende ordlyd:

1. Ved »levering af ydelser« forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.

2.  Ved »teleydelser« forstås ydelser, hvis formål er transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler, skrift, billeder og lyd eller informationer af enhver art ved hjælp af tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler, herunder også den hermed forbundne overdragelse af retten til at benytte adgangen til transmission, udsendelse eller modtagelse, herunder formidling af adgang til globale informationsnet.

Momssystemdirektivets artikel 28 har følgende ordlyd:

” Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. ”

Forarbejder

Praksis

C-224/11, BGZ Leasing

BGZ Leasing krævede, at de varer, som selskabet leasede ud, var forsikret. BGZ Leasing tilbød sine kunder mulighed for at yde dem en forsikring. Hvis disse kunder ønskede at benytte sig af denne mulighed, tegnede BGZ Leasing den tilsvarende forsikring hos en forsikringsgiver og viderefakturerede de pågældende kunder prisen herfor. Domstolen fandt at såfremt BGŻ Leasing selv havde indgået den i hovedsagen omhandlede forsikringsaftale i eget navn og for egen regning, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, er den pågældende transaktion ikke omfattet af direktivets artikel 28’s anvendelsesområde. Domstolen fremførte dog, at i det tilfælde, hvor forsikringsaftalen var indgået for tredjemands regning, støtter Domstolens praksis vedrørende momsdirektivets artikel 28 fritagelsen af den omhandlede transaktion.

C-464/10, Konkursboet efter Tiercé Franco-Belge SA.

Domstolen fandt, hvis en erhvervsdrivende i eget navn, men for en anden virksomheds regning, formidler modtagelse af væddemål, der var omfattet af fritagelsen i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra f) (ML § 13, stk. 1, nr. 12), skal den anden virksomhed i medfør af direktivets artikel 6, stk. 4, anses for til formidleren at have leveret en ydelse vedrørende væddemål, der er omfattet af fritagelsen. Formidleren anses dernæst for selv at have leveret ydelsen til kunden (spilleren).

C-163/91, Van Ginkel

Domstolen fastslog at artikel 26 i direktiv 77/388 (Sjette momsdirektiv), der vedrører den særlige ordning, der gælder for rejsebureauer i forbindelse med merværdiafgift, skal fortolkes således, at den omstændighed, at transporten af ​​den rejsende ikke er arrangeret af en rejse agent eller rejsearrangør, og at sidstnævnte udelukkende arrangerer feriebolig for den rejsende, ikke er til hinder for at udelukke de ydelser, som sådanne virksomheder yder fra anvendelsesområdet for denne bestemmelse.

SKM2007.406.ØLR

Af momslovens § 4, stk. 4, fremgår, at når en formidler af en ydelse handler i eget, men for en andens regning, anses formidleren at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Landsretten tog stilling til hvorvidt et bookingbureau, der formidlede modeller til filmproducenter mv. havde handlet i eget navn. Kontrakterne blev indgået direkte mellem kunden og modellen. Betalingen blev opkrævet af bureauet, og udbetalt til modellen, idet der bl.a. blev tilbageholdt et honorar til bureauet. Bureauet blev anset for momspligtig af dette honorar. Efter kontraktforholdet blev bureauet ikke anset for at handle i eget navn og for en andens regning, og forholdet var derfor ikke omfattet af § 4, stk. 4.

SKM2005.363.LSR

Landsskatteretten fandt, at et erhvervsrejsebureau ved formidling af salg af flybilletter handlede for fremmed regning, fordi det var flyselskaberne, der bar risikoen for flytransporten. Samtidig handlede erhvervsrejsebureauet i flyselskabets navn, når det formidlede salg af flybilletter. Da bureauet derfor handlede for fremmed regning og i en andens navn, kunne bureauet ikke regnes for selv at have modtaget og leveret flytransporten, fordi ML § 4, stk. 4, kun omfatter formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning.

SKM2018.114.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke er omfattet af momslovens særordning for rejsebureauer. Spørger indkøber hotelophold og ophold på hotellignende vilkår fra sine leverandører og videresælger opholdene. Skatterådet lagde vægt på, at såvel spørger som spørgers leverandører alene kan anses for at levere hotelophold og ophold på hotellignende vilkår. De tillægger ikke ydelser, som går udover de opgaver, som traditionelt udføres af hotelejere og feriecentre.

SKM2017.733.SR

Skatterådet bekræfter, at selskabet formidler turistydelser i fremmed navn og for fremmed regning, når de via en platform, tilbød at privatpersoner kunne indgå en aftale om køb af forskellige turistserviceydelser hos andre private personer (guider), herunder f.eks. rundvisninger, middag hos guiden mm.

SKM2011.631.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers formidling af krydstogter under de betingelser, som spørger havde angivet, skulle anses som selvstændige momspligtige ydelser, der ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Skatterådet lagde herved vægt på spørgers kontraktlige forpligtelser overfor de rejsende, herunder det forhold, at spørger handlede som mandatar. Spørger havde oplyst, at kunden i alle led ved aftalens indgåelse får oplysning om, at kunden handler med rederiet.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage. ”

Skatteforvaltningsloven § 24, har følgende ordlyd:

”Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.”

Forarbejder

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Praksis

Folketingets Ombudsmand, Udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1 (uddrag)

”Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres 'faktum' alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at der kan gives et bindende svar.”

SKM2011.641.LSR

Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål og ændrede den påklagede afgørelse således, at spørgsmålet blev afvist og derfor ikke realitetsbehandlet.

SKM2017.387.SR

Skatterådet afviser at give bindende svar på, om udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse, ikke udgør en momspligtig leverance, da det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.