Dato for udgivelse
25 Oct 2019 11:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Oct 2019 11:33
SKM-nummer
SKM2019.528.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
14-4369942
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Rettigheder og pligter i forbindelse med kontrol og revision
Emneord
Udlevering, bankoplysninger, oplysningspligt, skatteligning, gældsbrev, lån
Resumé

Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, § 9, stk. 1
Retssikkerhedslovens § 1, stk. 1-3, § 10, stk. 1-2
Forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, stk. 2

Henvisning

-


SKAT har pålagt F1-Bank A/S at udlevere bankkontoudskrifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) har drevet personlig virksomhed og været hovedaktionær i et selskab, der drev advokatvirksomhed. Klageren var endvidere storaktionær og tegningsberettiget i det polske selskab H1 Sp Zo.o fra 2011 til foråret 2014 og i det danske selskab H2 Holding ApS.

Følgende fremgår af et gældsbrev, underskrevet af klageren på vegne af H1 Sp Zo.o den 17. august 2009:

”Undertegnede

G1 ApS
CVR nr. […]
c/o B
Adresse Y1
By Y1

(herefter benævnt ”debitor”)

erklærer herved at skylde

H1 Sp.z o.o
c/o Adv. A
Adresse Y2
By Y2

(herefter benævnt ”Kreditor”)

et beløb stort kr. 5.500.000,00 skriver kroner femmillionerfemhundredetusindekroner 00/100 (herefter benævnt ”Gælden”) på de i nærværende gældsbrev (herefter benævnt ”Gældsbrevet”) fastsatte vilkår og betingelser:

…”

SKAT har fremlagt udvalgte sider fra H1 SP Zo.o´s årsrapporter for 2007, 2008 og 2009 hvoraf det fremgår, at selskabets gæld til klageren ultimo året udgjorde henholdsvis 13.152.059,31 zl, 13.700.216,94 zl og 13.907.930,70 zl.

SKAT har fremlagt følgende breve adresseret til klageren:

Den 6. februar 2014 skrev SKAT til klageren:

”Vi har bedt Dem om at sende os oplysninger for 2010-2012, senest i vor erindringsskrivelse af 10. december. De meddelte i brev af 20. december 2013 at materialet ville blive sendt primo 2014, men vi har fortsat ikke modtaget nogen del af materialet.

Derfor beder vi Dem atter at sende følgende oplysninger: 

…”

Den 6. marts 2014 blev der afholdt møde på klagerens kontor med deltagelse af klageren, en voluntør på hans advokatkontor og SKATs sagsbehandler.

I brev af 4. juni 2014 skrev SKAT:

”…

Det blev aftalt, at De ville sende os bankkontoudskrifter der viste pengebevægelserne til og fra H1 igennem årene, og De oplyste i brev af 1 april 2014, at De havde anmodet F1-Bank herom og at bankkontoudskrifter kunne fremskaffes fra 2007 og fremover. SKAT har imidlertid fortsat ikke modtaget bankkontoudskrifterne, hvorfor disse bedes tilsendt eller senest medbragt til mødet.
Såfremt bankkontoudskrifterne ikke afleveres til SKAT, ser vi os nødsaget til at anmode bankerne herom, med hjemmel i skattekontrollovens § 8D….”

Den 17. juni 2014 skrev SKAT:

”…

Vi beder Dem om at komme til møde på skattecentrets adresse:

Medbring venligst:

Den dokumentation som vi nævner i vort brev af 4. juni 2014, og som vedlægges i kopi….”

Den 17. juli 2014 skrev SKAT:

”De har fortsat ikke besvaret vore tidligere brev til Dem, og De kom ikke til det møde den 3. juli 2014 som SKAT havde indkaldt til, og hvor den udbedte dokumentation senest skulle være kommet SKAT i hænde.

….

Vedr. lån på 5.5 mio. kr. fra H1 til G1 ApS, jf. gældsbrev.
Ved mødet oplyste De, at De ikke havde kendskab til et sådant udlån og afviste samtidig, at H1 havde foretaget et udlån svarende til gældsbrevet.

Ved mødet hverken bekræftede eller afkræftede De, at det var Deres underskrift på gældsbrevet og den betalingsanvisning, som var medbragt ved mødet.

G1 ApS har nu sendt betalingsanvisninger påført Deres underskrift vedr. yderligere afdrag på lånet. Derudover har vi modtaget en bekræftelse fra C vedrørende en saldoforespørgsel. Det fremgår ikke af dette dokument, om H1 påberåbte sig ejerskab til udlånet. Derimod kan udledes at H1 bekræfter, at G1 ApS var skyldig beløbet. Vi formoder at C er ansat i det advokatfirma, som foretager den løbende administration af selskabet i [by i Polen].

Vi vedlægger kopi af gældsbrevet og samtlige betalingsanvisninger med Deres underskrift, samt svaret på saldoforespørgselen. Det bemærkes, at G1 ApS overfor SKAT også har fremlagt dokumentation for bankoverførsler i overensstemmelse med de beløb, som selskabet har oplyst er afdrag på lånet.

Direktøren for G1 ApS, B, har gennem forløbet fastholdt, at det var Dem personligt havde tilbudt lånet fra H1, og at han ikke havde noget kendskab til andet, end at det var Dem der repræsenterede H1. Det blev oplyst, at lånetilbuddet blev fremsat overfor G1 ApS, i anledning af at der skulle skaffes finansiering til et planlagt byggeri, men at han også havde mødt Dem ved andre lejligheder.
B oplyste, at De ikke er advokat for ham eller for hans selskaber. Dette er i overensstemmelse med Deres oplysninger ved vort møde. Derfor mener vi umiddelbart ikke, at låneafregningen via Deres anpartsselskabs klientbankkonto og de afdrag der er formidlet gennem klientbankkontoen, kan være relateret til et bestående kundeforhold.

SKAT har gennem længere tid bedt Dem og Deres selskab, Advokatfirmaet H3 ApS om at dokumentere, hvordan de 5,5 mio. kr. som finansierede et udlån til G1 ApS er frembragt.

Udbetalingen af lånet har passeret Advokatfirmaet H3 ApS' klientbankkonto. SKAT har også forgæves anmodet om dokumentation for, hvem der modtog afregningen af en million kr. som ligeledes blev afregnet via klientbankkontoen. G1 ApS overførte denne million kr. til klientbankkontoen som afdrag på gæld til H1.

SKAT har en forpligtelse til at søge fremskaffet dokumentation for de faktiske forhold, før der træffes afgørelse i en sag, og der er fortsat usikkerhed om hvorvidt, om midlerne stammer fra Dem personligt eller fra en tredjemand. Vi kan udlede, at de afdrag der indtil nu har kunnet placeres, er tilflydt selskaber med nær tilknytning til en af de oprindelige investorer i H1, hvorfor det findes relevant konkret at søge svar på, om pengene til udlånet er kommet fra Dem, ud fra et ønske om at udlåne disse til D og hans nærtståendes forretninger, eller om midlerne er overført fra anden side.

Vi ønsker også et svar på spørgsmålet om, hvorvidt De har underskrevet gældsbrevet og de vedlagte betalingsanvisninger, som påstået af låntager, eller om De fortsat stiller Dem uforstående overfor dokumenterne.

…”

Ved konkursdekret af 7. juli 2014 blev klageren erklæret personlig konkurs efter F1-Banks begæring.

Den 4. august 2014 sendte SKAT et ændringsforslag til klageren vedrørende indkomstårene 2010 og 2011. Af forslaget fremgår blandt andet:

”Der er endnu ikke taget stilling til øvrige rejste problemstillinger, herunder problemer relateret til aktieerhvervelsen og udlånet til H1 Sp Zo.o samt udlånet fra H1 SP Zo.o (jf. det udleverede gældsbrev) samt renter, idet vi fortsat afventer yderligere dokumentation, jf. SKAT’s skrivelse herom.”

Den 12. september 2014 anmodede SKAT F1-Bank A/S om udlevering af bankkontoudskrifter fra og med den 1. januar 2006 og frem vedrørende 6 bankkonti tilhørende klageren.

Banken svarede den 18. september 2014:

”…

Den venlige anmodning imødekommes ikke qua den lovbestemte og strafsanktionerede tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, som banken er underlagt.

Med henvisning til det brev af 4. november 2013, som vi har modtaget fra direktør for indsats i SKAT […], vedrørende processen omkring udlevering af oplysninger til SKAT i henhold til skattekontrollovens § 8D, bedes SKAT træffe afgørelse efter skattekontrollovens § 9 – dog uden at varsle dagbøder – såfremt SKAT vurderer, at oplysninger er nødvendige, og at SKAT har den fornødne hjemmel i øvrigt.

…”

SKAT har fremlagt et sagsnotat, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”[..]

Baggrund for opstart af sag

Skatteyder optaget til kontrol som følge af A's relationer til H1 Sp Zo.o og undersøgte forhold i selskabet G1 ApS. Ifølge G1 ApS i 2009 lånt 5,5 mio. kr. af H1, hvor A er storaktionær og tegningsberettiget. Lånet er rentebærende.

Af det lånedokument vi modtager fra G1 ApS kommer pengene således fra et Polsk selskab som skatteyder disponerer over, og det er As underskrift på såvel lånedokument, som de anvisninger om afdrag som G1 ApS udleverer til os.

Forholdet skal undersøges nærmere, herunder hvordan udlånet er finansieret. Forholdet undersøges derfor i projekt WCC /senere driftsopgave i særlig kontrol, da det på forhånd ikke kan udelukkes at der er forhold som giver anledning til ansvarsbedømmelse. Specielt under hensyntagen til at udlånet er forrentet.

Herudover viser kontroloplysninger R 75 en kontinuerligt selvangiven negativ indkomst og et i nogen år negativt privatforbrug, hvilket giver anledning til, at vi udbeder os specifikationer til selvangivelser+ formueopgørelser og kapitalforklaringer for 2010 -2012

Under sagens behandling opstår yderligere væsentlige problemer i relation til fremskaffelse af dokumentation vedr. H1, herunder de betydelige udlån som A personligt har foretaget siden 2006 og fremover.

Derudover konstateres en række fejl i de personlige selvangivelser i øvrigt, efter at vi har modtaget et begrænset dokumentationsmateriale.

[…]

4. juni 2014
Sendt brev med anmodning om at kontakte os til nyt møde. Medsendt forklaring over forhold der ønskes yderligere drøftet. Vi har vedlagt kopi af yderligere modtagen dok. for afdrag i 2013 på H1 lånet modtaget fra G1 ApS den 27. maj 2014 ('G1's bankkontoudskrifter dog ikke vedlagt).

[…]

Derudover vedrører problemstillingerne at A nødvendigvis skal dokumentere hvor udlånet fra H1 stammer fra. På det foreliggende grundlag peger forholdene i den retning, at midlerne stammer fra A, men det kan ikke udelukkes, at pengene kun har passeret A, men reelt stammer fra anden kilde. Det kunne være låntager selv eller en tredje person. Efter modtagelse af den reviderede årsrapport for 2009, må SKAT konkludere, at pengene ikke kommer fra H1 som angives som kreditor i lånedokumentet.

Det er også afgørende for vurderingen af As skat for årene 2006 og fremover at hans udlån til H1 kan dokumenteres. Efter gennemgang af det materiale vi har i sagen, herunder H1s årsrapporter sammenholdt med A indkomst- og formueopgørelser opstår væsentlige differencer ved afstemningen.

 […]

15. juli 2014
Vi observerer at A er gået konkurs den 7. juli 2014 på grundlag af en ophørt anmodning om rekonstruktion. Som kurator er udpeget [HBS]. Der afholdes skiftesamling den […] 2014 kl. […] i Sø- og Handelsrettens skifteret, Amaliegade 35, 2. sal, 1256 København K,

Ringer til Sø og handelsretten for at høre om det kun er advokat A personligt, der er gået konkurs, og/eller om Advokatfirmaet H3 ApS også er gået konkurs, da det er selskabets CVR nr. der er nævnt i statstidende. Skifteretten oplyser at konkursen kun omfatter A personligt.

Ringet til kurator [HBS], da vi vil oplyse, at vi har en igangværende undersøgelse og derfor vil nedlægge foreløbige skattekrav. Advokaten var ikke tilstede hvorfor der blev lagt en besked, hvor vi beder ham ringe.

15. juli 2014
Advokat [PK] ringede tilbage på vegne af [HBS]. [PK] meddelte at det var ham der skulle behandle konkursboet.

[PK] kunne fortælle at det var F1-Bank der havde begæret konkursen, og at det var F1-Bank der havde afvist rekonstruktionen, der herefter var opgivet. Vi forstod at der var passiveret genvundne afskrivninger og at der derudover var der nogle andre forhold som havde fået banken til at afvise rekonstruktionsanmodningen. [HBS] var ikke rekonstruktør, men var blevet udpeget af skifteretten.

SKAT oplyste at vi ville nedlægge foreløbige skattekrav, men at der endnu manglede oplysninger for at kunne opgøre kravets størrelse. Vi oplyste overordnet at vi søgte at få afklaret, hvor store krav A havde mod H1, og om udlånet på 5,5 mio. kr. A bestred, men som modparten havde sendt os dokumentation for. Vi oplyste at det skulle afklares om det var As egne midler eller om han havde formidlet et lån for andre, og at A indtil videre ikke havde ønsket at medvirke til afklaring af forholdene.

Oplyst til advokat [PK], at SKAT var nødsaget til at fortsætte sagsbehandlingen, og at den mellemliggende konkurs ikke ændrede ved dette. Det var kurator enig i.

Oplyst at vi en af de nærmeste dage vil sende et nyt brev til A, vedlagt de bilag som i mellemtiden var fremkommet og som var tilakteret sagen.

[…]

12. sept. 2014
Grundet vore forgæves anmodninger til A om indsendelse af bankkontoudskrifter til verifikation af hans udlån til H1, herunder eventuelle renter, samt til verifikation af de pengetransaktioner som han oplyser at have formidlet for de andre investorer, ser vi os nødsaget til at anmode banken om at sende bankkontoudskrifterne med hjemmel i skattekontrollovens §8D. Formentlig er det kun et par af bankkontiene der er brugt til transaktionerne, men eftersom vi ikke ved hvilke konti der er benyttet, er vi nødsaget til at bede om udskrifter vedr. flere konti. Vi beder kun om konti i F1-Bank Vi har i første omgang undtaget at bede om udskrifter, som der formentlig ikke har været væsentlige posteringer på og hvor der heller ikke har været væsentlige renteindtægter og udgifter for.

Kontoen i F2-Bank formentlig ikke er brugt til overførslerne. Denne konto blev først oprettet når A købte aktier og fordring fra ApS af […] ([navn udeladt]) i 2011.

Vi har også forgæves bedt om bankkontoudskrifterne vedr. fælleslånet med G2 ApS, men G2 har heller ikke sendt bankkontoudskrifterne vedr. dette lån.

[…]”

SKATs afgørelse
SKAT har pålagt F1-Bank A/S at udlevere bankkontoudskrifter fra og med den 1. januar 2006 og frem vedrørende 6 bankkonti tilhørende klageren.

Afgørelsen er begrundet således:

”Vi har truffet afgørelsen efter skattekontrollovens § 9, stk. 1.

Vi vurderer, at oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen for de senere indkomstår, herunder for årene 2010 til 2012, og at vi er nødt til at indhente dem ved tredjemand. Vi har forgæves forsøgt at få oplysningerne fra A. For så vidt angår fælleslånet skal oplyses, at vi også forgæves har forsøgt at få bankkontoudskrifterne fra G2 ApS.

Vi har sendt jer et brev den 12. september 2014, hvor vi har anmodet om at sende os disse oplysninger. Det fremgår af skattekontrollovens § 8 D, at I skal efterkomme en sådan anmodning fra os.

Efter, at vi har sendt anmodningen til jer, har I i brev af 18. september 2014 svaret, at I ikke sender materialet, men henviser til at SKAT kan træffe afgørelse herom jf. skattekontrollovens §9.
Brevet vedlægges i kopi.

Det er vores opfattelse, at betingelserne i skattekontrollovens § 8 D for udlevering af oplysningerne er opfyldt, og derfor har vi truffet denne afgørelse om, at I har pligt til at udlevere oplysningerne til os.

I skal sende oplysningerne, så vi har dem senest den 19. oktober 2014.

Hvis I ikke sender oplysningerne, kan vi pålægge jer daglige bøder. Det står i skattekontrollovens § 9, stk.1.”

I en udtalelse til Skatteankestyrelsen i anledning af klagen, har SKAT fastholdt afgørelsen og anført følgende:

”Vi er i gang med en undersøgelse af A’s skatteansættelser. Vi er ikke på ”fiskeri” som A påstår.

Til brug for kontrollen af A’s skatteansættelser har vi bedt A om at indsende bankkontoudskrifter, som anses for væsentlige for skatteligningen. To væsentlige forhold relateret til et polsk selskab begrunder behovet for bankkontoudskrifterne fra 2006 og fremover. Dette uddybes i nedenstående.

Da A ikke har indsendt bankkontoudskrifterne, anmoder vi F1-Bank herom, med hjemmel i skattekontrollovens §8D. A er forinden i 4 breve herfra bedt om at sende bankkontoudskrifterne.

Kontrollen for 2010 og 2011 er ikke afsluttet. SKAT har kun udsendt ændringsforslag/truffet afgørelse vedrørende andre forhold, og hvor grundlaget for at træffe afgørelse var tilstede. Der blev konkret taget forbehold overfor at der kunne komme yderligere ændringer.

Vi har fulgt SKAT’s retningslinier og benyttet SKAT’s standardbreve i korrespondancen med F1-Bank, og har i den forbindelse påset at de formelle regler for at kræve materialet indkaldt efter Skattekontrollovens §8D er overholdt.

Klagen vedrører spørgsmålet om F1-Bank’s pligt til at udlevere bankkontoudskrifter vedrørende A’s bankkonto med hjemmel i skattekontrollovens §8D. Klagen er indsendt af A og ikke af banken.

Vi fastholder, at forudsætningerne for at bede banken om at sende materialet er tilstede.

Om pligten til at indsende bankkontooplysninger efter Skattekontrollovens §8D:
Indledningsvis bemærkes, at F1-Bank har efterkommet SKAT’s anmodning om at sende bank-kontoudskrifter for de udbedte konti, med undtagelse af konto […], som A oplyser er en privatkonto.

Vi mener ikke at [det] gør en forskel i relation til oplysningspligten efter skattekontrollovens §8D, hvorvidt en persons bankkonto er en privatkonto eller en virksomhedskonto. Afgørende er derimod, at det har væsentlig betydning for skatteligningen, at SKAT får adgang til den pågældende konto.

Det fremgår ikke af bankens indberetninger til SKAT, hvorvidt der er tale om en konto der udelukkende er benyttet til private formål eller en bankkonto som udelukkende er benyttet til erhvervsmæssige formål. Der er heller ikke noget til hinder for, at en given privatkonto kan benyttes til erhvervsmæssige transaktioner, eller modsat at en konto som er medtaget i et virksomhedsregnskab også kan benyttes til private transaktioner.

A er personligt erhvervsdrivende, samtidig med at han er hovedaktionær i et selskab der drev advokatvirksomhed. Derudover er han storaktionær og tegningsberettiget i et polsk selskab, H1 Sp Zo.o. (herefter forkortet H1) og i et andet dansk selskab, H2 Holding ApS.

Det er uafklarede væsentlige forhold relateret til størrelsen af A’s udlån til H1, foretaget fra år 2006 og fremover, samt et gældsbrev udstedt i 2009 påført As underskrift på vegne af H1, som har ført til at SKAT finder det væsentligt for skatteligningen, at gennemgå A’s bankkontoudskrifter for 2006 og fremover.

Ifølge gældsbrevet fra 2009 har H1 udlånt 5,5 mio. kr. uden at H1 har midler til at kunne præstere udlånet, og lånet fremgår ikke af selskabets årsrapport for 2009 (udlånsåret).

SKAT har fundet det skattemæssigt relevant, at søge fremskaffet dokumentation der kan belyse hvordan A har fremskaffet de 5,5 mio. kr. til finansiering af udlånet, herunder at kunne fastslå, om det er A’s egne penge der er udlånt. I samme forbindelse skal tages stilling til om det er A, der er skattepligtig af renterne.

Bankkontoudskrifterne i F1-Bank vurderes at kunne bidrage til belysning af forholdene.

A har konkret afvist at besvare SKAT’s yderligere spørgsmål der relaterer sig til H1’s udlån. A’s endelige svar herom vedlægges som BILAG 1. Ved mødet med A den 6. marts 2014 benægtede han at have kendskab til gældsbrevet. Referat vedlægges som BILAG 2A. Vi vedlægger gældsbrevet som BILAG 2B

H1’s specificerede årsrapporter for 2007-2009 (og med sammenligningstal for 2006) viser, at A har foretaget betydeligt større udlån til H1, end hvad der fremgår af A’s formueopgørelser. Vi vedlægger som BILAG 3 de relevante sider fra årsrapporterne i 2007-2009 hvor A’s indestående i selskabet (angivet i polsk valuta) er nævnt.
Under sagsforløbet kan konkluderes, at såvel A’s egne udlån og udlån fra G3 A/S er vist som udlån foretaget af A. Størrelsen af G3 A/S udlån til H1 fremgår imidlertid af andet materiale. Derfor kan SKAT beregne, at der er en difference på ca. 11 mio. kr. mellem A’s udlån til H1 ud fra formueopgørelsen og A’s tilgodehavende i H1, som det fremgår af H1’s årsrapporter.

SKAT finder det er væsentligt at afklare, om A har en yderligere formue på difference-beløbet, idet dette i givet fald indikerer forekomst af en ukendt indkomst, der i givet fald ikke er beskattet.  SKAT har specificeret differencen i brevet til A den 17. juli 2014.

Bankkontoudskrifterne i F1-Bank fra 2006 og fremover vurderes at kunne bidrage til belysning af størrelsen af A’s samlede udlån til H1. Derudover skal tages stilling til manglende forrentning af udlånet i hvert fald i de seneste år. For at kunne beregne renter er det nødvendigt at kende den nominelle størrelse af udlånet.

De væsentligste udlån er foretaget i 2006 og 2007.

Vi regner med at denne overordnede beskrivelse af forholdene og de uafklarede forhold i hovedtræk forklarer baggrunden for, at det har været nødvendigt at søge indhentet bankkontooplysninger i F1-Bank, og at det har været nødvendigt at bede om oplysningerne fra etableringen af H1 og fremover. 

Sagen blev ved start oprettet som en kontrol af indkomstårene 2010 og fremover, men efter modtagelse af dokumentation fra tredjemand, og som er tilakteret A’s sag, er kontrollen udvidet til at omfatte transaktioner foretaget i årene forud for 2010. Det bemærkes at A fra 2011 til foråret 2014 var 2/3 aktionær i H1, samtidig med at han er tegningsberettiget. Derfor er han klart omfattet af personkredsen nævnt i ligningslovens §2, hvorved transaktioner mellem A og H1 skal foregå på markedsmæssige vilkår.

A oplyser, at SKAT ikke har anmodet ham om at sende bankkontoudskrifter til SKAT.

Påstanden er ikke korrekt. SKAT har gentagne gange bedt A sende bankkontoudskrifter. Som BILAG 4 a-4e vedlægger vi korrespondancen herom. Vi har i fire breve af hhv. den 6. februar, 4. juni, 17. juni 17. juli og 15. aug. 2014 bedt A sende bankkontoudskrifterne. Vi vedlægger også A’s brev til SKAT af 1. april 2014, hvor han oplyser at han har kontaktet F1-Bank om fremskaffelse af bankkontoudtogene. Han sender dog aldrig bankkontoudskrifterne til SKAT. Som BILAG 5 vedlægges sagsnotat/tidslinie, som viser hvilke handlinger SKAT har foretaget i sagen og datoen for disse.

Som det fremgår af korrespondancen anmodede vi om bankkontoudskrifter vedrørende de bankkonti som var benyttet til pengetransaktionerne, men vi oplyste også, at såfremt A ikke sendte den udbedte dokumentation måtte vi bede banken herom, og da vi ikke vidste hvilke bankkonti som A havde benyttet ville det være nødvendigt at bede om alle kendte bankkonti.

A fremfører, at SKAT ikke har dokumenteret, at det er nødvendigt at se privatkontoen konto […] og at dette i givet fald kræver en dommerkendelse, jf. risikoen for ”selvinkriminering”.

Som indledningsvis nævnt kan SKAT ikke vide hvilke bankkonti som klager har benyttet ved de pengeoverførsler og de transaktioner som undersøges. Derfor har SKAT- og som varslet overfor A- været nødsaget til at bede om udskrifter for samtlige bankkonti som vi mener at der har været bevægelser på.

For så vidt angår SKAT’s hjemmel at indkalde kontooplysninger kan i øvrigt henvises til SKM2014.209.BR, hvorfra resumeres:

”Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om konto-oplysninger m.v., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. skattekontrollovens § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i retssikkerhedslovens § 10”.

SKAT har også i A’s sag anmodet om oplysningerne idet materialet er af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysningerne er ikke tilvejebragt med henblik på en straffesag, og er derfor ikke i strid med reglerne i retssikkerhedslovens §10.                                                   

A påstår at SKAT er på ”fisketur”.
Påstanden afvises. SKAT har en igangværende undersøgelse vedrørende A’s egne skatteforhold, idet vi har bedt ham om at redegøre for egne indkomst og formueforhold. Han har selv oplyst at han har benyttet sine private bankkonti til pengeoverførsler til H1, ikke alene for egne udlån, men også på vegne af andre investorer. Vi har brug for bankkontoudskrifterne til brug for at kunne opgøre størrelsen af A’s udlån til H1, og dette vil bankkontoudskrifterne vise, idet omfang pengene er sendt fra hans danske bankkonti.

Det er SKAT’s forpligtelse at søge de faktiske forhold afklaret i videst mulige omfang inden der træffes afgørelse i sagen.

A påstår, at SKAT’s medarbejder flere gange lyver overfor F1-Bank.
SKAT tilbageviser påstanden om, at der er afgivet urigtige oplysninger overfor F1-Bank, men kan i øvrigt ikke forholde sig til påstanden, da det ikke nærmere oplyses hvori løgnene skulle bestå.
SKAT har ikke haft anden kontakt til F1-Bank ud over hvad der fremgår af korrespondancen og en telefonsamtale med banken, som dels blev hørt af funktionschef [navn udeladt], dels straks blev nedfældet i et telefonnotat. (indgår i sagsnotatet BILAG 5)

Om ønsket kan vi fremlægge dokumentation for, at vi også har anmodet medinvestoren G2 ApS om, at sende bankkontoudskrifterne vedrørende det fælleslån som G2 ApS indtrådte i ultimo 2008.

A fremfører at sagerne er afsluttet for 2010 og i det væsentlige afsluttet for årene 2011 og 2012 og mener derfor ikke at det er relevant at SKAT beder om bankkontoudskrifter.

Påstanden er ikke korrekt. Som det fremgår af korrespondancen, har SKAT klart taget forbehold overfor, at vi endnu ikke har kunnet tage stilling til de skattemæssige konsekvenser relateret til problemstillingerne vedr. H1. Den ændring som vi har foretaget for 2010, og det ændringsforslag som er udsendt for 2010 og 2011, vedrører kun de forhold, hvor vi på udsendelsestidspunktet havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde ændringsforslag.

Som BILAG 6 vedlægges første side af ændringsforslaget for 2010 og 2011, hvor dette klart fremgår.

A fremfører, at den samme sagsbehandler som har anmodet om bankkontoudskrifterne ikke også kan træffe afgørelse i sagen, ligesom han opfatter det som vildledende og forkert, når der skrives ”vil vi træffe afgørelse om at I har pligt til at sende dem efter skattekontrollovens §9”.

Vi vil hertil blot tilføje, at brevene til F1-Bank er udformet på grundlag af den standardprocedure og de standardbreve som SKAT’s medarbejdere er henvist til at benytte, og som har været underkastet en nøje juridisk vurdering, før materialet blev godkendt til brug.

Ud over indholdet fremført i den konkrete klage til Skatteankestyrelsen, vil SKAT overordnet kommentere klagers mails til F1-Bank.

Som det fremgår af den dokumentation som SKAT vedlægger til Skatteankestyrelsen må SKAT konkludere at As mails til F1-Bank ikke udtrykker de faktiske forhold, hverken vedrørende de faktuelle forhold eller de forhold af personlig karakter, som A fremfører om sagsbehandlerens person.

Eftersom de personlige udtalelser rettet mod sagsbehandler ikke har betydning for den klage som Skatteankestyrelsen skal tage stilling til, vil vi kun kort meddele, at A intet belæg har for sine påstande, og at denne del af mailen til F1-Bank vil indgå som materiale i den klage som A har indsendt over sagsbehandler, og som skal besvares af direktør […].

…”

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at F1-Bank A/S ikke anses for at være forpligtet til at udlevere kontoudtog vedrørende hans private konto.

Klageren har hertil anført følgende:

”SKAT er på fisketur og har heller ikke hjemmel til at få kopi af min private konto […].

De øvrige konti er ok at udlevere.

SKAT har ikke dokumenteret at det er nødvendigt at se min private konto – dette kræver en DOMMERKENDELSE jf. risikoen for selvinkriminering !!

I øvrigt skal jeg henvise til mine betragtninger og oplysninger i jf. bilag 2-4 og 6.

SKATs medarbejder [E.S.] lyver gentagne gange overfor F1-Bank. (E.S.]’s sagsbehandling er mildt sagt ”besynderlig”.”

De bilag klageren henviser til, er mails han har sendt til F1-Bank A/S henholdsvis den 17. og den 22. september samt den 2. oktober 2014. Af mailene fremgår blandt andet følgende:

”…

Jeg er dd. blevet orienteret om, at Skat gd. har tilskrevet F1-Bank og anmodet banken fremsende diverse bankkontoudskrifter vedr. undertegnede til Skat.

Jeg skal hermed meddele F1-Bank, at jeg på det skarpeste har og fortsat vil protestere mod dette, idet den af Skat påberåbte hjemmel Skattekontrollovens 8D ikke giver Skat lov hertil.

Idet Skat ikke har vedlagt sin henvendelsesskrivelse til F1-Bank, skal jeg hermed anmode F1-Bank fremsende kopi af den til mig.

Ethvert tab eller skade som jeg evt. måtte lide pga. F1-Banks ulovlige udlevering af

bankkontoudskrifter til Skat vil blive gjort gældende mod banken.

…”

”…

Jeg har dd. den 22. september langt om længe modtaget kopi af Skats brev af 12.september til F1-Bank med anmodning om udlevering af diverse kontoudskrifter.

Følgende fakta skal jeg bede F1-Bank notere sig og lægge til grund:

1. Sagsbehandleren [E.S.] har IKKE på noget tidspunkt anmodet mig fremlægge de pågældende kontoudskrifter.

2. Skatteansættelsen for 2010 er afsluttet og bliver nu af mig indbragt for Skatteankestyrelsen.

3. Fsva. 2011 er der alene uenighed om beregning af genvundne afskrivninger ved salg af K/S anparter i K/S […].

4. Fsva. 2012 har min revisor og jeg fremsendt den fornødne og ønskede dokumentation for nogle renteudgifter, som SKAT ikke kunne forstå - ganske forståeligt da der var tale om kurstab og gebyrer ved låneomlægning og ikke renteudgifter.

5. Der er således intet grundlag for SKAT's anmodning.

6 .[E.S.] er nu på ulovlig fisketur - i strid med Skattekontrollovens 8D.

7. Konto […] er min egen og helt private Dankort - konto. Der er ikke lovhjemmel at anmode om denne. Dette kræver en dommerkendelse. Jeg skal henvise bl.a. til note 131 til Skattekontrollovens 8D i Karnov 2012 s. 2270 som henviser til Forvaltningslovens 28, stk.1.

8. Det er svært at forstå, hvorfor [E.S.] ønsker kontoudtog tilbage fra 2006 når ligningen vedrører 2010 - 2012 - som rent faktisk er afsluttet jf. ovenfor.

9. Det er bemærkelsesværdigt, at [E.S.] først på anmodning fra mig fremsendte kopi af sit brev til F1-Bank.

10. Det er rent faktisk ikke mig som [E.S.] ” er ude efter ” - men 2 andre kunder i F1-Bank som [E.S.] mener/tror har snydt i skat - 2 kunder som jeg via mit virke som advokat har rådgivet i mindre grad. [E.S.] krævede at få kontoudtog fra min klientkonto, hvilket jeg dog nægtede! Jeg bad hende få en dommerkendelse og derefter skete der ikke yderligere.

11. [E.S.] hos Skat er særdeles berømt/berygtet i advokat - og revisorkredse. Det var hende der truede [navn udeladt] - og hun skatteansatte også den kvindelige fotomodel som langt om længe blev frikendt ved Østre Landsret i 2013. [E.S.] sagsbehandling kan bedst karakteriseres som" alternativ ". Hendes mødereferater er fyldt med fejl, udeladelser og forkerte citater.

12. Jeg er bekendt med pt. 2 klagesager vedr. [E.S.] indgivet til Skat.

Med henvisning til ovennævnte fakta skal jeg derfor anmode F1-Bank om IKKE at fremsende kopi af min personlige og private bankkonto […].

De øvrige bankkonti er F1-Bank velkommen at fremsende til [E.S.], hvis banken mener, at være forpligtet hertil.

F1-Bank bedes være opmærksom på, at det IKKE er [E.S.] der træffer evt. afgørelse iht. Skattekontrollovens 9 men Told- og Skatteforvaltningen, som på ingen måde er forpligtet at have samme opfattelse som [E.S.]. Og Told-og Skatteforvaltningens afgørelse kan indbringes for domstolene! Det er derfor vildledende og forkert, at [E.S.] skriver " vil vi træffe afgørelse om, at I har pligt til at sende dem efter skattekontrollovens 9 ”. Men det er som ovenfor anført [E.S.]s stil

…”

”Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at statsaut. revisor [navn udeladt] fra R1 siden 1999 har udarbejdet alle mine regnskaber mv. uden at Skat på noget tidligere tidspunkt har stillet nogen som helst spørgsmål hertil.

Det er først nu hvor [E.S.] i et andet sagskompleks har forsøgt at true mig til at give hende oplysninger (hvilket jeg selvfølgelig har nægtet), at hun nu " kaster sig over " undertegnede. Men det er en lang og spændende historie!

... ”

Klageren har endvidere anført, at SKATs sagsbehandler ikke har forstået de forklaringer, klageren har givet. SKAT har ikke godtgjort, at det er nødvendigt at se kontoudtog vedrørende klagerens private konto.

Vedrørende lånet på 5,5 millioner kr. har klageren oplyst, at sagen vedrørende G1 ApS er afsluttet. Der var tale om et lån, som blev overført via selskabets konto og klagerens klientkonto. Der er redegjort for sagen, og SKAT har accepteret, at klageren ikke har oppebåret renter af beløbet.

SKATs sagsbehandler har udeholdt oplysninger og været usaglig. SKATs sagsbehandler har anvendt forkerte oplysninger, udarbejdet mangelfuldt mødereferat og optrådt meget ubehageligt. Klageren føler det i høj grad som personlig forfølgelse.

Klagerens møde med sagsbehandleren i SKAT var meget ubehageligt. Han havde udleveret noget materiale, men der var oplysninger, han ikke kunne udlevere af hensyn til klientforhold. Vedrørende lånet på 5,5 millioner kr. var det afklaret, hvor lånet kom fra, og det vedkom ikke klageren, hvem der var rette indkomstmodtager af renteindtægterne.

Klageren har aldrig haft et negativt privatforbrug. Indkomsten har været negativ på grund af afskrivninger. Klageren har en statsautoriseret revisor til at lave regnskab – og han laver ikke fejl.

Klageren er ikke forpligtet til at dokumentere, hvor udlånet fra H1 stammer fra. SKAT må rette henvendelse til det polske selskab eller de polske skattemyndigheder herom. Der er grænser for, hvad klageren kan oplyse af hensyn til sine klientrelationer.

SKAT har ikke oplyst, hvorfor det er afgørende for vurderingen af klagerens skat for 2006 og frem, at hans udlån til H1s dokumenteres, og SKAT har ikke dokumenteret, at der er væsentlige differencer ved afstemningen.

Klageren erklærede sig selv konkurs, fordi han ikke kunne få en fornuftig aftale med banken. Rekonstruktion var ikke en mulighed på grund af store genvundne afskrivninger.

Det er ikke korrekt, når SKAT skriver, at klageren ikke har ønsket at medvirke til afklaring af forholdene; han vil blot ikke udlevere oplysninger om sin private konto. Klageren har hele tiden medvirket til oplysning af sagen, han har forklaret sig, og han har redegjort for forløb vedrørende kurstab, afskrivninger og beløb indgået på tidligere skattemæssigt fratrukken fordring.

Klageren har aldrig sagt, at han ville fremsende kontoudtog – kun at han ville indhente dem fra banken. Banken ville imidlertid have flere tusind kroner for at fremsende kontoudtogene, hvilket klageren ikke ville betale.

Klageren har oplyst, at hans udlån til H1 ikke forrentes. Selskabet har ingen penge – kun jord. Klagerens udlån til det polske selskab er kørt over mellemregningskontoen, fordi der i Polen skal betales 2 % i stempel af lånedokumenter. Klageren forstår ikke, hvorfor SKAT vil have pengetransaktioner verificeret – det er uden betydning for indkomstfastsættelsen.

Klageren har forståelse for, at SKAT startede sagen op, men SKAT har fået oplysninger om hvordan det korrekt forholder sig, og skatteansættelsen for G1 ApS er afsluttet. Klageren er uforstående overfor, hvad det er, SKAT mener at kunne se på klagerens private konto, der er af afgørende betydning for skatteansættelsen.

SKAT har luftet den opfattelse, at det er vigtigt at kunne sondre mellem tilbagebetaling og fortjeneste, som klageren måtte modtage fra det polske selskab. Det kan der være noget om, men det er overhovedet ikke aktuelt, og bliver det måske slet ikke, nu hvor klageren er erklæret konkurs.

Klageren er endvidere fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse i sagen.

Klageren har anført, at der er flere fejl og udeladelse i SKATs sagsnotat. Klageren har således aldrig haft et negativt privatforbrug og klageren har aldrig oplyst, at han ville sende alle bankkontoudskrifter, kun at han ville overveje det.

Ejer og direktør i G2 ApS har i august 2014 forklaret SKATs sagsbehandler om lånet på de 5,5 millioner kroner. Tilsvarende har den person, som lånet hidrører fra, bekræftet dette pr. mail.

Det fremgår ikke af sagsnotatet, at SKATs sagsbehandler har accepteret og godkendt forklaringen og afsluttet sagen vedrørende G2 ApS. Når fakta godkendes vedrørende de andre involverede, skal det samme selvfølgelig også gælde for klageren - hvorfor der ikke er nogen grund til at snage i klagerens private bankkonto.

Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis bemærkes det, at Landsskatteretten ikke kan behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT (nu Skattestyrelsen). Det fremgår af sagens oplysninger, at en sådan klage er indgivet.

Ifølge skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, skal offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier efter anmodning meddele skattemyndighederne oplysninger, der af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Det fremgår af skattekontrollovens § 9, stk. 1.

Ifølge § 8 D, stk. 1, kan skattemyndighederne anmode om oplysninger, der af myndigheden skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Hverken loven eller forarbejderne indeholder afgrænsning af, hvilke oplysninger der er tale om. Eneste krav er, at de skal skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Det forhold, at klageren var storaktionær og tegningsberettiget i det polske selskab H1 Sp Zo.o, og at klageren står som underskriver af et gældsbrev, hvor det polske selskab udlånte 5½ millioner kr., som selskabet ikke selv rådede over, anses for at være tilstrækkeligt grundlag for, at SKAT har kunnet anmode om udlevering af oplysninger vedrørende klagerens konti i banken med henblik på at undersøge, om pengene kommer fra klageren, som i så fald potentielt vil være skattepligtig af renteindtægterne.

Indhentelse af oplysninger vedrørende klagerens konti må anses for at være af væsentlig betydning for undersøgelsen af klagerens eventuelle skattepligt af renteindtægter og dermed skatteligningen, da SKAT efter det oplyste har udtømt andre muligheder for at afklare, hvor pengene til lånet er kommet fra.

Det er ikke godtgjort, som oplyst af klageren, at det er afklaret, hvor pengene til lånet kom fra.

Det bemærkes endvidere, at SKAT i ændringsforslaget af 4. august 2014 gjorde opmærksom på, at der ikke var taget stilling til problemstillingen vedrørende udlånet fra H1 Sp Zo.o., idet SKAT afventede yderligere dokumentation. Klageren ses således ikke at have ret i, at der intet grundlag er for SKATs anmodning, og at ligningen vedrørende indkomstårene 2010-2012 er afsluttet.

Hverken skattekontrolloven eller forarbejderne hertil giver grundlag for at sondre mellem privatkonti og erhvervskonti.

Der er således ikke grundlag for at indskrænke anmodningen om udlevering af oplysninger til klagerens erhvervskonti.

Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt (lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer – herefter retssikkerhedsloven) fremgår af lovens § 1. § 1, stk. 1-3, der har følgende ordlyd:

”§ 1. Lovens kapitel 2 og 3 finder anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i
1) husundersøgelse eller
2) undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papir.
Stk. 2. Lovens kapitel 3 finder også anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i
1) undersøgelse af andre lokaliteter,
2) undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande,
3) brud på meddelelseshemmeligheden eller
4) eftersyn eller anden undersøgelse af personer.
Stk. 3. Lovens kapitel 4 finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.”

Retssikkerhedslovens § 10 står i kapitel 4, som vedrører retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. § 10, stk. 1 og 2, og har følgende ordlyd:

”§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.”

SKATs anmodning om udlevering af oplysninger er rettet til F1-Bank A/S, og den relevante bestemmelse er derfor § 10, stk. 2.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, fremgår blandt andet følgende:

”Bestemmelsen vedrører myndighedernes adgang til at anvende en oplysningspligt over for andre end den mistænkte.
Bestemmelsen indebærer, at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end straf.
Bestemmelsen indebærer således for det første, at en tredjemand kan pålægges at meddele oplysninger om andre forhold end den formodede lovovertrædelse.
For det andet indebærer bestemmelsen, at myndighederne fortsat vil kunne pålægge tredjemand at meddele oplysninger om det eller de forhold, hvor der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, hvis oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf.”

SKAT kan således anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for F1-Bank A/S, uanset om der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

I overensstemmelse med det af SKAT anførte lægges det til grund, at oplysningerne søges tilvejebragt til brug for skatteligningen. Oplysningerne ses således ikke søgt tilvejebragt med henblik på fastsættelse af straf, og SKAT er derfor ikke afskåret fra at anvende oplysningspligten.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.