Dato for udgivelse
25 Oct 2019 14:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Oct 2019 13:27
SKM-nummer
SKM2019.531.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0571024
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Pensionsbeskatning, Skattebegunstigede pensionsmidler, Investering, ejendomme
Resumé

Spørger ønskede at vide, om en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i et selskab, som investerer i ferieboliger under de nærmere nedenfor skitserede vilkår.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i selskaber, som investerer i ferieboliger.

Hjemmel

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015
Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 med senere ændringer
Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015

Reference(r)

Pensionsbeskatningslovens § 12
Lov om finansiel virksomhed §§ 50 og 51
Puljebekendtgørelsen § 23

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.10.2.2.2.2.


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i et selskab, som investerer i ferieboliger under de nærmere nedenfor skitserede vilkår?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker inden for ganske kort tid at stifte selskaberne X1 og X2, som helejede datterselskaber til spørger.

Denne koncern tiltænkes at drive virksomhed på den vis, at X2 ApS er ansvarlig for levering af særlige ferieretreats til grupper af investorer, X1 efterfølgende driver og udlejer de færdige retreats.

Spørger påtænker i den sammenhæng at facilitere stiftelsen af et eller flere danske selskaber (ApS eller A/S), hvor en gruppe af investorer går sammen om at indskyde kapital i selskabet og derefter erhverver ferieretreats udviklet af X2. Ingen selskaber i koncernen vil få ejerskab eller indflydelse i det selskab, som investorerne etablerer.

Vi skal i den forbindelse anmode om bindende svar vedrørende investering i dette endnu ikke stiftede selskab (herefter ”selskabet” eller ”X ApS”). Formålet er at afklare, i hvilket omfang investorer kan investere for midler i deres pensionsordninger – idet det er vigtigt for spørger at få afklaret, hvem der eventuelt kan deltage i investorkredsen, dvs. den potentielle kundekreds, som spørger kan rette sin markedsføring mod.

Investeringen

Selskabets formål skal bestå i investering i ferieboliger. Beliggenheden er i første omgang tænkt at være i Europa, men kunne også være uden for Europa.

Koncernens strategi er at etablere ferieboliger i områder, som er attraktive for turister. Fokusområderne vil således som udgangspunkt være Sydfrankrig, Mallorca, Como/Garda-området i Italien, Algarve-kysten i Portugal, de spanske eller italienske kystområder eller de græske øer. Listen udelukker ikke andre områder i eller uden for Europa.

Der vil være fokus på områder, som er tilgængelige med fly og anden offentlig transport, ligesom der vil være fokus på god infrastruktur, sundhed, tryghed, netværk og tilgængelige services.

Der påtænkes at facilitere stiftelse af nye investorselskaber for hver ny destination, hvor der opføres retreats, dvs. at der på længere sigt etableres flere selskaber som ”X ApS” med forskellige personlige investorer.

”X ApS’” investorer vil få et fast markedskonformt afkast gennem udlejning af selskabets ejendomme. Ejendommene vil blive udlejet til X1 på en flerårig kontrakt, hvor X1overtager alle forpligtelser til vedligeholdelse/drift af ejendommene og rettigheder til videre udlejning.

Værditilvæksten i selskabet vil primært bestå i forventet værdistigning. Det er lige nu muligt at etablere ferieboliger i Sydeuropa til attraktive priser. Ejendommene, der etableres, vil være attraktive i udformning og indretning, men er dog ikke egentlige unika  -  og de vil således indgå i det brede marked for ferieudlejning.

”X ApS” skal være et sundt investeringsmæssigt alternativ til det traditionelle køb af ferieboliger, som indebærer et stort arbejde for ejerne i forhold til udlejning, administration og vedligehold.

Ved at investere i ”X ApS” får investorerne ikke kun adgang til én feriebolig men til flere ferieboliger i flere lande og områder.

Investorerne

Selskabet henvender sig til to typer af investorer:

  1. Investorer, som ønsker at investere i ferieboliger med henblik på et langsigtet afkast. Der er budgetteret med et afkast inklusiv værdistigning.
  2. Investorer, som ønsker at investere i ferieboliger som nævnt under punkt 1, og som i tillæg hertil ønsker at gøre brug af muligheden for at leje selskabets ferieboliger på markedsvilkår, men med anvisningsret/fortrinsret.

Om investorkredsen bedes Skattestyrelsen endvidere lægge til grund:

  • At der er tale om fysiske personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her.
  • At ingen af investorerne vil opnå en ejerandel på 25 % eller mere af X ApS.
  • At eventuelle midler fra pensionsopsparinger alle stammer fra pensionsordninger omfattet af dansk pensionslovgivning.

Udlejning

Den løbende drift af ejendommen vil varetages af X1 (lejer) som finansierer dette ved udlejning af ferieboligerne. Der vil være udlejning til både investorer og tredjemand. Ferieboligerne kan lejes direkte ved X1 eller gennem andre udlejningsbureauer. Det er således dette selskab, der i forhold til gæsterne/kunderne står som udlejer og kontakt.

X1 vil indgå aftaler med lokale servicepartnere, der bl.a. skal varetage rengøring og opsyn med selskabets ejendomme.

X1 vil annoncere åbent efter lejere (investorer såvel som ikke-investorer) med henblik på at opnå maksimal belægning.

X1 vil fastsætte lejen med henblik på at opnå den maksimale samlede lejeindtægt i et givet område. Selskabet vil som grundlag herfor undersøge lokal markedsleje for lignende boligtyper.

For at øge relevansen som alternativ til eget køb af feriebolig ønskes det at tilknytte selskabets anparter en anvisningsret/fortrinsret til at leje ferieboliger hosX1. Fortrinsretten medfører, at investorerne har fortrinsret til at leje ferieboligen.

Investorer i ”X ApS” vil (sammen med andre investorer i tilsvarende selskaber) få en anvisningsret til at leje alle X1’s ferieboliger først, og inden sæsonens salg åbnes for andre lejere, men til samme pris som ikke-investorer. Øvrige lejevilkår vil tilsvarende være de samme for investorer som ikke-investorer.

Prisen på X1’s hjemmeside og andre kanaler vil være den samme for alle lejere. Således vil hverken ”X ApS” eller X1’s drift blive belastet som følge af rabatter el.lign. for investorer, idet lejevilkårene ensrettes for investorer og ikke-aktionærer. Investorernes anvisningsret/fortrinsret vil være afgrænset (med relation til antal anparter), således at investorerne ikke kan benytte anvisningsretten/fortrinsretten til mere end 40% af den samlede kapacitet i X1’s ferieboliger.

Formålet med fortrinsretten er at øge aktionærernes ejerskabsfølelse samt deres motivation til at leje ferielejlighederne. Derved sikres bl.a. en bedre kontrol af lejlighederne, mindre slitage, hurtigere udbedring af fejl og mangler ved lejlighederne - og generelt en bedre stand af lejlighederne. Desuden optimeres udlejning.

Spørger ønsker at sikre, at fortrinsretten ikke medfører, at investorer ikke kan erhverve aktier i selskabet med midler i deres pensionsordning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ”JA”.

Det følger af reglerne i pensionsbeskatningsloven samt puljebekendtgørelsen, at der dels skal opfyldes nogle objektive betingelser samt ikke må ske forringelse af opsparingen, hvis pensionsmidler skal anvendes til investering i unoterede aktier.

De objektive krav

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1 kan en pensionsopsparing anbringes i unoterede aktier i det omfang:

a. kontohaveren ikke ejer 25% eller mere af aktierne i selskabet,

b. investeringen i selskabet udgør mindst 100.000 kr., samt

c. investeringen ikke overstiger 20% af opsparing, der ligger under 2 mio.kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio.kr.

Skattestyrelsen bedes lægge til grund for det bindende svar, at disse forudsætninger er opfyldt, dvs. at den enkelte investor opfylder ovenstående kvantitative betingelser.

Forringelse af opsparingen?

Det fremgår af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, at midler ikke kan anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele i selskaber, der har som formål - eller som et af sine formål - at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. rettigheder til investorerne i selskabet.

Det fremgår desuden af bilag 1 til puljebekendtgørelsen, at den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger i aktier med tilknyttede rettigheder er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må således ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Ved vurderingen af, hvorvidt en brugsrettighed nedsætter afkastet på en opsparing, skal henholdsvis brugsrettighedens værdi og vilkårene tilknyttet brugsrettigheden konkret tages i betragtning.

I dette tilfælde er der ikke tale om en brugsrettighed som sådan. Fordelen for investorerne ligger alene i en fortrinsret til booking af ferieboligerne. Udlejning af ejendommene sker på markedsvilkår til tredjepart og videre udlejningen til investorerne sker på samme vilkår som udlejning til tredjemand.

SKAT har i SKM 2014.360 SRom investering i feriecenter og udlejning af ferieboliger, udtalt, at en ren forudbestillingsret ikke nedsatte pensionsopsparerens investering i selskabet. Det er vores opfattelse, at tilsvarende gør sig gældende i nærværende situation.

Desuden har Skatterådet i SKM 2019.265 SR afgivet bindende svar vedrørende en lignende type investering. Skattestyrelsen udtalte i den forbindelse, at en anvisningsret kan have en større økonomisk værdi eller være disproportional set i forhold til investeringen, såfremt efterspørgslen er enormt høj, mens udbuddet samtidig er stærkt begrænset.

Dette er ikke tilfældet i nærværende situation, hvor selskabets ejendomme ligger i populære ferieområder, hvor efterspørgslen i perioder teoretisk kan være større end udbuddet, men hvor udlejningsmarkedet ikke er begrænset, men derimod bredt. Selv om ejendommene, der investeres i, er attraktive, er der som nævnt oven for ikke tale om unikke ejendomme, der udgør et særligt, begrænset marked.

Fortrinsretten er derfor i sig selv uden væsentlig økonomisk værdi, da udlejningsmarkedet ikke er kendetegnet ved, at efterspørgslen væsentligt overstiger udbuddet.

Fortrinsretten er samtidig begrænset således, at den frie udlejning altid vil udgøre størstedelen set over et år.

Desuden er selskabets ejendomme fuldt udlejet til tredjemand, som videreudlejer med maksimal lejeindtægt for øje. Det forhold, at X1 har overtaget driftsrisikoen ved udlejningen mod løbende, fast betaling, minimerer således yderligere risikoen for, at anvisningsretten skulle påvirke afkastet af investeringen.

Det er på den baggrund vores sammenfattende opfattelse, at der, sammenlignet med situationen beskrevet i SKM 2019.265 SR, er tale om en endnu mindre risiko for, at anvisningsretten skulle kunne påvirke afkastet af investeringen. 

Med henvisning til Skattestyrelsens/Skatterådets begrundelser i SKM 2019.265 SR er det derfor vores vurdering, at fortrinsretten, som knyttes til anparter i selskabet, ikke er i strid med pensionsbeskatningslovens § 12 eller puljebekendtgørelsen, idet fortrinsretten ikke formindsker pensionsafkastet.

Derfor mener vi, at der bør svares ”JA” til det rejste spørgsmål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i anparter i et selskab, som investerer i ferieboliger under de nærmere skitserede vilkår.

Begrundelse

Der er i denne sag tale om, at Spørger vil oprette selskaber, hvori private investorer kan indskyde kapital til brug for selskabets erhvervelse af ferieboliger med henblik på efterfølgende udlejning af boligerne til investorer og ikke investorer.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., skal midlerne i en pensionsopsparing i et dansk penge- eller kreditinstitut anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. midler fra bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder i henholdsvis aktie- og anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt.

Af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår endvidere, at opsparing ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven (indberetning af renter og andet afkast).

I pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., er der fastsat tilsvarende placeringsregler for pensionsordninger, der er anbragt i penge- og kreditinstitutter, som ikke er underlagt Finanstilsynets tilsynsregler. Det drejer sig om udenlandske pensionsordninger, der er anbragt i et penge- eller kreditinstitut i et andet land inden for EU/EØS, og som Skattestyrelsen har godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. I pensionsbeskatningslovens § 12, stk.1, nr. 1, 3. pkt. er det fastsat, at de udenlandske pensionsordninger ikke kan anbringes i aktier m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Det fremgår af anmodningen fra spørger, at de kvantitative beløbsgrænser m.v. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3.-7. pkt. og i puljebekendtgørelsens § 23, er overholdt. Den enkelte pensionsopsparer ejer således ikke 25% eller mere af aktierne i selskabet, og deres investering hver især udgør mindst 100.000 kr. Derudover overstiger investeringen ikke 20% af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio. kr.

Da de kvantitative beløbsgrænser mv. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3.-7. pkt. og i puljebekendtgørelsens § 23, er overholdt, er spørgsmålet således, om der til aktierne i selskabet er knyttet brugsrettigheder, rabatter eller lignende, jf. puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, eller pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det bemærkes hertil, at begrebet “brugsrettigheder” m.v. for godkendte pensionsordninger i udenlandske penge- og kreditinstitutter, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., afgrænses og fortolkes på samme måde som begrebet “brugsrettigheder” m.v. i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, som vedrører danske pensionsordninger, jf. Skatterådets besvarelse af henholdsvis spørgsmål 1 i SKM2014.360. SR, spørgsmål 2 i SKM2017.569.SR. og SKM2018.418.SR.

Begrebet ”brugsrettigheder” i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, er nærmere afgrænset i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Af bilag 1 til puljebekendtgørelsen fremgår det, at forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, kun omfatter ”placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder”. Som eksempler på ”særlige rettigheder” nævnes i bilaget ”brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter”.

Ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen er det endvidere afgørende for, om en bestemt rettighed er omfattet af forbuddet, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

Ved vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal der henses til brugsrettighedens værdi, herunder værdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og værdien af brugsrettigheden. Endvidere skal der henses til vilkårene tilknyttet brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.

Forbuddet omfatter ikke mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i ”Idrætsforeninger A/S” og lignende, jf. bilag 1 til puljebekendtgørelsen.

Det er blevet oplyst, at investorer får en fortrinsret til at leje ferieboligerne. Fortrinsretten indebærer, at investorerne får en anvisningsret til at leje ferieboligerne først, inden sæsonens salg åbnes for andre lejere, men til samme pris som ikke-investorer. Dette vil sige, at prisen på selskabets hjemmeside og andre steder vil være den samme for alle lejere. Selskabet vil således ikke blive belastet som følge af rabatter mv. for investorer, idet lejevilkårene er ensrettet for investorer og ikke investorer.

Fortrinsretten vil desuden være afgrænset, således, at investorerne ikke kan benytte fortrinsretten til mere end 40% af den samlede kapacitet af selskabets ferieboliger.

I SKM2017.569.SR kunne Skatterådet bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i aktier i et selskab, som havde til formål at opkøbe ejendomme med henblik på udlejning til beboelse til studerende. Investorerne havde en anvisningsret/fortrinsret, idet lejlighederne blev udbudt til investorerne inden de blev udbudt til eksterne lejere. Skatterådet kunne bekræfte, at anvisningsretten/fortrinsretten ikke var i strid med puljebekendtgørelsen vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier.

SKM2017.569.SR er sammenlignelig med denne sag, da der i begge sager er tale om selskaber, som opkøber ejendomme med henblik på udlejning. I begge sager har investorerne en fortrinsret, idet ejendommene bliver udbudt til investorerne inden de udbydes til eksterne lejere. I begge sager bliver lejlighederne desuden udlejet på markedsmæssige vilkår, hvorfor anvisningsretten ikke har en sådan værdi, at den er i strid med puljebekendtgørelsen. 

En lignende situation gør sig gældende i SKM2016.440.SR. Her kunne Skatterådet bekræfte, at investorernes anvisningsret/fortrinsret som indebar, at de havde forrang til lejlighederne inden de blev udbudt til en ekstern udlejer, ikke var i strid med anvendelseskravet i puljebekendtgørelsen. Investorerne skulle stadig betale markedslejen og anvisningsretten indebar således udelukkende, at investorerne blev spurgt først, inden en ejerlejlighed blev udbudt til eksternt udleje eller salg.

Det centrale i afgørelserne SKM2017.569.SR og SKM2016.440.SR er, at investorerne ikke opnår en så stor økonomisk værdi, at anvisningsretten/fortrinsretten er i strid med anvendelseskravet i puljebekendtgørelsen. Derudover er anvisningsretten ikke uproportional set i forhold til investeringen, da der i begge tilfælde blot er tale om en fortrinsret til at leje/købe boliger, men i begge tilfælde skal det ske på markedsmæssige vilkår.

I denne sag gælder anvisningsretten/fortrinsretten kun for 40% af den samlede kapacitet af ferieboliger og udlejningen til investorerne sker på markedsmæssige vilkår. De opnår således ikke en rabat eller lignende i forhold til ikke investorer. At investorerne får lov til at leje sommerboligerne før de udbydes til andre, kan ikke ses som en fortrinsret, som er i strid med anvendelseskravet i puljebekendtgørelsen, da investorerne ikke opnår særlige fordele eller rabatter.

Den ret, som investorerne har til at leje sommerboligerne, kan således ikke anses for at udgøre en sådan økonomisk fordel, at afkastet på aktionærens pensionsordning må antages at blive nedsat, og en investering i de pågældende investeringsselskaber vil derfor ikke være omfattet af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

De private investorer kan således benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, som investerer i ferieboliger under de ovenfor skitserede vilkår.

Finanstilsynet har fået forelagt Skattestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til Skatterådet og har i denne forbindelse udtalt, at Finanstilsynet er enig med Skattestyrelsen i, at § 23, stk. 3, i puljebekendtgørelsen ikke er til hinder for, at personinvestorer investerer midler fra en pension i unoterede aktier i det pågældende selskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 om beskatning af pensionsordninger m.v. med senere ændringer.

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

” § 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt,

2) …

3) …

4) …”

§ 50 i lov om finansiel virksomhed:

”§ 50. ….

Stk. 2. ….

Stk. 3. ….

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.”

Ӥ 51

Kapitalpension, rateopsparing, selvpension og aldersopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Indskyder- og investorgarantiordningen, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.”

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter.

Puljebekendtgørelsens § 23:

”§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog § 24:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

4) Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.

5) Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 24, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. ….

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5) At kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. ….

Stk. 6. ….

Stk. 7. ….

Stk. 8. ….

Stk. 9. ….

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Det er kundens forpligtelse at oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Puljebekendtgørelsens bilag 1 ”Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«, jf. § 23, stk. 3” (uddrag):

”1. Baggrund

Den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger omfattet af denne bekendtgørelse i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, jf. § 23, stk. 3, er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en opsparing efter denne bekendtgørelse ofte giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

Såfremt dele af opsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som opspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke opsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for opspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i opsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på opsparingen. Dermed nedsættes afkastet på opsparingen og opspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 3, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

(…)

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi

Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold.”

Praksis

SKM2018.418.SR:

Spørger ønskede at investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af et selskab. Selskabet drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger. Udlejningen af selskabets ferieboliger kunne kun ske til selskabets aktionærer og dermed ikke til tredjemand.

Selskabets samlede lejeindtægter bestod af et fast årligt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare selskabets faste udgifter til driften af ejendommen, og et variabelt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare udgifterne forbundet med den enkelte aktionærs ferieophold. Selskabet skulle ikke akkumulere overskud eller udbetale udbytte til aktionærerne.

Skatterådet lagde til grund, at selskabet ikke drev ejendommen med henblik på at opnå et maksimalt overskud, og at selskabets aktionærer derved opnåede en økonomisk fordel i forbindelse med udlejningen af ferieboligerne svarende til selskabets mulige afkast ved udlejningen af ferieboligerne til tredjemand, der udløstes inden pensionsopsparingens udbetaling, hvilket var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen” vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier.

På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgeren kunne investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af selskabet, uden at investeringen ville være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3. Finanstilsynet havde tiltrådt SKATs indstilling i sagen.

SKM2017.569.SR:

Spørger var et unoteret selskab, som havde til formål at investere i ejendomme i større byer med henblik på udlejning til beboelse til primært studerende. Det var valgt at tilknytte selskabets aktier en anvisningsret/fortrinsret til lejemålene i selskabets lejligheder. Det betød, at investorerne kunne opnå en forrang til en lejlighed, inden den blev udbudt til en ekstern lejer. Udlejning til investorerne ville være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand – dvs. på markedsvilkår og til markedsleje, og ved fastsættelse af huslejen blev der anvendt eksterne valuarvurderinger af markedslejen, inden for rammerne af gældende lovgivning.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i aktier i selskabet, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 23 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 (puljebekendtgørelsen). Skatterådet kunne bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret” ikke var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen” vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Finanstilsynet havde tiltrådt SKAT's indstilling i sagen.

SKM2016.440.SR:

Skatterådet kunne bekræfte, at investorernes anvisningsret/fortrinsret som indebar, at de havde forrang til lejlighederne inden de blev udbudt til en ekstern udlejer, ikke var i strid med anvendelseskravet i puljebekendtgørelsen. Investorerne skulle stadig betale markedslejen og anvisningsretten indebar således udelukkende, at investorerne blev spurgt først, inden en ejerlejlighed blev udbudt til eksternt udleje eller salg.

SKM2014.360.SR:

Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat benyttelse af boligen. (…)”