Dato for udgivelse
14 Nov 2019 09:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Oct 2019 10:02
SKM-nummer
SKM2019.561.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0439151
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Legat, skattepligt, DBO, Canada, forskningslegat, begrænset skattepligt, lempelse, private udgifter og driftsomkostninger
Resumé

Spørger modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet.

Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Den del af legatet, der anvendtes til dækning af ”driftsomkostninger”, var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der anvendtes til dækning af ”private udgifter”, ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse.

Det fulgte af artikel 21 (Anden indkomst) i DBO mellem Danmark og Canada, at begge stater kunne beskatte legatet. Eventuel dobbeltbeskatning ville blive lempet efter artikel 23 (credit).

Hjemmel

Kildeskatteloven

Reference(r)

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 26
Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c
Ligningslovens § 7 K, stk. 1, 3, og 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.6.5.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.9.2.3.2.2.


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Er jeg skattepligtig til Danmark af forskningslegat fra Det Frie Forskningsråd (Danmarks Frie Forskningsfond)?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2017 modtog jeg et forskningslegat fra Det Frie Forskningsråd.

Legatet er et internationalt postdoc-legat, hvor der er følgende betingelser fra Det Frie Forskningsråds side:

  • Legatet dækker i alt 48 måneder.
  • Jeg er ikke i et ansættelsesforhold med Det Frie Forskningsråd eller nogen anden dansk virksomhed eller organisation.
  • Forskningsarbejdet skal udføres udenfor Danmarks grænser. For mit specifikke forskningsfelt – naturvidenskab – kræver Det Frie Forskningsråd, at alle 48 måneder tilbringes ved en udenlandsk institution.

Jeg er p.t. ansat ved et canadisk universitet. Ansættelsen startede i 2018 og forventes ophørt i 2020.

Min ægtefælle er flyttet med til Canada.

Hverken jeg eller min ægtefælle ejer ejendom i Danmark.

Hverken jeg eller min ægtefælle har adresse eller bopæl i Danmark.

Min ægtefælle ejer og er ansat i et firma i Danmark, som udbetaler ham løn.

Af den tildelte projektbevilling fremgår, at støtten gives under virkemidlet: ”DFF-International Postdoc”.

Det fremgår af projektbevillingen, at den tildelte bevilling fordeler sig på følgende måde:

”Bevilling til driftsomkostninger  x kr.
Bevilling til personlige udgifter  x kr.
Bevilget beløb i alt      x kr.”

Af projektbevillingen følger endvidere, at bevillingen ”[…] i sin helhed [består] af bevillingsbrevet med bilag, ”Vilkår for bevillinger”, ansøgningen med bilag og opslaget”.

Af side 5 i ”Vilkår for bevillinger”, som er en del af bevillingsgrundlaget, fremgår i den forbindelse, at begrebet ”Drift” er:

”[…] den del af en bevilling, der gives til at dække direkte omkostninger, som vedrører de aktiviteter, der kan henføres til den konkrete aktivitet – bortset fra løn, støre apparaturanskaffelser og eventuelle andre omkostninger, som er budgetteret selvstændigt.”

Af de nævnte vilkår fremgår ydermere, at:

”Hvis bevillingen indeholder en budgetpost til drift, skal udgifterne dokumenteres med bilag, jf. det godkendte budget i bevillingsgrundlaget. Dette gælder både udgifter til for eksempel opholds- og boligudgifter samt udgifter til bøger, tidsskrifter, it, laboratorieudstyr m.v. Ved bevillingshavers konferencedeltagelse dækkes deltagergebyr, rejse- og opholdsomkostninger fra driftsbudgettet […].”

Det følger endvidere af ansættelsesaftalen mellem spørgeren og det canadiske universitet, at:

”As a new empolyee of the university, you are required to present to your department original documentation to confirm […] 2) completion of your PhD […]”.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg mener, at jeg ikke har skattepligt til Danmark.

Pengene udbetales af en dansk fond, men jeg er a) ikke ansat af Det Frie Forskningsråd eller anden dansk virksomhed/organisation, b) udfører alt mit fysiske arbejde i Canada, og c) har ikke adgang til sygesikringsdækning eller anden offentlig støtte fra Danmark under mit ophold. Min ægtefælle har heller ikke adgang til dette.

Spørger har i sit høringssvar af 23. september 2019 supplerende oplyst, at:  

”Mit budget er godkendt af Det Frie Forskningsråd (DFF), inklusiv at alle budgetposter holder sig inde for disse retningslinjer. Mit regnskab kontrolleres og godkendes årligt af DFF.”

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skattepligtig til Danmark af forskningslegat fra Det Frie Forskningsråd (Danmarks Frie Forskningsfond).

Begrundelse

Beskatningsretten efter Danmarks interne skatteregler

Det er oplyst, at hverken spørger eller spørgers ægtefælle har adresse eller bopæl i Danmark. De ejer heller ikke fast ejendom her i andet.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at spørgers fulde skattepligt til Danmark er ophørt og at hun nu er skattemæssigt hjemmehørende i Canada.

Det omhandlede legat er derfor kun skattepligtigt til Danmark, hvis det er omfattet af den begrænsede skattepligt i kildeskattelovens § 2.

Ifølge SKM2019.33.LSR er en projektbevilling fra Det Frie Forskningsråd (som efterfølgende har skiftet navn til Danmarks Frie Forskningsfond) begrænset skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 26, som har følgende ordlyd:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.

dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

26) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af nr. 1.”

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at forskningslegatet er begrænset skattepligtigt for spørger.

Efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er legater generelt indkomstskattepligtige. Legater kan imidlertid være skattefrie efter ligningslovens § 7 K.

Af ligningslovens § 7 K, stk. 1, følger, at legater, der er betinget af, at de bruges til studierejser i udlandet, Færøerne og Grønland, er indkomstskattefrie for modtageren, hvis de bruges til at dække sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Det følger endvidere af ligningslovens § 7 K, stk. 1, 2. pkt., at legater, som er betinget af, at de bruges til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefrie for modtageren, hvis de bruges til at dække sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.

Det fremgår af ligningslovens § 7 K, stk. 4, at legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, er skattefrie.

Ifølge den foreliggende praksis er det ikke nærmere defineret, hvordan begrebet ”videnskabelige arbejder” i ligningslovens § 7 K, stk. 4, skal fortolkes. I forhold til ordlyden af 2. led af ligningslovens § 7 K, stk. 4, er der i Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.6.5.3., imidlertid nævnt eksempler på en uddannelsesinstitutions udgifter til forskerstuderendes studier. Det kan fx være udgifter til vejledning af den studerende, materialeudgifter og en andel af institutionens generelle administrationsomkostninger.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at uddannelsesniveauet for personer, der udfører videnskabelige arbejder, har betydning ved definition af begrebet. Det skal således efter Skattestyrelsens opfattelse mindst være tale om forskningsniveauet for en ph.d.-stipendiat. Der henvises til SKM2001.586LSR, hvor en tværfaglig, forskningsbaseret akademisk masteruddannelse (Master of Public Health) der, henset til uddannelsens formål, adgangskrav og indhold ikke var en forskeruddannelse sidestillet med et ph.d.-stipendium. Et legat til dækning af deltagerbetaling, var derfor i det konkrete tilfælde ikke omfattet af den daværende ligningslovs § 7K, stk. 6 (nugældende ligningslovs § 7 K, stk. 4). Der henvises endvidere til SKM2013.22.SR, hvor nærmere specificerede omkostningsarter i en rammebevilling til en post.doc var omfattet af begrebet "videnskabelige arbejder" efter ligningslovens § 7 K, stk. 4.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at begrebet ”videnskabelige arbejder” skal defineres på baggrund af legatmodtagerens uddannelsesniveau og indholdet af de forskningsaktiviteter, som legatet er ydet til.

For så vidt angår legatmodtagerens uddannelsesniveau bemærker Skattestyrelsen, at det af de forelagte oplysninger i sagen kan udledes, at spørgeren ved tildeling af projektbevillingen er i besiddelse af en ph.d.-grad, hvilket også er en forudsætning for vedkommendes ophold som post.doc. ved det canadiske universitet, som omtalte bevillingsprojekt har til formål at dække.

For så vidt angår indholdet af de aktiviteter, som projektbevillingen fra Danmarks Frie Forskningsfond er ydet til, bemærker Skattestyrelsen indledningsvist, at udgifter til den del af legatet, der medgår til administration/overhead, materialeudgifter samt eventuelle udgivelses/trykningsudgifter i forbindelse med forskningsprojekt, ifølge den foreliggende praksis, anses for at udgøre omkostninger ved videnskabelige arbejder.

Der henvises til SKM2012.623.SR, hvor Skatterådet anså den del af et legat, der medgik til at dække ”erhvervsmæssige” rejse-, transport, - og opholdsomkostninger for at være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Der henvises endvidere til SKM2013.22.SR, hvor Skatterådet fandt, at nærmere specificerede omkostningsarter i en rammebevilling til en post.doc til bl.a. trykomkostninger, udgifter til bøger af relevans for spørgers forskningsprojekt, deltagergebyrer i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer af relevans for spørgers forskningsprojekt, faktiske rejse,- transport,- og opholdsomkostninger i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer af relevans for spørgers forskningsprojekt, samt administrationsbidrag til universitetet, ansås for at udgøre omkostninger omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4.

I forhold til den til spørgeren tildelte bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond bemærker Skattestyrelsen, at det af projektbevilling fremgår, at de tildelte bevillingsmidler er fordelt til henholdsvis ”driftsomkostninger” og til ”personlige udgifter”. Det bemærkes i den forbindelser, at det af bevillingsbrevet ikke nærmere fremgår, hvilken type af udgiftsposter, der i det konkrete tilfælde er omfattet af begreberne ”driftsomkostninger” og ”private udgifter”.

I forhold til den tildelte bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond bemærker Skattestyrelsen, at det af projektbevillingen fremgår, at projektbevillingen ”[…] i sin helhed [består] af bevillingsbrevet med bilag, ”Vilkår for bevillinger”, ansøgningen med bilag og opslaget”.

Af side 5 i ”Vilkår for bevillinger”, som er en del af bevillingsgrundlaget, jf. projektbevillingens side 1, fremgår, at begrebet ”Drift” er:

”[…] den del af en bevilling, der gives til at dække direkte omkostninger, som vedrører de aktiviteter, der kan henføres til den konkrete aktivitet – bortset fra løn, støre apparaturanskaffelser og eventuelle andre omkostninger, som er budgetteret selvstændigt.”

Af de ovennævnte vilkår for bevillinger fremgår endvidere, at:

”Hvis bevillingen indeholder en budgetpost til drift, skal udgifterne dokumenteres med bilag, jf. det godkendte budget i bevillingsgrundlaget. Dette gælder både udgifter til for eksempel opholds- og boligudgifter samt udgifter til bøger, tidsskrifter, it, laboratorieudstyr m.v. Ved bevillingshavers konferencedeltagelse dækkes deltagergebyr, rejse- og opholdsomkostninger fra driftsbudgettet […].”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de typer af udgifter som i ovennævnte ”Vilkår for bevillinger” er betegnet som ”driftsomkostninger”, har karakter af omkostninger, som er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 1, og stk. 4. Den del af projektbevillingen, som medgår til dækning af omkostninger til studierejser eller omkostninger ved videnskabelige arbejder, vil således efter omstændighederne ikke skulle medregnes i modtagerens indkomstopgørelse.

For så vidt angår de udgifter, der i henhold til det forelagte bevillingsgrundlag går under betegnelsen ”Private udgifter”, er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne del af bevillingen modsætningsvist medgår til dækning af andre udgifter end dem, som er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K.

Medmindre spørgeren kan dokumentere, at bevillingen under betegnelsen ”Private udgifter” konkret er afholdt til formål, som følger af ligningslovens § 7 K, stk. 1, eller 4, vil denne del af bevillingen derfor være skattepligtig efter statsskattelovens § 4c.

Spørgers høringssvar giver ikke anledning til ændring af indstillingen.

Beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Canada

For den del af forskningslegatet, som ikke er skattefri i Danmark efter ligningslovens § 7 K, jf. ovenstående, gælder følgende:

Ifølge SKM2019.33.LSR er en projektbevilling fra Det Frie Forskningsråd (som efterfølgende har skiftet navn til Danmarks Frie Forskningsfond) omfattet af artikel 21(Anden indkomst) i dobbeltbeskatningsaftalen med USA, ikke artikel 19 (offentlige hverv).

Legatet er dermed omfattet af artikel 21 (Anden indkomst) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Canada.

Indkomster omfattet af artiklen skal lige som i OECD-modellens art. 21 som udgangspunkt alene beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende (Canada). Beskatningsretten er henført til bopælsstaten (Canada), uanset om den har hjemmel til at udnytte denne beskatningsret.

Artikel 21, stk. 2, indeholder en væsentlig modifikation til stk. 1, idet det er bestemt, at indkomst, der er oppebåret fra kilder i den anden stat (kildestaten Danmark), også kan beskattes i denne anden stat.

Samlet set betyder det, at spørger er skattepligtig til Danmark af beløbet. Canada kan ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten også beskatte legatet. Hvis Canada beskatter legatet efter Canadas interne skatteregler, vil der i praksis ske det, at spørger får lempelse i den canadiske skat for den skat, hun betaler i Danmark, jf. artikel 23. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om Canada udnytter denne beskatningsret efter de interne canadiske skatteregler.

Den del af forskningslegatet, som er skattefri i Danmark efter ligningslovens § 7 K, jf. ovenstående, vil kunne beskattes i Canada i henhold til artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om Canada udnytter denne beskatningsret efter de interne canadiske skatteregler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja, se dog indstilling og begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 26:

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.

dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

26) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen,

for så vidt disse ikke er omfattet af nr. 1.

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.:

[…]

c. […] gaver, (jfr. Dog herved Bestemmelsen i §5b.) […]”

Ligningslovens § 7 K, stk. 1, 3, og 4

Bestemmelserne har denne ordlyd:

§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

[…]

Stk. 3. Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.

[…]

Stk. 4. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.”

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Canada

Artikel 21 Andre indkomster

Stk. 1. Medmindre bestemmelserne i stykke 2 finder anvendelse, kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, uanset hvorfra de hidrører, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kun beskattes i denne stat.

Stk. 2. I tilfælde, hvor sådan indkomst oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra kilder i den anden kontraherende stat, kan sådan indkomst dog også beskattes i den stat, hvorfra den hidrører, i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat. I tilfælde hvor sådan indkomst er indkomst fra et dødsbo eller en fond (trust), bortset fra en fond (trust) hvortil bidrag var fradragsberettigede, må den skat, der pålægges, forudsat at indkomsten er skattepligtig i den kontraherende stat, i hvilken den retmæssige ejer er hjemmehørende, ikke overstige 15 pct. af indkomstens bruttobeløb.

Forarbejder

Til Ligningslovens § 7 K, jf. § 1 i lov nr. 236 af 8. april 1992, som fremsat ved L 204 om forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (studierejselegater), FT 1991/1992, Till. A, sp. 4596-4600

Ligningslovens § 7 K blev første gang indført ved denne ændringslov. Der er tale om en lovfæstelse af Ligningsrådets vejledende anvisning senest offentliggjort i 1988. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] Det foreslås at give de gældende regler en klarere hjemmel og et klarere indhold ved at overføre dem fra den vejledende anvisning til ligningsloven. Lovforslaget tilsigter ikke en principiel ændring af gældende praksis. Der foretages dog enkelte tydeliggørelser og justeringer af regelsættet. [...]

Forskningslegater

Der er tale om en uændret gengivelse af De vejledende anvisningers bestemmelse om skattefrihed. Disse bestemmelser ses ikke at have givet anledning til vanskeligheder i den daglige administration. [...]"

Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] Til § 1. Det bestemmes i forslaget til ligningslovens § 7K, stk.1, at skattefriheden skal gælde for legater. Det er ikke tanken at ændre opfattelsen af, hvad der er et legat, i forhold til Ligningsrådets vejledende anvisning. Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som f.eks. en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar. Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige. [...]"

Praksis

SKM2019.33.LSR:

Klagerens skattepligt til Danmark var ophørt ved udrejse til USA. Klageren var i den omhandlede periode skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Landsskatteretten fandt, at klageren er begrænset skattepligtig af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 26.

Landsskatteretten fandt, at der var tale ”anden indkomst” omfattet af artikel 21 i DBO med USA, og at USA som bopælsstat havde beskatningsretten til indkomsten.

2001.586.LSR:

Landsskatteretten fandt, at et legat udbetalt til en fysioterapeut til dækning af studieafgift vedrørende universitetsuddannelsen "Master of Public Health" var indkomstskattepligtig. Legat var dermed ikke omfattet af den dagældende skattefrihed i ligningslovens § 7 K, stk. 6 (nugældende stk. 4 har samme ordlyd). Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Legater kan være indkomstskattefri, jf. ligningslovens § 7 K. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til Ph.D.-studerendes studier, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 6. [...]. Retten bemærker herefter, at ligningslovens § 7 K nævner ph.d.-studerende som eksempel på en persongruppe, der foretager "videnskabeligt arbejde", og som er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen fastslår, at legater til forskerstuderende ikke beskattes, hvis de er ydet til dækning af uddannelsesinstitutionens udgifter. Retten finder herefter, at MPH-uddannelsen er en tværfaglig akademisk masteruddannelse, der tager sigte på at uddanne eksperter i sundhedsvidenskab. Uanset at uddannelsen er forskningsbaseret, er der henset til formål, adgangskrav og indhold ikke tale om en forskeruddannelse, der kan sidestilles med et ph.d.-studium. Der er herefter ikke grundlag for at anse legatet, der er modtaget til dækning af deltagerbetaling, for skattefrit iht. ligningslovens § 7 K, stk. 6, selv om deltagerbetalingen dækker samme typiske udgifter, som universitetets udgifter til uddannelse af en forskerstuderende."

SKM2012.623.SR

Spørger "A" ydede under forskningsprogrammet "B" hvert år støtte i form af legater til forskningsaktiviteter, der havde til formål at styrke forsknings- og innovationssamarbejdet mellem Danmark og en række andre lande. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at legater udstedt til en dansk forsker, benyttet til at dække en udenlandsk forskers rejse- og opholdsomkostninger i op til 90 dage, var skattefri for den danske forsker, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4. Legatet ansås for at medgå til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder. Skatterådet begrundede sit svar i bl.a. ansøgers og deltagernes uddannelsesniveau, udvælgelsesprocessen af ansøgninger, at der var tale om dækning af den udenlandske forskers merudgifter omfattet af Tjenesterejsecirkulæret samt opfyldelse af formålet med B. I den forbindelse fandt Skatterådet, at der hverken i lovgivning, lovforarbejder eller praksis er forhold, der indikerer, at begrebet "videnskabelige arbejder" skal forstås snævert.

SKM2013.22.SR

Person A (spørger) modtog i juni 2012 en forskningsbevilling fra F Råd til at gennemføre et 2-årigt forskningsprojekt på C Universitet i Schweiz med start d. 1. august 2012. Skatterådet bekræftede, at visse dele af forskningsbevillingen var skattefri efter ligningslovens § 7K, stk. 4, da disse midler ansås for at være betinget af, at de anvendtes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.

Af Skatteministeriets indstilling og begrundelse, fremgik bl.a. følgende:

”[…]

I forhold til fordelingen af rammebevillingen foretaget i henhold til spørgers budget, er det Skatteministeriets opfattelse, at følgende budgetposter kan anses for at udgøre omkostninger, der medgår til at dække omkostninger ved videnskabelige arbejder:

  • Andel af rammebevillingen, der medgår til administrationsbidrag til B Universitet.
  • Udgifter til bøger af relevans for spørgers forskningsprojekt.
  • Trykningsomkostninger.
  • Deltagergebyrer i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer, der er relevante i forhold til spørgers forskningsprojekt.
  • Faktiske rejse,- transport- og opholdsudgifter i forbindelse med internationale workshops og store internationale konferencer, der er relevante i forhold til spørgers forskningsprojekt.

Ud fra spørgers uddannelsesniveau og forskningsprojektets relevans er det Skatteministeriets opfattelse, at den del af rammebevillingen, der medgår til at dække de faktiske udgifter til de fem ovennævnte budgetposter, skal anses for at udgøre et legat til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder. Denne del af rammebevillingen er herefter skattefri, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4.

Den del af rammebevillingen, der medgår til dækning af spørgers løn er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 c.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt andelen af rammebevillingen, der medgår til dækning af udgift til computer og software helt eller delvist kan omfattes af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4. Ved den vurdering indgår følgende forhold:

  • Er der tale om en særlig computer og særligt software, som skal bruges til et specielt formål i forbindelse med forskningsprojektet?
  • Kan computer og software anvendes privat?
  • Beholder spørger computer og software til privat brug efter projektperioden?

Det er Skatteministeriets vurdering, at privat brug af computer og software under og efter forskningsperiodens udløb medfører, at andelen af rammebevillingen til disse udgifter ikke omfattes af skattefriheden.

Skatteministeriets indstilling beror på, at hovedparten af rammebevillingen skal medregnes til spørgers skattepligtige indkomst.”

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets ovennævnte indstilling og begrundelse i sagen.

SKM2017.496.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ph.d.-legat, som var udbetalt fra Tyskland, ville være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7K.

Af SKATs indstilling og begrundelse fremgik bl.a. følgende:

”[…] I dette tilfælde, hvor legatet skal anvendes til dækning af spørgers private udgifter til kost og logi mv., finder SKAT ikke, at legatet er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7 K, stk. 4.

SKAT finder heller ikke, at legatet er omfattet af ligningslovens § 7 K, stk. 2-3 eller stk. 5-7.

SKAT kan således ikke bekræfte, at spørgers ph.d.-legat, som er udbetalt fra Tyskland, vil være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7K.”

I sagen tiltrådte Skatterådet SKATs ovennævnte indstilling og begrundelse.

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.6.5.3

I Afsnittet beskrives praksis vedrørende bl.a. legater til videnskabeligt arbejde. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”[…] Legater til videnskabeligt arbejde

Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier, er skattefrie. […]

Legaterne er kun skattefrie, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Legatet skal dække udgifter til videnskabelige arbejder.
  • Hvis der er tale om et legat til en studerendes studier, skal det være en ph.d.-studerendes studier eller en forskeruddannelse, der kan sidestilles med et ph.d.-studium.

Bestemmelsen i LL § 7 K, stk. 4 omfatter dermed ikke legater eller stipendier, som anvendes til dækning af ph.d.-studerendes private udgifter til kost og logi mv.

[…]

Hvis der er tale om et legat til dækning af en højere uddannelsesinstitutions udgifter til forskerstuderendes studier, kan der være tale om uddannelsesinstitutionens udgifter til fx

  • vejledning af den studerende
  • materialeudgifter
  • en andel af institutionens generelle administrationsomkostninger

Andre udgifter

Bruges legatet til at dække andre udgifter end til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er legatet skattepligtigt. Det kan fx være skattepligtigt, hvis legatet bruges til udgifter til børnepasning.

Bruges legatet kun delvis til formålet, er den resterende del skattepligtig.”