Dato for udgivelse
25 Nov 2019 08:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Oct 2019 15:15
SKM-nummer
SKM2019.575.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-22200/2019 og BS-22201/2019
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Byggesagkyndig, vidne, vidneførelse,
Resumé

Sagsøgerne fremlagde under retssagens forberedelse en ensidigt indhentet erklæring fra en byggesagkyndig og anmodede om, at den byggesagkyndige blev ført som vidne.

Skatteministeriet protesterede imod fremlæggelsen af erklæringen og vidneførslen.

Landsretten udtalte, at den sagkyndige erklæring var indhentet ensidigt af sagsøgerne efter anlæggelsen af sagen og således hverken var indhentet i overensstemmelse med reglerne om syn og skøn eller retsplejelovens § 209 a.

Erklæringen blev derfor ikke tilladt fremlagt, og den byggesagkyndige kunne følgelig ikke føres som vidne.

Reference(r)

Retsplejelovens § 209 a

Retsplejelovens kap. 119

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.11.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 17-0002575


Parter

BS-22200/2019

H1 A/S

(v/adv. Michael Amstrup)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Sune Riisgaard)

BS-22201/2019

H2 A/S

(v/adv. Michael Amstrup)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Sune Riisgaard)

Afsagt af Landsretsdommerne

Rosenløv, Benedikte Holberg og Søren Schou Frandsen (kst.)

Der er siden retsbog af 5. juli 2019 indleveret replik af 30. august 2019 med bilag 21-31, duplik af 23. september 2019 med bilag I-J, brev af 2. oktober 2019 fra sagsøgerne vedrørende sagkyndig erklæring og vidneførsel af MS, og meddelelse af 4. oktober 2019 fra sagsøgte vedrørende sagkyndig erklæring og vidneførsel af MS.

Sagsøgerne har med replikken indleveret en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring fra byggesagkyndig MS og ønsker at fremlægge erklæringen i sagerne. Sagsøgerne ønsker endvidere at føre MS som vidne under hovedforhandlingen.

Sagsøgte har protesteret mod fremlæggelse af erklæringen og vidneførslen. Sagsøgerne har i replikken om spørgsmålet anført bl.a. følgende:

”1.3 Sagkyndig erklæring

SKAT har i de trufne afgørelser foretaget flere uunderbyggede vurderinger af, hvorledes praksis og sædvaner skal forstås i forhold til de konkrete entrepriser, der er omfattet af de foreliggende sager.

Sagsøgerne er ikke enig i SKATs vurderinger af, hvad der er praksis og sædvanligt ved byggerier af den type, som sagsøger har ladet udføre, hvorfor sagsøger, med henblik på at give Landsretten et realistisk og retvisende billede af, hvad der er praksis og sædvaner inden for mindre entrepriseopgaver, har indhentet en sagkyndig erklæring fra byggesagkyndig MS.

De spørgsmål, der er stillet til byggesagkyndig MS, fremlægges som bilag 23. Erklæringen fremlægges som bilag 24. Som bilag 25 fremlægges en kopi af MS’s CV. Erklæringen er baseret på de kontrakter, der er fremlagt som bilag A.

Det må på baggrund af erklæringen overordnet konkluderes, at de af sagsøgerne indgåede entreprisekontrakter med G1 og G2 Eksperten må anses for sædvanlige entreprisekontrakter, herunder med hensyn til bygherretilsyn og bygherres levering af materialer og specialværktøj.

…”

Sagsøgte har i duplikken anført følgende om erklæringen:

”5. DEN ENSIDIGT INDHENTEDE ERKLÆRING

Sagsøgerne har med replikken fremlagt en erklæring af 19. maj 2019 fra byggesagkyndig MS (bilag 24).

Erklæringen er blevet til, efter sagsøgernes advokat ved brev af 7. maj 2019 (bilag 23) har bedt MS om at besvare en række spørgsmål, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvorfor det er netop MS, der er udvalgt til at udarbejde erklæringen.

Fremlæggelsen af erklæringen fremstår således som en bevidst og uforståelig tilsidesættelse af reglerne i retsplejelovens kap. 19 om syn og skøn.

Skatteministeriet protesterer på den baggrund imod fremlæggelsen af den ensidigt indhentede erklæring, ligesom Skatteministeriet protesterer imod, at MS føres som (sagkyndigt) vidne under sagerne.

Erklæringen bekræfter imidlertid rigtigheden af et centralt forhold i Skatteministeriets argumentation, nemlig at arbejdsbeskrivelserne var usædvanlige. Dette og de heraf afledte forhold illustrerer, at sagsøgernes kontrakter med de udenlandske selskaber havde karakter af kontrakter om leje af arbejdskraft frem for entreprisekontrakter.”

Sagsøgerne har i brev af 2. oktober 2019 anført bl.a. følgende:

”…

Det er væsentligt, at sagerne bliver fuldt oplyst, således at der foreligger et forsvarligt grundlag, hvorpå der kan træffes afgørelse. I den forbindelse er det væsentligt at få belyst, hvad der er kutyme i branchen.

Sagsøgerne anmodede i stævningerne om, at sagerne blev behandlet under medvirken af sagkyndige dommere.

Sagsøgte har i processkrift af 7. maj 2019 med bl.a. henvisning til SKM2018.566.HR og SKM2018.575.HR protesteret imod dette.

På baggrund heraf blev erklæringen fra MS indhentet. MS blev valgt, da han har stort fagligt kendskab til branchen. Dette illustreres af MS’s CV (bilag 25).

Der er anmodet om, at MS afhøres som vidne, således at det sikres, at såvel parterne som landsretten kan få afdækket de faglige spørgsmål, som denne sag giver anledning til. Denne anmodning fastholdes.

Landsretten anmodes om at træffe afgørelse om spørgsmålene.

For det tilfælde, at landsretten mod forventning skulle afgøre, at den sagkyndige erklæring ikke kan fremlægges, og at MS ikke tillades afhørt, anmodes der om, at der foretages syn og skøn. Til landsrettens orientering har spørgsmålet om syn og skøn i en sådan situation været drøftet mellem sagens parter, og der er enighed om, at der bør foretages syn og skøn, jf. også duplikken side 6, 3. afsnit.

…”

Sagsøgte har i meddelelse af 4. oktober 2019 anført bl.a. følgende:

”…

Sagsøgerne har i deres brev af 2. oktober 2019 fastholdt fremlæggelsen af den ensidigt indhentede sagkyndige erklæring og førelsen af MS som sagkyndigt vidne.

En sådan bevisførelse, der baserer sig på en parts ensidige involvering af en sagkyndig efter retssagens anlæg, er i klar modstrid med Højesterets praksis, jf. f.eks. UfR 1998.625/2 H, UfR 2005.576 H og UfR 2007.2329/1 H.

Skatteministeriets protest mod bevisførelsen handler alene om sagsøgernes fremgangsmåde og ikke, at ministeriet modsætter sig, at sagerne oplyses fuldt ud, jf. sagsøgernes brev, s. 2, 1. afsnit. Af samme årsag har Skatteministeriet været åben over for gennemførelse af syn og skøn (duplikken, s. 6, 3. afsnit og i øvrigt parternes udenretlige drøftelse, jf. sagsøgernes brev, s. 2, tredjesidste afsnit) også selvom sagsøgernes anmodning formelt set er fremsat for sent, jf. retsplejelovens § 353, stk. 4, og landsrettens retsbog af 5. juli 2019.

Den omstændighed, at Skatteministeriet i fuld overensstemmelse med praksis har protesteret imod sagkyndige dommere, jf. sagsøgernes brev, s. 2, 3. og 4. afsnit, kan i øvrigt ikke legitimere, at sagsøgerne foranlediger sagkyndig bevisførelse i strid med reglerne herom. Sagsøgerne kunne og burde blot have anmodet om optagelse af syn og skøn.

…”

Landsretten afsagde

K E N D E L S E

Den sagkyndige erklæring fra byggesagkyndig MS er indhentet ensidigt af sagsøgerne efter anlæggelsen af sagerne, og erklæringen er således hverken indhentet i overensstemmelse med reglerne om syn og skøn eller i overensstemmelse med retsplejelovens § 209 a om parters indhentelse af sagkyndige erklæringer efter rettens tilladelse.

Erklæringen tillades herefter ikke fremlagt i sagerne, og følgelig kan byggesagkyndig MS ikke føres som vidne under hovedforhandlingen.

T H I  B E S T E M M E S:

Erklæring af 19. maj 2019 fra byggesagkyndig MS tillades ikke fremlagt i sagerne.

Byggesagkyndig MS tillades ikke ført som vidne under hovedforhandlingen.

---o0o---

Landsretten bemærkede, at spørgsmålene til byggesagkyndig MS fremlagt som bilag 23 og MS’s CV fremlagt som bilag 25 antages at udgå af sagerne.

Landsretten bemærkede endvidere, at parterne er enige om, at hvis erklæringen fra byggesagkyndig MS ikke tillades fremlagt, anmodes om optagelse af syn og skøn.

Landsretten bestemte, at der skal afholdes syn og skøn som anmodet.

Landsretten udsatte herefter sagen til den 2. december 2019 på, at parterne eventuelt i fællesskab udarbejder spørgsmål til brug herfor og fremkommer med forslag til skønsmand, jf. i det hele reglerne om syn og skøn i retsplejelovens kap. 19.