Dato for udgivelse
21 Nov 2019 07:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Oct 2019 11:12
SKM-nummer
SKM2019.570.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS-37067/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skøn, konto, dankort, fuldmagt, kontoindehaver, hævede, forbrugte, midler,
Resumé

Sagen vedrørte en skønsmæssig forhøjelse af en skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 og 2015.

Forhøjelserne byggede på skattemyndighedernes skøn over, hvor stor en del af kontante hævninger, som skatteyderen havde foretaget på en konto, hvortil hun havde dankort og fuldmagt, kunne anses for at være tilgået skatteyderen som skattepligtige gaver efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skatteyderen gjorde gældende, at hun havde givet de kontante beløb til kontoindehaveren og ikke selv – bortset fra en gave på i alt 60.000 kr. – havde modtaget del af dem.

Efter bevisbedømmelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de hævede og forbrugte midler blev anvendt af kontoindehaveren eller i kontoindehaverens interesse.

På den baggrund fandt retten, at skattemyndighederne havde fornødent grundlag til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2, C.A.6.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 17-0988043


Parter

A

(v/adv. Per Michael Klausen)

Mod

Skatteministeret

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager v/adv.fm. Amanda Nordstrøm Emdal)

Afsagt af Byretsdommer

Anna Lindgren

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 2. oktober 2018 og drejer sig om, hvorvidt Landsskatterettens afgørelse af 4. juli 2018 om skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgeren, A, har principalt fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomstgrundlag for 2014 skal nedsættes med kr. 290.000 og for 2015 skal nedsættes med kr. 150.000, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 4. juli 2018 afgørelse om forhøjelse af A’s skattepligtige indtægt i 2014 og 2015. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Gaver mellem nære slægtninge, der ikke overstiger bundbeløbet i afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Klageren er ikke omfattet af afdødes gavekreds efter boafgiftslovens § 22.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2014 hævede 460.576 kr. og i indkomståret 2015 hævede 373.075 kr. på afdøde IG’s bankkonto, som hun havde fuldmagt til.

Det lægges endvidere til grund, at klageren havde fuldmagt til at ordne indkomst og skatteoplysninger overfor G1, kontakt til SKAT vedrørende ændring af forskudsopgørelse, kontakt til G2 i forbindelse med afdødes salg af en ejerlejlighed samt kontakt til afdødes slægtninge omkring overførsel af penge, gaver mv.

Udover ovenstående hævninger, har der på afdødes konto været konkrete betalinger til f.eks. Y1 Kommune, G3, G4, apoteker, G5, G6, G7, G8 og G9, samt køb af sengelinned, betaling af frisør mv.

IG døde i 2016.

Det er oplyst af SKAT, at afdøde for årene 2011, 2012 og 2013 havde et privatforbrug på gennemsnitligt 361.772, for årene 2014 og 2015 havde hun et privatforbrug på hhv. ca. 818.000 kr. og 611.000 kr. Privatforbruget for 2014 er således omtrent 456.000 kr. højere end niveauet for tidligere indkomstår og for 2015 er privatforbruget omtrent 249.228 kr. højere, end niveauet for tidligere år.

Henset til at klageren havde fuldmagt til afdødes konto og at afdødes privatforbrug er væsentligt forhøjet i de pågældende indkomstår, i forhold til de forudgående indkomstår, finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de af hende hævede beløb ikke er tilgået hendes egen formuesfære.

Klageren har fremlagt opgørelser over afdødes skønnede udgifter til printer, bord, daglige ting, tøj, blomster, sammenkomster mv., ligesom klageren har fremlagt fotos fra sammenkomster på f.eks. Y2, Y3 og Y4. Købene er ikke dokumenterede i form af kvitteringer eller lignende. En del af beløbene fremgår på afdødes kontoudtog som direkte hævninger til formålet og en del af beløbene indgår i de samlede øvrige hævninger foretaget på afdødes konto.

Af afdødes kontoudtog fremgår endvidere, at der er overført beløb til gaver til slægtninge. Disse beløb indgår ikke i opgørelsen af kontant- og dankorthævninger.

Klageren har, til SKAT, fremlagt dokumentation for afdødes køb af en markise i indkomståret 2015 samt installation heraf. Udgiften hertil er med i opgørelsen over beløb, som kan dækkes af beløbet på 160.576 kr., som afdøde havde til forbrug.

Af de samlede kontante- og dankort hævninger på 460.576 kr. i indkomståret 2014 og 373.075 kr. i indkomståret 2015, anses det ud fra klagerens forklaringer og det indsendte materiale for sandsynliggjort, at skønsmæssigt 160.576 kr. i indkomståret 2014 og 173.075 kr. i indkomståret er gået til afdødes eget forbrug. Disse beløb rummer mulighed for betaling af ekstra tøj, daglige ting, blomster, sammenkomster mv.

Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de resterende hævede beløb på 300.000 kr. i indkomståret 2014 og 200.000 kr. i indkomståret 2015 har været anvendt af afdøde IG. Der er lagt vægt på, at klageren har haft fuldmagt til afdødes konto og at det ikke via kvitteringer eller lignende er dokumenteret, at de hævede beløb er anvendt af afdøde.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at de hævede beløb på 300.000 kr. i indkomståret 2014 og 200.000 kr. i indkomståret 2015 var gaver fra afdøde IG til klageren. Beløbene skal derfor beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. At klageren og hendes ægtefælle har haft et privatforbrug på hhv. 218.000 i indkomståret 2014 og 439.000 i indkomståret 2015 kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, VK og MW.

A har forklaret blandt andet, at hun blev pensionist i 201X. Hun lærte IG at kende, da hendes forældre i 2002 flyttede hen i den bebyggelse, hvor IG boede. Hun kom hos IG og hun hjalp også med at passe IG’s mand, som var dement. Da hendes forældre kom på plejehjem, købte IG deres lejlighed. Hun og IG havde det godt sammen, og hun fortsatte med at besøge IG efter at hendes forældre var flyttet. Hendes forældre døde med 15 måneders mellemrum, og i den periode var IG der for hende.

IG havde arbejdet som …sekretær og skrev bøger. Hun havde blandt andet skrevet en bog om demens. IG var meget vidende og beslutsom, og hun var en fin dame, der gerne ville have dug på bordet og stofservietter, selv om hun var alene. IG’s mand havde arbejdet i G10, og de havde rejst meget.

IG var slikken, og hun tog meget på i vægt, så der blev købt rigtig meget tøj. Hun vil tro, at der blev købt tøj for 75.000 kr. Derudover var der udgifter til sko, specialstrømper, undertøj mv. IG købte kun kvalitetstøj, herunder en vinterfrakke med pelskrave til 9.000 kr., som blev betalt med rede penge.

IG ville helst have rede penge på sig, og hun bad om at få mange kontanter hjem. I starten kørte hun IG til F1-bank, hvor hun hævede penge. Hun havde ikke hævekort til IG’s konto i F1-bank, og hun har aldrig lånt IG’s hævekort. Hun ved, at også andre har kørt IG til banken, og at IG også kørte i taxa derhen.

I november 2013 foreslog IG’s bankrådgiver i F1-bank, VK, at der blev lavet en fuldmagt til hende, så IG ikke behøvede at skrive en fuldmagt, hver gang hun skulle hæve penge for hende. Hun har aldrig opfattet det sådan, at hun havde en generalfuldmagt. Hun har været med IG i F1-bank de to gange, som hun har fremlagt bilag på.

IG skiftede til F2-bank, da VK fik arbejde der. Hun og hendes mand skiftede også, da VK spurgte flere gange. Hun fik i F2-bank en fuldmagt og et hævekort til IG’s konto. Hævekortet blev brugt tit, da IG bad om at få penge ofte.

Hævningerne [ekstraktens side 72] er foretaget med hævekortet, der var udstedt til hende. Når det var godt vejr, var IG som regel med, men i de situationer gad IG ikke bruge sit eget hævekort.

Hun hentede de penge, som IG bad om og afleverede dem til hende. Hun ved ikke, hvor IG lagde pengene. Hun har aldrig sagt, at IG gemte pengene i en æske. Hun afleverede altid kvitteringerne til IG, men IG smed dem ud. På et tidspunkt købte hun otte pakker med 50 vaskeklude i hver, og efter kort tid var de forsvundet. Der var også sengelinned, håndklæder og strømper, der forsvandt. Hun bad om en forklaring fra personalet, men det fik hun aldrig.

Hun har ikke noget bud på, hvad der er blevet af de penge, hun hævede til IG. Igennem mange år gav IG faste bidrag til blandt andet G11, G12 og G13. Da hun flyttede på plejehjem, ville hun ikke fortsætte med at give månedlige bidrag, men sagde, at hun i stedet ville give større beløb. På et tidspunkt bad IG hende om at hente 20.000 kr. i F1-bank. IG havde selv 15.000 kr., og IG’s moster modtog de 35.000 kr. Hun ved ikke, hvad mosteren modtog herudover.

IG havde en søn, KH, en steddatter JV og et barnebarn, NA. NA fik temmelig mange penge til rejser mv. Hun har hjulpet IG med at overføre penge til IG’s familiemedlemmer, og hun hjalp også IG med at holde kontakt til familien.

Hun har ikke styret IG’s økonomi. IG var meget kvik, og hun vidste præcis hvad hun ville og ikke ville. Det er korrekt, at hun var med til et møde med ejendomsmægleren i forbindelse med, at IG’s lejlighed skulle sælges, men det var alene for at være IG behjælpsom. Hun har ikke skrevet under på noget for IG. IG fik 1,4 mio. kr. ved salget af sin lejlighed. Hun havde intet med de penge at gøre.

IG fik på et tidspunkt en opkrævning fra SKAT, og for at undgå opkrævninger fremover ønskede hun at betale et beløb til SKAT hver måned. I den forbindelse blev lavet en fuldmagt, som hun hentede i borgerservice. Hun havde ingen permanent fuldmagt til G1, SKAT eller andre steder.

Efter at IG var afgået ved døden, oplyste plejehjemmet, at G14 havde taget alle IG’s ting og møbler på nær nogle få genstande. IG havde købt fjernsyn, computer, en printer der aldrig havde været i brug, en dyr stol, standerlampe og en designersofa og designerstol, som hun havde betalt 100.000 kr. for. Hun kørte ud til G14 og spurgte om en erklæring, men den kom aldrig. IG havde også købt et dyrt armbåndsur til 10.000 kr.

Hun og hendes mand sætter en ære i at være økonomiske. Hun forstår ikke, at SKAT er kommet frem til, at de kun har indkøbt mad for 29.000 kr. årligt. Hun handler ikke for meget, men det er forskelligt. De går engang imellem ud og spiser.

Hun fik 10.000 kr. af IG, da hun blev 65 år, og i 2015 modtog hun i alt 50.000 kr. men ikke på en gang. De lavede en seddel, hvorpå beløbene blev anført, og da hun havde modtaget 50.000 kr., ville hun ikke have mere. Hun fik penge for kørsel, og slid på bilen. Det var IG helt indforstået med.

Hun ved ikke, hvorfor hun ikke har selvangivet beløbene. Hun fik dem kontant. IG ønskede at give hende pengegaver på lige fod med de pengegaver IG’s gav sine slægtninge. IG var taknemmelig over de ting, hun gjorde for hende. Set i bakspejlet kan hun se, at hun burde have selvangivet beløbene. Hun oplyste af egen drift SKAT om pengegaverne.

Hun ved ikke, hvor mange gange hun har hævet penge for IG, men det var ofte, da IG købte mange ting. IG læste også meget, og der blev købt mange bøger.

Når hun hjalp IG med at overføre penge, var det fra IG’s computer, mens IG sad ved siden af hende. Da IG’s søn KH blev 60 år, fik han møbler for 38.000 kr. Steddatteren JV fik også penge udover de beløb, der måtte gives hvert år.

VK har forklaret blandt andet, at han har arbejdet i F2-bank i 5 år. Før det var han ansat i F1-bank og F3-bank. Han overtog IG som kunde fra en anden rådgiver i F1-bank. På det tidspunkt var IG mobil og kom selv i banken. Hun varetog selv sine investeringer. IG var en lidt bestemt dame.

Da han flyttede til F2-bank i 2014 ønskede IG at flytte sit engagement dertil. IG havde fra avisen erfaret, at han skulle skifte job.

Da IG havde sværere og sværere ved at gå blev der lavet en fuldmagt og et hævekort til A. A skulle foretage mange indkøb for IG.

Han ved ikke om A og IG kom sammen i F2-bank, da han ikke fra sit kontor kunne følge med i, hvad der skete i kassen. I F1-bank kom de sammen, når der skulle hæves penge. Han ved ikke om de var sammen hver gang, der blev hævet penge. Der blev også hævet kontanter i hæveautomaten.

A havde ikke noget med IG’s formue at gøre. I F1-bank varetog IG selv sine investeringer, men i F2-bank blev investeringerne varetaget af bankens kapitalforvaltning.

Som tiden gik, blev IG mere og mere dovent anlagt. Ved en enkelt lejlighed bad hun ham om at komme hen på plejehjemmet for at få hendes underskrift.

MW har forklaret blandt andet, at hun har kendt IG siden 1971. Hendes kendskab til A er perifært.

Hun og IG gik meget ud og i starten skiftedes de til at betale. Den sidste tid insisterede IG på at betale. IG betalte altid med kontanter. De talte ikke om, hvorfor hun gjorde det. Kun en enkelt gang, hvor de fejrede en fødselsdag på en restaurant, betalte IG med kort. IG var ikke en "G15-type", hvilket også kunne ses på hendes møblement. IG havde forstand på penge og på sine banksager. Hun har været med IG i banken og hæve penge. Hun sad og ventede, mens IG var ved kassen. Hun ved ikke hvilket beløb IG hævede. Hun tror ikke, at hun har været med, hvor IG har hævet ved automaten.

IG holdt umådelig meget af sin søster og hjalp hende med penge. Også søsterens barnebarn SL fik penge. Hun kender ikke til beløbene. Sådan noget diskuterede de aldrig. Hun så aldrig, at IG gav andre pengegaver.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 26. august 2019 anført følgende:

"Det skal indledningsvist bemærkes, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Gaver mellem slægtninge, der ikke overstiger bundbeløbet i afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

A er ikke omfattet af IG’s gavekreds efter boafgiftslovens § 22.

1.  Har SKAT løftet bevisbyrden?

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKAT ikke har bevist, at A har hævet 300.000 kr. i indkomståret 2014 og 200.000 kr. i indkomståret 2015 fra IG’s konto. Hverken i form af automat- eller dankorthævninger.

Det gøres også gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at der er tilgået i alt 500.000 kr. til A’s egen formuesfære udover i alt kr. 60.000.

Det gælder generelt, at SKAT har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Derfor har Skatteministeriet bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter.

I Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164) anføres bl.a. følgende:

"(…) Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøve kontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. (…) SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretaget sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.7000 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr."

I Landsskatterettens afgørelse af den 15. september 2015 (j.nr. 13-4328273) anføres bl.a. følgende:

"(…) SKAT har foretaget ansættelsen under henvisning til, at der er tale om en kontrolleret transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det følger af ligningslovens § 2, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Ifølge Højesteretsdom af 2. februar 2012, SKM2012.92.HR, anses enhver transaktion af relevans for beskatning for omfattet af reglen. Klageren har som hovedanpartshaver således pligt til at kunne dokumentere de transaktioner han foretager med sit selskab. Det er en forudsætning for beskatning, at SKAT har påvist, at der er grundlag for beskatning. Da der er tale-om interesseforbundne parter skal klageren kunne godtgøre, at tankanlægget, som befinder sig på samme adresse som den private bopæl, ikke har stået til rådighed for tankning af hans private biler. De faktiske forhold omkring bilparken og tankanlægget indebærer, at det har formodningen for sig, at der tankes diesel også til de private biler i og med, at disse i et vist omfang anvendes erhvervsmæssigt. Efter det oplyste har selskabet ikke registreret dieselforbruger på de erhvervsmæssige biler. Det forhold, at klageren ikke har kunnet sandsynliggøre, at han har købt diesel af private midler, berettiger efter rettens opfattelse til, at der sket beskatning af værdi af fri brændstof. I det omfang klageren har dokumenteret køb af diesel med private midler, skal der tages hensyn hertil ved skønnet. Ansættelsen for 2010 nedsættes således med 1.600 kr. "

Det følger allerede af officialprincippet, at myndigheder ikke må træffe afgørelse i sager, før de er behørigt oplyst, og der er et forsvarligt grundlag at basere afgørelsen på. Det følger videre af officialprincippet, at myndigheder af sig selv skal søge at træffe den materielt rigtige afgørelse.

Officialprincippet indebærer ikke, at en skatteyder kan undlade at løfte bevisbyrden for eksempelvis fradrag mv., jf. Lars Apostoli i TfS 2003.401, men jo mere usandsynlig SKATs faktumpåstand er, jo større er beviskravet, jf. UfR 2014.1516 HR.

Skattemyndighederne har blot lagt til grund, at A har foretaget samtlige automat- og kontanthævninger (i alt kr. 833.651 i 2014 og 2015) fra IG’s konto, og Skattemyndighederne gør samtidig gældende, at bevisbyrden påhviler A, særligt fordi A har haft fuldmagt til IG’s konto, og fordi IG’s privatforbrug væsentligt er forhøjet i 2014 og 2015, i forhold til de forudgående indkomstår, jf. bilag 1, side 24-25.

Det gøres på denne baggrund gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden i sagen, fordi SKAT ikke har bevist, at der er et sikkert eller tilstrækkeligt grundlag for at forhøje A’s indkomst i den konkrete situation, hvor IG ikke er umyndiggjort, og hvor A sammen med sin ægtefælle endda låner penge i banken for at realisere en længere udlandsrejse, jf. bilag 10.

Det har ligeledes formodningen for sig, at det er IG selv, som har anvendt sine kreditkort, herunder foretaget automat- og kontanthævninger, og det påhviler derfor SKAT at bevise, at det modsatte skulle være tilfældet, hvilket SKAT ikke har gjort.

Derudover gøres det gældende, at de af Skatteministeriet stillede opfordringer under forberedelsen af sagen dokumenterer, at SKATs afgørelse er truffet på et ufuldstændigt og ufyldestgørende grundlag.

SKAT ses således at have haft lagt til grund, at A har haft et hævekort til afdøde IG’s konto i F1-bank, selvom dette ikke er tilfældet, jf. bilag 20.

Derudover kan det konstateres, at Skatteministeriet senest ved Kammeradvokatens skrivelsen af 13. august 2019 til retten, fremkommer med opfordringer vedrørende kontoen i F2-bank med samtidig angivelse af, at der "fortsat mangler afklaring af faktum, der kan være af væsentlig relevans for sagen" samtidig med, at der af samme årsag tages forbehold for, at begære hovedforhandlingen omberammet.

Heraf fremgår, at SKAT ikke har foranlediget, at sagen var behørigt oplyst, samt at der ikke er truffet afgørelse på et forsvarligt grundlag.

2.  Er SKATs skøn sandsynligt?

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at der er yderligere skattepligtig indkomst end det A har selvangivet, jf. afsnit 1 ovenfor.

Løfter Skatteministeriet denne bevisbyrde, og er det ikke muligt at opgøre den præcise størrelse af den udeholdte indkomst, så er der grundlag for at foretage en skønsmæssig indkomstansættelse.

A har bevisbyrden for at bevise, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller fører til et klart forkert / urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H, UfR 2010.2537 H og UfR 2011.1458 H.

Det fremgår af bilag 1, side 25, at Landsskatteretten, ligesom SKAT, fastslår, at skønsmæssigt kr. 500.000 er tilgået A, fordi A har haft fuldmagt til IG’s konto, og at det ikke via kvitteringer eller lignende er dokumenteret, at de hævede beløb er anvendt af IG.

2.1.  Åbenbart urimeligt og forkert grundlag

Det gøres overordnet gældende, at Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser vedrørende A er åbenbart urimelige og hviler på et forkert grundlag.

Der kan herved henvises til det ovenfor anførte ad punkt 1 in fine.

Derudover fremgår det, at Skatteministeriet mener at A har ændret forklaring, samt at SKAT har tillagt åbningsbalancen i dødsboet afgørende vægt.

Heroverfor gøres det gældende, at A ikke har ændret forklaring, samt at hun første gang hun blev bekendt med indholdet af det af sagsbehandler OM udarbejdede referat af en telefonsamtale den 29. august 2016 (bilag I) gjorde opmærksom på, at noget af det i referatet anførte ikke var korrekt.

Det skal i den forbindelse tillægges vægt, at Skatteministeriet ikke har ønsket at afgive proceserklæring, eller i øvrigt dokumenteret det anførte om, at samtlige telefonnotater mv. som ansatte i SKAT tager, er 100% korrekte (hvilket ligeledes burde være åbenbart ikke er tilfældet).

Det kan derfor uprøvet lægges til grund, at A ikke har ændret forklaring, som påstået af Skatteministeriet.

A befandt sig ikke i Danmark på tidspunktet for IG’s dødsfald, og er derfor ikke bekendt med, hvad der er sket med hendes aktiver. Værdien af disse udgør mere end kr. 1.000, som anført i åbningsbalancen, hvilken SKAT ses at have tillagt afgørende betydning.

Værdiansættelsen på kr. 1.000 er ikke korrekt, hvorved kan henvises til, at SKAT selv har anerkendt indkøb af inventar og markise med kr. 56.409 og kr. 23.012 indkøbt under 2 år forinden IG afgik ved døden.

Det burde være åbenbart at inventaret ikke på under 2 år mister sin værdi, således at værdien på dødsdagen kun udgjorde kr. 1.000.

Alene den G16 indkøbte stol den 4. marts 2014 repræsenterede på dødsdagen en værdi på mere end kr. 1.000 (bilag 19, sammenholdt med bilag 18).

På den baggrund gøres det gældende, at den i åbningsbalancen anførte værdi stor kr. 1.000 ikke kan tillægges nogen bevismæssig vægt - tværtimod.

Dette gør sig især gældende henset til, at det ikke af SKATs afgørelse fremgår noget om, hvorledes beløbet fremkommer, samt hvilke effekter beløbet dækker over.

På baggrund af foranstående kan det konstateres, at Landsskatterettens afgørelse er afsagt på baggrund af urigtige og i bedste fald mangelfulde oplysninger, som Landsskatteretten ses at have lagt afgørende vægt på.

A skal derfor have medhold i den principale påstand, eftersom hun har påvist, at der kan fæstes lid til de af hende afgivne oplysninger, der underbygges af oplysninger fra tredjemand.

I den forbindelse skal opmærksomheden tillige henledes på, at A har kunnet afvise de af Skatteministeriet fremsatte spekulationer.

Som eksempel herpå kan nævnes det forhold, at Skatteministeriet har stillet spørgsmålstegn ved rigtigheden af, at IG har givet gaver til sit barnebarn som anført af A.

Der kan herved henvises til bilag C sammenholdt med den som bilag K fremlagte mailkorrespondance, hvor barnebarnet den 4. september 2013 oplyser følgende:

"Nu har jeg bestilt kapsler på nettet og undgået at betale porto - skønt. Tusind tak for hjælpen med dørene, kaffemaskinen og det hele…."

Herudover fremgår det af mail af 11. september 2013:

"Så fandt jeg endelig en lampe! Jeg var ude at købe denne smarte lampe med min mor i dag - den er så flot og jeg glæder mig til, at den kommer op at hænge!

Har du hørt noget fra PJ angående dørene?"

 Heraf fremgår det efter A’s opfattelse, at barnebarnet bekræfter, at have modtaget de i bilag C omtalte ønsker, som Skatteministeriet har bestridt er indkøbt.

Endelig skal der efter A’s opfattelse lægges vægt på det i den som bilag K fremlagte e-korrespondance, hvoraf blandt andet fremgår:

"hellere pengene bliver brugt, end skattefar skal have dem"

og

"….hun begyndte, at dele lidt ud og bruge nogen"

2.1.1.  Automat- og dankorthævninger

SKAT og Landsskatteretten har lagt til grund, at A har hævet kr. 460.576 i 2014 og kr. 373.075 i 2015 på IG’s konto.

Beløbene på i alt kr. 833.651 har A, ifølge SKAT og Landsskatteretten, hævet både i form af automathævninger og i form af kontanthævninger, jf. bilag 1, side 24-25.

Beløbene udgør i øvrigt samtlige de automat- og dankorthævninger, der har været på IG’s konto.

A bestrider, at hun har foretaget samtlige hævninger fra IG’s bankkonto.

Det gøres gældende, at det har formodningen for sig, at det er IG selv, som har anvendt sine kreditkort (både til automat- og kontanthævninger), og det påhviler derfor SKAT at bevise, at det modsatte skulle være tilfældet, hvilket SKAT ikke har gjort.

Det er således usandsynligt, at IG - på intet tidspunkt - har anvendt sit kort til enten automat- eller dankorthævning. Det er også usandsynligt, at IG - på intet tidspunkt - har givet hævede kontanter til andre end A.

Det fremgår i øvrigt af bilag 1, side 10, 2. afsnit, at tidligere medarbejder i F1-bank, LG, erindrer, at IG selv kom i F1-bank og hævede kontanter.

A har indtil bankskiftet foretaget to hævninger for IG. Den 27. februar 2014 hævede A kr. 7.500 og den 17. juni 2014 hævede A kr. 17.500, jf. bilag 3. Begge gange var IG med i banken, jf. bilag 3.

Det fremgår også af brevet fra OC (bilag 1, side 4, øverst), at OC tit var i byen med IG for at "nyde en god middag". OC har også oplyst, at hun "Købte mange bøger til IG, samt chokolade, knækbrød, småkager og hvidtøl. Fik kontanter af IG og bonerne smed hun efterfølgende ud. Fik buketter leveret hver uge. OC har også været med over til IG’s søster på Fyn hvor de alle 4 var ude at spise på Y4."

 

IG’s mangeårige veninde, MW, har også oplyst, at IG brugte penge på taxikørsel og nyt tøj. MW har endvidere oplyst, at IG "elskede at komme ud at spise - helst flot og godt!! Så det gjorde vi selvfølgelig. De sidste små to år gjorde vi turen rundt enten i kørestol eller bil. Hun var ikke ret glad for plejehjemsmaden, men elskede slik, chokolade og kager - og "pæne" buketter."

Ejerne af de butikker, hvor IG købte tøj, har også oplyst, at IG var en god kunde, og at hun var i butikkerne / fik tøj fra butikkerne mange gange i løbet af 2014 og 2015, jf. bilag 6-8.

Ejeren af Y5-adresse (bilag 8) har endda oplyst, at hun aldrig har haft dankort i butikken, hvilket indebærer, at der ikke kan være tvivl om, at IG betalte med kontanter.

Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at det på ingen måder er berettiget af SKAT at lægge til grund, at A har foretaget samtlige automat- og dankorthævninger, herunder at pengene er tilgået A.

2.1.2.  Fuldmagt

SKAT og Landsskatteretten lægger til grund, at A havde en fuldmagt til IG’s bankkonto.

A bestrider ikke, at hun havde en fuldmagt til IG’s bankkonto, idet A hjalp IG med praktiske opgaver i forbindelse med indberetning af oplysninger til G1 og foretage ændringer af IG’s forskudsopgørelse.

A bestrider derimod, at hun med fuldmagten har hævet kr. 833.651 fra IG’s bankkonto.

A bestrider også, at hun har haft kort til IG’s konto i F1-bank (bilag 20).

A gør gældende, at hun kun har hævet penge i F1-bank sammen med IG, jf. bilag 3.

Efter bankskiftet til F2-bank har IG nogle gange i løbet af 2015 sendt A i byen for at foretage indkøb eller for at hæve penge til IG. Til dette formål havde A fået et kort til IG’s konto.

Pengene fra de hævninger A har foretaget er enten afleveret til IG eller er gået til betalinger på vegne IG.

Til støtte for, at IG’s penge ikke er tilgået A henvises der til, at A’s privatforbrug ikke har været usædvanligt, jf. bilag 10. Opgørelsen (bilag 10) udarbejdet af statsautoriseret revisor WS bekræfter, at A har modtaget kr. 60.000 fra IG.

A’s privatforbrug i 2013 udgør kr. 171.912. I 2014 udgør privatforbruget kr. 217.914. Som det fremgår af opgørelsen (bilag 10, side 1), kan stigningen henføres til den udbetalte pension. I 2014 optog A og hendes ægtefælle et banklån på ca. kr. 400.000, hvilket sammen med de modtagne penge fra IG har medført stigningen i A’s privatforbrug i 2015.

Får så vidt angår udlandsrejsen skal det bemærkes, at turen kostede A og hendes ægtefælle næsten kr. 200.000, ligesom at det fremgår af parrets kontoudskrifter, at parret anvendte deres fælles kort på hele turen.

Hertil kommer, at IG ikke var umyndiggjort. IG havde tværtimod godt styr på sine pengesager. Derfor var det også IG der selv underskrev købsaftalen i forbindelse med salget af IG’s lejlighed, jf. bilag 1, side 2, øverst, hvor udtalelsen fra ejendomsmægleren fra G2 fremgår.

Udtalelsen fra G2 bekræfter også, at A’s rolle i forbindelse med salget af lejligheden, som de øvrige gange, hvor A hjalp IG, herunder med at hæve penge, alene var at gøre hverdagen nemmere for IG.

2.1.3.  IG’s privatforbrug

SKAT og Landsskatteretten har vurderet, at IG’s privatforbrug var væsentligt forhøjet i 2014 og 2015, jf. bilag 1, side 24.

Det fremgår af bilag 1, side 24, at IG i årene 2011, 2012 og 2013 havde et privatforbrug på gennemsnitligt kr. 361.772, og at hun i 2014 havde et privatforbrug på ca. kr. 818.000 og i 2015 var hendes privatforbrug på kr. 611.000. Det svarer til, at IG gennemsnitligt har brugt ca. kr. 350.000 mere i 2014 og 2015 end i perioden 2011-2013.

IG solgte imidlertid sin ejerlejlighed i januar 2014 og flyttede i 2014 til en plejebolig, jf. bilag 1, side 2. Netop gevinsten fra salget af lejligheden er hovedårsagen til, at IG havde flere midler end hun plejede. Hun opnåede en gevinst på ca. kr. 1,4 mio. efter salget af lejligheden.

Det gøres derfor gældende at IG’s forhøjede privatforbrug ikke beviser, at A har foretaget samtlige automat- og dankorthævninger fra IG’s bank, herunder at pengene er tilgået A.

IG’s forhøjede privatforbrug i 2014 og 2015 sammenholdt med salget af lejligheden primo 2014 viser ikke andet eller mere end det naturlige udgangspunkt, at man kan disponere over de midler man har.

Der er endvidere også en klar forbindelse mellem IG’s høje forbrug, og at hun begyndte at give slægtninge og bekendte gaver, herunder pengegaver. I sagen er der enighed om, at IG som minimum gav slægtninge kr. 315.000 i gaver i løbet af 2014 og 2015, jf. bilag 1, side 4, midtfor. De fremhævede udgifter i afsnit 2.1.4. herunder belyser også nærmere IG’s forbrug i 2014 og 2015.

2.1.4.  IG’s skønsmæssige udgifter

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Landsskatteretten, ligesom SKAT, mener, at A har sandsynliggjort, at skønsmæssigt kr. 160.576 i 2014 og kr. 173.075 i 2015 er gået til IG’s forbrug. Beløbene rummer, ifølge afgørelsen, også mulighed for betaling af ekstra tøj, daglige ting, blomster, sammenkomster mv., jf. bilag 1, side 25, 4. afsnit.

Dette bestrides, idet det gøres gældende, at skønnet ikke er dækkende for IG’s forbrug.

Skønnet er nemlig ikke dækkende for IG’s faktiske udgifter, idet skønnet ikke kan rumme:

    • Gaver, herunder kontante pengegaver, til slægtninge og bekendte udover de ca. kr. 315.000 der fremgår af bilag 1, side 4.

A er vidende om, at IG’s barnebarn, NA, har fået en del pengegaver, jf. bilag 1, side 15, 2. afsnit. 13

A er vidende om, at IG’s søn, KH, har fået et større beløb i 2014, jf. bilag 1, side 15, 3. afsnit.

A er vidende om, at IG’s søster, MR, har fået et større beløb, jf. bilag 1, side 15, 4. sidste afsnit. Dette understøttes også af PA’s udtalelse til sagen (bilag 11). Heraf fremgår det, at IG også hjalp sin søster, fordi hun "ikke havde så mange penge".

A har også tidligere oplyst, at IG’s mangeårige ven, NP, har fået gaver i form af mikroovn, vaskemaskine og betaling af større dyrlæge-regning, jf. bilag 1, side 15, 3. sidste afsnit og bilag 11.

    • Restaurantbesøg, idet IG spiste op til flere måltider uden for plejehjemmet, jf. bilag 1, side 4, øverst, og 9, hvilket i sig selv næsten ikke kan rummes inden for skønnet for de to år.

Hvis det eksempelvis lægges til grund, at IG spiste ude for gennemsnitligt kr. 500 (IG betalte oftest), og at hun spiste ude i gennemsnitligt 20 dage hver måned, udgør dette beløb kr. 10.000 pr. måned og kr. 120.000 årligt.

Hertil skal det bemærkes at oplysningerne i sagen klart taler for at denne udgiftspost var væsentligt højere end kr. 500 per gang, idet der både var udgifter til større middage for flere venner på hoteller (se eksempelvis bilag 9, side 5 og 10), dyre og fine middage sammen med veninder, og udgifter til transport, brobizz, brændstof mv., jf. bilag 6-7.

    • Tøjindkøb, idet IG, efter det oplyste, købte meget tøj, dels fordi hun voksede i størrelse, og dels fordi hun gerne ville være "en dame", jf. bilag 6-8.

Denne post alene udgør højest sandsynligt en større brøkdel af SKATs samlede skøn. IG har efter det oplyste købt ét enkelt stykke tøj i form af en jakke med pelskrave for ca. kr. 9.000, jf. bilag 9. A vurderer, at udgiften til tøj kan opgøres til ca. kr. 75.000, dvs. en udgift på ca. kr. 3.000 hver måned i to år, jf. bilag 1, side 7.

    • Indbo i plejebolig, er efter A’s oplysninger købt for ca. kr. 100.000 (ny pris). Det fremgår af de fremlagte billeder, jf. bilag 9, at plejeboligen er møbleret, herunder at der er designermøbler (bilag 9, side 11), og det fremgår af bilag 1, side 6, nederst, at i hvert fald el-stolen (bilag 9, side 3) alene er købt for mere end kr. 15.000.

Det er derfor også usandsynligt, at IG’s indbo kun havde en værdi af kr. 1.000 på dødsdagen, jf. bilag 1, side 19, øverst.

    • Indkøb af markise fra G17. Den samlede pris på markisen var kr. 20.993,75. Markisen er betalt ved bankoverførsel den 2. juni 2015. Der er tillige betalt el for arbejdet. Dette beløb udgør kr. 2.019,98, hvilket er blevet betalt den 8. juni 2015, jf. bilag 1, side 14, nederst

Ifølge Landsskatteretten kan denne udgift rummes i opgørelsen over beløb, som kan dækkes af beløbet på kr. 160.576, jf. bilag 1, side 25, 3. afsnit. Sammenholdt med de øvrige udgifter ovenfor og herunder, bestrides det imidlertid, at udgiften til markisen kan rummes i opgørelsen.

    • Ugentlige blomster fra G18 v/JL. JL har oplyst, at hun leverede buketter til IG til en pris af kr. 150 - 175 pr. uge i 2014 og 2015. JL leverede blomsterne på plejehjemmet, når de ikke kunne afhentes. JL leverede også orkideer og andet alt efter årstiden (bilag 12).

Den gennemsnitlige ugelige pris er kr. 162,50 og med 52 uger på et år, er den samlede udgift til buketter kr. 16.900 i 2014 og 2015. Dette beløb er eksklusive orkideer og andet efter årstiden.

    • Faste indkøb, herunder personlige produkter, bøger og ting til plejehjemmet.

      2.2.2 Sammenfatning

Det gøres sammenfattende gældende, at A har godtgjort, at SKATs vurdering og skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres gældende, at SKATs skønnede talmæssige opgørelser ikke er sandsynlige. Hertil kommer, at A loyalt har fremskaffet oplysninger tilhørende IG, hvilket førte til, at den endelige afgørelse fra SKAT blev nedsat fra samlet kr. 833.651 med kr. 333.651 til i alt kr. 500.000, jf. beskrivelsen af forløbet i bilag 1, side 8-19. Landsskatteretten kommer frem til det samme resultat, jf. bilag 1, side 25.

Den endelige afgørelse blev således nedsat med 40 %. Når SKAT ændrer den endelige afgørelse med hele 40 % burde der være en formodning for at de skønnede opgørelser - set i lyset af de faktiske oplysninger - er usandsynlige, selvom A ikke med kvitteringer eller lignende er i stand til at dokumentere at de hævede beløb er anvendt af IG.

3.  Har A løftet bevisbyrden?

Hvis SKAT beviser at A har hævet penge og at nogle af disse penge er tilgået A, påhviler det A at godtgøre, at hun har videregivet pengene til IG, eller at pengene er blevet brugt til køb af tøj mv. for IG, jf. eksempelvis SKM2016.348.BR og UfR 2010.415/2H.

Når Landsskatteretten imidlertid i præmisserne (bilag 1, side 2, øverst) specifikt lægger vægt på, at "at klageren har haft fuldmagt til afdødes konto og at det ikke via kvitteringer eller lignende er dokumenteret, at de hævede beløb er anvendt af afdøde" (min understregninger), anvender Landsskatteretten et urimeligt skærpet dokumentationskrav.

Det skatteretlige dokumentationskrav er bl.a. behandlet af Højesteret i SKM2004.162.HR (UfR 2004.1516 H). Sagen omhandlede konkret spørgsmålet om befordringsfradrag. Skatteyderen havde i den forbindelse selvangivet et usædvanligt stort fradrag for befordring på 698 km dagligt mellem bopæl og arbejde.

På trods af opfordring herom, fremlagde skatteyderen ikke nogen som helst form for dokumentation til støtte for, at denne befordring rent faktisk havde fundet sted.

Ikke overraskende frifandt Højesteret Skatteministeriet i sagen. Højesteret anførte blandt andet følgende:

"(…) Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider." (min understregning)

Det, der er værd at bemærke, er, at det er tilstrækkeligt for at opfylde det skatteretlige dokumentationskrav, at en udgifts afholdelse sandsynliggøres.

Kravene til hvornår et forhold er sandsynliggjort er mindre end kravene til, hvornår et forhold er dokumenteret i form af "kvitteringer eller lignende".

Påstanden i SKM2004.162.HR, om fradrag for befordring for 698 km dagligt er aldeles usædvanlig, hvorfor Højesteret fandt, at der påhvilede skatteyderen et skærpet dokumentationskrav for, at den påståede befordring rent faktisk havde fundet sted.

Der er derimod ikke noget usædvanligt i, at A har hjulpet en ikke umyndiggjort person med økonomiske forhold.

Landsskatteretten kræver usædvanligt meget af A i nærværende sag. Derfor gøres det gældende, at Landsskatteretten i den konkrete situation ikke kan stille krav om eksakt dokumentation for et bestemt afholdt beløb, som er afholdt af en nu død tredjemand (IG).

Det gøres endvidere gældende, at idet der ikke kan stilles krav om fremlæggelse af en bestemt form for dokumentation, så kan det heller ikke komme A bevismæssigt til skade, at en sådan bestemt form for dokumentation ikke rent faktisk fremlægges.

Retten skal derfor i denne sag foretage en fuldstændig prøvelse af, hvorvidt A har sandsynliggjort, jf. særligt hele afsnit 2.1. ovenfor, at hun ikke har fået andet end de tidligere oplyste kr. 60.000 af IG.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 2. september 2019 anført følgende:

"Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skal forhøjes med 300.000 kr., henholdsvis 200.000 kr.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Hvis skatteyderen ikke fyldestgørende har selvangivet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Dette kan ske i denne sag, hvor skattemyndighederne har konstateret en yderligere indtægtskilde for sagsøgeren.

Under de omstændigheder, som foreligger i sagen, jf. nærmere nedenfor, påhviler det sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at de omhandlede hævninger fra afdødes bankkonto blev overgivet til afdøde eller anvendt i afdødes interesse, og denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Det bemærkes, at sagsøgeren har erkendt, at hun modtog gaver fra afdøde i 2014 og 2015 på i alt 60.000 kr. (ekskl. Jule- og fødselsdagsgaver). Der var således et gavemiljø mellem sagsøgeren og afdøde.

Det er usædvanligt at foretage så mange og store kontante hævninger, hvor pengestrømmen kan være vanskelig at følge. Sagsøgeren har dermed haft en særlig anledning til at sikre sig bevis for, at pengene - som hævdet - blev overgivet til afdøde eller anvendt i afdødes interesse. Hun har imidlertid ikke ført bevis herfor.

Hun har heller ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes ganske lempelige skøn kan tilsidesættes. Dette kræver, at hun fører bevis for, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. U.2009.476/2H og U.2011.1458 H, og det har hun ikke gjort.

Som beskrevet varetog sagsøgeren i vidt omfang afdødes økonomiske forhold. Hun havde herunder fuldmagt til afdødes konti og havde eget dankort hertil i hovedparten af perioden. Hun kunne dermed frit foretage hævninger på og betalinger via afdødes konti. Der findes ikke ét eneste eksempel på, at afdøde selv foretog de hævninger m.v., som er indgået ved den skønsmæssige forhøjelse. Der findes derimod talrige eksempler på, at hævningerne blev foretaget af sagsøgeren, jf. nærmere nedenfor.

Dette skaber i sig selv en formodning for, at de omhandlede hævninger blev foretaget af sagsøgeren.

Landsskatteretten lagde da også til grund, at samtlige disse hævninger var foretaget af sagsøgeren. Med det yderligere materiale, som er fremkommet under retssagen, ligger det bevismæssigt fast, at sagsøgeren i stort omfang foretog hævningerne. Der er intet grundlag for at kritisere skattemyndighedernes sagsbehandling.

Sagsøgerens forklaringer om, i hvilket omfang hun foretog hævninger og betalinger har i det hele taget været skiftende og uklare. Dette må komme hende bevismæssigt til skade.

For så vidt angår afdødes konto i F2-bank har sagsøgeren oplyst, at hun har foretaget hævninger "nogle gange", jf. f.eks. påstandsdokumentet, s. 11, midt for.

Sagsøgeren har imidlertid hverken konkretiseret, hvor mange eller hvilke hævninger hun foretog.

Da hun - opfordret hertil - rettede henvendelse til banken, viste det sig, at samtlige de 24 hævninger, som banken blev spurgt til, var foretaget med det kort, som var udstedt til sagsøgeren personligt (bilag 23). Det kan således lægges til grund, at sagsøgeren foretog disse hævninger.

Disse oplysninger harmonerer ikke med de forklaringer, som sagsøgeren hidtil har afgivet, men som nu - i lyset af den fremkomne dokumentation - må forkastes som utroværdige.

Der gælder herefter en stærk formodning for, at sagsøgeren foretog samtlige hævninger m.v. Det må på baggrund heraf lægges til grund, at sagsøgeren foretog samtlige hævninger ved anvendelse af det dankort, som hun rådede over. Det må desuden lægges til grund, at de øvrige betalinger ("dankorthævninger"), som har indgået ved skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse, ligeledes er foretaget af sagsøgeren.

I processkrift C anførte ministeriet, at hvis sagsøgeren måtte indtage det standpunkt, at hun ikke havde foretaget samtlige hævninger m.v., måtte hun godtgøre dette ved straks at rette henvendelse til F2-bank for at fremskaffe bevis for, at der var hævninger m.v., som hun ikke selv foretog. Dette har hun ikke gjort. Hun har slet ikke reageret på oplysningerne fra F2-bank.

I betragtning af ovenstående er det heller ikke troværdigt, at sagsøgeren alene skulle have foretaget to hævninger på afdødes konto i F1-bank i 2014. Der er foretaget et stort antal hævninger, og der er ingen forklaring fra sagsøgeren på, hvorfor mønstret ved hævninger i F1-bank skulle adskille sig fra hævningerne i F2-bank.

I denne sammenhæng bemærkes, at sagsøgeren til SKAT har oplyst (bilag I, s. 1, midt for), at afdødes førlighed var nedsat, og at hun brugte kørestol, jf. også billederne fremlagt som bilag 9. Det er desuden oplyst (bilag 8), at afdøde aldrig har anvendt dankort i den pågældende butik, hvilket yderligere understøtter, at det er sagsøgeren, der har foretaget dankort- og automathævningerne på afdødes konto. Desuden fremgår det af SKATs gennemgang af afdødes og sagsøgerens kontoudtog, at SKAT flere gange har kunnet konstatere, at der på det samme tidspunkt er blevet hævet beløb i automater på sagsøgerens og afdødes konto, jf. bilag 1, s. 12, 3. og 4. afsnit. Dette understøtter yderligere, at det var sagsøgeren, der foretog hævninger på afdødes konto. Det bemærkes desuden, at der ikke blev hævet beløb på afdødes konto i perioden 25. juni 2014 til 31. juli 2014, hvor sagsøgeren var på ferie (bilag 1, s. 12, 6. afsnit).

Selv hvis man trods manglende bevis herfor lagde til grund, at det ikke var sagsøgeren, som i alle tilfælde havde foretaget hævninger og betalinger ved anvendelse af sit dankort, fører dette ikke til, at skønnet kan tilsidesættes, da det er et ganske lempeligt skøn, der - trods manglende dokumentation - har haft som forudsætning, at op mod 40 pct. af hævningerne ikke er tilgået sagsøgeren.

Det påhviler sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at hun afleverede pengene til afdøde eller anvendte pengene i afdødes interesse i større omfang end det, som skattemyndighederne lagde til grund. Dette bevis har hun ikke ført. De usikre og udokumenterede oplysninger om afdødes indkøb m.v., udgør ikke det fornødne bevis. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at afdøde skulle have ydet sine slægtninge yderligere gaver end dem, skattemyndighederne allerede har taget højde for. Der blev heller ikke fundet nogen kontantbeholdning af betydning på plejehjemmet efter dødsfaldet.

Det indirekte bevis i form af privatforbrugsopgørelser fører heller ikke til, at skønnet kan tilsidesættes. Tværtimod. For hvis det lægges til grund, at samtlige penge er tilgået afdøde, ville hendes privatforbrug være urealistisk højt. Dette støtter også forhøjelsen af sagsøgerens indkomst.

Det bestrides ikke, at afdøde havde mulighed for at have et stort privatforbrug i 2014 og 2015, jf. hendes R-75 for indkomstårene 2014 og 2015 (bilag D-E), men det dokumenterer ikke, at afdøde, der boede på plejehjem, rent faktisk havde udgifter til privatforbrug i de nævnte størrelsesordner. Sagsøgeren har således ikke bevist, at afdøde - på baggrund af hævningerne på henholdsvis 460.576 kr. og 373.075 kr. - udover faste udgifter skulle have brugt ca. 38.000 kr. hver måned i 2014 og ca. 31.000 kr. hver måned i 2015.

Der foreligger heller ikke nogen troværdig forklaring fra sagsøgeren på, hvorfor afdøde angiveligt skulle have behov for så store kontantbeløb. Det er i sig selv usædvanligt, at afdøde havde behov for så store kontanthævninger, men i den konkrete sag, hvor afdøde boede på plejehjem, er det meget usædvanligt og usandsynligt, at hun skulle have haft behov for kontanter af den omhandlede størrelsesorden. Det er usandsynligt, at afdøde ville løbe risikoen ved at have de mange kontanter liggende hos sig.

Sagsøgeren har gjort gældende, at det er usandsynligt, at afdødes indbo kun havde en værdi af 1.000 kr. på dødsdagen, jf. replikken, s. 6, 8. afsnit. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremført noget grundlag for, at åbningsstatus for boet efter afdøde ikke skulle være korrekt. Sagsøgeren har således ikke har ført bevis for, at åbningsbalancen i dødsboet ikke kan lægges til grund.

Heller ikke sagsøgerens privatforbrugsopgørelse kan føre til, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes. Selvom det lægges til grund, som anført af sagsøgeren, at hun havde et sædvanligt privatforbrug, udelukker det ikke, at hun i 2014-2015 fik tilført henholdsvis 300.000 kr. og 200.000 kr. i hovedsagelig kontanter som skønnet af skattemyndighederne. Det bemærkes, at sagsøgeren i 2014 kun hævede 28.491. kr., og i 2015 hævede 70.132 kr. på sin konto, som kan være anvendt til den daglige husholdning, jf. bilag 1, s. 12-13. Dette understøtter også, at sagsøgeren har dækket sine udgifter i særligt 2014 via andre kilder.

Der er på baggrund af ovenstående intet grundlag for at hjemvise sagen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A havde fuldmagt til IG’s konto i F1-bank og fuldmagt og hævekort udstedt til sig til IG’s konto i F2-bank.

På baggrund af oplysninger fra F2-bank, lægges det endvidere til grund, at A med det hævekort, der var udstedt til hende, i 2014 hævede i alt 47.000 kr. og i 2015 hævede i alt 217.000 kr. fra IG’s konto i F2-bank. Det lægges endvidere til grund, at A udover at købe ind og hæve penge for IG også bistod hende i forbindelse med salget af en lejlighed, med at overføre pengegaver til IG’s slægtninge og med at kommunikere med offentlige myndigheder, herunder G1.

Under de givne omstændigheder, hvor A havde fuldmagt og hævekort til IG’s konto, og hvor A har hævet endog store beløb, i nogle tilfælde med få dages mellemrum, fra IG’s konto, og i øvrigt hjalp IG med hendes økonomiske forhold, og da der ikke er foreligger noget skriftligt materiale, herunder bilag, kvitteringer el.lign., der kan støtte eller sandsynliggøre A’s forklaring om, at de hævede og forbrugte midler blev afleveret til IG eller anvendt i hendes interesse, finder retten, at SKAT havde fornødent grundlag til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i 2014 og 2015.

På denne baggrund tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.