Dato for udgivelse
25 Nov 2019 09:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Oct 2019 12:47
SKM-nummer
SKM2019.576.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-22254/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Momspligt + Personlig indkomst
Emneord
Forsamligshus, kogekone, arrangementer, serveringspersonale, momspligtig, forrentning, berettiget, erkæring
Resumé

Landsretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hun som følge heraf var momsregistreret. Landsretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens personlige indkomst og momstilsvar som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Momslovens § 3, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-2 C.A.2.2.1

Den Juridiske Vejledning 2019-2 D.A.3.1.4.1

Den juridiske Vejledning 2019-2 A.B.5.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, D.A.3.1.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.390.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-0001610 og 13-0111169


Parter

A

(v/adv. Troels Troldtoft Henriksen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Malte Gade Jeppesen og Tim Holmager)

Afsagt af Landsretsdommerne

Jens Hartig Danielsen, Cecilie Maarbjerg Qvist og Anne Knie Andresen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Esbjerg har den 12. juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8982/2017ESB, SKM2018.390.BR).

Påstande

Personlig indkomst

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med 172.231 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Momstilsvar

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s momstilsvar for 2009 nedsættes med 176.608 kr., og at A’s momstilsvar for 2010 nedsættes med 128.235 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s momstilsvar for perioden 2009-2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. Revisor PE har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret, at hun kan vedstå forklaringen fra byretten, bortset fra at det var MB fra SKAT, som momsregistrerede hende fra 1. januar 2011. Det skete, da hun var til møde den 24. november 2010. Hun ændrede ikke momsregistreringen. Det skyldes, at hun fik at vide, at hun skulle være momsregistreret. Hun er ikke enig i, at hun er momspligtig i den periode, som sagen vedrører, for det vidste hun ikke, at hun skulle være.

Når hun blev hyret af festholderne, skulle hun tale menu med dem, handle ind og lave mad. Hun sørgede for maden, og det, som hører dertil. Hun foretog indkøb af mad, men det var festholderne, der skulle betale for maden. I nogle tilfælde var det hende, som lagde penge ud til maden. Festholderne skulle betale for det, hun havde handlet ind, og hendes timeløn. Festholderne fik kvitteringerne for de indkøb, hun havde foretaget. Festholderne fik maden med hjem, hvis der var noget i overskud. Nogle gange kom festholderne selv med maden. Festholderne kom altid selv med drikkevarer, og mange kom med kød eller kage. Det var meget forskelligt. Hun arbejdede fredag, lørdag og søndag og herudover enkelte hverdage, hvis der f.eks. var sølvbryllup.

Aflønningen af serveringspersonalet skete ved, at værtsparret betalte direkte til serveringspersonalet, inden de gik hjem. Hun var som regel gået hjem inden, for hun var startet tidligt. Hun kendte nogle piger, som værterne kunne bruge som serveringspersonale, hvis de ville, men de kunne også komme med deres eget serveringspersonale. Det, som fremgår af referatet fra mødet med SKAT om, at hun har aflønnet serveringspersonale, er ikke noget, hun har sagt, men noget, som MB har sagt til hende. Hun spurgte MB om det, fordi hun ville være sikker på fremover at gøre det rigtigt. Hun har aldrig sagt, at hun har betalt penge til serveringspersonalet. Hun har ændret sin måde at drive virksomhed på, fordi hun blev momsregistreret. Nu må hun lave en kuvertpris, for nu driver hun halvt restaurationsvirksomhed. Hun har ikke fortalt MB, at hun havde lønnet serveringspersonale i 2010.

Hun er tilknyttet Y1 på den måde, at hun er en kogekone, som forsamlingshuset kan anbefale til festholderne. Hun var ikke ansat af Y1.

Før hun blev momsregistret, kom festholderne op og talte med hende, og de lavede en menu, og hun handlede ind. Hun kunne først udregne en pris, når hun havde købt varerne ind, så de fik først den nøjagtige pris efter festen.

Revisor PE har forklaret, at han har været revisor for A siden 2011. Han har været intern revisor for Y1 i 25 år. I 2011 blev han kontaktet og spurgt, om han ville hjælpe A, fordi SKAT havde sagt, at hun skulle være momsregistreret, og der måske var en skattesag på vej. I 2012 fik A et brev fra SKAT, hvor den personlige indkomst og momsen blev forhøjet. Han skrev til SKAT og påpegede en række fejl, og så påklagede de sagen til Landsskatteretten.

Han har været revisor i 40 år. Han har selv holdt fest i forsamlingshuset i Y1 ved den tidligere kogekone. Dengang afregnede han den tidligere kogekone for udlæg og timer, og så afregnede han serveringspersonalet. Sådan har det altid været. Han har talt med andre forsamlingshuse og med foreningen for forsamlingshusene. Alle kogekoner ved forsamlingshuse i Danmark gør det på den måde. Selve forsamlingshuset er momsregistreret, men kogekonen er i langt de fleste tilfælde ikke. Han er ikke stødt på nogle kogekoner, som er momsregistret. Det var SKAT, som momsregistrerede A.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som er anført af byretten, og da A ikke har været ansat af Y1 eller de personer, som har afholdt festerne, og dermed har handlet i eget navn og på egen risiko, tiltræder landsretten, at A har drevet selvstændig virksomhed, og at hun som følge heraf er momspligtig. A’s forklaring om, at hun har fået oplyst af SKAT, at hun ikke var momspligtig, kan af de grunde, der er anført af byretten, ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder, at A heller ikke ved det for landsretten anførte har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af A’s personlige indkomst for 2009 eller den skønsmæssige ansættelse af A’s momstilsvar for 2009 og 2010 bør tilsidesættes som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A’s forklaring om, at hun ikke udbetalte løn til serveringspersonalet, må tilsidesættes, og landsretten lægger således på samme måde som byretten til grund, at A udbetalte løn til serveringspersonalet. De skønnede udbetalinger til lønninger skal derfor indgå ved beregningen af A’s indtjening og momstilsvar.

Skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af A’s indtægt er sket på baggrund af alle konkrete indsætninger og hævninger på A’s konto i 2009 og 2010. A har ikke bevist, at de indsætninger, der indgår i skønnet, ikke er skattepligtige, ligesom hun ikke har godtgjort, at der skal se fradrag i videre omfang end foretaget af Landsskatteretten, hvor der allerede i vidt omfang er indrømmet fradrag for udokumenterede udgifter. A har således ikke fremlagt materiale, som dokumenterer, at de øvrige checks og hævningerne under punktet ”hævet, valuta, overførsler” skal medtages som fradragsberettigede udgifter.

Uanset om det beløb på 15.000 kr., som A gør gældende var et lån til en veninde, måtte være indeholdt i forhøjelsen af den personlige indkomst, kan dette ikke føre til, at den skønsmæssige opgørelse, som er foretaget efter et lempeligt skøn, skal tilsidesættes.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 60.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.