Dato for udgivelse
27 Nov 2019 12:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Oct 2019 11:14
SKM-nummer
SKM2019.584.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
14-3100311
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bitcoins, I/S, interessentskab, kurstab, kursgevinster, avance, disposition, ejerforhold
Resumé

Landsskatteretten fandt, at en række spørgsmål vedrørende bitcoins enten ikke kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, eller besvares med den fornødne sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4. Landsskatteretten ændrede herved Skatterådets besvarelse, idet rådet havde besvaret spørgsmålene benægtende fremfor at afvise dem.

Reference(r)

Statsskattelovens §§ 4-6
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, forarbejder til § 24

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.B.3.2.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.2.1.2

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.1.1.2

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.1.3.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1.3.3.2

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1.3.3.3

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1.3.3.4

Redaktionelle noter

Se tidligere instans (SKM2014.226.SR)


Klagen angår det af Skatterådet afgivne bindende svar af 25. marts 2014, der er offentliggjort i SKM2014.226.SR.

Spørgsmål og svar var følgende:                                                                                                                       

Spørgsmål

1.  Kan interessenterne i H1 I/S benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse?

2.  Vil et realiseret kurstab og gevinster, som H1 I/S har på sine Bitcoins, skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i H1 I/S?

3. Hvis "ja" til spørgsmål 2, skal der så medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser?

4.  Hvis "ja" til spørgsmål 3, skal der så medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som H1 I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen?

5.  Vil vederlaget til Bitcoin-exchangeren være fradragsberettiget for H1 I/S (ved køb af ydelser)?

Skatterådets svar

  1. Nej
  2. Nej.
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder
  5. Nej

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1: Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet afvises.

Spørgsmål 2: Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet afvises.

Spørgsmål 3: Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet bortfalder. 

Spørgsmål 4: Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet bortfalder. 

Spørgsmål 5: Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet afvises.

Faktiske oplysninger
Anmodningen om bindende svar er af 19. februar 2013.

H1 I/S beskæftiger sig med juridisk rådgivning indenfor:

  • Informationsteknologi til betalingssystemer
  • Rådgivning om betalingssurrogater
  • Rådgivning om elektroniske penge
  • Rådgivning om Bitcoin
  • Rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret

H1 I/S har to ejere, et selskab og A. Det forelå under behandlingen af anmodningen om bindende svar oplyst, at sidstnævnte snart ville udtræde til fordel for andre. Under behandlingen af klagesagen er det oplyst, at ejerforholdene er uændrede.

H1 I/S påtænker at køre virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoin.

Da de fleste kunder ikke har Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre igennem en schweizisk Bitcoin-exchanger. Ifølge klagen har H1 I/S en henvisningsaftale med en schweizisk Bitcoin-exchanger, men det står kunderne frit at vælge en anden Bitcoin-exchanger - eller købe sine Bitcoins direkte fra det åbne marked, f.eks. via localbitcoin.com.

Når kunden får fakturaen opgjort i Bitcoin og ikke selv har en Bitcoin-konto, køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til H1 I/S´ Bitcoin-konto.

Når H1 I/S skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbsbetalingen på vegne af H1 I/S.

Det har under sagens behandling for Skatterådet været anført, at Bitcoin anses at skulle betragtes som en valuta på linje med dollars og EURO. Der er endvidere fremkommet bemærkninger til høringssvar.

Angående spørgsmål 1 har det - i første høringssvar - været anført, at regnskabet skal opgøres i danske kroner - og ikke i Bitcoin. Interessentskabet vil f.eks. udstede en faktura på 10 Bitcoin for diverse serviceydelser, og hvis disse Bitcoin er i behold ultimo året, er spørgsmålet, hvilken indtægtsværdi disse skal påvirke regnskabet med. Der vil ikke være nogen kroneværdi på fakturaen, men alene en Bitcoin-værdi.

I andet høringssvar har det været anført, at betragtes Bitcoin ikke som en valuta, må betaling med Bitcoin sidestilles med en byttehandel, og en handelsværdi skal derfor opgøres. Omkring byttehandel i momsvejledningen (Byttehandel: D.A.8.1.10.2) står der: "I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en ydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås." Fra praksis er der lagt vægt på følgende:

  1. Listeprisen, når der er en sådan
  2. Listepris som også angivet i regnskab
  3. Annonceret pris
  4. Pris mellem uafhængige parter
  5. Ingen listepris så, indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger
  6. Ikke nettobeløb som momsgrundlag
  7. Værdien ifølge syns- og skønserklæring mv.

Mt. Gox angiver prisen for Bitcoin mellem uafhængige parter, og denne pris må derfor kunne anvendes på fakturaen.

Om begrundelsen for at anvende Bitcoin fremgår, at flere banker ikke længere ønsker at oprette en bankkonto til små virksomheder. Nordea og Danske bank har uofficielt meddelt, at administrationsomkostningerne (især hvidvaskningsreglerne) gør det urentabelt at tilbyde mindre virksomheder en bankkonto, der alene skal anvendes til transaktioner. Andre banker må forventes at følge efter. Derudover er almindelige banker meget langsomme og dyre, når det kommer til grænseoverskridende transaktioner. Der er således meget fornuft i at anvende Bitcoin, hvor transaktionsomkostningerne er 0 kr. Bitcoins kan fremskaffes ved at sælge varer/ydelser og anvendes til at købe ydelser/varer via en exchanger. På sigt er det antagelsen, at flere butikker vil anvende Bitcoin i stedet for de dyre kreditkort.

Angående spørgsmål 2 har det - i første høringssvar - været anført, at det normalt fremføres, at statsskattelovens næringsbegreb omfatter både handelsnæring og vederlagsnæring. Hvis dette stadig anses for korrekt, skal kursgevinsterne på Bitcoin vel betragtes som vederlagsnæring.  Man kan eventuelt kalde det betaling ved modkøb. TfS 2001.586 H kan dog skabe berettiget tvivl om dette udgangspunkt.

Det fremgår af SKAT Jura´s høringsudtalelse i sagen, at anmodningen om bindende svar ikke var vedlagt noget materiale, og at SKAT Jura selv har fremskaffet oplysninger fra internettet, jf. herved det bindende svar side 4-9. Heri hedder det:

"Den Europæiske Centralbank har udarbejdet en rapport af oktober 2012, "Virtual Currency Schemes" (virtuelle valuta-systemer).

Indledningsvist inddeler centralbanken i sin rapport de virtuelle valuta-systemer i 3 typer:

Type 1: Lukkede virtuelle valuta-systemer
Disse systemer har næsten intet link til den reale økonomi og kaldes ofte spillesystemer. Brugerne betaler almindeligvis et deltagergebyr og tjener derefter virtuel valuta på deres online-præstationer. Den virtuelle valuta kan kun bruges til at købe virtuel service/goder, som tilbydes indenfor det virtuelle fællesskab, dvs. i det pågældende spil, og den virtuelle valuta kan derfor ikke handles udenfor det virtuelle fællesskab.

Som eksempel inden for type 1 kan nævnes computerspillet World of Warcraft (WoW). Den virtuelle valuta i dette spil (WoW Gold) er nødvendigt som et betalingsmiddel i spillet til fx at blive indrangeret på et højere niveau. Spillerne har flere muligheder for at tjene WOW Gold i spillet. WoW Gold kan og må ikke anvendes uden for spillet.

Type 2: Virtuelt valuta-system med envejs pengestrøm
Den virtuelle valuta kan købes direkte ved at anvende en officiel valuta til en bestemt ombytningskurs, men kan ikke veksles tilbage til almindelig valuta. Ombytningskursen og betingelserne herfor er etableret af systemejeren. I disse systemer tillades den virtuelle valuta anvendt til at købe virtuelle service/ goder, men nogle systemer tillader også, at den virtuelle valuta kan anvendes til at købe service/goder, som ikke er virtuelle, altså reale goder.

Et eksempel er flyselskabers bonusprogrammer, hvor optjent eller købt bonus kan anvendes til frirejser mv.

Type 3: Virtuelt valuta-system med tovejs pengestrømme
Brugerne kan købe og sælge virtuel valuta svarende til kursværdien af brugernes almindelige valuta.

Den virtuelle valuta i disse systemer kan anvendes til køb af både virtuelle og reale service/goder.

Som eksempel inden for type 3 kan nævnes programmet "Second Life". Det er gratis at oprette en bruger og kræver, at brugeren downloader et lille program for at kunne logge ind med sin karakter, også kaldet en avatar. Brugerne bliver kaldt beboere i en verden, der omtales som "metaverse". Dette system anvender Linden-Dollars som virtuel valuta, og brugerne har mulighed for både at købe og sælge Linden-Dollars mod almindelig officiel valuta.

Til type 3 hører også Bitcoin-systemet, der ligesom andre virtuelle valutaer kun findes virtuelt og ikke i nogen fysisk form.

Bitcoin-systemet

Den Europæiske Centralbank har i sin rapport omtalt Bitcoin-systemet indgående. Således fremgår det, at Bitcoin-systemet måske er det mest succesfulde - og måske mest kontroversielle - virtuelle valuta-system til dato.

Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009 og er baseret på en direkte handel mellem to parter tilknyttet et netværk (peer-to-peer netværk), hvilket svarer til fildeling over internettet, så som film, spil og musik.

Bitcoin-systemet opererer på et globalt niveau og kan bruges som valuta for alle typer af købs- og salgstransaktioner, dvs. til både virtuelle og ikke-virtuelle goder og serviceydelser, og konkurrerer derfor med officielle valutaer som fx US-dollars og euro.

Systemet indeholder en database, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internet-service og online-produkter til materielle goder, både meget store og små, som fx fast ejendom, biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse.

Ved opslag på Bitcoins hjemmeside findes link til en lang række udbyderes hjemmesider, der modtager betaling i Bitcoin. Priserne på hjemmesiderne er angivet i såvel pågældende valuta som i Bitcoin.

Bitcoins er ikke knyttet til nogen officiel valuta. Ombytningskursen eller prisen for en Bitcoin afgøres af markedets udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.

Der er flere hjemmesider, som sælger og køber Bitcoins. Mt. GOX er den mest almindeligt brugte og tillader brugere at købe Bitcoins med officielle valutaer og vice versa.

Ifølge Den Europæiske Centralbanks rapport har brugerne flere incitamenter til at bruge Bitcoins:

  • For det første er transaktionerne anonyme, ligesom konti ikke er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden. Brugerne har også mulighed for at generere flere Bitcoin-adresser til at differentiere eller isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m.
  • For det andet gennemføres transaktioner hurtigere og billigere end ved traditionel betalingsmåde. Transaktionsomkostningerne er meget lave, og der opkræves intet bankgebyr. Dog fremgår det af flere Bitcoin-hjemmesider, at der skal der betales et gebyr, hvis man ønsker at købe Bitcoins. 

Teknikken bag Bitcoin

Som anført er Bitcoin-systemet baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk (P2P). Dvs., at systemet ikke har noget centralt mellemled. Ligeledes er der ikke nogen finansiel eller anden institution involveret i købs- og salgstransaktionerne. Brugerne udfører disse opgaver selv. På samme måde er der heller ikke nogen central autoritet, der regulerer udbuddet af Bitcoin.

For at kunne bruge Bitcoin-systemet skal brugerne downloade et gratis og åbent software-program. Indkøbte Bitcoins bliver lagret i en digital "wallet" på brugerens computer, hvilket vil sige, at Bitcoins udgøres af en almindelig fil. Som følge heraf risikerer brugerne at miste deres Bitcoins, hvis de ikke etablerer betryggende antivirus og back-up systemer.

Hver Bitcoin-fil i den nævnte "wallet" indeholder et sæt nøgler/koder, en offentlig og en privat, som kun den enkelte bruger har adgang til. Der er ingen andre, der har kendskab til de købte Bitcoins, og sælgeren af Bitcoin har endvidere ikke kendskab til de med salget af Bitcoin etablerede nøgler/koder, da disse genereres af netværket. Derfor vil et tab eller en sletning af filen medføre, at alle Bitcoins, der er tilknyttet dette sæt nøgler/koder, er tabt.

Bitcoin-systemet er, som nævnt, designet som et decentraliseret system uden nogen monetær autoritet involveret. Bitcoins kan købes på forskellige hjemmesider, men nye Bitcoins skabes og introduceres i systemet via en såkaldt "mining"- aktivitet.

Denne "mining"-aktivitet går ud på, at P2P-netværket har fået deltagernes tilladelse til at anvende de tilsluttede computeres ressourcer mod til gengæld at vederlægge computerens ejer ("miner") med nye Bitcoins. Der er således intet centralt element i netværket, da det alene er netværket som lukket system, der styrer tildelingen af nye Bitcoins.

Tildelingen af Bitcoins til den enkelte "miner" sker på baggrund af en teknisk genereret kombination mellem efterspørgslen på Bitcoins og anvendt computer-kraft. Lidt forenklet sagt vil den "miner", der stiller den største computerkraft til rådighed, få tildelt flest Bitcoins.

En "miner" udfører den væsentlige rolle med at validere alle skabte systemtransaktioner med Bitcoins. Hvornår, eller efter hvilken indsats en vederlæggelse med nye Bitcoins udløses, er uoplyst.

Efter oplysningerne på flere chat-sider på internettet om "mining" kan enhver deltage i "mining"-aktiviteten. Der er dog en del tekniske problemer med det tilhørende programmel og computerudstyr, som den meget store skare af interesserede "minere" søger afklaret på chat-siderne. Sammenfattende giver alle på chat-siderne udtryk for, at de har en stor interesse i at tjene Bitcoins.

Antallet af Bitcoins
Bitcoin-systemet er teknisk designet på en sådan måde, at udbuddet af Bitcoin vil udvikle sig efter en forudsigelig hastighed.

Resultatet bliver, at der senest i 2040 vil være 21 millioner Bitcoins. Det vil efter den i systemet indbyggede teknik herefter ikke være muligt at udbyde flere Bitcoins. Antallet af Bitcoins bliver således fixeret, modsat almindelig officiel valuta.

Det faktum, at udbuddet af Bitcoin er klart bestemt, implicerer, at udstedelse af Bitcoin ikke kan ændres af nogen centralbank, som almindeligvis ændrer i en stats pengepolitik med det formål at påvirke den makroøkonomiske situation, som fx inflation, beskæftigelse, produktion og valutakurs.

Bitcoin-systemet antages at være inflationsneutralt, ligesom konjunkturer, hidrørende fra forøget pengemængde mv., heller ikke antages at påvirke Bitcoins. Derfor kan Bitcoins anvendes som betalingsmiddel i lande, der er præget af høj inflation. 

Køb og salg af Bitcoins
Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner.

Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og køber er fyldestgjort.

Fyldestgørelsen sker nærmere ved, at køber fra Bitcoin-hjemmesiden modtager et sæt nøgler/koder i en eller flere filer, hvilket er udtryk for, at Bitcoins er købt og nu befinder sig på købers computer.

Kun køber kender disse nøgler/koder, som genereres automatisk af Bitcoin-netværket. Disse nøgler/koder repræsenterer netop den værdi, som køber har betalt hjemmesiden.

Når køber efterfølgende ønsker at anvende sine Bitcoins, fx til køb af en vare, sender køber Bitcoins (fil med nøgler/koder) videre til samhandelspartneren.

De nøgler/koder, som samhandelspartneren modtager, er ikke identiske med de oprindelige nøgler/koder, idet Bitcoin-netværket ved hver eneste samhandel i Bitcoin ændrer nøgler/koder, således at det kun er den til en hver tid værende indehaver af Bitcoins, som kan anvende disse Bitcoins, idet kun denne indehaver kender de tilknyttede nøgler/koder.

Systemet styrer således selv, at enhver enhed af Bitcoins (nøgle/kode) kun kan oprettes én gang og kun kan ejes af én person ad gangen.

Prisen for Bitcoin
Prisen for en Bitcoin var i begyndelsen af september 2013 på 768,37 danske kroner hos Bitcoin Nordic. I slutningen af november 2013 toppede prisen med en værdi på 6.616,50 danske kroner.

Nedenstående graf fra Blockchain.info viser værdiudviklingen på Bitcoin målt i US-dollars for perioden fra begyndelsen i 2009 frem til udgangen af 2013:

Som det fremgår, har udviklingen været meget lidt svingende i perioden fra januar 2009 til maj 2011, men fra januar 2013 begynder værdien at stige meget kraftigt for derefter at falde forholdsvist meget ved udgangen af 2013.

Værdistigningen på Bitcoin er bemærkelsesværdigt sammenfaldende med tidspunktet for den markante interesse i at deltage i "mining"-aktiviteten, som efter chat-siderne tiltager i juni 2011.

Udviklingen i prisen på Bitcoin frem til udgangen af november 2013 har således været generelt stigende. Ses derimod på de seneste 30 dage, dvs. december måned 2013, har der været et markant værdifald:

Som det ses, udgjorde værdien den 1. december 2013 1203 $ mod 786 $ den 28. december 2013, eller et fald i december måned 2013 på 35 pct.

Derudover ses det, at værdien har været endnu lavere i løbet af december 2013, dvs. 584 $ den 19. december 2013, hvilket svarer til et fald på 51 pct. på 19 dage.

Tabel vedrørende kursudviklingen, målt i US-dollars og omregnet til danske kroner efter en gennemsnitskurs på 5,50 DKK:

Bitcoin

Værdi i DKK

September 2010

0,4230

Januar 2011

1,5450

Juni 2011

154,7541

September 2012

72,1683

Maj 2013

947,3145

Juli 2013

416,7581

September 2013

768,3700

Oktober 2013

1.174,5272

November 2013

6.616,5000    

December 2013

4.323,0000

Det ses heraf, at værdien har været meget svingende i 2013, og at værdien alene i løbet af november måned 2013 er steget med 463 pct.

Efter det oplyste skyldes denne udvikling udelukkende forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter Bitcoin.

Der er ingen traditionelle pengeinstitutter, der køber eller sælger Bitcoins. Dette kan kun ske gennem en Bitcoin-hjemmeside, som fx Mt. GOX. Heraf fremgår det bl.a., at hjemmesiden er den eneste multi-valuta-Bitcoin-hjemmeside, hvor der kan handles med hele verden."

I klagen til Landsskatteretten er det om "Baggrund" anført, at sagen har en række principielle problemstillinger, jf. punkterne 1-9 nedenfor.  

  1. Er det skattemæssigt lovligt at udstede en faktura i såkaldt privat valuta (f.eks. Bitcoin)?
  2. Er det lovligt at modtage privat valuta som betaling?
  3. Hvis erhvervsdrivende modtager privat valuta som betaling - f.eks. Bitcoin - uden der er en driftsmæssig begrundelse herfor, skal det så betragtes som en privat hævning i virksomheden?
  4. Når privat valuta anvendes som betalingsmiddel, skal der så medregnes kursgevinst/tab ved hvert køb?
  5. Når privat valuta videresælges (herunder Bitcoin), skal der så medregnes kursgevinst-/tab?
  6. Når erhvervsdrivende modtager betaling i privat valuta, skal det skattemæssigt behandles som fremmed valuta eller et næringsaktiv (vederlagsnæring)?
  7. Hvilken Bitcoin-kurs skal anvendes ved omregning til danske kroner?
  8. Kan Bitcoin kvalificeres som e-penge, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge?
  9. Kan Bitcoin kvalificeres som et betalingssurrogat, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge?

Videre er der i klagen - med henblik på at forstå baggrunden for anvendelsen af og de potentielt indviklede implikationer af Bitcoins, e-penge mv. - nærmere behandlet følgende, herunder med henvisning til vedlagt kildemateriale:

Generelt om private penge og gangbar mønt (penge skabt af regeringen)
Bank-penge og fiat-penge

Penge-definition
E-penge og betalingssurrogater
ECU (European Currency Unit) og SDR (Special Drawing Rights)
Christiania LØN-penge
Janterne - Mors
Timepuljen I Herlev
Spiralhavens byttering - Holbæk
Paradisco byttering - Vesterbro, København
VesterLET - Vesterbro København
Webmoney

Bitcoins
Komparativt - Bitcoin regulering i andre lande

Om "Penge-definition" hedder det bl.a.:  

"Definitorisk eksisterer der to typer penge. Aktiv-penge og fiat-penge. Aktiv-penge er aktiver, der i visse situationer anvendes som penge, f.eks. guld, sølv, fordringer mv.

Fiat-penge er værdiløse enheder, der er blevet pengeliggjort enten ved lov eller frivillig bindende aftale. Penge er her blot en måleenhed (unit of account).

Formueretligt sondrer man mellem pengeydelser og realydelser.

Betaling er juridisk set den handling, der frigør en debitor for sine forpligtelser. Nationalbankens pengesedler og mønter er "lovlige betalingsmidler", også kaldet gangbar mønt. Hvilket vil sige, at en debitor som udgangspunkt altid er berettiget til at frigøre sig fra sin gæld ved betaling med disse penge.

Omvendt betyder det også, at kreditor kan nægte at modtage anden betalingsmiddel end gangbar mønt, medmindre andet er aftalt på forhånd eller lovet, f.eks. ved skiltning med priser i Euro eller i Bitcoins.

Bitcoin er således et lovligt betalingsmiddel, hvis det på forhånd er aftalt, at det skal være et betalingsmiddel - f.eks. ved skiltning eller særskilt aftale.

Bitcoin må også siges at være helt i overensstemmelse med intentionerne omkring e-penge direktivet, nemlig at give konkurrence til bankernes digitale kreditpenge. Bitcoins kunne forklares som de frie markedskræfters forsøg på at oprette en verdensomspændende frivillig fiat-valuta.

Det er ved hjælp af Bitcoins nu muligt at foretage grænseoverskridende betalinger i ens egen lokalvaluta, hvis der en lokal Bitcoin-exchanger. … ."

Om " E-Penge hedder det bl.a.:

E-penge 

"I lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester og elektroniske penge fremgår det, at ikke-banker nu har lov til at lave sine egne elektroniske kreditpenge (herefter kaldet e-penge). Bankernes monopol på at lave digitale kreditpenge er hermed brudt. Dette var netop hensigten med loven, der hviler på betalingstjenestedirektivet.

Af lovbemærkningerne fremgår det således:

"Med dette lovforslag foreslås e-pengedirektivet (direktiv 2009/110/EF) gennemført. Formålet med direktivet er at fjerne de retlige hindringer for markedsadgang og gøre det nemmere at etablere sig og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og derved udvikle markedet for elektroniske penge."

Elektroniske penge defineres, jf. lovens § 6, nr. 21, således:

"En elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge"

Det forhold, at man falder uden for e-penge definitionen betyder ikke, at det er ulovligt eller uønskeligt i forhold til de politiske hensigtserklæringer med lovforslaget. Tværtimod vil man med rette kunne konkludere, at der er politisk vilje til at lave gældfri penge. Dette er imidlertid vanskeligt i praksis, da kursen ofte svinger for meget.

Betalingsdirektivet giver også mulighed for at producere krypto-valuta (cryptocurrency) som Bitcoin, men enhederne skal være fordringer på udsteder for at kunne kvalificeres som e-penge.

Bitcoin-indskud i Bitcoin-banker kan være omfattet af e-pengedefinitionen, hvis Bitcoin-banken tildeler brugeren et tilgodehavende i almindelige penge efter Bitcoin-kursen eller hvis størrelsen af bitcoin-tilgodehavendet svinger med f.eks. dollarkursen."

Om "betalingssurrogater" hedder det bl.a.: 

Betalingssurrogater 

"Betalingssurrogater er omfattet af kapitel 10 i loven og defineres, jf. lovens § 102 således:

"Ved betalingssurrogater forstås i dette kapitel følgende elektroniske systemer, i det omfang de kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, uden at det udgør en betalingstjeneste:

1)       Kort og andre fysiske legitimationsmidler, som er knyttet til bestemte brugere, og som er beregnet til elektronisk aflæsning. 

2)       Koder og biometriske værdier, som er beregnet til at legitimere brugeren. 

3)       Elektronisk registrerede fordringer, som udsteder er forpligtet til at indfri på brugers foranledning. 

Stk. 2. Ved forudbetalte betalingssurrogater forstås i dette kapitel betalingssurrogater, som brugeren kun kan anvende, i det omfang der forud for anvendelsen af betalingssurrogatet er sket indbetaling af midler, som registreres hos udbyderen som midler, brugeren kan disponere over, uden at der dog er tale om en indlånskonto, eller hvor brugeren vederlagsfrit har modtaget en sådan værdi eller har fået forhøjet betalingsmidlets værdi." 

Det er svært at afgøre, hvorvidt Bitcoin opfylder definitionen til at være et betalingssurrogat. Umiddelbart må man nok sige nej. Bitcoin er ikke relateret til nogen bestemte person og udgør ikke en fordring på udsteder.

… "

Om "ECU og SDR" hedder det bl.a.:

"ECU (European Currency Unit) var en syntetisk blandingsvaluta, der ikke var gangbar valuta i noget land, men som blev anvendt som unit of account når der skulle afregnes i EU.

Valutaen blev anvendt ved internationale transaktioner. Der er ligeledes udstedt obligationer i ECU. ECU er nu blevet erstattet af Euroen i forholdet 1:1.

SDR (Special Drawing Rights) er en anden syntetisk "valuta" udarbejdet af IMF, hvor de fire toneangivende valutaer indgår som beregningsgrundlag. Det er altså også en unit of account og ikke gangbar mønt i noget land.

---

Den tyske Finansminister har i august 2013 udtalt, at Bitcoin også er en unit of account, jf., Frankfurter Allegemeine d. 16. august 2012.

Den tyske bank Fidor har på den baggrund anmodet om tilladelse til at handle Bitcoins og fået tilladelse hertil."

Om "Bitcoins" hedder det bl.a.:

"Definition og anvendelse 

Bitcoin er et forsøg på at lave digitale, private penge, der ikke er baseret på gæld. Bitcoins kan sammenlignes med digitaliserede mønter, der ikke kan kopieres, og som kan overdrages direkte fra bruger til bruger (peer-to-peer) via en såkaldt elektronisk tegnebog (Bitcoin wallet), som hver enkelt bruger har.

Samtlige Bitcoin-transaktionerne er frit tilgængelige på nettet, men man kan ikke umiddelbart se, hvem der ejer de wallets som de enkelte Bitcoins er placeret i.

Der kan maksimalt produceres 21 millioner Bitcoins, men Bitcoins kan opdeles uendeligt. Man kan altså til eksempel overdrage 1/1000 af en Bitcoin, hvis det ønskes.

Der findes også Bitcoin-banker (exchangers), der tilbyder opbevaring af Bitcoins og konvertering af Bitcoins til Euro eller dollars via en Bitcoin-børs. En af disse Bitcoin-exchangers var Mt. Gox, der beklageligvis gik fallit for nylig. En anden tilsvarende udbyder er Bitstamp.

Bitcoins kan betragtes som digitale gavekort, der kan benyttes i butikker, der accepterer dette.

Bitcoins er ikke gangbar mønt i noget land - endnu. …

….

Tyskland, Finland, Singapore og Canada har udarbejdet regler omkring den skattemæssige behandling af Bitcoins, jf. Forbes Magazine artikel af 31. januar 2014. Og ifølge artiklen skulle Irland, Israel og Slovenien endvidere være på vej med regulering.

Bitcoins produceres via såkaldt mining software, der løser særlige talalgoritme-opgaver, hvorefter Bitcoins tildeles som belønning til den computer, der løser denne talopgave.

Det, som blandt andet adskiller Bitcoin fra traditionelle penge, er at der ingen central styring er, ingen centralbank, hovedkontor eller ansatte. Det er i realiteten et frit tilgængeligt "computerspil", der kan generere digitale-mønter, kaldet Bitcoins, hvilke kan overdrages til alle, der opretter en såkaldt Bitcoin-wallet.

Bitcoin er ikke en fordring på udsteder, og ejeren af de enkelte Bitcoins har derfor heller ikke et retskrav på at kunne konvertere Bitcoins til noget andet af værdi.

Ejeren af Bitcoins må selv finde nogen i markedet, der frivilligt vil konvertere disse Bitcoins til aktiver - eller en fiat-valuta som eksempelvis dollars eller Euro.

Penge defineres ofte som det, der kan bruges til at udligne gæld. Bitcoin-samfundet håber derfor, at der med tiden vil opstå varegæld (faktura) og lånegæld, der kan udlignes via Bitcoins. Hvis en gæld på 100.000 Euro også kunne udlignes med f.eks. 100 Bitcoins, ville 100 Bitcoins for debitor have samme værdi som 100.000 Euro, uanset hvordan kursen på Bitcoin ellers måtte ændre sig.

Ligeledes håber man, at detailbutikker med tiden i stigende grad vil opgøre priser i Bitcoins sideløbende med fiat-valutaer som kroner, Euro, dollars mv.

Driftsmæssige begrundelser som kunne anføres for at benytte Bitcoins

1) Imødegå eventuel ny finanskrise.

Angsten for en ny finanskrise var den drivende kraft bag skabelsen af Bitcoins i 2008 - på samme måde som finanskrisen i Rusland i 1998 var den drivende kraft bag skabelsen Webmoney i 1998.

Og krisefrygten er ifølge mange fagfolk ikke ubegrundet. Dirk Bezemer, der er økonomiprofessor ved det hollandske universitet Groningen, besluttede i 2009 at undersøge, hvilke økonomier, der i god tid - og på kvalificeret vis - havde forudset finanskrisen i 2008.  …

Ifølge disse økonomer opstod finanskrisen primært, fordi bankernes udlån og korresponderende kredit-pengeproduktion løb løbsk og skabte prisbobler på ejendomme og aktier, der efterfølgende sprang.

Fra perioden 2001 til 2008 blev bankernes kredit-penge-produktion i Danmark f.eks. mere end fordoblet.

….

Problemstillingen diskuteres tillige i Financial Times den 25. april 2014: "Strip private banks of their power to create money"...

Ifølge disse økonomer er problemet sådan, at når bankerne øger deres udlån, øges bankernes kredit-penge-produktionen tilsvarende. Disse kredit-penge påvirker økonomien på samme måde, som de rigtige penge. …

….

2) Grundet stigende regulatoriske krav, herunder ikke mindst hvidvaskningsregler, ønsker banker reelt ikke længere at have selvstændige og mindre virksomheder som kunder

Siden 1995 har det været forbudt for danske banker at deltage i hvidvask og efter 2001 er alle banker i hele verden blevet omfattet efter pres fra USA - og reglernes byrde har opnået et gigantisk omfang.

Banker opererer med 3 risiko-områder. Højrisiko-personer (f.eks. tidligere fallenter), højrisiko-lande (alt uden for den såkaldt vestlige verden) og højrisiko-virksomheder (f.eks. lægemidler, gambling, porno og finansielle virksomheder, der ikke er banker).

Er man af den ene eller anden årsag havnet i højrisiko-kategorien - og ikke er velstående eller med gode kontakter - er chancerne for at få en erhvervskonto beskeden.

Bitcoins kan derfor i mange tilfælde være - eller blive - den eneste mulighed for mindre erhvervsdrivende, der er blevet afvist af det etablerede banksystem.

3) Transaktionsomkostningerne ved overførsel over landegrænser er for høje, og det går for langsomt i det etablerede banksystem

Det tager typisk 3 dage at foretage en transaktion over landegrænserne og omkostningerne kan typisk beløbe sig til omkring 20-60 EURO, hvilket selvsagt kan virke voldsomt, hvis det er småbeløb, der skal fremsendes.

Med Bitcoin er omkostningerne 0 kroner og tidshorisonten er ca. 1 min.

4)  Fiat-lovgivningen kan (reelt) ikke håndhæves fremadrettet

Da man i 1998 i Rusland fik det såkaldte valuta-sammenbrud, hvorved borgerne reelt mistede tilliden til rublen som valuta, indførte forretningsdrivende uofficielt dollaren som handelsvaluta. Skulle der handles en ejendom i Moskva skete det typisk således, at køber overførte USD fra sit (Cypern)-selskab til sælgers (Cypern-)selskab.

Man kunne frygte/forvente i en nær fremtid, at USD, Euro og andre fiat-valutaer kunne ende i en tilsvarende tillidskrise, hvorved brugerne (borgerne) ville begynde i stigende grad at kræve betaling i guld eller anden efter flertallets overbevisning ’hård valuta’. Bitcoins kunne vise sig som et alternativ her.

 5)  Frygt for ny særbeskatning på bankindeståender i stil med Cypern 2013 (’haircut’)

Man kunne frygte en gentagelse af Cypern-krisen, hvor IMF og Tyskland fremlagde en løsning - benævnt som den såkaldte haircut, hvorved samtlige bankindeståender i Cypernbanker - herunder også den del, der var omfattet af indskydergarantien - pålagdes en særskat på 40 %. Dette var ikke alene for at redde det cypriotiske banksystem, men også for at afvikle noget af statsunderskuddet.

Den endelige løsning blev mindre dramatisk, men frygten har sat sig. Bitcoins kan ikke vilkårligt beslaglægges, hvilket tiltaler mange.

Dertil kommer den periodevis tilbagevendende Euro-krise, hvilke lejlighedsvist har fået visse økonomer til at forudse et sammenbrud i Euroen. Helt dertil er det dog endnu ikke kommet, men igen synes Bitcoin at være et plausibelt alternativ.

6)       Konverteringsomkostninger fjernes med Bitcoin

Bitcoin kan på mange områder sammenlignes med almindelige fiat-penge, blot er Bitcoin baseret på frivillighed. Det anses at være en fordel for Bitcoin, at systemet ikke er tilknyttet til noget enkelt land/union/område - og derfor kan krydse landegrænser uden problemer.

Endvidere har man ifølge eksperterne sikkerhed for, at der maksimalt skabes 21 mio. enheder, hvorfor det er anført som en effektiv unit of account."

Om "Komparativt - Bitcoin regulering i andre lande" hedder det:

"Tyskland 

I Tyskland har man taget Bitcoin til sig. Den tyske finansminister har anerkendt Bitcoin som private penge (unit of account), hvilket betyder, at pengene skattemæssigt sidestilles med anden udenlandsk valuta.

Almindelig brug af Bitcoin beskattes således ikke, hverken indkomstmæssigt eller i relation til moms.

Storbritannien 

I Storbritannien har skattemyndighederne (HMRC) givet en udtømmende redegørelse for den skattemæssige behandling af Bitcoin herunder moms. Man når skattemæssigt frem til samme konklusion som Tyskland.

Momsmæssigt er alle former for Bitcoin-aktiviteter momsfritaget - herunder den såkaldte Bitcoin mining, hvorved nye Bitcoins skabes. Handlende, der modtager Bitcoin som betaling, skal dog medregne moms på almindelig vis. Momsværdien udgør den korresponderende GBP-værdi på transaktionsdatoen. Det er dog ikke nærmere forklaret, hvor eller hvorledes denne modværdi skal findes.

Med hensyn til almindelig indkomstskat sidestilles Bitcoin med fremmed (kontant) valuta, hvorfor det ikke udgør noget problem skattemæssigt. Det er tilsyneladende alene, hvordan man finder handelsværdien pr. transaktionsdagen, der udgør den skattemæssige udfordring.

USA 

I USA er man på føderalt niveau nået til den modsatte konklusion. Bitcoin behandles efter IRS’ retningslinier skattemæssigt som et aktiv. Benytter man Bitcoin som betalingsmiddel, sidestilles det med en byttehandel, det vil sige reelt et salg af Bitcoins.

Køber man til illustration en Bitcoin for 1 dollar, og bruger den til at købe en kop kaffe, der bliver solgt for 2 dollars, skal køber medregnes en kursgevinst på 1 dollar. Det sidestilles med, at han har videresolgt sin Bitcoin for 2 dollars.

Har man haft sine Bitcoins mere end et år, er gevinsterne dog skattefri.

Singapore 

Skattemyndighederne i Singapore anerkender ikke Bitcoin som en valuta eller unit of account.

Bitcoin-firmaet Coin Republic modtog primo 2014 et officielt svar fra skattemyndighederne i Singapore herom.

Er man handlende med Bitcoins bliver man beskattet af gevinsterne. Køber man Bitcoins som investering er gevinsterne dog skattefrie.

Benytter man Bitcoins til indkøb i butikker, der accepterer Bitcoins, sidestilles det med en byttehandel.

Singapore har en særlig skat/afgift, GST (Goods and Services Tax).

Salg af Bitcoins udløser GST-afgift, hvis man er GST-registreret. Anvendes Bitcoins som betaling i butikker sidestilles det med en byttehandel, og kan derfor udløse GST-afgift.

Er den handlende GST-registreret skal han afregne GST-afgift, når han sælger sine Bitcoin.

"Valutahandel" med Bitcoin bliver underlagt fuld GST-afgift.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling og begrundelse, jf. nærmere nedenfor.

Spørgsmål 1
Spørger har på baggrund af SKATs henvendelse præciseret spørgsmålet således, at det, der ønskes bekræftet, er, om interessenterne i H1 I/S kan benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse.

Spørgsmålet er af SKAT indstillet besvaret med "Nej".

Under "Begrundelse" hedder det:

"Det forudsættes indledningsvist, at H1 I/S ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins.

Efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, jf. stk. 6, kan en juridisk person og en fysisk persons erhvervs- og skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta, og resultatet skal herefter omregnes til dansk mønt. Det er dog en betingelse, at der indgives meddelelse til SKAT inden indkomstårets begyndelse med oplysning om, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Skattekontrollovens § 3 C, stk. 7, regulerer nærmere omregningsmetoden, herunder bl.a. at gennemsnitskursen fastsættes af en valgt centralbank.

Bitcoin-dollarkursen er ikke en valuta, som:

  • Reguleres af de globale valutamarkeders aktører,
  • Undergives regulering af en centralbank,
  • Kan fordres indfriet, eller
  • Er tilknyttet en stat eller et valutaområde.

Efter SKATs opfattelse er Bitcoin-systemet alene et betalings-system, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.

SKAT finder på den baggrund, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta omfattet af skattekontrollovens § 3 C, og at Bitcoin-kursen derfor ikke kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab.

Hvis H1 I/S’ skatteregnskab udarbejdes i dansk mønt eller i en officiel fremmed valuta, og der i skatteregnskabet indgår transaktioner gennemført i Bitcoins, da kan dagskursen på Bitcoins efter SKATs opfattelse heller ikke bruges som omregningskurs.

Baggrunden herfor er, at SKAT finder, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta, som anført ovenfor.

Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også begrundelsen til spørgsmål 2.

SKATs bemærkninger til spørgers to høringssvar vedrørende spørgsmål 1:

Spørgers første høringssvar
Af § 98, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, "Momsbekendtgørelsen", fremgår:

"En virksomhed kan angive fakturabeløb inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst valuta, hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4 gælder for omregning til og fra danske kroner."

Af samme bekendtgørelses stk. 4 fremgår:
"Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitel 5 som omregningskurs. Ved omregning mellem danske kroner og euro efter 1. pkt. kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks (ECB) kurs mellem danske kroner og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et tredjelands valuta efter 1. pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro, henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter 1. eller 2. pkt. kan virksomheden anvende toldkursen, jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal fremgå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. SKAT kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selv om 2-års-perioden ikke er udløbet."

Kravene til en faktura er omfattet af momsbekendtgørelsens kapitel 12, eller §§ 61 - 73. Heraf fremgår det, at en faktura uden moms skal opfylde samme krav som en faktura med moms. Ligeledes skal fakturaer med omvendt betalingspligt (køber betaler/afregner moms) opfylde samme krav.

Der kan efter SKATs opfattelse derfor ikke udstedes en faktura i Bitcoin, da fakturaen skal udstedes enten i danske kroner eller i en officiel fremmed valuta, og i sidstnævnte tilfælde endvidere med oplysning om afgiftsbeløbets størrelse i danske kroner eller euro.

Efter spørgers oplysning vil der udelukkende fremgå en Bitcoin-værdi på virksomhedens fakturaer.

Efter skattekontrollovens § 3 C og momsbekendtgørelsens § 98 kan Bitcoin efter SKATs opfattelse ikke anvendes som en officiel valuta eller blive reguleret efter hjemmesiden MT. GOX i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller blive anvendt som faktureringsgrundlag.

Spørgsmålet om kursregulering af en beholdning af Bitcoin ultimo året er behandlet i begrundelsen til spørgsmål 2.

Spørgers andet høringssvar
SKAT finder ikke, at spørgers bemærkninger i det andet høringssvar giver anledning til yderligere bemærkninger eller til en ændret indstilling.

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at et realiseret kurstab og gevinster, som H1 I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i H1 I/S.

SKAT har indstillet, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Under "begrundelse" hedder det:

"Det forudsættes, at H1 I/S ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins.

Som udgangspunkt er alle gevinster, tab og valutakursreguleringer på alle pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Det er derfor afgørende, at der foreligger enten en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, for at valutakursreguleringer kan blive omfattet af kursgevinstloven

Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

Der gennemføres blot et køb eller et salg i Bitcoins omregnet fra priser i en officiel valuta via en hjemmeside, som fx Bitcoin Nordic og Mt. GOX.

Der er derfor ikke tale om en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

Kursgevinstloven regulerer efter SKATs opfattelse derfor ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins.

Dette gælder også, selv om Bitcoin skulle anses for en officiel valuta, idet forudsætningen for at anvende kursgevinstlovens muligheder for at medregne valutakursreguleringer i indkomstopgørelsen er, at der er etableret en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens § 1.

Efter statsskattelovens § 4 medregnes som udgangspunkt alle indtægter til den skattepligtige indkomst, og efter statsskattelovens § 6 fradrages bl.a. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Statsskattelovens § 4 indebærer et retserhvervelsesprincip, hvorefter en indtægt skal medregnes til den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til indtægten.

Statsskattelovens § 6 indebærer et pligtpådragelsesprincip, hvorefter en udgift kan fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der pådrages pligt til at betale udgiften.

For både statsskattelovens §§ 4 og 6 gælder det almindelige udgangspunkt, at det beløb eller den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet. Denne værdi må derfor ikke være påvirket af, at Bitcoin-systemet anvendes.

Dette gælder både ved køb og salg i danske kroner og i fremmed valuta.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må derfor ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoin i en betalingstransaktion.

De værdier, der skal indgå i den skattepligtige indkomstopgørelse, skal derfor være i overensstemmelse med fakturaprisen for den vare eller ydelse, der enten købes eller sælges, hvad enten fakturaen er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Kursreguleringer ved H1 I/S’ anvendelse af Bitcoin-systemet til at gennemføre en betalingstransaktion, for en købt eller solgt vare eller ydelse, er efter SKATs opfattelse derfor virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende.

Tilsvarende gælder kursregulering ved indkomstårets udgang af tilgodehavender og gæld i Bitcoins hidrørende fra sådan samhandel.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, som der efter det oplyste ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at anvende.

Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoin kun kan foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på.

Efter statsskattelovens § 5 a medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter ved salg af formuegenstande ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKATs opfattelse som udgangspunkt også eventuelle beholdninger af Bitcoins.

På den baggrund vil en eventuel kursregulering af en erhvervet beholdning af Bitcoins ved indkomstårets udgang efter SKATs opfattelse ikke påvirke den skattepligtige indkomst for virksomheden H1 I/S.

Det bemærkes, at det herved er forudsat, at H1 I/S ikke driver nærings- eller spekulationsvirksomhed med Bitcoins.

SKATs bemærkninger til spørgers første høringssvar:

Ad handelsnæring
Handelsnæring foreligger i de tilfælde, hvor der handles med pågældende genstande. Efter det oplyste er dette ikke tilfældet for H1 I/S, som handler med rådgivning. Derimod foreligger der efter SKATs opfattelse handelsnæring med Bitcoins for virksomheder som fx Mt. GOX.

Ad vederlagsnæring
Vederlagsnæring foreligger i tilfælde, hvor erhvervsdrivende modtager usædvanlige betalingsmidler. Dette vederlag skal værdiansættes på salgstidspunktet og medregnes i den skattepligtige indkomst. Dernæst skal tab eller gevinst ved en efterfølgende realisation eller afståelse af det usædvanlige betalingsmiddel medregnes i den skattepligtige indkomst.

Typisk udgør det usædvanlige betalingsmiddel en fordring, som ved en efterfølgende afståelse medfører en gevinst eller et tab, hvilket skal medregnes i indkomstopgørelsen.

Efter det oplyste er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for H1 I/S til at handle med Bitcoin, ligesom enhver betalingsforpligtelse kan opfyldes ved anvendelse af lovligt betalingsmiddel, hvilket i Danmark udgøres af danske sedler og mønter.

Som anført, kan alle køb og salg af Bitcoin kun foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor anvendelse af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse er en overflødig og unødvendig metode til at få gennemført en pengetransaktion på.

Eksempel på køb af vare eller ydelse til 1.000 kr.:
H1 I/S kontakter en Bitcoin-hjemmeside og betaler 1.000 kr. for at få Bitcoin overført til egen computer. Herefter sendes de modtagne Bitcoin videre til sælger, og handlen er afsluttet.

Eksempel på salg af vare eller ydelse til 1.000 kr.:
Køber anskaffer Bitcoin til en værdi på 1.000 kr., som anført ovenfor, og overfører disse til H1 I/S, og handlen er afsluttet.

Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på traditionel vis mellem samhandelsparternes pengeinstitutter uden anvendelse af Bitcoin.

På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst for H1 I/S, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoin er næringsomsætningen i H1 I/S uvedkommende.

Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for H1 I/S til at anvende Bitcoin, anser SKAT på det foreliggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoin. Se hertil side 196f i "Skatteretten 1", 2013, af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug, vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen."

Som følge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoin, fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoin, og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring for H1 I/S.

Ad statsskattelovens § 5 a
Som udgangspunkt skal gevinst og tab ved salg samt værdistigninger og -fald på egne formuegoder ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 5 a.

Dette gælder dog ikke formuegenstande omfattet af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven, ligesom det heller ikke gælder formuegenstande erhvervet som led i næring eller spekulation.

Endvidere er nettogevinster på formuegenstande, som afhændes som led i ejerens hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssige virksomhed, heller ikke omfattet af skattefritagelsen i statsskattelovens § 5 a, men derimod af statsskattelovens § 4, og skal som sådan medregnes til den skattepligtige indkomst.

SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoin i H1 I/S ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoin i virksomheden H1 I/S må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoin.

På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende H1 I/S, men derimod spørgers privatsfære.

Hvorvidt spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en eventuel hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed må efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering.

Såfremt virksomheden anses for en hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed omfattes indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoin efter SKATs opfattelse af statsskattelovens § 4 som skattepligtig indkomst for spørger personligt.

Det bemærkes herved, at et indkomstårs nettotab ikke er fradragsberettiget i anden indkomst, heller ikke hos en eventuel samlevende ægtefælle, ligesom et nettotab ikke er fremførselsberettiget til senere indkomstår.

SKAT har ikke herved taget stilling til spekulation i anvendelsen af Bitcoin-systemet.

Ad TfS 2001.586 H
I høringssvaret har spørger henvist til TfS 2001.586 H og anført, at denne dom kan skabe berettiget tvivl om, hvorvidt modtagelse af Bitcoin kan anses for vederlagsnæring eller for et modkøb.

Nævnte dom fra Højesteret har følgende resume: "Et selskab, der drev næring ved køb og salg af fast ejendom, nedlagde påstand om fradrag for tabet ved salg af en båd. Ifølge et betinget skøde udgjorde båden en del af købesummen for 3 ejerlejligheder. Højesteret fandt ikke, at der forelå markedsforhold, som gav grundlag for at anse modkøbet for et led i udøvelsen af selskabets næringsvirksomhed. Tabsfradraget blev herefter nægtet."

Højesterets flertal lagde vægt på, at selskabets næringsvirksomhed ikke omfattede køb og salg af både.

Med henvisning til Højesterets dom skal det bemærkes, at modtagne Bitcoins for den af H1 I/S udførte rådgivningsvirksomhed efter SKATs opfattelse ikke kan anses for et modkøb i udøvelsen af næringsvirksomheden i H1 I/S, men derimod et udslag af spørgers personlige interesse, jf. ovenfor.

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 2, så skal der medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser.

Spørgsmålet er besvaret med "bortfalder" som følge af svarene på spørgsmål 1 og 2.

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 3, så skal der medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som H1 I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen.

Spørgsmål er besvaret med "bortfalder" som følge af svarene på spørgsmål 1, 2 og 3.

Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at vederlaget til Bitcoin-exchangeren er fradragsberettiget for H1 I/S (ved køb af ydelser).

Spørgsmålet er besvaret med "Nej".

Under SKATs begrundelse er anført:

"Der handles mellem to parter ved hjælp af en hjemmeside, som for sin deltagelse modtager et vederlag herfor. Parternes handel tager afsæt i et grundlag opgjort i enten danske kroner eller fremmed valuta, som herefter omregnes til Bitcoins, hvilke skal købes via en hjemmeside.

Omkostningerne, der knytter sig til erhvervelse af Bitcoin, afholdes efter SKATs opfattelse ikke som et led i at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for H1 I/S og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6 a.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde i Bitcoins omfattet af statsskattelovens § 5 a.

Derimod finder SKAT, at omkostningerne ved erhvervelse af Bitcoins kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet, som anført under SKATs begrundelse til spørgsmål 2.

Klagerens opfattelse
Spørgsmålene i sagen har baggrund i, at H1 I/S - hvor ejerforholdene er oplyst at være uændrede - påtænker at drive virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter.

Kunder, som ikke selv har en Bitcoin-konto - køber Bitcoin hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoin til interessentskabets Bitcoin konto.

Når interessentskabet skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbs-betalingen på vegne af interessentskabet.

Spørgsmål 1 - om interessenterne i H1 I/S kan benytte kursen på Bitcoins fra hjemmesiden MT. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse - angår værdiansættelsen af Bitcoin i relation til transaktionstidspunktet.

Når skatteregnskabet skal opgøres, skal Bitcoin-værdien på transaktionsdagen anvendes, og her var forslaget at anvende børskursen hos Mt. GOX. Men da dette firma efterfølgende er gået fallit, påtænker man alternativt at anvende Bitcoin-kursen hos Bitstamp, der ifølge klagen pt. er verdens største Bitcoin-børs. Klager er derfor interesseret i en mere generel vejledende udtalelse om dette spørgsmål.

Der er ikke mulighed for at svare ja på spørgsmålet, da Mt. GOX er gået fallit, men en anden vejledede udtalelse på samme principper ønskes. Herunder ønskes vejledende svar på, om handelsværdien af Bitcoins på transaktionstidspunktet skal anvendes, og om f.eks. ethvert seriøst forum/børs, hvor uafhængige parter mødes for at handle Bitcoins, ville kunne anvendes.

Spørgsmål 2 - om et realiseret kurstab og gevinster, som H1 I/S har på sine Bitcoins, vil skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i H1 I/S - anses at skulle besvares med "Ja". Dette anses at gælde, uanset om man betragter Bitcoin som en realydelse eller en pengeydelse.

Som eksempel anses der således at skulle ske beskatning af en gevinst på 500 kr., hvor interessentskabet den 1. maj sælger 1 Bitcoin for 1.500 kr., som interessentskabet den 1. januar har modtaget som betaling for leverede ydelser, hvor kursværdien pr. denne dato var på 1.000 kr.

Spørgsmål 3 - om der ved en bekræftende besvarelse af spørgsmål 2 så skal medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser - anses at skulle besvares med "Ja", da Bitcoins konverteres til almindelige kroner, inden de anvendes som indkøb.

Som eksempel anses der at skulle ske beskatning, hvor interessentskabet køber kontorartikler et sted på internettet, hvor der ikke tages mod Bitcoins. Der anses således at skulle ske beskatning af en gevinst på 500 kr., hvor interessentskabet den 1. juli sender 1 Bitcoin til Bitcoin-exchangeren, der sælger denne på børsen for 1.500 kr. og bruger provenuet til at købe kontorartiklerne til interessentskabet, som oprindeligt havde erhvervet den pågældende Bitcoin den 1. januar via salg af ydelser, hvor børsværdien var 1.000 kr. 

Spørgsmål 4 - om der ved en bekræftende besvarelse af spørgsmål 3 så skal medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som H1 I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen - anses at skulle besvares med "Nej". Hvis de involverede parter er enige om, at Bitcoin er en pengeydelse, må det nødvendigvis også skattemæssigt behandles som en pengeydelse. Dette må navnlig gælde Bitcoins, der ikke har nogen selvstændig værdi, men udelukkende har værdi fordi de har pengekvaliteter.

Som eksempel anses der ikke at skulle ske beskatning, hvor interessentskabet køber kontorartikler af en sælger, som tager mod Bitcoin. Der anses således ikke at skulle ske beskatning af gevinsten på 500 kr. under samme forudsætninger som anført under spørgsmål 3, men hvor situationen nu blot er den, at sælgeren af kontorartikler tager mod Bitcoin, således at exchangeren er overflødig.

Spørgsmål 5 - om vederlaget til Bitcoin-exchangeren vil være fradragsberettiget for H1 I/S (ved køb af ydelser) - anses at skulle besvares med "Ja", da det må sidestilles med et vekselgebyr, jf. statsskattelovens § 6a. Købes der aktiver, skal værdien eventuelt indgå som en højere anskaffelsessum for aktiver, hvorefter fradraget gives i form af højere afskrivninger eller mindre avance.

Bitcoin-exchangeren tager typisk et vekselgebyr på 2-5 pct., og hvor interessentskabet eksempelvis køber fradragsberettigede ydelser via Bitcoin-exchangeren, således at varer for 1.000 kr. i Bitcoin koster 1.050 kr., anses vekselgebyret at være fradragsberettiget - enten selvstændigt eller indirekte via en højere pris for de erhvervede varer.

Skatterådets svar må nærmest betragtes som en de facto afvisning. Der anses således ikke at være nogen driftsmæssig begrundelse for at benytte Bitcoin, og hvis H1 I/S derfor modtager betaling i Bitcoin, opstilles den fiktion, at virksomheden først modtager almindelig betaling og herefter anvendt disse penge til at købe Bitcoins. Dette ud fra ejerens (hobby-)interesse i Bitcoins. Efter Skatterådets opfattelse tilhører Bitcoins dermed privatsfæren.

Helt overordnet er der ikke hjemmel i skattelovgivningen til at nægte erhvervsdrivende at modtage betaling med Bitcoin. Det er således frivilligt, om man måtte ønske at modtage betaling i pengeydelser eller realydelser.

Når der tillige er tale om transaktioner mellem uafhængige parter, og der ikke med transaktionerne er tilsigtet omgåelse af skattelovgivningen, er Skatterådets teori uhjemlet og dermed grundløs.

Hvis Skatterådets betragtninger skulle være valide, skulle samtlige komplementære valutaer behandles som en nullitet i erhvervsmæssig sammenhæng. 

Derudover er der klart en driftsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin som bl.a. nærmere redegjort for i klagen. Intentionerne med lov nr. 385 af 25. maj 2009 (betalingstjenesteloven) ville fortabes, hvis betaling i ikke-gangbar-mønt vil blive undergivet de af Skatterådet fremsatte betragtninger.

Skatterådets svar indeholder derudover en række misforståelser, som relaterer sig til nogle faktuelle forhold.

Side 7, 3. afsnit anføres: "Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner."Dette er ikke korrekt. Man kan eksempelvis gå til www.localbitcoins.com, hvor Bitcoins handles i kontanter mv.

Side 9, "Lovgrundlag": Skatterådet henviser til skattekontrollovens § 3 C, som er en bestemmelse, der giver mulighed for at foretage regnskabsføring i fremmed valuta.H1 I/S agter ikke at foretage regnskabsføring i Bitcoins, men vil i sin helhed foretage regnskabsføringen i danske kroner.

Side 13, 4. afsnit: Skatterådet henviser til § 98 i momsbekendtgørelsen, der tilkendegiver, at man kan anvende en hvilken som helst valuta på sin faktura. Momsloven indeholder ikke forbud mod, at man anmoder om betaling i Bitcoins eller i realydelse (byttehandel). 

Der kan her henvises til lov nr. 525 af 17. juni 2008, hvor der skrives således omkring byttehandel: "Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte. Efter EF-Domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en tjenesteydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås. Modtages der både penge og varer eller ydelser som vederlag for en leverance, er momsgrundlaget den samlede værdi af pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser." Der skal naturligvis opgøres et momsgrundlag i kroner, men spørgsmålet er, til hvilken værdi.

I relation til de skatteretlige aspekter er det opfattelsen, at der ikke er tale om anvendelse af reglerne i kursgevinstloven, herunder anses der i relation til eksemplerne foran anført under spørgsmålene 2 og 3 at være tale om beskatning ud fra synspunktet om vederlagsnæring (ved salg af Bitcoin), medens der i relation til eksemplet anført under spørgsmål 4 blot anses at være tale om (skattefri) udveksling af pengeydelser mellem interessentskabet og sælgeren af kontorartikler.

"Skatteretlige aspekter - regler og eksemplificering" er nærmere behandlet i klagen side 22-28. Herunder hedder det i relation til beskatning efter statsskatteloven: 

Statsskatteloven

Offentlige og private betalingsmidler, der ikke udgør en officiel fiat-pengefordring på udsteder, skal behandles efter statsskatteloven.

Beskatning kommer derfor kun på tale, hvis der er tale om handelsnæring, vederlagsnæring eller spekulation.

Handelsnæring: 

I ligningsvejledning afsnit C.C.2.1.3.3.2. "Næring" er næringsaktiver defineret således:

"Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste."

Vederlagsnæring: 

Om begrebet vederlagsnæring i samme afsnit fremgår:

"Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.

Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.

Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv."

Spekulation:                                                                                                                                                    

I ligningsvejledningen 2014 afsnit C.C.2.1.3.3.3 er spekulation defineret således:

"Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste."

Der er gennemgået følgende 6 scenarier, jf. nærmere klagen side 24-28.

1) Næringsdrivende med kontant-valuta (udenlandsk autoriseret betalingsmiddel)
2) Næringsdrivende med gavekort m.v. (privat betalingsmiddel nomineret i gangbar mønt)
3) Næringsdrivende med gavekort i alternativ valuta (private penge nomineret i en ikke-officiel valuta)
4) e-penge i kroner
5) e-penge/betalingssurrogat i ukurant møntenhed
6) krypto-penge, der ikke opfylder e-penge definition

Repræsentanten er fremkommet med et supplerende indlæg af 1. april 2015 omkring den driftsmæssige begrundelse for at anvende Bitcoin på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten den 30. marts 2015 (Bankerne skaber nye penge), jf. herved også angående pengehierarkiet 3 skemaer i indlægget (Nationalbanken - private banker - private, virksomheder og kommuner mv.). 

Herunder anses problemet i det nuværende pengesystem at være, at politikerne giver dette yderligere opgaver end (blot) at være clearingværktøj for udveksling af realydelser. Pengemængden øges vilkårligt for at øge efterspørgslen i samfundet, og dermed mister pengene sin evne til at være et effektivt clearingværktøj. Bitcoin har ikke disse problemer. Det oplyses i øvrigt, at der nu er opført to Bitcoin ATM-automater i København.

Repræsentanten er videre fremkommet med supplerende indlæg angående EU-domstolens sag C-264/14 - (om den momsmæssige behandling af avance på salg af Bitcoins angående en Bitcoin exchanger i Sverige) - jf. herved indlæg af 25. juli 2015 efter generaladvokatens forslag af 16. juli 2015 samt indlæg af 29. oktober 2015 efter EF-domstolens dom af 22. oktober 2015. Af førstnævnte indlæg fremgår også, at tre firmaer nu har introduceret debet card baseret på Bitcoin (Bitstamp - CCEDK - Spectro), og at Fidor bank endvidere accepterer Bitcoin, jf. også artikler til belysning af emnet, herunder fra Reuter og international Tax review.

Angående sagen C-264/14 udtalte generaladvokaten den 16. juli 2015 i forlængelse af en svensk opfordring til EU-domstolen om at give ’tax guidance’, at Bitcoin bør være momsfritaget - og dermed også en anerkendelse af, at Bitcoin skal sidestilles med private penge. Generaladvokaten anførte: “I therefore propose that the Court answer […] such operations are exempt under Article 135, paragraph 1, sub e) of the Vat Directive".

Sagen C-264/14 omhandlede en Bitcoin exchanger i Sverige, der ønskede bindende svar vedrørende den momsmæssige behandling af avance på salg af Bitcoins. EF-domstolen blev af Högsta Förvaltningsdomstolen i Sverige forelagt følgende præjudicielle spørgsmål (dansk udgave af dommen): 

1) Skal momsdirektivets artikel 2, stk. 1, fortolkes således, at transaktioner i form af det, der er blevet betegnet som veksling af virtuel valuta til traditionel valuta og omvendt, og som foretages mod vederlag, som tjenesteyderen indregner ved fastsættelsen af vekslingskurserne, udgør levering af tjenesteydelser mod vederlag?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal [direktivets] artikel 135, stk. 1, da fortolkes således, at vekslingstransaktioner såsom de ovenfor beskrevne er fritaget for afgift.

Spørgsmål 1 går på, om den ’exchanger service’, der udbydes, er en service, som falder ind under momsdirektivet. EF-domstolen svarede hertil "ja".

Spørgsmål 2 er herefter, om avancen er momsfritaget efter artikel 135. EF-domstolen svarende hertil "ja".

Man anførte fra domstolens side (dansk udgave af dommen):

“Artikel 135, stk. 1, litra  e), I direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at levering af tjenesteydelser som den I hovedsagen omhandlede, der består I veksling af traditionelle valutaer til enheder I den virtuelle valuta “bitcoin" og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til den margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør merværdiafgiftsfritagne transaktioner I denne bestemmelses forstand.

Artikel 135, stk. 1, litra d) og f) i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en sådan levering af tjenesteydelser ikke er omfattet af disse bestemmelsers anvendelsesområde."

EF-domstolen skriver direkte, at Bitcoin skal sidestilles med almindelige penge i momsmæssig forstand. Det forhold, at Bitcoin ikke måtte være gangbar mønt i et EU-land, medfører ikke, at Bitcoin er diskvalificeret som ’penge’ i momsmæssig forstand.

Det anføres videre (præmis 52 - dansk udgave af dommen): “Det er I hovedsagen ubestridt, at den virtuelle valuta “bitcoin" ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel, og at visse erhvervsdrivende accepterer den I dette øjemed)."

EF-domstolen anses her (indirekte) at tilsidesætte Skatterådets afgørelse omkring Bitcoin. Der er således intet til hinder for, at man udsteder en faktura i Bitcoin, hvis man blot meddeler den omregningskurs, der er anvendt til at beregne salgsmomsen.

Når Bitcoin momsmæssigt betragtes som penge, gøres det derfor gældende, at man må gøre det samme efter statsskatteloven.

Af statsskatteloven § 4, stk. 1, fremgår (repræsentantens fremhævning): "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,…" Og litra e (repræsentants fremhævning) "af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. "

Når der her tales om penge, er der således også tale om udenlandske penge. Det bør her bemærkes, at ved statsskattelovens vedtagelse, var vi en verden på såkaldt guldstandard.

Vederlag i udenlandsk valuta (kontanter) kan næppe karakteriseres som usædvanligt betalingsmiddel (vederlagsnæring). Og dermed gøres det gældende, at Bitcoin således ej heller bør blive det.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til kontorindstillingen.

Repræsentantens bemærkninger til kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har ved indlæg af 29. april 2019 bl.a. anført følgende bemærkninger:

"Ad spørgsmål 1:
(…)
Da Mt. GOX i mellemtiden er gået fallit skal spørgsmålet naturligvis besvares med "nej". Vi derfor ingen problemer med, at spørgsmålet besvares med "nej" eller afvises.
Men spørgsmålet omhandler, hvordan bitcoin skal værdiansættes - og Landsskatteretten kunne passende give en general vejledende udtalelse herom. For eksempel hvilke bitcoin-børser, der kan anerkendes skattemæssigt i relation til værdiansættelse.

Eller om der er andre principper for opgørelsen af værdiansættelsen, der kan skal iagttages."

Ad spørgsmål 2-5:
(…)
Fakta og problemstilling kort:
H1 I/S overvejer at bruge bitcoin som eneste handelsvaluta. Alle salgsfaktura vil være i bitcoin, og købsfaktura/regninger vil blive betalt med bitcoin.
Det kan lade sig gøre via en bitcoin-exchanger som mellemmand.
H1 1/S udsteder for eksempel en faktura på 1 bitcoin (modværdi inklusiv exchange-gebyr er 10.000 kr.) Kunden sender 10.000 kr. til bitcoin-exchangeren, der herefter sende 1 stk. bitcoin til H1 I/S.
(…)
Hvis H1 I/S skal betale en leverandørfaktura på 10.000 kr. går processen blot modsat. H1 1/S sender 1 bitcoin til exchanger, der herefter betaler leverandør-fakturaen på 10.000 kr.
Herefter opstår naturlig 4 skatteretlige spørgsmål. Lad os antage, at 1 stk. bitcoin er erhvervet på et tidspunkt, hvor kursen er 10.000 kr., men sælges for 12.000 kr.
Skal salgsgevinsten på de 2.000 kr. beskattes (spørgsmål 2)?
Lad os antage, at 1 stk. bitcoin er erhvervet på et tidspunkt, hvor kursen er 10.000 kr. Efter et stykke tid benyttes denne bitcoin til at købe en computer, der koster 12.000 kr. fordi bitcoinværdien nu er steget til 12.000 kr.
Skal købsgevinsten på de 2.000 kr. beskattes på købstidspunktet (spørgsmål 3)?
Lad os antage, at 1 stk. bitcoin er erhvervet på et tidspunkt, hvor kursen er 10.000 kr. Efter et stykke benyttes denne bitcoin til at købe en computer, der koster 1 bitcoin.
Computeren er altså til salg i bitcoin. På købstidspunktet er bitcoin imidlertid steget til 12.000 kr.
Skal købsgevinsten på de 2.000 kr. beskattes på købstidspunktet (spørgsmål 4)?
Bitcoin-exchangeren tager et mindre fee, hvilket reducerer salgsfortjenesten og øger købeomkostningerne.
Kan dette exchange-fee fratrækkes (spørgsmål 5)?

Anbringender det retlige:
Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 foreskriver, at myndighederne har ret og pligt til at sikre, at spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst med opfordring til, at spørgeren afgiver yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis nødvendigt.

Og Landsskatteretten har i TfS 1989, 405 meddelt, at ved klagebehandlingen af bindende SVAR, kan der indsendes yderligere oplysninger, hvis det blot præciserer/afklarer det allerede foreliggende fakta-grundlag.

Ligeledes kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Anbringender - det konkrete:
Skatterådet har vurderet, at sagen er tilstrækkelig belyst, og man derfor sagtens kan besvare de stillede spørgsmål, hvilket også er gjort.

Vi kan heller ikke se, at der skulle være nogen problemer heri. Det er åbenbart, at gevinst/tab skal behandles efter statsskatteloven. Herefter har vi 5 kategorier.

  • næring
  • spekulation
  • vederlagsnæring
  • Formuegevinst, hvilket vil sige nul beskatning
  • Hobby-betragtningen hvilket vil sige nul beskatning

Skatterådet har vurderet, at bitcoin-aktiviteten er selve erhvervsaktiviteten uvedkommende, hvorfor det skal henføres til privatsfæren. Alle gevinster/tab på bitcoin er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende.
Skatteankestyrelsen benytter 3 skinbegrundelser til afvisningen.
1.) Det er uklart, hvem der ejer interessentskabet
2.) Det er uklart, hvorfor spørger anmoder om et bindende SVAR
3.) Der foreligger en sådan usikkerhed i relation til den påtænkte disponering, herunder også i relation til deltagerne i Interessentskabet, at de påklagede spørgsmål ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.
Ad nr. 1 Det er uklart, hvem der ejer interessentskabet:
Nej det er ikke uklart. Det er spørger og H2 ApS, der ejer interessentskabet.
Ad nr. 2. Det er uklart, hvorfor spørger anmoder om et bindende SVAR:
Vi forstå ikke denne indvending. Det er selvindlysende, at spørger ønsker en skattemæssig afklaring.
Ad nr. 3 Der foreligger en sådan usikkerhed i relation til den påtænkte disponering, herunder også i relation til deltagerne i Interessentskabet, at de påklagede spørgsmål ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.
Vi forstå ikke baggrunden for det fremførte. Der er ingen usikkerhed omkring den påtænkte disponering, jf. ovenfor.
Et interessentskab er skattemæssigt transparent - og kan derfor ikke selv anmode om et bindende SVAR.
Det er kun interessenterne, der kan anmode om et bindende SVAR.
Skatteankestyrelsen har endvidere mulighed for at anmode om yderligere fakta-præciseringer, hvis man mener, der er fakta-usikkerheder.
Ligeledes kan Skatteankestyrelsen svare med forbehold.

Ifølge skatteforvaltningen § 24, stk. 2 kan Skattestyrelsen eller Skatterådet afviser at afgive bindende SVAR, men det er tvivlsomt om klageinstansen kan afvise at klagebehandle et bindende SVAR.
(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Den påklagede afgørelse angår Skatterådets bindende svar af 25. marts 2014 på spørgsmål 1-5 om H1 I/S´ påtænkte anvendelse af Bitcoin i relation til interessenternes opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Afgørelsen angår følgende spørgsmål:

  1. Kan interessenterne i H1 I/S benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse?
  2. Vil et realiseret kurstab og gevinster, som H1 I/S har på sine Bitcoins, skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i H1 I/S?
  3. Hvis "ja" til spørgsmål 2, skal der så medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser?
  4. Hvis "ja" til spørgsmål 3, skal der så medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som H1 I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen?
  5. Vil vederlaget til Bitcoin-exchangeren være fradragsberettiget for H1 I/S (ved køb af ydelser)?

Skatterådet har svaret "Nej" på spørgsmålene 1, 2 og 5, og spørgsmålene 3 og 4 er anset for bortfaldet.

Påstanden i sagen er, at der gives en vejledende udtalelse angående spørgsmål 1, da Mt. GOX ifølge klagen er gået fallit, således at spørgsmålet ikke kan besvares med "Ja". Spørgsmålene 2, 3 og 5 anses at skulle besvares med "Ja" og spørgsmål 4 med "Nej", jf. nærmere klagen med anførte eksempler i relation til spørgsmålene 2-4.

Det forelå for Skatterådet oplyst, at interessentskab H1 I/S (i det følgende benævnt Interessentskabet) påtænker at køre virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoin.

Om Interessentskabets aktivitet fremgår, at det beskæftiger sig med rådgivning indenfor informationsteknologi til betalingssystemer, rådgivning om betalingssurrogater, elektroniske penge og Bitcoin samt rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret. Om Interessentskabets deltagere fremgår, at det har to ejere, et selskab og A, hvor det for Skatterådet forelå oplyst, at sidstnævnte - som også er spørgeren og klageren - snart ville udtræde til fordel for andre.

Om den påtænkte aktivitet fremgår af beskrivelsen heraf i Skatterådets afgørelse side 2: "Da de fleste kunder ikke har en Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre igennem en schweizisk Bitcoin-Exchanger. Dvs., at når kunden får fakturaen opgjort i Bitcoin, så køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til H1 I/S´ Bitcoin-konto. Når H1 I/S skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbs-betalingen på vegne af H1 I/S."

Skatterådet har ved sin besvarelse forudsætningsvis lagt til grund, at Interessentskabet ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. Endvidere er der ved besvarelsen af spørgsmål 2 ikke taget stilling til, om spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en eventuel hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, der kan begrunde beskatning efter statsskattelovens § 4, hvilket anses at afgøres efter en konkret vurdering, og der er heller ikke taget stilling til spekulation i anvendelsen af Bitcoin-systemet. Ved besvarelsen af spørgsmål 5 er det også bemærket, at omkostninger ved erhvervelse af Bitcoin kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet, jf. under begrundelsen til spørgsmål 2.

Det fremgår i øvrigt af SKATs høringsudtalelse i sagen, at der ikke med anmodningen om bindende svar var vedlagt noget materiale, og at SKAT Jura selv har fremskaffet oplysninger fra internettet, jf. herved det bindende svar side 4-9. Heraf fremgår også, at de oplysninger, der afgives i klagen med tilhørende bilag, ikke har været fremlagt tidligere.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver kan få et bindende svar om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage, jf. bestemmelsens stk. 1, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at enhver kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Dog gives bindende svar bl.a. ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. bestemmelsens stk. 3.  

Videre hedder det i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2:

"En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
  Stk. 2. Told- og Skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

I forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24 hedder det bl.a. (lovforslag L 110 - senere lov nr. 427 af 6. juni 2005):

"Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.
  Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.
  …
  I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise et give et bindende svar.
  Efter stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give bindende svar.
  Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndigheden i op til 5 år.
  ….
   Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Spørgsmål 1

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at enhver kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Spørgsmål 1 vedrører ikke en disposition, og der spørges ikke til nogen skattemæssig virkning. Der spørges heller ikke til noget, som spørgeren, men interessentskabet påtænker at foretage, hvorfor spørgsmålet ikke findes at kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmål 1 ændres til "afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, og skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Spørgsmål 2-5

Ved behandlingen af spørgsmålene - om den skattemæssige behandling af avance og tab samt vederlaget til Bitcoin-exchangeren ved anvendelse af Bitcoin i relation til rådgivningsvirksomheden i Interessentskabet - må det som udgangspunkt lægges til grund, at det er interessenterne, som beskattes af rådgivningsaktiviteten i Interessentskabet, og som derfor også er dem, som spørgsmålene - og dermed den påtænkte disponering - angår.

Samtidig må det lægges til grund, at interessenterne er en person og et selskab, og at spørgeren bag anmodningen om bindende svar er persondeltageren, som i øvrigt ifølge det for Skatterådet oplyste snart ville udtræde til fordel for andre. Det er så under klagehandlingen oplyst, at ejerforholdene i Interessentskabet - som endnu ikke køres alene ved brug af Bitcoin - fortsat er uændrede.

På denne baggrund forekommer det som udgangspunkt uklart, hvem der er deltagere på det tidspunkt, hvor den påtænkte aktivitet måtte blive aktuel, herunder hvad der er baggrunden for anmodningen om bindende svar i relation til forespørgeren.

Hertil kommer at stillingtagen til Interessentskabets anvendelse af Bitcoins i rådgivningsvirksomheden, herunder i relation til reglerne i statsskattelovens §§ 4-6, ikke ses at kunne afgøres isoleret fra interessenterne i Interessentskabet. Herunder angår spørgsmålene således også beskatningen hos interessenterne, og besvarelsen ses ikke at kunne ske med fornøden sikkerhed ved skatteforbehold.

Det skal herved også bemærkes, at spørgsmålene i sig selv - i deres generelle udformning sammenholdt med den summariske beskrivelse af den faktiske aktivitet ved den påtænkte disponering, som i øvrigt ikke kun angår en transaktion, men en flerhed af transaktioner - ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at der foreligger en sådan usikkerhed i relation til den påtænkte disponering, herunder også i relation til deltagerne i Interessentskabet, at de påklagede spørgsmål ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Spørgsmål 2

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at enhver kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Spørgsmål 2 vedrører ikke en konkret disposition. Spørgsmålet vedrører endvidere ikke noget, som spørgeren, men interessentskabet påtænker at foretage, hvorfor spørgsmålet ikke findes at kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmål 2 ændres til "afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, og skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Spørgsmål 3-4

Skatterådets afgørelse stadfæstes, da spørgsmålene bortfalder i kraft af, at spørgsmål 2 ikke besvares bekræftende.

Spørgsmål 5

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at enhver kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Spørgsmål 5 vedrører ikke en konkret disposition. Spørgsmålet vedrører endvidere ikke noget, som spørgeren, men interessentskabet påtænker at foretage, hvorfor spørgsmålet ikke findes at kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmål 5 ændres til "afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2 og skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.