Dato for udgivelse
27 Nov 2019 13:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Nov 2019 13:03
SKM-nummer
SKM2019.585.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0860223
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Aktionærlån, løn, bestemmende indflydelse, ejerskab, stemmerettigheder, renteudgift
Resumé

Landsskatteretten fastslog, at der kunne ske beskatning efter ligningslovens § 16 E af en aktionær, der havde fået ydet et lån fra to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Et lån ydet til aktionæren i 2010 blev anset for ophørt og erstattet med et nyt lån stiftet i 2013, hvormed reglerne om aktionærlån i ligningslovens § 16 E fandt anvendelse. Ved vurderingen af det nye lån fandt Landsskatteretten, at lånet var ydet indirekte af to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Da lånekonstruktionen ikke kunne anses for etableret som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fandt Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af aktionæren efter ligningslovens § 16 E – i det konkrete tilfælde som løn. Opgjorte renter vedrørende lånet kunne ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet lånet skattemæssigt ikke betragtes som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Reference(r)

Ligningslovens § 2, § 2, stk. 1-2, § § 16 E, 16 E, stk. 1
Selskabslovens § 206, stk. 2
Statsskattelovens § 4, § 6, stk. 1, litra e

Henvisning

DJV C.A.11.2.1

-

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011
Personlig indkomst
Lån anset for løn

15.050.129 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2013
Personlig indkomst
Lån anset for løn

12.136.443 kr.

0 kr.

12.136.443 kr.

Indkomståret 2014
Kapitalindkomst
Fradrag for renter vedrørende lån

0 kr.

1.022.642 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) er bosiddende i Land Y1. Han har to sønner, B og C.

Pr. 31. marts 2010 ejede klageren 70 % af H1 ApS og havde 34 % af stemmerettighederne. Klagerens broder ejede 1,6 % og havde 4,4 % af stemmerne. De resterende 28,4 % af anparterne var ejet af H2 Holding ApS, der havde 61,6 % af stemmerne.

H2 Holding ApS blev ejet af H3 ApS med 42,86 % og af H4 ApS med 42,86 %. De resterende 14,28 % af anparterne blev ejet af H5 ApS.

H4 ApS blev ejet af B med 90,9 % af anparterne og H5 ApS med de resterende 9,1 %.

H3 ApS blev ejet af C med 90,9 % af anparterne og H5 ApS med de resterende 9,1 %. 

H1 ApS ejede 99,2 % af H5 ApS. De resterende 0,8 % blev ejet ligeligt af klagerens sønner, der begge havde 24,39 % af stemmerne i selskabet. Klagerens bror ejede 0,01 % af anparterne og havde 29,27 % stemmerne i selskabet.

Der er anført følgende vedrørende nærtstående parter i H5 ApS’ årsrapport for regnskabsåret 2010, note 25:

”H6 A/S koncernen er kontrolleret af A gennem H5 ApS (100.000 A-aktier og 54.952 B-aktier svarende til 16,7% af aktiekapitalen og 57,6% af stemmerne).

Koncernens nærtstående parter omfatter endvidere moderselskabets bestyrelse og direktion samt disse personers nære familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har kontrol eller væsentlig indflydelse.

Aflønning af bestyrelse og direktion har udgjort i alt DKK 0,6 mio. i året (2009: DKK 0,4 mio.), jf. note 12.

Der har ikke været transaktioner med A eller H6 A/S, bortset fra afregning af sambeskatningsbidrag.”

H7 Holding A/S blev ifølge selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2010 og 2011 ejet af selskaberne H4 ApS, H3 ApS, og H5 ApS.

H4 ApS ejede 47,62 %, H3 ApS ejede 47,62 %, og H5 ApS ejede 4,76 %.

Fra 2006 til 2010 var H9 ApS ejet af D (tidligere [navn udeladt]).

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet blev overdraget til H5 ApS den 1. oktober 2010 i forbindelse med indfrielse af et tilgodehavende, som H5 ApS havde hos D. I den forbindelse skiftede selskabet navn til H10 ApS. H9 ApS er anført som datterselskab i H5 ApS’ årsrapport for regnskabsåret 2010/2011.

H10 ApS blev opløst efter likvidation den 22. maj 2014.

H11 ApS var ejet af H9 ApS i perioden 15. oktober 2003 til 1. november 2005.

I perioden 1. november 2005 til 1. april 2006 var H11 ApS ejet af H12 ApS (efterfølgende H5 ApS). Den 1. april 2006 blev selskabet videreoverdraget til selskaberne H4 ApS og H3 ApS, der frem til den 20. marts 2010 ejede selskabet ligeligt.

Der blev underskrevet en anpartsoverdragelsesaftale om overdragelse af H11 ApS fra H4 ApS og H3 ApS til H13 v/E den 20. marts 2010. Overtagelsesdagen for anparterne var fastsat til den 1. april 2010.

Lån
Den 30. september 2007 blev der indgået en låneaftale mellem H9 ApS og H5 ApS.

Af aftalen fremgår, at H9 ApS havde oparbejdet en gæld til H5 ApS på ca. 17 millioner kroner på kassekreditlignende vilkår. Derudover havde H9 ApS en mindre gæld til H7 Holding A/S.

H9 ApS havde ved indkomstårets begyndelse den 1. oktober 2009 en gæld til H5 ApS på i alt 11.711.000 kr. og en gæld til H7 Holding A/S på i alt 3.856.000 kr., en samlet gæld på 15.567.000 kr.

Ved indkomstårets begyndelse den 1. oktober 2009 havde H9 ApS et tilgodehavende hos klageren på i alt 15.388.000 kr. Ved indkomstårets udløb den 30. september 2010 var tilgodehavendet reduceret med 15.273.081 kr. til i alt 114.919 kr.

Af H9 ApS’ regnskab for 2009/2010 fremgår, at der pr. 30. september 2010 var et tilgodehavende på i alt 723.175 kr. Pr. 30. september 2009 udgjorde tilgodehavendet 16.707.000 kr.

Den 17. november 2010 blev der afholdt møde, hvor bl.a. klageren, E og F fra H11 ApS deltog. På dagsordenen var bl.a. de af H11 ApS overtagede aktiver og passiver fra H9 ApS. Vedrørende punktet fremgår bl.a. følgende af mødereferatet:

”3.1. H11 havde overtaget nogle aktiver og Passiver fra H9 ApS, idet dette selskabs ejer ikke længere ønskede at drive selskabet. Blandt aktiverne var et udlån til A, idet A oprindeligt og siden 2004 havde haft et låneengagement med H9 ApS. Dette lån var delvist blevet refinansieret af H11 ApS ved udbetaling den 1.4.2010 af DKK 12.500.000 og den 16.82010 af endnu DKK 1.500.000, således at A havde en gæld til H11 pr. 17.11.2010 på 14.000.000 plus endnu ikke tilskrevne renter. Dette lån var bl.a. blevet refinansieret af H7 Holding A/S, det tidligere H14 A/S, som også havde finansieret en betydelig del af H9 ApS’s aktiver.

Der udspandt sig en længere diskussion om udlåningen til A og afviklingen heraf samt afviklingen af finansieringen hos H7 Holding A/S. A krævede, at lånet til ham skulle kunne løbe i mindst tre år, hvis han skulle være med til at udvikle […]selskabet. A ville heller ikke acceptere nogen form for sammenhæng mellem vilkårene på lånet til A og finansieringen hos H7 Holding A/S, idet der ønskedes under alle omstændigheder et stærkt incitament hos H11 til at få afviklet H7 Holding A/S – lånet hurtigst muligt. A accepterede efter længere diskussion, at hans gevinst under gevinstdelingen ikke skulle kunne udbetales, før gælden til H11 var blevet afviklet og at H11 var berettiget til at lade alle gevinster afdrage på lånet… Efter længere tids diskussion aftaltes og bevilligedes følgende to lån:

3.2. Lån til A.

  • Refinansiering af oprindeligt kreditengagement indgået med H9 ApS den 30.09.2006. Lån bevilges på op til DKK 15.000.000 hvoraf DKK 14.000.000 allerede var udbetalt hhv. 1.4.2010 og 16.8.2010. Parterne var enige om, at eventuelle afviklingsposter der måtte opstå i forbindelse med H9 ApS's opløsning, skulle kunne tillægges lånet, dog inden for det bevilligede beløb DKK 15.000.000.
  • Løbetid foreløbigt til 31.12.2013. Låntager skal overholde afviklingsplanen efter det af F udarbejdede budget. Såfremt overskuddet i H11 bliver mindre end det budgetterede, skal løbetiden automatisk forlænges og der skal gives henstand helt eller delvist med rente og afdragsbetalingerne. Hvis indtjeningen i H11 forløber væsentligt dårligere end budgetteret (mindre end 50 % af det budgetterede), så afdraget på lånet fra gevinstdelingen væsentligt reduceres i forhold til det oprindeligt budgetterede, skal løbetiden forlænges med minimum 2 år uden långiver skal kunne realisere de indlagte sikkerheder. Det aftaltes, at parterne skal vurdere gevinstdelens bidrag til låneamortiseringen i foråret 2012, når første års indtjening foreligger og samtidigt aftale en eventuel forlængelse af løbetiden.
  • Forrentning 4 %. Herefter forhandles renten ved ultimo hvert år, dog således at renten altid skal ligge i intervallet 3-8 % afhængig af de internationale renteforhold. Parterne er enige om, at rentebestemmelsen skal kunne genforhandles, hvis CIBOR 3-mdr overstiger 5 % p.a.
  • Sikkerhed: A stiller følgende sikkerheder for lånets opfyldelse: 1) 134.000 B-anparter i As anparter i H1 ApS. 2) [sportsvogn].] 3) Gevinstandel på 20 % af det overskud H11 opnår på sine […]investeringer. 4) Kaution DKK 6.000.000, som D er indstillet på at give på vegne A frem til ultimo 2013.
  • Herudover almindelige lånevilkår.

Det aftaltes, at F for en god ordens skyld snarest skulle få formaliseret det aftalte i en låneaftale med ovennævnte bevilligede vilkår.

3.3. Refinansiering hos H7 Holding A/S

  • Bevilget kredit op til DKK 14.500.000 incl. tilskrevne renter. Der er allerede den 31.3.2010 og den 16.08.2010 udbetalt til låntager H11 DKK 14.000.000.
  • Løbetid foreløbigt til medio 2014 afdragsfrit, dog således at 50 % af det af låntager opnåede overskud fra […]investeringeme hvert år skal afdrages ekstraordinært indtil restgælden udgør DKK 6.000.000. Fuld modregningsadgang, såfremt låntager skulle få fordringer på selskaber koncernforbundet med långiver.
  • Rente pa 4 % p.a.
  • Långiver oppebærer herudover 10 % af låntagers overskud som gevinstdeling.
  • Sikkerhed; Samtlige de i låneforholdet mellem A og låntager til låntager indrømmede sikkerheder.

Det aftaltes, at F tillige snarest skulle lade det aftalte formalisere i en endelig låneaftale.”

Det er oplyst, at H11 ApS modtog 12.500.000 kr. fra H8 Holding ApS den 31. marts 2010. Derudover blev der overført 1.500.000 kr. fra H8 Holding ApS til H11 ApS den 16. august 2010.

Af H11 ApS’ bankkonto fremgår følgende i forbindelse med modtagelse af 12.500.000 kr. den 31. marts 2010:

”REF. […] H14 Holding A/S – SE MEDD.”

Ved modtagelsen af de 1.500.000 kr. den 16. august 2010 er anført følgende på H11 ApS’ bankkonto:

”REF. […] Fra H7 Holding A/S – SE MEDD.”

Af H11 ApS’ bankkonto fremgår følgende i forbindelse med overførsel af 12.500.000 kr. den 31. marts 2010 til klageren:

”Til A”

Det samme er angivet ved overførsel af 1.500.000 kr. den 16. august 2010.

Af klagerens bankkonto fremgår følgende vedrørende de 12.500.000 kr. modtaget den 31. marts 2010:

”REF. […] Fra H11 – SE MEDD.”

Der er anført følgende vedrørende de 1.500.000 kr. modtaget den 31. marts 2010:

”REF. […] Fra H11 – SE MEDD.”

Klageren betalte 1.703.661 kr. til fuld indfrielse af lånet hos H9 ApS.

Låneaftalen mellem H11 ApS og klageren blev underskrevet den 31. december 2010, mens låneaftalen mellem H7 Holding A/S og H11 ApS blev underskrevet den 1. februar 2011.

Aftale af 31. december 2010 mellem klageren og H11 ApS vedrørte et lån på 14.858.627,58 kr.

Der fremgår følgende af låneaftalens punkt 1:

”Långiver har overtaget aktiver og passiver fra H9 ApS, der er under afvikling. Långiver er indstillet på, under nærmere forudsætninger, at videreføre i en treårig periode det oprindeligt den 30.09.2006 mellem H9 ApS og låntager indgående låneforhold. Låntager har forpligtet sig til aktivt at medvirke til Långivers udvikling af en salgsplatform inden for salg af […] […]aktiver – særligt […]anlæg og […]. Låntager er indrømmet en 20%-andel af nettofortjenesten af de af Långiver ved Långivers direktør F gennemførte […]projekter som særskilt aftalt mellem Låntager, Långiver, E og F.”

Af punkt 3 fremgår, at formålet med låneaftalen var at refinansiere et oprindeligt lån, som blev indgået den 30. september 2006 med H9 ApS.

Ifølge punkt 4 skulle lånet udbetales i én tranche den 31. december 2010.

For så vidt angår indfrielsen af lånet fremgår følgende af punkt 5:

”Lånet, med tillæg af renter, forudsættes afviklet efter den i bilag 1 anførte afviklingsplan, og forfalder i øvrigt i sin helhed til endelig indfrielse den 31.12.2013.

Låntager er forpligtet til at overholde den af F på vegne Långiver udarbejdede afviklingsplan.”

Af punkt 6 er anført følgende vedrørende renterne:

”Lånet forrentes med 4 % p.a. fra Udbetalingsdagen frem til 31.12.2011, hvorefter rentevilkårene igen forhandles afhængig af afvikling og eventuelle yderligere sikkerhedsstillelser. Rente beregnes som det aktuelle antal dage i forhold til et år med 360 dage. Renten kan ingensinde være under 3 % p.a. eller overstige 8 % p.a.

Tilskrevne renter forfalder til betaling i forbindelse med tilbagebetaling af lånet, jf. punkt 5.1.”

Ifølge punkt 7 blev der givet sikkerhed i 134.000 B-anparter af de af klageren ejede anparter i H1, cvr. nr. […], klagerens [sportsvogn], en særskilt kaution begrænset til 6.000.000 kr., afgivet af D samt 20 % af klagerens fortjenesteandel af […] […]projekter.

Vedrørende kaution er der i punkt 7.3. henvist til bilag 2, der indeholder følgende tekst:

Kautionserklæring

Til sikkerhed for enhver forpligtigelse i henhold til låneaftale mellem A og H11 ApS, dateret 31.12.2010, lån stort DKK 14.858.627,48 indestår undertegnede

D
[adr.]
[postnr.]
Land Y2

herved som kautionist over for H11 ApS. Tabskautionen er begrænset til 50 % af den til enhver tid værende restgæld incl. renter og omkostninger på det af H11 ApS den 30.12.2010 ydede lån til A og udgør p.t. DKK 14.858.627,48. Tabskautionen er dog begrænset til DKK 6.000.000.

H11 ApS er berettiget til, uden at det skal berøre kautionistens forpligtelse, at yde debitor enhver henstand, ligesom selskabets undladelse af at foretage anmeldelse i debitor eller medkautionists bo ikke skal berøre andre kautionisters forpligtelse. I misligholdelsestilfælde afgør H11 ApS selv fremgangsmåden ved skyldige beløbs inddrivelse og er berettiget til alene at afgøre, hvordan og i hvilken rækkefølge selskabet vil søge dækning – evt. ved retsforfølgning – hos debitor, kautionister m.v.

For god ordens skyld bekræfter undertegne kautionist, ved underskrift på nærværende, at jeg har set og gennemgået ovennævnte låneaftale af 31.12.2010 og gjort mig bekendt med den deri anførte afviklingsplan.

Nærværende kaution, som udgør en integreret del af låneaftalen af 30.12.2010, kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Nærværende kaution ophører i sin helhed, når restgælden på ovennævnte lån er nedbragt til DKK 6.000.000 dog senest den 31.12.2013, medmindre der træffes aftale om yderligere forlængelse.”

Dokumentet er dateret den 3. januar 2011 og underskrevet af D. Der fremgår ingen vitterlighedsvidner af dokumentet.

Låneaftalens punkt 9 fastslår bl.a., at manglende betaling udgør en væsentlig misligholdelse, som berettiger långiver til straks at kræve restgælden med tillæg af renter indfriet, og/eller helt eller delvist at overtage ejerandelene til minimumsprisen.

Det fremgår desuden af låneaftalens punkt 10, at der kan foretages kreditorskifte, men at et debitorskifte kræver kreditors godkendelse.

Den 1. februar 2011 blev der indgået en låneaftale mellem H11 ApS (Låntager) og H7 Holding A/S (Långiver) vedrørende et lån på 14.463.545 kr.

Der er anført følgende i låneaftalens punkt 1:

”Låntager har fra H9 ApS overtaget forskellige aktiver og passiver og nærværende låneaftale er en delvis refinansiering og debitorovergang heraf. Låntager og Långiver er herved blevet enige om en refinansiering af den fra H9 ApS overtagne gældsforpligtelse. Låntager har på baggrund heraf anmodet långiver om et lån på DKK 14.463.545 til finansiering af restgælden d.d.”

Lånet kunne alene anvendes til finansiering af gæld hos H7 Holding A/S, jf. aftalens punkt 3.

Ifølge punkt 4 skulle lånet udbetales på en gang den 1. februar 2011.

Der er i låneaftalens punkt 5 anført følgende vedrørende indfrielsen:

”Lånet er afdragsfrit til 31.07.2014 på hvilken dato Lånet med tillæg af renter forfalder til fuld og endelig indfrielse. Låntager skal dog nedbringe lånet ekstraordinært med enhver indbetaling under låneaftale […].
…”

I låneaftalens punkt 6 er der anført følgende vedrørende forrentningen:

”Lånet forrentes med 4 % p.a. fra udbetalingsdagen frem til datoen for dets ordinære eller ekstraordinære indfrielse. Renten beregnes som det aktuelle antal dage i forhold til et år med 360 dage. Det er tillige aftalt, at Långiver er berettet til at oppebære 10 % af den af Låntager i Låneperioden opnåede periodiserede nettogevinst i forbindelse med de af låntager planlagte […]investeringer. Den samlede gevinst er efter Låntagers opgørelse, jfr. den af Låntagers Fs budget herom, antages at være ca. 1.500.000 i første halvår 2011.”

Renter tilskrives af den til enhver tid værende udestående del af Lånet bagud, således at renter første gang tilskrives den 31.12.2011.

Tilskrevne renter forfalder til betaling i forbindelse med tilbagebetaling af Lånet jf. punkt 5.1.”

Ifølge aftalens punkt 7 er der stillet sikkerhed i H11 ApS’ udlån til klageren, jf. låneaftale af 31.12.2010, låneaftale nr. […], herunder de i nævnte låneaftale anførte sikkerheder.

Den 13. december 2011 blev der afholdt statusmøde for H11, hvor bl.a. klageren, E og F fra H11 ApS deltog. Det fremgår af referatet, at mødet var indkaldt på Es og klagerens foranledning, idet begge var utilfredse med den manglende fremdrift i udbuddet af […]investeringer.

Der fremgår desuden bl.a. følgende af mødereferatet:

” …
Ad 3. Lån til A
3.1 Efter As opfattelse var selskabet i klar misligholdelse af refinansieringslånet, der ikke var blevet amortiseret efter det oprindelige budget, og tillige var selskabets andel af amortiseringen af A lånet udeblevet, hvor selskabet de facto var i misligholdelse. A havde betalt alle renter og havde tillige afdraget. A krævede derfor, at amortiseringsprofilen blev ændret og at løbetiden i realiteten skulle følge den af selskabet opstillede amortisering efter gevinstdelen, og det ville de facto sige en forlængelse på minimum 4-5 år og henviste til det aftalte på mødet i november 2010. Der udspandt sig en længere diskussion herom, og det enedes om, at lånets løbetid foreløbigt blev forlænget, og i overensstemmelse med det i 2010 aftalte, til 31.12.2015, hvorefter amortiseringen på ny måtte diskuteres. A accepterede, at lånet ikke derefter kunne forlænges, hvis selskabet havde nået en minimumsgevinstdeling på DKK 3 mio. Der enedes om, at ingen af parterne kunne gøre misligholdelsesindsigelse frem til udgangen af 2015 og at forlængelse herefter måtte ske efter det oprindeligt aftalte i 2010 ved lånets etablering.”

H11 ApS
Ifølge regnskaberne for H11 ApS er selskabets aktivitet ejendomsrådgivning, investeringsrådgivning, handel med og investering i fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed.

Af årsrapporten for 2010 fremgår, at H11 ApS pr. 31. december 2010 havde tilgodehavender på 18.421.330 kr. Selskabets gæld udgjorde 15.444.845 kr., hvoraf 14.414.575 kr. var gæld til H7 Holding A/S, og 1.024.270 kr. var gæld til H1 ApS. Selskabets egenkapital udgjorde 2.958.328 kr.

Ifølge årsrapporten for 2011 havde selskabet tilgodehavender på 15.050.129 kr. pr. 31. december 2011. Derudover havde selskabet gæld på 12.020.509 kr. Der fremgår ikke at være en gæld til H7 Holding A/S. Til gengæld var der en gæld på 5.944.922 kr. til H4 ApS og på 5.944.922 kr. til H3 ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at H7 Holding A/S’ fordring mod H11 ApS blev overdraget til H15 ApS. Købesummen blev berigtiget ved modregning i H7 Holding A/S’ koncerninterne gæld.

Efterfølgende blev fordringen videreoverdraget fra H15 ApS til H4 ApS og H3 ApS i henhold til overdragelsesaftale af 10. august 2011 med halvdelen – 7.131.971,34 kr. – til hver. Købesummen blev berigtiget ved modregning i koncernintern gæld.

H11 ApS’ egenkapital udgjorde 3.003.834 kr. pr. 31. december 2011.

Selskabets tilgodehavende udgjorde 13.579.331 kr., og selskabets gæld udgjorde 11.942.868 kr. i 2012.

I 2013 udgjorde selskabets tilgodehavender 12.320.675 kr., og selskabets gæld udgjorde 12.190.000 kr.

Der er i H11 ApS’s årsrapport for regnskabsåret 2014 anført følgende forbehold:

”Vi tager forbehold for posten andre tilgodehavender, da vi ikke er i stand til at vurdere en debitors betalingsevne. Tilgodehavendet hos denne debitor udgør tkr. 12.386. Selskabet har oplyst, at der forhandles en langsigtet afdragsordning.”

Der er fremlagt en afviklingsplan over for SKAT. Der er anført faktisk restgæld pr. 31. december 2013. SKAT har derfor antaget, at der er tale om en tilrettet udgave.

Der fremgår følgende af afviklingsaftalen: [Tabel ufuldstændig pga. pladsmangel]

Dato

primo restgæld

Debitor betaling

Debitor rente

Overskud […]

20% Andel

Restgæld Ultimo forventet

Faktisk restgæld

Afvigelse Restgæld

Aftalt rente

Bemærkning

31-12-2010

4,0%

 Aftalt 31.12.2010

30-06-2011

       14.858.627

       400.000

     -294.730

   3.000.000

     600.000

                  14.153.357

4,0%

31-12-2011

       14.153.357

       400.000

     -280.741

   4.000.000

     800.000

                  13.234.098

 15.050.129

 -1.816.031

4,0%

30-06-2012

       13.234.098

       400.000

     -266.857

   6.000.000

 1.200.000

                  11.900.955

3,5%

 Aftalt 31.12.2011

31-12-2012

       11.900.955

       400.000

     -207.696

   6.000.000

 1.200.000

                  10.508.651

 13.571.831

 -3.063.180

3,5%

30-06-2013

       10.508.651

       400.000

     -185.413

   6.000.000

 1.200.000

                    9.094.064

3,3%

 Aftalt 22.12.2012

30-12-2013

         9.094.064

       400.000

     -146.564

   6.000.000

 1.200.000

                    7.640.628

 12.136.443

 -4.495.815

3,3%

30-06-2014

6,0%

 Aftalt 10.1.2014

31-12-2014

30-06-2015

   2.400.000

 -1.382.001

 31.000.000

 6.200.000

Af klagerens formueopgørelser pr. 31. december 2011, 2012 og 2013 fremgår gæld vedrørende H11 ApS på henholdsvis 14.480.139 kr., 13.571.831 kr. og 12.136.443 kr.

Renterne vedrørende ovennævnte gæld er selvangivet med henholdsvis 586.583 kr., 433.143 kr. og 507.660 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Klagerens revisor har oplyst følgende til SKAT den 7. april 2015:

”I forbindelse med opstilling af formueforklaringer og gennemgang af selvangivelserne har vi konstateret, at renter modtaget fra H5 A/S for 2011 kr. 32.000 fejlagtigt ikke er selvangivet, og at der i 2013 er sket en renteregulering på mellemregningen med H22 A/S, således at udgiften er kr. 503.787 og ikke kr. 507.660 som selvangivet. Disse to fejl skal vi anmode om at få korrigeret.”

Gælden til H11 ApS er ifølge selskabets bogføring bogført således:

Dato

Tekst

 Beløb

 saldo

01-01-2011

Saldo primo

 14.858.627,48

31-12-2011

Indbetalt A, 31.01.11

       -10.000,00

 14.848.627,48

31-12-2011

Indbetalt A, 08.08.11

     -500.000,00

 14.348.627,48

31-12-2011

A fra H9, 1.1.11

      114.918,60

 14.463.546,08

31-12-2011

Renter 2011

      586.583,18

 15.050.129,26

01-01-2012

 Købt fra A

-570.000,00

 14.480.129,26

31-05-2012

 Renter

       -60.000,00

 14.420.129,26

02-07-2012

 Renter

       -42.657,96

 14.377.471,30

10-07-2012

 Afdrag A

-185.700,00

 14.191.771,30

13-08-2012

 Afdrag A

-221.760,00

 13.970.011,30

01-10-2012

 Renter A

-109.877,95

 13.860.133,35

18-12-2012

 A betalt

-221.444,71

 13.638.688,64

31-12-2012

 Renter, jfr. Opgørelse

-433.142,72

 13.205.545,92

31-12-2012

 Renter, jfr. Opgørelse

433.142,72

 13.638.688,64

31-12-2012

 Køb H1 Aps, anaparter

-500.000,00

 13.138.688,64

31-12-2012

 Renter vendt forkert

433.142,72

 13.571.831,36

01-10-2013

Indbetalt

     -100.000,00

 13.471.831,36

01-10-2013

Indbetalt H17

       -83.000,00

 13.388.831,36

29-10-2013

Afdrag A

       -39.000,00

 13.349.831,36

15-11-2013

A indbetalt

       -75.000,00

 13.274.831,36

31-12-2013

[sportsvogn], 15.12.2013

 -1.350.000,00

 11.924.831,36

31-12-2013

Køb fra A

     -400.000,00

 11.524.831,36

31-12-2013

Salg af kunst til […]

         83.000,00

 11.607.831,36

31-12-2013

Renter 2013

      503.786,66

 12.111.618,02

31-12-2013

Diff primo

         -1.165,79

 12.110.452,23

31-12-2013

     -503.786,66

 11.606.665,57

31-12-2013

      507.660,47

 12.114.326,04

31-12-2013

Ovf. Fra H5

                      -

 12.114.326,04

31-12-2013

Ovf. Fra H5

        22.116,75

 12.136.442,79

Klagerens revisor har oplyst følgende til SKAT den 11. juli 2016: 

”…

1. Gæld til H11 ApS
Hverken A eller selskaber i […]koncernen har direkte eller indirekte ejerinteresser i H11 ApS.

Koncernoversigter for […]selskaberne pr. 31. december 2010, 2011, 2012 og 2013 vedlægges.

Oversigt over låneafvikling 2010-2013 vedlagt. Lånet forventes færdigafviklet i 2019.

Den oprindelige låneaftale med H9 ApS foreligger ikke.

2. Mellemregning med H2 Holding ApS
Koncernoversigter for […]selskaberne pr. 31. december 2010, 2011, 2012 og 2013 vedlægges.

Der foreligger ingen låneaftale mellem A og H2 Holding ApS. Posteringen på mellemregningen mellem A og H2 Holding ApS i 2012 var sket ved en fejl og fejlen er rettet straks den blev opdaget.

Specifikation af mellemregningskonto vedlagt.

Mail af 18/1 2011 vedrørende modregning vedlagt.

3. H15 ApS
Koncernoversigter for […]selskaberne pr. 31. december 2010, 2011, 2012 og 2013 vedlægges.

Der foreligger ingen låneaftale mellem A og H15 ApS.

Modregningserklæring af 1. juli 2010 mellem A og H18 A/S (nu H15 ApS) vedlagt.

Mail af 18. januar 2011 vedrørende modregning vedlagt.

Specifikation af bevægelser på mellemregningskontoen vedlagt.

4. H19 A/S
Koncernoversigter for […]selskaberne pr. 31. december 2010, 2011, 2012 og 2013 vedlagt.

Der foreligger ingen låneaftale mellem A og H19 A/S.

Modregningserklæring af 1. juli 2010 mellem A og H20 A/S (nu H19 A/S) vedlagt.

Mail af 18. januar 2011 vedrørende modregning vedlagt.

Specifikation af bevægelser på mellemregningskontoen vedlagt.

5. Bestemmende indflydelse på […]-koncernen
Der har ikke været transaktioner i 2010 mellem A og det børsnoterede selskab H6 A/S, cvr.nr. […] (ikke at forveksle med H11 ApS cvr.nr. […]).

H6 A/S var kontrolleret af H5 ApS indtil juli 2010, hvor selskabet afnoteredes fra børsen og H5 ApS afhændende samtlige sine A- og B-aktier i H6 A/S.

Herefter har A via H5 ApS eller andre […]selskaber ikke haft noget direkte eller indirekte ejerskab til eller indflydelse på H6 A/S.
…”

H11 ApS havde i perioden fra den 9. juni 2005 og frem til den 10. august 2011 adresse på [adr.], som er klagerens tidligere danske adresse samt […]-koncernens forretningsadresse.

Fra den 10. august 2011 var H11 ApS’ forretningsadresse [adr.], som er Gs daværende adresse.

H11 ApS har haft følgende direktører:

”19. maj 2005 til 16. maj 2011, G
 16. maj 2011 og frem, E.”

G er anført som direktør i H11 ApS’ årsrapport for 2013. G var del af direktionen i en række af selskaberne i […]-koncernen. Derudover var han formand for bestyrelsen i H8 Holding ApS i perioden 31. maj 2011 til 4. januar 2012.

I perioden 31. maj 2011 til 4. januar 2012 var E en del af bestyrelsen i H7 Holding A/S.

SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for skattepligtig af aktionærlån i indkomstårene 2011 og 2013. Derudover har SKAT ikke godkendt fradrag for renteudgifter i indkomståret 2014.

SKAT har vedrørende klagerens aktionærlån i 2011 anført følgende:

”Beskatningen af et ulovligt anpartslån, som i daglig tale benævnes ”aktionærlån”, behandles forskelligt alt efter om lånet er optaget før eller den 14. august 2012.

Beskatningen før den 14. august 2012 foretages udelukkende, hvis anpartshaveren på lånetidspunktet må anses for at være insolvent.

Beskatningen efter den 14. august 2012 foretages i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E, hvori det anføres at en hævning, når anpartshaveren allerede har en gæld til selskabet, skal betragtes som yderligere skattepligtigt udbytte eller som yderligere løn til anpartshaveren.

Da lånemellemværende mellem H11 ApS og A, efter SKATs opfattelse, må anses for et ulovligt aktionærlån, som dels er optaget før den 14. august 2012 og dels er forøget efter den 14. august 2012, skal en eventuel beskatning heraf foretages efter to forskellige regelsæt.

Som følge heraf har SKAT valgt at opdele den efterfølgende begrundelse i to dele; henholdsvis før og efter den 14. august 2012, hvorfor så vidt beskatningen efter den 14. august 2012 skal henvises til de efterfølgende punkter.

Indledningsvis skal SKAT dog fremkomme med en uddybende redegørelse for at der er tale om et ulovligt aktionærlån. Uddybningen vil tage udgangspunkt i de faktiske oplysninger, herunder ovennævnte indsigelse af den 26. januar 2017.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold omkring As gæld til H11 ApS er lånemellemværende den 31. december 2010 opstået som en videreførsel af As oprindelige lånemellemværende med H9 ApS.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, og fremhæves, at låneaftalen er underskrevet den 31. december 2010, og ikke som anført på side 6 i indsigelsen, den 30. december 2010. På samme måde skal det bemærkes, at kautionserklæringen først er underskrevet den 3. januar 2011.

Efterfølgende har H11 ApS den 2. februar 2011 optaget et tilsvarende lån hos H8 Holding ApS, hvori A, sammen med sine sønner B og C, har bestemmende indflydelse.

Den bestemmende indflydelse fremkommer ved, at A, jævnfør bemærkningerne i H5 ApS’s årsregnskab, har en kontrollerende indflydelse på H5 ApS, som sammen med sønnernes selskaber H4 ApS og H3 ApS ejer långiverselskabet H7 Holding A/S.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at citatet, hvori H6 A/S er beskrevet udelukkende er medtaget, som et fuldstændigt citat, idet den øvrige del af citatet omhandler As indflydelse i […]-koncernen. SKAT er bekendt med, at H6 A/S og H11 er to forskellige selskaber.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at de to låneaftaler må anses som to afhængige aftaler, som ikke har kunnet gennemføres særskilt, idet der tale om en videreførsel af et tidligere lån, ligesom at låneaftalen mellem A og H11 ApS udelukkende har kunnet gennemføres, hvis lånet mellem H7 Holding A/S og H11 ApS allerede var gennemført.

Det forhold, at der beløbsmæssigt er tale om det samme lån, som der sker et kreditorskiftet på, er skattemæssigt uden betydning, idet lånevilkårene undervejs skifter karakter i et sådant omfang, at der er tale om et nyt lån.

Det er således uden betydning at låneaftalen mellem A og H11 ApS allerede er underskrevet den 31. december 2010, idet dette lån har været afhængigt af, at lånet mellem H7 Holding A/S og H11 ApS er gennemført.

Det skal endvidere bemærkes, at kautionserklæringen først er underskrevet den 3. januar 2011, hvorfor låneaftale først kan anses for gældende på dette tidspunkt, idet en uafhængig långiver først på tidspunktet for modtagelsen af den underskrevne kautionserklæring ville foretage udbetalingen af lånebeløbet.

Denne opfattelse ses, at være i overensstemmelse med det i kautionserklæringen anførte om, at kautionserklæringen er en integreret del af låneaftalen.

Det forhold, at lånebeløbet allerede er udbetalt, er uden betydning, idet der, jævnfør nedenstående, skattemæssigt er tale om to uafhængige lån.

Lånet mellem A og H11 ApS er således reelt først optaget og gennemført i indkomståret 2011.

Det forhold at de anførte gældsforhold ses indregnet i H11 ApS’s årsrapport for regnskabsåret 2010, som slutter den 31. december 2010, er efter SKATs opfattelse uden betydning, idet lånet mellem H11 ApS og H7 Holding A/S først er indgået den 1. februar 2011, hvorved de samlede lånebevægelser først kan være gennemført på dette tidspunkt.

Det er således ejerforholdene på lånetidspunktet den 1. februar 2011, som er afgørende for, hvorvidt A og dennes sønner har bestemmende indflydelse på långiverselskabet H7 Holding A/S.

De efterfølgende køb og salg af anparterne i ovennævnte selskaber er således uden betydning.

SKATs opfattelse om, at der skattemæssigt er tale om flere lån, kan efter SKATs opfattelse underbygges dels af, at forhandlingerne om lånene først gennemføres efter pengeoverførslerne, og dels af at låneaftalen – som ikke er enslydende med det på mødet den 17. november 2010 aftalte – først den 3. januar 2011 er underskrevet af samtlige parter.

Låneaftalen – som den 31. december 2010 er underskrevet af långiver og låntager – kan på det foreliggende grundlag ikke anses som en formalisering af det på mødet den 17. november 2010 aftalte, idet vilkårene ikke er ens.

De på mødet aftalte vilkår kan, således ikke danne grundlag for låneaftalen.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at låneaftalerne mellem henholdsvis H7 Holding A/S og H11 ApS, og H22 A/S og A må anses for nye lån, idet der dels er tale om refinansiering af et tidligere lån mellem A og H9 ApS, dels er tale om et debitorskifte, samt tale om en ændring af afviklingsvilkårene.

Der skal i forbindelse hermed henvises til Østre Landsrets dom af den 3. maj 2000 (TfS 2000,605), hvori det fastslås at vilkårsændringerne i en låneaftale var så væsentlige at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Kursgevinsten i forbindelse med den nye låneaftale var således omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser, hvorfor gevinsten skulle beskattes.

Ændringerne af låneaftalen vedrørte lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, samt renter.

Beskatningen af kursgevinsten blev foretaget på tidspunktet for indgåelsen af den nye låneaftale.

Selvom ovennævnte Østre Landsrets dom vedrørte en kursgevinstbeskatning er det SKATs opfattelse, at dommen må anses som en generel stillingtagen til spørgsmålet om, hvornår en ændring af et låns lånevilkår er så væsentlig at der skattemæssigt er tale om et nyt lån.

Som følge heraf er det SKATs opfattelse, at ovennævnte dom giver SKAT mulighed for, at betragte H11 ApS’s lån til A som et nyt lån.

En eventuel beskatning af lånet, hvis lånet kan anses som et ulovligt aktionærlån, skal således foretages i indkomståret 2011.

I tilfældet af, at lånet mellem A og H11 ApS måtte anses for opstået i indkomståret 2010, er det SKATs opfattelse, at forholdet må anses for omfattet af bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet As kontrollerende indflydelse på lånevilkårene, jævnfør ovenstående, har været forsøgt skjult.

En eventuel ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010 vil således ikke være omfatte af de almindelige forældelsesregler i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 5.

En forudsætning for en sådan beskatning af lånebeløbet er dog, at A på lånetidspunkterne har bestemmende indflydelse på de berørte selskaber.

For så vidt H8 Holding ApS skal der i forbindelse hermed henvises til det i H5 ApS’s årsrapport for regnskabsåret 2010 anførte om, at A har bestemmende indflydelse på koncernen, samt at H7 Holding A/S er et datterselskab til H5 ApS.

A har således bestemmende indflydelse på H7 Holding A/S.

H9 ApS/H10 ApS ejes ifølge H5 ApS’s årsrapport for 2010/2011 af H5 ApS, hvorfor A jævnfør ovenstående har bestemmende indflydelse på H9 ApS/H10 ApS.

Selskabet H11 ApS ejes, som anført ovenfor, i perioden frem til den 1. april 2010 af henholdsvis H9 ApS/H10 ApS og H5 ApS, og herefter af E.

Det anføres i indsigelsen af den 26. januar 2017, at A ikke har bestemmende indflydelse på H11 ApS på tidspunkterne for overførslerne af gælden af H9 ApS til H11 ApS.

For så vidt overførslen på 12.500.000 kr. er det imidlertid ikke korrekt, idet overførslen foretages den 31. marts 2010, og overdragelsen af anparterne i H11 ApS til E sker den 1. april 2010.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at selskabet H5 ApS og derved A, på trods af afståelsen af anparterne i H11 ApS, har bevaret den bestemmende indflydelse på H11 ApS.

Der er i forbindelse hermed henset til følgende forhold:

  • E har efterfølgende været en del af bestyrelsen i H7 Holding A/S, hvorved denne har en interesse i at udlånet til A sker på vilkår, som er gunstige for A.
  • H11 ApS har i perioden 22. juli 2010 og fremtil den 10. august 2011 haft samme adresse – [adr.] - som den oprindelige ejer H5 ApS og den øvrige del af […]-koncernen.
  • H11 ApS er efterfølgende flyttet til [adr.], hvor selskabets direktør i perioden 19. maj 2005 til 16. maj 2011 – G – har sin private adresse.
  • G har været direktør i H11 ApS i den periode, hvor selskabet har foretaget ovennævnte udlån til A.
  • G er eller har været en del af direktionen og bestyrelsen i en række af selskaberne i […]-koncernen.
  • Lånene, jævnfør ovenstående, må anses som et lån, idet udlånet til A ikke kunne være foretaget uden der var en samlet aftale om udlånet.
  • A har afstået den – i punkt 7.2. i låneaftalen mellem H11 ApS og A – anførte bil den 19. marts 2012 til H11 ApS uden at dette har påvirket gælden til H11 ApS. Bilen er herefter generhvervet af A fra H, der ligesom E er en del af ledelsen i […]-koncernen.  A har således solgt bilen i strid med låneaftalen.

Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at A – på trods af […]-koncernens afståelse af anparterne i H11 ApS – fortsat har bestemmende indflydelse på selskabet, idet der i forbindelse med afståelsen dels ikke er sket en reel ændring af ledelsen i selskabet, dels at der først på et, i forhold til tidspunktet for indgåelsen af låneaftalen, senere tidspunkt er sket en adressemæssig flytning, dels at den adressemæssige flytning sker til en person – G – som har tætte relationer til A og […]-koncernen.

Landsskatteretten har ved kendelse af den 23. december 2003 (SKM2004.48.LSR) taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder uden en andel af aktiebeholdningen i et selskab skattemæssigt kan have bestemmende indflydelse i selskabet, og derved være omfattet af bestemmelserne i Ligningslovens § 2.

Det blev i forbindelse hermed af Landsskatteretten fastslået, at en person skattemæssigt kan have bestemmende indflydelse på et selskab selvom personen ikke ejer aktier i selskabet.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at den på side 4 i indsigelsen af den 26. januar 2017 anførte henvisning til Skattekontrollovens § 3 B ikke er korrekt, idet der henvises til at den kontrollerende direkte eller indirekte skal eje mere end 50% af kapitalen eller af stemmerne.

Det fremgår blot af Skattekontrollovens § 3 B, at man skal råde over mere end 50% af stemmerne, hvilket vil sige at man ikke nødvendigvis skal eje nogen form for andel af kapitalen.

Lånet mellem H11 ApS og A må, efter SKATs opfattelse, således anses som et ulovligt aktionærlån, idet A har bestemmende indflydelse på långiveren.

Som anført tidligere kan en beskatning af hævningerne udelukkende foretages, hvis anpartshaverens betalingsevne på hævetidspunktet er så ringe, at denne ikke er i stand til at foretage en tilbagebetaling.

Denne manglende betalingsevne er i domspraksis omkring ulovlige anpartslån/aktionærlån benævnt som ”insolvens” selvom dette begreb civilretlig dækker over en lang række øvrige forudsætninger og forhold.

Der kan således umiddelbart ikke drages en direkte linje mellem det civilretlige insolvensbegreb og den skatteretlige praksis omkring manglende betalingsevne, idet der skatteretligt efter domstolspraksis udelukkende kræves en sandsynliggørelse af at hovedanpartshaveren på hævetidspunktet ikke er i stand til at tilbagebetale hævningen. Der er skatteretligt således intet krav om at hovedanpartshaveren skal tages under konkursbehandling eller der skal foretages andre civilretlige handlinger for at sikre tilbagebetalingen.

På dette grundlag er det SKATs opfattelse, at der i nærværende sag kan gennemføres en beskatning af As lån fra H11 ApS vedrørende perioden 1. februar 2011 til 14. august 2012.

Gennemførelsen af beskatningen kan dog udelukkende gennemføres, hvis As samlede formue er negativ i et sådant omfang at der ikke kan ske en tilbagebetaling på hævetidspunkterne.

As formue ultimo indkomstårene 2011, 2012 og 2013 udgør ifølge de til SKAT fremsendte formueopgørelser henholdsvis -3.392.877 kr. (incl. en sammentællingsfejl på 1 kr. og revisors fejlrettelse på 2.000.000 kr. i dennes brev af den 11. juli 2016), -5.578.795 kr. og -7.330.404 kr.

Som følge af at lånoptagelsen den 31. december 2010 modsvarer en indfrielse af den oprindelse gæld vedrørende overtagelsen af aktiverne og passiverne i H9 ApS påvirkes A formue pr. 31. december 2010 ikke af låneoptagelsen. Formuen pr. 31. december 2010 udgør således fortsat en negative formue på 3.392.877 kr.

Revisor RK anfører i skrivelse af den 11. juli 2016, at A siden 2010 har haft såvel evne som vilje til at betale, ligesom eventuelle mellemregninger med […]-selskaber alle er blevet tilbagebetalt.

For så vidt angår mellemregningerne med […]-selskaberne skal det bemærkes, at disse, jævnfør oplysningerne i de ovenfor anførte formueopgørelser, ses indfriet, hvorimod gælden til H11 ApS, jævnfør revisor RKs oplysninger i skrivelse af den 11. juli 2016, ikke er indfriet.

A har således ikke overholdt tilbagebetalingsaftalen i låneaftalen af den 31. december 2010.

I tilfælde af, at der på det i låneaftalen aftalte tilbagebetalingstidspunkt den 31. december 2013 er indgået en ny afbetalingsaftale må denne, jævnfør den ovenfor beskrevne praksis, anses som et nyt lån.

Revisor RK henviser i ovenfor anførte skrivelse endvidere til, at […]-selskaberne har haft en modregningsadgang hos hinanden for mellemværender med A. Da denne modregningsadgang udelukkende vedrører As mellemregninger med […]-koncernen kan denne, efter SKATs opfattelse, ikke benyttes som dokumentation for at A har stillet sikkerhed for tilbagebetalingen af lånet fra H11 ApS.

Det skal endvidere bemærkes, at den i punkt 7.3. i låneaftalen af den 31. december 2010 anførte kautionsafgivelse, efter SKATs opfattelse, ikke kan anses for en af A mulighed for tilbagebetaling, idet en udnyttelse af kautionen udelukkende vil bevirke at tilgodehavendet overgår til kautionisten.

Der vil således ikke være tale om en reel indfrielse af gælden.

Det forhold, at As formue, jævnfør bemærkningerne i punkt 1.3. i indsigelsen af den 26. januar 2017, den 1. januar 2010 udgjorde 2.663 t.kr. er efter SKATs opfattelse uden betydning, idet lånet jævnfør ovenstående først er optaget i 2011.

Som følge heraf, jævnfør ovenstående, gennemføres en beskatning af As hævninger i selskabet i perioden den 1. februar 2011 til den 14. august 2012, idet dennes samlede formue ikke levner plads til en tilbagebetaling af gælden til selskabet.

Hævningerne, som alle er foretaget i indkomståret 2011 kan herefter opgøres, således:

Dato

Tekst

 Beløb

01-01-2011

Lån optaget primo 2011, jævnfør ovenstående

 14.858.627,48

31-12-2011

Indbetalt A, 31.01.11

       -10.000,00

31-12-2011

Indbetalt A, 08.08.11

     -500.000,00

31-12-2011

A fra H9, 1.1.11

      114.918,60

31-12-2011

Renter 2011

      586.583,18

Til beskatning i indkomståret 2011

15.050.129,26

Som kan afrundes til

15.050.129,00

Som følge af A ikke har været ansat i selskabet har SKAT anset de skattepligtige hævninger som aktieindkomst i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 A og Personskattelovens § 4 a.”

SKAT har vedrørende klagerens aktionærlån i 2013 anført følgende:

”…

Der bliver således fortsat taget udgangspunkt i, at lånet mellem A og H11 ApS skal betragtes som et ulovligt aktionærlån.

Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af Ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af Ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen (anpartskapitalen) eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at A via den tidligere beskrevne lånekonstruktion og den reelle indflydelse på H11 ApS råder over mere end 50% af stemmerne i selskabet.

Som følge heraf er A omfattet af Ligningslovens § 16 E, og skal som følge heraf beskattes af eventuelle hævninger efter den 14. august 2012 i H11 ApS.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af Ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb, der er omfattet af Ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter Ligningslovens § 16 A eller som løn efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte på hævetidspunktet samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af Ligningslovens § 16 E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, medmindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Selskabsretligt vil der fortsat være tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår af bemærkningerne til Ligningslovens § 16 E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår der af afsnittet ”Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet” følgende:

”Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. […]”

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at udgangspunktet for en beskatning i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af Ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Som anført under beskrivelsen af de faktiske forhold under punkt 1.1 forfalder H11 ApS’s lån til A til betaling den 31. december 2013. Af den tidligere fremsendte afviklingsoversigt fremgår det blandt andet at lånet ikke er afviklet på dette tidspunkt, ligesom revisor RK i sin skrivelse af den 11. juli 2016 oplyser at lånet forventes afviklet i kalenderåret 2019.

Det må således på det foreliggende grundlag antages, at der mellem låneparterne er indgået en aftale om ændring af afdragsbetingelserne, idet långiver ifølge foreliggende oplysninger ikke har valgt at benytte sig af inddrivelsesmulighederne i låneaftalens § 7.

En sådan ændring af låneforholdene må, efter SKATs opfattelse, anses som en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at der er tale om et nyt lån.

Der skal i forbindelse hermed henvises til Østre Landsrets dom af den 3. maj 2000, samt den under punkt 1.4 anførte begrundelse for at ændret lånevilkår skattemæssigt kan bevirke, at der er tale om et nyt låneforhold.

På trods af bemærkningerne under punkt 5 i indsigelsen af den 26. januar 2017 og bemærkningerne på mødet den 21. marts 2017 om, at forlængelsen af lånets løbetid allerede var aftalt i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen, er det SKATs opfattelse, at det ikke er tilfældet.

Denne opfattelse skyldes, at der i låneaftalen er anført, at lånet skal indfris den 31. december 2013.

Det forhold, at långiver ikke har været i stand til, at overholde sin del af aftalen ses at være uden betydning.

Det er SKATs opfattelse, at dette nye låneforhold er omfattet af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E, idet A, som anført ovenfor, har bestemmende indflydelse på långiverselskabet, hvorfor det nye lån må anses som en yderligere skattepligtig indkomst for A.

Som anført ovenfor anses denne yderligere skattepligtige indkomst som et yderligere udbytte eller en yderligere løn. I nærværende situation, hvor A ikke har nogen form for aktiebesiddelse i långiverselskabet, kan den yderligere skattepligtige indkomst ikke anses for et udbytte, idet udbyttebetragtningen, ifølge Ligningslovens § 16 A, kræver et ejerskab til dele af aktierne i det udbyttegivende selskab.

Beskatningen kan således udelukkende foretages som yderligere personlig indkomst i medfør af Personskattelovens §§ 3 og 4.

A skal således beskattes af en yderligere personlig indkomst på 12.136.443 kr., svarende til gælden den 31. december 2013.”

Indkomståret 2014
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.022.642 kr. som følge af ikke anerkendt fradrag for renteudgifter vedrørende lån fra H11 ApS til klageren. Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Indledningsvis skal det bemærkes, som anført i indsigelsen af den 26. januar 2017, at nedenstående ændringer vedrører indkomståret 2014, og ikke indkomståret 2015, som anført af SKAT i skrivelse af den 25. oktober 2016.

Undertegnede beklager fejlen.

Som følge af, at der jævnfør ovenstående er tale om et nyt låneforhold som betragtes som et lån omfattet af Ligningslovens § 16 E kan der ikke anerkendes fradragsret for renteudgifterne for indkomståret 2015, i alt 1.022.642 kr., vedrørende gælden til H11 ApS.

Det skyldes, at ulovlige aktionærlån i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E skattemæssigt ikke betragtes som lån, hvorved renteudgifterne ikke er fradragsberettigede.

Der skal i forbindelse hermed henvises til ovennævnte citater fra Den juridiske vejledning.

På trods af bemærkningerne i indsigelsen af den 26. januar 2017 og bemærkningerne på mødet den 21. marts 2017 er det fortsat SKATs opfattelse, at der er tale om et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E.

Som følge heraf fastholdes ændringerne.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af aktionærlån i indkomstårene 2011 og 2013, samt at der skal godkendes fradrag for renteudgifter i indkomståret 2014.

Repræsentanten har anført følgende:

”…

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at lånet mellem H11 og A ikke udgør et skattepligtigt aktionærlån hverken efter den tidligere gældende praksis herom eller - for perioden efter den 14. august 2012 - ligningslovens § 16E.

A havde ikke aktionærbeføjelser i relation til H11' beslutning om at yde lånet, ligesom A heller ikke efterfølgende har været aktionær i H11 eller på anden måde kontrolleret selskabet.

Videre gøres det gældende, at lånet blev aftalt og udbetalt i 2010, og at der ikke siden er indgået nye låneaftaler. På tidspunktet for udbetalingen af lånet manglede A utvivlsomt ikke betalingsevne i relation til lånet, hvorfor der efter den dagældende praksis ikke var tale om et skattepligtigt lån. Hertil kommer, at selv hvis Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten måtte finde, at der var tale om et aktionærlån, og at A manglede betalingsevne på tidspunktet for lånets udbetaling, så er SKATs agterskrivelse og afgørelse under alle omstændigheder fremsendt efter udløbet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Der henvises herudover foreløbigt til min klients anbringender over for SKAT…”

Der er over for SKAT anført følgende:

”For at forstå forretningsmodellen har vi fundet anledning til at beskrive, hvad baggrunden for modellen er.

BAGGRUND:
H9 ApS
A har siden 1998 haft et tæt samarbejde med H9 ApS. Selskabet ejedes af I, som A havde kendt siden sin studietid. I afgår ved døden i 2004, hvorefter selskabet ejes af dennes broder til 2006, hvor selskabet overdrages til D. Den 1. oktober 2010 overtager H5 ApS selskabet fra D i forbindelse med indfrielse af et tilgodehavende, som H5 ApS havde hos D. Selskabet opløses herefter den 22. maj 2014 ved likvidation. (Selskabet skiftede samtidigt med H5 ApS' erhvervelse den 1. oktober 2010 navn til H10 ApS).

SKAT anfører, at A via H5 ApS har en bestemmende indflydelse på H9 ApS (Side 13, 4 afsnit). Det er korrekt, at H9 ApS indirekte blev kontrolleret af A gennem H5 ApS, men det sker først fra den 1. oktober 2010, hvor H5 ApS overtager samtlige anparter fra D. Det er således efter indfrielsen af lånet hos H9 ApS og efter låneoptagelsen i H11 jf. nedenfor.

Fra H9 ApS' regnskaber (regnskabsår 01.10-30.09) fremgår følgende tilgodehavender hos A:

2004 915.000 kr.
2005 8.183.000 kr.
2006 13.220.000 kr.
2007 13.887.000 kr.
2008 16.297.000 kr.
2009 16.002.000 kr.
2010 0 kr.

SKAT anfører i skrivelsen (side 3, 4. sidste afsnit):
På samme måde kan det ved gennemgangen af årsrapporterne for H9 ApS/H10 ApS for regnskabsårene 2009/2010 og 2010/2011 endvidere konstateres, at dette selskab ikke har anført nogen form for tilgodehavende som kan modsvare As gæld til selskabet.

Det af SKAT anførte er korrekt, fordi lånet overførtes til H11 allerede 31. marts 2010 (12.500.000 kr.) og 16. august 2010 (1.500.000 kr.). Følgeligt var der heller ikke i selskabets årsregnskab anført noget tilgodehavende hos A hverken pr. 30. september 2010, hvor regnskabsåret 2009/2010 afsluttedes eller 30. september 2011, hvor regnskabsåret 2010/2011 afsluttedes.

H11
Selskabet stiftedes den 15. november 2003 af H9 ApS, idet ejeren af H9 ApS, I, ønskede at udbyde ejendomsprojekter i K/S-form. Da han døde i 2004, blev selskabet overtaget af H5 ApS den 1. november 2005. I 2009 aftaltes med E, at han skulle erhverve samtlige anparter i H11. Hele anpartskapitalen og alle stemmer blev overdraget. H5 ApS eller A erhvervede hverken direkte eller indirekte i forbindelse med overdragelsen, eller sidenhen, nogen form for ret til at købe anparterne tilbage eller nogen form for tegningsret ved en eventuel senere kapitaludvidelse i H11. A opnåede derfor hverken direkte eller indirekte nogen potentiel rådighedsret over anparter eller stemmer i H11.

Baggrunden for salget til E er følgende:

E havde siden 2000 beskæftiget sig med opbygning af salgsplatforme til udbud af investeringsprojekter. A lærte E at kende i 2002 ved Gs, As mangeårige ven, mellemkomst.

E og dennes samarbejdspartner F henvendte sig til A i 2009 og foreslog et samarbejde om udbud af investeringer i […]anlæg og det aftaltes derfor, at de skulle erhverve selskabet. (F havde været ansat hos A i H23 A/S som bl.a. vicedirektør, og A kendte ham som en meget engageret og dynamisk forretningsmand).

Tiden til udbud af […]anlæg var velvalgt, fordi ejendomsprojekterne i forbindelse med finanskrisen og de deraf følgende vanskeligheder med finansieringen, i realiteten ikke kunne sælges. […]anlæggene, med statsgarantier fra fx [staten i Land Y3], var relativt lette at finansiere og dermed at udbyde. E og F vidste, at det ville være meget vanskeligt at etablere en salgsplatform med salg og finansiering uden As eller en tilsvarende persons erfaring og ekspertise. A havde allerede i H23 A/S haft planer om etablering af et selskab for udbud af […]anlæg, men afstod fra det, fordi det ville kræve så stor en arbejdsindsats af ham, at det ikke kunne ske samtidigt med en rolig afvikling af H23-aktiviteterne. Derfor kunne et samarbejde med E og F, hvor disse i realiteten frontede aktiviteterne og stod for alt det praktiske, være velvalgt.

For at deltage aktivt i dette selskab, som E derfor havde købt, stillede A følgende betingelser:

1. Lånene hos H9 ApS skulle indfris i 2010 og overføres til H11.

2. Refinansieringen af dette lån hos H7 Holding A/S skulle tillige medfølge og overtages af H11 og uden i øvrigt nogen back-to-back forbindelse til A-lånet. Baggrunden herfor var, at der skulle lægges størst mulig pres på E og F, så det sikredes, at selskabet fik en god indtjening og derved kunne medvirke til lånenes nedbringelse.

3. A skulle have en del af det overskud, der skabtes ved salget af […]anlæg. F havde lavet et budget herfor, og med As kendskab til salg af K/S-investeringen vidste han, at der kunne skabes en ganske betydelig indtjening. Det af A kontrollerede selskab H23 A/S havde således haft et overskud på næsten 200 millioner i 2007 ved udbud af ejendomsinvesteringer. Det var derfor realistisk at forvente, at der i bedste fald kunne skabes meget store indtægter. As andel var han parat til forlods at lade tilgå amortiseringen af lånet hos H11. Samarbejdet for A ville være attraktivt, fordi han kunne sikre sig tre mål:
1. Erhvervelse af ekspertise i salg og udbud af […]anlæg
2. Sikre sig at lånene med H11 blev helt eller delvist amortiseret via indtjeningen fra salget af […]anlæggene
3. Bevare sit arbejde i H23-koncernen og dermed sikre, at de af ham kontrollerede selskaber kunne komme roligt og sikkert ud af finanskrisen.

Såvel strategien for udbuddet af […]anlæggene som godkendelsen af A -lånet og refinansieringslånet aftaltes nærmere mellem parterne på et møde hos advokat HM den 17. november 2010, jf. bilag A.

Følgende gøres gældende:
A har kendt G privat og forretningsmæssigt siden 1996, og der er derfor intet usædvanligt i, at han har beklædt direktions- og bestyrelsesposter i […]-koncernen.

E og G har kendt hinanden siden 2000. Da E i april 2010 boede i Land Y3, er der intet usædvanligt i, at hans selskab, der jo skulle have en dansk adresse, får adresse hos hans mangeårige ven G. E var langsom med at få foretaget adresseændringen, men da A blev opmærksom på dette i sommeren 2011, fik E adresseændringen på plads.

Der er følgelig heller ikke noget usædvanligt i, at Es mangeårige ven G er direktør i Es selskab. SKAT lægger vægt på, at adresseændringen er sket til en person - G - der har relationer til A. Det er korrekt, at A har relationer til G, men G har endnu tættere relationer til E.

Det forhold, at E efter lånets udbetaling i en kortere periode, 31. maj 2011 til 4. januar 2012, sidder i H7 Holding A/S bestyrelse er heller ikke ejendommeligt. A og E forventede jo dengang at blive nære forretningspartnere som følge af investeringerne i […]anlæggene, og desuden havde E en stor ekspertise om Land Y3 også for ejendomme, hvor […]-koncernen via det børsnoterede selskab H24 A/S var meget engageret.

SKAT påpeger, at lånet til A er givet på vilkår, der er gunstige for A. Lånevilkårene var ikke særligt gunstige for A. Men uden dette lån ville det ikke have været muligt alene for E og F at komme ind på markedet for salg af K/S-investeringer.

Der er således intet i det af SKAT anførte, der kan lede til den antagelse, at A direkte eller indirekte har haft eller har kunnet erhverve en rådighedsret til mere end 50% af anparterne eller stemmerne i H11 ApS.

Den sag SKAT henviser til i SKM2004.48.LSR, omhandler en situation, hvor skatteyderen havde en ret til at kræve det til anpartserhververen i forbindelse med salget af anparterne udstedte gældsbrev indfriet med 1 måneds varsel, og netop indfriet ved at levere anparterne tilbage. I denne sag havde skatteyderen netop en ret til at opnå rådighedsretten over mere end 50 af anparterne eller stemmerne, hvilket A ikke på noget tidspunkt har haft.

Det bemærkes, at H11 i det reviderede regnskab ikke på noget tidspunkt har optaget lånet som et aktionærlån/ledelseslån.
…”

Ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant desuden anført:

KORT OM SAGENS PROBLEMSTILILNG
A optog i 2010 et lån på i alt 14.000.000 kr. hos selskabet H11. På tidspunktet for optagelsen af lånet var A ikke aktionær i H11.

Løbetiden for lånet blev foreløbigt aftalt til den 31. december 2013 men med mulighed for automatisk forlængelse, såfremt forudsætningerne for afdragsgrundlaget i relation til lånet ikke blev opfyldt.

Allerede i december 2011 kunne det konstateres, at forudsætningerne for afdragsgrundlaget ikke var opfyldt, og lånet blev derfor i overensstemmelse med låneaftalen forlænget, foreløbigt for 2 år.

Sagen drejer sig for Skatteankestyrelsen overordnet om, hvorvidt låneforholdet mellem H11 og A skal beskattes dels som et ulovligt aktionærlån efter de praksisbestemte regler om aktionærlån, der fandt anvendelse frem til den 14. august 2012 og dels efter ligningslovens § 16 E i det omfang, det vurderes, at der er optaget et nyt aktionærlån efter den 14. august 2012.

SKAT har den 28. marts 2017 truffet afgørelse om beskatning af låneforholdet mellem A og H11 som et aktionærlån.

Over for SKATs afgørelse er det overordnet As opfattelse, at der ikke var tale om et aktionærlån, idet A hverken var aktionær eller i øvrigt havde bestemmende indflydelse i H11 på tidspunktet for lånets udbetaling eller efterfølgende. Allerede derfor må SKATs afgørelse ophæves på de påklagede punkter.

Særligt for så vidt angår den påklagede indkomstforhøjelse for 2011 er det As opfattelse, at SKATs forhøjelse under alle omstændigheder må ophæves, dels fordi A ikke var insolvent i forbindelse med lånets udbetaling og dels fordi ansættelsesændringen er foretaget efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningsloven.

Endelig er det, for så vidt angår de påklagede indkomstforhøjelser for 2013 samt 2014, As opfattelse, at den aftalte forlængelse af lånets løbetid ikke skattemæssigt udgjorde et nyt lån, og at der derfor ikke er hjemmel til at gennemføre ansættelsesændringerne.

A har igennem hele sin karriere beskæftiget sig med ejendomsudvikling samt ejendomsinvestering og var med til at stifte den oprindelige H23-koncern, der i dag går under navnet "[…]-koncernen".

A var i en årrække administrerende direktør i selskabet H23 A/S, […] ejendomsudbyder på det danske marked.
Ejendomsprojekter blev imidlertid fra 2009 - som følge af finanskrisen - meget vanskelige at finansiere, og derfor overvejede ledelsen i H23 A/S, om der var grundlag for at flytte koncernens fokus til andre projektområder, herunder investeringer i […].

Sideløbende med dette tog E og F, der begge tidligere havde været ansat i H23 A/S, som henholdsvis indkøber af projekter til salg og som salgsdirektør, kontakt til A adskillige gange i 2009 og foreslog, at de sammen med H23 A/S indledte et samarbejde om udbud af […]projekter. Som følge af As betydelige erfaring og netværk til banker og potentielle investorer, var det meget væsentlig for E og F at få A engageret i projektet.

E og F havde fremlagt detaljerede og gennemarbejdede budgetter, der angav en forventet indtjening på et tocifret millionbeløb pr. år. Budgetterne fremstod realistiske for A, der via sin erfaring fra H23-koncernen havde indsigt i indtjeningspotentialet for projektudbud af denne type.

Bestyrelsen i H23 A/S og selskabets aktionærer var dog ikke stemt for idéen og mente, at selskabet skulle fortsætte med at fokusere på ejendomsmarkedet evt. med en nedskalering eller endda en afvikling af selskabet.

En sådan nedskalering/afvikling ville kræve As fulde engagement, og han var desuden bundet af sit ansættelsesforhold i H23 A/S, og han havde derfor hverken overskud til eller mulighed for selv at stå i spidsen for opbygningen af et […]selskab.

A var endvidere i slutningen af 2009 i længere perioder uarbejdsdygtig pga. sygdom, […].

Det stod imidlertid klart for såvel A som E og F, at indtjeningspotentialet i det forretningsprojekt, som E og F havde præsenteret, i høj grad afhang af As ekspertise samt - på sigt - fulde engagement i projektet.

Samtidig var A blevet overbevist om potentialet i projektet.

A besluttede derfor at lade E og F starte et […]selskab op med henblik på, at han efterfølgende kunne engagere sig yderligere i selskabet, hvis der kom gang i salget.

Indtil da ville A - mod en andel af selskabets overskud - bistå på ad hoc basis særligt ved at stille sine kontakter til relevante investorer og banker til rådighed for selskabets finansiering af […]projekterne.

H11, et selskab, der på dette tidspunkt var ejet af As sønners selskaber, H4 ApS og H3 ApS, og som i en årrække havde været inaktivt, blev ved en overdragelsesaftale af 20. marts 2010 overdraget til E med det formål at danne en juridisk ramme for […]projektet.

Da A imidlertid efter overdragelsen til E hverken var aktionær eller ansat i det nye selskab, var det væsentligt for A, at der blev etableret et kontraktgrundlag, som sikrede ham imod at blive koblet af projektet, hvis det blev en succes.

Tilbage i 2006 havde A indgået en låneaftale med det på daværende tidspunkt uafhængige selskab H9 ApS… H9 ApS havde tidligere været ejet af hans forretningsforbindelse I, og A havde i en lang årrække et godt samarbejde med H9 ApS.

I afgik imidlertid ved døden i 2004, hvorefter D - efter et kortvarigt ejerskab hos I’s bror - overtog selskabet. Samarbejdet med D blev imidlertid aldrig ligeså godt, som det tidligere samarbejde med I. Samtidig havde D i 2009 givet udtryk for, at han ikke længere ønskede at drive selskabet videre. A havde derfor i en periode ønsket at samarbejdet med D - ikke mindst låneforholdet til H9 ApS - skulle bringes til ophør, så snart en mulighed bød sig.

Sideløbende - og i forbindelse - med planlægningen om opstart af et […]selskab besluttede A derfor, at lånet skulle indfries eller flyttes væk fra H9 ApS.

I begyndelsen af 2010 så A en mulighed for både at få afviklet lånet hos H9 ApS og skabe den fornødne kontraktuelle sikkerhed for, at han ville få en andel af overskuddet i det nye […]selskab, hvis det med hans hjælp blev en succes.

A’s ide var, at lånet hos H9 ApS blev overflyttet til H11, i forbindelse med, at E overtog ejerskabet af dette selskab som ramme for […]projekterne.

På den måde ville A kunne komme ud af samarbejdet med H9 ApS uden likviditetsbelastningen ved at skulle indfri lånet kontant.

Samtidig ville låneforholdet til H11 knytte A til selskabet og … kunne sikre A en simpel sikkerhed for at oppebære en andel i selskabets overskud, idet afviklingen af lånet blev knyttet op på As andel af de forventede fremtidige resultater i H11.

E var indstillet på denne aftalestruktur, da han af forretningsmæssige årsager ønskede at få A inkluderet i projektet.

Med henblik på at sikre H11 tilstrækkelig likviditet til at overtage låneengagementet over for A optog H11 et tilsvarende lån hos H7 Holding A/S.

For netop at sikre sin tilknytning til H11 insisterede A imidlertid på, at de to lån skulle være helt adskilt, og at der ikke skulle være nogen "back-to-back" relation mellem dem.

Hvis A misligholdt lånet, ville H11 fortsat være bundet af sine forpligtelser over for H7 Holding A/S og vice versa. Vilkårene i de to lån er derfor også grundlæggende forskellige.

Lånet mellem A og H11 var oprindeligt aftalt at skulle være afviklet fuldt ud den 31. december 2013. Denne afdragsprofil var dog i låneaftalen undergivet den forudsætning, at resultaterne i H11 som minimum svarede til det budgetterede, idet lånets løbetid i modsat fald skulle forlænges…

Allerede den 13. december 2011 på et statusmøde mellem A, F og E stod det klart, at indtjeningen ikke i den tidlige fase af projektet blev som forventet, og løbetiden for As lån hos H11 blev derfor forlænget med 2 år til den 31. december 2015 i overensstemmelse med låneaftalen.

Den 17. november 2010 blev der afholdt et møde mellem E og F fra H11 og A samt advokat HM, hvor de nærmere rammer for samarbejdet omkring det nye […]selskab og vilkårene for As lån hos H11 blev fastlagt. Referat fra mødet vedlægges som bilag 7.

Årsagen til at parterne ikke på et tidligere tidspunkt fik formaliseret rammerne for samarbejdet og låneaftalerne var, at A’s […] sygdom gjorde ham sengeliggende i en længere periode fra aftalen om lånet blev indgået i foråret 2010 og frem til efteråret 2010.

Senere blev låneaftalen mellem H11 og A - som aftalt på mødet - formaliseret ved en skriftlig aftale, der blev underskrevet den 31. december 2010 (bilag 8). Ved aftalens formalisering var lånet blevet tilskrevet renter, og hovedstolen blev derfor i den skriftlige aftale anført til 14.858.000 kr.

Den 31. december 2017 var restgælden på lånet 7.662.082 kr.

Også låneaftalen mellem H7 Holding A/S og H11 blev - som aftalt på mødet - formaliseret ved en skriftlig aftale (bilag 10), der grundet travlhed hos F dog først blev underskrevet den 1. februar 2011.

Vilkårene i denne skriftlige aftale afspejler tillige de vilkår, som blev aftalt på mødet. Ved aftalens formalisering var lånet blevet tilskrevet renter, og hovedstolen blev derfor i den skriftlige aftale anført til 14.415.000 kr.

For en ordens skyld bemærkes, at det efterfølgende - i 2011 - blev vurdereret, at de koncerninterne mellemværender i […]-koncernen var unødvendigt store, og det blev derfor besluttet at nedbringe disse. Som et led i dette overdrog H7 Holding A/S den 31. juli 2011 en række aktiver - og herunder fordringen mod H11 - til H15 ApS, jf. punkt 2.2 i den som bilag 11 vedlagte aktivoverdragelsesaftale. Købesummen blev berigtiget ved modregning i H7 Holding A/S' koncerninterne gæld og H8 Holding ApS ophørte med at være Kreditor i relation til H11.

Efterfølgende blev fordringen mod H11 så videreoverdraget fra H15 ApS til H4 ApS og H3 ApS med halvdelen - 7.131.971,34 kr. - til hver i henhold til en aktivoverdragelsesaftale af 10. august 2011 (bilag 12). Igen blev købesummen berigtiget ved modregning i koncernintern gæld.

Den 31. december 2017 var restgælden på lånene til H4 ApS og H3 ApS henholdsvis 450.716,45 og 306.748,64, dvs. i alt 757.465 kr.

Som det fremgår af bilag 7 og ovenfor i afsnit 2.3.1 og 2.3.2 var det aftalt, at A skulle have del i overskuddet i H11 (20 %), dog således at gevinsten ikke kunne udbetales, før gælden til H11 var afviklet.

Det var således aftalt, at afviklingen af lånet skulle gennemføres dels ved indbetalinger fra A, og dels ved anvendelse af As overskudsandel i selskabet til nedbringelse af gælden.

Afviklingen af lånet var således i henhold til låneaftalen for en dels vedkommende bundet direkte op på resultaterne i H11 og løbetiden for lånet var derfor tilsvarende, jf. afsnit 2.3.1, afhængig af selskabets resultater.

Som det fremgår af bilag 7, side 6, skulle løbetiden "automatisk" forlænges, såfremt H11' overskud blev mindre end budgetteret i afviklingsplanen.

Den 13. december 2011 afholdtes et statusmøde hos advokat HM, hvor E og F fra H11 samt A igen deltog.

Et af de emner, som blev drøftet på mødet, var lånet til A.

På mødet stod det klart, at H11 ikke havde genereret det forventede overskud, hvorfor As lån heller ikke var blevet afdraget i samme takt, som det var forudsat i den oprindelige afviklingsplan. Løbetiden for lånet skulle derfor forlænges ifølge parternes aftale fra 2010.

Det fremgår af referat fra mødet (bilag 13):
"Efter As opfattelse var selskabet i klar misligholdelse af refinansieringslånet, der ikke var blevet amortiseret efter det oprindelige budget, og tillige var selskabets andel af amortiseringen af A lånet udeblevet, hvor selskabet de facto var i misligholdelse. A havde betalt alle renter og havde tillige afdraget. A krævede derfor, at amortiseringsprofilen blev ændret og at løbetiden i realiteten skulle følge den af selskabet opstillede amortisering efter gevinstdelen, og det ville de facto sige en forlængelse på minimum 4-5 år og henviste til det aftalte på mødet i november 2010. Der udspandt sig en længere diskussion herom, og det enedes om, at lånets løbetid foreløbigt blev forlænget, og i overensstemmelse med det i 2010 aftalte, til 31.12.2015, hvor amortiseringen på ny måtte diskuteres. A accepterede, at lånet ikke derefter kunne forlænges, hvis selskabet havde nået en minimumsgevinstdeling på DKK 3 mio. Der enedes om, at ingen af parterne kunne gøre misligholdelsesindsigelse frem til udgangen af 2015 og at forlængelse herefter måtte ske efter det oprindeligt aftalte i 2010 ved lånets etablering."…

Lånets løbetid blev således - i overensstemmelse med det på mødet den 17. november 2010 aftalte – forlænget med 2 år til den 31. december 2015. Forlængelsen af løbetiden var således en "automatisk" konsekvens af den oprindelige låneaftale, og der blev ikke på nogen måde ændret på vilkårene for denne.

Overordnet gøres det gældende, at lånet mellem H11 og A ikke udgør et skattepligtigt aktionærlån, og at der allerede derfor ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning hverken efter den indtil den 14. august 2012 gældende ulovbestemte praksis eller efter ligningslovens § 16 E fra og med den 14. august 2012.

A havde således ikke bestemmende indflydelse i H11 som defineret i ligningslovens § 2, hverken på tidspunktet for lånets udbetaling eller på noget senere tidspunkt…

Særligt i forhold til SKATs forhøjelse vedrørende indkomståret 2011 bemærkes, at A ikke var insolvent på tidspunktet for lånets udbetaling. Beskatning efter den dagældende ulovbestemte praksis er derfor udelukket…

Hertil kommer, at lånet mellem H11 og A blev aftalt og udbetalt i 2010. SKATs afgørelse af 28. marts 2017 (bilag 1) er derfor truffet efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og for den sags skyld også § 27…

Endelig gøres det for så vidt angår SKATs forhøjelser vedrørende indkomstårene 2013 samt 2014 gældende, at der ikke efter den 14. august 2012 er etableret et nyt låneforhold mellem A og H11. Uanset om Landsskatteretten måtte anse det oprindelige lån for et aktionærlån eller ej, er der således ikke hjemmel til at gennemføre en ændring af skatteansættelsen i medfør af ligningslovens § 16 E…

Lånet er ikke et skattepligtigt aktionærlån
A har ikke på noget tidspunkt i den for sagen relevante periode været aktionær i H11 eller i øvrigt haft bestemmende indflydelse i selskabet.

H11 var frem til den 20. marts 2010 ultimativt kontrolleret af As sønner via disses holdingselskaber.

Den 20. marts 2010 indgik H13 v/ E og H4 ApS samt H3 ApS således den som bilag 4 fremlagte anpartsoverdragelsesaftale, og E blev pr. samme dato registreret som eneanpartshaver i selskabet, jf. udskrift af Erhvervsstyrelsens ejerregister for selskabet (bilag 14).

Det forhold, at overdragelsesaftalen angiver den formelle overdragelsesdato til den 1. april 2010 har således ingen betydning hverken civilretligt eller skattemæssigt, da aftalen ikke var undergivet suspensive betingelser af nogen art, jf. bilag 4.

A var således ikke direkte eller indirekte aktionær i H11 da første rate af lånet blev udbetalt den 31. marts 2010 eller på noget senere tidspunkt, jf. bilag 3.

Tilsvarende var hverken As sønner eller andre af As nærtstående aktionærer i H11 den 31. marts 2010 eller på noget senere tidspunktet, jf. bilag 3.

Endelig udgør hverken låneaftalen mellem H11 og A eller låneaftalen mellem H7 Holding A/S og H11 en aftale om bestemmende indflydelse, jf. bilag 8 og 10.

I den forbindelse bemærkes for en ordens skyld, at låneaftalen mellem H7 Holding A/S og H11 ikke giver H7 Holding nogen form for kontrolrettigheder i H11 uanset om lånet misligholdes eller ej.

Det er således et faktum, at lånet mellem H11 og A ikke udgør et aktionærlån.

Heroverfor gør SKAT i afgørelsen … imidlertid gældende, (i) at A havde bestemmende indflydelse i H7 Holding A/S, (ii) at ejerskabet til anpartskapitalen i H11 først blev overdraget den 1. april 2010, dvs. efter udbetalingen af den første rate på lånet og (iii) at H5 ApS og herigennem A efter den 1. april 2010 kontrollerede H11.

SKATs første synspunkt om, at A havde bestemmende indflydelse i H7 Holding A/S, bestrides ikke. As sønner ejede således i sagsperioden ca. 90% af anpartskapitalen i H7 Holding A/S, jf. bilag 3. Dette forhold har imidlertid ingen betydning for sagen, da lånet til A ikke blev udstedt af H7 Holding A/S men derimod af H11.

SKATs andet synspunkt om, at ejerskabet til H11 først overgik til H13 v/ E den 1. april 2010, er forkert. Som redegjort for umiddelbart ovenfor, blev overdragelsesaftalen underskrevet den 20. marts 2010, og aftalen var ikke undergivet betingelser af nogen art. Både civilretligt og skatteretligt måtte E altså anses for ejer af anparterne i H11 fra og med den 20. marts 2010. Helt i overensstemmelse hermed har E da også været registreret som ejer af anparterne hos Erhvervsstyrelsen siden denne dato, jf. bilag 14.

SKATs tredje og væsentligste synspunkt er, at A via H5 ApS efter den 20. marts 2010 havde bestemmende indflydelse i H11. Denne påstand støtter SKAT på en spekulativ fortolkning af en række momenter og påstande…

De første 5 af de af SKAT oplistede momenter vedrører det delvise sammenfald i adresser og ledelsesmedlemmer, der i perioder efter salget af H11 til E var for så vidt angår H11 og selskaber i […]-koncernen.

Herom bemærkes, at SKATs fortolkning af de konstaterede sammenfald er udtryk for ren spekulation, og at ingen af de nævnte forhold har nogen form for betydning i relation til vurderingen af den bestemmende indflydelse i H11 efter den 20. marts 2010.

Hertil kommer, at der ikke er noget hverken overraskende eller unaturligt i de konstaterede sammenfald.

For så vidt angår adressesammenfaldet bemærkes blot, at så længe H11 var ejet af selskaber i […]-koncernen havde selskabet naturligvis samme adresse som den øvrige koncern. I forbindelse med overdragelsen til E, var det praktisk for E, at selskabet beholdt samme adresse, da E var bosiddende i Land Y3 og derfor ikke havde mulighed for at registre selskabet på sin egen adresse. I 2011 blev A imidlertid opmærksom på, at H11 stadig formelt var registreret på samme adresse som […]-koncernen og bad for en ordens skyld E om at foranledige en adresseændring. E registrerede herefter - den 10. august 2011 - selskabet på samme adresse som hans egen c/o adresse i Danmark.

Som det fremgår af Erhvervsstyrelsens registreringshistorik for H11 (bilag 15) havde E en personlig c/o adresse hos dennes forretningsforbindelse G. Det var således helt naturligt for E at lade selskabet registrere på samme adresse.
For så vidt angår Es og Gs periodevise ledelsesroller i selskaber i […]-koncernen bemærkes blot, at disse ledelsesroller for det første er helt naturlige i lyset af det mangeårige forretningsmæssige samarbejde mellem A, E og G og for det andet, at ledelsesrollerne ikke har betydning i relation til vurderingen af den bestemmende indflydelse i H11. Særligt for så vidt angår SKATs udsagn om, at Es efterfølgende bestyrelsespost i H7 Holding A/S skulle have givet ham en interesse i at sikre A gunstige vilkår på det allerede indgåede lån, finder jeg grund til at bemærke, at udsagnet forekommer uforståeligt. For det første forudsætter SKATs udsagn, at Es bestyrelsespost skulle give ham en interesse i - i strid med egne økonomiske interesser - at sikre A gunstige lånevilkår.

Dette er i sig selv uforståeligt og hertil kommer, at E først blev en del af H7 Holding A/S' bestyrelse efter at lånet var aftalt og udbetalt.

Hverken A eller selskaber i […] koncernen blev således tillagt nogen form for ejerbeføjelser eller kontrollerende indflydelse i øvrigt i relation til H11 i kraft af de nævnte ledelsesroller.

Endelig bemærkes, at såfremt adressesammenfald eller enkeltstående sammenfald af ledelsesmedlemmer mellem i øvrigt uafhængige selskaber skulle anses for tilstrækkeligt til at statuere bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2 ville det få fuldstændigt uoverskuelige konsekvenser for dansk erhvervsliv. SKATs synspunkt har da heller ikke støtte i hverken ordlyden af ligningslovens § 2, forarbejderne hertil eller praksis, og kan derfor uden videre afvises.

Udover bemærkningerne om adressesammenfald og Es efterfølgende bestyrelsespost i […]-koncernen anfører SKAT til støtte for påstanden om, at A skulle have bestemmende indflydelse i H11, at As lån hos H11 og H11' lån hos H7 Holding A/S må anses for ét lån.

SKATs synspunkt er forkert.

Der er tale om to separate lån undergivet separate lånevilkår og afdragsprofiler. Hertil kommer, at ingen af de to lån var betinget af det andet lån. Hvis det ene lån måtte bortfalde som følge af indfrielse, misligholdelse eller andet, påvirker det således ikke det andet lån.

Som det fremgår af bilag 7, side 5, var det da også netop en afgørende kommerciel betingelse for A, at de to lån ikke var indbyrdes afhængige. Dette bekræftes tillige af, at lånene er blevet afviklet uafhængigt af hinanden.

Pr. 31. december 2017 var der således afdraget knap 7 mio. kr. mere på H11's lån til H7 Holding A/S (H4 ApS og H3 ApS) end på As lån til H11, hvilket i det væsentligste skyldtes dårligere resultater i H11 end forudsat og dermed mindre overskudsandele til A end forudsat. Hertil kommer, at SKATs synspunkt i øvrigt er uden betydning for, om A havde kontrol over stemmerrettighederne eller kapitalandelene i H11.

Som det sidste punkt i SKATs oplistning af faktiske forhold, der ifølge SKAT skulle vise, at A havde bestemmende indflydelse i H11, anføres det…, at A i 2012 solgte en bil i strid med sikkerhedsstillelserne i låneaftalen med H11. Igen må det konstateres, at der er tale om en forkert fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og i øvrigt et forhold, der er uden betydning for sagen. Blot for den gode ordens skyld skal det dog bemærkes, at der ikke blev gennemført et salg af den pågældende bil i strid med låneaftalen. Tværtimod skete omregistreringen af bilen i 2012 til H11 netop med henblik på, at bilen kunne sælges til brug for afdrag på gælden. Som led i disse salgsbestræbelser blev bilen tilbageregistreret til A i 2013 og 2014, men da et salg fortsat ikke var lykkedes blev bilen endeligt overdraget til H11. Som følge af As overdragelse af bilen til H11, blev As gæld nedskrevet med 1.350.000 kr., svarende til den forventede nettovideresalgspris.

Udover de oplistede faktiske forhold henviser SKAT til Landsskatterettens afgørelse i SKM2004.48.LSR som støtte for synspunktet om, at A skulle have bestemmende indflydelse i H11 efter den 20. marts 2010.

I den nævnte afgørelse fandt Landsskatteretten, at skatteyderen havde bestemmende indflydelse i et selskab, selvom han hverken havde en formel ejerandel eller råderet over stemmerne i selskabet. Situationen i den pågældende sag var imidlertid den, at skatteyderen havde ydet et rente- og afdragsfrit lån til eneanpartshaveren i det pågældende selskab, og at dette lån til en hver tid kunne kræves indfriet med en måneds varsel samtidig med, at indfrielse alene kunne ske ved levering af samtlige anparter i selskabet. Skatteyderen havde således en ubetinget ret til at overtage anparterne og dermed kontrollen over selskabet med en måneds varsel.

Den af SKAT fremhævede sag i SKM2004.48.LSR adskiller sig således afgørende fra nærværende sag. Afgørelsen giver derfor heller ingen støtte til SKATs synspunkt om, at A skulle have haft bestemmende indflydelse i H11, efter at selskabet blev overdraget til E.

Sammenfattende må det altså konstateres, at hverken A eller As nærtstående var direkte eller indirekte anpartshavere i H11, og at A heller ikke på anden vis havde bestemmende indflydelse i selskabet.

Låneforholdet mellem A og H11 udgjorde derfor ikke et aktionærlån og allerede derfor må SKATs afgørelse ophæves på de påklagede punkter.

A var solvent på tidspunktet for lånets udbetaling.
Som gennemgået i afsnit 3.1.2 ovenfor, var det for aktionærlån udstedt før 14. august 2012 en betingelse for, at lånet kunne anses for skattepligtigt for låntager, at låntager var insolvent på tidspunktet for lånets udbetaling.

Tre forhold viser hver for sig og tilsammen, at A utvivlsomt var fuldt ud solvent på tidspunktet for lånets udbetaling. Disse forhold er (i) As nettoformue på lånetidspunktet, (ii) As mulighed for at modtage udbytte til indfrielse af gælden og (iii) As efterfølgende faktiske afdrag i overensstemmelse med låneaftalen.

Ad (i) - Ifølge As formueopgørelse pr. 1. januar 2010 (bilag 16), dvs. den ved lånets udbetaling aktuelle formueopgørelse, udgjorde As formue 2.663.792 kr.

Det kan således konstateres, at A ikke var insolvent.

Hertil kommer, at As ejerandel på 70 % af selskabskapitalen i H1 ApS er medtaget i formueopgørelsen til en værdi, der er langt mindre end den reelle markedsværdi.

Det skyldes, at ejerandelen er medregnet til et beløb på 13.456.549 kr., svarende til As forholdsmæssige andel af selskabets daværende bogførte egenkapital, der ifølge årsrapporten for 2009 (bilag 17) udgjorde 19.306.383 kr.

Af årsrapporten for H1 ApS fremgår imidlertid videre, jf. side 9, at selskabets kapitalandele i tilknyttede virksomheder blev medregnet til kostpris på balancen. Egenkapitalopgørelsen for H1 ApS - som altså var den, As formueopgørelse blev baseret på – indregnede dermed ikke den aktuelle værdi af datterselskaberne, men derimod blot den historiske kostpris.

H1 ApS havde pr. 31. december 2009 to datterselskaber - H5 ApS og H25 ApS, jf. bilag 17, side 18.

Den historiske kostpris for disse var 26.773.750 kr., jf. bilag 17, side 13.

Af H5 ApS' årsrapport for 2009 (bilag 18) fremgår imidlertid, jf. årsrapportens side 13, at selskabet pr. 31. december 2009 havde en egenkapital på 83.220.711 kr. Selv ved et forsigtigt skøn - der ikke tager hensyn til den fremtidige indtjening - var værdien af H1 ApS' anparter i H5 ApS altså mindst 82.388.504 kr. (99 % af 83.220.711 kr.). Egenkapitalen i H25 ApS udgjorde 197.693 kr., således at den samlede egenkapital i de to selskaber, der kunne henføres til H1 ApS' ejerandel udgjorde 82.586.197 kr.

Hvis man indregner disse forsigtigt skønnede markedsværdier ved egenkapitalopgørelsen i H1 ApS - fremfor den historiske kostpris - kunne egenkapitalen pr. 31. december 2009 opgøres til 75.118.830 kr. (opgjort som egenkapitalen ifølge årsrapporten med tillæg af differencen mellem den forsigtigt opgjorte værdi af ejerandelene i datterselskaberne og den allerede indregnede historiske kostpris for datterselskaberne).

A ejede, som nævnt, 70 % af anparterne i H1 ApS, og selv ved et forsigtigt skøn havde denne ejerandel altså en værdi før avanceskat på mindst 52.583.181 kr. (70 % af egenkapitalen på 75.118.530 kr. i H1 ApS) pr. 31. december 2009. Efter indregning af avanceskat kunne værdien opgøres til i alt 32.301.703 kr.

Når dette - stadig forsigtige - skøn over nettoværdien af As ejerandel i H1 ApS indregnes i formueopgørelsen (bilag 16), står det klart, at As nettoformue pr. 31. december 2009 var mindst 21.508.946 kr. (opgjort som nettoformuen ifølge formueopgørelsen med tillæg af differencen mellem den skønnede mindsteværdi af anparterne basereret på de aktuelle egenkapitalopgørelser og så den allerede medregnede værdi baseret på de historiske anskaffelsessummer for datterselskabsaktierne).

As nettoformue var altså på tidspunktet for udbetalingen af lånet betydeligt større end det lånte beløb. Dette udelukker i sig selv, at A kan anses for insolvent på udbetalingstidspunktet.

Ad (ii) - Hertil kommer, at der i H1 ApS og H5 ApS var let omsættelige værdipapirer og kontante beholdninger for i alt 34.868.551 kr., jf. selskabernes årsrapporter (bilag 17, side 13 og bilag 18, side 12).

På tidspunktet for lånets udbetaling var der således i de to selskaber fuldt ud mulighed for at foretage en udbytteudlodning til indfrielse af As gæld.

Også dette faktum viser i sig selv, at A utvivlsomt ikke var insolvent, da lånet blev udbetalt i marts 2010.

Ad (iii) - Endelig bemærkes, at A i de efterfølgende år har afdraget lånet som forudsat i låneaftalen og at afviklingen af lånet i øvrigt var knyttet op på As overskudsandele i selskabet, hvorfor As likviditetsrisiko var meget begrænset, jf. i samme retning SKM2017.472.BR.

De faktiske afdrag bekræfter således også As solvens på tidspunktet for lånets udbetaling.

Heroverfor anfører SKAT, at As formueforhold i årene efter lånets udbetaling udviklede sig negativt, således at han i efterfølgende indkomstår fik en negativ formue.

Det må konstateres, at SKATs vægtning af den efterfølgende formueudvikling strider direkte imod den dagældende praksis som opsummeret i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012…

Solvensvurderingen skulle således efter praksis foretages netop på tidspunktet for udbetalingen af lånet, mens eventuel efterfølgende insolvens var uden betydning, jf. tillige SKM2017.472.BR.

Hertil kommer, at SKAT ifølge den dagældende praksis bar en streng bevisbyrde for påstået insolvens, jf. ligeledes de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012, SKM2017.472.BR

Det er således i direkte modstrid med dagældende praksis, når SKAT anfører (bilag 1, side 26), at der "efter domstolspraksis udelukkende kræves en sandsynliggørelse af at hovedanpartshaveren på hævetidspunktet ikke er i stand til at tilbagebetale hævningen". SKAT henviser da heller ikke til konkrete domme til støtte for synspunktet, der uden videre må afvises.

Sammenfattende kan det konstateres, at A var fuldt ud solvent på tidspunktet for lånets udbetaling, og at SKATs afgørelse for så vidt angår beskatningen af det i 2010 udbetalte lån også af denne grund må ophæves.

SKATs forhøjelse vedrørende indkomståret 2011 må henføres til indkomståret 2010 og er fremkommet efter udløbet af ansættelsesfristen

SKAT har i afgørelsen… forudsat, at lånet fra H11 til A først kan anses for gennemført den 1. februar 2011, idet det først var på denne dato, at den formaliserede låneaftale mellem H7 Holding A/S og H11 blev underskrevet.

Til støtte for dette synspunkt anfører SKAT videre, at As låneaftale med H11 og H11’s låneaftale med H7 Holding A/S må "anses som to afhængige aftaler, som ikke har kunnet gennemføres særskilt" og at "låneaftalen mellem A og H11 ApS udelukkende har kunnet gennemføres, hvis lånet mellem H7 Holding A/S og H11 ApS allerede var gennemført" (bilag 1, side 22).

SKATs synspunkt er forkert.

Låneaftalen mellem A og H11 blev, som gennemgået i afsnit 2.3.1 ovenfor, aftalt mundtligt i foråret 2010 og udbetalt henholdsvis den 31. marts 2010 og den 16. august 2010. På mødet den 17. november 2010 blev de detaljerede vilkår for lånet endeligt aftalt, da dette på grund af As […] sygdom ikke havde været muligt tidligere, og de aftalte vilkår blev formaliseret ved låneaftalen af 31. december 2010.

Endvidere var de to låneaftaler mellem H11 og A samt H7 Holding A/S og H11 - i modsætning til det af SKAT anførte - netop uafhængige af hinanden, jf. afsnit 4.1 samt bilag 7, side 5, bilag 8 og bilag 10.

Endelig er det værd at bemærke, at også lånet fra H7 Holding A/S til H11 blev aftalt og udbetalt i 2010. Underskriftstidspunktet i relation til den formaliserede aftale mellem H7 Holding A/S og H11 har således ingen skattemæssig betydning.

Det kan herefter konstateres, at A’s lån hos H11 både civilretligt og skattemæssigt blev gennemført i 2010.

SKATs ansættelsesændring ved afgørelsen af 28. marts 2017 er - for så vidt angår indkomståret 2011 – gennemført efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og dermed er afgørelsen ugyldig.

Hertil kommer, at låneaftalen mellem A og H11 - som påvist - rettelig må henføres til indkomståret 2010. Det indebærer, at SKATs ansættelsesændring tillige er gennemført efter udløbet af den forlængede ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at A rent faktisk havde bestemmende indflydelse i H11, er ansættelsesændringen således gennemført for sent og dermed ugyldig.

I et forsøg på at imødegå dette synspunkt anfører SKAT i afgørelsen (bilag 1, side 24), at der i så fald skulle være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, "idet A’s kontrollerende indflydelse på lånevilkårene, jævnfør ovenstående, har været forsøgt skjult."

Dette synspunkt må det kraftigste afvises. A havde ingen kontrol over H11 på lånetidspunktet, A på intet tidspunkt har afgivet urigtige oplysninger eller forsøgt at skjule oplysninger over for SKAT, og A har selvsagt selvangivet renteudgifterne relateret til lånet. SKAT har således haft rig lejlighed til at foretage kontrol i forbindelse med lånet inden for den 6-årige varslingsfrist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det kan derfor uden videre afvises, at A groft uagtsomt skulle have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Endelig må det konstateres, at selv hvis Landsskatteretten måtte komme til den konklusion, at A havde handlet groft uagtsomt, så er SKATs afgørelse af 28. marts 2017 truffet mere end 3 måneder efter SKATs agterskrivelse af 25. oktober 2016, hvorfor afgørelsen også af denne grund er ugyldig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Der er ikke indgået et nyt lån efter den 14. august 2012

I relation til forlængelsen af lånets løbetid gør SKAT gældende, at der er tale om et nyt lån, der skulle være stiftet den 31. december 2013, hvor den oprindeligt aftalte løbetid udløb.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at lånet skal (gen)beskattes i indkomståret 2013 efter ligningslovens § 16 E.

SKATs synspunkt er både uhjemlet og urigtigt.

I praksis kan alene væsentlige ændringer i aftalte lånevilkår medføre, at et oprindeligt lån anses for indfriet samtidig med, at et nyt lån anses for etableret.

I TfS 2000, 605 (som SKAT henviser til), blev en låneaftale ændret ved en aftale, der omfattede ændring af valuta, bortfald af renteberegning og en forlængelse af lånets afviklingsperiode med 17 år. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om så væsentlige ændringer, at det oprindelige lån ansås for indfriet, mens et nyt var etableret.

I modsætning hertil medfører mindre ændringer ikke, at en ændring kan sidestilles med en indfrielse og etablering af et nyt lån, jf. eksempelvis Landsskatterettens begrundelse i TfS 2008, 838, hvor en ændring af afviklings- og rentevilkår ikke indebar, at et gældsbrev kunne anses for indfriet, hvilket blandt andet blev begrundet med, at gældsbrevet indeholdt en mulighed for ændring.

I relation til den nærværende sag kan det konstateres, at låneforholdet mellem A og H11 forblev uændret.

Som beskrevet i afsnit 2.3.1 blev det allerede på mødet den 17. november 2010, bilag 7, side 6, aftalt, at den "foreløbigt" aftalte løbetid "automatisk" skulle forlænges, såfremt overskuddet i H11 ikke var tilstrækkeligt til, at A kunne anvende sin andel til som forventet at afdrage på gælden.

Realiteten af dette oprindeligt aftalte vilkår dokumenteres videre ved det som bilag 11 fremlagte referat af statusmødet i H11 den 13. december 2011, hvoraf bl.a. fremgår, at "[d]er udspandt sig en længere diskussion herom, og det enedes om, at lånets løbetid foreløbigt blev forlænget, og i overensstemmelse med det i 2010 aftalte, til 31.12.2015, hvorefter amortiseringen på ny måtte diskuteres". (Min understregning og indføjelse).

Forlængelsen af løbetiden var altså utvivlsomt i fuld overensstemmelse med det oprindeligt aftalte, og udgjorde dermed ikke nogen ændring af låneaftalen.

Selv hvis Landsskatteretten ikke desto mindre måtte finde, at der er tale om en så væsentlig vilkårsændring, at lånet skal anses for indfriet og udstedt på ny, er det imidlertid åbenbart, at et sådant nyt lån må anses for etableret på det tidspunkt, hvor aftalen herom blev indgået, dvs. den 13. december 2011. jf. også TfS 2000, 605.

Lånet kan således under alle omstændigheder ikke være omfattet af ligningslovens § 16 E, der kun gælder for lån stiftet den 12. august 2012 eller senere.

Renteudgifterne vedr. lånet er fradragsberettigede

SKAT har nægtet fradrag for renteudgifterne til lånet vedrørende indkomståret 2013 under henvisning til, at renteudgifter tilknyttet et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er fradragsberettigede.

Da der som påvist ovenfor i afsnit 4.4 imidlertid ikke er etableret et lån omfattet af § 16 E, har A ret til fradrag for renteudgifterne, og SKATs afgørelse må også på dette punkt ophæves.”

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”Faktum er, at min klient ikke har modtaget et aktionærlån den 31. december 2013 - hverken direkte fra H11 ApS eller indirekte fra H4 ApS og H3 ApS.

For så vidt angår det direkte lån fra H11 ApS til A, henvises overordnet til den supplerende klage af 20. juli 2018, jf. særligt afsnit 4.1, hvori der detaljeret er redegjort for, at dette lån ikke udgør et aktionærlån. I lyset af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, følger dog umiddelbart nedenfor i afsnit 1 enkelte bemærkninger om lånets forretningsmæssige begrundelse og det faktum, at vilkårene for lånet ikke er ændret den 31. december 2013, idet Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse synes at være baseret på faktuelle misforståelser vedrørende disse forhold.

For så vidt angår udlånet fra H7 Holding A/S (senere H4 ApS og H3 ApS) til H11 ApS bemærkes overordnet, at dette lån ikke kan anses for et indirekte lån til A ydet den 31. december 2013. For det første er udlånet fra H4 ApS og H3 ApS til H11 ApS uafhængigt af H11 ApS' udlån til A. For det andet var der absolut ingen ændring i vilkårene for udlånet fra H4 ApS og H3 ApS til H11 ApS den 31. december 2013. Disse forhold uddybes nærmere nedenfor i afsnit 2.

1 H11 APS' LÅN TIL A
Min klient har optaget et lån hos H11 ApS i 2010. Dette lån blev ydet ved udbetalingen af lånet, der blev udbetalt med 12.500.000 kr. den 31. marts 2010 og med 1.500.000 kr. den 16. august 2010, således som det også fremgår af udskriften fra F1-Bank (bilag 5).

De nærmere vilkår for lånet på 14 mio. kr. blev endeligt fastsat på et møde den 17. november 2010 og er gengivet under pkt. 3 i det af advokat HM udarbejdede mødereferat (bilag 7).

Som det fremgår der, er det centrale omdrejningspunkt i aftalen om dette lån koblingen til det forretningsmæssige samarbejde om udvikling af en salgsplatform for […]investeringer. Tilbagebetalingen blev således bundet sammen med virksomhedens opnåelse af overskud med deraf følgende udlodning af overskudsandele til min klient.

H11 ApS påtog sig dermed over for min klient risikoen for virksomhedens drift på den måde, at afviklingen af lånet baserede sig på en forudsætning om, at budgetmålene blev nået. Levede indtjeningen i H11 ApS ikke op til budgetterne ville lånets afvikling "automatisk" blive udstrakt over en længere periode end angivet i afviklingsplanen, og blev indtjeningen mindre end 50 % af det budgetterede skal løbetiden forlænges med "minimum 2 år".

Det var for min klient helt afgørende, at H11 ApS påtog sig denne økonomiske risiko gennem vilkårene for lånets afvikling, således at min klients forretningspartnere havde et betydeligt incitament til at arbejde for at sikre, at samarbejdet om udvikling af en salgsplatform for […]investeringer blev en kommerciel succes.

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse anfører at lånet ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet.

Den risiko, som H11 ApS havde påtaget sig for opnåelse af de budgetterede overskud og den deraf følgende udbetaling af overskudsandel til min klient, blev der ikke ændret ved, da det på mødet den 17. november 2010 aftalte for en ordens skyld blev formaliseret i en låneaftale (bilag 8).

Hverken formaliseringen af det den 17. november 2010 aftalte ved underskrivelsen den 31. december 2010 af låneaftalen eller den automatiske forlængelse af den i afviklingsplanen forudsatte afvikling af lånet som følge H11 ApS' manglende opnåelse af budgetmålene er udtryk en ændring af det aftalte. Det er tværtimod i nøje overensstemmelse med det aftalte, da løbetiden automatisk skal forlænges, hvis overskuddet bliver mindre end det budgetterede.

Det fremgår af referat fra mødet (bilag 13):
"Efter As opfattelse var selskabet i klar misligholdelse af refinansieringslånet, der ikke var blevet amortiseret efter det oprindelige budget, og tillige var selskabets andel af amortiseringen af A lånet udeblevet, hvor selskabet de facto var i misligholdelse. A havde betalt alle renter og havde tillige afdraget. A krævede derfor, at amortiseringsprofilen blev ændret og at løbetiden i realiteten skulle følge den af selskabet opstillede amortisering efter gevinstdelen, og det ville de facto sige en forlængelse på minimum 4-5 år og henviste til det aftalte på mødet i november 2010. Der udspandt sig en længere diskussion herom, og det enedes om, at lånets løbetid foreløbigt blev forlænget, og i overensstemmelse med det i 2010 aftalte, til 31.12.2015, hvor amortiseringen på ny måtte diskuteres. A accepterede, at lånet ikke derefter kunne forlænges, hvis selskabet havde nået en minimumsgevinstdeling på DKK 3 mio. Der enedes om, at ingen af parterne kunne gøre misligholdelsesindsigelse frem til udgangen af 2015 og at forlængelse herefter måtte ske efter det oprindeligt aftalte i 2010 ved lånets etablering." (Mine understregninger)

A ønskede således i forbindelse med mødet i slutningen af 2011 at opnå bedre vilkår for afviklingen af lånet end de i 2010 aftalte, men det ønskede kapitalejerne i H11 ApS ikke at imødekomme.

At kapitalejerne i H11 ApS ikke imødekom As ønske om vilkårsændringer viser i sig selv, at A ikke havde kontrol over selskabet, men hertil kommer, at det netop fremgår eksplicit, at parterne blev enige om, at fastholde det i 2010 "aftalte" omkring en automatisk toårig forlængelse af lånet til den 31. december 2015.

Der er således i denne sag ikke foretaget nogen form for efterfølgende ændringer af låneforholdet. Forlængelsen af lånets afvikling følger direkte af i det i 2010 aftalte, og det er således åbenbart, at der i nærværende sag ikke er noget grundlag for at konkludere, at der skulle foreligge sådanne markante og vidtrækkende ændringer af låneforholdet, at der kan statueres indfrielse af det oprindelige lån og optagelse af et nyt lån den 31. december 2013.

Det lån, som H11 ApS ydede min klient i 2010, er på intet tidspunkt blevet indfriet og erstattet af et nyt lån, og min klient kan således allerede af den grund ikke beskattes af 12.136.443 kr. i indkomståret 2013 eller nægtes fradrag for 1.022.642 i indkomståret 2014.

2 H7 HOLDING A/S' LÅN TIL H11 APS
Som det fremgår ovenfor, skal det i denne sag lægges til grund, at det af H11 ApS til min klient ydede lån ikke i selv giver grundlag for en udbyttebeskatning af min klient.

H4 ApS og H3 ApS har imidlertid hverken ydet et lån direkte til min klient eller indirekte til min klient via H7 Holding A/S.

H7 Holding A/S har derimod ydet H11 ApS et lån, der blev udbetalt med 14 mio. kr. i 2010.

De nærmere vilkår for lånet blev endeligt fastsat på mødet den 17. november 2010 og er gengivet under pkt. 3 i det af advokat HM udarbejdede mødereferat (bilag 7).

Som det fremgår af mødereferatet, er sammenhængen til min klients forretningsmæssige samarbejde med E og F om udvikling af en salgsplatform for […]investeringer også for dette lån af afgørende betydning.

H7 Holding A/S har således som vederlag for lånet ikke kun ret til en rente af lånebeløbet, men tillige en overskudsandel. H11 ApS havde dermed en selvstændig interesse i hurtigt at afvikle lånet, da udgifterne til renter og overskudsandel ikke ville blive dækket af renteindtægterne fra det lån, som H11 ApS havde ydet min klient.

Afdragsprofilen var også en ganske anden, idet H11 ApS hvert år som ekstraordinært afdrag skulle betale 50 % af selskabets overskud fra […]investeringerne.

Hertil kommer, at det i mødereferatet under pkt. 3.1 anførte om, at der skulle være et stærkt incitament hos H11 ApS til at få H7 Holding-lånet afviklet hurtigst muligt, og det pres, der gennem lånevilkårene blev lagt på H11 ApS, har materialiseret sig i de faktiske afdrag. Lånet er således blevet afviklet langt hurtigere end lånet fra H11 ApS til min klient.

Som krævet af min klient på mødet den 17. november 2010, er de to lån uafhængige af hinanden med hvert deres selvstændige indhold, som er forretningsmæssigt begrundet. Der er således tale om et rent forretningsmæssigt begrundet udlån med gode gevinstmuligheder, og der er intet grundlag for at anse lånet fra oprindeligt H7 Holding A/S og fra 2011 H4 ApS og H3 ApS til H11 ApS som et "indirekte" lån til min klient. Allerede derfor giver lånet til H11 ApS intet grundlag for beskatning af min klient efter ligningslovens § 16 E.

Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at A i 2010 har modtaget et indirekte lån fra H7 Holding A/S, ville der imidlertid efter de dagældende regler ikke være hjemmel til at beskatte min klient, da min klient, som anerkendt af Skattestyrelsen, ikke var insolvent på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet.

Hertil kommer, at det af H7 Holding A/S til H11 ApS ydede lån ubestridt ikke er blevet ændret den 31. december 2013 eller på noget andet tidspunkt efter indførslen af ligningslovens § 16 E.

Den forlængelse af løbetiden for As lån hos H11, der fulgte af den oprindelige aftale og blev implementeret, var således ikke gældende i relation til låneforholdet mellem H7 Holding A/S (og senere H4 ApS og H3 ApS) og H11 ApS.

Selv hvis A måtte blive anset for oprindeligt at have modtaget et "indirekte" lån fra H7 Holding A/S, var vilkårene for dette lån uforandrede, og det er derfor under alle omstændigheder udelukket, at anse det af H7 Holding A/S til H11 ApS i 2010 ydede lån for indfriet og erstattet af et nyt lån den 31. december 2013. Også af denne grund, er der ikke grundlag for at beskatte min klient i 2013.

3 SAMMENFATNING
Det afgørende i denne sag er, at lånet fra H7 Holding A/S (H4 ApS og H3 ApS) til H11 ApS og lånet fra H11 ApS til min klient er to af hinanden uafhængige lån, der via deres forskellige afdragsprofil mv. skulle give min klient og H7 Holding A/S størst mulig sikkerhed for at samarbejdet om udvikling af en salgsplatform for […]investeringer blev en kommerciel succes.

H11 ApS har ydet min klient et lån. Min klient har ikke bestemmende indflydelse over H11 ApS, og der foreligger således ikke i denne sag et aktionærlån, og allerede af den grund er der ikke hjemmel til at beskatte min klient.

Selv hvis der måtte være ydet et aktionærlån, ville det i givet fald være ydet i 2010 og dermed længe inden, at ligningslovens § 16 E trådte i kraft, og efter de tidligere gældende regler er der ikke hjemmel til at beskatte min klient, da min klient ubestridt var solvent.

Hertil kommer, at hverken lånet fra H11 ApS til min klient eller lånet fra H8 Holding ApS (H4 ApS og H3 ApS) til H11 ApS er ændret den 31. december 2013. Forlængelsen af lånet fra H11 ApS til A var aftalt allerede i 2010 (bilag 7) og under alle omstændigheder senest den 16. december 2011 (bilag 13). Forlængelsen var således ikke udtryk for en ændring, hvortil kommer, at selv en forlængelse, der ikke er aftalt oprindeligt, ikke kan anses for en ændring af en sådan karakter, at lånet må anses for indfriet og erstattet af et nyt, jf. SKM2001.179.DEP. For så vidt angår lånet fra H8 Holding ApS (H4 ApS og H3 ApS) til H11 ApS var der ligeledes ingen ændringer i vilkårene, og der var under ingen omstændigheder nogen ændring i de forudsatte afdrag.

Ingen af lånene kan således anses for indfriet og genudstedt den 31. december 2013.

Der er derfor heller ikke ydet et lån til min klient efter ligningslovens § 16 E's ikrafttræden, og der er således ikke hjemmel til beskatning af min klient, selvom det i 2010 ydede lån måtte blive anset for et (ikke-skattepligtigt) aktionærlån.”

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

Hovedproblemstillingen – bestemmende indflydelse på långiver:

Som det fremgår ovenfor, så er det repræsentantens opfattelse, at der ikke kan gennemføres en beskatning, som følge af at A hverken direkte eller indirekte var aktionær i H11 ApS.

Denne opfattelse er også korrekt, hvis der udelukkende ses enkeltvist på de skriftlige aftaler, som er indgået i forbindelse med lånearrangementet, og ikke på selve baggrunden for lånearrangementet.

Denne enkeltvise vurdering af lånene er således udgangspunktet for repræsentantens vurdering af en eventuel beskatningsmulighed af lånene.

Det er repræsentantens opfattelse, at lånearrangementet udelukkende har en erhvervsmæssig begrundelse, idet arrangementets udformning skulle sikre, at E, som anpartshaver i H11 ApS, og A, som låntager, lagde alt sin arbejdskraft i selskabet.

Repræsentanten anfører, at lånet mellem H22 A/S og H7 Holding A/S og lånet mellem A og H11 ApS skal anses som to uafhængige lån, som intet har med hinanden at gøre.

Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der i begge låneaftaler anføres, at lånene har baggrund i overtagelsen af forskellige aktiver og passiver fra H9 ApS.

Baggrunden for lånene fremgår af låneaftalernes § 1, hvori der er anført følgende:

H11 ApS og H7 Holding A/S:

”Låntager har fra H9 ApS overtaget forskellige aktiver og passiver og nærværende låneaftale er en delvis refinansiering og debitorovergang heraf. Låntager og Långiver er herved blevet enige om en refinansiering af den fra H9 ApS overtagne gældsforpligtelse. Låntager har på baggrund heraf anmodet långiver om et lån på DKK 14.463.545 til finansiering af restgælden d.d.”

A og H11 ApS:

”Långiver har overtaget aktiver og passiver fra H9 ApS, der er under afvikling. Långiver er indstillet på, under nærmere forudsætninger, at videreføre i en treårig periode det oprindeligt den 30.09.2006 mellem H9 ApS og låntager indgående låneforhold. Låntager har forpligtet sig til aktivt at medvirke til Långivers udvikling af en salgsplatform inden for salg af […]aktiver – særligt […]anlæg og […]. Låntager er indrømmet en 20%-andel af nettofortjenesten af de af Långiver ved Långivers direktør F gennemførte […]projekter som særskilt aftalt mellem Låntager, Långiver, E og F.”

Det er derimod korrekt, at låneforholdene intet har med hinanden at gøre for så vidt en manglende betaling fra As side, men dette er uden betydning i forbindelse med stiftelsen af lånene.

Lånene skal således anses for et samlet lånearrangement, som efter Skattestyrelsens opfattelse udelukkende har det formål, at løfte A ud af en beskatning af et ulovligt aktionærlån, idet et lån direkte fra H7 Holding A/S til A ville havde bragt A ind i personkredsen omkring beskatningen af ulovligt aktionærlån.
...

Skattestyrelsen, kan på grundlag af repræsentantens bemærkninger om, at en række aktiver ikke er opgjort til handelsværdien, nu anerkende, at A på lånetidspunktet, uanset om dette er i indkomståret 2010 eller 2011, må anses for solvent.

Skattestyrelsen frafalder derfor ansættelsesændringen for indkomståret 2011 for så vidt beskatningen af ulovligt aktionærlån.

Beskatning, jævnfør ligningslovens § 16 E:

Det skal indledningsvis bemærkes, at det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at A i indkomstårene 2011 – 2015 havde bestemmende indflydelse på H11 ApS. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foretages en beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, samt at beskatningen i forbindelse hermed skal foretages i indkomståret 2013.

Repræsentanten anfører på side 18 (lidt under midten) i sin klage af den 20. juli 2018, at en eventuel beskatning skal foretages i indkomståret 2011, idet ændringen af låneaftalen er aftalt på et statusmøde den 13. december 2011 (repræsentantens bilag 13, og ikke som anført bilag 11). Som begrundelse for beskatningen i indkomståret 2011 henvises der endvidere til Østre Landsrets afgørelse af den 3. maj 2000 (TfS.2000.605).

Udgangspunktet for denne opfattelse må, uden at det fremgår af klagen, være det forhold at ændringen af lånevilkårene er aftalt på statusmødet den 13. december 2011.

Skattestyrelsen skal i forbindelse hermed bemærke, at lånevilkårene ikke kan anses for ændret på mødet den 13. december 2011, idet referatet af statusmødet ikke kan anses som et tillæg til den oprindelige låneaftale, idet det må forventes at en ændring af en låneaftale laves som et tillæg til den oprindelige låneaftale.

Denne opfattelse ses, at være i overensstemmelse med forudsætningerne i byretsdommen af den 1. april 2008 (TfS.2008.838), som repræsentanten selv henviser til i sin klage af den 20. juli 2018, idet der i dommen er anført følgende:

”Retten finder ikke, at sagsøgeren ved de afgivne vidneforklaringer og de fremlagte erklæringer har godtgjort, at der på en besluttende generalforsamling i det långivende selskab, Holdingselskabet, blev truffet en aftale om at ændre renten på gældsbrevet til […] fra 7 % til 0 % eller at der blev truffet en tilsvarende aftale i ejerkredsen om, at den ansvarlige lånekapital, der skyldtes til de 4 ejerselskaber, ikke længere skulle forrentes, endsige at denne aftale lå udenfor rammerne af gældsbrevets vilkår om henstand. Da de usædvanlige omstændigheder omkring den påståede beslutning heller ikke tilbagevises af fremlagt skriftlig dokumentation for, at der blev truffet en egentlig beslutning om varig rentenedsættelse, finder retten ikke at kunne lægge til grund, at der er indgået en aftale om ændring af vilkårene, som lå udenfor de tilpasninger, som gældsbrevene efter deres indhold hjemlede.”

Retten finder således, at diverse aftaler, som ikke kan anses som et særskilt tillæg til låneaftalen, ikke kan anses som en ændring af låneaftalen.

Der er derfor, efter Skattestyrelsens opfattelse, på statusmødet den 13. december 2011 ikke indgået nogen form for aftale, som skattemæssigt kan anses for bindende, om ændring af den oprindelige låneaftale.

Ændringen af låneaftalen må således anses, at være sket den 31. december 2013, hvor långiveren accepterer, at lånevilkårene i den oprindelige låneaftale ikke kan opretholdes, og långiveren vælger at træde ud af den oprindelige låneaftale ved ikke at benytte sig af mulighederne i låneaftalens § 7 om betaling på anden vis.

Repræsentanten har, som en del af bilag 8 (låneaftalen mellem H11 ApS og A) vedlagt en kautionserklæring underskrevet af F. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at Skattestyrelsen ikke tidligere har været i besiddelse af denne kautionserklæring.

Erklæringen er underskrevet den 3. januar 2014 og er en ”integreret del af låneaftalen af 30.12.2010”.

Der er således oprettet en kautionserklæring med tilbagevirkende kraft, ligesom det skal bemærkes at det ikke fremgår af den oprindelige låneaftale at der efterfølgende kan aftales yderligere sikkerhedsstillelse.

Denne nye kautionserklæring, som må anes for et tillæg til låneaftalen, må på det foreliggende grundlag i sig selv anses for en væsentlig ændring af den oprindelige låneaftale eller som et udtryk for at der er aftalt en forlængelse af det oprindelige lån.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at repræsentanten flere gange i klagen fremkommer med bemærkninger om, at A på den ene eller anden vis har bestemt, at H11 ApS skal være långiver, se for eksempel bemærkningerne på side 4.

På dette grundlag er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i indkomståret 2013 er sket en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at der er opstået et nyt lån, som skal beskattes i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.
…”

Landsskatterettens afgørelse
Aktionærlån, indkomståret 2011
I overensstemmelsen med Skattestyrelsens indstilling om, at der ikke foreligger et aktionærlån i 2011, nedsættes klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 med 15.050.129 kr.

Aktionærlån, indkomståret 2013
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. Dette gælder dog ikke lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Af ligningslovens § 2 fremgår blandt andet, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over et selskab, skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med selskabet i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af den skattepligtiges nærtstående. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Ifølge låneaftale af 31. december 2010 vedrørende lån fra H11 ApS til klageren forfaldt lånet i sin helhed til endelig indfrielse den 31. december 2013, jf. punkt 5.

Klageren havde fortsat et lån til H11 ApS den 31. december 2013. H11 ApS har ikke søgt dækning ved sikkerhedsstillelse eller kaution, jf. låneaftalens punkt 7. H11 ApS har heller ikke gjort sine misligholdelsesbeføjelser, jf. låneaftalens punkt 9, gældende. Der er endvidere udarbejdet en ny afviklingsplan, og klagerens revisor har overfor SKAT oplyst, at lånet forventes afviklet i 2019.

Lånet pr. 31. december 2013 kan ikke anses for ydet ved låneaftalen af 31. december 2010, da lånet i denne aftale forfaldt den 31. december 2013. Forlængelsen af låneforholdet anses for et nyt lån, og dette nye lån anses for ydet i 2013.

At det fremgår af mødereferat af møde afholdt den 17. november 2010, at løbetiden for lånet foreløbigt var til den 31. december 2013, og at løbetiden kunne forlænges under visse omstændigheder, ændrer ikke herpå. Det gør referat af statusmøde den 13. december 2011, hvoraf det fremgår, at der var enighed om, at løbetiden blev forlænget til den 31. december 2015, heller ikke. Der er henset til, at den oprindelige aftale, som er underskrevet af parterne, ikke efter mødet den 17. november 2010 og mødet den 13. december 2011 er korrigeret ved et tillæg eller en påtegning. Den oprindelige aftale anses derfor at give udtryk for aftalevilkårene, også efter den 13. december 2011.

Da det nye lån anses for ydet i 2013, er det således ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E.

Lånet til klageren fra H11 ApS er finansieret ved lån fra H8 Holding ApS, jf. låneaftale af 1. februar 2011. Det er oplyst, at dette lån er overdraget til H4 ApS og H3 ApS i 2011.

Da klageren via sin ejerandel i H1 ApS (der har ejerandele i H8 Holding ApS) har ejerandele i H4 ApS og H3 ApS, og da hans sønners ejerandele medregnes ved vurderingen af, om klageren har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og 2, anses klageren at have bestemmende indflydelse i H4 ApS og H3 ApS.

Lånet til klageren ydet i 2013 anses indirekte for ydet af H4 ApS og H3 ApS. Der er herved henset til, at der i låneaftalen (oprindeligt indgået mellem H11 ApS og H7 Holding A/S) er henvist til låneaftalen mellem H11 ApS og klageren. Det fremgår af låneaftalens pkt. 5.1, at lånet skal nedbringes ekstraordinært med enhver indbetaling fra lånet mellem H11 ApS og klageren. Derudover har H11 ApS i forbindelse med lånet fra H7 Holding A/S givet sikkerhed i H11 ApS’ fordring på klageren, jf. låneaftalens pkt. 7, og der er en beløbsmæssig sammenhæng. De 12.500.000 kr. og de 1.500.000 kr. fra H7 Holding A/S til H11 ApS videreoverførtes således samme dag, henholdsvis den 31. marts 2010 og den 16. august 2010, af H22 A/S til klageren.

Det er ikke godtgjort, at de foretagne udlån hver for sig eller til sammen har været etableret som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Låneaftalerne anses således ikke for forretningsmæssigt begrundet.

Der anses herefter at være ydet et indirekte lån fra H4 ApS og H3 ApS til klageren i 2013. Forholdet er omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånet anses herefter skattemæssigt for en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det tiltrædes, at beløbet beskattes som løn i 2013, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Rentefradrag, indkomståret 2014
Klageren har opgjort og fratrukket renter vedrørende lånet til H11 ApS.

Af SKATs styresignal, jf. SKM2017.402.SKAT, fremgår, at rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, ikke anses for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår.

Det må lægges til grund, at renterne er betalt. I skattemæssig henseende er der dog ikke tale om et lån hverken hos långiver eller låntager. Det fremgår således af ligningslovens § 16 E, at et lån omfattet af bestemmelsen skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Renteudgiften på 1.022.642 kr. kan derfor ikke godkendes fratrukket hos klageren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, modsætningsvis.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.