Dato for udgivelse
10 Dec 2019 09:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Nov 2019 13:53
SKM-nummer
SKM2019.613.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
Retten i Randers, BS 3-533/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Parallelimport, erhvervelsesmoms, registreringsafgift, hæftelse, to fakturaer
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms af to køretøjer af typen Mercedes-Benz, som blev parallelimporteret fra Tyskland i efteråret 2005 og kort herefter videresolgt til en dansk erhverver. 

For så vidt angår køretøj nr. 1 fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt havde betalt væsentlig mere for bilen end den pris, som sagsøgeren havde oplyst i forbindelse med indregistreringen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms vedrørende bilen. 

Køretøj nr. 2 var ifølge købsfakturaen og registreringspapirerne importeret af en bekendt til sagsøgeren. Spørgsmålet i sagen var derfor, om sagsøgeren med henvisning til pengestrømmene vedrørende køb, indregistrering og videresalg af bilen skulle anses som den reelle importør og ejer af bilen. Henset til indholdet af forklaringerne fra sagsøgeren og dennes bekendt, og idet retten ikke fandt det dokumenteret, at sagsøgeren havde modtaget salgsprovenuet ved bilen, havde Skatteministeriet ikke løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren var den reelle importør af køretøj nr. 2. Sagsøgeren hæftede derfor hverken for registreringsafgift eller erhvervelsesmoms, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i sin påstand vedrørende dette køretøj.

Reference(r)

Momslovens § 11

Momslovens § 27

Registreringsafgiftslovens § 4

Registreringsafgiftslovens § 8 

Registreringsafgiftslovens § 9

Henvisning

Den Juridiske Vejledning DJV I.A.1.4.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning DJV I.A.1.10


Parterne

A

(selvmøder)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Camilla Bjerg Nielsen) 

Afsagt af retsassessor

Dorte Thyrring 

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A skal betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms af to Mercedes-Benz, som blev parallelimporteret fra Tyskland i 2005. 

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er et beløb stort 882.212 kr. skyldig i henhold til afgørelse fra Landsskatteretten af 2. februar 2016 og ej heller et beløb stort 153.586 kr. skyldigt i henhold til afgørelse fra Landsskatteretten af 15. marts 2016. 

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at registreringsafgiften af køretøjet med stelnummer ..............774 (herefter benævnt "bil 1") nedsættes med 1.364 kr., og at registreringsafgiften af køretøjet med stelnummer ..............416 (herefter benævnt "bil 2") nedsættes med 16.370 kr., i alt 17.734 kr.

Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. 

Der har i sagen været afholdt syn og skøn. 

Parterne er enige i den beløbsmæssige opgørelse i Skatteministeriets påstandsdokument.

Forklaringer
A har forklaret, at straffesagen har været igennem både byret og landsret, og sagen har varet i rigtig mange år. Han har handlet biler i rigtig mange år, og har et løbende samarbejde med Skat. Han har et meget stort kendskab til biler. Det er kun i Danmark, at en bil betragtes som ny, når den er 5 år gammel og har gået under 2.000 km. Han kendte godt priserne, som de autoriserede importører af Mercedes kunne få biler hjem til. Han vidste godt, at han bevægede sig i en gråzone ved at betale via to fakturaer, bil og ”hjul” for sig. Det var for at få samme pris, som importøren kunne få den til. G1 kendte han gennem sit firma. De priser, der er sat på byttebilerne fra G1 i forbindelse med salget af hans Mercedes, er alene udtryk for G1s interne regnskabstal. Bilerne var ikke det værd, og han mener ikke, at han solgte bilerne videre til det. Han tjente gode penge på at sælge Mercedesen (bil 1), men slet ikke det af Skat angivne beløb. Han betalte 36.000 euro for bilen. Hvad der er sket med momsen i Tyskland, ved han ikke. Han ved ikke, om der var helt rene linjer hos dem, han købte bilen hos. En importør kunne have hentet en ny tilsvarende bil til Danmark til ca. 40-45.000 euro. Han ved ikke, hvad bilerne er født med af udstyr, men der er tale om en bil født med en del som standardudstyr.

Han fandt bilen i avis eller på nettet og kendte derfor ikke forhandleren på forhånd. Han har ikke lagt mærke til, at det var selskabet G2, der modtog pengene. Han overførte pengene uden at have papirer på bilen og hentede den først senere. Han havde nok set bilen inden overførslen. Han betalte 8.000 euro kontant for ”hjul”. Det var kreativt, det er han klar over. Han hæftede sig ikke ved, at der på faktura stod bekræftelse på, at G2 først havde modtaget pengene flere dage efter overførsel.

Han lavede en rigtig god handel, og derfor stiftede han et firma med import af brugte biler fra Tyskland, der havde gået under 2.000 km. Men det gik dårligt, da han havde meget svært ved at finde sådanne biler.

Vedrørende den anden Mercedes (bil 2) har SJ helt sikkert kopieret hans form for parallelimport. Han har kendt SJ i mange år. Det kan godt passe, at han har lånt SJ penge. SJ havde mange penge men også mange biler. Han har lånt penge til SJ, men han ved ikke, om det vedrører bil 2. Det var normalt, at de lånte penge af hinanden uden oprettelse af gældsbreve.

SJ har forklaret, at han kender A fra gamle dage. Han har boet i udlandet i mange år. Han fik for mange år siden udbetalt ca. 1,2 mio. kr. i erstatning fra et biluheld. Han begyndte derfor at købe biler for at tjene ekstra. Den dyreste bil, som han har købt, har nok kostet 1 mio. kr. Han har købt en del biler af mærket Mercedes.

Han er udlært smed, og han har arbejdet som lagerchef hos G3. I 2005 gik han sygemeldt pga. biluheld. Han spurgte tit A til råds omkring køb og salg af biler. Han tjente lidt penge på køb og salg af biler. Han har altid interesseret sig for biler og motorcykler.

Vedrørende bil 2 er det ham, som har anmeldt bilen til registrering i Danmark, og det er hans underskrift på bilag E. Det skal nok passe, at han har lavet den overførsel, som fremgår af bilag X. Han har nok fundet G2 på nettet. Han købte biler både i Tyskland og i Danmark. Nogle gange sendte de blot billeder af bilerne. Han hentede nogle gange selv, og andre gange blev de hentet af en transporter. Farve og ekstraudstyr blev aftalt pr. telefon, og det er normalt, at det ikke fremgår af faktura. Det er normalt, at man overfører penge og først får bilen og kvittering senere.

Det var ham, som kørte bilen til registrering hos Skat. Han kan ikke huske, hvad bilen havde kørt. Det er hans håndskrift på bilag F. Nogle gange havde han andre til at hjælpe med at lave beregninger af registreringsafgift.
Han ved, at han på et tidspunkt havde købt en Mercedes, som var i stykker. Det var et dårligt køb, som han tabte penge på. Han husker ikke hvilken Mercedes, der var tale om.

Han kender G1. Han ved ikke, om han har solgt lige netop denne bil til G1. Det må man kunne finde ud af ved at rette henvendelse til G1. Den kan også være solgt til en privat person. Han kan ikke huske, hvor lang tid han havde netop denne bil. Han kørte dem kort tid og solgte bilerne. Det var ikke usædvanligt kun at have bilerne i 3 dage. Han har løbende haft flere biler ad gangen. Han har både solgt og købt biler hos G1. Han brugte sin erstatning og lånte penge til bilerne.

Han husker ingen pengeoverførsel fra A den 15. september 2005. Men det var normalt, at der var penge mellem dem, både kontant og overførsler. Der har ikke været noget skriftligt mellem dem. Det kan godt være, at registreringsafgiften på Mercedesen blev betalt af A. De låner penge af hinanden i den størrelsesorden. De afregnede løbende, når bilerne blev solgt. Han kan ikke huske, hvorfor overførslen på over 1 mio. kr. fra G1 sker til A.

Han har ikke haft noget udestående med Skat med registreringsafgifter eller moms.

Parternes synspunkter
A har gjort gældende, at han valgte ikke at betale de to opkrævninger fra Skat. Han er klar over, at han har bevæget sig i en gråzone vedrørende hans egen Mercedes (bil 1), da han fik to fakturaer udstedt. Han har betalt 36.000 euro for bilen, og ikke de 55.000 euro, som Skat påstår. Han benyttede samme metode som importørerne ved at købe ekstraudstyr ved siden af. Det er grunden til, at han står her i dag.

Skat har taget udgangspunkt i de vejledende udsalgspriser for en ny Mercedes. Disse priser er alene vejledende og ingen køber til den pris. Derudover var bilen heller ikke ny, da han købte den. Det er kun Danmark, som har regler om, at biler med kilometerstand under 2.000 km betragtes som nye afgiftsmæssigt uanset, hvor gamle de er. Han lavede en god handel, og der er ingen dokumentation for, at han skulle have betalt mere end 36.000 euro for bilen. Han er allerede dømt i en straffesag vedrørende denne bil, hvor han er blevet pålagt en stor bøde. Hvis han skal betale beløbene, så går han personligt konkurs.

Han har intet med SJ´s køb af Mercedes at gøre (bil 2). Han har ikke haft del i SJ´s import af bilen. Han har ikke ejet bilen eller fået nogen fortjeneste på denne bil.

Straffesagen vedrørte ikke SJ´s bil, da det ikke var sikkert, at der var sammenhæng mellem transaktioner og lige netop den Mercedes, som SJ købte. Derudover mener han, at den havde nok gået mere end 2.000 km selv om andet står i synsrapport.
SJ´s bil var derfor slet ikke egnet til parallelimport, og Skat burde have foretaget en reel vurdering af bilens værdi.

Han har forsøgt at finde ud af via forhandleren, hvilken bil overførslen på 1.040.000 kr. stammer fra. Det har ikke kunnet oplyses grundet forhandlerens skift af system. Det betyder så også, at Skat ikke har dokumenteret, at disse pengestrømme overhovedet vedrører lige netop den Mercedes (bil 2). Dette stemmer også overens med, at han har søgt på den nummerplade, som bil 2 blev indregistreret med i 2005, hvor det har vist sig, at bilen havde samme nummerplade gennem flere år. Dette tyder på, at denne bil er solgt til en privat køber og ikke til forhandler, da sidstnævnte afregistrerer bilen ved køb. Skat er gået meget op i pengestrømme i sagen, men de har ikke reelt undersøgt, om der er tale om samme bil.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort gældende, at:

"3.1 Køretøjet med stelnummer ..............774

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at fakturaprisen på 28.000 EUR ikke er udtryk for den reelle købspris med den konsekvens, at registreringsafgiften i stedet skal opgøres på baggrund af den anmeldte pris, og at erhvervelsesmomsen skal opgøres på baggrund af den af SKAT fastlagte faktiske indkøbspris.

3.1.1 Registreringsafgift

Ifølge registreringsafgiftslovens § 4 er afgiftsgrundlaget for et nyt køretøj dets afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi udgør efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet tillagt værdien af ekstraudstyr (jf. § 8, stk. 3). Dog følger det af den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, 2. pkt., at den afgiftspligtige værdi altid skal indeholde minimum 9 pct. i forhandleravance. Videre giver registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, mulighed for at afgiftsberigtige på baggrund af en såkaldt anmeldt pris. Køretøjer, der sælges til en højere pris end den anmeldte pris, skal dog afgiftsberigtiges på baggrund af denne højere faktiske salgspris. Videre følger det af § 9, stk. 2, 3. pkt., at køretøjer kun må afgiftsberigtiges på baggrund af en lavere pris end den anmeldte pris, såfremt det dokumenteres, at denne pris indeholder de elementer, der kræves efter § 8, stk. 1 og stk. 3.

Det følger af praksis, at disse bestemmelser indebærer, at et parallelimporteret køretøj kan afgiftsberigtiges på baggrund af køretøjets faktiske indkøbspris tillagt lovens mindsteforhandleravance, den såkaldte mindstebeskatningspris.

Denne praksis forudsætter dog, at den af parallelimportøren for SKAT fremviste faktura er udtryk for køretøjets reelle indkøbspris.

På baggrund af samtlige omstændigheder i sagen må det lægges til grund, at fakturaprisen på 28.000 EUR ikke er udtryk for den reelle købspris.

Der henvises herved til det under retssagen gennemførte syn og skøn (bilag AD), hvori skønsmanden har fundet (svar på spørgsmål 1), at den oplyste fakturapris var ”langt under”, hvad en dansk bilforhandler med kontakter og handelserfaringer i Tyskland kunne have købt køretøjerne for, idet et køretøj svarende til det omhandlede køretøj efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 ville have kostet 52.900 EUR ekskl. moms. – altså tæt på det dobbelte af fakturaprisen.

Der henvises endvidere til SKATs egne undersøgelser om køretøjets reelle værdi, der viser, at en pris på 28.000 EUR er ca. halv pris af de daværende listepriser fra producenten, og at en pris på 28.000 EUR sågar er væsentligt lavere end brugtvognsprisen for tilsvarende biler, der har kørt et betydeligt antal kilometer.

Endvidere henvises der til, at sagsøgeren – hvis fakturaprisen lægges til grund – i sin korte ejertid på under 14 dage har fået en urealistisk høj videresalgsfortjeneste på ca. 500.000 kr.

Derudover henvises der til, at sagsøgeren umiddelbart inden købet af bilen hævede 27.000 EUR kontant på sin konto, at der er givet skiftende forklaring om, hvad dette kontantbeløb er anvendt til, jf. ovenfor, at det af fakturaen fremgår, at købesummen er betalt den 1. september 2005, selv om overførslen af 28.000 EUR fra sagsøgerens konto – der efter sagsøgerens oplysninger udgør den fulde købesum – er overført allerede den 23. august 2005, og at et beløb svarende nøjagtig til de 27.000 EUR blev indsat på sagsøgerens konto, da bilen blev solgt igen, hvilket understøtter, at kontanthævningen har en klar sammenhæng med importen og videresalget af køretøjet.

Det bemærkes i øvrigt, at det alene på baggrund af sagsøgerens seneste forklaring om, at 8.000 EUR er blevet anvendt til køb af ekstraudstyr til bilen, kan konstateres, at den oprindelige afgiftsberigtigelse ikke er korrekt, idet sagsøgeren under alle omstændigheder også skulle have betalt registreringsafgift af dette beløb.

Ydermere fremhæves det, at sagsøgerens forklaring på, hvorfor han importerede køretøjet og alene ejede det ganske kortvarigt, har været skiftende og usammenhængende, jf. ovenfor, afsnit 2.1.

Det fremhæves afslutningsvis, at by- og landsretten i straffesagen mod sagsøgeren vedrørende samme køretøj (bilag M og N) fandt det bevist, at sagsøgeren havde anskaffet bilen for ca. 55.000 EUR, og dermed at fakturaprisen på 28.000 EUR ikke var udtryk for bilens reelle købspris.

På ovenstående baggrund er der tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den af sagsøgeren oplyste fakturapris på 28.000 EUR.

I mangel af oplysninger om den faktiske købspris har SKAT endvidere med rette opgjort den korrekte registreringsafgift på baggrund af den autoriserede importørs anmeldte pris, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

3.1.2 Erhvervelsesmoms

I henhold til momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, skal der betales moms ved erhvervelser af nye transportmidler fra andre EU-lande. Afgiftsgrundlaget er i den forbindelse vederlaget for varen, jf. momslovens § 31. Afgiftsgrundlaget er nærmere reguleret i blandt andet § 27, stk. 1, 1. pkt.

I henhold til praksis udgør vederlaget (og dermed afgiftsgrundlaget) den subjektive værdi, der faktisk betales af køberen, og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier (dvs. ikke en ”fikseret” værdi), jf. eksempelvis EU- Domstolens dom i sag C-40/09, Astra Zeneca UK, præmis 28, samt U.2014.1206H.

Med henvisning til de momenter, der også giver grundlag for at tilsidesætte fakturaprisen, har skattemyndighederne med rette lagt til grund, at sagsøgeren faktisk har betalt 55.000 EUR ekskl. moms for køretøjet.

Det forhold, at skønsmanden har skønnet anskaffelsesværdien 2.100 EUR lavere, dvs. en afvigelse på under 4 pct., må anses for at ligge inden for en rimelig skønsmargin for skattemyndighederne og giver derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse af afgiftsgrundlaget for så vidt angår erhvervelsesmomsen.

Som følge heraf skal Skatteministeriet, med den mindre beløbsmæssige ændring af registreringsafgiftskravet, der fremgår af ministeriets påstand, frifindes for så vidt angår denne bil.

3.2 Køretøjet med stelnummer ..............416

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren var den reelle ejer og køber af køretøjet, da det blev indført og førstegangsregistreret her i landet, og at sagsøgeren som følge heraf hæfter for moms og registreringsafgift vedrørende bilen. Skatteministeriet gør videre gældende, at fakturaprisen på 28.500 EUR ikke er udtryk for den reelle købspris, med den konsekvens at registreringsafgiften i stedet skal opgøres på baggrund af den anmeldte pris, og at erhvervelsesmomsen skal opgøres på baggrund af den af SKAT fastlagte faktiske indkøbspris.

3.2.1 Hæftelse for registreringsafgift og moms

Ifølge pengestrømmene vedrørende køb og salg af køretøjet finansierede sagsøgeren købet med provenuet fra det andet køretøj omhandlet i sagen. Endvidere er det dokumenteret, at sagsøgeren betalte den altovervejende del af registreringsafgiften, og endelig modtog sagsøgeren købesummen for køretøjet. Der henvises til oversigten over pengestrømmene i støttebilag A.

Sagsøgerens oplysninger om sin relation til transaktionen har i øvrigt været skiftende. I første omgang oplyste han, at han ikke havde haft del i importen, men alene havde hjulpet SJ, som er en bekendt af sagsøgeren, med videresalget af bilen. Efterfølgende har sagsøgeren oplyst, at han hjalp med importen, og at han lånte penge til SJ. Sagsøgerens oplysninger er i det hele udokumenteret.

På baggrund af pengestrømmene må det lægges til grund, at sagsøgeren var den reelle importør, ejer og sælger af køretøjet.

Som følge heraf hæfter sagsøgeren for betaling af registreringsafgift for køretøjet, jf. dagældende registreringsafgifts § 19, stk. 2. Endvidere er han betalingspligtig for erhvervelsesmomsen af køretøjet, jf. momslovens § 46, stk. 2.

3.2.2 Registreringsafgift

På baggrund af samtlige omstændigheder i sagen må det lægges til grund, at fakturaprisen på 28.500 EUR ikke er udtryk for den reelle købspris.

Der henvises herved til det under retssagen gennemførte syn og skøn (bilag AD), hvori skønsmanden har fundet (svar på spørgsmål 2), at den oplyste fakturapris var ”langt under”, hvad en dansk bilforhandler med kontakter og handelserfaringer i Tyskland kunne have købt køretøjerne for, idet et køretøj svarende til det omhandlede køretøj efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 ville have kostet 53.600 EUR ekskl. moms. – altså tæt på det dobbelte af fakturaprisen.

Der henvises endvidere til SKATs egne undersøgelser om køretøjets reelle værdi, der viser, at en pris på 28.500 EUR er tæt på halv pris af de daværende listepriser fra producenten, og at en pris på 28.500 EUR sågar er væsentligt lavere end brugtvognsprisen for tilsvarende biler, der har kørt et betydeligt antal kilometer.

Endvidere henvises der til, at sagsøgeren – hvis fakturaprisen lægges til grund – i sin korte ejertid har fået en urealistisk høj videresalgsfortjeneste på ca. 530.000 kr.

På ovenstående baggrund er der tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den af sagsøgeren oplyste fakturapris på 28.500 EUR og i stedet opgøre registreringsafgiften på baggrund af den autoriserede forhandlers anmeldte pris.

Der henvises i øvrigt til de tilsvarende anbringender vedrørende den anden bil i sagen, jf. afsnit 3.1.1. ovenfor.

3.2.3 Erhvervelsesmoms

Som anført ovenfor i afsnit 3.1.2 skal erhvervelsesmomsen opgøres på baggrund af det vederlag, som faktisk modtages.

Med henvisning til de momenter, der også giver grundlag for at tilsidesætte fakturaprisen, har skattemyndighederne med rette lagt til grund, at sagsøgeren faktisk har betalt 55.000 EUR ekskl. moms for køretøjet. Det forhold, at skønsmanden har skønnet anskaffelsesværdien 1.400 EUR lavere, dvs. en afvigelse på under 3 pct., må anses for at ligge inden for en rimelig skønsmargin for skattemyndighederne og giver derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse af afgiftsgrundlaget for så vidt angår erhvervelsesmomsen.

Som følge heraf skal Skatteministerie med den mindre beløbsmæssige ændring af registreringsafgiftskravet, der fremgår af ministeriets påstand, tillige frifindes vedrørende denne bil.

Afslutningsvis bemærkes, at såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren var den reelle ejer og importør af køretøjet med stelnummer ..............416, men at der ikke er grundlag for at tilsidesætte fakturaprisen på 28.500 EUR, vil der alligevel være grundlag for at opretholde en del af momskravet vedrørende dette køretøj. Der er således ikke betalt moms overhovedet i forbindelse med importen af køretøjet, og sagsøgeren skal derfor under alle omstændigheder betale erhvervelsesmoms af fakturaprisen på 28.500 EUR. Erhvervelsesmomsen vil i dette tilfælde kunne opgøres til 53.705 kr. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dette beløb kan indeholdes i ministeriets påstand som det mindre i det mere, og at sagsøgeren således under alle omstændigheder ikke skal have fuldt medhold i en påstand om, at Landsskatterettens afgørelser skal ophæves.

Rettens begrundelse og afgørelse
Det følger af praksis omkring registreringsafgiftsloven, at en parallelimporteret bil kan afgiftsberigtiges på baggrund af bilens faktiske indkøbspris tillagt lovens mindsteforhandleravance.

A har anerkendt, at han har købt bil 1 for 36.000 euro. Fakturaprisen på 28.000 euro er derfor ikke udtryk for bilens reelle købspris. Det fremgår af sagen, at A overførte 28.000 euro fra sin konto til sælger den 22. august 2005. Den 24. august 2005 blev der hævet et kontantbeløb på 27.000 euro på A´s konto svarende til 205.418,70 kr. A har givet skiftende forklaringer om, hvad beløbet på 27.000 euro er blevet brugt til, men dog forklaret, at 8.000 euro af beløbet vedrørte yderligere købesum til køb af bil 1. Bil 1 blev købt 1. september 2005. I forbindelse med salg af bil 1, der fandt sted den 13. september 2005 til dansk forhandler, blev en del af salgssummen på 1,2 mio. kr. - nøjagtig 205.418,70 kr. - sat ind på A´s konto igen. Restbeløbet blev udstedt på check på 714.581,30 kr.

Skønsmanden har i sin besvarelse angivet, at den oplyste fakturapris på 28.000 euro er langt under, hvad en dansk bilforhandler med kontakter og handelserfaring i Tyskland kunne have købt bil 1 for. Skønsmanden har vurderet, at bil 1 ville have kostet 52.900 euro excl. moms.

På baggrund heraf, oplyste listepriser på sammenlignelig ny bil og oplyste brugtvognspriser på samme type bil, lægger retten til grund, at Skatteministeriet har løftet sin bevisbyrde for, at A har betalt væsentlig mere for bil 1 end de 36.000 euro, hvorfor retten tager Skatteministeriets påstand til følge således, at Skatteministeriet frifindes mod at anerkende, at registreringsafgiften på bil 1 nedsættes med 1.364 kr.

Det følger af momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at der skal betales moms ved erhvervelse af nye transportmidler fra andre EU-lande. Afgiftsgrundlaget er vederlaget for varen, jf. momslovens § 31. Det er i sagen nu lagt til grund, at A har betalt væsentligt mere end de 36.000 euro for bil 1, og da parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse i sagen, tager retten Skatteministeriets påstand til følge således, at Skatteministeriet frifindes vedrørende denne del.

Det er den reelle ejer og køber af en bil, da bilen blev indført og førstegangsindregistereret i Danmark, som hæfter for registeringsafgift og moms på bilen. For så vidt angår bil 2, fremgår det af sagens dokumenter og forklaringen fra SJ, at bilen er blevet købt og registreret i hans navn. Retten lægger tillige efter dennes forklaring til grund, at han selv udfyldte beregningsskeam til brug for parallelimporterede biler og underskrev afgiftsberigtigelsen.

Bil 2 er købt af SJ den 16. september 2005. Der er i sagen fremlagt dokumentation på, at A den 15. september 2005 indsatte 215.000 kr. på SJ´s konto. Beløbet kom fra checken på 714.581,30 kr. fra salg af bil 1. Den 16. september 2005 overførte SJ købesummen på bil 2 på 28.500 til sælger svarende til 212.920,90 kr. Den førstberegnede registeringsafgift på bil 2 på 450.371,25 kr. blev betalt med penge fra checken fra A på 714.581,30 kr.

SJ og A har forklaret, at de har handlet mange biler gennem årene, og i den forbindelse haft større pengestrømme mellem sig. De har begge forklaret, at beløb blev lånt ud til hinanden uden, at der blev lavet papir herpå. SJ har forklaret, at han ikke ved, hvor længe han beholdte bil 2, hvem den blev solgt til og til hvilket beløb, og at han nogle gange havde flere biler på samme tid. Henset hertil og da der ikke i sagen er fremlagt dokumentation for, at checken på 1.040.000 kr. til udligning af faktura nr. .......45 og kreditnota nr. .......46 vedrører videresalg af netop bil 2, og dermed at de efterfølgende pengetransaktioner i oktober 2005 mellem SJ og A vedrører bil 2, finder retten ikke, at Skatteministeriet har løftet sin bevisbyrde for, at A var den reelle importør af bil 2, hvorfor han ikke hæfter for hverken registeringsafgift eller erhvervelsesmoms på bil 2. 

A har været repræsenteret af advokat under en del af sagens forberedelse. Under henvisning til at parterne hver især har tabt og vundet en del af sagen, og uenigheden ikke har gået på den beløbsmæssige opgørelse under hovedforhandling, bestemte retten under henvisning til sagens udfald, at hver part bærer egne omkostninger til advokat, mens udgiften til retsafgift og syn og skøn ligedeles mellem parterne, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Skatteministeriet frifindes mod at anerkende, at registreringsafgiften på Mercedes Benz, stelnummer ..............774 (bil 1) nedsættes med 1.364 kr. 

Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke vedrørende Mercedes Benz, stelnummer ..............416 (bil 2) er pligtig at betale hverken registeringsafgift eller erhvervelsesmoms.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale 6.500 kr. til A til delvis dækning af retsafgift og udgifter til syn og skøn.