Dato for udgivelse
05 Dec 2019 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Nov 2019 13:12
SKM-nummer
SKM2019.602.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0038721
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, afgiftstilsvar, klageberettigelse, partsstatus, momspligtig, betalingsoverførsler
Resumé

Et selskab havde indgået aftale med en samarbejdspartner om sidstnævntes udførelse af administrationsydelser for selskabet. Skattestyrelsen havde fundet, at disse ydelser var momspligtige og havde efterfølgende nægtet at genoptage afgørelsen. Selskabet, der havde påtaget sig at friholde samarbejdspartneren for momskravet, ønskede at påklage afgørelsen, hvor Skattestyrelsen nægtede genoptagelse, til Landsskatteretten. Selskabet henviste til, at man havde påtaget sig at betale momskravet mod samarbejdspartneren, og til at man havde indgået en række andre samarbejdsaftaler af den pågældende art, som kunne medføre tilsvarende krav. Selskabet fandtes ikke at have en væsentlig, direkte, retlig interesse i den påklagede afgørelse, men alene en afledet interesse, hvorfor selskabet ikke var klageberettiget jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.2.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 1 og 2
Momslovens § 4, § 13, stk. 1, nr. 11, litra c

Henvisning

-


Klagen skyldes, at Skattestyrelsen, ved afgørelse af den 5. februar 2019, ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af og ændring af afgiftstilsvaret for A, herunder for virksomheden G1.

SKAT, nu Skattestyrelsen, har den 21. december 2017 fremsendt afgørelse vedrørende ændring af virksomheden G1s moms og skat for 2015. Ved afgørelsen fandt SKAT, at stykbetaling fra H1 A/S [klageren], herefter benævnt selskabet, til G1 i forbindelse med ydelser til administration af betalingsoverførsler var momspligtige, jf. momslovens § 4.

Selskabet har klaget over Skattestyrelsens ovenanførte afgørelse af 5. februar 2019 vedrørende virksomheden G1.

Landsskatteretten afviser klagen. Der henvises til Landsskatterettens begrundelse nedenfor under afsnittet Landsskatterettens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet har fremsendt klage til Skatteankestyrelsen vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af den 5. februar 2019 for A, herunder for virksomheden G1.

Skattestyrelsen har ved ovenanførte afgørelse af den 5. februar 2019 ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af og ændring af afgiftstilsvaret for A, herunder for virksomheden G1.

SKAT, nu Skattestyrelsen, fremsendte den 21. december 2017 afgørelse vedrørende ændring af G1s moms og skat for 2015. Ved afgørelsen fandt SKAT, at stykbetaling fra selskabet til G1 i forbindelse med ydelser til administration af betalingsoverførsler var momspligtige, jf. momslovens § 4.

Ifølge genoptagelsesanmodningen fra G1 er der en misforståelse hos Skattestyrelsen omkring arbejdsprocessen mellem G1 og selskabet, så transaktionen er momsfri, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Der henvises i anmodningen til genoptagelse fra G1 til skrivelse fra H1, hvoraf bl.a. fremgår følgende: 

"[…]

Det ser desværre ud til, at der er sket en misforståelse af den proces, der finder sted ved G1s udførelse af betalingstransaktioner. På side 4 i afgørelsen fra SKAT fremgår det, at SKAT ved sin afgørelse har lagt til grund, at "G1 udfører det arbejde, som H1 efterfølgende anvender som grundlag dannelse af betalingsfiler, som i sidste instans medfører de retlige og økonomiske ændringer på kundens konto. H1 initierer pengeoverførslen".
Imidlertid forholder det sig sådan, at det er G1, der initierer og med bindende virkning udfører de enkelte pengeoverførsler direkte i [bankmodulet] (dvs. det bankmodul, der anvendes). H1s efterfølgende arbejde med pengeoverførslerne består alene i at overføre […]s samlede udbetalinger fra særlige konti i F1-Bank.
H1 har således ingen indflydelse på, hvordan betalingstransaktionerne foretages af G1, og det er derfor H1s klare opfattelse, at ydelsen udført af G1 er en finansiel ydelse, der kan omfattes af momsfritagelsen iht. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra C.
G1 bedes underrette SKAT om den foreliggende misforståelse."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af og ændring af afgiftstilsvaret for 2015 for A, herunder for virksomheden G1.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse for sin afgørelse, herunder i forbindelse med fremsendelse af forslag til afgørelse:

"Skattestyrelsen har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, anmodet om at få fremsendt yderligere detaljerede beskrivelser af arbejdsgange mv. hos G1. 

Vi har efterfølgende fået fremsendt beskrivelserne, som H1 har udfærdiget på din foranledning.

Vi kan ikke imødekomme din anmodning om genoptagelse, da det fortsat er vores opfattelse, at der er tale om en administrationsydelse, som er momspligtig efter momslovens § 4.

Skattestyrelsens opfattelse bekræftes af de fremsendte oplysninger fra G1 den 13. september 2018, hvor det fremgår, at G1´s ydelser i forbindelse med bankforretninger, det vil sige kundens betaling af girokort, hævning og indsætning af beløb på konti i F1-Bank, alene består i betjening af betalingsmodulet […], der ikke ejes af G1, men af F1-Bank.
Betjeningsydelserne er vel og mærke ikke leveret til F1-Bank, men til H1, som G1 alene har kontrakt med og modtager vederlag fra.

Aftalen om udførelsen af finansielle serviceydelser, er indgået mellem H1 og F1-Bank. Det fremgår af de fremsendte oplysninger den 13. september 2018.
H1 skal stille de til enhver tid værende […]/[…], herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser.
H1 og G1 har indgået en aftale om, at G1 har pligt til at udføre […]- og bankforretninger og at der pr. bankforretning modtages 15 kr.
Det er G1s personale, som udfører opgaverne, og det er G1, der aflønner personalet.

De fremsendte oplysninger bekræfter vores opfattelse om, at det ikke er G1, der foretager de retlige og økonomiske ændringer på kundens konto. Der sker først en frigørende virkning for kunden, når der sker overførsel mellem H1 og F1-Bank via […]-modulet. Det er således H1 der initierer pengeoverførslen.
Her er der henset til de fremsendte oplysninger om, at "Likviditet vedrørende indbetalinger/udbetalinger overføres ved dagens afslutning, når der trykkes på "[…]" og alle transaktioner overføres elektronisk til H1 til efterfølgende afregning med F1-Bank."
Det vil sige, at det ikke er G1, som foretager betalingsoverførslerne, men H1 i forening med F1-Bank.

Det fremgår ligeledes af kontrakten med H1 (§ 15), at H1 bærer risikoen for […]s […]forsendelser samt "erstatningskrav fra kunder vedrørende udførelse af […]- eller bankforretninger i […] videregives til H1 (H1), idet det er H1, der er erstatningsansvarlig over for kunderne efter de regler, der gælder for H1s virksomhed".
Det vil sige, at G1 ikke har et ansvar, hvis der går noget galt med transaktionerne.

Skattestyrelsen anser herefter G1s ydelser i forbindelse med modtagelse og registrering af kundernes betaling af girokort mv. som ikke at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Se ligeledes SKM2017.486.SKAT:
"Ydelser med forbindelse til betalingstransaktioner som omhandlet i EU-domstolen dom i sagen C-607/14, Bookit Ltd, er fortsat momspligtige. Er der således tale om videresendelse af oplysninger om betalinger eller overførsler, som andre beslutter eller gennemfører, kan ydelsen ikke omfattes af momsfritagelsen."

Videre er anført:

"Momsfritagelsen i momslovens § 13, 1, nr. 11, litra c, forudsætter bl.a., at der foreligger transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

En betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et beløb fra én konto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold dels mellem ordregiver og beløbsmodtager, dels mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter, og eventuelt, mellem pengeinstitutterne indbyrdes, jf. præmis 53 i EU-domstolens dom i sagen C-2/95, SDC.

Det fremgår endvidere af de fælles EU-domme C231/07 (Tiercé og Ladbroke) og C232/07 (Derby), præmis 15, at formålet med momsfritagelsen for anbringelse af midler og for betalingstransaktioner er dels at afhjælpe, at det er forbundet med vanskeligheder at opgøre momsgrundlaget og det momsbeløb, som kan fradrages, samt dels at undgå fordyrelse af forbrugerkreditter. Da der er tale om en fritagelse fra Momssystemdirektivets hovedkrav om, at moms opkræves af enhver ydelse mod vederlag, skal momsfritagelsen fortolkes strengt, jf. bl.a. førnævnte dom, præmis 15, og EU-dommen C-607/14 Bookit Ltd., præmis 34.

G1 leverer en tasteydelse til H1, som er nødvendig for at der efterfølgende bliver gennemført en momsfri transaktion mellem H1 og F1-Bank.

Den omstændighed at en ydelse er nødvendig for at gennemføre en momsfritaget transaktion, medfører ikke at ydelsen er momsfritaget, jf. præmis 44 og 45 i C-607/14, Bookit Ltd.:

44      Det skal i det foreliggende tilfælde bemærkes, at en ydelse vedrørende behandling af korttransaktioner, som den i hovedsagen omhandlede, således som det fremgår af beskrivelsen i denne doms præmis 31, fører til gennemførelsen af en betaling eller en overførsel, og en sådan ydelse kan betragtes som uløseligt forbundet med denne gennemførelse i betragtning af, at det, som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er tjenesteyderens overførsel af afviklingsfilen til sin indløsende bank ved dagens afslutning, som udløser betalings- eller overførselsprocessen af de pågældende beløb fra de udstedende banker til den pågældende indløsende bank og efterfølgende på denne tjenesteyders konto, og at det alene er de betalinger eller overførsler, for hvilke de nødvendige oplysninger findes i denne afviklingsfil, som faktisk gennemføres. 

45      Det bemærkes imidlertid for det første, at da momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d), skal være genstand for en streng fortolkning, kan den omstændighed, at en ydelse er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke i sig selv give holdepunkter for at antage, at denne ydelse er fritaget (jf. i denne retning dom af 5.6.1997, SDC, C-2/95, EU:C:1997:278, præmis 65, og af 28.7.2011, Nordea Pankki Suomi, C-350/10, EU:C:2011:532, præmis 31).

G1s ydelse består i at modtage oplysninger fra kunden vedrørende det girokort, som kunden ønsker at betale. Det er oplyst, at beløbet tastes under funktionen "indbetaling" og der afsluttes i betalingsfunktionen "Kontant" eller "Dankort". Oplysningerne tastes i betalingsmodulet […], der ejes af F1-Bank. I betalingsmodulet […] har G1 derfor ingen indflydelse på den efterfølgende placering af de modtagne betalingsoplysninger.

G1 modtager 15 kr. fra H1 for hver bankforretning.  

Der er ingen vanskeligheder med at fastsætte momsgrundlaget mellem G1 og H1, og G1s ydelser kan efter deres art ikke anses for transaktioner vedrørende betalinger. En momsfritagelse ville derfor være i strid med formålene med momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11 litra C. Se præmis 55 i sagen C-607/14 (Bookit) og Skatterådets bindende svar af 12. juli 2018 - SKM2018.381.SR.

Det er i jeres skrivelse af 13. september 2018 oplyst, at likviditet vedrørende indbetalinger/udbetalinger overføres ved dagens afslutning, når der trykkes på "[…]", og alle transaktioner overføres elektronisk til H1 til efterfølgende afregning med F1-Bank.
I skrivelsens indsigelse er anført at overførslerne sker live på det tidspunkt, hvor […]s medarbejdere taster oplysningerne ind i systemet, og at den frigørende virkning sker allerede ved ekspeditionen af kunden […].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det for G1´s administrative ydelser er underordnet hvornår der sker en frigørende virkning for kunden. Her er der henset til, at det ikke er G1, der ejer betalingsmodulet […] hvorfra pengeoverførslerne initieres, og at G1´s ydelser alene er at modtage oplysninger fra kunder, således at der kan gennemføres en momsfritaget transaktion mellem H1 og F1-Bank. 

Skattestyrelsen er enig i, at G1 har et ansvar for at indtastningen af oplysningerne fra kunden gennemføres korrekt. Men G1 er ikke pålagt et ansvar for gennemførelsen af de retlige og økonomiske ændringer, som betalingstransaktionen medfører. Ansvaret for selve gennemførelsen af betalingstransaktionen ligger hos H1.
Se Præmis 50 i sagen C-607/14 (Bookit) og Skatterådets bindende svar af 12. juli 2018 i SKM2018.381.SR.

Det er Jeres opfattelse, at der tale om sammenlignelige forhold med SKM2017.3.HR derved, at det er underleverandøren, der reelt effektuerer betalingen.

Skattestyrelsen mener ikke, at der er tale om sammenlignelige forhold, idet at der i den pågældende sag, er tale om en underleverandør, som via eget databehandlingssystem leverer både en teknisk ydelse og en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler til en bank, der er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Skattestyrelsen anser fortsat at G1s ydelser i forbindelse med modtagelse og registrering af kundernes betaling af girokort mv. ikke kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c."

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet har partsstatus i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2. Videre er nedlagt påstand om, at de fra G1 leverede ydelser til selskabet er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Selskabets repræsentant har bl.a. anført følgende i klagen:

"[…]

Vedrørende H1 A/S’ partsstatus

En klage over Skattestyrelsens afgørelser kan indgives af enhver part, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over, jf. Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2.

Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, er altid part i sagen. Derudover kan en part f.eks. være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Der skal dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering. En person, som kun bliver indirekte berørt af afgørelsen er ikke part.

I SKM2011.323.LSR konkluderede Landsskatteretten, at et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev henset til, at udfaldet af pensionsservicesselskabets klagesag ved Landsskatteretten havde en umiddelbar betydning for selskabet, idet enhver nettotilbagebetaling fra ToldSkat skulle videregives til bl.a. selskabet.

Med henvisning til SKM2011.323.LSR er det vores vurdering, at H1 A/S bør have en tilstrækkelig væsentlig interesse i sagen til at have partsstatus, da G1 har rettet et tilbagebetalingskrav, som afventer sagens udfald mod H1 A/S.

Momsfritagne betalingstransaktioner

Grunden til nærværende klage er, at Skattestyrelsen har truffet en afgørelse vedrørende ændring af G1s momsafregning for 2015. Skattestyrelsen har anset, at stykbetaling fra H1 i forbindelse med ydelser til administration af betalingsoverførsler for momspligtige.

For en nærmere beskrivelse af de faktiske forhold henviser vi til Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2019 og G1s indsigelser modtaget af Skattestyrelsen senest den 28. november 2018.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), fritager "Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer". Finansielle ydelser er momsfritaget efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, uanset om de leveres af en underleverandør eller ej.

Herudover har Skattestyrelsen fremsat følgende generelle krav til momsfrie finansielle underleverandørydelser i den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.5.11.1.4:

"At ydelserne set under ét skal udgøre en særskilt helhed betyder, at

  • der skal stilles krav om en kvalificeret tilknytning mellem de leverede underleverandørydelser og den momsfritagne transaktion.
  • de ydelser, der vedrører opfyldelsen af transaktionens specifikke og væsentlige funktioner, skal kunne udskilles fra eventuelle andre ydelser.

Tekniske eller praktiske ydelser kan derfor være omfattet af momsfritagelsen, hvis leverandøren selvstændigt har til opgave at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner. Det er i denne sammenhæng afgørende, at leverandøren påtager sig et ansvar for at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner."

Som det fremgår af ovenstående er det afgørende for spørgsmålet om momsfrihed, om den leverede ydelse udgør "en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en overførsel, og således medføre(r), at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer" (C-607/14, Bookit, præmis 40).

Det fremgår klart af beskrivelsen af betalingstransaktionerne i praksis, at […]s medarbejdere rent faktisk gennemfører overførslen med endelig retlig og økonomisk virkning for kunden, der bliver noteret for ind- eller udbetalinger med det samme. Alene dette faktum bør være tilstrækkeligt til at sikre, at underleverandørydelserne skal behandles som momsfritagne ydelser i forbindelse med betalingstransaktioner.

For yderligere argumentation henviser vi til de tidligere fremsendte indsigelser til Skattestyrelsen.

H1 A/S har haft aftaler med en række andre […] end G1. Skattestyrelsen har ved et kontrolbesøg hos H1 A/S givet udtryk for, at styrelsen måske vil fortage tilsvarende reguleringer hos andre […]. H1 A/S ønsker på den baggrund derfor at være aktiv part i klageprocessen i sagen som Skattestyrelsen har rejst mod G1. Nærværende klage bør behandles i nær sammenhæng med klage indgivet af G1 til Skatteankestyrelsen af dags dato.

[…]"

I forbindelse med sagens behandling har selskabets repræsentant oplyst, at selskabet har valgt at betale tilbagebetalingskravet fra G1 og anført, at selskabet har en direkte og væsentlig interesse i afgørelsen og således ikke en indirekte interesse.

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, forslag til afgørelse, i sagen:

"[…]

Det er fortsat vores opfattelse, at H1 A/S har en tilstrækkelig væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i G1’s sag til, at H1 A/S må anses for klageberettiget.
Dette begrundes i følgende forhold:

  • H1 A/S er G1’s eneste kunde i forhold til de pågældende ydelser. Der er således ikke tale om, at H1 er en kunde ud af flere, der påvirkes af afgørelsen - det er udelukkende dette kundeforhold, der påvirkes
  • Afgørelsen i G1’s sag henviser konkret til den momsmæssige behandling af ydelser leveret til H1 A/S (nævnt ved navn)
  • Momssystemets indretning betyder, at den moms, G1 med afgørelsen forpligtes til at af-regne til Skattestyrelsen, som udgangspunkt vil blive overvæltet på H1 A/S, og de facto vil beløbet blive betalt fra H1 A/S til G1
  • Såfremt G1 ikke havde ønsket at påklage afgørelsen, ville H1 A/S være uden retsmidler i forhold til den momsmæssige behandling af ydelser, der som nævnt udelukkende leveres til H1 A/S (hvilket Skattestyrelsen, som det fremgår af afgørelsen, er fuldt ud klar over). I dette tilfælde har G1 tillige påklaget afgørelsen, men det kan ikke påvirke vurderingen af, hvorvidt H1 A/S principielt er klageberettiget.
  • Ud over H1 A/S’ aftale med G1 har H1 A/S haft tilsvarende aftaler med knap 200 andre eksterne […]operatører. Det er dermed H1 A/S, der har den væsentligste interesse i udfaldet af klagesagen for at sikre mod en efter selskabets opfattelse fejlagtig efteropkrævning hos de øvrige leverandører.

Det er vores opfattelse, at de ovenstående elementer tilsammen medfører, at H1 A/S har en så direkte interesse i G1’s sag, at H1 A/S må anses for klageberettiget.

Det er endog vores opfattelse, at interessen er så væsentlig, jf. at H1 A/S er konkret nævnt i G1’s sag, at det ikke kan udelukkes, at H1 A/S faktisk burde have været inddraget under Skatteforvaltningens behandling af G1’s sag. Det skal tilføjes, at der i dette tilfælde ikke er modstridende interesser mellem G1 og H1 A/S, der taler imod en sådan klageadgang. G1 har udleveret afgørelsen i sin helhed til H1 A/S, og det eneste materiale, der er behov for i forhold til vurderingen af den momsmæssige behandling, er oplysninger om kontraktforholdet mellem de to parter. Dermed er der ikke noget hensyn til tavshedspligt, der taler imod at give H1 A/S status som klageberettiget.

I forhold til afgørelsen i SKM2011.323.LSR skal vi tilføje, at H1 A/S som nævnt vil betale det yderligere momsbeløb, som G1 som følge af afgørelsen vil opkræve hos H1 A/S. Det er dog en forudsætning for betalingen af beløbet, at det tilbagebetales til H1 A/S, såfremt klagesagen vindes (svarende til SKM2011.323.LSR). Der er ikke som i SKM2011.160.LSR tale om, at der gives transport i kravet (hvilket ikke forudsætter en forudgående kontraktmæssig relation), men en direkte følge af den momsmæssige behandling, der bliver udfaldet af klagesagen.

[…]"

Retsmøde
I forbindelse med det afholdte retsmøde i sagen anførte selskabets repræsentant bl.a., at det formelle og materielle spørgsmål i sagen må ses i en sammenhæng.

Det blev anført, at der ved stillingtagen til det formelle spørgsmål er der tale om en konkret vurdering, og at selskabet for så vidt er enig i, at en økonomisk interesse ikke er tilstrækkelig til at statuere partsstatus.

I nærværende sag har selskabet imidlertid en væsentlig interesse i sagen, idet selskabet, udover den omhandlede virksomhed, har ca. 200 andre leverandører, som har leveret samme ydelser til selskabet.

Selskabet er videre den reelle part, herunder part i transaktionerne, vedrørende ydelserne. Selskabet har således en direkte og væsentlig interesse i sagen.

Der blev videre henvist til SKM2011.323.LSR i overensstemmelse med det tidligere i sagen anførte og henvist til praksis, hvor krav er blevet tiltransporteret.

Skattestyrelsen erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling, forslag til afgørelse, om, at klagen afvises.

Skattestyrelsen henviste bl.a. til reglerne omkring partsstatus, herunder praksis, bl.a. SKM2011.323.LSR og SKM2013.475.LSR.

Reglerne omkring det materielle spørgsmål i sagen og spørgsmålet omkring kvalificeringen af ydelserne blev gennemgået. Det blev i denne forbindelse anført, at G1 er den afgiftspligtige person i sagen, og dette er videre afgørende.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal formelt tages stilling til, hvorvidt selskabet kan være part i sagen, herunder er klageberettiget.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 1 og 2:

"Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2.
Stk. 2. En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. […]."

Afgrænsningen af de klageberettigede er identisk med det skatteretlige og forvaltningsretlige partsbegreb. Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, vil altid være part i sagen. Derudover kan en part eksempelvis være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavegiver eller gavemodtager. Der skal dog i det enkelte afgrænsningstilfælde foretages en konkret vurdering. En person, som kun bliver indirekte berørt af en afgørelse, er ikke part.

Partsbegrebet er hverken defineret i skatteforvaltningsloven eller i forvaltningsloven, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Som part anses herefter personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, herunder i overensstemmelse med ordlyden i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2.

At interessen skal være væsentlig indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, herunder at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en interesse er tilstrækkelig væsentlig, vil ofte opstå i situationer, hvor der er tale om en afledet interesse

Det følger af sagens oplysninger, at selskabet har fremsendt en klage vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af den 5. februar 2019 for A, herunder for virksomheden G1.

Skattestyrelsen har ved ovenanførte afgørelse af den 5. februar 2019 ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af og ændring af afgiftstilsvaret for A, herunder for virksomheden G1.

SKAT, nu Skattestyrelsen, fremsendte den 21. december 2017 afgørelse vedrørende ændring af G1s moms og skat for 2015. Ved afgørelsen fandt SKAT, at stykbetaling fra selskabet til G1 i forbindelse med ydelser til administration af betalingsoverførsler var momspligtige, jf. momslovens § 4.

Ifølge genoptagelsesanmodningen fra G1 er der en misforståelse hos Skattestyrelsen omkring arbejdsprocessen mellem G1 og selskabet, således at transaktionen er momsfri, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Selskabets repræsentant har bl.a. henvist til SKM2011.323.LSR, hvorefter det er vurderingen, at selskabet har en tilstrækkelig væsentlig interesse i afgørelsen til at have partsstatus, da G1 har rettet et tilbagebetalingskrav mod selskabet. Hertil er oplyst, at selskabet har valgt at betale dette krav.

Videre er anført, at selskabet har haft aftaler med en række andre […], og at Skattestyrelsen ved et kontrolbesøg hos selskabet har givet udtryk for, at Skattestyrelsen måske vil foretage tilsvarende reguleringer hos disse. Selskabet ønsker på den baggrund at være part i klageprocessen.

Selskabet har ifølge repræsentanten således en direkte og væsentlig interesse i afgørelsen og således ikke en indirekte interesse.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten ikke, at selskabet har status som klageberettiget.

Landsskatteretten har herved særlig henset til, at selskabet ikke kan anses for at have en retlig interesse i afgørelsen, som kan anses for tilstrækkelig væsentlig, direkte og individuel. Afgørelsen har således ikke en umiddelbar betydning for selskabet. Der er i denne forbindelse særlig henset til, at en indirekte økonomisk interesse ikke er tilstrækkelig til at statuere klageberettigelse, hvilket følger af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2.

Selskabets interesse i Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2019 anses herefter for at være en indirekte og afledet interesse, der ikke er så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses for at være part i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2.

Landsskatteretten afviser herefter klagen.