Dato for udgivelse
07 Jan 2020 12:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Sep 2019 08:28
SKM-nummer
SKM2020.6.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-1426-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig
Resumé

T1 og T2 var tiltalte for momssvig for perioden 01.04.2011-31.03.2015 som direktører og reelle indehavere af 3 virksomheder, der drev samme type erhvervsmæssig virksomhed med opførelse af porebeton, at have dels afgivet urigtige oplysninger dels fortiet oplysninger til brug for momskontrollen.  De tiltalte indgik i alle 3 selskaber, tegnede i fællesskab selskaberne udadtil og den erhvervsmæssige aktivitet blev drevet successivt af selskaberne. Selskaberne havde overtaget igangværende projekter efter hinanden, uden at der var udarbejdet overdragelsesaftaler. De havde derved unddraget for 4.371.335 kr. i moms i alt.

T1 forklarede, at med hensyn til G1 ApS var han ansat og arbejdede som regel med større projekter, som han selvstændigt stod for, måske 50 projekter, men havde som sådan ikke noget med driften af selskabet at gøre. Med hensyn til G3 ApS tidligere G2 ApS var det hans selskab. Han fandt ud af at han gerne ville starte sit eget. Han erindrer ikke at have modtaget breve om ønskede oplysninger om momsregnskab. Han stod selv for bogføring og momsafregning. Han troede det kørte som det skulle. Han havde ikke kendskab til told- og skatteforvaltningens afgørelse vedrørende G1 ApS, tidligere G2 ApS. Han og andre havde dispositionsretten over selskabets bankkonto. Hvad angik G4 ApS, tidligere G5 ApS var han blot ansat.

T2 forklarede, at han blot havde  været ansat i G1 ApS, tidligere G2 ApS og G3 ApS, tidligere G2 ApS. Med hensyn til G4 ApS, tidligere G5 ApS stiftede han det fordi han gerne ville prøve at være selvstændig. Han erindrer ikke hvorledes hans ansættelser i de andre selskaber havde været tidsmæssigt i forhold hertil. Han fik hjælp til at fakturere. Han udarbejdede selv momsregnskab. Han var chokeret da han blev afhørt af politiet og har derfor forklaret noget andet der.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig med direkte forsæt. De idømtes hver 1½ års fængsel heraf 15 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 4.350.000 kr. Den lagde til grund, at de tiltalte har drevet virksomheden med byggeri i porebeton i et samvirke, hvor de løbende har benyttet sig af nye anpartsselskaber, uden at sikre, at der skete korrekt indberetning af moms. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets grovhed og systematiske karakter og samtidig begge tiltaltes gode personlige forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, dog således at det unddragne momsbeløb i alt udgør 4.357.811 kr. Den lagde vedrørende G3 ApS den købsmoms til grund, som selskaberne selv har angivet trods manglende dokumentation for udgifterne. For så vidt angår G4 ApS ansås den indberettede købsmoms urealistisk høj og anklagemyndighedens skønsmæssige opgørelse ud fra posterne på selskabets bankkonto blev i stedet lagt til grund.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. til dels § 57, stk. 1, § 47, stk. 1, og § 52a, stk. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3


Vestre Landsrets dom af 12. september 2019, sags nr. S-1426-18:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T1

(v/adv. Ole Bjørn Christensen)

Og

T2

(v/adv. Ole Schmidt)

Afsagt af Landsretsdommerne

Helle Korsgaard Lun-Andersen, Hanne Aagaard og Michael Bo Hansen (kst.)

………………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 14. juni 2018, sags nr. 1-9653/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. december 2016. Anklageskriftet er berigtiget under proceduren.

Anklageskriftet vedrørte tillige JC. Retten har den 31. maj 2018 besluttet at udskille JC af sagen.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af:

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. til dels § 57, stk. 1, § 47, stk. 1, og § 52 a, stk. 6,

ved i perioden fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2015, som direktører og reelle indehavere af nedennævnte virksomheder, i forening for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende nedennævnte selskabers moms, idet de tiltalte

  • i selskabet G1 ApS (tidligere G2 ApS) i perioden fra den 30. juni 2012 til den 31. marts 2013 angav momstilsvaret for lavt med 082 kr. og ved i perioden fra den 1. april 2013 til den 30. maj 2013 at have undladt at angive størrelsen af selskabets salgs- og købsmoms, hvorved momstilsvaret blev foreløbigt fastsat for lavt med 473.504 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.026.586 kr. i moms,
  • i selskabet G3 ApS (tidligere G6 ApS) i perioden fra den 1. april 2011 til den 30. juni 2012 at have angivet momstilsvaret for lavt med 906.640 kr., og i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. september 2012 at have fortsat driften af den momspligtige virksomhed efter afmeldelse den 30. juni 2012 og uagtet dette at have udstedt fakturaer påført moms for 617.618 kr. hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.524.258 kr. i moms,
  • i selskabet G4 ApS (tidligere G5 ApS) i perioden fra den 30. april 2013 til den 31. december 2014 at have angivet momstilsvaret for lavt med 673.606 kr. og i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015 at have undladt at angive størrelsen af selskabets salgs- og købsmoms, hvorved momstilsvaret blev foreløbig fastsat for lavt med 146.887 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.820.491 kr. i moms, svarende til en samlet momsunddragelse på 4.371.335 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder til 2 år, der kan gøres delvist betinget.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået hver af de tiltalte straffet med en bøde på 4.350.000 kr.

SKAT har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 4.371.335 kr. i erstatning.

De tiltalte har afvist erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Om selskabet G3 ApS (tidligere G6 ApS, binavn G7 ApS):

Den 12. august 2014 traf SKAT følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms

SKAT har ændret selskabets moms for perioden 1/4 2011 til 30/9 2012 sådan:

SKAT har opgjort selskabets salg ud fra indbetalinger på bankkontoudtog og modtagne fakturaer fra selskabets kunder. Det har ikke været muligt for kurator at fremskaffe bogføringsmateriale.

Selskabet har udskrevet fakturaer uden at angive og afregne en del af den opkrævede moms til SKAT. Fakturaerne er udskrevet i perioden juni 2011 til september 2012. SKAT har opgjort salgsmomsen i henhold til momslovens § 4.

Der er ligeledes ikke modtaget materiale vedrørende selskabets afholdte udgifter, hvorfor SKAT har skønnet selskabets momsbelagte udgifter til at udgøre 10 % af salgsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Resultatet er, at selskabet skal betale 2.566.204 kr. mere i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

...

Sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af selskabet

Der er tale om et anpartsselskab. Selskabet er stiftet den 13/5 2011 med et kontant indskud på 80.000 kr.

Fra stiftelsen den 13/5 2011 til 11/6 2012 har selskabet heddet G6 ApS. Fra 11/6 2012 ændres navn til G3 ApS. Selskabets binavn har været G7 ApS.

Selskabets formål er opførelse af bygninger.

Selskabets stifter er T1, der også er selskabets direktør fra selskabets stiftelse og indtil 11/6 2012. Fra 11/6 2012 til 6/ 5 2013 er NM selskabets direktør.

Selskabets adresse er 13/5 2011 til 11/6 2012 Y1-adresse. Herefter ændres selskabets adresse til Y2-adresse.

Regnskabsåret løber fra 1/10 30/9. Første regnskabsår løber fra stiftelsen den 13/5 2011 til 30/9 2012.

Selskabet er registreret for moms fra den 13/5 2011 til 30/6 2012, selskabsskat fra den 13/5 2011 til 30/9 2012 samt A-skat, AM-bidrag og ATP fra den 1/6 2011 til 30/6 2012. Selskabet er registreret under hovedbranche 412000, hvilket er opførelse af bygninger.

1.             Moms

1.1 De faktiske forhold

G3 ApS har udført diverse opgaver inden for byggebranchen.

Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabets daværende ledelse, idet selskabet er under konkurs.

SKAT har via kurator i selskabet R1, Y3-adresse modtaget bankkontoudtog for selskabets konto i F1-bank.

Herudover har SKAT indhentet oplysninger fra selskabets kunder.

...

1.2.2 Foreløbig afgørelse

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. G3 ApS har udstedet fakturaer med salgsmoms- og opkrævet denne uden at angive- og indbetale en del af beløbet til SKAT. SKAT er ikke bekendt med, hvornår selskabet påbegynder og afslutter udstedelse af fakturaer. På selskabets bankkonto i F1-bank, konto nr. X1 indgår den første betaling vedrørende faktura nr. 91-2011 den 22/6 2011.

Selskabet har angivet følgende i moms: (fane 3)

...

        Salgsmoms               Købsmoms           Tilsvar/foreløbigt fastsat

I alt   kr. 824.082                kr. 672.256                  kr. 151.826 kr.

Selskabet er registreret for moms fra den 13/5 2011 til 30/6 2012. Da det ikke har været muligt for SKAT at rekvirere samtlige af selskabets udarbejdede fakturaer kan det ikke udelukkes, at en del af fakturaerne er udskrevet efter at selskabet ikke længere er momsregistreret, hvorfor der kan være drevet uregistreret virksomhed i en periode.

Omsætningen er opgjort ud fra selskabets bankkonto i F1-bank, konto nr.1. SKAT har gennemgået selskabets bankkontoudtog og konstateret betydelige indsætninger på kontoen. (fane 2)

Da det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet, har SKAT, hvis det har været muligt at finde frem til, hvem der har indsat beløbet på selskabets bankkonto, anmodet om dokumentation for, hvad betalingen vedrørte.

SKAT har modtaget fakturaer m.v. udskrevet af G7 ApS (G8 ApS). Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe en faktura, har SKAT anset det beløb, der er indsat på bankkontoen for at vedrøre selskabets indtægter inkl. moms. SKAT har vurderet, at indtægterne ikke kan stamme fra andre kilder end momspligtige aktiviteter. (fane 5 samt supplerende oplysninger vedlagt afgørelsen.)

SKAT har desuden konstateret, at bankkonto med, konto nr. X1, telefonnr. xx xx xx 45 og fax nr. xx xx xx 77 også anvendes af selskabet G7 ApS (G9 ApS), cvr. nr. …12. Det kan derfor ikke udelukkes, at aktiviteterne i G3 ApS videreføres i G9 ApS af den samme personkreds, som har forestået ledelsen i G3 ApS, men under dække af en ny ejerkreds og direktion. Da beløbet er indgået på bankkonto tilhørende G3 ApS har SKAT antaget, at indtægten stammer fra dette selskab, uagtet der af fakturaen fremgår et andet cvr. nr. (fane 5, bilag 209, 226 og 244)

Selskabets omsætning inkl. moms er opgjort til 15.100.172 kr. for perioden 13/5 2011 til 30/9 2012. Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget. SKAT har beregnet afgiftsgrundlaget til 12.080.137 kr. Salgsmomsen heraf udgør 3.020.034 kr. Der henvises til bilag 1-2. Der er angivet 824.082 kr. i salgsmoms. Salgsmomsen er således "krympet" med 2.195.952 kr.

Da det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet, har SKAT ikke været i besiddelse af selskabets udgiftsgrundlag.

SKAT kan derfor ikke godkende det af selskabet angivne fradrag for købsmomsen for perioden 1/4 2011 til 30/6 2012 på i alt 672.256 kr., idet der ikke er modtaget nogen dokumentation herfor. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 84.

Af procesøkonomiske årsager har SKAT skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10% af den beregnede salgsmoms. Dette beløb anses at kunne dække de momsbelagte udgifter selskabet antageligt har haft til f.eks. brændstof, kontorhold samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne momsbelagte udgifter.

Da selskabet kun delvis har angivet moms, agter SKAT at opkræve selskabet 2.566.204 kr. i moms jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

..."

Af tiltalebegæring af 8. december 2016 fra SKAT fremgår:

"...

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for det indberettede købsmoms. Det har ikke været muligt for SKAT, at opgøre købsmomsen på baggrund af kontoudtogene. Der er indrømmet et skønnet fradrag for købsmomsen i ansættelsessagen på 10 %.

I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle reguleringer hertil. Der er strafmæssigt indrømmet et fradrag, for den indberettede købsmoms, til trods for at denne ikke er blevet dokumenteret af selskabet.

Dette fradrag indrømmes for at give det gunstigste resultat for de tiltalte, ud fra de oplysninger der ligger til grund for straffesagen. Den indberettede købsmoms vurderes ikke urealistisk høj. Dokumentation for indberettet købsmoms er vedlagt (fane 9). Der gøres opmærksom på at selskabet afmelder momsregistreringen den 30. juni 2012. Perioden 1. juli 2012 til den 30. september 2012 er driften af de momspligtige aktiviteter dog forsat, og der udskrives fortsat fakturaerne påført moms, som det fremgår af opgørelsen. En detaljeret opgørelse fremgår af (fane 6) for 2011 og (fane 7) for 2012, men resumeres således herunder: 

G3 ApS 2011

Omsætning/moms heraf                      6.704.202

6.704.202

1.340.840

Angivet salgsmoms

395.672

Difference i salgsmoms

945.168

Angivet købsmoms

313.784

Unddraget moms i alt

631.384

G3 ApS 2012

Omsætning/moms heraf                      

8.342.866

1.679.756

Angivet salgsmoms

428.410

Difference i salgsmoms

1.251.346

Angivet købsmoms

358.472

Unddraget moms i alt

892.874

Perioden 1. januar til 30. juni 2012

275.256

Fremhævet med fed uregistreret perioden 1. juli til 30. september 2012

 

617.618

 

Unddraget moms i alt 1.524.258 kr.

..."

Om G1 ApS (tidligere G2 ApS):

Den 20. december 2013 traf SKAT følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: SKAT har ændret selskabets moms

Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 30. juni 2012 til 30. maj 2013.

Resultatet er, at selskabet skal betale 2.232.766 kr. mere i moms.

...

SKATs ændringer

Ændring af salgsmoms for perioden 30.juni 2012 til 30. maj 2013         kr. 1.641.029

Ændring af købsmoms for perioden 30. juni 2012 til 30. maj 2013         kr.    591.737

I alt   kr. 2.232.766

..."

Afgørelsen var baseret på et forslag til ændring af selskabets moms fremsendt med brev af 4. december 2013, hvori det hedder:

"...

Beskrivelse af selskabet

Selskabet G2 ApS cvr. …12 er stiftet 5. september 2012 af PP. PP er ligeledes direktør i selskabet.

Selskabet skifter direktør den 10. maj 2013, da LM indtræder som ny direktør. Selskabet er registreret for moms, A-skat, ATP og AM-bidrag. Selskabet er beskæftiget indenfor branchen 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering.

Sagsfremstilling og begrundelse

De faktiske forhold

SKAT har den 6. februar 2013 i forbindelse med en kontrol på byggepladsen beliggende Y4-adresse (den gamle Y5) foretaget interviewe af ansatte i G2 ApS. Personerne som blev interviewet ses ikke, at være registreret i SKATs e-indkomstsystem hvorfor selskabet blev udtaget til en nærmere kontrol. SKAT har indkaldt regnskabsmateriale mv. i breve af 11. april 2013 og senest 16. august 2013. SKAT har intet hørt fra selskabets direktører vedrørende indkaldelsen af regnskabsmaterialet.

SKAT har indkaldt selskabets bankkonto X2 i F2-bank. Ved en gennemgang af bankkontoudtogene ses det, at der løbende indsættes penge på kontoen. Endvidere fremgår det tydeligt hvem der indsætter penge og i mange tilfælde også med angivelse af fakturanummer. SKAT har herefter indhentet fakturakopier fra udvalgte virksomheder.

...

Selskabet har angivet moms for perioden 1. oktober 2012 til 3. marts 2013 og har trukket købsmoms fra uden dokumentation. SKAT har ønsket at gennemgå regnskabsmaterialet for perioden, fordi registrerede virksomheder skal dokumenter købsmomsen med faktura, bilag eller lignende.

Da selskabet ikke har reageret på SKATs henvendelse ændres virksomhedens købsmoms derfor fra 591.737 kr. til 0 kr.

Registrerede virksomheder, der ønsker godtgørelse af købsmoms, skal dokumentere købsmomsen med faktura eller afregningsbilag efter momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT opkræver salgsmomsen, idet det lægges til grund, at der har været en omsætning, der modsvarer salgsmomsen efter momslovens § 56, stk. 2.

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået selskabets bankkontoudtog for konto X2 fra F2-bank. Der er konstateret løbende indbetalinger på bankkontoen ligeledes er der indhentet fakturaer fra de virksomheder som selskabet har udført arbejde for. På baggrund af de indhentede fakturaer kan det konstateres, at der er tale om momspligtige indtægter. Arbejdet har bestået i diverse murer, tømrer og maleropgaver.

Det er en betingelse for at få fradrag for købsmoms, at virksomheden kan komme med dokumentation i form af korrekte fakturaer. Reglerne står i momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 58. Når en virksomhed ikke sender os dokumentation for købsmomsen, selv om vi beder den om det, ændrer vi derfor det beløb, den skal betale i moms.

..."

Af SKATs tiltalebegæring af 8. december 2016 fremgår:

"...

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for den indberettede købsmoms. Det har ikke været muligt for SKAT, at opgøre købsmomsen på baggrund af kontoudtogene. Der er ikke skønnet fradrag for købsmomsen i ansættelsessagen.

I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle reguleringer hertil. Der er strafmæssigt indrømmet fradrag for den indberettede købsmoms, til trods for denne ikke er blevet dokumenteret af selskabet. Dette fradrag indrømmes, for at give det gunstigste resultat for de tiltalte, ud fra de oplysninger, der ligger til grund for straffesagen. Den indhentede købsmoms vurderes ikke urealistisk høj. Dokumentation for indberettet købsmoms er vedlagt (fane 6). Der gøres opmærksom på, at selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2013 til den 30. juni 2013 er foreløbig fastsat af SKAT til 25.000 kr. I forbindelse med SKATs afgørelse af den 20. december 2013, er den foreløbige fastsættelse 0-stillet. En detaljeret opgørelse fremgår (fane 6), men resumeres således herunder:

G1 ApS

Omsætning/ moms heraf

Angivet salgsmoms

11.435.371,09

2.287.074,27

668.751,00

Difference i salgsmoms

1.618.323,27

Angivet købsmoms

591.737

Unddraget moms i alt

1.026.586,27

 

Om G5 ApS (navneændret til G4 ApS):

Den 12. august 2014 traf SKAT følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms

SKAT har ved brev af 12. maj 2014 bedt om at se selskabets regnskabsmateriale m.v. fra selskabets stiftelse, men har intet modtaget. SKAT har herefter rekvireret bankkontoudtog via selskabets bankforbindelse F3-bank samt modtaget diverse materiale fra Politiet. På denne baggrund har vi opgjort selskabets moms.

SKAT har ændret selskabets moms for perioden 30/4 2013 til 31/3 2015 sådan:

Selskabet har modtaget indbetalinger på bankkonto i F3-bank, der stammer fra erhvervsmæssig aktivitet.

Der er skrevet fakturaer til andre firmaer uden at selskabet har angivet og afregnet en del af den opkrævede moms til SKAT. SKAT har modtaget en del af de udarbejdede fakturaer til selskabets kunder. SKAT har opgjort salgsmomsen i henhold til momslovens § 4. Det for lidt angivne beløb udgør 1.025.811 kr.

SKAT har ligeledes ikke modtaget dokumentation for afholdte udgifter, hvorfor SKAT ikke har kunnet godkende fradrag for den af selskabet angivne købsmoms for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014 på 2.224.846 kr. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 82.

SKAT har dog vurderet, at en virksomhed inden for byggebranchen afholder momsbelagte udgifter til f.eks. byggematerialer, brændstof, værktøj samt øvrige med denne type virksomhed forbundne udgifter. SKAT har ud fra tekst på selskabets bankkontoudtog fra F3-bank skønsmæssigt beregnet fradrag for købsmoms til at udgøre 1.420.450 kr. Der henvises til momslovens § 37.

Den for meget fratrukne købsmoms for perioden 30/4 2013 til 31/3 2015 udgør således 804.396 kr.

Resultatet er, at selskabet skal betale 1.830.207 kr. mere i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

...

Beskrivelse af selskabet

Der er tale om et anpartsselskab. Selskabet er stiftet den 9/4 2013 med et indskud på 80.000 kr. i form af driftsmidler.

Selskabets formål er at drive udlejningsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed, handel og finansiering.

Selskabet er stiftet af T2, Y6-adresse, hvor selskabet også har haft adresse fra stiftelsen den 9/4 2013 til den 10/4 2015, hvorefter selskabets adresse registreres på Y7-adresse.

Fra selskabets stiftelse til den 10/4 2015 har selskabet heddet G5 ApS, hvorefter det skifter navn til G4 ApS. Selskabet har fra stiftelsen været registreret med binavn G11 ApS.

Regnskabsåret løber fra 1/10 til 30/9. Første regnskabsperiode løber fra 9/4-2013 til 30/9-2014

Fra stiftelsen den 9/4 2013 til 10/4 2015 har T2 været i selskabets direktion, hvorefter IM indtræder fra den 10/4-2015 til 12/10-2015.

...

Selskabet har været registreret under hovedbranche 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering fra selskabets stiftelse den 9/4-2013.

Sagsfremstilling og begrundelse

  1. Moms
    1.1 De faktiske forhold

Selskabet har angivet følgende i moms (bilag 4)

Periode               Salgsmoms          Købsmoms         Tilsvar/foreløbigt fastsat

...

I alt                   3.313.392 kr.      2.224.846 kr.       1.088.546 kr.

Selskabet har udført opgaver inden for montage af porebeton. Selskabet har været momsregistreret i perioden 9/4-2013 til 30/5-2016.

Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelse, hvori vi anmoder om fremsendelse af selskabets bilagsmateriale, bogføring samt bankkontoudtog m.v. SKAT rekvirerer derfor bankkontoudtog via selskabets bankforbindelse F3-bank dækkende 30/4-2013 til 25/ 8-2014. Efterfølgende modtager SKAT fra Politiet bankkontoudtog dækkende perioden 1/5-2013 til 10/4-2015 samt fakturaer udarbejdet af selskabet. Bankkontoudtog er vedlagt som bilag 5.

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. G5 ApS har i perioden 30/4-2013 til omkring 31/3-2015 udstedt fakturaer med salgsmoms og opkrævet denne uden at angive og indbetale en del af beløbet til SKAT. Ud fra de oplysninger SKAT har til rådighed har det ikke været muligt præcist at bestemme i hvilken periode selskabet har udarbejdet fakturaer.

Selskabets omsætning inkl. moms er opgjort til 21.696.016 kr. for perioden 30/4-2013 til 31/3-2015. Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 % af afgiftsgrundlaget. SKAT har beregnet afgiftsgrundlaget til 17.356.813 kr. Salgsmomsen heraf udgør 4.339.203 kr. Der henvises til bilag 1-2 med underliggende bilag 1 167. Der er angivet 3.167.392 kr. i salgsmoms for perioden 30/4-2013 til 31/12-2014. For perioden 1/ 1-2015 til 31/3-2015 har selskabet ikke angivet moms. SKAT har derfor foreløbigt fastsat selskabets moms til 146.000 kr. Den angivne moms udgør 3.313.392 kr. Salgsmomsen er således "krympet" med 1.025.811 kr.

På samtlige de fakturaer SKAT er kommet i besiddelse af er anvendt navnet G11 ApS, som er selskabets binavn. Hvor det ikke har været muligt for SKAT at komme i besiddelse af fakturaer, har SKAT anset det beløb, der er indsat på selskabets bankkonto for at vedrøre selskabets indtægter inkl. moms. SKAT har vurderet, at indtægterne ikke kan stamme fra andre kilder end momspligtige aktiviteter.

SKAT har forgæves indkaldt selskabets udgiftsbilag. Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret. Af momsbekendtgørelsens § 79, stk. 1 fremgår, at regnskabet over indkøb og afgiften heraf (købsmomsen) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v. Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Det er herefter SKATs opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for købsmomsen, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte momsbelagte udgifter jf. ovenstående. SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for den af selskabet angivne købsmoms på 2.224.846 kr. for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014.

SKAT har dog vurderet, at en virksomhed inden for byggebranchen ikke kan drives uden at der afholdes momsbelagte udgifter til f.eks. byggematerialer, drift af arbejdskøretøjer, værktøj samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter. Af procesøkonomiske grunde har SKAT derfor ud fra teksten på selskabets bankkonto i F3-bank, konto nr. X3 skønsmæssigt vurderet om den afholdte udgift kan anses at være en fradragsberettiget momsbelagt udgift eller ej. SKAT har vurderet, at der er afholdt udgifter inkl. moms for 7.102.248 kr. svarende til 5.681.798 kr. ekskl. moms. Købsmomsen her af udgør 1.420.450 kr.

...

SKAT har jf. ovenstående opgjort salgsmomsen til 4.339.203 kr. i henhold til momslovens § 4.

SKAT har skønnet fradrag for købsmoms af selskabets momsbelagte udgifter til at udgøre 1.420.450 kr. i henhold til momslovens § 37.

Selskabet har for perioden 30/4-2013 til 31/12-2014 angivet et samlet tilsvar på 942.546 kr. For perioden 1/1-2015 til 31/3-2015 har SKAT foreløbigt fastsat selskabets moms til 146.000 kr. Samlet tilsvar er opgjort til 1.088.546 kr.

Resultatet er herefter, at selskabet skal betale yderligere 1.830.207 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

..."

Af tiltalebegæring af 8. december 2016 fra SKAT fremgår bl.a.:

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for den indberettede købsmoms. Den indberettede købsmoms skønnes urealistisk høj.

SKAT har derfor, ud fra tekst på selskabets bankkontoudtog skønsmæssigt beregnet fradrag for købsmoms. Der er medtaget posteringer, hvor det ikke kan udelukkes at der har været tale om en momsbelagt udgift, der henvises til afgørelses bilag 3 (fane 2).

I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle få reguleringer til perioden 1. april 31. december 2013. Der er i øvrigt tilføjet posteringstekster fra bankkontoudtogene i opgørelsen for 2014 og 2015. Der gøres opmærksom på at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, er foreløbig fastsat af SKAT til 146.000 kr., som det fremgår af opgørelsen for 2015 er der taget højde herfor i SKATs afgørelse af den 18. august 2016. En detaljeret opgørelse for 2013 fremgår af (fane 6), men resumeres således herunder.

2013

Omsætning/moms heraf

8.030.173

1.606.035

Angivet salgsmoms

1.052.693

Difference i salgsmoms

553.342

Angivet købsmoms

695.576

Skønnet købsmoms

355.773

Difference i købsmoms

339.803

Unddraget moms

893.145

2014

Omsætning/moms heraf

11.004.165

2.200.834

Angivet salgsmoms

2.114.699

Difference i salgsmoms

86.135

Angivet købsmoms

1.529.270

Skønnet købsmoms

834.944

Difference i købsmoms

694.326

Unddraget moms

780.461

2015

Omsætning/moms heraf

2.613.097

522.619

Angivet salgsmoms

0

Foreløbig fastsættelse

146.000

Difference i salgsmoms

376.619

Angivet købsmoms

0

Skønnet købsmoms

229.732

Unddraget moms

146.887

Unddraget moms i alt 1.820.493 kr.


Forklaringer

Tiltalte T1 har om selskabet G1 ApS (tidligere G2 ApS) forklaret, at han har været ansat i G2 ApS. Han kan ikke huske, hvornår han blev ansat i selskabet. Han kender kun selskabsnavnet G2 ApS og er ikke bekendt med, at selskabet har heddet noget andet. Tiltalte har ingen uddannelse, men arbejder med montering af gasbeton. Han blev ansat i selskabet af PP, som han har kendt i mange år. Tiltalte blev enten projektansat eller almindeligt ansat afhængig af, hvor meget der var at lave. Det svingede meget. Når der ikke var opgaver, blev han sagt op.

Han arbejdede som regel med større projekter, som han selvstændigt stodfor. Det kunne eksempelvis indebære, at han arbejdede på Sjælland i et halvt år. Derfor har han ikke haft daglig kontakt til kontoret. Han har måske arbejdet med 50 nybyggerier. Han kan ikke specifikt nævne nogen af dem. Projekterne blev lagt til ham på en hylde på G2 ApS’s lager i Y8-adresse. Han var ikke i kontakt med nogen, når han hentede projekterne. PP var hans chef. Hvis tiltalte havde spørgsmål, rettede han dem til byggelederen på projektet. Timesedler og andre bilag afleverede han i en postkasse. Han havde ikke som sådan noget meddriften af selskabet at gøre.

Om selskabet G7 ApS har han forklaret, at det er et binavn til selskabet G6 ApS, som tilhørte ham. Han har ikke haft sit eget firma ved siden af sin ansættelse hos G2 ApS. Han drev selvstændig virksomhed, før han blev ansat der. Han var ikke god til at finde ud af papirarbejdet og stoppede derfor med sit eget selskab. Det var den samme type arbejde, han udførte, men han foretrak at være ansat.

Han kender de to medtiltalte, JC og T2. T2 var ansat i G2 ApS, mens tiltalte også var ansat der. Han og T2 havde ikke noget samarbejde. Tiltalte kørte i sin egen bil og havde et par andre ansatte med.

Han stod selv for sine projekter. Under et projekt var han månedslønnet. Han fik det samme i løn, uanset hvilket projekt, han var involveret i. Han kendte ikke noget til G2 ApS’s konto i F2-bank. Han modtog ikke betalinger fra selskabets kunder. Han har fået udbetalt kontantbeløb til udlæg, herunder til mad til de ansatte, når de var afsted. En kuvert med et kontantbeløb var lagt til ham på hans hylde sammen med sagen. Han kan ikke huske, hvor store beløbene var. Det kunne være fra 1.000 kr. til 15.000 kr., afhængig af projektet og hvor mange biler, de var afsted.

Forevist kontoudtog fra F2-bank af 20. juni 2013, side 4 (mappe A, fane 5) har han forklaret, at overførslen med teksten "T1" af 22.719 kr. kan være et beløb, han har fået refunderet for udlæg for noget, han har købt på Sjælland.

Forevist kontoudtog af 26. februar 2013, side 4, hvor der den 31. januar er en postering på -20.525 kr. med teksten "T1", har han forklaret, at beløbet ikke siger ham noget. Han har nok købt noget, de stod og manglede på byggepladsen og har fået sit udlæg refunderet.

De to beløb er for store til at være diæter. Endvidere er det skæve beløb. Derfor tyder det mere på, at det er refusion af udlæg. De kontantbeløb, han fik til diæter, var runde beløb.

Han husker ikke, om han havde samhandel med G2 ApS, da han drev selvstændig virksomhed.

Forevist kontoudtog af 30. september 2012, side 1, hvor der den 19. september er indsat 54.000 kr. med teksten "Leje af mandskab G6 ApS", har han forklaret, at han ikke kan huske, om han havde sit eget firma den dato.

Forevist samme kontoudtog, hvor der den 21. september 2012 er indsat 25.000 kr. med teksten "mandetimer G6 ApS", har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Han kan ikke så mange år efter huske, om han havde et samarbejde med G2 ApS. Han kan heller ikke huske, om han lejede mandskab af G2 ApS. Hvis han havde meget travlt i sit firma, ville han typisk leje noget mandskab ind for at få løst opgaverne.

Forevist et brev af 31. oktober 2012 til G12 A/S (ringbind A, fane 8), underskrevet af tiltalte og PP, har han forklaret, at G12 A/S var en kunde, som han har udført arbejde for både som selvstændig og som ansat. Det er ham, der har skrevet brevet. Det drejer sig om, at han besluttede at ophøre med sin virksomhed. Baggrunden var, at han sov dårligt om natten og bøvlede med at få tingene til at hænge sammen efter finanskrisen. Derfor lukkede han G7 ApS ned. Det er det samme selskab som G6 ApS. Han brugte binavnet i dettetilfælde. Han havde et stort projekt i G7 ApS, som PP efter skulle køre videre. Han kendte PP i forvejen. Han har ikke haft kontakt med andre fra G2 ApS i den forbindelse. De aftalte, at han skulle fortsætte med at arbejde på projektet. PP havde brug for tiltaltes hjælp til at få det gennemført. Han fuldførte således opgaven for G12 A/S som ansat af G2 ApS. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig overdragelsesaftale, da han lukkede sin virksomhed og blev ansat i PP’s virksomhed. Det var ikke en handel. Han har ikke fået noget for G7 ApS. De aftalte bare at hjælpe hinanden.

Om en mail af 9. november 2012 (ringbind A, fane 9) til SC sendt fra e-mailadressen mail 1, har han forklaret, at han har sendt mailen. Den er sendt i G2 ApS’s navn. Han kan ikke huske, om han har tilføjet "(G7 ApS)" ud for G4 ApS, men det kan han godt have gjort, fordi det var i forbindelse med G7 ApS, SC kendte ham.

Han havde ikke anden indflydelse i G2 ApS end at tage sig af projekterne. Han har i den forbindelse korresponderet blandt andet med byggeledere.

Da han lukkede G7 ApS, bevarede han e-mail adressen. Da han havde G7 ApS, havde han det samme telefonnummer og faxnummer, som fremgår af signaturen på brevet fra G2 ApS. Han har overladt telefon- og faxnummer til G2 ApS, for at G2 ApS kunne få glæde af kontakterne. Hvis en kunder ringer på nummeret, skal de have kontakt med G2 ApS.

Det er hans mobilnummer, der er anført ud for navnet "T1". Det er JC’s mobilnummer, der står ud for navnet "JC". "T2" er T2, som også var projektansat i G2 ApS. Det er som projektansatte, de alle tre er nævnt. Hvis der var problemer med projekterne, var det dem, der skulle rettes henvendelse til. Han ved ikke, om signaturen på e-mailen var en fast signatur fra G2 ApS. Han kan ikke huske, om han har skrevet telefonnumrene på, eller om de kom på automatisk.

Om en mail af 13. august 2012 (ringbind A, fane 9) til KJ har han forklaret, at han ikke kender noget til denne e-mail, som også er sendt fra mailadressen mail 1. Der var andre end tiltalte, der brugte mailadressen. Det var diverse ansatte. Han havde overdraget både telefonnumre og mailadresse således, at al korrespondance og alle kontakter blev overdraget til PP. Han ved ikke, hvorfor der efter "G7 ApS" står "(G9 ApS)". Han husker ikke, om han har haft med et byggeri på Y9 at gøre.

G7 ApS og G2 ApS boede ikke samme sted. G7 ApS boede på hans adresse på Y10-adresse. Der er et sammenfald mellem personkredsen, idet han har haft lejet personale ind efter behov til diverse opgaver. Det hænger sammen med, at økonomien byggebranchen svinger op og ned.

Han ved ikke, om han fortsat kørte sit selvstændige firma den 13. august 2012. Efter han blev ansat i G2 ApS, har han varetaget dette firmas interesser. Han husker ikke, om han sideløbende med ansættelsen drev G7 ApS.

Om selskabet G3 ApS har han forklaret, at han stiftede selskabet den 13. maj 2011, som det fremgår af selskabsrapporten. Han stiftede det under navnet G6 ApS. G7 ApS var binavn til dette selskab. Han havde på det tidspunkt erfaring med montage af gasbeton. Han havde blandt andet udført den type byggearbejde for firmaet G13 ApS v/MS. Han fandt ud af, at han gerne ville starte sit eget.

Han husker ikke, at han har modtaget breve fra SKAT om, at de ønskede oplysninger om momsregnskab. Han kan ikke udelukke det. Han stod selvfor bogføringen. Også momsafregning var hans ansvar. Det er hans opfattelse, at det kørte, som det skulle. Han fik efter behov hjælp fra vidende folk. JC har indtastet nogle af beløbene i forbindelse med, at han var ansat i eller lejet ind i tiltaltes selskab. Han blev først i forbindelse med straffesagen opmærksom på, at SKAT undersøgte selskabet. Han var ikke bekendt med SKATs afgørelse af 12. august 2014. Han var stoppet med driften i selskabet på det tidspunkt. Han har ikke haft kontakt med advokat JE. Ingen fra SKAT har rettet henvendelse til tiltalte og gjort ham opmærksom på, at de var ved at lave en undersøgelse.

Også T2 var involveret i tiltaltes firma. Han var ansat. Tiltalte kan ikke huske, hvor mange han ellers havde ansat. Det svingede meget. Han kan ikke huske, hvor længe han drev selskabet. Det var ikke over en flerårigperiode, for det var hårde tider økonomisk for byggebranchen. Han kunne ikke få det overskud, han ville have for arbejdet.

Selskabet havde en konto i F1-bank. Han kunne disponere over kontoen, og det samme kunne JC og T2i de perioder, hvor de var ansat. Han tror ikke, at andre ansatte kunne disponere. JC og T2 kunne disponere, fordi tiltalte havde behov for, at de havde adgang til kontoen, hvis tiltalte ikke selv var til stede på kontoret. De hjalp ham også med regnskab og moms, når han selv vurderede, at han havde behov for det. Det var hans firma, og det var ham, der var chefen. Han blev dog nødt til at have nogen, der kunne stå en lille smule for det.

Han solgte selskabet til NM, som ændrede navnet til G3 ApS. NM var en person fra Nordjylland, som skulle bruge et selskab, og tiltalte skulle af med selskabet. Han er ikke klar over, om NM fortsatte driften.

Forevist side 6 i selskabsrapporten fra BIQ (ekstraktringbind, fane 2) har han forklaret om selskabets tidligere revisor "R2", at revisor LE hjalp med at stifte selskabet og også med at lave løn. Han husker ikke, om det var LE, der formidlede kontakten til NM. Han husker ikke, hvordan han kom i kontakt med NM.

Om G4 ApS (tidligere G5 ApS) har han forklaret, at han havde været ansat i selskabet. Han husker ikke, hvornår han var ansat der, men han var kun ansat et sted ad gangen. Der var ikke flere ansættelsesforhold, der kørte sideløbende. Han havde først sit eget firma, var derefter ansat i G2 ApS og efterfølgende i G5 ApS. Det var T2, der startede G5 ApS. Det var nogen tid efter, at tiltalte havde afhændet sit eget selskab til NM. Det kan være flere år efter. Han drev sit firma i 2011. Han husker ikke, hvornår han startede i G5 ApS. I mellemtiden havde han været i G2 ApS. Han tror nok, at han sagde op i G2 ApS. Han kan godt have været ude at sætte elementer op for andre firmaer i tiden, fra han stoppede ved G2 ApS, og inden han blev ansat i G5 ApS.

Ansættelse i G5 ApS skete ved, at T2 rettede henvendelse til ham og spurgte ham, om han havde lyst til at komme med over. T2 havde brug for en med tiltaltes kompetencer. Tiltalte var til en samtale, hvor han sagde, hvad han ville have i månedsløn. Han ved, hvad han er værd. Han havde ikke talt med T2 om at blive ansat i dennes firma allerede, da T2 startede det op.

Tiltalte hjalp med at koordinere i G5 ApS og kunne sige ja og nej til, om selskabet skulle påtage sig opgaver. Han kunne dog ikke indgå aftaler for selskabet. Det var T2, der bestemte i den sidste ende. Kunderne kunne godt have kontakt til tiltalte. Selskabets regnskaber og pengesager var han ikke involveret i. Det stod T2 selv for. Tiltalte havde ikke adgang til selskabets konti. JC kan godt have været beskæftiget i G5 ApS, hvis T2 lejede ham ind. Tiltalte har ikke arbejdet sammen med JC. Tiltalte havde ikke haft noget med kontakt til SKAT eller afregning af moms at gøre.

Han husker ikke hvor længe, han har arbejdede for G5 ApS. Det var måske i et år eller to. Efterfølgende har han udført det samme arbejde for andre firmaer. Samarbejdet sluttede, da T2 ikke havde behov for ham længere. Det var ikke i forbindelse med, at firmaet lukkede eller skiftede navn. Han tror, T2 fortsatte driften, men ved det ikke.

Det er normalt inden for branchen, at man arbejder i forskellige selskaber i løbet af en kort periode. Der er mange virksomheder, der har travlt om sommeren og afskediger om vinteren. Tiltalte har sørget for hele tiden at holde sig kørende og har plejet sine kontakter.

Nogle af kunderne i de tre selskaber gik igen, blandt andet G14 ved MI. Også G12 A/S var en stor kunde, som havde et stort projekt i Y11-by.

Tiltalte JC har forklaret, at han kender de to øvrige tiltalte fra Y12-by. De har kendt hinanden i mange år. De har i 4-5 år arbejdet i byggebranchen med montering af porebeton. Han har udført konsulentarbejde for både T1 og T2 i firmaer, som de ejede.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juni 2015 (bilag 36-08-01-002), har han forklaret, at det er en misforståelse, at han har sagt, at han udførte arbejde i selskabet "G11 ApS". Han har arbejdet for T1 og T2 og også for PP i dennes selskab G2 ApS.

Han har været ansat i de tre selskaber, der er nævnt i tiltalen. Han har ikke haft indskudt kapital i nogen af de tre selskaber. Han har fået udbetalt løn for sit arbejde. Der har været perioder, hvor han har arbejdet meget og andre perioder, hvor der var mindre at lave. Der har også været perioder, hvor han havde det dårligt og var sygemeldt.

Han kan ikke sige, hvornår han arbejdede i de forskellige selskaber. Han kan ikke huske rækkefølgen. Hans arbejde i de forskellige selskaber gled ikke direkte over i hinanden. Der har været afbrydelser. Han kan ikke sige, hvor længe afbrydelserne har varet. Det har måske været uger, men ikke måneder.

Han beskæftigede sig med salg og forefaldende arbejde. Han havde meget af kundekontakten i firmaerne. Han kender mange mennesker og har kontakter indenfor branchen, som er relevante i forbindelse med salg. Han fungerede som en slags reklamesøjle for at få fat i kunderne. Han er udadvendt og salgsorienteret, hvor de to øvrige tiltalte har forstand på byggestyring og håndværk. Han var tovholder i de store kontrakter for at sikre, at det ikke gik galt. Det var mest de store kunder, han arbejdede med. Han tror ikke, at han har udfaktureret det hele. Også andre personer i selskaberne kunne fakturere. Han har aldrig udarbejdet momstilsvar. Han er ikke regnskabsmand. Han har heller ikke haft noget med løn at gøre. De ansatte opgjorde deres timer efter timesedler, hvis de ikke arbejdede på akkord. Oplysningerne blev sendt til revisoren, som opgjorde løn og A-skat. Det var tiltalte, der havde anbefalet at overlade dette til revisoren. Det gjaldt i alle de tre selskaber. Revisoren, LE har ikke udarbejdet momsregnskaber, men kun ordnet løn.

Han kan ikke svare på, om A-skat er betalt. Hvis han har fået et girokort, har han betalt det. Det er sandsynligt, at A-skatten er betalt, for sker der ikke betaling af løn og A-skat, opstår der problemer med fagforeninger eller SKAT.

Da han arbejdede for T1 var det vistnok i selskabet G6 ApS. Hans konsulentarbejde omfattede opgaver med hensyn til salg og udarbejdelse af kontrakter. Han udarbejdede stadeopgørelser til brug for udfakturering og udfærdigede fakturaer. Da han var i T1’s firma, var T2 også ansat der.

Han havde på et tidspunkt adgang til selskabets konto i F1-bank. Han tog i banken og hævede kontanter. Hvis T1 skulle afsted om mandagen, kørte tiltalte i banken om fredagen og hævede penge. Han har ikke haft kontakt til SKAT eller udarbejdet momsopgørelser. T1 udarbejdede selv momsregnskab. Det havde tiltalte intet med at gøre. Han har kun indtastet tal, når han er blevet bedt om det. Det var T1, der kom med de oplysninger, han skulle indtaste. Han har betalt regninger, og dette kunne også dreje sig om betaling af moms og A-skat. T2 udførte ikke den slags arbejde. Han stod for parcelhusbyggeri og var ude på byggepladserne. De anvendte ikke et bogføringssystem. Fakturaerne blev ikke bogført samtidig med, at de blev skrevet. Fakturaerne er blevet printet ud og lagt i en mappe.

Da han arbejde for T2 var det vidst nok i G5 ApS. Han husker ikke, om han var ansat i dette selskab før, efter eller samtidig med, at han var ansat i G2 ApS og G6 ApS. Han husker ikke, hvornår G5 ApS blev stiftet. Han ved ikke, hvorfor T2 stiftede et selskab, selvom han arbejdede i G6 ApS. Det var ikke noget, han blandede sig i. Hans opgaver i G5 ApS var næsten de samme som i de to øvrige selskaber. Han arbejdede med papirnusseri, som stik-i-rend dreng, han havde kontakt med kunder og udarbejdede kontrakter.

Da han overgik fra at arbejde for det ene selskab til det andet, var der en afbrydelse, hvor han ikke havde så meget arbejde. Afbrydelsen var fra det tidspunkt, hvor T1 besluttede sig for at holde op, og indtil T2 var startet op.

Han er ikke klar over, om T1 arbejdede i G5 ApS fra starten, men på et tidspunkt kom han med. De store kunder var de samme i de forskellige selskaber. Der er 4 store byggefirmaer i Danmark. Der var også mange forskellige mindre bygherrer som kunder.

PP havde G2 ApS. Tiltalte kom i kontakt med ham gennem fælles kontakter i branchen. Også da han arbejdede for PP, var det hans opgave at skaffe kunder. Han arbejdede med salg. Også T1 og T2 var ansat i G2 ApS. De har alle tre arbejdet sammen i de omtalte selskaber.

Forevist en e-mail af 24. oktober 2012 (bilag 38-12-2-017) fra G2 ApS, sendt fra e-mailadressen mail 1, har han forklaret, at det nok er en mail, han har sendt, når den er underskrevet "M.V.H. JC". Han plejede at skrive sit navn, men det kan godt være han kun har skrevet "JC". Han ved ikke, om det var en e-mailsignatur, de brugte fast i 2012. Den blev ændret efterhånden. Den var udarbejdet således, at kunderne havde kontakttelefonnumre på tiltalte og de to medtiltalte. Han kender VK, som mailen er sendt til. Det er tiltaltes telefonnummer der er nævnt ud for navnet "JC".

Om en e-mail af 29. november 2012 i bilag 38-12-2-018 har han forklaret, at signaturen "M.V.H. JC." er en fast signatur i hans computer. Derfor tror han, han har skrevet mailen. Hvis man skriver en mail fra en af de andres computere, vil det være vedkommendes signatur, der kommer på. Derfor kan han ikke sige med 100 procents sikkerhed, at han har sendt mailen. Adressen "Y13-adresse", var firmaadressen, hvor han udførte kontorarbejdet.

Om en e-mail af 1. februar 2012 i bilag 38-12-2-025 fra G7 ApS, sendt fra e-mailadressen mail 1, har han forklaret, at også dette selskab brugte adressen Y13-adresse. Mailen er underskrevet "M.V.H. JC, men han kan ikke sige, om det er ham, der har sendt den. Det kan godt være ham, eller det kan være en, der har brugt G7 ApS's computer. Han kan ikke huske, om selskabet havde skiftet navn fra G7 ApS til G2 ApS i tiden fra mailen af 1. februar 2012 til mailen af 29. november 2012. Adresse og telefonnumre var det samme, fordi selskaberne havde samme adresse. Det var på adressen Y13-adresse, tiltalte sad, når han udførte kontorarbejde både i G7 ApS og i G2 ApS. Han har også siddet i Y1-adresse og udført noget. Han har også arbejdet hjemme.

Forevist en faktura af 7. december 2012 (bilag 38-16-04-001) fra G2 ApS til G15 ApS har han forklaret, at det er hans mobiltelefonnummer, der er anført på fakturaen. Han havde udarbejdet stadeopgørelsen, og det var derfor ham, kunden skulle ringe til, hvis kunden ønskede at drøfte fakturaen. Det skete ofte, at en kundes bogholderi kontaktede ham i anledning af en faktura. Han kunne forklare, hvad der var faktureret for. Han havde ikke noget med ledelsen af selskabet at gøre. Han havde ikke stiftet selskabet.

I selskabet G6 ApS havde han nogle beføjelser i relation til F1-bank. Han har foretaget hævninger til betalinger af udlæg og materialer. Han har ikke kontrolleret, hvad de beløb, han hævede, skulle bruges til. T1 bad ham hver gang specifikt om at hæve et bestemt beløb. Beløbene kunne være fra 5.000 kr. til et par hundrede tusinde kroner. Der skulle betales kontant for byggematerialer i Tyskland og i tømmerhandler på Sjælland. Han lagde kontantbeløbene til T1.

Forevist udbetalingskvittering af 29. juni 2011 (bilag 03-02-07-003) har han forklaret, at han har hævet 250.000 kr. i F1-bank. Det er hans underskrift på bilaget.

Forevist en e-mail af 18. januar 2012 til JJ i F1-bank fra kunderådgiver IM i F1-bank, hvoraf det fremgår, at T1 eller JC vil afhente 133.500 kr. dagen efter i Y14-by, (bilag 03-02-07-010) har han forklaret, at han har hævet 133.500 kr. den 19. januar 2012, som det også fremgår af kvitteringen på samme bilag. Det er ham, der har underskrevet kvitteringen. Beløbet har været til indkøb i Tyskland. Han husker dog ikke den konkrete hævning. Det er sket, at han har indgået aftalerne med en medarbejder i F1-bank om de beløb, der ønskedes hævet, men det var efter ordre fra T1. Han har haft fuldmagt til at hæve på kontoen og kunne i princippet hæve det, han ville, men han hævede kun efter instruks fra T1.

Om en faktura af 6. oktober 2011 fra "G7 ApS (G8 ApS)" (ringbind B, fane 10, underfane L) har han forklaret, at han har set den type fakturaer før. Fakturaerne fra G6 ApS så altid sådan ud. Kunden, G16 ApS, kender han ikke. Det er ikke et kendt firma. Telefonnummeret på fakturaen er hans mobil telefonnummer. Faxnummeret er det samme som på fakturaen fra G2 ApS. Årsagen til, at hans telefonnummer står på fakturaen, er formentlig, at han har udarbejdet et tilbud i sagen. Han husker ikke tilbuddet i det konkrete tilfælde. Han er ikke klar over, om hans telefonnummer var på alle fakturaerne. Han syntes, at det var en god idé, at det var hans nummer, som kundernes bogholderi fik oplyst i fakturaerne.

Det var ikke sådan, at G6 ApS blot var en videreførsel af G2 ApS. Telefonnumrene var blevet overtaget af G6 ApS. Faxmaskinen var placeret på kontoret på adressen Y13-adresse, og selskaberne har derfor brugt det samme faxnummer. Af hensyn til salg er det praktisk at bruge samme telefon- og faxnumre. Overførslen af numrene svarer til det, der sker, hvis man køber en virksomhed. Han husker dog ikke, om G2 ApS’s aktiviteter blev formelt overdraget til G6 ApS. Det var de samme kunder, de udførte arbejde for. Alle i branchen kæmper om de samme kunder.

Forevist en e-mail af 13. august 2012 (bilag 38-17-02-008) fra "G7 ApS (G9 ApS) har han forklaret, at det godt kan være ham, der har sendt mailen til NJ. Han kender udmærket NJ, som er fra G17. Om formuleringen "vi har solgt G8 ApS", forklarede han, at han har brugt ordet "vi", fordi han var ansat i selskabet. Han udførte, hvad han fik besked på. Han kan ikke huske, hvem der har givet ham besked om at skrive mailen.

Om selskabet G5 ApS har han forklaret, at han har arbejdet for T2 i et selskab, som T2 stiftede, men han har svært ved at huske selskabets navn. Han roder rundt i navnene. Hans arbejde for T2 bestod også i salg og udarbejdelse af kontrakter. Det var det samme, som han havde arbejdet med indtil da, som han fortsatte med at arbejde med i T2’s selskab.

Forevist en faktura af 5. december 2013 fra G11 ApS (bilag 38-16-05-001) har han forklaret, at adressen Y6-adresse er T2’s privatadresse. Telefon og faxnummer er det samme som i de tidligere omtalte fakturaer. G5 ApS’s cvr-nummer er nævnt. Firmanavnet G5 ApS var et binavn til G5 ApS. De har nok brugt binavnet for at tilkendegive, at de havde noget med selskabet G2 ApS at gøre. Han havde ikke noget at gøre med selskabets navn og var ligeglad med det. Det er nok tiltalte, der har skrevet fakturaen. Han har udstedt nogle af fakturaerne i G5 ApS, men han tror ikke, at han har udstedt alle fakturaerne.

Forevist en faktura af 7. december 2012 fra G2 ApS (bilag 38-16-04-001) har han forklaret, at fakturaerne i G5 ApS og G2 ApS er opbyggede ens, fordi de har anvendt den i Danmark mest brugte skabelon til en faktura. Man kan lave den på enhver computer. At fakturaerne ser ens ud, har derfor ikke noget at gøre med, at der er noget slægtskab imellem selskaberne. Fakturateksten "Porebetonmontage fast pris" er den samme i de to bilag. Det samme gælder betalingsbetingelser og formuleringen "ALT I POREBETON". Den pågældende kunde, G15 ApS, fik en fast kvadratmeterpris. Derfor er det formuleret ens i fakturaerne. Det er samme faxnummer, der går igen på fakturaerne. Der var aldrig nogen, der sendte en fax, og han forstår egentlig ikke, at de oplyste et faxnummer.

Også når han udførte arbejde for T2’s firma, sad han på sit kontor på adressen Y13-adresse. Det er et værelse i tilknytning til en beboelseslejlighed. Ejendommene er ejet af kommunen. De firmaer, der har haft adresse der, må have betalt husleje. Det er måske ikke alle selskaberne, som har betalt for at leje sig ind på den adresse. Han betalte heller ikke selv husleje, selvom han arbejdede der. Det var lejeren af beboelseslejligheden, som betalte huslejen. Det var en del af lejerens kontrakt, at tiltalte kunne bruge kontoret, som er i et værelse ved siden af lejligheden.

Tiltalte T2 har forklaret, at han har kendt JC i mange år. T1 kender han arbejdsmæssigt. De har været ansat i de samme firmaer. Tiltalte har været ansat hos T1 og hos PP. Da han var ansat hos T1, var det i selskabet G6 ApS. Hos PP var det vistnok i G2 ApS.

I G6 ApS og G2 ApS var hans opgave parcelhusmontage. Han var ude på byggepladserne. Arbejdet bestod i at montere gasbeton, det vil sige indervægge og indvendige skillevægge. Han blev kontaktet, hvis der var problemer med det håndværksmæssige. Han havde ikke noget overordnet ansvar. Det var hans overordnede, T1, der gav ham opgaverne. Han udførte arbejde over hele landet. Han havde ikke kundekontakt, bortset fra hvis en bygherre kom på besøg, mens han monterede et parcelhus. Han har ikke haft med kontorarbejde at gøre. JC var tilknyttet begge firmaer, mens tiltalte var ansat der. De havde dog ikke arbejdsmæssigt ret meget kontakt.

Han stiftede G5 ApS den 9. april 2013, som det fremgår af selskabsoplysningerne. Adressen Y6-adresse er hans privatadresse. Selskabet hed som binavn G11 ApS. Han kan ikke huske, om det var det, han kaldte firmaet. Han har nok selv omtalte det som G5 ApS. Baggrunden for stiftelsen var, at han gerne ville prøve at være selvstændig. Det var en beslutning, han selv tog. Han havde talt med T1 om det. Indtil stiftelsestidspunktet havde han haft arbejde i G6 ApS og G2 ApS. T1 var træt af at drive sit selskab. Tiltalte tænkte, at så ville han prøve. Han havde så meget erfaring med montering af porebeton, at han tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre. Han husker ikke, om han fortsat var ansat hos T1, da han stiftede G5 ApS. Han husker ikke hvor lang tid, han var i T1’s selskab. Det kan godt være, at det var mere end et år.

Hos G2 ApS arbejdede han for PP. Forinden havde han også været i G13 ApS. Han husker ikke, om han var ansat andre steder efter G2 ApS og inden, han begyndte i T1’s Firma. Han husker ikke, om der fulgte medarbejdere med til tiltaltes selskab, da han startede op. Der kom nogle medarbejdere til på et tidspunkt, herunder T1, som han ansatte til projektstyring. Han kan ikke huske, hvor længe han havde været i gang med sit selskab, da han ansatte T1. Han mindes ikke, om de, inden han startede op, havde aftalt, at T1 og JC skulle ansættes hos ham. Han havde ikke diskuteret med dem, om det var en god idé, at han startede selv.

JC hjalp ham med at fakturere. Han husker ikke om JC hjalp med dette fra starten, eller om tiltalte selv fakturerede til at begynde med. JC hjalp kun med at fakturere, når han bad ham om det. Det var typisk, når en entreprise var færdig. Han satte fakturaerne ind i et ringbind. Når de var betalt, blev de flyttet til et andet ringbind. Han udarbejdede selv momsregnskab. Det var ikke noget, han havde beskæftiget sig med som ansat. Efterhånden som kunderne betalte hans fakturaer, betalte han de udgifter, som der var penge til, herunder løn og regninger fra byggemarkeder.

Han havde lidt startkapital, da han etablerede sit selskab. Det var helt hans eget projekt.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 15. juni 2015 (bilag 36-07-01-002) har han forklaret, at han var rystet og overrasket over at blive kontaktet af politiet. Derfor har han nok talt i vildrede den dag. Han har nok forklaret, som der står i rapporten, at han ikke husker hvem, der foreslog at oprette G5 ApS, og at han ikke vidste, om der var indskudt startkapital i virksomheden. Forklaringen skyldes, at han var meget chokeret den dag og ikke havde det godt. Han var rystende nervøs og anede ikke, hvad han skulle gøre.

Foreholdt sin forklaring på side 3, næstsidste afsnit i rapporten har han forklaret, at han nok har forklaret, som anført i rapporten om, at både han og JC havde adgang til at betale regninger og udbetale løn samt adgang til NemID. Han gav JC de adgangskoder, han skulle bruge, når han skulle betale noget. Det var kun ham og JC, der havde adgang til kontoen, som var i F3-bank.

Forevist faktura af 5. december 2013 fra G11 ApS til G15 A/S (bilag 38-16-05-001) har han forklaret, at telefonnummeret er det nummer, JC havde. Det var en fastnettelefon, JC havde på sit kontor. På den måde har kunderne kunne få fat i JC. Han husker ikke, om de havde aftalt, at telefonnummer og faxnummer blev overført fra JC’s Selskab til tiltaltes selskab. JC havde en faxmaskine med det anførte faxnummer, men den blev aldrig brugt. Hvis nogen ringede til G11 ApS, ville det nok være JC, der tog telefonen.

Blanketten til fakturaen fandt han på computeren. Det var den, der så mest overskuelig ud. Derfor brugte han den.

Forevist en faktura fra G2 ApS (bilag 38-16-04-001) har han forklaret, at han nok har set fakturaer fra G2 ApS før. Han har ikke bare videreført brugen af de fakturaer, som G2 ApS brugte.

Det var typisk ham, der traf beslutningerne i firmaet. Om han drøftede det med de andre, afhang af, hvad det var for projekter. De havde behov for at drøfte, om de havde kapacitet til opgaverne. Han fik hjælp af de andre til at drive virksomheden. JC havde kendskab til kundekredsen. Beslutninger, som JC traf, var drøftet med tiltalte, eller tiltalte sagde god for det.

G15 A/S var en af deres store kunder, som han også arbejdede for i de andre firmaer.

Forevist et brev af 24. april 2013 om, at selskabet er omlagt, og at fakturering fremover vil ske fra G11 ApS (bilag 38-16-05-030) har han forklaret, at det må være et brev, han har skrevet. Han husker ikke, at han har skrevet sådan ud til en kunde. Han har ikke nogen forklaring på, hvor ordlyden kommer fra.

Forevist fakturaer af 9. april 2013 fra G2 ApS til G15 A/S (bilag 38-16-05-31) og af 29. april 2013 fra G11 ApS til MI (bilag 38-16-05-29) har han forklaret, at det er muligt, han har været involveret i de byggerier, der henvises til, men han kan ikke huske det. Han var involveret i omkring 40 byggerier hvert år. At fakturaen af 9. april 2013 er udstedt samme dato, som G5 ApS’er stiftet, siger ham ikke noget. G15 A/S er en kunde, han fik kontakt til, fordi JC kendte dem. Tiltalte havde arbejdet for G15 A/S, da han var ansat.

Hans selskab havde en konto i F3-bank. Han tog selv initiativ til at kontakte F3-bank.

Forevist kontoudskrift i bilag 17-05-01-030 har han forklaret, at han ikkekan huske, hvorfor det fremgår, at der den 11. juni 2014 er indbetalt 185.937,50 med teksten "G11 ApS" på G5 ApS’s konto. Han kan ikke sige, hvor de penge stammede fra.

Forevist en postering den 7. maj 2014 i kontoudtoget på side 17-05-01-033, hvor der ligeledes er indbetalt 185.937,50 kr. med teksten "G11 ApS" har han forklaret, at det ikke siger ham noget.

Kontoudtog fra banken blev sat i et ringbind, efterhånden som han modtog dem. Han brugte det sammen med ringbindet med fakturaer til at kontrollere kundernes betalinger. Hvis han ikke havde tid til selv at udføre dette, ringede han til JC og bad ham om at kontrollere det.

Forevist en postering den 20. september 2013 i kontoudtoget på side 17-0501-057, hvor der er indbetalt 22.014 kr. med teksten "G18 ApS", har han forklaret, at det kan være en betaling fra en af G5 ApS’s kunder.

Forevist en faktura af 15. april 2013 fra G2 ApS til G18 ApS (ringbind C, fane 10, sidste side), hvor der af en håndskreven opgørelse fremgår beløbet 22.014 kr., har han forklaret, at han ikke kan sige, om det er den faktura, der er betalt og indgået på kontoen den 20. september 2013. Fakturaen vedrører et byggeri på Y15-adresse, og det er ikke utænkeligt, at han har været involveret heri enten som ansat eller som selvstændig. Han har arbejdet i hele Danmark og kan ikke skelne de enkelte byggerier fra hinanden. Han mener, at han har udført arbejde for G18 ApS. Dette kan også sagtens være både som ansat, og mens han havde sit eget firma.

Om det forhold, at betalinger fra PP’s firma indgår på kontoen tilhørende tiltaltes firma omkring det tidspunkt, hvor han startede selvstændig virksomhed, har han forklaret, at det ikke er umuligt, at han overtog nogle byggerier og gjorde dem færdige. Han kan ikke huske det.

Om to fakturaer nr. 159 og 160 af 19. april 2013 fra G2 ApS til G15 A/S (ringbindet C, fane 10, 3. sidste og 2. sidste side) har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor summen af fakturaerne på 118.441,32 kr. stemmer med et beløb, der er indsat på hans selskabs konto den 6. maj 2013 med teksten "FAKT. 159+160", jf. bilag 17-05-01-070. Han kan ikke huske, hvordan det hele foregik, og han husker ikke, om han studsede over indbetalingen.

Hans selskab blev stiftet af revisor LE, som ordnede alt papirarbejdet med Erhvervsstyrelsen. Han kan ikke huske, hvordan det foregik med anpartskapitalen. Han var direktør i selskabet i omkring 2 år, som det fremgår af selskabsoplysningerne i (ekstraktringbind, fane 1, udskrift fra BIQ ApS, side 6). Han ophørte med at drive selvstændig virksomhed, fordi det ikke kunne løbe rundt. Når løn, A-skat og andet var betalt, var der ikke ret meget tilbage. Det var ikke så nemt at drive virksomheden, som han havde troet. Den nye direktør, IM, der indtrådte den 10. april 2015, har han aldrig mødt. Han havde fortalt revisoren, at driften af selskabet ikke gik ret godt, og at han tænkte på at lukke virksomheden. En dag sagde revisoren til ham, at han kendte en, der godt ville købe selskabet. Han husker ikke, hvor længe revisoren var om at finde en køber til selskabet. Han mener, der gik nogle måneder. Revisoren lavede papirerne klar. Det kan således have været i februar 2015, at han sagde til revisoren, at han overvejede at stoppe. Det var i forbindelse med, at han afleverede bilag til løn. Han fik ikke ret meget for selskabet. Han ved der blev lavet et stykke papir på overdragelsen. Han er ikke besiddelse af det her og nu.

Hvor skidt det stod til i selskabet. gik først helt op for ham den dag, han blev anholdt. Han var ved at gå psykisk ned. Han blev anholdt den 15. juni 2015, hvorefter han blev afhørt og løsladt. Han havde prøvet at indgive de momsregnskaber, han skulle og regnede med, at det var i orden. Det var før anholdelsen, at han drøftede med revisor, at han ønskede at stoppe. Foreholdt at IM var tiltrådt som ny direktør nogle måneder før afhøringen af tiltalte hos politiet, har han forklaret, at han i lang tid havde spekuleret på, at han ikke gad være selvstændig mere. Han husker ikke, om det var den 10. april 2015, revisoren kontaktede ham om en køber til selskabet. Han afleverede alle selskabets bilag hos revisor. Han modtog ikke en kvittering for at have afleveret det. Han har ingen bilag tilbage. Det er ikke umuligt, at der har været igangværende arbejde den 10. april 2015.

Om den anden del af tiltalen i forhold 3, som vedrører perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, har han forklaret, at han ikke husker, om han i den periode udførte arbejde i selskabet og undlod at angive moms. Han har angivet moms i den første periode i tiltalen. Han kan ikke sige, om selskabets aktiviteter var ophørt før 1. januar 2015, således at der ikke var noget moms at afregne efter den dato. A-skat, ATP og lønninger er betalt. Han husker ikke, om han havde ansatte i selskabet efter den 1. januar 2015.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juni 2015 (bilag 36-07-01-004) har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret, at det var en lokal revisor, der stod for bogholderi og momsregnskaber, og at det var JC, der havde kontakten til revisoren og ordnede disse ting, som tiltalte ikke havde noget med at gøre. Han har forklaret sådan, fordi han var nervøs og ikke havde det godt og talte i vildrede. Det var typisk tiltalte selv, der gik ned til revisor og afleverede bilagene. Han tror ikke, JC havde kontakt til revisor i tiltaltes selskab.

Han havde ikke noget at gøre med papirarbejdet i G6 ApS. Han fik udleveret tegninger af byggerierne og udførte derefter sit arbejde. Han kunne ikke disponere over kontoen i banken. Gjort bekendt med T1’s forklaring, som gengivet i retsbogen fra den 8. juni 2017, side 5, om, at tiltalte og JC kunne disponere over kontoen i T1’s selskab, og at de hjalp T1 med regnskab og moms, har han forklaret, at det er muligt, han havde en fuldmagt til at disponere over kontoen i F1-bank, men han har aldrig brugt den. Så vidt han husker, hjalp han ikke T1 med regnskab og moms.

Vidnet NL, har forklaret, at hun er ansat i SKAT og har udarbejdet de administrative afgørelser vedrørende selskaberne G6 ApS og G5 ApS. Hun har også udarbejdet anmeldelsen, som den 17. november 2014 blev sendt til Politiet.

Baggrunden for anmeldelsen var, at SKAT under arbejdet med sagen om G6 ApS fandt ud af, at en kreds af personer måske var involveret i momsunddragelse. Det kunne være en overtrædelse af straffeloven, og SKAT anmodede derfor politiet om at efterforske sagen.

Det var særligt T2, hun var blevet opmærksom på. Han optrådte både i G6 ApS og G5 ApS, og det var derfor, hun vurderede, at også G5 ApS skulle undersøges, og at politiet skulle tage over. Når en person mistænkes for at have foretaget sig noget strafbart, beder SKAT politiet om at tage over for at sikre, at personen ikke kommer til at inkriminere sig selv. T1 formodedes også at være en del af personkredsen bag selskaberne. Det var de samme personer, der gik igen på lønningslisterne i de to selskaber.

I anmeldelsen henledte hun politiets opmærksomhed på en række selskaber og en række mulige lovovertrædelser. Baggrunden var, at de under gennemgangen af G6 ApS’s kontoudtog, som de havde rekvireret fra banken, kunne se, at der var foretaget kontanthævninger af store beløb. Udbetalingsbilagene tydede på, at JC og T1 havde hævet beløbene. Ud fra bilagene kunne SKAT ikke se, om beløbene var anvendt i virksomhedens interesse. Beløbene kunne være anvendt til private formål. Derfor gjorde de politiet opmærksom på, at flere regler kunne være overtrådt. Hun var bekendt med, at der var blevet truffet en administrativ afgørelse om G2 ApS i 2013. Den afgørelse havde hun ikke haft noget med at gøre.

Undersøgelserne af G6 ApS startede op på baggrund af et projekt, som SKAT kaldte ”tvangsopløste selskaber”. Hun overtog sagen fra en kollega, som vurderede, at hendes afdeling skulle behandle den. Den administrative afgørelse om G6 ApS blev truffet den 12. august 2014. Hun traf afgørelse om, at selskabet skulle betale omkring 2,5 millioner kr. yderligere i moms. Beløbet er opgjort på baggrund af kontoudtog fra F1-bank og fakturaer, som SKAT indkaldte fra de kunder, som de kunne identificere ud fra bankkontoudtoget. Der er en formodning for, at alle indtægter på bankkontoen stammer fra momspligtige aktiviteter. Dokumentationen i form af kopier af fakturaer modsvarede i et vist omfang indsættelserne på kontoen.

Hun havde kontakt med advokat JE, som var kurator eller likvidator. Han sendte underbilag til nogle af udgiftsposterne, som mest drejede sig om kontante hævninger. Da selskabet var under tvangsopløsning, var det advokaten, der var selskabets officielle repræsentant, og den eneste, som SKAT kunne henvende sig til. Hun har ikke taget kontakt til nogen af personer, der havde været involveret i selskabets drift.

Selskabet hed G3 ApS på det tidspunkt, hvor SKAT gik i gang med sagen. Om et sagsnotat i ringbind B, fane 3, har hun forklaret, at det fremgår af side 2, hvilke af selskabets kunder, hun henvendte sig til, og at det skete den 14. og 19. maj 2014. Kundernes reaktion, som også fremgår af notatet, var i mange tilfælde, at de ikke vidste, hvem selskabet G3 ApS var. Kunderne kendte selskabet enten under navnet G7 ApS eller G6 ApS.

Som det fremgår af side 6 i afgørelsen (ringbind B, fane 2), havde hun konstateret, at samme bankkonto blev anvendt af både G6 ApS og selskabet ”G7 ApS (G9 ApS)", cvr-nr. …11. Ved opgørelsen af G6 ApS’s salgsmoms har de medregnet momsen af de fakturaer, G7 ApS (G9 ApS) har udstedt. Baggrunden er, at man har brugt den samme bankkonto, og at de ikke har kunnet konstatere, at beløbene efterfølgende er blevet overført til andre. Det fremgår af faktura nr. 347 fra G7 ApS (G9 ApS) i ringbind B, bageste fane 10, at selskabet henviser til samme bankkonto, telefonnummer og faxnummer som G6 ApS. Den eneste forskel er selskabernes navne og cvr. nr. Når pengene går ind på G6 ApS’s konto, anser SKAT det for at være dette selskabs indtægt. Hun kan ikke skønne, hvor stort et beløb, momsen på fakturaerne fra G9 ApS udgør, men det er ikke et stort beløb.

Der er en formodning for, at den person, som stod bag G6 ApS, havde noget med G7 ApS (G9 ApS) at gøre, når pengene går ind på samme konto. De 2 virksomheder er blandet sammen. Hun har ikke foretaget nærmere undersøgelser af, om personerne bag G6 ApS har noget med G9 ApS at gøre.

Ansættelsesmæssigt er det udgangspunktet, at hvis man ikke med bilag kan dokumentere sin købsmoms, så kan man ikke få fradrag. På den anden side ved SKAT, at man ikke kan drive virksomhed af denne karakter uden, at der må være noget købsmoms, som skal fradrages. De har derfor skønsmæssigt ansat købsmomsen til 10 % af salgsmomsen. Det er et skøn, SKAT normalt bruger, når de har med underleverandører at gøre. Hun ved ikke, om det er et forsigtigt skøn. Hun antager, at det er et realistisk skøn. Typisk er underleverandørers største udgift arbejdsløn. Hvis de på kontoudtoget fra banken havde kunnet se, at der var betalt udgifter til leverandører, kunne de efter en konkret vurdering have godkendt momsen af disse beløb i stedet for de 10 %.

Udgift til lønninger influerer ikke på den måde, salgsmomsen er opgjort på. Lønnen skal fradrages ved opgørelse af et selskabs overskud, men ikke i momsregnskabet.

De har i relation til momsopgørelsen betragtet alle indtægterne på kontoudtoget som fakturabeløb inklusive moms. Hvis der er indgået et lånebeløb på selskabets bankkonto, skal det ikke indgå i momsregnskabet. Det indebærer, at hvis der var et lån blandt beløbene, ville der være taget for meget med i opgørelsen af salgsmoms.

Hun kan ikke redegøre for, hvorfor der er rejst tiltale for et beløb på 1.524.258 kr., selv om hun i den administrative afgørelse nåede frem til et beløb på 2.566.204 kr. i skyldig moms. Hun beskæftiger sig kun med ansættelse og ikke med strafferet. Efter hun havde udarbejdet sin afgørelse og anmeldelsen til politiet, har hun ikke haft mere med sagen at gøre. Tiltalebegæringen har hun eller hendes afdeling ikke været involveret i. Hun ved ikke, hvorfor der er lavet en strafmæssig tilskæring af sagen.

Om G5 ApS har hun forklaret, at hun har udarbejdet den administrative afgørelse (ringbind C, fane 2), hvorefter selskabet skal betale omkring 1,8 millioner kr. mere i moms. Det fremgår af et sagsnotat (ringbind C, fane 3), at hun den 12. maj 2014 skrev til selskabet på adressen Y6-adresse og bad om at få indsendt materiale. Hun bad blandt andet om fakturaer og bankkontoudtog. Samme dag kørte hun og en kollega forbi adressen i Y12-by for at se, om der blev drevet virksomhed fra adressen. Det var en almindelig beboelsesejendom med T2’s navn på postkassen. De henvendte sig ikke på adressen, da de kunne se, at det var en privat beboelse. På det tidspunkt vidste hun kun, at selskabet var beskæftiget i byggebranchen. Det var registreret under ”anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Hun fandt senere ud af, at selskabet udførte porebetonarbejde. Det fremgik af fakturaerne.

Hun har skrevet teksten under overskriften ”Baggrund for opstart af sag” i sagsnotatet (ringbind C, fane 3). Som det fremgår er sagen startet i ”projekt organiseret kædesvig”. Det var en betegnelse indenfor SKAT, som dækkede over underleverandørvirksomheder, som hele tiden handlede med hinanden og unddrog sig moms og måske andre skatter og afgifter.

Revisor LE ringede og bad om udsættelse med fristen for indsendelse af materiale, hvilket blev bevilliget. De modtog intet materiale. Den 16. juli 2014 mailede revisoren og bad igen om udsættelse med fristen. Derefter hørte de ikke mere. SKAT indhentede derfor bankkontoudtog fra selskabets bank. Derefter foretog de anmeldelse til politiet. De fakturaer, der indgår i sagen, er indhentet af politiet. Politiet sendte materialet til SKAT, og hun beregnede den skyldige moms.

Selskabet havde indgivet momsangivelser. Hun han ikke svare på, hvem der har indberettet moms for selskabet. Det er indberettet elektronisk. SKAT har ikke kunnet godkende selskabets egne momsangivelser og har tilsidesat disse og foretaget en forhøjelse. På baggrund af bankkontoudtog og fakturaer, de modtog fra kunder, beregnede SKAT, at salgsmomsen var omkring 1 millioner kr. højere end angivet af selskabet. Købsmomsen har SKAT beregnet således, at beløbet er 800.000 kr. mindre end angivet af selskabet.

Købsmomsen er beregnet ud fra kontoudtog fra banken. I dette tilfælde var der en bedre tekstning på bankkontoudtoget end på bankkontoudtogene vedrørende G6 ApS. Derfor kunne de bruge kontoudtogene som grundlag for et skøn over købsmomsen. Af kontoudtoget fremgik firmanavne, som de vurderede var leverandører. De kunne have efterprøvet det ved at tage kontakt til leverandørerne, men det undlod de af ressourcemæssige årsager.

Årsagen til, at de anvendte forskellige principper for skøn over købsmomsen i G5 ApS og i G6 ApS er, at de i G5 ApS kunne bruge de beløb fra kontoudtoget, som så ud til at være momsbelagte udgifter. I G6 ApS var der mange tilfælde, hvor der på kontoudtoget blot stod ”udbetaling” eller ”betaling”, og hvor det af de underliggende bilag fremgik, at der var hævet kontantbeløb.

Om kontoudskrift fra F3-bank (ringbind C, fane 5) har hun forklaret, at overførslen af 18.317,50 kr. den 19. januar 2015 med teksten ”Bankoverf. G19” og overførslen af 51.965,62 kr. den 5. februar 2015 med teksten ”indb.kort G20” er eksempler på udgifter, som SKAT har vurderet er momsbelagte, og som indgår i opgørelsen af købsmoms.

Om udbetalinger den 9. og 10. april med teksten "Udbetalt 111 F3-bank", "Udbetalt 025 F3-bank" og "Udbetalt F4-bank" på i alt 22.000 kr. har hun forklaret, at de ikke har givet fradrag for disse beløb i opgørelsen af købsmoms. Det er i overensstemmelse med udgangspunktet om, at man ikke får fradrag for udgifter, man ikke har dokumenteret. Overførslen den 1. april 2015 af 1.200 kr. med teksten ”Bankoverf. udlæg” indgår heller ikke i opgørelsen af købsmoms. Det samme gælder overførslen samme dato med teksten ”Bankoverf. lager" af 6.250kr. I 2015 går SKATs opgørelse kun til 31. marts. Betalinger den 1. april 2015 og derefter er også af den grund ikke indgået i opgørelsen af købsmoms.

Om overførslen af 131.250 kr. til G5 ApS den 31. marts 2015 med teksten ”422” har hun forklaret, at hun ikke med sikkerhed ved, at det er betaling af en faktura. Indtægten indgår i opgørelse af salgsmoms, fordi hun antog, at det drejede som om indbetaling fra en kunde i henhold til en faktura.

Udgiften på 20.000 kr. den 18. marts 2015 med teksten ”Bankoverf. Tilbageført Lån” indgår ikke momsopgørelsen.

De administrative afgørelser i sagen er ikke blevet påklaget og har ikke afstedkommet nogen betaling eller anden form for reaktion.

Hun har ikke været i forbindelse med IM, som den 10. april 2015 blev indsat som ny direktør i selskabet. Hun har heller ikke været i forbindelse med T2, bortset fra, at hun har skrevet til selskabet og indkaldt regnskabsmateriale. Hun modtog ingen reaktion, bortset fra den tidligere omtalte henvendelse fra revisor. Hun har ikke talt med revisor om, hvem personkredsen bag selskabet var.

Vidnet ZJ har forklaret, at han er ansat i SKAT, og at han den 20. december 2013 traf afgørelse angående G21 ApS, som tidligere hed G2 ApS. Baggrunden var en anonym henvendelse til SKAT om, at nogle folk på en byggeplads formentlig arbejdede sort. Anmeldelse angik et firma kaldet G22.

Vidnet og en kollega foretog kontrol den 6. februar 2013. De kørte til byggepladsen og talte med formanden, LS, som var ansat hos bygherren. Han oplyste, at der var 6 håndværkere i gang. De interviewede 5 af håndværkere, idet den ene var syg den dag. De 5 forklarede, at de arbejdede for G2 ApS. Derefter koncentrerede SKAT sig om G2 ApS. De undersøgte, hvor de 5 personer fik løn fra. Så vidt han husker, fik de ikke løn fra G2 ApS.

SKAT skrev den 11. april 2013 og bad om regnskabsmateriale. De skrev til den adresse, G2 ApS var registreret med i deres system: Y8-adresse. Svarfristen blev senere rykket til den 15. maj 2013. Han mener, at det var efter, at en revisor havde ringet. Han husker ikke, om det var vidnet selv, der talte med revisoren. Der kom ikke noget regnskabsmateriale fra revisoren. Det fremgår af sagsnotatet på side 3, at revisor LE ringede den 19. april 2013.

Forkortelsen ”PM” i notatet af 19. april 2013 henviser til PP. Han har ikke aflagt besøg hos PP. Nogle af vidnets kolleger fra Jylland var ude at tale med ham. De pågældende kolleger skrev i sagsnotatet, at der ikke kom noget ud af det.

Da de ikke modtog regnskabsmateriale fra selskabet, indkaldte de kontoudtog fra banken. På kontoudtoget kunne de se, at der var foretaget overførsler til selskabets konto. I de tilfælde, hvor der var angivet specifikke navne på de virksomheder, som havde foretaget indbetalinger, tog de kontakt til virksomhederne og indkaldte fakturaer fra dem.

Fakturaen udstedt til G12 A/S den 9. oktober 2012 (ringbind A, fane 10, underfane A) har SKAT modtaget fra G12 A/S. Det samme gælder de øvrige fakturaer, herunder fakturaerne udstedt til G23 A/S (underfane B) og fakturaerne udstedt til G1 ApS (underfane PQ).

Han har ikke rettet henvendelse til selskabets revisor. Han er ikke klar over, om en af hans kolleger har henvendt sig til revisoren.

SKAT har ikke modtaget nogen reaktion fra selskabet på afgørelsen om, at selskabet skulle indbetale 2,2 millioner kr. yderligere i moms. Der kom hverken en klage eller en accept i form af betaling.

Selskabet havde indgivet to momsangivelser. Ved beregningen af forhøjelsen har de set bort fra den købsmoms, som selskabet selv havde angivet. De bad selskabet om at dokumentere købsmomsen, hvilket ikke skete. Derfor nulstillede de købsmomsen. De har ikke været inde på at fastsætte købsmomsen skønsmæssigt. SKAT har ikke en praksis, hvorefter de plejer at operere med et skøn. Hvis man kan udøve et kvalificeret skøn, bør man gøre det. I dette tilfælde ville de ikke kunne udøve et skøn, fordi de ikke kender noget til nogen udgifter. Man kunne godt have fastsat købsmomsen til 10 % af salgsmomsen. Han ved ikke, om det ville have været forkert i dette tilfælde.

Han har ikke haft noget med anmeldelsen til politiet eller med tiltalebegæringen at gøre. Han har ikke modtaget en kopi af politianmeldelsen. Han kan ikke redegøre for, hvorfor de 3 tiltalte blev anmeldt. Han kan ikke redegøre for, hvordan de tiltalte er knyttet til G2 ApS. Han er stødt på navnene T1 og T2på bankkontoudtoget (ringbind A, fane 5, side 4). Han ved ikke, hvad de udbetalte beløb til T1 og T2 dækker over. Han kan ikke svare på, om det er på baggrund af de posteringer, at der er rejst tiltale. Han ved heller ikke, hvorfor de øvrige personer, som fremgår af bankkontoudtoget som beløbsmodtagere, ikke er tiltalt. Han husker ikke, om de har konstateret, at G2 ApS ikke betalte A-skat. Han mener ikke, at han har undersøgt dette. Han har ikke haft kontakt med PP og heller ikke med den senere direktør LM.

Vidnet MT har forklaret, at han er medejer af G24. Han er ikke direktør. Omkring 2009 fik de brug for en underleverandør, som kunne montere porebeton. Han spurgte ved tømmerhandleren, om de kendte nogen, der kunne hjælpe med det. Han fik oplyst JC’s telefonnummer og kontaktede JC. Han husker ikke, om han fik oplyst hvilket firma, JC arbejdede for.

G24 opførte i porebeton i en årrække. Han vil tro, at samarbejdet varede til omkring 2013, hvor de byggede et hus på Y16-vej som det sidste, hvor de benyttede porebeton. De brugte JC hver gang. Så vidt han husker, hed firmaet TB Byg, men han er ikke sikker. Han har også været i kontakt med en person ved navn T1. Han har mødt T1 på byggepladser, hvor T1 arbejdede med montering. Han ved ikke, hvem der ejede firmaet, eller hvor mange ejere der var. Det var hans indtryk, at JC var ejer. Det er ikke noget, han har undersøgt, eller noget de har diskuteret. Det er hans indtryk, at T1's rolle var at være en form for byggeleder eller sjakbajs.

Når han skulle i kontakt med nogen, var det JC, han ringede til. Han havde JC’s nummer i sin telefon. Han har nok også haft kontakt til T1. Han kan genkende T1 i retten, men han kender ham ikke specielt godt. T1 har været til et møde på vidnets kontor sammen med JC. Den dag kom T1 i arbejdstøj, som når han er på byggepladsen for at montere.

Han husker ikke, at underleverandøren har skiftet navn i årenes løb. Han har ikke tænkt over, om kontonummeret på fakturaer er blevet ændret. Det er en anden på kontoret, der betaler fakturaerne. Så vidt han husker, hørte firmaet hjemme i Y12-by. De kaldte firmaet for "JC" i daglig tale.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 26. september 2016 (bilag 37-06-1-02) har han forklaret, at det nok er rigtigt, at han har sagt, at der var tre ejere, og at det var JC, T1 og en tredje, hvis navn han ikke huskede. Han havde fået et visitkort, hvorpå der stod tre navne. Det var ud fra visitkortet, han havde fået opfattelsen af, at der var tre ejere. Det har nok været i 2009 eller 2010, at han fik visitkortet. Under afhøringen gav han politiet en kopi af visitkortet.

Forevist bilag 38-13-5-1 til afhøringsrapport af 26. september 2016 har han forklaret, at det er det visitkort, han udleverede til politiet. Han fik det udleveret i starten af samarbejdet.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapporten på side 3 har han bekræftet, at han har forklaret til politiet, at JC havde oplyst, at de havde lukket G7 ApS og var startet op i et nyt firma, og at vidnets firma ikke ville mærke noget til forandringen. Under afhøringen, som foregik på hans kontor, kunne han ikke rigtig huske det og gennemgik derfor nogle mails på computeren. Det kan godt være, at firmaet også skiftede adresse. Han husker ikke, at han skulle have talt med JC om det. Han har hørt navnet "G2 ApS". Han kan huske navnet, når det bliver læst op. Byggerierne gik planmæssigt, og der var ikke problemer med det arbejde, som blev udført.

Forevist et kontoudtog fra F2-bank i ringbind A, fane 5, hvoraf fremgår, at der den 5. april 2013 er indsat 31.250 kr. med teksten "G24" har han forklaret, at det er en indbetaling fra hans firma. Det var typisk regninger i den størrelsesorden, de modtog fra JC.

Firmanavnet "G6 ApS" har han ikke hørt om.

Forevist en faktura af 1. november 2011 fra G7 ApS (G8 ApS) i ringbind B, fane 10, underfane N, har han forklaret, at det ser ud til, at fakturaen dækker over noget arbejde, som hans firma har fået lavet.

Firmanavnet "G5 ApS" har han ikke hørt før.

Forevist et bankkontoudtog i ringbind C, fane 5, side 069, hvoraf fremgår, at der den 16. maj 2013 er indsat 63.600 kr. på G5 ApS’s konto med teksten "G24", har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Han kan ikke udelukke, at beløbet er indbetalt af hans firma.

Vidnet KL har forklaret, at han har været entrepriseleder i G12 A/S. Omkring 2010 opførte de et større byggeri i Y17-by. De fik brug for en underleverandør til montering af porebeton og spurgte producenten, hvem der kunne montere. Han indhentede forskellige tilbud og antog JC’s tilbud, som var det billigste. Han husker ikke, hvad det firma hed, som JC repræsenterede. Måske hed det "G25". Han var ikke i kontakt med andre end JC. Han havde ikke hørt om firmaet før, han indgik kontrakten med dem i forbindelse med Y17-by byggeriet.

Det var primært T1, som udførte arbejdet. T2 var også forbi på byggepladsen. Han kender dem kun derfra. De gik og monterede porebeton. T1 har han mødt mange gange på byggepladsen. Arbejdet blev udført tilfredsstillende. Han ved ikke, hvor mange ansatte de tiltalte havde. Der har måske været 6-7 personer inklusive T1 og T2. Han fik fornemmelsen af, at de også var en del af firmaet. Der blev ikke talt om, hvem der ejede firmaet, men hans indtryk var, at det var JC. Han kunne indgå aftaler om det praktiske på byggepladsen med dem alle tre. Han har ikke undersøgt ejerforholdene. Det er noget, han har gættet sig frem til eller hørt om i branchen. Han husker ikke, om han har spurgt T2, om han var medejer, men han kan godt have spurgt ind til det, fordi T2 var på byggepladsen.

Samarbejdet fortsatte i et års tid i 2010-2011. Han har set dokumenter fra firmaet, eksempelvis fakturaer. Han skulle godkende fakturaerne før betaling. Han udførte ikke selv selve betalingen. De havde en kontrakt, og han sikrede sig, at det fakturerede beløb var i overensstemmelse med det aftalte. Han kan ikke huske, hvilket firmanavn, der stod på fakturaerne.

I slutningen af samarbejdet skiftede firmaet navn. Han mener, det skiftede navn til G7 ApS. G12 A/S modtog en meddelelse om, at de lukkede firmaet ned, og at et nyt firma tog over. Det var en meddelelse, der kom i et brev. Han kan ikke huske, hvem der havde skrevet under. Da han blev orienteret om navneændringen, tog han selv fat i JC for at høre, hvad der skete. Det samme gjorde G12 A/S’s økonomidirektør. De var nødt til at reagere på brevet. Vidnet skulle vide, hvem han skulle have fat i relation til arbejdet. Han henvendte sig til JC om det, og JC oplyste, at det var de samme folk. Han husker ikke forklaringen på, at virksomheden skiftede navn. Han kan heller ikke huske, om der var ændringer med hensyn til bankkonto. Han kunne også have kontaktet T1 eller T2. Hans fornemmelse var, at de alle var en del af firmaet. Han ved ikke, om det var rigtigt. Han ved ikke om en af dem bestemte mere i firmaet end de andre. De udførte fortsat deres arbejde uden problemer. Der skete heller ikke nogen ændringer i, hvilke personer han havde kontakt med.

Udover det store projekt i Y17-by havde han også brugt dem til en lille byggesag i Y18-gade. Det var i samme periode. Det kan godt passe, at det var i efteråret 2012. De havde et hul i tidsplanen i projektet på Y17-by og det passede med, at de kunne få monteret porebeton i byggeriet i Y18-gade. De er ti entrepriseledere i firmaet. Han ved ikke, om andre i firmaet har brugt de tiltalte. Han kender ikke til, at G12 A/S har haft en entreprise i Y19-by, hvor de har været involveret.

De modtog fakturaerne med posten. Det var hans fornemmelse, at det var JC, der tog sig af at sende dem ud. Om de havde en bogholder eller andre, der tog sig af det, ved han ikke.

Forevist en faktura af 6. januar 2012 i ringbind B, fane 10, den 2. underfane B, har han forklaret, at han har skrevet på fakturaen ved byggesagsstemplet nederst i forbindelse med, at han har godkendt den til betaling. Det er G12 A/S’s kontordame, der har sat stemplet på. Fakturaerne så sædvanligvis sådan ud. Han husker ikke, at fakturaerne kom til at se anderledes ud, da de gik over til et andet firma. Det kan godt passe, at byggeriet på Y17-by fortsatte i 2012. Det var en byggesag over flere år.

Firmanavnet G6 ApS siger ham ikke noget.

Forevist en faktura af 9. oktober 2012 i ringbind A, fane 10, under fane A, har han forklaret, at han har skrevet sine initialer på fakturaen i forbindelse med godkendelse til betaling. På det tidspunkt må de tiltalte have skiftet til G7 ApS. Der skete ikke andre ændringer i den forbindelse. Det, han var mest nervøs for, var, at de ikke længere kom og udførte deres arbejde, men der opstod ikke problemer med det.

Når de internt i virksomheden talte om de tiltaltes firma, kaldte de dem oftest for "G26", fordi det stod på deres biler. Internt kaldte de ikke firmaet for G2 ApS. G26 er det firma, der producerer gasbeton. Han troede i starten, at de tiltalte kom fra G26. Han tror ikke, at de tiltalte havde anden tilknytning til G26, end at de købte materialerne der.

Firmanavnet G5 ApS har han ikke hørt om.

Forevist et bankkontoudtog i ringbind C, fane 5, bilag 17-05-01-008, har han forklaret, at indsættelsen den 16. januar 2015 af 39.009,06 kr. med teksten "G12 A/S" ikke siger ham noget. Han er ikke bekendt med, om de tiltalte har lavet noget for G12 A/S i 2015. Det kan sagtens være, idet de er ti entrepriseledere i G12 A/S.

Vidnet JM har forklaret, at han er direktør i G15 A/S. I 2010 skulle de have monteret porebeton og spurgte leverandøren, G26, som henviste dem til et firma, som vist nok hed G11 ApS. Vidnet tog kontakt til JC. De har haft et samarbejde lige siden og samarbejder fortsat. Han har ikke haft forbindelse med andre fra det firma, bortset fra, at han har hilst på folk på byggepladserne. Han har truffet T2 ind imellem. Han har blandt andet drøftet praktiske forhold om arbejdets udførelse med T2. Det har han også drøftet med JC og senest med en person ved navn OT. Det var mest vidnets byggeledere, som styrede byggerierne på byggepladserne, og som havde kontakt med porebetonhåndværkerne. Det var hans indtryk, at T2 var lige ordnet med det øvrige personale.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 4. september 2016 (bilag 37-09-1-01) har han forklaret, at han godt kan have sagt, at T2 havde et større ansvar på byggepladserne end de andre montører. Det er vidnets byggeleder, der har haft den daglige kontakt til T2. T2 og nu OT var også ansvarlig for kvalitetssikring.

Han har ikke haft en fornemmelse af, hvem der ejede firmaet. Han spurgte G26 efter en montør, som de kunne stå inde for, og derfor har han ikke undersøgt det nærmere.

Firmaet skiftede navn på et tidspunkt. Før hed det G7 ApS og nu hedder det G27. Det er de navne, han kan huske. Der skete ikke ændringer med hensyn til personkredsen i forbindelse med navneskiftet.

Han godkender fakturaer før betaling. Han har ikke lagt mærke til andre ændringer, end at selskaberne skiftede navn. Han har nok snakket med JC om navneændringen. Han kan huske, at han fik oplyst, at det var på grund af udskiftning af ejerkredsen, og at det ikke ville få nogen betydning for dem som kunde.

Det er kun de tre nævnte firmanavne, han kan huske.

Forevist en faktura af 4. november 2011 fra G7 ApS (G8 ApS) i bilag 38-16-03-001 har han forklaret, at han har sat flueben i fakturaens nederste højre hjørne i forbindelse med godkendelse til betaling. Navnet "G7 ApS" var det navn, han kendte virksomheden under.

Forevist en faktura af 7. december 2012 fra G2 ApS (G7 ApS) i bilag 38-16-04-001 har han forklaret, at det godt kan passe, at han har set fakturaen før. Han husker ikke, om han dengang har noteret sig navnet "G2 ApS (G7 ApS Byg)". For ham var det det samme firma.

Forevist en faktura af 5. december 2013 fra G11 ApS i bilag 38-16-05-001 har han forklaret, at han har godkendt fakturaen med et flueben i hjørnet. Han tror ikke, at han har studset over navnet G11 ApS. Der var ingen ændring i hverken personkreds eller den type arbejde, som de udførte.

Forevist et brev af 24. april 2013 i bilag 38-16-05-030 har han forklaret, at han ikke husker, om han har set brevet om selskabsomdannelse før. Det har han temmelig sikkert.

Vidnet PR har forklaret, at han er ansat i SKAT. Den 19. april 2013 har han været på kontrolbesøg på G2 ApS’s adresse, Y8-adresse. Han foretog kontrolbesøget på vegne af en kollega fra Y20-by på baggrund af oplysninger om, at der var ansatte i firmaet, og at firmaet ikke havde indberettet løn. Han trak selskabets registreringsoplysninger, inden han og en kollega kørte ud. Derved fik de oplyst adressen i Y12-by.

De traf PP på adressen. De blev inviteret indenfor og konstaterede, at det var en ganske almindelig beboelseslejlighed. Der var intet kontor eller andet, der tydede på, at der blev drevet virksomhed fra adressen. Det var også PP’s navn, der stod på postkassen. Han erindrer ikke, om de bad PP om at vise ID.

De spurgte til PP’s rolle i selskabet. PP forklarede, at han nok måtte betegnes som stråmand. De spurgte efter regnskabsmateriale, men han var ikke i besiddelse af noget og havde ikke noget kendskab til driften. Han ville ikke oplyse navne på de, der stod for driften. Han sagde blot, at han ikke selv havde noget med driften at gøre. De forlod stedet og gav oplysningerne videre til kollegaen i Y20-by.

Kontrolbesøget blev foretaget kl. 13.35 som anført i sagsnotatet (ringbind A, fane 5). Kl. 14.10 modtog han et opkald fra revisor LE. Revisoren gav udtryk for, at han ville svare skriftligt på SKATs spørgsmål. Heller ikke revisoren ville oplyse navne på personerne bag selskabet. Vidnet havde ikke mere med sagsbehandlingen at gøre.

Personlige oplysninger

. . . . .

Rettens begrundelse og afgørelse

Anklagemyndighedens opgørelse af de beløb, statskassen ifølge tiltalen er unddraget i moms, er baseret på oplysninger om selskabernes indtægter og udgifter, der fremgår af bankkontoudtog. De tiltalte har ikke imødegået denne bevisførelse ved fremlæggelse af bilag eller regnskaber, og der er heller ikke efter de tiltaltes forklaringer grundlag for at antage, at nogen del af indtægterne stammer fra lån eller andre ikke momspligtige aktiviteter. Retten tiltræder derfor, at salgsmoms er opgjort på baggrund af de beløb, der fremgår som indtægter på selskabernes bankkonti. I forbindelse med anmeldelse af sagen til politiet er der sket en strafmæssig tilskæring af sagen således, at den købsmoms, som selskaberne selv har angivet, er lagt til grund trods manglende dokumentation for udgifterne. Retten lægger på denne baggrund de i tiltalen opgjorte beløb til grund.

Selskaberne G6 ApS, G2 ApS og G5 ApS har drevet samme type erhvervsmæssig virksomhed med opførelse af porebeton. De tiltalte og JC indgår i personkredsen i alle tre selskaber og har i fællesskab tegnet selskaberne udadtil. Dette fremgår af et visitkort, som vidnet MT har overgivet til politiet i forbindelse med afhøring den 26. september 2016, og af selskabernes e-mails, hvor de tiltaltes og JC’s navne og telefonnumre er nævnt i e-mailsignaturen. De momsangivelser, selskaberne har indgivet, stemmer ikke med de indtægter og udgifter, som fremgår af selskabernes bankkonti, og der er ikke trods SKATs anmodninger herom indsendt regnskabsmateriale. De tiltalte og JC har afgivet vage og afglidende forklaringer om, af hvem og hvorledes bogføring og udarbejdelse af momsregnskaber blev udført. Retten lægger på denne baggrund til grund, at der ikke er udarbejdet momsregnskaber. Den erhvervsmæssige aktivitet er drevet successivt af selskaberne, idet G6 ApS blev stiftet den 30. maj 2011, G2 ApS blev stiftet den 5. september 2012, og G5 ApS blev stiftet den 9. april 2013. Selskaberne har overtaget igangværende projekter efter hinanden, uden at der er udarbejdet overdragelsesaftaler.

Retten lægger efter en samlet vurdering til grund, at de tiltalte og JC har drevet virksomheden med byggeri i porebeton i et samvirke, hvor de løbende har benyttet sig af nye anpartsselskaber, uden at sikre, at der skete korrekt indberetning af moms. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte har handlet med direkte forsæt til at unddrage statskassen momsindtægter.

De tiltalte anses derfor for skyldige.

Straffen fastsættes for hver af de tiltalte til fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen er fastsat efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. til dels § 57, stk. 1, § 47, stk. 1, og § 52a, stk. 6.

Tre måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens resten af straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. De tiltalte skal herunder hver udføre samfundstjeneste i 200 timer.

De tiltalte skal hver betale en tillægsbøde på 4.350.000 kr., jf. straffelovens § 64.

Forvandlingsstraffen for bøderne fastsættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved straffenes fastsættelse lagt vægt på forholdets grovhed og systematiske karakter. Retten har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at gøre straffen hele straffen betinget. Begge tiltalte har gode personlige forhold, og der er efter Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2017 side 1185 ikke grundlag for at udvise særlig tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i sager om skattesvig. Den betingede del af straffene gøres derfor betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Efter retsformandens bestemmelse tages SKATs erstatningskrav til følge, idet erstatningskravet findes tilstrækkeligt dokumenteret ved opgørelsen af beløbene i tiltalen. De tiltalte hæfter in solidum for erstatningskravet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.350.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dpm.
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.350.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal in solidum inden 14 dage til SKAT betale 4.371.335 kr. med procesrente fra 8. juni 2017.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af 12. september 2019, sags nr. S-1426-18:

Byretten har den 14. juni 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-9653/2016).

Påstande

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T2 har påstået byrettens dom ophævet grundet rettergangsfejl, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at ”906.640 kr.” ændres til: ”895.240 kr.”, ”1.524.258 kr.” ændres til: ”1.512.858 kr., ”1.673.606 kr.” ændres til: ”1.671.480 kr.”, ”1.820.491 kr.” ændres til: ”1.818.367 kr.”, og ”4.371.335 kr.” ændres til: ”4.357.811 kr.”.

Skat har nedlagt påstand om, at de tiltalte solidarisk skal betale 4.357.811 kr. i erstatning med procesrente fra den 8. juni 2017.

De tiltalte har bestridt både erstatningspligten og kravets størrelse.

Supplerende oplysninger

Det er oplyst, at sagen mod JC endnu ikke er afgjort i byretten.

Tiltalte T1 er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 9. december 2016 for overtrædelse af færdselsloven og ved dom afsagt af Byretten den 30. januar 2017 med bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Tiltalte T2 er tidligere straffet ved dom afsagt af Byretten den 30. september 2011 med betinget fængsel i 20 dage og en bøde samt førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselsloven. Prøvetiden for den betingede dom udløb den 14. oktober 2012.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne NL, PR, MT, KL og JM har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han ikke tidligere havde været selvstændig, inden han stiftede G6 ApS (G7 ApS). Han havde mod på det, fordi han vidste, at han var dygtig. Han kendte godt både JC og T2 fra branchen, inden han startede sit selskab op, men han drøftede ikke beslutningen om at starte op som selvstændig med dem eller andre.

Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet den 15. juni 2015, og at han læste rapporten igennem. Det kan godt være, at han havde drøftet arbejdet i branchen med T2, inden han startede op som selvstændig.

Han kender efterhånden alle inden for branchen, men det var alligevel svært at få G7 ApS til at løbe rundt økonomisk. Han overdrog selskabet til NM. Han fik ikke noget for selskabet. Arbejdsopgaverne blev ikke overdraget til NM, men i stedet til PP’s selskab, G2 ApS, der gerne ville overtage opgaverne. Tiltalte fik ingen betaling herfor.

Han husker ikke, om han har skrevet mailen af 24. april 2013, der fremgår af ekstrakten side 1778, og han ved ikke, hvorfor selskabet i mailen bliver omtalt som ”vores selskab”.

Han ved heller ikke, hvorfor JC i mailen af 13. august 2012, gengivet i ekstrakten side 1881, skriver ”vi har solgt”. JC var blot lejet ind i G6 ApS (G7 ApS) og havde ikke nogen ledende rolle i selskabet.

Han ved heller ikke, hvorfor JC i mailen af 24. oktober 2012, ekstrakten side 1887, skriver, at ”vi” har lavet ny ejerstruktur.

I G11 ApS var han ansat som projektleder. Han husker ikke, hvornår han blev ansat. Det var T2, der bestemte i selskabet og stod for det administrative. Tiltalte havde ikke noget med det at gøre.

I G2 ApS var det PP, der bestemte. Tiltalte havde løbende kontakt til PP. Han gik ud fra, at det var PP’s selskab. Det kan godt være, at han til politiet i 2015 forklarede, at han ikke vidste, hvem der ejede G2 ApS, men at PP var ansat på kontoret.

Der var forskel på ledelsesstilen i henholdsvis G2 ApS og G11 ApS. Han ved ikke, om der var de samme kunder i de to selskaber, og om der var sammenfald i udformningen af fakturaer, telefonnummer mv. Han ved heller ikke, om der var en glidende overgang mellem de to selskaber. Han havde ikke noget at gøre med, hvad der foregik på kontoret i de to selskaber.

I G6 ApS (G7 ApS) lavede han selv momsindberetningerne i samarbejde med sin revisor. Han husker ikke, hvilket edb-system de brugte. Han havde ikke det store overblik over det, hvilket også er grunden til, at han senere besluttede at stoppe som selvstændig. Det var forskelligt, hvor mange personer han havde ansat. Det kunne svinge mellem 3 og 20.

G2 ApS var i drift, da tiltalte blev ansat i dette selskab. Han blev ansat som chef på byggeprojekter i Y21-by. Han havde 2-15 personer under sig. Han ved ikke, hvor mange der i alt var ansat i PP’s selskab.

Han havde kendt PP i nogle år fra Y12-by, men ikke fra byggebranchen. Han ved ikke, hvad PP laver i dag. Han ved ikke, om PP er involveret i firmaet G28. Han blev ikke uvenner med PP, da han stoppede i G2 ApS.

G11 ApS var en eksisterende virksomhed, da han blev ansat der. Han var ansat som byggeleder på forskellige projekter. Han ved ikke, hvor mange der i alt var ansat i dette selskab.

Han har fået udbetalt løn som ganske almindelig lønmodtager, mens han var ansat i henholdsvis G2 ApS og G11 ApS.

G6 ApS (G7 ApS) havde bankkonto i F1-bank. Der var tale om en erhvervskonto. Han husker ikke, hvad indsætningen på 170.000 kr. den 29. september 2011 vedrørte (mappe B, side 67). Det kan være, at han havde hævet for mange penge, som han så satte ind igen. Der var ingen i selskabet, der fik 170.000 kr. i løn. Han ved ikke, hvad eller hvem G29 ApS er. Måske var det en kunde. Han ved ikke, hvad mellenregningerne, hvor der er anført G29 ApS, vedrører, herunder en mellemregning på 550.000 kr. den 10. juni 2011. Han ved heller ikke, hvad kontantindbetalingen den 30. august 2011 på 200.000 kr. vedrører. Han har ingen papirer på det. Han overdrog alle selskabets papirer til revisoren i forbindelse med, at NM skulle købe virksomheden. Revisoren har ikke sagt til ham, at der var papirer, der manglede. Han har ikke længere kontakt til revisoren. Selskabet G29 ApS siger ham ikke noget. G7 ApS i Y22-by var hans selskab.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat arbejder med at montere gasbeton. Han har en søn på 1½ år. Han skal snart giftes med sin kæreste, der arbejder med salg af briller.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at T1 lukkede sit selskab, hvorefter han kontaktede T1 og spurgte, om T1 ville ansættes som byggeleder hos ham. I mellemtiden havde både han og T1 været ansat hos PP. Han tænkte ikke over, hvordan kunderne oplevede overgangen mellem de tre selskaber. Der var store kunder, som gik igen i alle tre selskaber. Det kan godt være, at JC har stået for en del af kundekontakten, også i G11 ApS. Han kan ikke sige, om JC havde en ledende rolle i de to andre selskaber. Tiltalte fik bare sine tegninger udleveret og tog så ud på byggepladserne. Han ved ikke, om JC har haft et selskab. JC har ikke stået for nogle af de tre involverede selskaber. Han ved ikke, hvorfor der ikke er nogle kunder, der omtaler PP. G2 ApS var PP’s selskab.

Da tiltalte startede G11 ApS, overtog selskabet 1-2 igangværende byggerier fra G2 ApS. Han spurgte ikke PP om, hvorfor han ville ud af byggerierne. De lavede en stadeopgørelse. Han betalte ikke for at overtage kunderne.

Det kan godt være, at han skelede til G2 ApS måde at lave fakturaer på, da han selv skulle til at lave fakturaer i G11 ApS. Han ringede og bad JC om at stå for at udstede fakturaerne. JC var ansat som konsulent og fik honorar herfor. Det kan godt være, at han til politiet har forklaret, at JC var fastlønnet, ekstrakten side 1415, men det korrekte er, at JC udstedte en faktura vedrørende sit honorar.

Han ved ikke, om det system, der blev anvendt ved udarbejdelsen af fakturaer, automatisk satte dato og fakturanummer på. Han ved ikke, hvornår fakturaen på ekstrakten side 1773 er udstedt. Det tager ca. 6 dage at montere et parcelhus. Han synes ikke, at det er mærkeligt, at der er faktureret kort tid efter, at selskabet blev stiftet.

Han ved ikke, om det er ham, der har skrevet mailen af 24. april 2013, ekstrakten side 1778, og det siger ham ikke noget, at der står ”vores selskab”. Det var kun ham, der ejede G11 ApS. Han modtog almindelig løn fra selskabet. I de to andre omhandlede selskaber var han almindelig lønmodtager.

G11 ApS havde en erhvervskonto i F3-bank, og den var ikke blandet sammen med hans privatøkonomi.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat arbejder med at montere gasbeton. Han har slidgigt og kan derfor ikke arbejde så fysisk hårdt længere. Han bor alene og har sin søn på samvær hver anden weekend.

NL har supplerende forklaret, at hun først så på G3 ApS, herunder hvem der var ansat. Herefter kiggede hun på, hvilke andre selskaber de ansatte optrådte i. Hun kunne bl.a. se, at T2 havde været ansat i G6 ApS og havde modtaget løn herfra. På oversigten i ekstrakten side 10 kan man se de personer, hun har kigget nærmere på. Der var 8 personer, der gik igen i alle de virksomheder, som hun undersøgte. PP havde ikke fået løn fra nogle af selskaberne.

Det er ikke hende, der har lavet oversigten i mappe B, side 70, men de bilag, der henvises til, er de bilag, hun også har haft fremme. Oversigten i ekstrakten side 36 har hun lavet.

Nogle af indsætningerne har hun fundet fakturaer til, andre tal har hun taget fra kontoudtoget.

Vedrørende G3 ApS er indsætningen den 28. februar 2012 (SKATs bilag 128) indgået i momsopgørelsen. Løn er normalt en udgift, men her indgik det som en indtægt, og derfor har hun antaget, at det er betaling fra en kunde for udført arbejde og dermed momsbelagt. Posteringen er medtaget på baggrund af bankkontoudtoget. Hun kontaktede ikke banken for at få oplyst, hvem der havde indbetalt beløbet.

Der var en del posteringer, der var anført som mellemregninger med G29 ApS. Hun har taget de indsatte beløb med som indtægter. Hun har ikke undersøgt G29 ApS nærmere. G29 ApS var stiftet i 2010 af T1. Hun kan ikke svare på, om der er moms på mellemregningerne. Hun ved ikke, om mellemregningerne dækker over lån mellem to selskaber eller handel mellem selskaberne. Indbetalingen på 200.000 kr. den 30. august 2011 (SKATs bilag 33) har hun medtaget som indtægt i momsopgørelsen. Hun har ikke undersøgt nærmere, hvad indbetalingen dækker over. Hvis der er tale om et indskud fra ejeren, vil der ikke være moms på, men hun har ikke fået nogen dokumentation på, at der var tale om et ejerindskud.

Vedrørende G5 ApS (G11 ApS) er opgørelsen også lavet på baggrund af bankkontoudtog og fakturaer, da de ikke modtog anden dokumentation fra selskabet. Hun har ikke lavet oversigten i mappe C, side 136, men den er lavet på baggrund af samme oplysninger, som hun også havde. Faktura 11 og 13 af 6. maj 2013 og faktura 24 og 25 af 27. maj 2013 er fakturaer, som G11 ApS har udstedt til G30 med moms.

Hun har ikke på noget tidspunkt været i kontakt med T2 ud over, at hun har sendt et brev til ham. Hun blev herefter kontaktet af revisor LE, som anmodede om fristudsættelse med henblik på indsendelse af selskabets bilag. Hun modtog imidlertid ingenting.

PR har supplerende forklaret, at det virkede unormalt, at der skulle drives håndværksvirksomhed fra PP’s adresse, som var en beboelseslejlighed. Der var ikke noget kontor eller lignende. PP sagde, at han stod registreret som ejer af virksomheden, men at det var nogle andre, som stod bag, men som han ikke ville oplyse nærmere om. PP brugte selv ordet stråmand og sagde, at de skulle kontakte ham skriftligt, hvorefter han ville få andre til at svare. Vidnet mener ikke, at revisor LE’s navn blev nævnt, men kort efter blev han kontaktet af LE, der heller ikke ville oplyse, hvem der stod bag selskabet.

MT har supplerende forklaret, at han ikke kender andre i branchen, der går under navnet G24. Indbetalingen på 63.600 kr. den 16. maj 2013 er i en størrelsesorden, som godt kan passe med de beløb, som G24 typisk købte for hos JC. Han kender ikke andre navne end JC’s og T1’s i relation til selskabet. Han mener, at han fik visitkortet med de tre navne fra JC. Det var nok i 2009, at han fik visitkortet. Han tror, at firmaet dengang hed G7 ApS. Virksomheden ændrede vist navn undervejs i deres samarbejde, men i praksis kunne de ikke mærke nogen forskel. Han husker det ikke specifikt, men vil tro, at byggeriet på Holmevej i Aarhus blev afsluttet ved sommerferien eller efterårsferien i 2013.

KL har supplerende forklaret, at ham bekendt var der ikke andre i G12 A/S, der havde brugt JC, før byggeriet i Y17-by. Det var hans indtryk, at det var JC, der ejede firmaet. Han har aldrig talt om økonomi med de tiltalte, men han har talt med dem om praktiske ting på byggepladsen.

Foreholdt afhøringsrapport af 3. oktober 2016, ekstrakten side 1436-1437, kan det godt passe, at han til politiet har forklaret, at det var hans opfattelse, at de tiltalte var en del af ejerkredsen, og at de tiltalte også havde nævnt det over for ham. Han husker det ikke nærmere i dag.

Porebetonarbejdet i projektet i Y18-gade blev nok udført i 2011 eller 2012.

Som entrepriseleder i G12 A/S passer man sine egne sager og blander sig ikke i, hvilke underentreprenører de øvrige entrepriseledere anvender.

JM har supplerende forklaret, at G15 A/S fortsat arbejder sammen med G27, hvor både de tiltalte og JC arbejder. Han husker ikke, hvornår firmaet kom til at hedde det. Han mener, at firmaet i starten hed G7 ApS. Han kan også huske navnet G11 ApS. Dengang tænkte han ikke så meget over, om firmaet hed det ene eller det andet. Firmaet leverede det, de skulle, og derfor gik han ikke så meget op i firmanavnet. Han mener, at det var JC, der informerede ham om navneskiftet. Vidnet havde ikke kontakt til T1. Navnet PP siger ham ikke noget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Påstanden om ophævelse

Under hovedforhandlingen i byretten den 18. maj 2018 afsagde byretten kendelse om, at det ikke blev tilladt at indkalde bl.a. registreret revisor LE som vidne. Den 31. maj 2018, hvor den medtiltalte JC ikke var mødt, besluttede retten at udskille sagen mod JC. I samme retsmøde besluttede retten at opgive at afhøre PP som vidne. Indkaldelse til retsmødet var ikke forkyndt for hverken JC eller PP.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at byretten ved disse afgørelser har begået rettergangsfejl, der kan begrunde, at dommen ophæves, hvorfor T2’s påstand herom ikke tages til følge.

Skyldsspørgsmålet

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at beløbene i tiltalen er opgjort som sket, dog med de berigtigelser, som anklagemyndigheden har foretaget for landsretten. Med hensyn til købsmomsen bemærkes i den forbindelse, at det for så vidt angår G3 ApS (tidligere G6 ApS, binavn G7 ApS) og G1 ApS (tidligere G2 ApS) er den købsmoms, som selskaberne selv har angivet, der – trods manglende dokumentation for udgifterne – er lagt til grund. For så vidt angår G4 ApS (tidligere G5 ApS, binavn G11 ApS) er den indberettede købsmoms, der ikke er nærmere dokumenteret af selskabet, ikke lagt til grund, idet den skønnes urealistisk høj, og anklagemyndigheden har i stedet opgjort købsmomsen skønsmæssigt ud fra posteringerne på selskabets bankkonto, således at der er medtaget posteringer, hvor det ikke kan udelukkes, at der har været tale om en momsbelagt udgift. Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte denne skønsmæssige opgørelse. Beløbene i tiltalen, som den er berigtiget for landsretten, lægges derfor i det hele til grund.

Det tiltrædes endvidere også efter bevisførelsen for landsretten med samme begrundelse, som byretten har anført, at det er bevist, at de tiltalte og JC sammen har drevet de tre omhandlede selskaber. Landsretten finder, at de tiltalte begge herved har deltaget i driften af selskaberne på en sådan måde, at de kan gøres strafferetligt ansvarlige for den urigtige momsangivelse, herunder at de har haft forsæt til at unddrage statskassen momsindtægterne.

Det tiltrædes herefter, at de tiltalte er fundet skyldige som sket, dog således at det unddragne momsbeløb i alt udgør 4.357.811 kr.

Strafudmåling og erstatning

Fængselsstraffene, der for tiltalte T1’s vedkommende fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, er passende udmålt til fængsel i 1 år og 6 måneder. Det tiltrædes i den forbindelse med samme begrundelse, som byretten har anført, og henset til den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, at fængselsstraffene er gjort delvist betinget bl.a. med vilkår om samfundstjeneste som sket, jf. straffelovens § 64.

Det tiltrædes endvidere, at tillægsbøderne er fastsat som sket.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning, dog således at beløbet nedsættes til 4.357.811 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som de tiltalte T1 og T2 solidarisk skal betale til Skat, nedsættes til 4.357.811 kr. med procesrente fra den 8. juni 2017.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til deres forsvarer, og således at statskassen skal betale 1.755 kr. + moms af salæret til hver af forsvarerne.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.