Dato for udgivelse
10 Dec 2019 16:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Sep 2019 12:55
SKM-nummer
SKM2019.614.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0475676
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Moms, Afgiftspligtige transaktioner
Resumé

Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.

Det sidste spørgsmål afvises.

 

Reference(r)

Momslovens 73 b

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit D.A.4.10.2.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.3,9,5.


Spørgsmål

  1. Er et gavekort, som kan ombyttes til kontanter omfattet af definitionen som en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b, som indføres i momsloven efter § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018?
  2. Hvis spørgsmål 1 svares bekræftende, skal et gavekort som kan ombyttes til kontanter betragtes, som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3?
  3. Hvis spørgsmål 2 besvares med et ”nej”, skal Spørger momsmæssigt håndtere gavekort, som kan ombyttes til kontanter, hvor det tydeligt fremgår af gavekortet, at gavekortet er udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end Spørger efter reglerne i § 4 a, stk. 2?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  2. Nej, se dog indstilling og begrundelse
  3. Afvises

Det bindende svar offentliggøres i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

[…]

Spørger håndterer flere forskellige typer gavekort, som alle kan ombyttes til kontanter.

[…]

I ”alle” tilfælde er det også muligt for ihændehaveren at ombytte gavekortet til kontanter.

Det er i alle tilfælde usikkert, om de udstedte gavekort ender med at generere et momspligtigt salg af varer eller ydelser, da ihændehaver kan vælge at ombytte gavekortet til kontanter.

Da gavekortene kan ombyttes til kontanter, ønsker Spørger også efter 1. juli 2019 at undlade at opkræve moms af sine salg af gavekort. Momsen vil blive betalt af samarbejdspartnerne, når og såfremt gavekortet måtte blive indløst til en vare eller tjenesteydelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2: Hvis Spørgsmål 1 besvares ”Ja”, mener vi, at spørgsmål 2 skal besvares med ”Ja”

Spørgsmål 3: Hvis spørgsmål 2 besvares nej, mener vi at spørgsmål 3 skal besvares med ”ja”

Spørgsmål 1: Er et gavekort, som kan ombyttes til kontanter omfattet af definitionen som en voucher som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b, som indføres i momsloven efter § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018?

Det fremgår af afsnit 2.7.2.1 i lovbemærkningerne til lovforslag L 28 (som senere blev opdelt i to lovforslag), at ”Definitionen af vouchere adskiller sig fra almindelige betalingsinstrumenter, hvor arten af de mulige leveringer ikke er fastlagt, og der dermed heller ikke er nogen leverandører, der er forpligtet til at foretage sig en given handling”

I Den Juridiske Vejledning 2019-1 har Skattestyrelsen i afsnit D.A.4.10.2.3.1 Hvad er en voucher i momsmæssig forstand? skrevet følgende:

”En voucher er et instrument, hvor der består en forpligtigelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument”. Dette er en gengivelse af lovbemærkningerne til lovforslag L 28A.

Af lovbemærkningerne i L 28 A står der endvidere ” Det er således kun de instrumenter, der kan anvendes til indløsning, mod at der leveres varer eller ydelser, som er omfattet af voucher-begrebet. Definitionen af vouchere adskiller sig fra almindelige betalingsinstrumenter, hvor enten arten af de mulige leveringer ikke er fastlagt, og der dermed heller ikke er nogen leverandører, der er forpligtet til at foretage en given levering.”

Det afgørende er derfor, hvorvidt:

  1. Der består en forpligtigelse for modtageren af ”voucheren” som hel eller delvis betaling for levering af en varer eller ydelse og
  2. Varen eller ydelsen som skal leveres, er angivet på instrumentet eller i den tilhørende dokumentation eller
  3. deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation.

Da gavekortene i vores situation kan ombyttes til kontanter, er det vores opfattelse, at gavekortene ikke opfylder den første betingelse for at blive betragtet som en voucher, da det ikke er sikkert, at modtageren skal levere en vare eller en ydelse, da gavekortet kan indløses til kontanter.

Ser man fx videre i Den Juridiske Vejledning, kan man se i samme afsnit som ovenfor, at Skattestyrelsen har skrevet følgende ”flaskeboner er ikke at anse som en voucher i momsmæssig forstand. De er beviser på, at kunden har krav på tilbagebetaling af pant enten i penge eller varer og ydelser efter kundens valg”.

Det bemærkes, at en flaskebon kan bruges som hel eller delvis betaling for en varer eller ydelse og det fremgår tydeligt, hvem der har udstedt flaskebonen.

Begrundelsen for, at en flaskebon ikke momsmæssigt skal betragtes som en voucher, må derfor være, at da flaskebonen kan ombyttes til kontanter, er det usikkert hvorvidt udstedelsen af en flaskebon vil resultere i et momspligtigt salg af en varer eller en ydelse, altså at betingelse nummer 1 ikke er opfyldt.

Konklusionen må derfor være, at når en flaskebon ikke momsmæssigt er en voucher i momsmæssig forstand, kan et gavekort som kan ombyttes til kontanter, ikke være en voucher i momsmæssig forstand, da den eneste forskel på en flaskebon og et gavekort som kan ombyttes til kontanter, er måden hvorpå kravet er opstået. Og momsmæssigt skelnes der i denne henseende ikke mellem betaling i naturalier (flasker) og kontanter.

Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 svares bekræftende, skal et gavekort som kan ombyttes til kontanter, betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3, og skal derfor håndteres efter § 4 b, stk. 2?

Med lov nr. 1726 af 27. december 2018 indføres der bl.a. følgende regler i momsloven:

»§ 73 b. I denne lov forstås ved:

1)Voucher: Et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

2)Voucher til ét formål: En voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

3)Voucher til flere formål: En voucher, der ikke er en voucher til ét formål.«

I afsnit D.4.10.2.3.2 i Den Juridiske Vejledning er det anført, at en voucher med ét formål er en voucher hvor ”leveringssted og momssatsen er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.”

I forbindelse med et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, kan man umuligt anføre, at leveringssted og momssatsen er kendt på tidspunktet for udstedelsen af gavekortet, da man som modtager af et gavekort kan vælge at få værdien af gavekortet ombyttet til kontanter, som herefter kan anvendes til både momspligtige og momsfrie formål, ligesom de jo også kan anvendes udenfor landets grænser.

Altså er der ingen sikkerhed for, at der for det første sker en levering af varer eller ydelser i forbindelse med indløsningen af gavekortet, og det er derfor umuligt at konkludere, at leveringssted og momssatsen er kendt.

Såfremt et gavekort som kan indløses til kontanter, er en voucher i momsmæssig forstand, kan den umuligt anses for at være en voucher til ét formål, og som følge af formuleringen af § 73 b, nr. 3 være en voucher til flere formål, og dermed skal udsteder først afregne salgsmoms, når gavekortet indløses, jf. § 4 b. Spørger skal momsmæssigt håndtere gavekortene i overensstemmelse med § 4b, stk. 2.

Spørgsmål 3 Hvis spørgsmål 2 besvares med et ”nej”, skal Spørger momsmæssigt håndtere gavekort, som kan ombyttes til kontanter, hvor det tydeligt fremgår af gavekortet, at gavekortet er udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end Spørger efter reglerne i § 4 a, stk. 2?

Spørger håndterer følgende typer gavekort:

[…]

I ”alle” tilfælde er det også muligt for ihændehaveren at ombytte gavekortet til kontanter.

§4 a stk. 2 er formuleret således:

”Foretages overdragelsen af en voucher til ét formål af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn den afgiftspligtige person handler”.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4a, stk. 2, at virksomheder, der ikke handler i eget navn at ”Udsteder en virksomhed således en voucher, som den indgår en aftale med en butikskæde om, at butikskæden skal videresælge for virksomheden, vil momsen af dette salg skulle indbetales af virksomheden. Butikskæden vil til gengæld alene skulle beregne og betale moms af den betaling/provision, som kæden modtager fra virksomheden.

Det betyder, at når en afgiftspligtig person sælger en voucher som er udstedt af en anden afgiftspligtig person, er udstederen af voucheren forpligtet til at betale salgsmomsen, hvor sælgeren af voucheren (mellemhandleren) alene skal betale moms af eventuel provision som den modtager fra udstederen.

Konkret betyder det eksempelvis, at når Spørger sælger et gavekort fra xx til en ihændehaver, skal xx medregne salget i sin momspligtige omsætning, og afregne salgsmoms af salget. Hvis prisen ikke kendes, skal der betales moms af den pålydende værdi, jf. § 4a, stk. 2.

Da Spørger ikke opnår nogen betaling/gevinst ved salget af gavekortet, skal Spørger ikke betale salgsmoms i forbindelse med salget.

Det betyder samtidig, at xx´s ”salg” af gavekortet til Spørger skal ske uden moms, da Spørger ikke køber varerne/ydelserne, da det er tydeligt for køber, at Spørger ikke er udsteder af gavekortet, jf. § 4 a, stk. 3 modsætningsvis.

Spørgers høringssvar af 26. august 2019

Indledningsvist skal vi takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til besvarelse.

Vi har følgende kommentarer til forslaget til bindende svar

Spørgsmål 1. Er et gavekort, som kan ombyttes til kontanter omfattet af definitionen som en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73b, som indføres i momsloven efter § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018?

Vi er uenige med SKTST angivelse af, at de pågældende gavekort som kan ombyttes til kontanter, er omfattet af definitionen for en voucher. Der består ikke med sikkerhed en forpligtelse for modtageren af gavekortet til at levere en vare eller ydelse, da man kan vælge at ombytte gavekortet til kontanter, og et gavekort som kan ombyttes til kontanter, er derfor ikke omfattet af begrebet voucher, som er omfattet af momslovens § 73b.

Et gavekort som kan ombyttes til kontanter, skal momsretsligt sidestilles med flaskeboner, da begge er dokumentation på, at kunden har et tilgodehavende. Kunden kan i begge tilfælde vælge at indløse både gavekort som kan ombyttes til kontanter og flaskeboner mod at få ubetalt tilgodehavendet i kontanter eller kunden kan anvende det som betaling for en vare eller en ydelse. Det forhold, at tilgodehavende er opstået på forskellige måder, ændrer ikke på dette.

Konklusionen er derfor, at gavekort som kan ombyttes til kontanter, er ikke omfattet af definitionen i § 73b, og der skal derfor ikke afregnes salgsmoms af gavekortene på udstedelsestidspunktet.

Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 svares bekræftende, skal et gavekort som kan ombyttes til kontanter betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3?

Det afgørende i dette spørgsmål er, hvorvidt man ved udstedelsen af et gavekort med 100 % sikkerhed kan forudsige de momsmæssige konsekvenser af at gavekortet bliver indløst. Altså, at man ved udstedelsen ved, at gavekortet bliver indløst for varer eller ydelser.

SKTST beskriver i sit svar således ”Det fremgår endvidere af § 73b, 2, at en voucher til ét formål er en voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren”

Da de pågældende gavekort kan ombyttes til kontanter, er det jo umuligt for udstederen at vide, hvilken momsmæssigt konsekvens indløsningen af gavekortet vil få, da kunden jo kan vælge at få tilgodehavendet udbetalt i kontanter, hvilket ikke vil medføre i et momspligtigt salg.

Dette er særligt tilfældet, når vi taler om e-vouchers som Spørger udsteder, da disse vouchers kan anvendes til bl.a. […], hvor det både er muligt for kunden at købe momsfrie varer såsom xxx, men også få ombyttet gavekortet til kontanter.

Konklusionen må derfor være, at gavekortudsteder først skal afregne salgsmoms på indløsningstidspunktet, da det først på dette tidspunkt er kendt, hvorvidt indløsningen af gavekortet udløser et momspligtigt salg.

Spørgsmål 3: Hvis spørgsmål 2 besvares med et ”nej”, skal Spørger momsmæssigt håndtere gavekort som kan ombyttes til kontanter, hvor det tydeligt fremgår af gavekortet, at gavekortet er udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end Spørger efter reglerne i § 4 a, stk. 2?

Vi er uforstående overfor SKTST afvisning af vores anmodning om bindende svar omkring en konkret situation, som involverer flere af vores transaktioner vedrørende gavekort. Der er ikke tale om et spørgsmål af generel karakter, men derimod et konkret spørgsmål om hvordan vores kunde momsmæssigt skal håndtere videresalg af gavekort, hvor det tydeligt fremgår, at gavekortet er udstedt af en anden end vores kunde, når vi alene agerer mellemhandler.

Vi beder derfor SKTST beskrive præcis, hvilke oplysninger de ønsker at modtage for at kunne besvare denne henvendelse. Herunder hvis vi fx dokumenterer, hvordan et salg sker i dag, og hvilke data mm. der flyder mellem udstederen af gavekortet og vores kunde.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes afklaret, om et gavekort, som kan ombyttes til kontanter er omfattet af definitionen som en voucher, som er omfattet af de nye regler i momslovens § 73 b, som indføres i momsloven efter § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at Spørger ønsker det generelt afklaret, om gavekort, herunder de af Spørger udstedte elektroniske og fysiske gavekort, er omfattet af definitionen for vouchere, jf. det nye regelsæt i momsloven, også når ihændehaver har krav på at kunne indløse gavekortet til kontanter i stedet for, at indløse det til varer eller ydelser.

[…]

Spørger håndterer flere forskellige typer gavekort, som alle kan ombyttes til kontanter. […]

ooo0ooo

Med baggrund i et ønske om ensartet behandling af vouchere i alle EU-lande har Rådet vedtaget direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af momssystemdirektivets regler for så vidt angår behandlingen af vouchere. Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 om ændring af bl.a. momsloven.

I 6. betragtning i præamblen til direktivet fremgår det, at en voucher kan antage fysisk eller elektronisk form.

Begge regelsæt indeholder en identisk definition på begrebet voucher i momsmæssig forstand.

Det fremgår således af direktivets artikel 1 og momslovens § 73b, at en ”voucher” er et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

Af bemærkningerne til lov nr. 1726 af 27. december 2018 (bemærkninger til § 5) fremgår det, at definitionens formål hovedsageligt er at fortage en entydig adskillelse mellem vouchere og betalingsmidler. Den væsentligste forskel er, at voucheren medfører en forpligtelse til, at den accepteres som betaling for angivne varer eller ydelser, mens et betalingsmiddel ikke medfører en sådan pligt og ikke på forhånd er begrænset til specifikke varer/ydelser.

Det gælder for så vidt både vouchere til ét, som til flere formål.

Det fremgår hverken af direktivet, momsloven eller bemærkningerne hertil, at et elektronisk eller fysisk dokument, der i øvrigt opfylder ovennævnte definition, ikke skulle være en voucher i momsmæssig henseende, blot fordi ihændehaveren kan vælge at lade det indløse helt eller delvist til kontanter, i stedet for at gøre en forpligtelse til, at dokumentet skal accepteres som betaling for angivne varer eller ydelser, gældende.

At ihændehaveren af et elektronisk eller et fysisk gavekort kan vælge at lade det indløse til kontanter samtidig med, at der består en forpligtelse til, at gavekortet skal accepteres som betaling for angivne varer eller ydelser, er derfor ikke ensbetydende med, at gavekortet alene af den grund ikke er en voucher i momsmæssig forstand.

Dette ændres ikke af at Skattestyrelsen ikke finder, at en flaskebon, som man modtager ved indlevering af ”brugte” flasker, er at anse som en voucher jf. Den juridiske vejledning. De er alene beviser på, at kunden har krav på tilbagebetaling af pant.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers/spørgers repræsentants høringssvar af 26. august 2019.

Skattestyrelsen mener i øvrigt ikke, at Spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af Skattestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen skal henvise til det under begrundelsen allerede anførte.

Skattestyrelsen skal dog i denne forbindelse bemærke, at hvis betingelserne i de momsmæssige regler om vouchere i øvrigt er opfyldte, så vil en ret til ombytning til kontanter være udtryk for en annullationsmulighed, der eventuelt kan medføre berigtigelse efter momslovens § 27, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det afklaret, om et gavekort som kan ombyttes til kontanter, skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.

Begrundelse

Med baggrund i et ønske om ensartet behandling af vouchere i alle EU-lande har Rådet vedtaget direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af momssy-stemdirektivets regler for så vidt angår behandlingen af vouchere. Direktivet er im-plementeret i dansk ret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 om ændring af bl.a. momsloven.

Det fremgår således af momslovens § 73 b, 1, at en voucher er et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

Det fremgår endvidere af § 73 b, 2, at en voucher til ét formål er en voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

En voucher til flere formål er en voucher, der ikke er en voucher til ét formål, jf. § 73 b, 3.

En voucher til flere formål opfylder således betingelserne for at være en voucher jf. momslovens § 73 b, 1, men leveringsstedet og momssatsen er dog ikke kendte på udstedelsestidspunktet.

Dette gør sig f.eks. gældende, hvis en voucher, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være en voucher, kan indløses til eksempelvis hotelophold i flere lande.

[…]. Spørger håndterer forskellige typer af gavekort, som alle kan ombyttes til kontanter.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 ikke fundet, at det forhold at et gavekort kan vælges indløst til kontanter af ihændehaveren, har nogen betydning for, om gavekortet opfylder betingelserne for at være en voucher i momsmæssig forstand.

I lighed hermed finder Skattestyrelsen heller ikke, at det forhold, at et gavekort, som i øvrigt opfylder betingelserne for at være en voucher jf. momslovens § 73, b, 1, kan vælges indløst til kontanter af ihændehaveren, har nogen betydning for, om voucheren skal kvalificeres som en voucher til ét eller flere formål i momsmæssig forstand.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der intet fremgår herom i hverken direktivtekst, momslovens eller dennes tilhørende bemærkninger.

En voucher, der kan vælges indløst til kontanter af ihændehaveren, er derfor ikke alene af den grund, en voucher til flere formål jf. momslovens § 73b, 3.

Hvorvidt, en voucher skal anses for at være en voucher til ét eller flere formål, afhænger jf. direktivteksten og momsloven derimod af om leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendte på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

Det vil derfor afhænge af en konkret vurdering af den konkrete voucher, hvorvidt der er tale om en voucher til ét eller flere formål.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers/spørgers repræsentants høringssvar af 26. august 2019.

Skattestyrelsen mener i øvrigt ikke, at Spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af Skattestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen skal henvise til det under begrundelsen allerede anførte.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Nej, se dog indstilling og begrundelse”.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares med et ”nej”, ønskes det afklaret, om Spørger momsmæssigt skal håndtere gavekort, som kan ombyttes til kontanter, hvor det tydeligt fremgår af gavekortet, at gavekortet er udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end Spørger, efter reglerne i § 4 a, stk. 2.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 4 a, stk. 2, at foretages overdragelsen af en voucher til ét formål af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn den afgiftspligtige person handler.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Det følger af skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Folketingets Ombudsmand har i udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1, blandt andet udtalt, at kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

I SKM2018.632.SR, SKM2018.631.SR og SKM2013.327.SR har Skatterådet afvist, at svare på et spørgsmål da dette ikke fandtes, at vedrøre den skattemæssige virkning af en disposition.

Landsskatteretten har i SKM2011.641.LSR fundet, at et stillet spørgsmål (i en anmodning om bindende svar), var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Skattestyrelsen forstår nærværende spørgsmål således, at Spørger generelt ønsker svar på, om Spørger momsmæssigt skal håndtere gavekort, som kan ombyttes til kontanter, hvor det tydeligt fremgår af gavekortet, at gavekortet er udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end Spørger, efter reglerne i momslovens § 4 a, stk. 2.

Momslovens § 4, a, stk. 2, omhandler visse aspekter ved den momsmæssige behandling af vouchere til ét formål.

[…]. Spørger håndterer forskellige typer af gavekort, som alle kan ombyttes til kontanter.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1, ikke fundet at det forhold at gavekort kan vælges indløst til kontanter af ihændehaveren, har nogen betydning for, om gavekortet opfylder betingelserne for at være en voucher i momsmæssig forstand.

Endvidere har Skattestyrelsen ved besvarelse af spørgsmål 2 ikke fundet, at det forhold, at et gavekort kan vælges indløst til kontanter af ihændehaveren, har nogen betydning for, om et gavekort opfylder betingelserne for at være en voucher til ét formål eller en voucher til flere formål i momsmæssig forstand.

Dette afhænger derimod af hvorvidt leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendte på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

Det vil derfor afhænge af en konkret vurdering af den konkrete voucher, hvorvidt der er tale om en voucher til ét eller flere formål, herunder hvorvidt en konkret transaktion, hvori en konkret voucher indgår, er omfattet af momslovens § 4, a, stk. 2, omhandlende overdragelse af en voucher til ét formål af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn.

Nærværende spørgsmål 3 er af mere generelt og ukonkret karakter.

Skattestyrelsen finder på den baggrund ikke, at det stillede spørgsmål vedrører en afgiftsmæssige virkning af en konkret disposition. 

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers/spørgers repræsentants høringssvar af 26. august 2019.

Skattestyrelsen mener i øvrigt ikke, at Spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af Skattestyrelsens indstilling.

Spørgsmål vil ikke kunne besvares med enten ”Ja” eller ”Nej”, da det, som ovenfor nævnt, vil afhænge af en konkret vurdering af den konkrete voucher, hvorvidt der er tale om en voucher til ét eller flere formål, herunder hvorvidt en konkret transaktion, hvori en konkret voucher indgår, er omfattet af momslovens § 4, a, stk. 2, omhandlende overdragelse af en voucher til ét formål af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn.

En stillingtagen vil derfor som udgangspunkt kræve en konkret voucher med et konkret indhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Afvises”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere

[…]

(2) Med henblik på at sikre en sikker og ensartet behandling, overensstemmelse med principperne om en generel forbrugsafgift, der er direkte proportional med varernes og ydelsernes pris, undgå inkonsekvens, konkurrencefordrejning, dobbelt- eller ingen afgiftspålæggelse samt for at mindske risikoen for afgiftsunddragelse er der behov for specifikke bestemmelser for den momsmæssige behandling af vouchere.

(6) For klart at kunne identificere, hvad der udgør en voucher med hensyn til moms, og for at skelne mellem vouchere og betalingsinstrumenter er det nødvendigt at definere vouchere, som kan antage fysisk eller elektronisk form, samt tage hensyn til deres væsentligste egenskaber, navnlig karakteren af de rettigheder, der følger af voucheren, og forpligtelsen til at acceptere den som modværdi for en levering af varer eller ydelser.

[…]

Artikel 1

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer: 1) I afsnit IV, indsættes følgende kapitel: »KAPITEL 5 Fælles bestemmelser for kapitel 1 og 3 Artikel 30a I dette direktiv forstås ved:

1) »voucher«: et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

2) »voucher til ét formål«:en voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren

3) »voucher til flere formål«:en voucher, der ikke er en voucher til ét formål.

LOV nr. 1726 af 27/12/2018

[…]

§ 5

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

[…]

 Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Enhver overdragelse af en voucher til ét formål, jf. § 73 b, nr. 2, der foretages af en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, betragtes som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til. Den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til gengæld for en voucher til ét formål, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis modværdi, betragtes ikke som en uafhængig transaktion.

Stk. 2. Foretages overdragelsen af en voucher til ét formål af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn den afgiftspligtige person handler.

Stk. 3. Er leverandøren af varerne eller ydelserne ikke den samme som den afgiftspligtige person, der handler i eget navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren dog for at have foretaget leveringen til den pågældende afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som den pågældende voucher relaterer sig til.

§ 4 b. Der skal betales afgift af den faktiske overdragelse af varer eller ydelser til gengæld for en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis modværdi, mens der ikke skal betales afgift af hver forudgående overdragelse af vouchere til flere formål.

Stk. 2. Overdrages en voucher til flere formål af en anden afgiftspligtig person end den afgiftspligtige person, der foretager den afgiftspligtige transaktion i henhold til stk. 1, skal der betales afgift af enhver levering af ydelser, der kan identificeres, såsom distributions- eller reklameydelser.«

8. Efter § 73 a indsættes i kapitel 18:

»§ 73 b. I denne lov forstås ved:

1) Voucher: Et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

2) Voucher til ét formål: En voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

3) Voucher til flere formål: En voucher, der ikke er en voucher til ét formål.«

Forarbejder

2018/1 LSF 28

[…]

Bemærkninger til lovforslaget

[…]

Til § 5

[…]

Til nr. 2

[…]

Med forslaget til momslovens § 4 a, stk. 1, fastsættes, at enhver overdragelse af en voucher til ét formål, der foretages af en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, betragtes som en levering af de varer eller ydelser, som den pågældende voucher relaterer sig til. Den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til gengæld for en voucher til ét formål, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis modværdi, betragtes ikke som en uafhængig transaktion.

Bestemmelsen indebærer, at alle afgiftspligtige personer (virksomheder), der sælger en voucher til ét formål, anses for at sælge den underliggende vare eller ydelse. Der skal derfor betales moms ved udstedelsen og enhver efterfølgende overdragelse af voucheren. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelses § 4 a, stk. 1, 2. pkt. anses overdragelsen af selve varen eller ydelsen til indehaveren af voucheren til gengæld ikke for en transaktion i momsmæssig forstand. Det betyder, at der derfor ikke skal betales moms i dette sidste led.

Den foreslåede § 4 a, stk. 2, er en undtagelse til § 4 a, stk. 1, og omhandler de tilfælde, hvor overdragelsen af en voucher til ét formål foretages af en virksomhed, der ikke handler i eget navn. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, vil overdragelsen i disse tilfælde blive betragtet som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn virksomheden handler. Udsteder en virksomhed således en voucher, som den indgår en aftale med en butikskæde om, at butikskæden skal videresælge for virksomheden, vil momsen af dette salg skulle indbetales af virksomheden. Butikskæden vil til gengæld alene skulle beregne og betale moms af den betaling/provision, som kæden modtager fra virksomheden.

[…]

Til nr. 8

Med forslaget til momslovens § 73 b, foreslås indsat en definition af begrebet voucher, ligesom der foreslås indsat specifikke definitioner på vouchers til henholdsvis ét og flere formål.

Den foreslåede definition af en voucher har sin baggrund i direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere. Af direktivet fremgår, at en voucher er en slags tilgodebevis eller et andet instrument, som en leverandør har pligt til at acceptere som hel eller delvis betaling for levering af varer eller ydelser.

For at sikre ens behandling af vouchere i alle EU-lande og dermed undgå, at en voucher pålægges moms i flere lande eller slet ikke pålægges moms, er der nu vedtaget fælles EU-regler for, hvor og hvornår vouchere skal pålægges moms. Hovedreglen er, at vouchere, som alene kan benyttes til ét formål (dvs. at landet, hvor varen eller ydelsen leveres, og momssatsen er kendt ved voucherens udstedelse), skal pålægges moms ved ethvert salg, herunder ved et salg fra udstederen til forhandleren og ved efterfølgende salg fra forhandleren til kunden. Ved selve indløsningen af voucheren skal der ikke pålægges moms. De vouchere, som kan benyttes til flere forskellige formål (dvs. at landet, hvor varen eller ydelsen leveres, og/eller momssatsen ikke kendes ved udstedelse af voucheren), skal i modsætning hertil kun pålægges moms på indløsningstidspunktet.

Den gældende momslov indeholder ikke specifikke regler for vouchere og dermed heller ikke en definition af sådanne. Det samme har hidtil gjort sig gældende for EU’s fælles momsregler, hvor begrebet vouchers heller ikke er særskilt defineret eller reguleret i en momsmæssig sammenhæng. Det skyldes, at vouchere indtil for kort tid siden har været et næsten ukendt begreb og derfor ikke gav anledning til momsmæssige overvejelser. Brugen af vouchere, herunder vouchere, der kan anvendes i flere EU-lande, er imidlertid i vækst i mange EU-lande, hvilket er baggrunden for nærværende forslag til regulering i forhold til den momsmæssige behandling af vouchers. Som en naturlig konsekvens af, at der med forslaget til momslovens § 4 a og § 4 b fastsættes nærmere regler for den momsmæssige behandling af voucheres, er der behov for at fastsætte nærmere definitioner af, hvad der generelt forstås ved en voucher, henholdsvis ved en voucher til ét og flere formål.

Det foreslås i § 73 b, nr. 1, at der indsættes en definition af begrebet en »voucher«. Efter den foreslåede bestemmelse er en voucher et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser. De varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet er efter definitionen enten angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

Definitionens formål er hovedsageligt at fortage en entydig adskillelse mellem vouchere og betalingsmidler. Den væsentligste forskel er, at voucheren medfører en forpligtelse til, at den accepteres som betaling for angivne varer eller ydelser, mens et betalingsmiddel ikke medfører en sådan pligt og ikke på forhånd er begrænset til specifikke varer/ydelser.

I § 73 b, nr. 2, foreslås indsat en definition på en »voucher til ét formål« som værende en voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

I § 73 b, nr. 3, foreslås indsat en definition på en »voucher til flere formål«, som værende en voucher, der ikke er en voucher til ét formål.

Alle definitionerne svarer til definitionerne i direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere.

[…]

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19, L 28 Bilag 1, L 28 A Bilag 1, L 28 B Bilag 1

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet.).

[…]

Organisation

Dansk Erhverv

Bemærkninger

Dansk Erhverv mener, at der bør foretages en klar afgrænsning mellem vouchere og betalingsmidler, ligesom flere eksempler vil være ønskeligt.

Kommentarer

Voucherbegrebet er defineret præcist i momsdirektivet, og denne definition anvendes derfor i forslaget til gennemførelse af voucherreglerne i momsloven. Som det fremgår af definitionen i forslaget til ny § 73 b, kendetegnes en voucher blandt andet af en pligt til at acceptere voucheren som hel eller delvis modværdi for varer og ydelser. De varer eller ydelser, der skal leveres, eller de potentielle leverandørers identitet, skal være angivet på voucheren eller i tilhørende dokumentation. Tilsvarende er ikke kendetegnende for betalingsmidler. Opstår der konkrete tvivlsspørgsmål i relation til, om et konkret instrument falder ind under voucherbegrebet, eller om en voucher er til ét eller flere formål, kan dette afklares ved henvendelse til Skatteforvaltningen, der bl.a. kan give bindende svar. Mere generelt kan det dog oplyses, at der fx vil være tale om en voucher til flere formål, hvis den giver mulighed for at modtage sted er omfattet af hovedreglerne for ydelsers leveringssted i momslovens § 16. Ovenstående er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

[…]

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.4.10.2.3.1 Hvad er en voucher i momsmæssig forstand?

[…]

Eksempler på hvad der ikke er er vouchere i momsmæssig forstand

[…]

Flaskebonner

Flaskebonner er ikke at anse som en voucher i momsmæssig forstand. De er beviser på, at kunden har krav på tilbagebetaling af pant enten i penge eller varer og ydelser efter kundens valg. Se evt. "Særligt om emballage" i D.A.8.1.1.2.4.

[…]

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.4.10.3 Dansk praksis (andre værdikuponer mv.)

Dette afsnit beskriver praksis for den momsmæssige behandling af gavekort, telekort, ”point” og værdikuponer, der ikke er omfattet af voucherdefinitionen i de fælles EU-regler.

Afsnittet indeholder:

De fælles EU-regler om vouchere er beskrevet i afsnit D.A.4.10.2.

Bemærk

Vouchere, der er omfattet voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019, er omfattet af den praksis, der er beskrevet i dette afsnit. Se § 9, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

De virksomheder, der ønsker at støtte ret på de fælles EU-regler, kan dog anvende de fælles regler på vouchere udstedt den 1. januar 2019 eller senere. Se artikel 1, nr. 3, og artikel 2, stk. 1, i Direktiv (EU) 2016/1065.

D.A.4.10.3.1 Baggrund

Før direktiv (EU) 2016/1065 indeholdt EU-reglerne ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af salg af varer og ydelser ved anvendelse af vouchere. Det betød, at EU-landene i tidens løb har udviklet forskellige nationale løsninger.

På samme måde indeholdt momsloven før lov nr. 1726 af 27. december 2018 hverken en definition af ”vouchere” eller specifikke bestemmelser om den momsmæssige behandling heraf.

I dansk praksis før de nye fælles EU-regler er der i forbindelse med anvendelse af vouchere mv. taget stilling til følgende spørgsmål:

  • Formidling i eget eller andens navn i forbindelse med udstedelse og distribution af vouchere mv. Se afsnit D.A.4.10.3.2.
  • Om formidling eller salg af vouchere mv. var fritaget som en finansiel ydelse. Se afsnit D.A.4.10.3.3.
  • Om udstedelse og salg af vouchere mv. skulle anses for en forudbetaling i momslovens forstand. Se afsnit D.A.4.10.3.4.
  • Momsgrundlaget ved formidling, salg eller indløsning af vouchere mv. Se afsnit D.A.4.10.3.5.

Praksis for den momsmæssige behandling af gavekort, telekort, ”point” og værdikuponer, der ikke er omfattet af voucherdefinitionen i de fælles EU-regler, er beskrevet her i afsnit D.A.4.10.3.

Vouchere, der er omfattet voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019, er ligeledes omfattet af den praksis, der er beskrevet her i D.A.4.10.3. Se § 9, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.

De virksomheder, der ønsker at støtte ret på de fælles EU-regler, kan dog anvende de fælles regler på vouchere udstedt den 1. januar 2019 eller senere. Se artikel 1, nr. 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/1065.

De fælles EU-regler om vouchere er beskrevet i afsnit D.A.4.10.2.

[…]

D.A.4.10.3.4 Forudbetaling i momslovens forstand

Afsnittet indeholder:

  • Momspligt på tidspunktet for forudbetaling
  • Anvendelse af praksis
  • Gavekort
  • Pointrettigheder
  • Telekort
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Momspligt på tidspunktet for forudbetaling

I tilfælde, hvor leverandøren modtager en hel eller delvis betaling for leverancen, inden leveringen finder sted eller faktura er udstedt, er betalingstidspunktet leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 3, og D.A.7.2.5.

For at momsen kan forfalde ved forudbetaling, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser momspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt på det tidspunkt, hvor forudbetalingen foretages. Det kræver, at varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor forudbetalingen foretages. Se D.A.7.2.5.

Anvendelse af praksis

Der er i dansk praksis taget stilling til, om udstedelse og salg af vouchere mv. skulle anses for en forudbetaling i momslovens forstand. Denne praksis finder stadig anvendelse på værdikuponer mv., der ikke er omfattet af voucherdefinitionen i de fælles EU-regler. Denne praksis finder ligeledes anvendelse på vouchere, der er omfattet voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019. Se D.A.4.10.3.1.

Gavekort

Betaling for gavekort, der kan

  • anvendes i en række butikker
  • indløses til både varer, og kontanter

kan ikke anses for betaling for levering af klart identificerede momspligtige varer og ydelser. Se sag C-419/02, BUPA Hospitals Ltd.

Momspligten indtræder derfor først i det øjeblik, hvor gavekortet indløses til momspligtige varer og ydelser. Se SKM2006.505.SR og SKM2014.843.SR.

Skatterådet har dog i et konkret tilfælde bekræftet, at køb og salg af gavekort var momspligtigt. Spørger var ikke udsteder af gavekortene og havde ingen forpligtigelser overfor udsteder. Udover at sikre, at gavekortene stadigvæk var valide, havde spørger heller ingen forpligtelser over for køberne af gavekortene. Spørger var heller ikke forpligtiget til at betale et vederlag til den butik mv., hvori gavekortihændehaveren valgte at anvende sit gavekort. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger i eget navn og for egen regning købte og solgte rettigheder (til eksempelvis udlevering af xy-produkter af en vis værdi), som var omfattet af momspligten i ML § 4, stk.1. Se SKM2015.553.SR.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Forarbejder

Praksis

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

§ 21, stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

§ 24. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgø-rende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Forarbejder

L 110 Forslag til skatteforvaltningsloven

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 21

Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition.

(…)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

(…)

Til § 23

Der skal betales et gebyr for at få et bindende svar. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen.

Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. (…)

Til § 24

Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for rets-anvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørge-ren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

(…)

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Se i øvrigt lovgrund, spørgsmål 1.

Praksis

Folketingets Ombudsmand udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1

[…]

En revisor klagede til ombudsmanden over at Landsskatteretten havde afvist at give et bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition.

Ombudsmanden udtalte at reglerne om bindende svar måtte forstås sådan at et bindende svar kun kunne gives vedrørende en bestemt disposition, og at dette – i de tilfælde hvor spørgsmålet angik en planlagt disposition – affødte et krav om at den planlagte disposition måtte være beskrevet tilstrækkeligt detaljeret. Ombudsmanden mente ikke at revisoren havde beskrevet den planlagte disposition tilstrækkelig detaljeret og præcist, og ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere at Landsskatteretten havde afvist at svare på revisorens spørgsmål.

[…]

SKM2011.641.LSR

Sagen omhandlede et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Landsskatteretten fandt, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål og ændrede den påklagede afgørelse således, at spørgsmålet blev afvist og derfor ikke realitetsbehandlet.

(…)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

(…)

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Uanset at Skatterådet har besvaret klagerens spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten ikke, at dette afskærer retten fra som rekursmyndighed at prøve om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede, herunder om et spørgsmål i stedet burde have været afvist i henhold til skatteforvaltningslovens § 24. Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. maj 2009 offentliggjort i FOB 2009-14-1.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet er tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. bl.a. formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken er præcis eller fyldestgørende. Der er således alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der er for Skatterådet ikke fremlagt kontraktsudkast e.l.

Disse retsmedlemmer finder, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål, og stemmer for, at den påklagede afgørelse ændres således, at spørgsmål 4 ikke realitetsbehandles. (…)

SKM2018.632.SR

Skatterådet afviste et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste på virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om antallet og arten af de virtuelle valutaer, og fordi spørgsmålet i sagen ikke angik en konkret disposition.

SKM2018.631.SR

Skatterådet afviste et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste af Bitcoins og andre virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om, hvilke virtuelle valutaer spørger havde handlet, og at spørgers dispositioner dermed ikke fremstod præcise, hvorfor en besvarelse af spørgsmålet ville antage karakter af en teoretisk redegørelse.

SKM2013.327.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ved anvendelse af realisationsprincippet først skal beskattes af en kursgevinst på et rentefrit lån på det tidspunkt, hvor lånet indfries til overkurs, idet gælden skal tilbagebetales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg på 5 pct. p.a. Der er efter Skatterådets opfattelse ikke tale om en kursgevinst, men derimod om en rente. Skatterådet afviser at besvare en række andre spørgsmål.

(…)

Spørgsmål 4

(…)

Begrundelse

Der kan efter SFL § 21 gives bindende svar om de skattemæssige virkninger af en given foretaget eller påtænkt disposition.

Spørgsmålet vedrører, om en disposition kan anses forretningsmæssigt begrundet.

Spørgsmålet er dermed efter SKATs opfattelse ikke af en sådan karakter, at det kan besvares i form at et bindende svar.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".

(…)