Dato for udgivelse
12 Dec 2019 14:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Nov 2019 08:23
SKM-nummer
SKM2019.620.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0458641
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Investorfradrag
Resumé

Skatterådet bekræftede, at danske investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagt Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan anvendes.

Hjemmel

Investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.

Reference(r)

Investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.6.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning (2020-1), afsnit C.B.6.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at danske investorer, der køber kapitalandele via spørgerens elektroniske platform og i henhold til den som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagte Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan finde anvendelse?

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar oplyst følgende:

Anmodningen fremsendes i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, om indhentelse af svar på vegne af andre end spørgeren.

Problemstilling

Den problemstilling, der ønskes afklaret med ovennævnte spørgsmål, er, hvorvidt der er tale om en direkte erhvervelse af kapitalandele i henhold til Investorfradragsloven, når kapitalandele erhverves gennem en ”nominee”, der på vegne af investorer tegner kapitalandelene og udøver de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, som knytter sig til kapitalandelene. Problemstillingen er nærmere, at ”nomineen” fremstår som den legale ejer af kapitalandelene, idet denne er registreret som ejer i målselskabets ejerbog, hvorimod investorerne som følge af aftalen med nomineen er de retmæssige ejere (beneficial owners) af kapitalandelene. Spørgsmålet er om de danske investorer i denne situation har ret til at fradrage deres aktieinvesteringer i henhold til Investorfradragsloven.

Det kan ved besvarelsen forudsætningsvis lægges til grund, at der vil være tale om investering i et målselskab, der opfylder betingelserne i Investorfradragslovens §§ 3 og 4 og at der i forbindelse med investeringen vil blive afgivet revisorerklæring som anført i § 5. Det kan endvidere ved besvarelsen forudsættes, at investorerne opfylder betingelserne i Investorfradragslovens § 6

Om F1-Finans og selskabets it-platform

F1-Finans er en engelsk finansiel virksomhed, der er underlagt tilsyn af det engelske UK Financial Conduct Authority. F1-Finans har tilladelse til at udøve grænseoverskridende investeringsservice (finansiel aktivitet) i Danmark.

Som led i den finansielle virksomhed driver F1-Finans en elektronisk platform, der formidler kontakt mellem investorer og selskaber, der har et finansieringsbehov. Platformen kan ses på www.(....).com.

Formålet med platformen er på den ene side at give potentielle investorer, der tilmelder sig platformen mulighed for at investere i de selskaber, der præsenteres på platformen og på den anden side, at give målselskaber adgang til at præsentere deres virksomhed overfor potentielle investorer med henblik på at rejse risikovillig kapital. Platformen retter sig blandt andet mod det nordiske marked og giver derved mulighed for, at danske investorer og danske selskaber kan tilmelde sig platformen. 

Målselskaberne kan være både start-ups og mellemstore virksomheder. Ideen er at rejse kapital på en forholdsvis enkel måde og via en form for ”crowdfunding”, men hvor midlerne indskydes i selskabet ved nytegning af kapitalandele. Kapitalrejsningen er undtaget prospektpligt. Platformen åbner også mulighed for, at investorer efterfølgende kan handle deres investeringer over platformen.

F1-Finans’s rolle er via platformen, at facilitere kommunikationen mellem målselskaberne og de potentielle investorer samt at arbejde for, at der indgås en aftale om investeringen, og at investeringen effektueres. Det sker i praksis på den nedenfor beskrevne måde.

Vilkår for investorer, der tilmelder sig platformen

De overordnede vilkår, der gælder for at få adgang til at investere via platformen, fremgår nærmere af de som bilag til anmodningen om bindende svar vedhæftede ”Platform terms and conditions” (herefter ”Almindelige Vilkår og Betingelser”). Herfra skal fremhæves følgende bestemmelser:

Af de Almindelige Vilkår og Betingelser pkt. 4.1 fremgår, at F1-Finans via platformen tilbyder tre ydelser, nemlig (i) at give selskaber mulighed for at rejse kapital, (ii) at give investorer mulighed for at investere og (iii) at give investorerne mulighed for efterfølgende at handle investeringerne via en digital markedsplads.

Det er kun personer, der i forvejen er godkendt af F1-Finans, der kan investere via platformen. Af de Almindelige Vilkår og Betingelser pkt. 2.1 fremgår, at investorer kan lade sig registrere enten som almindelige investorer eller som såkaldte hovedinvestorer (Lead Investor). Hovedinvestorer er de personer, der vil kunne bidrage med større investeringer. Som udgangspunkt vil kapitalrejsning via platformen være betinget af, at mindst en hovedinvestor deltager i investeringen, idet det forudsættes, at hovedinvestoren vil være den, der forhandler med målselskabet og aftaler de nærmere vilkår således, at de mindre investorer kan tegne på ryggen heraf. Hovedinvestorens rolle er nærmere beskrevet i de Almindelige vilkår og betingelser pkt. 5.

Af pkt. 4.3 fremgår, at kapitalfremskaffelsen vil være struktureret således, at F1-Finans via platformen gennemfører en markedsføringskampagne rettet mod de investorer, der har tilmeldt sig platformen. Kampagnen vil normalt være tilrettelagt i to faser. Første fase har til formål at finde en hovedinvestor, der vil tegne sig for et større beløb samt at fremskaffe indikative bud med henblik på at afdække interesse, herunder vilkår og tegningskurs. I anden fase vil der ske en udvælgelse af de investorer, der har vist interesse og på grundlag af de indikative bud vil disse få tilbudt at indgå en investeringsaftale, der fastlægger det aftalemæssige grundlag for investeringen.

Af de Almindelige Vilkår og Betingelser pkt. 4.4 fremgår, at investorerne tilbydes at investere via platformen efter forskellige modeller jf. 4.4.1 – 4.4.4. Den model, der ønskes bindende svar på, er den såkaldte Nominee-model jf. 4.4.2. Som det fremgår af pkt. 4.5 vil enhver investering være betinget af, at der indgås en investeringsaftale, der supplerer de Almindelige Vilkår og Betingelser. Ved investering efter nominee-modellen vil investorerne skulle tiltræde den som bilag 2 til anmodningen om bindende svar vedhæftede ”Nominee Investment Agreement” (herefter ”Investeringsaftalen”). Vilkårene i Investeringsaftalen er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 5.Disse vilkår udgør sammen med de Almindelige Vilkår og Betingelser grundlaget for den rejste problemstilling og besvarelsen af det bindende svar.

I de Almindelige Vilkår og Betingelser pkt. 6 er det nærmere reguleret, hvordan F1-Finans skal administrere investorernes midler og investeringer. Som det fremgår, vil investorernes midler være indsat på særskilte klientkonti hos F1-Finans og således, at de indbetalte midler og foretagne investeringer udadtil vil fremgå af en kundekonto, en såkaldt ”Wallet”, der lyder på de enkelte investorers navn.

Af pkt. 7.2 fremgår yderligere, at de kapitalandele, som F1-Finans erhverver på vegne af investorerne vil blive registreret og holdt adskilt fra F1-Finans’s underbeams øvrige formue på en sådan måde, at det til enhver tid vil være muligt at identificere kapitalandelene, herunder identificere hvem der er den reelle ejer af kapitalandelene. Af pkt. 7.3 fremgår, at hvis det er praktisk hensigtsmæssigt at lade kapitalandelene registrere på navn - hvilket er tilfældet for så vidt angår investering i danske selskaber - da vil det være F1-Finans og ikke den enkelte investor, der skal registreres som ejer af kapitalandele, dog således at det så vidt muligt skal fremgå, at F1-Finans ejer disse på vegne af investorerne ”as nominee upon trust”. Efter dansk ret er der ikke en udtalt tradition for en sådan ejerform (se mere herom under pkt. 6.3) og registreringen efter selskabslovens § 50 i et dansk selskab, vil derfor indebære, at det vil være F1-Finans og ikke den enkelte investor, der i forhold til selskabet og omverden vil fremstå som ejer af kapitalandelene, selvom aftalen mellem F1-Finans og investorer reelt indebærer, at det er investorerne, der er de retmæssige ejere af kapitalandele.

Endelig fremgår det af de Almindelige Vilkår og Betingelsers pkt. 8, at investorerne har mulighed for via platformen at sælge deres kapitalandele, hvis der er en køber hertil. Det forudsætter dog, at køberen er registreret som investor på F1-Finans’s platform. I andre tilfælde, da vil salg skulle ske kollektivt og i henhold til de vilkår, som er aftalt internt mellem investorerne samt med selskabets øvrige aktionærer i overensstemmelse med den ejeraftale, der typisk indgås i forbindelse med selve investeringen.

Vilkår for selskaber, der tilmelder sig platformen.

De virksomheder, der ønsker at rejse kapital, skal ligesom investorerne tilmelde sig platformen, herunder tiltræde de Almindelige Vilkår og Betingelser. Forud for offentliggørelse på platformen vil virksomhederne blive valideret og godkendt af F1-Finans. F1-Finans gennemfører ikke en due diligence af de tilmeldte målselskabers virksomhed, men F1-Finans har opstillet en række minimumskrav med hensyn til de oplysninger og den dokumentation, som målselskaberne skal afgive i forbindelse med, at de tilmelder sig platformen. Det omfatter bl.a. en beskrivelse af forretningsidé, nøgletal, regnskabsoplysninger, juridiske oplysninger m.v., således at der tilvejebringes et beslutningsgrundlag for de investorer, der ønsker at skyde penge i virksomheden.

Når et selskab er blevet valideret, vil F1-Finans forud for, at der påbegyndes en kampagne indgå den som bilag 3 til anmodningen om bindende svar vedhæftede Nominee Service Agreement med det pågældende målselskab. Indgåelse af aftalen med målselskabet vil normalt være betinget af, at der forud herfor er fundet en hovedinvestor, idet denne forudsættes at bistå med at koordinere og sammensætte kredsen af investorer via platformen. Aftalen mellem F1-Finans og målselskabet tiltrædes af hovedinvestoren. De almindelige investorer er derimod ikke direkte part i aftalen mellem F1-Finans og målselskabet, men af aftalen fremgår udtrykkeligt, at kapitalrejsningen via platformen vil ske ved, at F1-Finans indgår Investeringsaftalen med de almindelige investorer jf. indledningsvis pkt. (D) angående investorernes kapitalindskud i målselskabet. Endvidere fremgår det af pkt. (E), at investeringerne vil blive registreret i F1-Finans’s navn og at F1-Finans herefter vil føre et register over de enkelte investorers retmæssige ejerskab (beneficial ownership) til kapitalandelene.

Beskrivelse af investering via nominee modellen

5.1

Som anført angår det bindende svar spørgsmålet om, hvorvidt danske investorer kan få fradrag for deres investeringer efter Investorfradragsloven ved indskud i målselskabet efter den såkaldte nominee-model. Vilkårene for investering via nominee-modellen er regulereret i den som bilag 2 til anmodningen om bindende svar vedhæftede Investeringsaftale.  

Det overordnede princip i Investeringsaftalen, er at investorerne indbetaler deres indskud til et selvstændigt ”nominee” selskab, F1-Finans Nominees Limited, der er hjemmehørerende i UK. F1-Finans Nominees Limited er organisatorisk et søsterselskab til F1-Finans og derved 100%-ejet af F1-Finans koncernen. F1-Finans Nominees Limited indskyder herefter de indbetalte midler kollektivt for investorerne i målselskabet.

5.2

Investering via nominee modellen er ikke båret af skattemæssige motiver, men derimod af, at der en række praktiske og forretningsmæssige fordele forbundet med denne model for både målselskabet og investorerne. Formålet med nominee-modellen, er først og fremmest at pulje investorernes midler således, at investeringen i målselskabet kan foretages som et samlet indskud og på samme vilkår for alle investorerne uanset, hvor meget den enkelte investor ønsker at tegne. Det gør det mere enkelt for små investorer at være med og det giver investorerne den fordel, at de kan optræde samlet og med én stemme overfor målselskabet. Endvidere muliggør det, at investeringen efterfølgende kan handles på en enkel måde via platformen. 

Nominee-modellen indebærer også en lang række praktiske fordele for målselskabet. Således er det en stor fordel, at der kun er én aktionær at kommunikere med.

For F1-Finans giver nominee-modellen mulighed for at tilbyde investorer i EU et uniformt produkt (med dertilhørende stordriftsfordele) til brug for investeringer i målselskaber.

5.3

Som anført indebærer nominee-modellen, at det vil være F1-Finans Nominees Limited og ikke de enkelte investorer, der bliver registreret som (legal) ejer af investorernes kapitalandele i målselskabets ejerbog jf. selskabslovens § 50. F1-Finans Nominees Limited vil derfor i forhold til målselskabet være den formelle ejer af kapitalandelene, men reelt vil der være tale om, at F1-Finans kun yder en serviceydelse til investorerne, i form af at varetage investeringen på vegne af investorerne. Dette fremgår utvetydigt af vilkårene i Investeringsaftalen, hvorfra navnlig følgende skal fremhæves:

Af Investeringsaftalens indledning pkt. (C) og (D) samt af pkt. 2.4 og 2.5 fremgår udtrykkelig, at F1-Finans ikke vil være ejer af kapitalandele, idet F1-Finans vil sørge for at nominee selskabets rådighed over kapitalandelene sker på vegne af investorerne og under iagttagelse af de engelske FCA regler (Financial Conduct Authority), der bl.a. indeholder vilkår for hvordan finansielle virksomheder må råde over kunders midler og værdipapirer. Af de særlige vilkår under afsnit A er det endvidere klart specificeret hvilket selskab, hvilke beløb og hvor mange kapitalandele investeringen angår og derved er der en tydelig identifikation af hvilke aktiver, der rådes over på vegne af investorerne.

Af pkt. 3.6 fremgår, at F1-Finans i umiddelbar i forlængelse af, at selskabet er registreret i målselskabets ejerbog, skal foretage en intern registrering af investorerne som ”beneficial owners” og at denne registrering skal fremgå af de enkelte investorers ”Wallet” på platformen.   

Af pkt. 4.1 og 4.2 fremgår, at alle udbytteudbetalinger og andre udlodninger af kapitalandelene samt salgsprovenu ved salg af kapitalandelene herunder i forbindelse med exit skal tilgå investorerne. Det er således investorerne – og ikke F1-Finans der bærer den fulde økonomiske risiko og gevinst af kapitalandelene. Investorerne betaler alene et succeshonorar til F1-Finans (og eventuelt også til hovedinvestoren for dennes indsats). Honoraret forfalder ved exit og udgør en fast procentdel (normalt 3% til F1-Finans) af den opnåede fortjeneste jf. afsnit A.

Af pkt. 5.1 fremgår, at F1-Finans skal videresende alle informationer, som modtages fra målselskabet angående kapitalandelene til investorerne. Af pkt. 5.2-5.4 fremgår, at F1-Finans skal give investorerne meddelelse om alle rettigheder angående kapitalandelene og at F1-Finans skal udøve sådanne rettigheder i overensstemmelse med den instruks, som den enkelte investor måtte give F1-Finans.

Af pkt. 5.5 og 5.6 fremgår, at investorerne har mulighed for personligt at møde på generalforsamling eller alternativt at give fuldmagt til hovedinvestoren, som herefter kan udøve de rettigheder, der knytter sig til kapitalandelene på deres vegne.  Der er således ikke blot tale om, at de forvaltningsmæssige beføjelser, der knytter sig til kapitalandele, skal udøves af F1-Finans på vegne af investorerne, men investorerne selv vil have mulighed for at udøve disse beføjelser direkte overfor selskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar oplyst, at spørgsmålet efter hans opfattelse skal besvares bekræftende, og har som begrundelse fremført følgende:

6.1.

Det gøres overordnet gældende, at det i praksis flere gange er fastslået, at det er den retmæssige ejer af kapitalandele - og ikke den som umiddelbart optræder som modtager, der skal beskattes af udbytte fra kapitalandele jf. juridisk vejledning C.F.8.2.2.10.1.3. Der henvises endvidere til afgørelserne om beneficial owner i relation til tomme mellemholdingselskaber jf. SKM2012.121.ØLR. Se endvidere SKM2011.57.LSR og SKM2011.441.SR

I henhold til gældende praksis er det ved de ovennævnte afgørelser fastslået, at man skatteretlig anerkender begrebet ”beneficial ownership”, derved at det ikke er den formelle ejer, men derimod den retmæssige ejer, der i skatteretlig henseende, skal anses for ejer af kapitalandele i et selskab. Dette gælder både i relation til udbyttebeskatning og aktieavancebeskatning og det gøres derfor gældende, at det også gælder i relation til Investorfradragsloven.

6.2

For så vidt angår vilkårene i den beskrevne nominee-model gælder det utvivlsomt, at det er investorerne og ikke F1-Finans Nominee Limited, der skal anses for at være de retmæssige ejere af kapitalandelene.

Der henvises til foran anførte aftalevilkår mellem F1-Finans og investorerne, hvorefter investorerne bærer den fulde risiko ved investeringen. Således vil alle udlodningerne fra selskabet samt oppebårne salgsprovenu af kapitalandelene blive udbetalt til investorerne. F1-Finans Nominees Limited vil hverken have indflydelse på investorernes investeringsbeslutning eller på de dispositioner, som måtte blive foretaget af investorerne i ejerperioden. F1-Finans Nominees Limited har ikke nogen selvstændig økonomisk risiko forbundet med investeringen, og det er uden betydning for F1-Finans Nominees Limited rettigheder og forpligtelser, hvorvidt investorernes investeringer medfører gevinst eller tab, da investeringerne sker ubetinget for investorernes regning og risiko. 

Ligeledes henvises til, at de forvaltningsmæssige beføjelser, der knytter sig til kapitalandele, skal udøves i henhold til de instrukser og det mandat, som F1-Finans måtte modtage fra investorer.

6.3

Endvidere henvises til, at investorernes reelle ejerskab til kapitalandelene vil være registreret på et depot hos F1-Finans og på en sådan måde, at ejerandelene til enhver tid kan identificeres. Internt er kapitalandelene derved adskilt fra F1-Finans’s formue. Dernæst gælder, at kapitalandelene vil være udskilt i et selvstændigt selskab, der alene har til formål at være nominee. Målselskaberne vil via aftalen med F1-Finans ligeledes være bekendt, at kapitalandelene ejes af investorerne og ikke af F1-Finans.

Det forhold, at en mellemmand via en aftale kan besidde kapitalandele på vegne af en anden person, er ikke et ukendt begreb i dansk lovgivning. Således er et sådant aftaleforhold bl.a. reguleret i lov om kapitalmarked, § 38, stk. 2, der pålægger den retmæssige ejer at give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet for selskaber omfattet af kapitalmarkedsloven.

Selvom der efter dansk retstradition ikke er en udtalt tradition for anvendelse af nominee-strukturer, er det et velkendt begreb, og er bl.a. beskrevet i pkt. 5.1.3. i Erhvervsstyrelsens vejledning om reelle ejere (version 2.0 dateret 1. november 2017).

Investorer, der via F1-Finans Nominee Limited ejer mere end 5% af kapitalandelene i et målselskab, vil endvidere i henhold til selskabsloven § 56 skulle give meddelelse herom til målselskabet. Det bemærkes, at det naturligvis forudsættes, at investorerne også i forhold til udbyttebeskatning og i henhold til aktieavancebeskatningsloven, anses for ejere af kapitalandelene.

6.4

F1-Finans er underlagt de engelske FCA regler, herunder for så vidt angår rådighed over midler og værdipapirer på vegne af kunder, og selskabet er derfor genstand for et løbende tilsyn fra en finansiel tilsynsmyndighed. Den interne registrering af investorernes ejerskab til kapitalandele efter FCA reglerne indebærer blandt andet, at kapitalandelene i tilfælde af F1-Finans Nominee Limiteds konkurs ikke vil indgå i konkursmassen, idet kapitalandelene vil anses for at være ejet af investorerne. Efter engelsk konkursret anerkendes modellen på samme måde som hvis kapitalandelene havde været registreret på et VP depot i et dansk pengeinstitut og investorer nyder derfor efter engelsk ret kreditorbeskyttelse. F1-Finans Nominees Limited vil som et UK-registreret selskab være underlagt engelske konkursretlige regler, herunder engelske lovvalgsregler.

I den forbindelse skal det endvidere fremhæves, at UK har en skatteordning (Enterprise Investment Scheme) for investeringer i engelske selskaber i små og mellemstore virksomheder. Ordningen er sammenlignelig med investorfradragsloven, herunder da private har fradragsret for investeringer foretaget i selskaber og da målselskaberne skal opfylde visse kriterier for at kunne kvalificere sig under ordningen. De engelske skattemyndigheder har i forhold til investeringer foretaget af private gennem nominee strukturer fastslået, at sådanne investeringer skal betragtes som en investering foretaget direkte af den private person selv. Vejledning fra de engelske skattemyndigheders side om disse regler kan findes på et nærmere angivent sted i internettet. 

6.5

Endelig bør det tillægges betydning, at formålet med F1-Finans’s elektroniske platform er, at opbygge en portal, der på en enkel og billig måde kan fungere som et sted, hvor der skabes kontakt mellem virksomheder, der søger kapital, og investorer, der ønsker at investere i mindre virksomheder. Målselskaberne vil som alt overvejende hovedregel være start-up virksomheder, der opfylder betingelserne i Investorfradragsloven § 3. Derfor vil det være helt i overensstemmelse med de intentioner, som lovgiver har med Investorfradragsloven, at investorer, der investerer i en start-up virksomhed via spørgerens nominee-model, har adgang til fradrag på samme måde, som hvis de selv havde tegnet kapitalandele ved en direkte aftale med selskabet.

Dernæst bør det tillægges betydning, at nominee-modellen primært har til formål, at ”pulje” investeringerne, således at investorer overfor målselskabet optræder samlet. Det er ikke blot i investorernes interesse, at deres investering varetages samlet, men det er alt andet lige også omkostningsbesparende for målselskabet, at kapitalindskuddet foretages som et samlet indskud. Nominee-ordningen gør det endvidere muligt, at investorer, der kun ønsker at indskyde mindre beløb, kan deltage via puljen, hvilket ellers ville have været uforholdsmæssigt omkostningstungt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at danske investorer, der køber kapitalandele via spørgerens elektroniske platform og i henhold til den som bilag 1 til anmodningen om bindende svar vedlagte Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan finde anvendelse.

Begrundelse

Ifølge investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan fysiske personer opnå investorfradrag, når personen ved direkte erhvervelse erhverver aktier i et målselskab som nævnt i investorfradragslovens § 3, og betingelserne i investorfradragslovens §§ 3-6 er opfyldt.

Ifølge investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, kan fysiske personer endvidere opnå investorfradrag, hvis de ved kontant indskud erhverver andele i en investeringsfradragsfond, der skal anvende indskudte midler til erhvervelse af aktier i målselskaber som nævnt i § 3 og som på tidspunktet for erhvervelsen af andelene enten forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller er en selvforvaltende investorfradragsfond med tilladelse i henhold til samme lov (indirekte erhvervelse).

Ifølge investorfradragslovens § 2, stk. 2, skal aktierne ved direkte og indirekte erhvervelse af aktier i et målselskab erhverves mod fuld kontant betaling ved

1) tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse eller

2) erhvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

Ifølge investorfradragslovens § 2, stk. 3, er det en betingelse for investorfradrag, at

1) den skattepligtige inden udløbet af det kalenderår, hvor en direkte eller indirekte erhvervelse er foretaget, skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen,

2) den skattepligtige samtidig oplyser målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, i hvilket omfang fradraget ønskes taget, og

3) målselskabet eller investorfradragsfonden foretager indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 a eller § 29 b.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om investorfradrag (lovforslag L 101 i folketingsåret 2018/2019, 1. samling), Almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1, 6. afsnit, vil fysiske personer kunne opnå investorfradrag, både når de ved kontantindskud direkte erhverver aktier i visse små eller mellemstore selskaber (målselskaber), og når de erhverver andele i en ny form for investeringsfonde (investeringsfradragsfonde), der har til formål at investere i målselskaber. 

Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 2 skal der være tale om en direkte erhvervelse af aktier i et målselskab eller erhvervelse ved kontant indskud af andele i en investorfradragsfond. Efter forslaget vil der således være mulighed for at opnå investorfradrag ved investeringer, hvorved en fysisk person direkte erhverver aktier i et målselskab og altså bliver ejer af kapitalandele i det pågældende selskab.

Det er således en betingelse for investorfradrag, at skatteyderen bliver ejer af aktier (kapitalandele) i de(t) selskab(er), der investeres i.

Efter de foreliggende oplysninger vil investorerne blive ejere af kapitalandelene, uanset at det vil være F1-Finans, der via platformen faciliterer kommunikationen mellem målselskaberne og investorerne. Det tages herved i betragtning, at F1-Finans’s rådighed over kapitalandelen vil ske på vegne af investorerne, og at der vil være en tydelig identifikation af, hvilke aktiver der rådes over på vegne af investorerne.

Det tages endvidere i betragtning, at alle udbytteudlodninger samt salgsprovenu ved salg af kapitalandele skal tilgå investorerne, der således vil bære den fulde økonomiske risiko og gevinst af kapitalandelene.

Endvidere vil kapitalandelene i tilfælde af F1-Finans Nominee Limiteds konkurs ikke indgå i konkursmassen, idet kapitalandelene vil skulle anses for at være ejet af investorerne.

Investorerne har endvidere mulighed for personligt at møde på generalforsamling eller alternativt at give fuldmagt til hovedinvestoren, og investorerne vil have mulighed for at udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser direkte overfor selskabet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må Østre Landsrets domme, offentliggjort som TfS 1989, 110 ØLD og TfS 1996, 66 ØLD, fortolkes sådan, at det ved vurderingen af, hvem der er ejere af aktier, er et meget væsentligt forhold, hvem der har den reelle indflydelse og rådighed over aktien.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må investorerne herefter anses for at blive ejere af kapitalandelene i de selskaber, der investeres i, og efter Skattestyrelsens opfattelse er der derfor tale om en direkte erhvervelse af kapitalandele, der vil være omfattet af investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder, uanset at kapitalandelene erhverves gennem en ”nominee” (F1-Finans), og uanset at det vil være F1-Finans og ikke de enkelte investorer, der vil blive registreret som (legal) ejer i målselskabets ejerbog.

Det gælder også, uanset at investorerne kun har mulighed for via platformen at sælge deres kapitalandele, hvis der er en køber hertil, og at det forudsætter, at køberen er registreret som investor på F1-Finans’s platform. I andre tilfælde vil et salg skulle ske kollektivt og i henhold til de vilkår, som er aftalt internt mellem investorerne samt med selskabets øvrige aktionærer i overensstemmelse med den ejeraftale, der typisk indgås i forbindelse med selve investeringen. Der er således visse begrænsninger i investorernes mulighed for at sælge deres kapitalandele. Efter Skattestyrelsens opfattelse er disse begrænsninger imidlertid ikke tilstrækkelige til, at investorerne ikke anses som ejere. 

Ifølge investorfradragslovens § 2, stk. 3 er det imidlertid en betingelse for investorfradrag, at den skattepligtige inden en nærmere angiven frist skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen. Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige samtidigt oplyser målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, i hvilket omfang fradraget ønskes taget, og at målselskabet eller investorfradragsfonden foretager indberetning til Skattestyrelsen efter skatteindberetningslovens § 29 a eller 29 b.

Ifølge skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 2, skal indberetningen foretages for hver investor.

Det er ikke oplyst, hvordan denne betingelse i praksis vil kunne blive opfyldt, da målselskabet efter det oplyste ikke nødvendigvis vil kende investorernes identitet.

Ifølge anmodningen om bindende svar kan det lægges til grund, at betingelserne i investorfradragslovens §§ 3, 4 og 6 er opfyldt, og at der vil blive afgivet revisorerklæring som anført i investorfradragslovens § 5. Skattestyrelsen har derfor ikke taget stilling til, om disse betingelser er opfyldt. 

Efter Skattestyrelsens opfattelse vil danske investorer, der køber kapitalandele via spørgerens elektroniske platform og i henhold til den som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagte Nominee Investment Agreement, herefter kunne anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan finde anvendelse.

Det forudsættes herved, at betingelserne i investorfradragslovens § 2, stk. 2 og 3, herunder indberetningspligten i henhold til investorfradragslovens § 2, stk. 3, og skatteindberetningslovens § 29 a, opfyldes, samt at betingelserne i investorfradragslovens §§ 3-6 ligeledes opfyldes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Investorfradragslovens §§ 2-6

§ 2. Det er en betingelse for investorfradrag, at den skattepligtige ved investeringen

1) erhverver aktier i et målselskab som nævnt i § 3 (direkte erhvervelse) eller

2) ved kontant indskud erhverver andele i en investorfradragsfond, der skal anvende indskudte midler til erhvervelse af aktier i målselskaber som nævnt i § 3, og som på tidspunktet for erhvervelsen af andelene enten forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller er en selvforvaltende investorfradragsfond med tilladelse i henhold til samme lov (indirekte erhvervelse).

Stk. 2. Ved direkte og indirekte erhvervelse af aktier i et målselskab skal aktierne i selskabet erhverves mod fuld kontant betaling ved

1) tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse eller

2) erhvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

Stk. 3. Det er en betingelse for investorfradrag, at

1) den skattepligtige inden udløbet af det kalenderår, hvor en direkte eller indirekte erhvervelse er foretaget, skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen,

2) den skattepligtige samtidig oplyser målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, i hvilket omfang fradraget ønskes taget, og

3) målselskabet eller investorfradragsfonden foretager indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 a eller § 29 b.

Betingelser vedrørende målselskabet

§ 3. Som målselskab anses et selskab, der opfylder følgende:

1) Selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, er en andelskasse omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, eller er et tilsvarende udenlandsk selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er hjemmehørende i et EU-/EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, hvis kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

2) Selskabet befinder sig i en opstarts- eller vækstfase som nævnt i stk. 2, medmindre der er tale om en opfølgende investering som nævnt i stk. 5.

3) Selskabets virksomhed består ikke i overvejende grad i passiv kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6. Dette krav gælder dog ikke ved erhvervelse af aktier efter § 2, stk. 2, nr. 2.

4) Selskabet beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro. Opgørelsen af antal beskæftigede og den årlige omsætning og balance sker på baggrund af bilag 1 i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

5) Selskabets aktier er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

6) Selskabet har ikke i de seneste 3 år foretaget udlodninger eller ydet vederlag ved opkøb af egne aktier eller tilskud omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, der samlet overstiger selskabets regnskabsmæssige resultat efter skat i de seneste 3 regnskabsår.

7) Selskabet er ikke kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (2014/C 249/01).

8) Selskabet har ikke undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Stk. 2. Selskabet anses at befinde sig i en opstartsfase som nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det har været aktivt på et marked i mindre end 7 år efter sit første kommercielle salg. Selskabet anses for at være i en vækstfase som nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det har brug for et første kapitalindskud, som er større end 50 pct. af den gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked.

Stk. 3. Selskabet anses for at have været aktivt på et marked i mindst 7 år efter stk. 2, 1. pkt., hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg for mindst 7 år siden. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

Stk. 4. Selskabet anses for at have været aktivt på et marked i mindst 7 år efter stk. 2, 1. pkt., hvis et datterselskab, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., har været aktivt på et marked i mindst 7 år. Er der aktuelle planer om, at selskabet direkte eller indirekte skal erhverve mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v. i et selskab, anses sidstnævnte selskab for et datterselskab ved bedømmelsen efter 1. pkt.

Stk. 5. Selv om selskabet ikke befinder sig i en opstarts- eller vækstfase som nævnt i stk. 2, kan et selskab anses for målselskab ved direkte eller indirekte erhvervelse af aktier, der sker som opfølgning på en direkte eller indirekte erhvervelse af aktier i selskabet, som oprindelig er foretaget på et tidspunkt, hvor selskabet ifølge en erklæring afgivet i medfør af § 5 opfyldte betingelserne i stk. 1 og muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan.

§ 4. Målselskabet må højst modtage kapitalindskud, hvori der indgår aktier tegnet af investorfradragsfonde, eller som danner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, for et samlet beløb på 15 mio. euro. Ved erhvervelse af aktier omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, medregnes den samlede anskaffelsessum ved opgørelsen af grænsen efter 1. pkt., når erhvervelsen helt eller delvis foretages af investorfradragsfonde eller danner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse.

§ 5. En godkendt revisor skal forud for erhvervelsen af aktier omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, eller gennemførelsen af kapitalindskud, der foretages af investorfradragsfonde, eller som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved erhvervelsens eller kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for 2 uger efter erhvervelsen eller i forbindelse med anmeldelsen af stiftelsen eller kapitalindskuddet, og den må ikke være afgivet mere end 2 uger før erhvervelsen, stiftelsesdokumentets underskrivelse eller afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Stk. 2. Såfremt der i forbindelse med et kapitalindskud omfattet af stk. 1, 1. pkt., er udarbejdet en forretningsplan, hvori der indgår en mulighed for at foretage opfølgende investeringer som nævnt i § 3, stk. 5, skal denne forretningsplan indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med den i stk. 1 nævnte erklæring. Ved opfølgende investeringer skal revisorerklæringen efter stk. 1 indeholde en redegørelse for de omstændigheder, der begrunder, at muligheden for investeringen må anses for at indgå i den i 1. pkt. omtalte forretningsplan.

Betingelser vedrørende investor

§ 6. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en opfølgende investering omfattet af § 3, stk. 5.

Stk. 2. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår overdrager eller har overdraget aktiver til målselskabet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktiver til målselskabet fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Stk. 3. Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår er eller har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og den skattepligtige eller dennes nærtstående i samme periode direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i det indskydende selskab eller overdrager eller har overdraget aktiver til det indskydende selskab. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktiver til det indskydende selskab fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Stk. 4. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1-4, § 29 b, stk. 1-3, og § 52, stk. 1-3

§ 29 a. Selskaber skal årligt foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om investeringer, der danner grundlag for investorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som selskabet har modtaget oplysning om som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3, og om investeringer foretaget af investorfradragsfonde.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver investor, der har foretaget en investering, der danner grundlag for investorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af investor.

3) Oplysning om de aktier, der danner grundlag for investorfradrag, og om aktiernes anskaffelsestidspunkt og -sum.

4) Oplysning om, hvorvidt investor har ejet aktier i selskabet inden for en periode på 3 år forud for investeringen.

Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1 skal desuden omfatte oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette beløb overstiger 500.000 euro.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning efter stk. 1-3, om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og om offentliggørelse af oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype og cvr-nummer og størrelse og dato for investeringen.

§ 29 b. Investorfradragsfonde skal årligt foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om investeringer som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, der danner grundlag for investorfradrag, og som fonden har modtaget oplysning om som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1 skal for hver investor omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af investor.

3) Oplysning om de andele, der danner grundlag for investorfradrag, og om andelenes anskaffelsestidspunkt og -sum.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og 2.

(…)

§ 52. Den, der skal indberettes om efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal oplyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-nummer. Den, som opretter en finansiel konto omfattet af § 22, skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang der gælder en tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, eller hvis indberetningen skal ske efter § 41.

Stk. 2. Afgiver den, hvorom der skal indberettes, ikke identifikationsoplysninger efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3, gælder følgende:

1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, må ikke foretages.

2) En anmeldt fordring skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes, hvis der skal indberettes om fordringshaveren efter § 38.

3) En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A må ikke oprettes.

4) En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A må ikke oprettes.

5) En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, må ikke oprettes.

6) Et lån omfattet af §§ 13 eller 15 må ikke etableres eller overtages.

7) Et depot omfattet af §§ 14 eller 15 må ikke oprettes.

8) En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, må ikke oprettes.

9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må ikke oprettes.

10) En terminsrente eller renter, hvorom der skal indberettes efter § 18, må ikke udbetales.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder ændringer heri, og forevisning af legitimation i forbindelse hermed. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om afgivelse af identitetsoplysninger ved indberetning efter denne lov.

Forarbejder

Lovforslaget om investorfradragsloven (lovforslag nr. L101 i folketingsåret 2018/2019, 1. samling) indeholder blandt andet følgende.

Almindelige bemærkninger

(…)

2. Lovforslagets indhold

(…)

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Investorfradrag

Det foreslås, at fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opnå et fradrag (investorfradrag) i forbindelse med visse investeringer, hvorved der mod kontantindskud direkte eller indirekte erhverves kapitalandele (herefter aktier) i små eller mellemstore virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase (målselskaber).

En ordning som den foreslåede, hvorefter investorer indrømmes et fradrag ved kapitalindskud i selskaber, udgør en fravigelse af de almindelige skatteretlige regler, hvorefter sådanne kapitalindskud ikke er fradragsberettigede. Det er hensigten, at den særlige skattefordel, som investorerne vil kunne opnå, skal begunstige de selskaber, som modtager kapitalindskuddene, da de i kraft af investorernes skattefradrag vil få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital. Ordningen vil derfor indebære statsstøtte til de selskaber, der investeres i.

Europa-Kommissionen har i EU’s gruppefritagelsesforordning fastsat regler, hvorefter visse kategorier af statsstøtte kan anses for forenelige med det indre marked og derfor er fritaget for anmeldelsespligten efter artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Artikel 21 i EU’s gruppefritagelsesforordning omhandler risikofinansieringsforanstaltninger til gavn for små og mellemstore virksomheder. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at visse små og mellemstore virksomheder som følge af markedssvigt på risikokapitalmarkederne kan have vanskeligt ved at skaffe finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Foranstaltninger omfattet af forordningens artikel 21 kan sættes i kraft uden forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.

Den foreslåede investorfradragsordning er udformet således, at den opfylder kravene i EU’s gruppefritagelsesforordning, herunder de særlige betingelser i forordningens artikel 21.

Det foreslås, at fysiske personer vil kunne opnå investorfradrag, både når de ved kontantindskud direkte erhverver aktier i visse små eller mellemstore selskaber (målselskaber), og når de erhverver andele i en ny form for investeringsfonde, investorfradragsfonde, der har til formål at investere i målselskaber.

Forslaget om, at fysiske personer skal kunne opnå investorfradrag ved indirekte investeringer i målselskaber gennem investorfradragsfonde, har til formål at give dem mulighed for at opnå investorfradrag, når de ønsker at investere i målselskaber, men ikke eller kun vanskeligt kan foretage disse investeringer på egen hånd. Det kan f.eks. skyldes, at de pågældende personer ikke har kendskab til de virksomheder, der efterspørger risikovillig kapital, eller at de ikke har den fornødne professionelle indsigt til at vurdere virksomhedernes udviklingspotentiale.

Om investorfradragsfonde henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 nedenfor.

(…)

Der foreslås en række betingelser, som målselskaberne skal opfylde, hvis direkte eller indirekte erhvervelser af aktier i selskaberne skal kunne danne grundlag for investorfradrag.

(…)

2.2.3. Investorfradragsfonde

Det foreslås at indføre særlige regler i FAIF-loven om alternative investeringsfonde, der har til formål at investere i unoterede opstarts- eller vækstvirksomheder. Efter forslaget vil disse alternative investeringsfonde blive betegnet som investorfradragsfonde.

De foreslåede regler vedrørende investorfradragsfonde skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede regler vedrørende indførelsen af et investorfradrag for fysiske personers indskud af risikovillig kapital i visse opstarts- og vækstvirksomheder. Investorfradraget vil kunne opnås både ved direkte investering i de omfattede virksomheder og ved indirekte investering, der foretages gennem en investorfradragsfond.

Ved indirekte investering gennem en investorfradragsfond vil fysiske personer kunne få investorfradrag og dermed en lempeligere beskatning af de investerede midler. Investorfradraget ved indirekte investeringer har til formål at give fysiske personer mulighed for at opnå investorfradrag, når de ønsker at investere i målselskaber, men ikke ønsker eller kun vanskeligt kan foretage disse investeringer på egen hånd. Indførelsen af investorfradragsfonde skal således medvirke til at sikre adgangen til risikovillig kapital for små og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase (målselskaber).

Der henvises til afsnit 2.2.1 vedrørende det foreslåede investorfradrag.

Det foreslås, at investorfradragsfonde skal forvaltes af en forvalter, der har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde fra Finanstilsynet, eller at investorfradragsfonden skal have tilladelse som en selvforvaltende investorfradragsfond. Det betyder, at forvaltere, der ikke har tilladelse fra Finanstilsynet til at være forvalter, men er registrerede hos Finanstilsynet efter § 9 i FAIF-loven, ikke må forvalte investorfradragsfonde.

Det foreslås, at en investorfradragsfond kan etableres som enten en åben eller en lukket fond. Fonden kan markedsføres til alle typer investorer, både professionelle investorer og detailinvestorer. Efter forslaget skal fonden – ligesom det gælder for andre alternative investeringsfonde – have særskilt tilladelse fra Finanstilsynet til at markedsføre sig over for detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i FAIF-loven.

Det foreslås at indsætte en definition af investorfradragsfonde i FAIF-loven. Efter den foreslåede definition er en investorfradragsfond en alternativ investeringsfond, der opfylder betingelserne i forslaget til FAIF-lovens afsnit VIII a, og hvis formål er at skabe et afkast til investorfradragsfondens investorer ved investering i selskaber, der opfylder betingelserne for at være målselskaber i § 3 i forslaget til investorfradragsloven. Endvidere skal investorfradragsfondens vedtægter eller fondsbestemmelser angive, at fonden er en investorfradragsfond.

Der stilles efter lovforslaget ikke krav om, at investorfradragsfonde skal etableres som en særlig type juridisk enhed, men der skal være tale om enheder, der opfylder kriterierne for at være alternative investeringsfonde i henhold til FAIF-loven. Det vil afhænge af den enkelte fonds konkrete juridiske organisationsform, hvilke beskatningsregler der finder anvendelse for fonden.

Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås desuden, at tærskelværdierne for virksomheder, som forvalter alternative investeringsfonde, der fremgår af § 6, stk. 1, i FAIF-loven, ikke skal finde anvendelse for forvaltere af en eller flere investorfradragsfonde og for selvforvaltende investorfradragsfonde. Forslaget vil indebære, at forvalteren af investorfradragsfonde eller den selvforvaltende investorfradragsfond skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde eller til at være en selvforvaltende investorfradragsfond uanset værdien af aktiverne i investorfradragsfonden. Det svarer til den gældende regel for forvaltere af kapitalforeninger, jf. § 6, stk. 4, i FAIF-loven.

Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås det at indføre et nyt afsnit og et nyt kapitel vedrørende investorfradragsfonde i FAIF-loven. Afsnittet og kapitlet indeholder en række nye bestemmelser, som finder anvendelse for investorfradragsfonde. Efter de foreslåede regler er det kun alternative investeringsfonde, der er investorfradragsfonde, som kan og skal anvende betegnelsen investorfradragsfond i deres navn, og af fondens vedtægter eller fondsbestemmelser skal det fremgå, at fondens investeringspolitik er at investere i målselskaber.

Derudover foreslås det, at investorfradragsfonde underlægges særlige spredningskrav, idet de dog samtidig skal have mulighed for at foretage opfølgende investeringer i målselskaber. Dette skal sikre, at målselskaber får adgang til risikovillig kapital, og at der gives investorfradrag til personer, der har investeret i sådanne selskaber. Spredningskravene skal ses i lyset af, at en investorfradragsfondsandel er et illikvidt produkt, og at investeringer i målselskaber er risikofyldte. Muligheden for opfølgende investeringer skal sikre, at investorfradragsfondens ejerandele i målselskaber ikke udvandes i de tilfælde, hvor en virksomhed opnår betydelig succes.

Efter lovforslaget skal minimum 70 pct. af hvert kapitalindskud i investorfradragsfonden være placeret i målselskaber inden for 1 år efter, at fonden har modtaget indskuddet, hvis fonden er etableret som en åben fond og inden for 1 år efter, at fondens tegningsperiode er udløbet, hvis fonden er etableret som en lukket fond. Da fonden skal have tid til at udvælge de bedste målselskaber, vil fonden efter forslaget have mulighed for at placere den indskudte kapital i andre aktivtyper inden for de nævnte frister. Efter 1 år fra fonden har modtaget et kapitalindskud, vil det dog være højst 30 pct. af indskuddet, som kan placeres i andre aktivtyper end målselskaber, når fonden er etableret som en åben fond. Efter 1 år fra fondens tegningsperiode er udløbet, vil det være højst 30 pct. af den indskudte kapital, som kan placeres i andre aktivtyper end målselskaber, når fonden er etableret som en lukket fond. Investorfradragsfondes mulighed for at investere i andet end målselskaber foreslås at være begrænset til specifikt oplistede aktivtyper, nemlig aktier, obligationer, andele i UCITS og alternative investeringsfonde, som er optaget til handel på et reguleret marked, samt indskud i kreditinstitutter. Hensigten er, at fonden kan realisere aktiverne relativt let, når fonden har brug for midlerne til at investere i et målselskab.

Det er ikke et krav, at investorfradragsfonden skal investere i andre aktiver end målselskaber, men det er en mulighed.

Forvalteren af investorfradragsfonden eller den selvforvaltende investorfradragsfond skal altid iagttage grænsen i forslaget til investorfradragslovens § 4, der begrænser en investering i et enkelt målselskab til 15 mio. euro.

Det vil efter forslaget ikke være tilladt for investorfradragsfonde at yde lån til eller stille garanti for tredjemand. Forbuddet konkretiserer en generel grænse for en investorfradragsfonds virksomhed, hvor formålet er at rejse kapital fra en række investorer og ikke at yde lån til eller stille garanti for tredjemand. Endvidere må en investorfradragsfond efter forslaget ikke optage lån. Det betyder, at en investorfradragsfond ikke må geare sine investeringer. Baggrunden for forbuddet mod gearing er bl.a. at beskytte investorerne imod, at fonden og dermed dens investorer påtager sig en risiko, der er større end fondens formue.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i FAIF-loven vedrørende snævre forbindelser. Med snævre forbindelser forstås, at fysiske eller juridiske personer er forbundet ved kapitalinteresser eller bestemmende indflydelse som defineret i § 3, stk. 1, nr. 6, i FAIF-loven. De målselskaber, som investorfradragsfonde investerer i, må efter lovforslaget ikke have snævre forbindelser med hinanden.

Der henvises til lovforslagets § 14, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ordning vil investorer, som investerer i investorfradragsfonde, være omfattet af de regler om investorbeskyttelse, som gælder ved investering i andre alternative investeringsfonde, herunder bekendtgørelse nr. 797 af 26. juni 2014, om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer og bekendtgørelse nr. 747 af 7. juni 2017 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, som gælder, hvis den alternative investeringsfond sælges eller distribueres af en værdipapirhandler.

I de tilfælde, hvor en forvalter af alternative investeringsfonde markedsfører en investorfradragsfond over for investorer, skal forvalteren stille en række oplysninger om investorfradragsfonden til rådighed for investoren, inden investoren investerer i fonden, jf. § 62 i FAIF-loven. Disse oplysninger omfatter bl.a. en beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger, en beskrivelse af de typer aktiver, som den alternative investeringsfond kan investere i, og en beskrivelse af alle gældende investeringsbegrænsninger. En investorfradragsfond vil i lighed med andre alternative investeringsfonde, der markedsfører sig til detailinvestorer, være omfattet af regler, hvorefter der skal udarbejdes et informationsdokument, der beskriver fondens investeringsstrategi, omkostninger, risici m.v., og herunder skal det fremgå, at der er tale om en investorfradragsfond, der investerer i målselskaber. Dokumentet skal stilles til rådighed for investorerne. Investorfradragsfonde, der ikke har markedsføringstilladelse til detailkunder, er forpligtede til at udarbejde et PRIIP-dokument, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordningen). Investorfradragsfonde med markedsføringstilladelse til detailinvestorer er fritaget for forpligtelserne i PRIIP-forordningen indtil den 31. december 2019. I stedet er investorfradragsfonde, der har markedsføringstilladelse til detailinvestorer, forpligtede til at udarbejde et dokument med væsentlig investorinformation i medfør af bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013.

Ligesom det gælder for andre forvaltere, vil der med den foreslåede ordning blive stillet krav til forvalterens indretning af virksomheden i relation til håndtering af interessekonflikter m.v. Efter § 18 i FAIF-loven skal en forvalter af alternative investeringsfonde til enhver tid bl.a. udøve sine aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for forvaltningsområdet og bedst muligt varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet.

Hvis forvalteren af investorfradragsfonden eller den selvforvaltende investorfradragsfond ikke selv formidler og distribuerer andele i investorfradragsfonde til investorerne, men i stedet har indgået aftale om, at formidling og distribution varetages af en værdipapirhandler, typisk et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, er værdipapirhandleren forpligtet til at overholde de investorbeskyttende regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II). En investorfradragsfond vil være et komplekst investeringsprodukt i henhold til MiFID II, og der gælder særligt skærpede krav til, hvordan sådanne investeringsprodukter kan formidles. Derudover vil bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2016 om risikomærkning af investeringsprodukter finde anvendelse, når en værdipapirhandler formidler salget af investorfradragsfonde. En investorfradragsfond vil være et såkaldt »rødt« produkt efter den nævnte bekendtgørelse. »Røde« produkter er bl.a. produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at det skal være en betingelse for investorfradrag, at den skattepligtige ved investeringen enten erhverver aktier i et målselskab (direkte erhvervelse) eller ved kontant indskud erhverver andele i en investorfradragsfond, der skal anvende de indskudte midler til erhvervelse af aktier i målselskaber, og som på tidspunktet for erhvervelsen af andelene enten forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller er en selvforvaltende investorfradragsfond med tilladelse i henhold til samme lov (indirekte erhvervelse). Hvilke selskaber, der kan anses for målselskaber, skal efter den foreslåede bestemmelse afgøres på grundlag af reglen i lovforslagets § 3.

Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i kapitalandele i de former for selskaber, der er opregnet i forslagets § 3, stk. 1, nr. 1.

Der vil efter forslaget for det første være mulighed for at opnå investorfradrag ved investeringer, hvorved en fysisk person direkte erhverver aktier i et målselskab og altså bliver ejer af kapitalandele i det pågældende selskab. Da investorfradragsordningen har til formål at lette målselskabernes adgang til risikovillig kapital, vil der ikke gælde særlige krav til størrelsen af de ejer- og stemmeandele, som investoren vil skulle erhverve for at kunne opnå fradraget.

For det andet vil der efter forslaget være adgang til at opnå investorfradrag ved erhvervelse af andele i en ny form for alternative investeringsfonde, investorfradragsfonde, der foreslås introduceret ved lovforslagets § 14. Det er kun ved nytegning af andele i investorfradragsfonde, at der efter forslaget vil være adgang til fradrag, idet samme andele, og dermed samme indskudte beløb, ellers ville kunne danne grundlag for fradrag for flere skattepligtige.

Det foreslås i stk. 2, at aktierne i et målselskab både ved direkte og indirekte erhvervelse skal erhverves mod fuld kontant betaling enten ved tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse eller ved erhvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være adgang til investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse, medmindre der er tale om kontante indskud, og den personlige investor fuldt ud har indbetalt det tegnede beløb.

Efter de gældende selskabsretlige regler kan der tegnes aktier ved kontantindskud, uden at der er krav om effektiv indbetaling til selskabet af hele selskabskapitalen, jf. f.eks. selskabslovens §§ 33 og 34 om aktie- og anpartsselskaber. Den foreslåede investorfradragsordning har imidlertid grundlæggende til formål, via et skattefradrag til investorerne, at lette målselskabernes adgang til risikovillig kapital, hvilket er baggrunden for det foreslåede krav om, at hele kapitalen skal tegnes ved kontantindskud, og at den tegnede kapital fuldt ud skal indbetales til selskabet.

Det vil være en konsekvens af de foreslåede krav, at der ikke vil kunne opnås investorfradrag ved f.eks. gældskonvertering eller apportindskud. Foretager en investor et samtidigt kapitalindskud ved både kontant indbetaling og f.eks. gældskonvertering, vil der efter forslaget kunne opnås investorfradrag for den kontante del af indskuddet, såfremt betingelserne for fradraget i øvrigt er opfyldt.

Også investorfradragsfonde vil efter den foreslåede bestemmelse ved erhvervelse af aktier i målselskaber i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse fuldt ud skulle foretage erhvervelsen ved kontant betaling af den tegnede kapital.

Det bemærkes, at investorfradrag ved indirekte investering vil kunne opnås allerede på tidspunktet for tegningen af andele i investorfradragsfonde, selv om fondene først efterfølgende erhverver aktier i målselskaberne. Da investorfradragsfondene vil være forpligtede til at anvende de midler, der indskydes ved tegning af andele i fondene, til erhvervelse af aktier i målselskaber, jf. bl.a. den i lovforslagets § 14, nr. 1, foreslåede definition af investorfradragsfonde (§ 3, nr. 51, i FAIF-loven), og da fondene vil skulle være uafhængige af investorerne, vil formålet bag investorfradragsordningen være tilstrækkeligt varetaget, når fondenes senere erhvervelse af aktier i målselskaberne sker ved fuld kontant indbetaling af den tegnede kapital.

Det bemærkes, at en investor ikke vil miste sit investorfradrag, hvis investorfradragsfonden ikke anvender de indskudte midler som forudsat, herunder hvis fonden ikke erhverver aktier i målselskaber som nævnt i forslaget til § 3 inden for den i § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 154 b, stk. 1, i FAIF-loven nævnte periode på 1 år. I sådanne tilfælde vil konsekvensen af den manglende opfyldelse af betingelsen i stk. 1, nr. 2, være, at investorfradragsfonden skal ændre navn og investeringspolitik eller afvikles. Tilsidesættelse af den i § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 154 b i FAIF-loven vil desuden være strafbelagt, jf. den i § 14, nr. 4, foreslåede ændring af bestemmelsen i § 190, stk. 1, i FAIF-loven.

Ved påbegyndelse af erhvervsvirksomhed i selskabsform anvendes der i praksis i vid udstrækning såkaldte skuffeselskaber, dvs. færdigregistrerede selskaber. Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for anvendelse af investorfradragsordningen både ved direkte og indirekte erhvervelse af aktierne i sådanne selskaber, når købesummen betales kontant, og skuffeselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, samt siden stiftelsen har haft sin egenkapital henstående som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

De foreslåede krav skal sikre, at anskaffelsessummen ved erhvervelsen af aktierne faktisk stilles til rådighed for selskabets drift, idet selskabet ikke vil have været udsat for nogen erhvervsmæssig risiko, herunder risiko for tab af kapital ved udlån. Kravene svarer til de krav, der gælder, hvis skuffeselskaber anvendes i forbindelse med omdannelser efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. herom de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Det foreslås i stk. 3, at det skal være en betingelse for investorfradrag, at den skattepligtige inden udløbet af det kalenderår, hvor en direkte eller indirekte erhvervelse er foretaget, skriftligt giver oplysning til målselskabet henholdsvis investorfradragsfonden om, at der ønskes foretaget investorfradrag for investeringen, og om, i hvilket omfang fradraget vil blive taget. Endvidere er det efter forslaget en betingelse, at målselskabet eller investorfradragsfonden foretager indberetning efter de foreslåede bestemmelser i skatteindberetningslovens § 29 a eller § 29 b.

Hvis der ikke ønskes foretaget investorfradrag for en investering, skal der ikke oplyses herom.

Den foreslåede oplysningspligt for investor skal ses i sammenhæng med flere af de i øvrigt foreslåede regler.

Forslaget om, at det skal være en betingelse for investorfradrag, at målselskabet eller fonden foretager indberetning til Skatteforvaltningen, skal således ses i sammenhæng med forslaget til § 13, der indebærer, at målselskaber og investorfradragsfonde, hvori der ønskes investeret med investorfradrag, skal indberette oplysninger om de enkelte investorer og størrelsen af de foretagne investeringer m.v. til Skatteforvaltningen.

En investor kan i løbet af et indkomstår have foretaget flere investeringer, der eventuelt alle – som udgangspunkt – vil kunne danne grundlag for investorfradrag. Det kan enten være investeringer i forskellige målselskaber og investorfradragsfonde eller investeringer ad flere omgange i samme målselskab eller investorfradragsfond. Da der i forslaget til § 7, stk. 2, imidlertid er foreslået et maksimum for størrelsen af de investeringer, der kan foretages fradrag for, og da det enkelte målselskab og den enkelte investorfradragsfond typisk ikke vil have kendskab til, i hvilket omfang en investor har foretaget lignende investeringer i andre selskaber, foreslås det, at investor skal give oplysning til målselskabet eller investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen, og i hvilket omfang fradraget vil blive taget.

Med oplysningen fra investor vil målselskabet eller investorfradragsfonden kunne indberette oplysningerne til Skatteforvaltningen, der derefter vil kunne fortrykke investorfradraget på årsopgørelsen for de investorer, der får fortrykte årsopgørelser. Der henvises til forslaget til § 13 og bemærkningerne hertil.

Da det efter forslaget er en betingelse for investorfradrag, at målselskabet eller fonden foretager indberetning til Skatteforvaltningen, indebærer forslaget, at den skattepligtige vil have pligt til at afgive de identifikationsoplysninger, der er nævnt i skatteindberetningslovens § 52, stk. 1,1. pkt., eller i regler udstedt i medfør af skatteindberetningsloven § 52, stk. 3.

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb

(…)

Regel

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Se LL § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu.

Til indkomsten skal medregnes såvel udbytte fra danske som fra udenlandske selskaber. Ved indkomstopgørelsen skal aktionærer medregne det fulde deklarerede udbytte og således også en eventuel tilbageholdt udbytteskat.

(…)

Personer omfattet af reglen

Det er kun de beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der betragtes som skattepligtigt udbytte. Se LL § 16 A, stk. 2. nr. 1.

Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (dvs. har ejendomsret til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.5.5 om den særlige praksis om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med afståelse af aktier.

Beskatning sker efter udbytteretten

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR.

Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen.

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Undtagelsen er fx. tilfælde, hvor der mellem selskabet og aktionæren er indskudt et holdingselskab. I dette tilfælde kan udlodningen af værdier fra selskabet til holdingselskabet efter en konkret vurdering anses for at være udloddet fra holdingselskabet til aktionæren, der herefter har overdraget værdierne videre til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

(…)

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.6.1 Betingelser vedrørende investeringen

(…)

Regel

Personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, kan fradrage investeringer i visse små og mellemstore selskaber efter reglerne i investorfradragsloven. Se IVFL § 1.

Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, vil som udgangspunkt ikke kunne foretage investorfradrag, da der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for begrænset skattepligtige kun kan fradrages udgifter, som vedrører de indtægter, der begrunder begrænset skattepligt. Se KSL § 2, stk. 4.

Personer, der er begrænset skattepligtige og har valgt at bruge grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A, vil heller ikke kunne opnå investorfradrag, jf. opregningen af de fradragsberettigede udgifter for personer, der anvender grænsegængerreglerne. Se KSL § 5 B.

Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 3, dvs. personer, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet, vil dog kunne opnå investorfradrag, hvis investeringen skal henføres til det faste driftssted, fordi investeringen indgår i den erhvervsvirksomhed, der udøves fra det faste driftssted i Danmark.

Investorfradraget er uden betydning for opgørelse af gevinst eller tab efter aktieavancebeskatningsloven og beskatningen af eventuelt udbytte. 

Investorfradraget påvirkes i øvrigt ikke af, om der opnås gevinst eller tab på aktierne, eller om der modtages udbytte på aktierne.  

Investorfradraget blev indført ved lov nr. 1707 af 27. december 2018 (Investorfradragsloven – IVFL), som har virkning fra og med den 1. januar 2019. Se IVFL § 12, stk. 2.

Se også afsnit C.F.1, C.F.3.1 og C.F.5.

Hvad er de grundlæggende betingelser for investorfradrag?

Det er en betingelse for investorfradrag, at den skattepligtige enten erhverver aktier i et målselskab som nævnt i IVFL § 3 (direkte erhvervelse) eller ved kontant indskud erhverver andele i en investorfradragsfond. En investorfradragsfond skal anvende indskudte midler til erhvervelse af aktier i målselskaber som nævnt i IVFL § 3. En investorfradragsfond skal på tidspunktet for erhvervelsen af andelene enten forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller være en selvforvaltende investorfradragsfond med tilladelse i henhold til samme lov (indirekte erhvervelse). Se IVFL § 2, stk. 1. 

Ved direkte og indirekte erhvervelse af aktier i et målselskab skal aktierne i selskabet erhverves mod fuld kontant betaling, enten ved tegning af aktier i forbindelse med stiftelsen eller en senere kapitalforhøjelse, eller ved erhvervelse af allerede udstedte aktier i et selskab, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Se IVFL § 2, stk. 2.

Der er følgende betingelser for investorfradrag:

  • den skattepligtige skal inden udløbet af det kalenderår, hvor en direkte eller indirekte erhvervelse er sket, skriftligt oplyse målselskabet eller investorfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag,
  • den skattepligtige skal samtidig oplyse målselskabet eller investorfradragsfonden om, i hvilket omfang fradraget ønskes taget
  • målselskabet eller investorfradragsfonden skal indberette efter SIL § 29 a eller § 29 b.

TfS 1989, 110 ØLD

En skatteyder overdrog nogle aktier til sine mindreårige børn samt en broder, men forbeholdt sig uden tidsbegrænsning den fulde stemmeret over de overdragne aktier. Aktierne kunne ikke omsættes frit uden godkendelse fra den samlede bestyrelse, hvor skatteyderen i kraft af sin stemmeret reelt havde hele indflydelsen. Østre Landsret fandt, at overdragelsen var betinget på en sådan måde, at den ikke kunne tillægges skattemæssig betydning som en afhændelse. Landsrettens væsentligste begrundelse var det tidsubegrænsede stemmeretsforbehold.      

TfS 1996, 66 ØLD

En skatteyder havde overdraget nogle aktier til sin søn, men havde beholdt stemmeretten i selskabet. Østre Landsret fandt, at faderen ved overdragelsen havde beholdt så vidtgående beføjelser, at aktierne ikke kunne anses for overdraget til sønnen.