Dato for udgivelse
17 Jan 2020 10:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Dec 2019 09:42
SKM-nummer
SKM2020.15.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
BS-815/2018-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Indregistrering og vægtafgift + Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Dobbelt domicil, firmabil, enkeltmandsvirksomhed, registreringsafgiftspligtig, leasing
Resumé

Sagen angik, dels om sagsøgeren havde opholdt sig i Danmark i mere end 185 dage, og dels om sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark eller Sverige, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, samt § 10. 

Retten fandt, at sagsøgeren havde bopæl i Danmark efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Retten tillagde det i den forbindelse bl.a. vægt, at sagsøgeren havde fri rådighed over en lejlighed i Danmark, og at sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed i Danmark, hvor sagsøgerens personlige tilstedeværelse i høj grad var påkrævet. Forklaringerne for byretten samt de fremlagte telefonlister, færgebilletter og en af sagsøgeren udarbejdet kalender kunne ikke føre til en anden vurdering. 

Af samme grunde fandt retten, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Reference(r)

Registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2

Registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit I.A.5.4


Sag BS-815/2018-KBH

A

(advokat Martin Kenneth Jensen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mette Halmø Rasmussen)

Denne afgørelse er truffet af konstitueret dommer Mads Pedersen.

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 10. januar 2018. Sagen angår overordnet, om to køretøjer, der er indregistreret i Sverige, er registreringsafgiftspligtige i Danmark.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke er pligtig at betale registreringsafgift med 556.521 kr. i 2014.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen
Ved SKATs afgørelse af 2. december 2014, der vedrørte et køretøj af mærket Mercedes Benz, som A havde leaset i Sverige, blev A afkrævet 374.041 kr. i registreringsafgift.

Ved SKATs afgørelse af 4. december 2014, der vedrørte et køretøj af mærket VW Transporter, som A ligeledes havde leaset i Sverige, blev A afkrævet 182.480 kr. i registreringsafgift.

I SKATs afgørelse af 2. december 2014, der i det væsentlige er enslydende med afgørelsen af 4. december 2014, hedder det bl.a.:

"Sagens faktiske forhold 

Ved kontrol den 21. marts 2014 på Y1-vej ud for Y2-adresse har SKAT/politiet konstateret, at A, som herboende, har anvendt ovenstående køretøj, til kørsel i Danmark. A forklarede på stedet, at han var bruger af køretøjet og at han havde leaset det i Sverige fra den 17. april 2013.

Under kontrollen på Y1-vej ud for Y2-adresse den 21. marts 2014 kl. 16.00 konstaterede SKAT og politiet, at As køretøj holdt parkeret helt nede i bunden af parkeringspladsen. Lidt efter kom han kørende i en anden svensk indregistreret bil, reg. nr. Q1, en firmabil. Han var sammen med sin søn, og de parkerede bilen og satte sig over i bil, reg. nr. Q2 og fortsatte kørslen mod Y3-vej. De parkerede bilen ved Y4-adresse, hvor hans søn og exkone bor. Herefter fortsatte de til fods i retning mod patruljevognen. A rettede henvendelse til SKAT ved undertegnede, og spurgte hvorfor der blev holdt øje med ham.

SKAT oplyste, at man havde observationer af køretøjet med reg. nr. Q2 gennem længere tid, og man havde derfor spørgsmål til hans ophold i Danmark.

A oplyste, at han opholdt sig i sin lejlighed på Y2-adresse, når han var i Danmark. Han havde også firmaadresse der. Han drev virksomhed i Danmark, G1, men boede også i Sverige. Han oplyste, at han tillige havde virksomhed i Sverige, samt at hans kæreste boede i Sverige. På baggrund af As oplysninger, valgte politiet at foretage en bopælskonstatering, for at konstatere, hvorvidt A reelt boede i Danmark.

SKAT observerede følgende under politiets ransagning i lejligheden:

  • På postkassen i opgangen stod "A G1".
  • Da politiet kom op i lejligheden, kunne det konstateres, at lejligheden var fuldt møbleret
  • Der var en entre, hvor der på kommoden lå en regning fra G2 vedr. en fastnettelefon på adressen. Regningen var adresseret til "A, konsulent, Y5".
  • I entreen var endvidere et klædeskab, som indeholdt en del herretøj, herunder skjorter, jakkesæt.
  • I stuen, som også havde åbent køkken, var der en hjørnesofa, sofabord, reolsystem som blandt andet indeholdt billeder af børn, spisebord med 4 spisebordsstole, en seng med dyne og hovedpude. Oven på sengen lå der herretøj
  • På køkkenbordet lå As sygesikringskort fra Y7-Kommune. Køkkenet bar præg af daglig brug. Skraldespanden var fyldt op med affald, herunder en del papirsposer fra bageren
  • Badeværelset indeholdt toiletartikler, herunder aftershave/parfume, deodorant til en mand, barbergrej, tandbørste, barberskum, sæbe osv.
  • Soveværelset var indrettet med kontor i den ene ende og seng med lagen, dyne og hovedpude i den anden ende
  • A oplyste, at der var TV i lejligheden. TV/radiosignalet var leveret via ejendommens fællesudgifter. Der var endvidere internet i lejligheden.

Efter politiets ransagning fortsatte SKATs kontrol herefter i lejligheden. A oplyste overfor SKAT, at han havde medlemskab af G3 og købte pendlerkort, samt 50 turs klip. Han fremviste sit seneste 50-turs kort (50 enkeltrejser), købt den 19. februar 2014 og den seneste færgebillet fra 21. marts 2014. Han oplyste at han var kommet til Danmark med færgen kl. 06.50 samme morgen. Af færgebilletten fremgik det, at der var 30 enkeltture tilbage på hans 50-turs kort. A oplyste, at han ikke var i besiddelse af de øvrige færgebilletter, da de var smidt ud.

A oplyste, at han plejede at rejse til Danmark mandag morgen. Herefter var han her i landet frem til tirsdag eftermiddag/aften, hvor han igen rejste retur til Sverige. Så var han i Sverige lige frem til torsdag morgen, hvor han tog til Danmark igen og var her frem til fredag eftermiddag/aften, hvor han tog til Sverige.

Ud fra observationerne fra lejligheden og politiets rapport, kunne SKAT konstatere, at A reelt boede i sin lejlighed. Han oplyste, at han drev sin virksomhed fra lejligheden, og at han ejede 2 ejerlejligheder i ejendommen. Den ene var lejet ud og den anden brugte han til virksomheden og til at opholde sig i når han var i Danmark. Han havde fremlagt dokumentation for sin transport (færgebilletten fra samme morgen), hvoraf det fremgik, at han fra købet af 50-turs kortet og frem til den 21.marts 2014 om morgenen havde brugt 20 enkeltture på 30 dage.

SKAT har observeret køretøjet parkeret på Y1-vej ud for Y2-adresse, hver gang helt nede i enden af parkeringspladsen og længst væk fra ejendommen, følgende gange:

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

27-08-2013

21:28

parkeret

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

28-08-2013

08:05

parkeret

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

28-08-2013

21:35

parkeret

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

29-08-2013

12:54

parkeret

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

30-08-2013

18:40

ikke til stede

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

30-08-2013

21:58

ikke til stede

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

31-08-2013

12:09

ikke til stede

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

31-08-2013

15:05

ikke til stede

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

03-09-2013

19:38

ikke til stede

Q2

Y1-vej

7

Y7-by

04-09-2013

10:59

parkeret

Q2

Y1-vej

9

Y7-by

25-09-2013

10:52

parkeret

Q2

Y1-vej

9AB

Y7-by

30-09-2013

11:57

parkeret

Q2

Y1-vej

9A-B

Y7-by

02-10-2013

17:13

parkeret

Q2

Y1-vej

9A-B

Y7-by

03-10-2013

14:10

ikke til stede

Q2

Y1-vej

9A-9B

Y7-by

23-10-2013

11:31

parkeret

Q2

Y1-vej

9B

Y7-by

21-11-2013

15:51

parkeret

Q2

Y1-vej

9A-9B

Y7-by

11-12-2013

09:44

parkeret

Q2

Y1-vej

9B

Y7-by

20-03-2014

08:38

parkeret

På baggrund af observationerne fra lejligheden og As forklaringer, herunder vedr. den på kontroltidspunktet manglende dokumentation for, at han reelt daglig rejser mellem Sverige og Danmark, samt SKATs observationer af køretøjet, valgte SKAT at beslaglægge køretøjet efter Toldlovens § 83, til sikkerhed for registreringsafgift, sagsomkostninger og en evt. bøde.

Under kontrollen anmodede SKAT A om, at fremsende original dokumentation for køb af færgebilletter samt dokumentation for at han reelt boede og levede i Sverige, herunder forbrug i Sverige af el, vand, varme, telefonopkald osv., ud fra hans påstand om at han reelt havde bopæl i Sverige.

A har efterfølgende under et møde den 26. marts 2014 afleveret følgende dokumentation:

  • udskrift fra G3 over færgebilletter for perioden 6. februar 2013 - 21. marts 2014
  • opgørelse fra G4 vedr. elforbrug på hans danske lejlighed på Y2-adresse
  • opgørelse fra G5 vedr. varmeforbrug på hans danske lejlighed på Y2-adresse
  • specifikation over ejendomme, som A ejer i Sverige
  • bankkontoudtog fra hans danske og svenske pengeinstitutter
  • opgørelse over telefonopkald for perioden 1. november 2012-28. februar 2014 (oversendt i et Excel regneark) - ikke original udskrift (blev eftersendt pr. mail)

Under mødet forklarede A, at han havde virksomhed i Sverige og at han havde en kæreste. Han fremviste billeder af en kvinde - billederne var taget i 2008 -2010. Der var ikke nyere billeder af kæresten.

SKAT har efterfølgende gennemgået det modtagne materiale, og har konstateret følgende:

Færgebilletter: 

Ved henvendelse til G3 er det blevet oplyst, at A i 2013 har købt 6 stk. 50-turs kort og 1 stk. 50-turs kort i 2014. Ud fra de fremlagte billetter fremgår det, at:

  • der 25 gange rejses 2 biler på 50-turs kortet samtidig.
  • 14 gange er A rejst ud af enten Sverige eller Danmark, uden at han forinden har haft en rejse til afrejselandet.
  • Den 23. september 2013, den 12. november 2013 og den 17. februar 2014 rejser A 4 gange på en dag.
  • 10 rejser gennemføres, hvor det reelt ikke er muligt at nå over med færgen til Y6-by og op til bopælen.
  • Den 1. juli 2013 opholdte A sig under 20 min i Danmark for igen at tage retur til Sverige. Dette forekommer som et usandsynligt rejsemønster.
  • At A ifølge færgebilletterne er kørt til Sverige fredag den 14. februar 2014 kl. 16.32 og kom retur til Y7-by både lørdag og søndag. Mandag den 17. februar 2014 er han kørt fra den svenske bopæl til Danmark, hvor han angiveligt skulle have taget færgen kl. 11.08 mod Y7-by. Det fremgår imidlertid af hans bankkontoudtog, at han var på Y8-hotel Danmark fra fredag den 14. februar 2014 og frem til mandag den 17. februar 2014, hvor han er tjekket ud af hotellet. Se nedenfor.

SKAT har observeret køretøjet Q2 den 20. marts 2014 kl. 08.38 på adressen Y2-adresse. Ifølge As forklaring på kontroltidspunktet, var han kommet til Danmark den 21. marts 2014 kl. 06.42. Ifølge udskrifterne fra G3, var han kørt til Sverige den 19. marts 2014 kl. 15.48 og kom først til Danmark den 21. marts 2014 kl. 06.42. Eftersom at SKAT har observeret køretøjet på Y2-adresse den 20. marts 2014, kan billetterne heller ikke her tillægges betydning.

Mandag den 17. februar 2014 er der betalt 5.286,71 SEK. (omregnet fra danske kr.) til hotelophold på Y8-hotel, Danmark. Af bankkontoudtoget fra F1-bank fremgår det, at A har befundet sig ved Storebælt fredag den 14. februar 2014 og igen mandag den 17. februar 2014, hvor han igen har et køb på Dankortet.

Ifølge de fremlagte færgebilletter er A kørt til Sverige fredag den 14. februar 2014 kl. 16.32 og kom retur til Y7-by både lørdag og søndag. Mandag den 17. februar 2014 er han kørt fra den svenske bopæl til Danmark, hvor han angiveligt skulle have taget færgen kl. 11.08 mod Y7-by. Den 17. februar 2014 gennemførte han ikke mindre end 4 rejser frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. Også af denne grund kan færgebilletterne ikke lægges til grund for ophold i Sverige.

SKAT tilsidesætter den fremlagte dokumentation for anvendte færgebilletter, idet 50-turs kortene åbenlyst anvendes af min. 2 personer.

Opgørelse fra G4: 

Ud fra den fremlagte opgørelse, synes forbruget af el i den danske lejlighed at være lavt. SKAT har derfor kontaktet ejendomsadministratoren for ejendommen, som har oplyst, at ejendommen er forsynet med en fælles vaskekælder. Man køber så vaskemønter hver gang. Der vil derfor ikke være forbrug i lejligheden af strøm til vaskemaskine og tørretumbler. A forklarede under kontrollen den 21. marts 2014, at han ikke havde brugt ovnen i lejligheden. Ud fra kontoudtog fra bankerne (se nedenstående), fremgår det at A meget ofte og næsten daglig handler hos G6, ligesom at der er mange indkøb af pizza, burgere osv. Det vil derfor sandsynligt, at A ikke har et dagligt forbrug af strøm til madlavning (komfur og ovn).

Strømforbruget i den danske lejlighed er lavt, men ikke så lavt, at det vil være usandsynligt at lejligheden blev beboet.

Opgørelse fra G5: 

Ud fra opgørelsen fra G5 vedr. varmeforbruget i lejligheden Y5-adresse, fremgår det at forbruget i 2012 var 1128 enheder. SKAT har kontaktet G5 for oplysning om hvorvidt dette forbrug var lavt. Her blev det oplyst, at årsforbruget var normalt for en lejlighed i den størrelse.

Det er derfor sandsynligt, at lejligheden benyttes året rundt.

Specifikation over udlejningsejendomme i Sverige: 

A har overfor SKAT fremlagt en oversigt over ejendomme han ejer i Sverige. Ud fra de indhentede oplysninger, ligger alle ejendommene omkring Y9-by, som ligger ca. 2 timers kørsel oppe i Sverige.

Bankkontoudtog fra den danske og svenske bank: 

F1-BANK:

Ved gennemgang af bankkontoudtog fra F1-Bank, fremgår det, at der er daglige indkøb i Danmark. Der er næsten dagligt købt mad fra bager, pizzeriaer osv. Der er tanket diesel i Danmark og der er købt madvarer. A har endvidere købt abonnement på G7 (medlemsbladet lå endvidere i entreen under bopælskonstateringen). Det fremgår endvidere, at der er regelmæssigt er køb fra:

  • frisør (G8 - i faste intervaller)
  • restaurantbesøg
  • G9 1226 kr./1596 kr. (2/1 2014, den 1. oktober 2013, den 1. juli 2013, den 2. april 2013 - så der leveres tilsyneladende ikke fjernsynssignal via fællesudgifterne på ejendommen)
  • G10 (den 8/1 2014, den 7. oktober 2013, den 12. juni 2013, den 7. marts 2013 med 598,11 kr.)
  • G2 fastnet
  • Apotek
  • Autoværksted

Det fremgår af kontoudtoget, at A har lejet en garage i Danmark. Der betales jævnligt for leje af en garage. Der er betalt følgende:

  • 6. maj 2013 betales 937,50 kr.
  • 17. juni 2013 betales 937,50 kr.
  • 28. juni 2013 betales 937,50 kr.
  • 18. september 2013 betales 4687 kr.
  • 19. november 2013 betales 937,50 kr.
  • 17. december 2013 betales 937,50 kr.

Der hæves endvidere større kontantbeløb på kontoen i danske kroner (automathævninger). Eksempelvis hæves der 65.000 kr. i danske kroner den 1. maj 2013. Hvis man reelt har sit faste ophold i Sverige, ville hævningerne med overvejende sandsynlighed være sket i svenske kroner. A bruger generelt sit dankort ofte i Danmark, selv til små betalinger.

Der er ifølge bankkontoudtoget betalt henholdsvis den 25. marts 2013 9082,53 kr. og den 5. april 2013 1703 kr. til G11. G11 er en dansk internetside, hvor man kan købe jagtvåben. Ved forespørgsel til Politiet, er det oplyst, at A er i besiddelse af dansk jagttegn og våbentilladelser til jagtvåben (3 jagt- og salonrifler), hvor han overfor politiet har oplyst en opbevaringsadresse på våbnene, som var Y5-adresse. Politiet har endvidere oplyst, at A har fornyet sit danske jagttegn den 2. april 2014.

F2-BANK:

Her fremgår det ligeledes, at bevægelserne på kontoen i Sverige primært vedrører faste udgifter til finansieringsselskaber, vedr. leasing af bil, vej skatter, forsikringer osv, samt til betaling af terminer på de faste ejendomme, som A ejer i Sverige. Der er sammenlignet med det danske kontoudtog relativt få posteringer.

SKAT kan endvidere ud fra indberetningerne fra bankerne se, at A har en dansk konto i F1-Bank filial i Danmark.

Generelt: 

SKAT kan konstatere, at afstanden fra Y7-by til den svenske bopæl Y10-adresse i Sverige er 155 km hver vej. Ifølge Google er rejsetiden 2 timer 8 min.

Ejendommen Y5-adresse, er købt af A den 1. august 2005 ved en slutseddel af 30. april 2005, og 3 måneder efter slutsedlens underskrift fraflyttede den tidligere lejer.

Siden 1. august 2005 har ingen iflg CPR-registret beboet lejligheden. Derudover ejer A lejligheden Y11-adresse, som er lejet ud til en ældre dame.

SKAT har konstateret, at A har en dansk indregistreret VW Up med reg. nr. Q3 og frem til 30. oktober 2013 har han også været ejer af en Toyota, reg. nr. Q4. Derudover ejer han 3 Brenderup trailere, også på danske nummerplader.

SKAT har den 13. august 2014 afholdt møde med A og hans rådgiver R1/SJ. Her blev det oplyst, at han arbejdede ca. 50% i den svenske virksomhed og ca. 50% i den danske virksomhed. Overskuddet i den danske virksomhed var i 2013 631.615 kr. og den svenske virksomheds overskud i samme år var 550.000 SEK. Året før i 2012 var overskuddet i Sverige 606.805 SEK.

A oplyste, at han ejede i alt 6 udlejningsejendomme, hvoraf den ene var naboejendommen (Y12-adresse) til hans bopæl. De øvrige udlejningsejendomme var boligblokke med i alt 35 lejemål. Han har den daglige ansvar for ejendommene, herunder slår han selv græs ved ejendommene. Han tilser samtlige ejendomme, når han kører fra Danmark og hjem til den svenske bopæl.

Som hovedregel var han i Danmark mandag, tirsdag. Tirsdag aften kørte han hjem til Sverige, hvor han opholdt sig til torsdag morgen. Han kørte til Danmark og var her torsdag og fredag. Fredag aften kørte han retur til Sverige. Hver weekend var han i Sverige. Han oplyste, at han havde søgt svensk statsborgerskab. Han oplyste, at han havde sit hjem i Sverige og sin virksomhed i Sverige. Han havde også kæreste i Sverige. Han foreviste en svensk avis dateret 11. august 2014 fra Y13-by og et girokort på avisabonnementet. Han oplyste at han selv havde annoncer i avisen på hans ledige udlejningsejendomme/lejligheder.

A oplyste, at han kun brugte Mercedes'en og varebilen til kørsel mellem Danmark og Sverige. SJ oplyste, at de havde fremlagt dokumentation for, at A reelt boede i Sverige og at han ikke boede i Danmark. A oplyste, at vandforbruget var fra egen brønd, varmekilden var en brændeovn, der var fastnet på adressen, der var internet leveret af G12, han havde sine fritidsinteresser i Sverige (jagt). A oplyste, at han ikke længere havde forsørgerpligt overfor hans dansk bosiddende børn.

A oplyste, at grunden til at hans bankkontoudtog i Sverige ikke havde så mange posteringer var, at man i Sverige brugte kontanter til betaling af huslejen. Så han lå selvsagt inde med mange svenske kroner. Så han handlede primært kontant. Der var således et forbrug af dagligvarer i Sverige. Han oplyste, at han var af den gamle skole og primært brugte kontanter.

På mødet oplyste A også, at hans hjem ikke så sådan ud i Sverige. Det var noget mere stilfuldt end den danske lejlighed. A havde en del effekter fra hans mors dødsbo stående i den danske lejlighed. Han fandt det nemmest at lade dem stå der.

A oplyste at han altid brugte samme frisør i Danmark, som han altid havde brugt. A oplyste, at han havde mange kunder i virksomheden. Hans arbejdstid er ikke fastlagt. Han kan udføre arbejdet, når det passer ind i planerne. Garagen i Y7-by lå på Y14-vej. Han lejede garagen af en maler på Y15-adresse. Garagen brugte han til at opbevare materialer i.

Vedrørende Mercedes'en, så oplyste A, at det var en firmabil. Det var ikke muligt at lease en bil i Sverige som privatperson.

Han havde derfor leaset den i virksomheden. Men i Sverige bruger man ikke virksomhedsnummer. Virksomhedsejerne må bruge deres svenske cpr. nr. Derfor var det alene hans cpr nr. der fremgik af leasingkontrakten. SKAT havde konstateret, at A tidligere havde leaset en Porsche. Han oplyste, at han ikke længere havde den, og at han ikke kunne huske hvordan han havde leaset den. Men den var imidlertid ikke leaset erhvervsmæssigt.

Under mødet den 13. august 2014 fremlagde A udskrift fra hans telefonopkald fra 18. marts - 21. marts 2014, til dokumentation for at der var opkald i Sverige. Derudover blev der fremlagt dokumentation for strømforbrug på den svenske adresse, samt dokumentation for, at der var et højere forbrug i den lejlighed, der lejes ud, sammenholdt med den lejlighed A bebor i Danmark. Der blev endvidere fremlagt dokumentation for anmeldelse til Politiet på køb af luft- og fjedervåben, samt dokumentation for svensk våbentilladelse og overførsel af våben fra Danmark til Sverige. A fremlagde endvidere billeder fra den svenske adresse til dokumentation for at han opholder sig der. Der blev fremlagt faktura fra G12 på svensk mobilabonnement, samt på at der blev betalt radio- og TV afgift i Sverige.

SKAT har under sagen indhentet en række yderligere dokumentation, blandt andet benzinregninger, så man kan se brændstofforbrug. Af disse kvitteringer kan man se, at der på 2 år, med undtagelse af 5 tankninger (2 tankninger ved Y16-by og 3 tankninger ved Y17-by), udelukkende tankes på G13 på Y18-vej i Y7-by. Det fremgår at der er 3 kort til kontoen. De 2 køretøjer, som denne sag vedrører, kører på diesel. Et af de 3 tankkort anvendes alene til at tanke benzin.

Sammenholdt med den omsætning der er i enkeltmandsvirksomheden, 924.000 kr. netto, og oplysningerne fra mødet den 13. august 2014 om at der var mange kunder i virksomheden, er A nødt til at køre en hel del i forbindelse med sit arbejde. Det er derfor ikke muligt for SKAT at bruge de fremlagte oplysninger, da det må forventes at langt størstedelen af det forbrugte diesel vedrører virksomheden. Kontoen i G13 er endvidere oprettet i den danske virksomheds navn, hvorfor det må formodes alene at være brændstof til virksomheden i Danmark.

SKATs samlede vurdering af sagen er, at A er bosiddende i Danmark og at køretøjet er taget i brug her i landet og derfor er omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering

  • A har siden august 2005 haft bolig til sin rådighed i Danmark
  • Under politiets bopælskonstatering, kunne det konstateres, at lejligheden var fuldt møbleret og der var tøj, og ejendele tilhørende A, ligesom at hans navn stod på postkassen i ejendommens opgang.
  • Lejligheden bar præg af daglig brug.
  • SKAT har adskillige gange observeret køretøjet Q2, hver gang længst væk fra ejendommen, i bunden af parkeringspladsen.
  • Siden A købte lejligheden Y5-adresse den 1. august 2005, har ingen ifølge CPR-registret beboet lejligheden
  • A har en enkeltmandsvirksomhed, hvori han arbejder dagligt og har ejendomsudlejning i Danmark (udlejning af lejligheden Y11-adresse), han har sine børn, ejer fast ejendom, og har dermed centrum for sine livsinteresser og økonomiske interesser i Danmark.
  • A ejer en dansk indregistreret bil, en VW Up og frem til den 30. oktober 2013 ejede han også en Toyota, han ejer også tre påhængsvogne med danske nummerplader
  • Afstanden fra hans virksomhedsadresse/lejligheden Y2-adresse til hans svenske adresse er 155 km hver vej. Ruten tager ca. 2 timer hver vej, ifølge www.google.maps
  • SKAT har observeret køretøjet i Danmark den 20. marts 2014, hvor det reelt ifølge A burde befinde sig i Sverige.
  • A har fritidsinteresser i Danmark, vurderet ud fra oplysninger fra politiet om fornyet jagttegn i april 2014 og våbentilladelser til jagt- og salonrifler.
  • A har overfor politiet anført, at hans våben blev opbevaret på hans danske adresse
  • Forbrug sker primært i Danmark, jf. bankkontoudtogene, såfremt A primært anvender kontanter, ville han jo gøre det i Danmark også. Her bruges dankortet til selv meget små betalinger.
  • Hvis A primært opholdt sig i Sverige, ville han ikke hæve danske kroner, som det kan konstateres af bankkontoudtogene.
  • De fremlagte færgebilletter bruges af min. 2 personer og er derfor tilsidesat af SKAT, ligesom at A i weekenden fra den 14. februar - 17. februar 2014 var på Y8-hotel, hvor han angiveligt ifølge færgebilletterne fra G3 befandt sig i Sverige
  • Lejligheden i Danmark som bebos af A, når han er her i landet, er forsynet med eget anskaffet internet og TV-signal, og ikke som forklaret af A på kontroltidspunktet, gennem ejendommens fællesudgifter
  • Der tankes alene brændstof i Danmark - på 2 år tankes der med undtagelse af 2 tankninger, alene brændstof i Y7-by og omegn.

SKATs forslag til ændring 

SKAT finder, at køretøjet er ibrugtaget og dermed er registreringspligtigt i Danmark og har derfor endeligt fastsat registreringsafgiften til 374.041 kr. for køretøj med registreringsnummer Q2.

Beregningen af registreringsafgiften fremgår af vedlagte bilag. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjerne er foretaget af SKATs motorcenter.

SKATs begrundelse for ændringen 

Det er SKATs opfattelse ud fra ovennævnte konstateringer, at A reelt bor i lejligheden i Y7-by og derved har sit sædvanlige opholdssted i Danmark. A har fremlagt dokumentation for hans ophold i Sverige.

SKAT er ikke i tvivl om, at der er erhvervsmæssige aktiviteter i Sverige og at A tillige opholder sig i Sverige. Han bor imidlertid alene i Sverige og det er SKATs opfattelse at ejendommen primært tjener til fritidsbolig for ham.

A kan ikke undgå at være bekendt med, at han overfor SKAT havde fremlagt dokumentation for færgebilletter, som ikke var brugt af ham alene. Han delte 50-turs kortet til G3 med en eller flere andre personer, der rejste til Sverige.

SKAT har ikke tillagt telefonudskrifterne betydning, da de er fremsendt i Excel regneark og dermed ikke er originale. Der vil være mulighed for at rette i oplysningerne.

As kontante betalinger sker primært i Sverige. Hvis man betaler kontant, må det antages at det er en vane man har i begge lande. Ud fra de hævninger der er foretaget i Danmark af store kontante beløb, er der tale om danske kroner, der hæves - ikke svensk valuta. A er endvidere kunde i F2-banks danske filial.

Han har siden 19. juni 1986 drevet virksomhed i Danmark og han har fuldtidsarbejde i den danske virksomhed, hvor der er en omsætning på 924.000 kr. netto - der er ingen ansatte i virksomheden. Der er dog i 2013 udbetalt løn til en ansat for 8.836 kr. og 2014 er der ingen ansatte i virksomheden.

At A kunne fremlægge dokumentation for at forbruget af varme var væsentlig større i hans udlejede lejlighed på Y11-adresse, skyldes formentlig, at den udlejede lejlighed bebos af en hjemmegående pensionist, som bor i lejligheden hele tiden, hvorimod A har fuldtidsarbejde og opholder sig hver weekend i Sverige. Hans forbrug vil derfor naturligt være lavere end lejerens.

Centrum for såvel As private og erhvervsmæssige livsinteresse er i Danmark. Det er konstateret, at han har bopæl til rådighed i Danmark, og pga. af hans livsinteresser er dette også hans primære bolig. A har fri og ubegrænset adgang til helårsbolig i Danmark og han benytter denne bolig hver eneste uge til flere på hinanden følgende overnatninger. På grund af hans livsinteresser, herunder familiemæssige, erhvervsmæssige samt fritidsinteresser, og SKATs konstateringer i sagen, anses han som værende bosiddende i Danmark. Han bor alene i Sverige, og det at han har en kæreste der, kan ikke opveje den familiemæssige tilknytning han har til Y7-by.

Ifølge oplysningerne fra CPR har A boet hele sit liv i Y7-by.

Uanset at A opholder sig i Sverige, så vender han jævnligt tilbage til den primære bolig i Danmark pga. sine private/familiemæssige og erhvervsmæssige interesser i Danmark.

A har overfor SKAT oplyst, at han opholder sig i Sverige hver weekend og hver onsdag. Landsskatteretten har i en anden sag (ikke offentliggjort sag nr. xx-xxxxx68 afsagt den 10. december 2013) udtalt, at jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal deldøgn tillige medregnes i antallet af dage, som man opholder sig i Danmark. Det vil sige, at når A kører til Sverige fredag, tæller fredag med som dag i Danmark. Når han kommer til Danmark mandag morgen tæller mandagen og tirsdagen med som dage i Danmark, uagtet at han kører til Sverige tirsdag aften. Når han kører til Danmark torsdag morgen tæller torsdagen også med. Det vil sige at A opholder sig i Danmark i gennemsnit hver uge 4 døgn ud af 7. Så allerede af den grund vil hans faste opholdssted være Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8.

Af registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår det tillige, at køretøjet skal registreres i Danmark, såfremt ejeren har bopæl eller hjemsted i Danmark.

Det er derfor SKATs konklusion, at A er hjemmehørende i Danmark, og køretøjet derfor i henhold til såvel registreringsbekendtgørelsens § 7 som registreringsbekendtgørelsens § 10, er registreringspligtigt i Danmark.

SKATs foreløbige afgørelse 

SKAT finder, ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registrerings bekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 10. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT opkræver 374.041 kr. i registreringsafgift vedr. køretøj reg. nr. Q2. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

Partens opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser 

A og hans rådgiver, SJ, var den 31. oktober 2014 til møde hos SKAT, hvor partens indsigelser blev fremlagt. Fra SKAT deltog IM, samt JC og JP.

SJ anførte partens indsigelser:

I det nye forslag har man også observationer af den svenske varebil. Disse har ikke tidligere været fremsat.

Færgebilletterne har man fra As side oplyst, at de ikke kunne bruges. A, hans sønner og en kammerat, havde brugt billetterne, hvorfor man ikke kunne lægge disse til grund. Ikke desto mindre blev SKAT ved med at inddrage dette materiale i sagen.

A havde to biler til sin rådighed, Mercedes'en og varebilen. Begge biler havde kørt rigtig mange kilometer og der var derfor rigeligt plads til at pendle mellem Danmark og Sverige.

Varebilen var ikke til stede den 20. marts 2014, hvor SKAT foretog observationer på den danske adresse, fordi den var til service i Sverige. Der blev fremlagt dokumentation for servicebesøget.

Vedr. el-forbruget i den danske lejlighed var det korrekt, at lejligheden blev anvendt af A, når han var i Danmark og han overnattede også i lejligheden. Køleskabet var fyldt med øl og komfuret blev ikke brugt. Der var ingen gryder i lejligheden. Der blev derfor ikke lavet mad i lejligheden, oplyste SJ.

A havde et kærlighedsliv i Sverige og han vil ikke bruge sit kærlighedsliv i den danske lejlighed. Han havde et noget mere stilfuldt hjem i Sverige.

Varmeforbruget (G5) fortæller hvad forbruget var i 2013. Det nye forslag mangler deres indsigelser, som de fremkom med til det første forslag. Det var nu slettet, hvilket han undrede sig over.

Vedr. As bankkonto, så var det korrekt at han blev klippet i Danmark. Han brugte den samme frisør og det havde han gjort i mange år og det agtede han at blive ved med.

G9 TV-abonnementet befandt sig ikke i lejligheden. A havde overtaget abonnementet fra sin far og han anvendte det på den svenske adresse.

G10 abonnementet var internet, som han anvendte i huset i Sverige. A præciserede, at der var tale om et dansk internetabonnement, som han brugte i Sverige. Der var ifølge A tale om mobilt internet, som han havde taget med sig til Sverige.

G2 fastnettelefonen, som var i den danske lejlighed, blev ikke brugt privat. A har en fax, som han bruger i den danske virksomhed. Det fremgår også af hans visitkort, som blev fremvist.

Den lejede garage bruges alene til virksomheden og altså ikke til opbevaring af svenske biler.

SJ undrede sig over, at SKAT har nævnt, at A har F2-banks danske filial. Han fandt kommentaren irrelevant.

SJ havde i øvrigt ingen kommentarer til SKATs bemærkninger om bankkontoudtogene.

Vedr. spørgsmålet om der har boet nogen på adressen, siden A købte lejligheden, så kunne man fremvise dokumentation for, at der fra 1. august 2005 og frem til 1. august 2008 boede en person i lejligheden. Det var derfor ikke korrekt som anført af SKAT, at lejligheden havde stået tom i al den tid, hvor A havde ejet den. Det var hans søn, LT, der havde boet i lejligheden. SJ afviste derfor, at A har haft bopæl i DK siden 2005. SJ anførte endvidere, at SKAT selv skrev til en person på adressen. Der blev fremlagt kopi af et brev fra SKAT til G14 v/LT (As søn). Så det var SKAT bekendt, at der boede andre på adressen.

SJ anførte endvidere, at der blev holdt avis på den svenske adresse - der blev fremlagt dokumentation herfor.

Vedr. tankninger i Danmark, så kunne det oplyses, at A alene tankede i Danmark, da der var store besparelser på brændstof. En liter diesel/benzin kostede væsentlig mindre i Danmark end i Sverige. Der var derfor en økonomisk årsag til, at han tankede her.

På postkassen på Y2-adresse stod enkeltmandsvirksomhedens navn "A G1" og ikke As eget navn.

Under ransagningen kunne det konstateres, at der lå remedier på køkkenbordet til skadedyrsbekæmpelse, og derfor blev køkkenet ikke brugt til madlavning.

A har 3 sønner på hhv. 20 år, 26 år, og 33 år. Hans tidligere ægtefælle har fundet en ny mand, som nu bor sammen med hende på hendes bopæl.

SJ oplyste, at det var helt naturligt og ikke ualmindeligt, at A ejede trailer og biler i Danmark, som der var dansk indregistreret. Det var der mange udlændinge, der gjorde, uden at der var noget odiøst i det.

A havde en kæreste i Sverige. Hun boede 30 km tættere på Danmark, end han selv gjorde.

A havde endvidere indsigelser til forslagets bemærkning om, at bilen befandt sig i Sverige den 20. marts 2014. Det har A aldrig sagt. Det var A, der befandt sig i Sverige.

Vedr. det danske jagttegn, så skød A ræve og duer, som et led i hans virksomhed. Det krævede jagttilladelse. Det var årsagen til, at han havde fornyet sin jagttilladelse i Danmark. A havde ingen fritidsinteresser overhovedet i Danmark.

Vedr. den danske lejlighed, så var der altså ikke tale om, at A havde anskaffet internet og TV i Danmark. Alt blev brugt i Sverige. Der blev ikke betalt licens i Danmark, hvilket også kunne bekræfte, at A ikke så TV i den danske lejlighed.

I Sverige betalte A licens og han så TV, han havde væsentlig større el-forbrug end i den danske lejlighed, havde internet og holdt avis. I Danmark blev der ikke betalt licens, eller set TV, der var ikke internet og der blev ikke holdt avis på den danske adresse. Han holdt altid jul, andre højtider, fødselsdage osv. i Sverige. Der var dermed ikke tale om en fritidsbolig. A havde som tidligere nævnt en kæreste i Sverige.

Varmeforbruget i hans danske lejlighed er 1/3 af den udlejede lejlighed, som han også ejede i samme ejendom på Y2-adresse.

SJ oplyste, at A befandt sig der, hvor der var hyggeligt, og det var ikke i Danmark.

SJ oplyste, at § 8 i Registreringsbekendtgørelsen siger 185 dage. Det var korrekt at A overnattede i Danmark, men ikke i en sådan grad, at han kom op på 185 dage.

SKAT havde anmodet om teleoplysninger, men havde ikke lagt dem til grund. A havde ud fra telefonopkaldene lavet en kalender, hvoraf det fremgik, at han havde haft opkald i Sverige 189 dage og 158 dage i Danmark. 18 dage var han på ferie i udlandet. SJ fremlagde kopi af en kalender fra 2013 med noteringer på. Opgørelsen var lavet ud fra, hvor A havde foretaget opkald. Gul farve var opkald foretaget på svensk sendemast. SJ konkluderede derfor, at der ikke var tale om, at A var i nærheden af 185-dages grænsen. SJ og A ville ikke give SKAT tilladelse til at indhente sendemastoplysninger. SJ anførte, at SKAT i så fald måtte få en dommerkendelse.

SJ påtalte den af SKAT fremsendte LSR afgørelse om deledøgn. Han anså afgørelsen irrelevant for sin klient, da der var tale om en person, der reelt havde bolig i Danmark og kone i Danmark og så et sommerhus i Sverige. A har en rigtig bolig i Sverige og ingen kone i Danmark.

SJ fremhævede endvidere elementer fra den nu tilbagekaldte sagsfremstilling til forslag af 26. maj 2014. Herunder at SKAT havde hævdet, at As bolig i Sverige var udlejet. Det var ikke tilfældet.

SJ henviste til § 10 i Registreringsbekendtgørelsen, som omhandler dobbelt domicil. Heraf fremgår det, at man er hjemmehørende, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig.

Han fremhævede, at der er en skatteretlig begrundelse og en fællesskabsretlig begrundelse. Den skatteretlige begrundelse er der, hvor man har sit økonomiske virke. A har erhvervsvirksomhed i begge lande. Derudover er der de personlige interesser. Her vejer kærlighedslivet tungest over for de voksne børn, som A har i Danmark.

Den fællesskabsretlige begrundelse er der, hvor man overvejende befinder sig. Det varige midtpunkt for personens interesser. Børn over 18 år tages ikke i betragtning der.

SJ oplyste, at der var tale om en helårsbolig i Sverige og ikke som anført af SKAT en fritidsbolig. Det er derfor med urette, at man afkræver A registreringsafgift af hans 2 biler.

SJ klagede endvidere over, at der var fjernet indsigelser, som man var fremkommet med i første forslag. Han klagede endvidere over, at SKAT havde fremsat urigtige oplysninger, herunder at As hus blev udlejet via G15, og at A var medlem af G16.

JC spurgte til erhvervskøretøjet, om hvorvidt SJ havde indsigelser til dette forslag og sagsfremstilling. Dertil oplyste han, at det var de samme indsigelser i begge sager.

SKATs kommentarer til indsigelserne 

SKAT har efter mødet den 31. oktober 2014 undersøgt partens indsigelser.

Ifølge oplysninger fra Folkeregisteret er det korrekt, at As søn, LT, havde boet på adressen Y2-adresse. I perioden 1. august til 1. november 2008 var der imidlertid hos Folkeregistret sket den fejl, at man, da han flyttede til adressen den 1. august 2008, ikke havde fået anført, at adressen var på 2. sal. Han kom derfor ikke ud på udsøgningen for Y5-adresse. Ud fra oplysningerne fra Folkeregisteret, havde der ikke boet nogen på adressen Y5-adresse, siden 1. april 2008 og frem til 1. november 2014, hvor As anden søn LA flyttede ind.

Vedr. det danske jagttegn, og As forklaring herpå, så er dette taget til efterretning og forholdet udgår af sagsfremstillingen.

Vedr. tankninger i Danmark, så har SKAT taget As forklaring på, at han alene tankede i Danmark af den årsag, at der var store besparelser på brændstof ved at tanke her, til efterretning. Forholdet udgår af sagsfremstillingen.

A havde endvidere indsigelser til forslagets bemærkning om, at bilen befandt sig i Sverige den 20. marts 2014, men at det derimod var A selv, der befandt sig i Sverige. SKAT har taget oplysningen til efterretning. Forholdet udgår af sagsfremstillingen.

SJ havde endvidere kommenteret det høje elforbrug i Sverige kontra Danmark. A har overfor SKAT under et møde den 13. august 2014 forklaret, at eneste varmekilde i huset i Sverige var brændeovn. Det fremgår imidlertid af billeder, som A har udleveret til SKAT under et tidligere møde, at der i huset i Sverige synes at være el radiatorer. Dette kan formentlig være årsagen til det væsentlige højere elforbrug i Sverige. I den danske lejlighed er varmekilden fjernvarme.

Vedr. G10 abonnementet, så har SKAT ved henvendelse til G10s kundeservice, fået oplyst, at G10 ikke sælger mobilt bredbånd. De leverede kun internet, som var fastinstalleret på en adresse i Danmark. De oplyste endvidere, at det var korrekt, at de havde A som fast kunde, men det var ikke internet de leverede, men en TV-pakke, som blev leveret til hans danske adresse på Y5-adresse. De under mødet den 31. oktober 2014 fremkomne oplysninger omkring G10 abonnementet, er ifølge G10s kundeservice derfor ikke korrekte. Der leveres TV på As danske adresse fra G10, og ikke mobilt internet, som oplyst på mødet. At der ikke betales dansk licens til G17, må bero på en fejl fra As side, og det er derfor som anført af SJ ikke et bevis for, at A ikke ser TV på den danske adresse.

Det brev SKAT har sendt til LT, som A fremlagde under mødet, er sendt et halvt år efter beslaglæggelsen af køretøjet Q2.

Ifølge oplysninger fra G2, så er det korrekt, at der var et fastnet telefonnr. xxxxxxx7, som SKAT også konstaterede under politiets ransagning, da der lå en regning fra G2 til konsulent A i entreen. Telefonen blev imidlertid opsagt den 14. september 2014. Ifølge G2 har de endvidere tidligere leveret internet til lejligheden, fra 2010 og frem til starten af 2013, hvor internetabonnementet blev opsagt. Der er således blevet leveret både telefoni og internet til den danske adresse.

Vedr. avisabonnementer, så fremgår det endvidere af As bankkontoudtog, at han også har danske abonnementer/medlemskaber, som ikke relaterer sig til den danske erhvervsvirksomhed. Den 5. marts 2014 er der trukket 620 kr. på hans danske konto til G7. SKAT har kontaktet G7 og de har oplyst, at A har tegnet et abonnement hos G7. Prisen for et årligt abonnement er 620 kr. inklusiv medlemsbladet. På forespørgsel oplyste de, at medlemsbladet blev sendt til en dansk adresse. Der var i øvrigt ikke tilknyttet noget køretøj til abonnementets medlemsfordele. Det var ikke muligt at tilknytte udenlandske køretøjer. Det blev endvidere oplyst, at bladet kun var for G7s medlemmer og kunne derfor ikke købes i løssalg. Under ransagningen blev det konstateret, at der lå et medlemsblad fra G7 på kommoden.

Vedrørende teleoplysningerne og opkaldslisterne på As telefoner, er det SKATs opfattelse, at disse oplysninger ikke kan bruges i denne sag, da en stor del af opkald foretaget i Y7-by og omegn, vil gå på en svensk sendemast. Det vil derfor ikke bevise, at A reelt har befundet sig i Sverige på det tidspunkt, hvor opkaldet har fundet sted. Derudover er opkaldslisterne fremsendt i et Excel regneark og er dermed ikke er originale. Der vil være mulighed for at rette i oplysningerne, hvorfor man heller ikke af den årsag kan tillægge disse oplysninger betydning.

Sammenholder man stikprøvevis den af A udfærdigede kalender, som blev fremlagt under mødet den 31. oktober 2014 med bankkontoudtoget, kan man se, at han har foretaget køb i Danmark i dage, hvor han ifølge hans egen opgørelse, har befundet sig i Sverige. Eksempelvis den 17. december 2013 og 18. december 2013, hvor A, ifølge hans egen kalender befandt sig i Sverige begge dage, havde han imidlertid haft indkøb i G18, G19, G20 samt G21, begge dage. Den 20. december 2013 havde han indkøb i henholdsvis G22, G20, samt G23 i Y7-by. Også på det tidspunkt befandt A sig i Sverige ifølge hans egne oplysninger jf. den af ham udfærdigede kalender. SKAT tillægger derfor ikke oplysningerne fra As kalender, betydning.

SJ undrede sig over, at SKAT har nævnt, at A har F2-banks danske filial. Han fandt kommentaren irrelevant.

SJ havde i øvrigt ingen kommentarer til SKATs bemærkninger omkring bankkontoudtogene.

SKAT finder, ud fra gennemgangen af kontoudtogene, at A har langt flere transaktioner i Danmark end i Sverige - herunder også at der ved hævning af større beløb, sker udbetaling i dansk valuta, som ikke kan bruges i Sverige, hvor han angivelig overvejende skulle have sine interesser. SKAT mener derfor, at bankoplysningerne, herunder også at A gør brug af den danske filial af en svensk bank, er af væsentlig betydning for sagen.

SJs indsigelser vedr. navnet på postkassen på Y2-adresse, er efter SKATs opfattelse fortsat relevant, da navnet på postkassen kan dække over såvel ham som privatperson som hans virksomhed. A har endvidere også som privatperson, tilmeldt diverse abonnementer, på adressen.

SJ og A har til sagen oplyst, at der på køkkenbordet lå remedier til skadedyrsbekæmpelse, og derfor blev køkkenet ikke brugt til madlavning. SKAT kan ved gennemgang af bankkontoudtogene konstatere, at A har købt en del færdiglavet mad og brød fra bageren. På kontroltidspunktet konstaterede SKAT, at køkkenet blev brugt til indtagelse af mad, da der stod en kop, en kniv, en tallerken og et glas Nutella. De tilstedeværende remedier, herunder eddikesyre, til evt. skadedyrsbekæmpelse, var så få, at det på ingen måde gjorde hverken køkken eller lejlighed uegnet til brug.

SJs oplysning om, at det var helt naturligt og ikke ualmindeligt, at A ejede en trailer og biler i Danmark, som var dansk indregistreret. SKAT har anført oplysningen som en generel konstatering, da det efter SKATs opfattelse, bør indgå i afvejningen om tilhørsforholdet til Danmark.

SKATs endelige afgørelse 

SKAT fastholder, at køretøjet er ibrugtaget og dermed er registreringspligtigt i Danmark. Der er til sagen ikke er fremkommet oplysninger, der kan ændre SKATs opfattelse af sagen.

SKAT finder, ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3 og § 10. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT opkræver 374.041 kr. i registreringsafgift vedr. køretøj regnr. Q2. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter. Beregningen af registreringsafgiften fremgår af vedlagte bilag. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjerne er foretaget af SKATs motorcenter."

A påklagede afgørelserne til Skatteankestyrelsen, der ved - i al væsentlighed enslydende - afgørelser af 11. oktober 2017 stadfæstede SKATs afgørelser af 2. og 4. december 2014, hvorefter A blev pålagt at betale i alt 556.521 kr. i registreringsafgift som følge af, at køretøjerne blev anset for at være omfattet af registreringspligten i Danmark. I Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2017 vedrørende køretøjet af mærket Mercedes Benz, hedder det således bl.a.:

"Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger 

Det fremgår, at politiet og SKAT ved kontrol den 21. marts 2014, ud for Y2-adresse, kunne konstatere, at et motorkøretøj af mærket Mercedes Benz, med det svenske registreringsnummer Q2, kl. 16.00 holdt parkeret nede i bunden af parkeringspladsen.

Ligeledes blev det ved samme kontrol konstateret, at et motorkøretøj af mærket Volkswagen, med det svenske registreringsnummer Q1 kom kørende ud for Y2-adresse. Føreren af motorkøretøjet var klageren og som passager dennes søn. Klageren rettede ved kontrollen henvendelse til SKAT på stedet, som oplyste, at man havde observationer af motorkøretøjerne, med registreringsnumrene Q2 og Q1 over en længere periode.

Klageren oplyste hertil, at denne drev sin erhvervsvirksomhed, G1, fra ejendommen og i forbindelse med ophold i Danmark overnattede i ejendommen, Y2-adresse. Endvidere oplyste klageren, at denne tillige drev virksomhed i Sverige og havde en kæreste, som var bosiddende i Sverige.

Skatteankestyrelsens afgørelse 

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven. Det fremgår af registreringsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. ja- nuar 2014) § 1, stk. 1.

Det følger af § 2 i lov om registrering af køretøjer, at motorkøretøjer, traktorer og knallerter skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

Det følger af § 7 i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013, at et køretøj skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller, hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses i henhold til den dagældende bekendtgørelses § 8, stk. l, for at have bopæl her i landet. Såfremt en person ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses personen i henhold til § 8, stk. 2, for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Klageren er ikke registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, og kan derfor ikke i henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 1, anses at have bopæl i Danmark.

Klageren anses at have bopæl i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, idet klageren anses for at opholde sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren har bolig til rådighed i Danmark og ligeledes har tre børn, alle bosiddende i Danmark. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren som følge af sin beskæftigelse som eneste ansatte i virksomheden, G1, forestår den daglige drift. Videre har klageren ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at have opholdt sig i Sverige i det omfang det gøres gældende.

Klageren anses tillige at have bopæl i Sverige.

Det følger af den dagældende bekendtgørelses § 10, stk. 1 og 2, at i tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj, samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende at have bopæl på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

På baggrund af en samlet vurdering af klagerens tilknytning til de to lande, anses klageren herefter for at være hjemmehørende i Danmark. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at klageren har hovedparten af sit erhverv og sin hverdag her i landet, og dermed har klageren både privat og erhvervsmæssig størst tilknytning til Danmark. Det oplyste om klagerens tilknytning til Sverige anses herefter ikke for at være tilstrækkeligt til at anse klageren for hjemmehørende i Sverige, jf. § 10, stk. 1.

Idet klageren anses for at have bopæl i Danmark og er bruger af køretøjet, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelse § 7, jf. § 10, stk. 1 og 2, og idet køretøjet utvivlsomt har været taget i brug på færdselslovens område, er registreringspligten, samt afgiftspligten indtrådt. Der skulle således have været svaret afgift til statskassen, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 1, lige som køretøjet skulle have været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs afgørelse."

Under sagen for byretten er der fremlagt en række yderligere dokumenter.

Det fremgår af bodelingsoverenskomst mellem A og LS, at LS overdrog sin ejerandel af "Sommerhuset, Y12-adresse" til A den 23, maj 2007.

Af årsrapporter for perioden 2007-2011 vedr. ejendommen Y2-adresse fremgår, at der har været en årlig lejeindtægt for ejendommen i perioden 2006-2010. Der er også fremlagt en lejekontrakt vedr. ejendommen gældende for perioden 1. maj 2008 til 1. maj 2010.

Af udateret brev fra "Naturvårdsverket" fremgår, at A til Y10-adresse, har fået tilsendt jagtkort for perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013.

Af faktura fra G12 af 17. december 2013 til A på adressen Y10-adresse fremgår, at A i perioden 4. september 2013 til 11. december 2013 har betalt 710 SEK for brug af et svensk mobilabonnement.

Af R75 (oplysninger fra SKATs ligningssystem) for indkomstårene 2013 og 2014 fremgår bl.a., at A i de pågældende indkomstår blev beskattet som grænsegænger.

Af personbevis fra det svenske "Skatteverket" af 2. juli 2014 fremgår bl.a., at A havde ansøgt om svensk statsborgerskab, at han var registreret som boende på adressen "Y10-adresse", at han siden den 1. august 2006 havde været registeret i det svenske folkeregister, samt at han tidligere havde boet i Sverige i perioden 3. december 1976 til den 31. maj 1977.

Af brev af 21. august 2014 fra "Länsstyrelsen Skåne" til A fremgår, at A opnåede svensk statsborgerskab med virkning fra den 5. august 2014.

A har herudover fremlagt en kalender for perioden 21. marts 2013 til den 21. marts 2014 med en angivelse af, hvilke dage A har overnattet i Sverige henholdsvis Danmark. Kalenderen er efter det oplyste udarbejdet på baggrund af dels telefonlisten, dels oversigten over færgebilletter, som begge har været fremlagt under SKATs behandling af sagen, og som også er fremlagt under sagen for byretten. Det fremgår af kalenderen - som korrigeret under hovedforhandlingen - at A skulle have opholdt sig i Sverige i sammenlagt 200 dage i den nævnte periode.

Af fakturaer fra perioden maj 2013 til oktober 2014 angående arbejder, som er udført af A for den danske virksomhed, G1, fremgår, at arbejdet omfatter mange, mindre opgaver i navnlig Nordsjælland.

Der er under sagen for byretten også fremlagt en række yderligere billeder fra huset i Y20-by, Sverige.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, LJ, NV, LA, LS, LJ, LC og SC.

A har forklaret bl.a., at han i 2013-14 boede i Sverige. Han kørte i sin Mercedes Benz til og fra hjemmet i Sverige og arbejdet i Danmark. Han kørte ikke rundt i Mercedesen i Danmark i øvrigt, og han brugte den således heller ikke i forbindelse med hans virksomhed i Danmark.

Hans VW Transporter blev primært brugt i Sverige og kun lejlighedsvist i Danmark. Transporteren var bl.a. i Danmark den dag, SKAT lavede kontrol, da han skulle videre til Polen for at hente noget materiale. I Sverige brugte han Transporteren til at transportere større ting, herunder bl.a. køleskabe. Når han brugte Transporteren i Danmark, var det af samme grund. Ejendommene i Sverige lå i hver deres retning fra hans hus, så når han kørte mellem ejendommene, kørte han ca. 200 km. i alt.

Når han var på arbejde i Danmark, brugte han sin Toyota, der var indregistreret på gule plader.

Han har to ejendomme i Sverige, der ligger ved siden af hinanden, og hvor han bor. Han købte først den ene ejendom som et fritidshus. I 2006 blev han skilt, og han flyttede derefter ind i huset i Sverige, hvor han har boet lige siden. Han har altid haft planer om at flytte til Sverige, bl.a. på baggrund af at hans mor havde boet der i knapt 20 år, og han har to mindre søskende, der begge er svenske statsborgere og som bor i Sverige. Det har derfor altid været naturligt for ham at være i Sverige. Før de købte huset i Sverige, lejede de hvert år et hus i samme område, og det var også derfor de endte med at købe et hus netop der. I starten brugte de huset som et sommerhus, men det havde hele tiden været planen, at de skulle flytte op i huset og bo, når de blev pensionerede. Det var dog ham, der havde et ønske om at flytte til Sverige, og det var derfor, at han overtog ejendommen i forbindelse med skilsmissen. Børnene gik stadig i skole, og de skulle derfor blive i huset i Y7-by og gøre skolen færdig.

I 2007 købte han den anden ejendom, som han bruger, når han har besøg. Den har kun været lejet ud i 7-8 uger om året, og han har i øvrigt haft råderet over den. Når han vidste, han skulle bruge den, spærrede han ejendommen for udlejning.

Han havde i 2013-2014 også en svensk kæreste, NV. Når han var i Sverige, var han enten i sit eget hus eller hos kæresten. De var kærester i 8-9 år. De boede ikke sammen, men havde planer om at flytte sammen. De så hinanden stort set dagligt, og selv de dage, hvor han overnattede i Danmark, havde de set hinanden om morgenen og så hinanden igen om aftenen den efterfølgende dag. Det var NV, der købte ind og lavede mad. NV blev betragtet som en del af familien, og de var også med til hendes families arrangementer, ligesom hun var med til deres. Hun har aldrig været i lejligheden i Y7-by.

Der gælder ikke de samme regler for helårsbeboelse i Sverige, som der gør i Danmark, og man må derfor gerne bo i hans hus hele året, selvom han tidligere havde brugt det som et sommerhus.

Lejligheden i Y7-by købte han i sin tid som et forældrekøb. Han havde tre sønner, som kunne få brug for en lejlighed. Han købte den før finanskrisen, og fordi det var en god investering samtidig med, at han kunne hjælpe sine børn. I starten havde hans børn ikke brug for lejligheden, og den blev derfor lejet ud. Da han på et tidspunkt ikke længere havde brug for ejendommen til sine børn, ville han ikke sælge den, da priserne var faldet som følge af finanskrisen. Han ville heller ikke genudleje lejligheden, da han hellere ville bruge den som sit kontor i Danmark. På den måde havde han også et sted at overnatte, når han var i Danmark for at passe sin danske virksomhed.

I dag har han solgt lejligheden. Han satte den til salg den 1. august 2014 efter SKAT havde foretaget kontrol, men den blev først solgt året efter med et tab.

Han solgte den, fordi han ikke ville havde den mere, og fordi han var gået helt ned med flaget som følge af skattesagen.

Han havde to senge i lejligheden i Y7-by, fordi det var billigere at købe et sæt med to senge. Normalt ville han aldrig have en seng stående midt i stuen. Når han sov i lejligheden, sov han i sengen i det lille rum og ikke i stuen. Lejligheden var på det tidspunkt, han købte den, allerede indrettet med komfur, vaskemaskine mv., men han har aldrig brugt noget af det. Han har aldrig lavet mad i lejligheden. Han lavede kun kaffe. Han var der som regel to gange om ugen, og når han var der, spiste han ude i byen. Han laver aldrig selv mad. Det var også hans kæreste, der vaskede hans tøj i Sverige, så vaskemaskinen i lejligheden har han heller aldrig brugt. Lejligheden var rodet, fordi det var hans kontor. De små porcelænsfigurer, man kan se på billederne fra lejligheden, er havnet der, efter hans mor døde. Han havde ikke plads til dem i huset i Sverige, så de er opmagasineret i lejligheden.

Han parkerer altid så langt væk fra andre, han kan, fordi han er meget omhyggelig med sine biler og ikke vil have, de får ridser. Det gælder, når han køber ind, men også når han parkerede ved ejendommen i Y7-by. Han havde således ikke gemt sin bil langt væk fra ejendommen, som SKAT har anført, men parkeret der, hvor han altid parkerede bilen for ikke at få ridser.

Når han havde gæster på besøg, var det altid i Sverige. Han har aldrig haft gæster i lejligheden i Y7-by. Flere af hans venner vidste slet ikke, at han havde lejligheden i Y7-by. Han boede heller aldrig i Y7-by. Han havde nogle kopper til at drikke kaffe af, men han havde ikke andet, der kunne bruges til at have gæster på besøg. Han købte sommetider morgenmad i bageren i Y7-by og spiste den i lejligheden, men det er ikke ualmindeligt at spise morgenmad på arbejdspladsen. Han handlede også ind i Danmark engang imellem. Hans dagligvareindkøb i Danmark skyldes, at det nogle gange havde været nemmere at handle ind i Danmark, fordi han havde været på arbejde i Danmark, og var på vej hjem til Sverige. Diesel købte han også i Danmark, fordi han kører meget, og diesel er meget billigere i Danmark end i Sverige.

Hans sønner kom heller ikke på besøg i lejligheden. Hans sønner LA og LJ har været i lejligheden, men det har været for at hjælpe ham med noget arbejde. Når han havde sin yngste søn LA på besøg, var det i Sverige. LA´s værelse i Sverige var indrettet med bl.a. seng og skabe. Det var et lille værelse på 9-10 kvadratmeter. LA har aldrig haft et værelse i lejligheden i Y7-by.

Hans elforbrug i lejligheden er også meget lavt, fordi han ikke vasker op, laver mad eller lignende i lejligheden. Han har aldrig brugt ejendommen som sin bolig. Varmeforbruget er på et mere almindeligt niveau, fordi han også lod varmen være på, når han ikke var der. Han havde ikke lyst til at komme frem til en kold lejlighed. Han lod også varmen stå på i Sverige, når han ikke var der.

Det er hans tøj på billederne fra lejligheden i Y7-by. I Sverige har han meget mere tøj end det, som lå i lejligheden. Han havde formentlig 40-50 skjorter i Sverige. Det tøj, han havde i Danmark, var bare skiftetøj. Han har været medlem af G7 siden 1970’erne, og han har abonneret på deres magasin meget længe.

Huset i Sverige blev varmet op med elektrisk varmeapparat, brændeovn og en varmepumpe. Der ligger 15-20 huse i det samme område som hans hus, og de blev også anvendt som helårshuse.

Det er hans sønner LA og LJ, der - sammen med SJ fra R1 - har lavet kalenderen med angivelse af, hvornår han var i Sverige og i Danmark. Den er lavet på baggrund af listen over anvendelsen af hans pendlerkort til færgen. Der er nogle af overfarterne, som han ikke selv har været med på. Når hans søn skulle besøge ham i Sverige, fik hans søn pendlerkortet for at spare penge. Han ved godt, at det var hans personlige kort, men han lånte det alligevel ud til sine sønner. Han har også en kammerat, der boede i Y6-by, som han lånte kortet til på et tidspunkt, da han skulle have udnyttet de sidste klip på kortet. Kortet er kun udlånt et par gange. Han har aldrig sagt til SKAT, at anvendelsen af hans pendlerkort ikke kunne bruges som dokumentation for hans rejser frem og tilbage.

Han driver virksomhed i både Danmark og i Sverige. Han bruger formentlig 60 procent af sin tid i Danmark og 40 procent i Sverige. Han laver også noget af det administrative arbejde for den svenske virksomhed, når han er i Danmark.

Hans privatliv foregår i Sverige. Han går på jagt i Sverige, har venner i Sverige og går ud og spiser i Sverige.

Han fungerede selv som vicevært for de ejendomme, han havde i Sverige, og det var derfor ham, der slog græs på ejendommene, tjekkede varme, skiftede pakninger mv. Han har siden 2010 ikke haft nogen ansatte til at hjælpe ham med sådan nogle opgaver. Når han kom hjem, kørte han også altid forbi nogle af ejendommene og tjekkede fyret.

På en helt normal uge kørte han til Y7-by om mandagen og hjem igen tirsdag aften og til Y7-by igen om torsdagen og hjem igen om fredagen. I 2013 var han i Danmark flere gange som følge af, at hans mor gik bort. Hans mor havde boet på plejehjem i Y7-by, inden hun døde. I den periode, hvor lejligheden i Y7-by var udlejet, kørte han altid hjem til Sverige eller overnattede hos nogle venner i Danmark. Det var hovedreglen, at han kørte hjem. Han synes ikke, det er langt at køre. Han bruger lige så lang tid på at komme til Y21-by fra Y7-by, som at komme fra Y7-by til huset i Sverige. Han elsker at køre bil, og han har ikke noget imod at køre frem og tilbage.

Han er helt sikker på, at han var mere i Sverige end i Danmark, og han kendte også godt skattereglerne, da hans ekskone havde arbejdet i skattevæsenet. Det er rigtigt, at han holdt jul i Danmark i 2013, men det var først kl. 18. Han havde nået at være med til et julearrangement i Sverige forinden.

LJ har forklaret bl.a., at han er As søn. Han er uddannet aktuar og arbejder i G24. As lejlighed i Y7-by havde A købt omkring 2005-06 som et forældrekøb. Huset i Sverige havde hans forældre oprindeligt købt som et sommerhus, men A flyttede senere ind i huset. I starten, da det blev brugt som sommerhus, kom de der i weekender og ferier.

Han var teenager på det tidspunkt, så det var ikke hver gang, han selv var med, men det var hans lillebror, LA, derimod.

Da hans forældre blev skilt, delte de boligerne imellem dem, således at hans mor beholdt huset i Y7-by, mens hans far fik huset i Sverige. Efter skilsmissen havde A heller ikke andre steder at være end i huset i Sverige. A havde også indrettet huset som et hjem. Det bar oprindeligt præg af at være et sommerhus, men A havde købt lædermøbler mv., så det bar præg af at være en helårsbolig. Hans far havde altid været glad for Sverige og drømt om at flytte dertil.

Han ved, A brugte ejendommen som helårsbolig. Han var der også selv og boede der, når han var sammen med A. De holdt også fødselsdage og jul samt påske- og vinterferie i Sverige.

I lejligheden i Y7-by boede først hans storebror, LT. Efter LT flyttede ud, blev den udlejet til tredjemand. Han flyttede aldrig selv ind i lejligheden, da han hellere ville bo i København, hvor han studerede. Han besøgte heller aldrig A i lejligheden i Y7-by. Når de skulle noget sammen, tog de til Sverige. Han har været i lejligheden i Y7-by, da LT boede der, og han har også været der i forbindelse med, at han har hjulpet A med at tilslutte internet og opsætte mail mv. på hans kontor. Lejligheden var meget rodet. Der stod flyttekasser og møbler fra hans forældre, som A havde placeret i lejligheden efter As mor gik bort. Der stod også en seng midt i stuen. Hans far havde altid rodet meget på sit kontor, og hele lejligheden bar præg af det rod. Han kan ikke forestille sig, at hans far ville bo i den lejlighed. Hvis hans far ville have slået sig ned i Danmark, havde han købt en anden og større bolig. Lejligheden kunne muligvis tjene som en bolig, men det var ikke en bolig for A.

LA boede hovedsageligt hos sin mor, men var også i Sverige hos A. Når LA besøgte A var det altid i Sverige. Det var der, LA havde et værelse og alle sine ting. Det var et normalt børneværelse med sovesofa, reoler og spil mv. og vist nok også en PlayStation.

Når de skulle til Sverige og besøge A, brugte de engang imellem As pendlerkort til færgen.

A havde også en svensk kæreste, NV, som vidnet også mødte jævnligt. Når han besøgte A, tog de også forbi og besøgte NV, ligesom hun var med til deres familiearrangementer. A og NV sås ofte, og vidnet betragtede hende som en del af familien.

A driver også en virksomhed i Danmark, som han har haft siden 1986. Han har samtidig en virksomhed i Sverige, som består af en række udlejningsejendomme. A købte udlejningsejendommene i Sverige samtidig med sommerhuset, men han købte også efterfølgende flere ejendomme i Sverige. A passede selv ejendommene og havde mange opgaver i den forbindelse. Han har også selv været med A ude og passe ejendommene, herunder bl.a. slået græs. Udlejningsejendommene ligger 20-30 minutter i hver deres retning fra As hus.

Det er hans klare opfattelse, at A boede i Sverige. A ringede ofte til ham, ca. hver anden eller tredje dag, og de snakkede om, hvordan det gik. Når de talte sammen i telefon, var A oftest i Sverige.

NV har forklaret bl.a., at hun og A var kærester i 2013-14, og at de havde været kærester i 10 år. De er ikke længere kærester. I 2013-14 var A det meste af tiden hos hende i hendes hus i Sverige. De så hinanden næsten hver dag. Han rejste til Danmark om mandagen, men kom tilbage tirsdag aften, og rejste så igen om torsdagen og kom tilbage fredag aften. Huset, som A boede i, må godt anvendes hele året.

Hun kender As tre børn, LT, LJ og LA. Hun var med til deres familiearrangementer, og de var med til hendes. Hun var også på ferie med As familie i Polen. De havde også talt om at flytte sammen, men de gjorde det aldrig.

Hun har aldrig været i lejligheden i Y7-by. Hvis hun var med ham til fødselsdag i Danmark, kørte de frem og tilbage samme dag. Hun er helt sikker på, at A var mere i Sverige end i Danmark.

Hun fører en dagbog, hvor hun skriver små, korte ting. Hun har ført dagbog siden 1982, og hun har ført den dagligt. Hun kan se i dagbogen, at hun den 19. marts 2013 har skrevet, at A kom kl. 18.00 og kørte videre kl. 19. Den 12. april 2013 kom han kl. 18 - det gjorde han næsten altid - og kørte efter de havde spist. Den 7. juni 2013 kom han efter kl. 19.30 til middag. Den 29. august 2013 kom han til kaffe om eftermiddagen, og derefter tog hun på arbejde. Den 25. oktober 2013 kom han til middag og tog derefter videre. Den 8. november 2013 havde de gæster hjemme hos hende. Den 22. november 2013 var han til middag hos hende og kørte derefter videre. Den 28. februar 2014 kom han kl. 18.00 og blev natten over. Den 20. marts 2014 kom han til middag og blev natten over.

Den 22. marts 2014 kom han til middag.

A kan godt lide biler. Han køber mindst et bilblad om ugen og kørte ofte også rundt og kiggede på biler. Når LA var hos A, var det i sommerhuset i Sverige. Det var ca. hver 14. dag, LA var på besøg. LA havde sit eget værelse i huset. Huset blev opvarmet af en kamin og luftvarmepumpe.

Det var altid hende, der handlede ind i hverdagen. Når hun handlede ind sammen med A, brugte han kontanter. Nogle af dem, der lejede As ejendomme, betalte deres husleje i kontanter.

As virksomhed i Sverige vedrørte udlejning af lejligheder. A kørte rundt engang om ugen og kiggede til lejlighederne. Han passede også en ejendom for en af hans venner.

LA har forklaret bl.a., at han er As yngste søn. Han er matematikøkonom og arbejder med risikostyring. I 2014, hvor han flyttede til Y22-by, var han 19 år.

Lejligheden i Y7-by brugte A typisk som kontor, og den var også indrette som kontor. Den bar heller ikke præg af et dagligt liv i lejligheden. Der var nogle enkelte ting, man kunne bruge, men den var ikke indrettet til beboelse.

Der stod bl.a. et spisebord med en printer på, og der var også et tv, men der var ingen tv-kanaler. I Sverige havde A et stort, moderne fladskærms-tv. Der var ikke noget bestik i lejligheden. Da SKAT foretog kontrol, var det eneste, der stod fremme, en kaffekop. Han ved også, at ovnen aldrig var blevet brugt, hvilket han kunne se, da han var med til at inspicere lejligheden med SKAT. Han tror, der fortsat var flamingo på ovnen. Der var ikke nogen, der ville bo i den lejlighed, og slet ikke A. Hvis man skulle bo der, ville det være en primitiv måde at bo på.

As hjem var klart i Sverige. Ejendommen i Sverige var som et almindeligt hjem. Der var flottere møbler, og det var mere moderne indrettet, bl.a. med et fuldt udstyret køkken. Han havde selv et værelse med en sovesofa, hylder med legetøj og en PlayStation. Han delte også en computer med A.

Før hans forældre gik fra hinanden i 2006, fungerede huset som et sommerhus, og det var også indrettet som et sommerhus. A ville gerne være flyttet til Sverige, men det ville hans mor ikke. Efter hans forældre blev skilt, boede han hos sin mor i Y7-by, men når han var sammen med A, var han altid i Sverige. Han har aldrig overnattet i As lejlighed i Y7-by.

A havde i mange år en kæreste i Sverige, som A og ham altid var sammen med, når han var i Sverige. Hun var også med til familiefester og f.eks. til midsommer, og de lavede også ting med hende i weekenderne. Han anså hende helt sikkert som en del af familien.

A havde 5-6 ejendomme i Sverige. Sammenlagt var der tale om 30-40 lejligheder, som han ejede og udlejede. A havde aldrig haft pedel eller vicevært på ejendommene. Han brugte en del tid på at hjælpe A med sådan noget arbejde, og han fik lommepenge for det.

Han talte ofte med A efter hans forældre var blevet skilt. A ringede ofte fra Sverige om aftenen. Han vidste, at A ringede fra Sverige, fordi forbindelsen var dårlig, hvilket den var hos NV. De talte også om dagligdagsting, så det fremgik klart af samtalen, at A var i Sverige. A opholdt sig mest i Sverige.

Det er bl.a. ham og hans brødre, der har lånt færgekortet, men der er også en af As kammerater, der har brugt det.

Han var oprindeligt med til at udarbejde den kalender, der er fremlagt i sagen. Den blev oprindeligt udarbejdet på baggrund af færgeovergangene. Og den kalender afleverede han til sagsbehandleren fra SKAT. Han gjorde sagsbehandleren opmærksom på, at han også selv havde brugt kortet. Han har aldrig sagt til skattemedarbejderen, at oversigten fra færgen ikke kunne bruges til noget.

Han var aldrig i Sverige i hverdagene. Han var der kun i weekender og ferier, eftersom han gik i skole i Y7-by.

LS har forklaret bl.a., at hun til daglig arbejder i et softwarefirma, hvor hun leverer løsninger til SKAT, og hun har tidligere arbejdet i skattevæsenet. Hun har tidligere været gift med A, og hun er mor til deres tre børn, LA, LJ og LT.

Hun var med til at købe sommerhuset i Sverige. Det var oprindeligt tænkt til sommerhusbrug, men man måtte gerne anvende huset hele året, og A ønskede med tiden at flytte til Sverige, hvilket også var en grund til, at de endte med at gå fra hinanden.

Da de blev skilt, havde de en mindreårig søn, LA. Han boede hos hende i deres tidligere fælles hus i Y7-by, som hun overtog i forbindelse med skilsmissen. A fik sommerhuset.

Den første tid ville LA ikke med ham til Sverige, men senere ville han gerne, og LA var herefter i Sverige formentlig hver 14. dag. Hun lærte også selv en ny mand at kende og sendte derfor også oftere LA til Sverige.

LA havde et børneværelse i sommerhuset. LA fortalte også om sit værelse, når han var hjemme. Hun tror ikke, at LA har overnattet i lejligheden i Y7-by. Hun ved, at LA var i Sverige og ikke i lejligheden i Y7-by, når han var sammen med A.

Hun tror, at A brugte lejligheden i Y7-by som kontor eller opbevaring, men hun involverede sig på det tidspunkt ikke meget i, hvad A foretog sig. Hendes klare opfattelse var dog, at A brugte sin tid på de svenske motorveje til sent om aftenen og kørte til Danmark tidligt om morgenen den efterfølgende dag. Han ringede også ofte til LA fra Sverige.

LT har forklaret bl.a., at han er As ældste søn. As lejlighed i Y7-by blev oprindeligt købt som et forældrekøb. Han har også boet i den i et års tid. Lejligheden var ikke indrettet som f.eks. det hus, de boede i, inden hans forældre blev skilt. As kontor i barndomshjemmet så ud som lejligheden. A ville ikke have indrettet sig sådan, hvis han boede der. Han kan ikke huske, om der stod en seng inde midt i stuen i lejligheden.

Huset i Sverige var fuldt renoveret. Hans lillebror havde også haft et værelse i sommerhuset, hvor der stod en seng, man kunne folde ud, et klædeskab og nogle børnerelaterede spil mv. Man kunne godt bruge det som et sommerhus, men det kunne også bruges som helårsbolig. Huset blev også oprindeligt brugt som et sommerhus, men det har altid ligget i hans fars tanker at flytte til Sverige, og det gjorde han, da han blev skilt. Hans indtryk var, at A var mest i Sverige.

Han har tre børn, og de har været på besøg hos A i huset i Sverige, men de har aldrig været i lejligheden i Y7-by for at besøge A. Efter han selv flyttede fra lejligheden i Y7-by, har han kun været der for at hjælpe hans far med virksomheden. Det var altid i huset i Sverige, de besøgte A. A holdt også sin egen fødselsdag i Sverige. De besøgte ham ikke kun i højtider, men også i hverdage. Han har en eller to gange lånt As færgekort for at komme til Sverige.

A driver udlejningsvirksomhed i Sverige, hvor A ordner varme, syner lejligheder, slår græs mv. i alle de ejendomme, han ejer i Sverige. A bruger også en del tid på at køre mellem de forskellige ejendomme, hvilket han også gjorde i 2013-2014.

Han talte formentlig dagligt med A. Det var hans indtryk, at A var mest i Sverige. Der var altid dårligt signal, når de talte, hvilket der var hos As kæreste NV. NV var en del af familien. Han har også besøgt A og NV i Sverige, og han er ikke i tvivl om, at A boede i Sverige.

LC har forklaret bl.a., at han har været i politik siden 1986 og er tidligere borgmester i Y23-by og tidligere medlem af Amtsrådet. A er en god kammerat. De har gået meget på jagt sammen både hos A i Sverige og hos ham på Y24-sted i Danmark. De har også været på jagt i Polen. Når A var på jagt hos ham, sagde A altid, at han var nødt til at køre, fordi han skulle hjem til Sverige. A havde et regelsæt om, hvor mange dage, han skulle være i Sverige om året. A gik derfor også tidligere end alle andre. A var med på jagt hos ham ca. 3-4 gange om året. A har overnattet hos ham en enkelt gang.

Han har også besøgt A i Sverige. A bor et sted, hvor der ikke er så mange andre huse. Der er to huse klods op ad hinanden. Det er helårshuse. De 3-4 andre huse i nærheden er også helårshuse. De er alle træhuse, hvilket er normalt for helårshuse i Sverige. Han kender godt husene i Sverige, da han har været der meget.

Han er aldrig kommet uanmeldt og besøgt A i Sverige, men han har været der flere gange og også mødt NV. NV var As kæreste. Han ved ikke, hvor længe A og NV havde kendt hinanden, men det var nok 8-10 år.

Han har aldrig hørt noget om, at A skulle have en lejlighed i Y7-by.

A er ikke et rodehoved. A er typen, der parkerer sin bil længst væk fra alle andre for ikke at få skrammer på bilen. Der er altid rent og pænt, der hvor A bor.

Når han talte i telefon med A, var A typisk på arbejde i Y7-by, men han har også talt med A, mens A var i Sverige. Når de mødtes til jagt hos ham, kom A også fra huset i Sverige. Han ved ikke, hvor mange dage, A har været i Danmark henholdsvis Sverige, men det er hans indtryk, at A var mest i Sverige.

SC har forklaret bl.a., at han har et jagtfirma på internettet samt skov- og landbrug i Sverige. Han har også en ejendom i Polen. Hans ejendomme i Sverige er skov- og naturejendomme. Ejendommene og tilhørende marker udlejer han til jagt.

En af ejendommene ligger tæt på As hus. A har også været på ejendommen mange gange. Når de ikke har haft den udlejet, har A kørt forbi og kigget til ejendommen for ham. Der er omkring 140 kilometer fra der, hvor A bor til hans ejendom. A bor i Sverige, og det var derfor naturligt at få A til at se til ejendommen, hvilket A også kunne gøre med kort varsel. I lange perioder var ejendommen lejet ud, og så var det ikke nødvendigt, at A så til ejendommen, men ved storm og strømafbrydelser, har A været forbi og kigget til ejendommen.

Han har kendt A gennem mange år. A startede som kunde i hans firma, men deres venskab har udviklet sig gennem jagten, og de ses i dag med passende mellemrum. De ses fortrinsvis til jagt i Sverige.

Han har også besøgt A i Sverige, og han besøgte også A i Danmark, dengang han boede i et hus i Y7-by. Han har også besøgt A uanmeldt i Sverige. Han kører f.eks. forbi nogle af As ejendomme, når han skal op til sin egen ejendom, og når han ser As bil stå der, stopper han og hilser på ham. Han er også kommet nogle gange, hvor A ikke var der. For det meste, når han skulle besøge A, havde han ringet til ham forinden.

Huset, A boede i, så altid fint ud. A passede godt på sine ting, faktisk så godt, at han bar sit gevær i et etui, når de var på jagt. A havde også en kæreste, NV, som boede i Sverige. De var kærester i formentlig 8 år.

Huset, som A bor i, må man gerne bo i hele året. Han har selv 28 ejendomme i Sverige, så han ved en del om det. De har ikke den sondring mellem sommerhuse og helårshuse, som man har i Danmark. De har ganske vist sommerhuse, men om man bor der hele året eller ej, skelner de ikke mellem. Det er bopælen - altså der hvor man er registeret - der er afgørende.

Han kan ikke huske, han har hørt om As lejlighed i Y7-by, før denne sag startede. Han har aldrig været i lejligheden, og han ved ikke, hvor den ligger.

Det er hans klare opfattelse, at A boede - og bor - i Sverige. Han har også mødt A mange gange på færgen, hvor A var på vej på arbejde i Danmark.

Retsgrundlaget
Af dagældende lov om registreringsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), fremgår bl.a.:

"Afgiftspligtige køretøjer 

§ 1 Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov."

I dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 (registreringsbekendtgørelsen) hedder det bl.a.:

"Kapitel 4 Tilknytning her til landet
Bopæl eller hjemsted

§ 7 Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Som bruger anses i denne sammenhæng en fysisk eller juridisk person, der i 30 dage eller mere råder over køretøjet på færdselslovens område. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

§ 8. En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Dobbeltdomicil

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende efter § 7 at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.
"

Af Rådets direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler fremgår bl.a.:

"Artikel 7
Almindelige regler for fastlæggelse af bopæl

 1.  Med henblik på dette direktiv forstås ved "sædvanlig opholdssted" det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold på grund af et privat tilhørsforhold hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

En person, som ikke har et erhvervsmæssigt og privat tilhørsforhold til samme sted, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig opholdssted på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne sidste betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på udførelse af en arbejdsopgave af bestemt varighed. At følge undervisningen på et universitet eller en skole medfører ikke overflytning af det sædvanlige opholdssted.

2.  Privatpersoner fører bevis for deres sædvanlige opholdssted ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument.

3.  Såfremt de kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvilken indførslen finder sted, nærer tvivl om gyldigheden af erklæring om sædvanlig opholdssted, der er afgivet på grundlag af de i stk. 2 anførte bevismidler, kan de med henblik på visse specifikke kontrolforanstaltninger kræve yderligere oplysninger eller beviser."

EU-Domstolen har i dom af 12. juli 2001, sag C-262/99, Louloudakis, udtalt sig om, efter hvilke kriterier direktivets artikel 7, stk. 1, skal fortolkes for så vidt angår udtrykket "sædvanligt opholdssted", når en person har både et privat og et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til to medlemsstater. I dommen hedder det således bl.a.:

"51. Kriterierne for afgrænsningen af begrebet »sædvanligt opholdssted«, som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19).

52.  Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til.

53.  Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang.

54.  I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til.

55.  I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer, for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer.
...

57. Den nationale ret bør foretage en samlet vurdering af tilknytningsmomenterne under hensyn til alle de beviser, som fremlægges for denne.

60. På denne baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 1, skal fortolkes således, at når en person har både et privat og et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til to medlemsstater, er det sædvanlige opholdssted, som skal fastlægges på grundlag af en samlet vurdering under hensyn til alle relevante faktiske omstændigheder, det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og såfremt en sådan samlet vurdering ikke danner grundlag for at foretage denne lokalisering, skal det private tilhørsforhold tillægges forrang."

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument bl.a. anført følgende:

"Overordnet gøres det gældende, at der ikke er noget grundlag for at efteropkræve registreringsafgift på 182.480 kr. og 374.041 kr. i alt 556.521 kr. vedrørende de to omhandlede køretøjer.

3.1.2  Sagsøger hjemmehørende i Danmark eller i Sverige 

Sagsøger har ikke været tilmeldt Det Centrale Personregister med bopæl her i landet igennem en lang årrække, herunder i indkomstårene 2013 og 2014. Det er da også ubestridt, at registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 ikke finder anvendelse.

Retsstillingen beror herefter på, om sagsøger anses for hjemmehørende i Danmark eller i Sverige, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, hverken efter registreringsbekendtgørelsen nr. 20 af 15. januar 2013 § 8, stk. 2 eller efter andre bestemmelser.

3.1.2.1  185-dages reglen 

Til støtte for den principale påstand gøres det for det første gældende, at sagsøger ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for samme kalenderår, og at sagsøger allerede af den grund ikke er hjemmehørende til Danmark.

At sagsøger ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 185 dage pr. kalenderår dokumenteres bl.a. af kalenderopgørelsen, hvoraf det fremgår, at sagsøger kun har anvendt lejligheden i Danmark til overnatningsformål i 153 dage ….

Endvidere henledes opmærksomheden på, at sagsøger købte lejligheden som et såkaldt forældrekøb, hvor lejligheden først blev udlejet til LT (sagsøgers søn) fra den 1. august 2005 til 1. april 2008 … og efterfølgende fra den 1. maj 2008 til den 30. april 2010 til NE …. Fra tilflytningen til Sverige i 2006 til 30. april 2010 har sagsøger således kun haft ejendommen i Sverige som sin bopæl, hvilket i sig selv underbygger, at sagsøgers bopæl er i Sverige, og at han ikke har haft behov for en bolig i Danmark for at kunne passe sin virksomhed i Danmark. Dette dokumenterer tillige, at sagsøger har pendlet mellem Sverige og Danmark i en årrække, og at det derfor også har formodningen for sig, at sagsøger har pendlet mellem Sverige og Danmark i årene 2011, 2012 og 2013 mv.

Samtidig har det formodningen imod sig, at sagsøger skulle være flyttet tilbage til Danmark i en lille lejlighed, når sagsøger har bevaret ejendommen i Sverige med sædvanligt forbrug, har været i et fast forhold til en kvinde med bopæl i Sverige, har fået svensk statsborgerskab i 2014 og opgivet dansk statsborgerskab i 2014 mv.

Det er og har hele tiden været ubestridt, at sagsøger generelt har passet sin virksomhed i Danmark i ca. 4-5 dage om ugen …, men dette ændrer ikke ved, at sagsøger har været mere i Sverige end i Danmark.

3.1.2.2  Centrum for livsinteresser 

For det andet gøres det gældende, at tilknytningen til Sverige er større end til Danmark, og at sagsøgers centrum for livsinteresser er i Sverige. Det bestrides derfor, at en samlet vurdering af klagerens tilknytning til de to stater - som anført af Skatteankestyrelsen - medfører, at klageren er hjemmehørende til Danmark.

Med afsæt i EU-Domstolens dom i sag C-262/99 (Louloudakis), præmis 50-55, fremgår det, at ved fortolkningen af begrebet "sædvanligt opholdssted" har private tilhørsforhold forrang i forhold til de erhvervsmæssige forhold.

Om sagsøgers tilknytning til Sverige kan nævnes:

  • At sagsøger gennem en lang årrække har ejet en helårsbolig i Sverige med dobbelt garage. At ejendommen udgør en helårsbolig dokumenters af, at det er helårsbeboelsen på denne ejendom, der har kvalificeret sagsøger til at blive svensk statsborger i 2014
     …, da dette kræver, at man har haft en fast tilknytning til Sverige i 5 år.
  • At sagsøgers yngste søn har haft sit eget værelse på ejendommen i Sverige.
  • At sagsøgers yngste søn har boet/opholdt sig på ejendommen i Sverige i de weekender, hvor sagsøger har haft sin søn.
  • At der har været et sædvanligt forbrug på ejendommen i Sverige.
  • At sagsøger har haft udgifter til avis i Sverige.
  • At sagsøger har afholdt udgifter til telefoni og internet i Sverige.
  • At sagsøger har installeret en parabol på ejendommen i Sverige og afholdt udgifter til G9.
  • At sagsøger udøver sin fritidsaktivitet i Sverige i form af jagt, og at jagtvåben er registeret og opbevaret i Sverige siden anmeldelsen til de svenske politimyndigheder den 24. januar 2007 ….
  • At sagsøger gennem en lang årrække har være kæreste med NV, herunder i indkomstårene 2013 og 2014, og som i øvrigt har stået for indkøb udover det sagsøger har indkøbt.
  • At sagsøger fejrer mærkedage i Sverige og altovervejende opholder sig i Sverige i weekenderne og på helligdage.
  • At familiebesøg fra børn og børnebørn sker i Sverige
  • At sagsøger i perioden fra tilflytningen til Sverige til 30. april 2010 udelukkende har haft adgang til bolig i Sverige.
  • At sagsøger er svensk statsborger fra 2014, og at sagsøger i 2014 er ophørt med at være dansk statsborger.
  • At sagsøgers mor har boet i Sverige i en lang årrække, ligesom sagsøgers søskende er svenske statsborgere.
  • At forbruget på lejligheden i Danmark har været relativt beskedent.
  • At sagsøger driver en virksomhed primært med ejendomme beliggende i Sverige.
  • At sagsøger er fuldt skattepligtig til Sverige.
  • At sagsøger udleverer nøgler og kontrollerer rengøringen for en ejendom i nærområdet, der er ejet af et ægtepar i Y25-by, og som udlejes gennem G25 ….

Om tilknytning til Danmark kan nævnes:

  • At sagsøger driver erhvervsvirksomheden G1 i Danmark. Luft- og fjedervåben … knytter sig til virksomheden, idet aktiviteten i virksomheden består i x-arbejde, herunder arbejde med duer, krager, ræve mv.
  • At sagsøger har en lejlighed i Danmark. Der er imidlertid tale om en lejlighed på kun to værelser, der oprindeligt er erhvervet som en såkaldt "forældrelejlighed", og som har været udlejet gennem en årrække, og som derfor dokumenteret ikke har tjent til bolig for sagsøger i denne lange periode. Samtidig har lejligheden en beskeden størrelse og har ikke indeholdt et værelse til sagsøgers yngste søn, hvilket er helt usædvanligt under iagttagelse af sagsøgers økonomiske forhold og dagens standarder. Dette uanset sagsøgers yngste søn har haft sin bopæl hos sagsøgers tidligere hustru og hendes nye mand. Endvidere har der været et beskedent forbrug i lejligheden, ligesom sagsøger ikke har betalt licens til Danmark. Vaskemaskinen i køkkenet har ikke været i brug, køkkenet indeholdt ikke køkkenudstyr og køleskabet var tomt ved bopælskonstateringen.
  • At sagsøger har tre børn, der bor i Danmark. Der er imidlertid ikke tale om mindreårige eller hjemmeboende børn, hvorfor det gøres gældende, at dette har begrænset betydning for tilknytningskriteriet. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er længere mellem sagsøgers bopæl i Sverige og Y7-by, end der er mellem f.eks. Y7-by og Fyn/Jylland. Hvis sagsøgers yngste søn indgår som et moment, der trækker i retning af sagsøgers tilknytning til Danmark, så gøres det gældende, at dette udlignes af, at lejligheden i Y7-by kun er på to værelser. Endvidere gøres det gældende, at når voksne børn er flyttet hjemmefra, så er det i dagligdagen samværet med den faste kæreste, der har førsteprioritet.
  • Køb af G7-blade
  • Udgifter til telefon og internet

Det bestrides, at billederne … påviser, at sagsøger har bopæl i lejligheden. Billederne påviser derimod, at en eller flere personer jævnligt opholder sig og overnatter på ejendommen nogle dage om ugen. Med andre ord viser billederne ikke omfanget og hyppigheden af ophold og overnatninger. Hvis der var gennemført en tilsvarende kontrolaktion af bopælen i Sverige, havde man ligeledes kunne konstatere tilsvarende forhold, dog med en noget mere stilfuld indretning.

Det bestrides endvidere, at udgifter til frisør har nogen indflydelse på, hvor sagsøger er hjemmehørende, idet det er sædvanligt, at man gennem en årrække går til den samme frisør. Tilsvarende gælder for udgifter til Apotek, Autoværksted mv., idet sagsøger opholder sig så meget i begge stater, at han kan gøre sine indkøb dér, hvor det passer ham. For så vidt angår udgifter til mad og restaurationsbesøg, så opholder sagsøger sig så ofte i dagtimerne i Danmark, at det er naturligt, at der udgifter hertil i Danmark. Tilsvarende gælder, når han overnatter i Danmark. Dette påviser imidlertid ikke, at sagsøger skulle være mere i Danmark end i Sverige.

SKATs observationer vedrørende parkering af bilerne viser intet om, hvilke dage sagsøger har opholdt sig mest i Danmark eller i Sverige. Dels fordi observationerne er beskedne og dels fordi størstedelen af observationerne er gjort i dagtimerne, hvor sagsøger ubestridt har været i Danmark for at passe sin danske virksomhed.

For så vidt angår datoer på kontoudtog, gøres det gældende, at datoer på disse ikke nødvendigvis påviser hvilke datoer, der faktisk er gennemført hævninger/køb, hvorfor disse kontoudtog ikke kan anvendes til at fastslå, hvilke dage sagsøger nøjagtigt har opholdt sig i Danmark.

Garagen i Danmark er anvendt i erhvervsøjemed til opbevaring af gift og fælder, og udgør derfor heller ikke et moment, der trækker i retning af, at sagsøger er hjemmehørende i Danmark.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøger er hjemmehørende i Sverige, idet 1) sagsøger har været i et fast forhold med en kvinde med fast bopæl i Sverige, 2) sagsøger blev svensk statsborger i 2014, hvilket har krævet bopæl i Sverige i mindst 5 år, 3) sagsøger ejer en helårsbolig i Sverige og har haft bopæl uafbrudt i Sverige i mere end 12 år med sædvanligt forbrug, 4) sagsøger driver virksomhed med udlejning af fast ejendom i Sverige, 5) sagsøger har jagttegn i Sverige, ligesom jagtivåben er registeret i Sverige, 6) sagsøger abonnerer på en lokalavis, 7) sagsøger er fuldt skattepligtig til Sverige, 8) sagsøger i flere år kun har haft bopælen i Sverige mv., og at denne række af tilknytningsforhold overstiger tilknytningen til Danmark i form af 1) virksomheden i Danmark, 2) lejligheden på to værelser i Y7-by med begrænset forbrug og 3) udeboende voksne børn.

3.1.2.3  Centrum for livsinteresser 

Til støtte for den principale påstand gøres det for det tredje gældende, at sagsøger er fuldt skattepligtig til Sverige.

Vurderingen af, til hvilken stat en person er fuldt skattepligtig i tilfælde af dobbeltdomicil, hviler på de samme kriterier, som er gældende i relation til reglerne om registreringsafgift.

Det gøres derfor gældende, at når sagsøger er hjemmehørende til Sverige og dermed fuldt skattepligtig til Sverige, herunder for indkomstårene i 2013 og 2014, så er sagsøger også hjemmehørende til Sverige i relation til reglerne om registreringsafgiftspligt.
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument bl.a. anført følgende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de omhandlede køretøjer er registrerings- og registreringsafgiftspligtige her i landet som følge af ibrugtagningen af køretøjerne i Danmark, da A i medfør af registreringsbekendtgørelsen har bopæl og er hjemmehørende i Danmark i registreringsafgiftsmæssig henseende.

2. A HAVDE BOPÆL I DANMARK

Efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet. A er imidlertid ikke registreret i CPR-registreret med bopæl her i landet.

Herefter er det afgørende efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, om A har opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Det må lægges til grund, at A på tidspunktet for kontrollen den 21. marts 2014 havde opholdt sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Til støtte herfor henvises der navnlig til, at A havde én helårsbolig til rådighed, og denne lå i Danmark, at helårsboligen ved SKATs ransagning bar præg af daglig brug, at A har tre sønner bosiddende i Danmark, hvoraf den yngste boede blot 1,5 kilometer væk fra helårsboligen, at der er en transporttid på mere end 2 timer mellem Y7-by og sommerhuset i Sverige, og at A drev enkeltmandsvirksomheden, G1, i Danmark, hvor A er eneste ansat, og hvor hans personlige tilstedeværelse er påkrævet.

A har siden 1986 drevet enkeltmandsvirksomheden, G1, og virksomheden havde i 2013 en omsætning på 924.102 kr. og i 2014 en omsætning på 1.004.998 kr., ….

Skatteministeriet har opfordret A til at fremlægge bogføringsmateriale eller ordrebogen for G1 vedrørende perioden 1. januar 2013 til 21. marts 2014 ….

Med processkrift I af 14. januar 2019 har A nu fremlagt nogle fakturaer for perioden maj 2013 til oktober 2014. Fakturaerne illustrerer, omsætningen fremkommer ved et stort antal mindre opgaver, der alle nødvendiggør As tilstedeværelse på en lang række forskellige adresser i Y7-by og omegn.

Dette stemmer overens med, at A har oplyst, at han havde mange kunder i virksomheden, …. A har endvidere over for skattemyndighederne erklæret, at han opfylder betingelserne for at blive beskattet som grænsegænger i 2013 og 2014, …. Det er bl.a. en betingelse for at blive beskattet som grænsegænger, at 75 % af den samlede årsindkomst er optjent i Danmark, og at skatteyderen selv anmoder skattemyndighederne om at blive beskattet som grænsegænger, jf. kildeskattelovens § 5 a, stk. 1, 2. led, samt § 5 d, stk. 1, 1. pkt.

A har ikke fremlagt ordrebøger eller kalenderudskrifter for perioden til dokumentation af, at han ikke på sædvanlig vis og til erhvervelse af den betydelige omsætning i de omhandlede år har været på arbejde i sin virksomhed på alle hverdage bortset fra almindelig ferieafholdelse. Det må derfor lægges til grund, at A på helt sædvanlig vis har været på arbejde i Y7-by om ikke dagligt så i hvert fald stort set dagligt.

Det fremgår således også af kontoudtog for As konto i F1-bank …, at han foretog sine daglige indkøb i Danmark. A handlede således jævnligt mad fra bager, pizzeriaer m.v., ligesom det fremgår af kontoudtogene, at der foretages indkøb i supermarkeder, apoteker, autoværksted og G26.

Heroverfor vedrører bevægelserne på As svenske konto … primært faste udgifter til finansieringsselskaber, leasing af bil, vejskatter, forsikringer samt betaling af terminer på de faste ejendomme, som A ejer. Der er sammenlignet med det danske kontoudtog relativt få posteringer til daglige indkøb.

A har fortsat ikke besvaret Skatteministeriets opfordring om, hvorfor helårsboligen i Y7-by ikke blevet lejet ud fra maj 2010 og frem til kontroltidspunktet i marts 2014 …. At A ikke ønskede at sælge lejligheden i 2010 forklarer ikke, hvorfor lejligheden ikke på ny blev udlejet, da NE fraflyttede lejligheden.

Under disse omstændigheder påhviler det A at løfte bevisbyrden for, at han ikke havde bopæl i Danmark, og denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Til støtte for, at A ikke havde bopæl i Danmark i registreringsafgiftsmæssig henseende, henviser A bl.a. til, at han er svensk statsborger ….

Den omstændighed, at A den 5. august 2014 - mere end 4 måneder efter kontrollen - søgte om svensk statsborgerskab og blev tilkendt dette den 21. august 2014, dokumenterer dog ikke, at han opholdt sig i Sverige i det påståede omfang. Det er netop lagt til grund i sagen, at A havde dobbelt domicil.

A har også gjort gældende, at han havde en helårsbolig til rådighed i Sverige, beliggende på Y10-adresse ….

Dette bestrides.

Der foreligger ingen dokumentation for, at den svenske ejendom var et helårshus. Tværtimod fremgår det af bodelingsoverenskomst af 23. maj 2007 …, at ejendommen er et sommerhus.

Opkrævningen vedrørende el for perioden 1. maj - 31. juli 2013 …, som viser, at elforbruget i sommerhuset i perioden 1. maj - 31. juli 2013 er højere end elforbruget i lejligheden i perioden 1. oktober - 31. december 2013 …, dokumenterer heller ikke, at A har opholdt sig i Sverige i det påståede omfang.

Sommerhuset er et hus på 117 kvadratmeter … med el-radiatorer …, hvorimod lejligheden i Danmark er en 2-værelseslejlighed på 70 kvadratmeter … uden el-radiatorer. Forbruget i de to boliger er dermed ikke sammenligneligt.

Det fremgår også af rutebeskrivelse fra KRAK, at transporttiden mellem ejendommen i Sverige og As virksomhed i Danmark var på ca. 2 timer hver vej …. Da det som redegjort for må lægges til grund, at arbejdet i G1 krævede As daglige, eller i hvert fald stort set daglige, tilstedeværelse, jf. det overfor anførte, forekommer det usandsynligt, at A skulle have opholdt sig i Sverige i det omfang, som det gøres gældende.

For så vidt angår transporten mellem Danmark og Sverige, har A fremlagt en oversigt over færgebilletter …. Skatteministeriet bestrider, at oversigten kan lægges til grund for As ophold i henholdsvis Danmark og Sverige. A har da også over for SKAT oplyst, at færgebilletterne ikke kan lægges til grund, da hans sønner og en kammerat tillige har benyttet sig af disse ….

A har yderligere gjort gældende, at en kalender for perioden 20. marts 2013 - 20. marts 2014 …, der er udarbejdet på baggrund af telefonlister fra G12 … påviser, at sagsøgeren har haft 190 overnatninger i Sverige ….

Skatteministeriet bestrider, at kalenderen for perioden 20. marts 2013 - 20. marts 2014 … kan lægges til grund for opgørelsen over dage, hvor A har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Sverige. Årsagen hertil er for det første, at der ikke er overensstemmelse mellem kalenderen … og de telefonlister, som A har anført, ligger til grund for udarbejdelsen af kalenderen.

Eksempelvis fremgår det af kalenderen, at A den 20. marts 2013 opholdt sig i Sverige …. Det fremgår imidlertid af telefonlisten …, at A foretog et opkald kl. 23.11 fra Danmark, og at det næste opkald foretages dagen efter kl. 9.04 fra Danmark.

Et andet eksempel er, at A ifølge kalenderen skulle opholde sig i Sverige den 28. juni 2013. Af telefonlisten … fremgår, at A foretog et opkald fra Danmark til Sverige kl. 21.53, hvorfor han ikke på dette tidspunkt kan have befundet sig i Sverige.

Som et sidste eksempel kan nævnes, at det fremgår af kalenderen …, at A skulle opholde sig i Sverige den 15.-16. oktober 2013. Af telefonlisten … fremgår imidlertid, at A foretog et opkald fra Danmark til Sverige kl. 22.28, og at samtlige opkald, der foretages dagen efter, er foretaget fra Danmark.

Det bemærkes endvidere, at der er flere dage, hvor det første opkald først foretages efter kl. 9.00 og det sidste opkald foretages før kl. 18.30. Telefonlisten … dokumenterer derfor ikke hans ophold disse dage.

Eksempelvis fremgår det af kalenderen …, at A skulle opholde sig i Sverige den 20.-21. december 2013. Af telefonlisten fremgår …, at det sidste opkald den 20. december 2013 blev foretaget kl. 18.13 i Danmark, og at det første opkald dagen efter var i Sverige kl. 16.00. I dette tilfælde kan det ikke uden videre lægges til grund, at A efter opkaldet den 20. december 2013 kørte til Sverige og overnattede der.

For det andet fremgår det af kontoudtogene …, at A midt i perioder, hvor han ifølge kalenderen … skulle befinde sig i Sverige, har haft dankortkøb i flere butikker i Danmark.

Eksempelvis fremgår det af kalenderen …, at A skulle befinde sig i Sverige fra den 25. december 2013 - 1. januar 2014. Af kontoudtog …fremgår imidlertid, at A har foretaget dankortkøb i G4, som er placeret i Y7-by, samt G18 i Y7-by den 27. december 2013.

A har anført, at posteringerne på kontoudtogene ikke nødvendigvis påviser, hvilken dato købet er gennemført …. A har dog ikke fremlagt de underliggende bilag.

Et andet eksempel er, at A ifølge kalenderen … skulle befinde sig i Sverige fra den 6.-9. februar 2014. Af kontoudtog … fremgår imidlertid, at A har foretaget dankortkøb i G6, G27 samt G18 i Y7-by den 7. februar 2014.

For det tredje er As helårsbolig beliggende i Y7-by, ligesom han driver sin danske virksomhed herfra. A vil således foretage en stor del af sine opkald fra Y7-by. Y7-by er beliggende tæt på Sverige, og der er derved en risiko for, at de opkald, som A har foretaget fra Y7-by, vil gå på en svensk sendemast, hvorefter det vil se ud som om, at opkaldet er foretaget fra Sverige.

A har også henvist til, at han havde en udlejningsvirksomhed i Sverige. Ifølge A selv indebar arbejdet imidlertid i det væsentlige administrative opgaver, jf. As redegørelse ….

Størstedelen af As arbejde forbundet med hans virksomhed i Sverige skulle dermed ikke nødvendigvis udføres fra Sverige. Det er da heller ikke oplyst, at A havde et administrationskontor eller lignende beliggende i Sverige, hvorfra administrationen udførtes.

Det anførte i replikken, side 5, om, at A også drev udlejningsvirksomhed i Sverige med en ejendom i nærområdet, bestrides som udokumenteret. Den fremlagte oversigt over udlejning … dokumenterer ikke, at A konkret havde arbejdsopgaver forbundet med udlejningen af den pågældende ejendom eller hvilke dage, han som følge heraf, opholdt sig i Sverige.

Sammenholdt med de foreliggende oplysninger om As erhvervsaktivitet i Danmark, er udlejningsvirksomheden under alle omstændigheder af mere underordnede karakter.

Det forhold, at A havde en kæreste, der er bosiddende i Sverige, eller i øvrigt gik på jagt i Sverige, påviser ikke, at A havde bopæl i Sverige i registreringsafgiftsmæssig henseende. A boede da heller ikke sammen med sin kæreste, og det er endvidere oplyst, at hun var bosiddende 30 kilometer væk fra As bopæl i Sverige.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at A fejrer alle private mærkedage i Sverige. I den forbindelse bemærkes, at A ifølge den af ham udarbejdede kalender … befandt sig i Danmark juleaften i 2013.

Samlet set har A således ikke dokumenteret, at han har opholdt sig i Sverige i det omfang, som det gøres gældende.

3. A VAR HJEMMEHØRENDE I DANMARK

Uanset at A også havde bopæl i Sverige, var han hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10.

I henhold til registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Af de samme grunde som beskrevet ovenfor gøres det gældende, at A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Som beskrevet må det efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at A opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår.

Skatteministeriet bestrider i øvrigt, at den af A udarbejdede kalender … godtgør, at han var hjemmehørende i Sverige, allerede fordi han ifølge kalenderen ikke befandt sig i Sverige i 185 dage inden for et kalenderår, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Under henvisning til de ovenfor beskrevne omstændigheder må det endvidere lægges til grund, at A havde størst privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, hvor hans 3 sønner boede, og hvor han drev selvstændig erhvervsvirksomhed med betydeligt kundegrundlag og betydelig omsætning.
…"

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og resultat

Sagens problemstillinger
Sagen angår, om A er registreringsafgiftspligtig i Danmark af to køretøjer, som var indregistreret i Sverige, og som A havde leaset.

Der er enighed om, at A var bruger af køretøjerne, og at disse blev taget i brug på færdselslovens område i 2013 og 2014. Der er også enighed om, at A på tidspunktet for SKATs kontrol den 21. marts 2014 var registreret på adressen, Y10-adresse, Sverige, som var et hus, han havde været eneejer af siden 2007. A havde flyttet sin adresse til huset i Sverige i forbindelse med, at han blev separeret fra sin hustru i 2006, og han har været registeret på denne adresse lige siden. Skatteministeriet har som sådan også lagt til grund, at A havde bopæl i Sverige på tidspunktet for SKATs kontrol.

Tvisten angår herefter alene, om A på tidspunktet for SKATs kontrol også havde bopæl i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, og i så fald om han var hjemmehørende i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Bopæl i Danmark
Efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, har en person bl.a. bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

SKAT har ikke fremlagt nogen oversigt over antallet af dage, A skulle have opholdt sig i Danmark, men gjort gældende, at det på baggrund af sagens oplysninger må antages at være 185 dage eller mere, og at det må pålægges A at dokumentere, at det ikke forholder sig sådan.

Retten lægger til grund, at A har boet det meste af sit liv i Y7-by. På tidspunktet for SKATs kontrol den 21. marts 2014 ejede A to lejligheder i Y7-by, hvoraf han havde fuld rådighed over den ene.
Hans tre sønner boede også i Danmark, herunder den yngste ca. 1,5 km fra lejligheden, som A havde fuld rådighed over. Lejligheden var også indrettet til beboelse og bar ved SKATs kontrol også præg af at blive brugt til beboelse. A har også selv forklaret, at lejligheden bl.a. blev brugt til at overnatte i, når han ikke tog til sit hus i Sverige for at overnatte.

Retten finder endvidere, at kontoudtogene fra As konto i F1-bank dokumenterer, at A i al væsentlighed foretog sine daglige indkøb i Danmark. De af A og NV afgivne forklaringer om, at A betalte med kontanter i Sverige, og at NV i øvrigt foretog de daglige indkøb, kan ikke føre til en anden vurdering heraf.

A drev også en enkeltmandsvirksomhed fra adressen i Y7-by, som bl.a. indebar, at han skulle køre rundt på Sjælland og foretage arbejde, og retten finder på baggrund af de under sagen fremlagte fakturaer sammenholdt med oplysningerne om virksomhedens omsætning, at dette arbejde i høj grad har krævet hans personlige tilstedeværelse i Danmark.

Retten finder under disse omstændigheder - og uanset Skatteministeriet ikke har kunnet påvise det konkrete antal af dage, A har opholdt sig i Danmark - at Skatteministeriet har godtgjort, at A har opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Det, som A har anført som dokumentation for, at han ikke har været i Danmark i det nævnte omfang, herunder den af A udarbejdede kalenderoversigt, kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten har herved lagt vægt på navnlig, at kalenderoversigten er udarbejdet på baggrund af en oversigt over anvendelsen af As pendlerkort til færgen mellem Y7-by og Y6-by samt en oversigt over A telefonopkald til og fra hans danske mobiltelefonnummer.

For så vidt angår pendlerkortet må det lægges til grund, at det er blevet anvendt af andre end ham selv, herunder i hvert fald - som også forklaret af A - hans sønner og en ven.

For så vidt angår telefonlisterne, hvis indhold under sagen for byretten ikke er blevet bestridt at Skatteministeriet, viser disse alene, om A har foretaget eller modtaget opkald i Danmark eller Sverige på et nærmere bestemt klokkeslæt, uden det herved kan udledes, hvor længe A har opholdt sig i Danmark henholdsvis Sverige. Kalenderoversigten er omvendt ikke udarbejdet på baggrund af oplysninger fra As kontoudtog fra hverken hans danske eller svenske konto.

A anses på denne baggrund for at have haft bopæl i Danmark på tidspunktet for SKATs kontrol den 21. marts 2014.

Hjemmehørende i Danmark
Efter registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, dvs. mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Retten finder under henvisning til de samme grunde, som oven for anført, at A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for kalenderåret 2013, og at opholdet i Danmark skyldes As private og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Den tilknytning, A har til Sverige, herunder forholdet til NV samt driften af udlejningsvirksomheden, kan ikke føre til en anden vurdering. Retten har herved lagt vægt på navnlig omfanget af og indkomsten fra As svenske virksomhed sammenholdt med den danske virksomhed, samt at A havde tre voksne børn og børnebørn, der alle var bosat i Danmark, heraf en søn, der var bosat i nærheden af A lejlighed i Y7-by. As tilknytning til Danmark i 2013 var således samlet set stærkere end hans tilknytning til Sverige.

A anses på denne baggrund for at have været hjemmehørende i Danmark på tidspunktet for SKATs kontrol den 21. marts 2014.

Konklusion og sagsomkostninger
Efter det oven for anførte er A registreringsafgiftspligtig af de i sagen omhandlede køretøjer, som A benyttede til kørsel i Danmark i 2013 og 2014, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

A skal herefter betale sagens omkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. inkl. moms.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. inkl. moms.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.