Der er mange ting, du skal holde styr på, når du skal i gang med at eksportere varer til et land uden for EU. Nedenfor har vi samlet en række oplysninger, der gør det nemmere for dig at komme godt i gang med et eksportere varer til lande uden for EU.

Hvis din virksomhed skal eksportere varer til lande uden for EU, skal den eksportregistreres. Registreringen er nødvendig for at kunne eksportere varer og lave eksportangivelser. Du registrerer dig som eksportør hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.

Når du registrerer dig som eksportør, er det en god ide også at registrere dig som importør. Hvis din virksomhed for eksempel sender varer til reparation i et land uden for EU og efterfølgende skal have dem retur, bliver handlen betragtet som først en eksport og så en reimport af varerne.

Læs mere om registrering som eksportør.

Varer, der skal eksporteres til et land uden for EU, skal angives i eksportsystemet e-Export. Du kan gøre det selv eller få en speditør eller transportør til at gøre det for dig.

Læs mere om eksport til lande uden for EU og IT-systemer til eksport.

For at eksportere varer til et land uden for EU, skal din virksomhed skal have et EORI-nummer. Dette får du automatisk tildelt, når du registrerer dig som eksportør. EORI-nummeret er dit CVR-nummer med DK foran.

Læs mere om EORI-numre.

Blanketter, dokumenter og koder

Du skal bruge en række blanketter, dokumenter og koder til at lave selve toldangivelsen i eksportsystemet. Hvilke blanketter, dokumenter og koder, der er relevante for din virksomhed, kommer an på, hvilken type vare du eksporterer.

Læs mere om blanketter, dokumenter og koder.

Du skal også være opmærksom på, at der kan være krav til dokumentation for varens oprindelsesland i form af et oprindelsesbevis, når de forlader EU. 

Læs mere om varens oprindelse og frihandel.

For virksomheder med faste eller hyppige eksportforsendelser til lande uden for EU, kan det være en fordel at ansøge om relevante toldbevillinger. Bevillingerne kan give adgang til en eller flere fordele i toldlovgivningen, for eksempel mere simple toldprocedurer.

Læs mere om toldbevillinger.

Hvis din virksomhed for eksempel sender varer til reparation eller forarbejdning i et land uden for EU og efterfølgende skal have dem retur igen, vil handlen blive betragtet som først en eksport og så en reimport af den samme vare. Du kan søge en bevilling til Passiv forædling for at forenkle denne proces.

Læs mere om Særlige procedurer.

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser for nogle varetyper, for eksempel lægemidler, fødevarer, levende dyr m.m., som skal angives i eksportsystemet e-Export i forbindelse med eksport.

Læs mere om varebestemmelser i Den juridiske vejledning.

Du skal være opmærksom på, at varer, der sendes mellem EU-lande, ikke bliver udsat for toldkontrol. Der er derimod toldkontrol af udvalgte varer, som bliver eksporteret fra Danmark til et land uden for EU. 

Din virksomhed kan sælge varer og ydelser uden moms ved eksport til lande udenfor EU, hvis du kan dokumentere, at de er sendt ud af EU.

Læs mere om momsfritagelse i Den juridiske vejledning.

Momsfrie salg af varer og ydelser til lande uden for EU skal indberettes i rubrik C i momsangivelsen.

Læs mere om moms ved handel med lande uden for EU.

Punktafgifter er særlige afgifter på for eksempel øl, vin, spiritus og chokolade m.m.

Når du eksporterer punktafgiftspligtige varer, er eksportangivelsen vigtig, da den fungerer som dokumentation for, at du ikke skal betale punktafgifter af den solgte vare.

Læs mere om salg af punktafgiftspligtige varer til virksomheder i lande udenfor EU.