Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Overvejelser inden forældelsen afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen
  • Betingelser
  • Afbrydelse af forældelsen
  • Klage og tillægsfrist på 1 år

Regelgrundlag

Kan lønindeholdelse ikke ske, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at skyldneren er uden den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, eller fordi skyldneren modtager en indkomst, hvori lønindeholdelse som følge af indkomstens art ikke kan ske, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at inddrivelsen er stillet i bero, og at forældelsen af de fordringer, der fremgår af afgørelsen, er afbrudt med virkning fra afgørelsens dato.

Den nye forældelsesfrist regnes fra afgørelsens dato.

Inden afgørelsen træffes, sender restanceinddrivelsesmyndigheden et forslag til afgørelse til skyldneren med en frist for denne på mindst 21 dage regnet fra forslagets dato til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8, som blev indføjet ved lov nr. 1110 af 13.  november 2019.

Bemærk

Denne mulighed for at afbryde forældelsen gælder alene for fordringer, der inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM. Se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019.

Overvejelser inden forældelsen afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen

Afbrydelse af forældelsen ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen anvendes alene overfor fysiske personer.

Muligheden for at afbryde forældelsen ved at træffe afgørelse om at stille inddrivelsen i bero, skal ses som et alternativ til at afbryde forældelsen ved at foretage forgæves udlæg overfor skyldnere uden betalingsevne eller udlægsegnede aktiver, herunder forsøg på at få forældelsen afbrudt ved at disse skyldnere erkender gælden.

Forud for hver afgørelse om afbrydelse af forældelsen skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage en konkret vurdering af, om det henset til skyldnerens betalingsevne giver mening at fastholde gælden. Giver det ikke mening at fastholde gælden over for skyldner, bør restanceinddrivelsesmyndigheden overveje, om der skal ske en afskrivning af gælden efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1.

Det skal ligeledes overvejes, om der i stedet for at afbryde forældelsen ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen, skal iværksættes en udlægsforretning over for skyldner for at få dækket gælden. Har restanceinddrivelsesmyndigheden kendskab til, at skyldner ejer udlægsegnede aktiver, der kan foretages udlæg i, skal forældelsen derfor ikke afbrydes ved at træffe afgørelse om berostillelse af inddrivelsen.

Se også

Se mere om afbrydelse af forældelsen ved udlæg i afsnit G.A.2.4.4.1.3 Forældelse ved udlæg.

Se mere om afskrivning af fordringer efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 i afsnit G.A.3.1.8 Afskrivning og bortfald af fordringer.

Betingelser

  • Der kan ikke foretages lønindeholdelse
  • Forældelsen skal kunne afbrydes for fordringstypen
  • Afgørelsen skal varsles

Der kan ikke foretages lønindeholdelse

Ved lønindeholdelse forstås både almindelig lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10 og særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10 a, som indsat ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

Betingelsen er opfyldt, hvis skyldner enten ikke har en indkomsttype, der kan foretage lønindeholdelse i, eller hvis skyldner ikke har den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan alene foretages i A-indkomst, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2. Visse typer A-indkomst kan der ikke foretages lønindeholdelse i. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17. Har skyldner ikke A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, kan der ikke foretages lønindeholdelse. Se også afsnit G.A.3.1.2.3 Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i?.

Restanceinddrivelsens vurdering af, om skyldner har den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, skal som udgangspunkt ske ud fra tabeltrækmetoden i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden allerede har foretaget en vurdering af skyldners betalingsevne efter en konkret betalingsevnevurdering i overensstemmelse med kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, og restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at denne betalingsevnevurdering stadig giver et retvisende billede af skyldners betalingsevne, vil denne betalingsevnevurdering dog kunne lægges til grund.

Består skyldnerens gæld alene af fordringer, der omfattes af gældsinddrivelseslovens § 10 a, kan forældelse kun afbrydes ved afgørelse om berostillese af inddrivelsen, hvis det konkret er vurderet, at skyldner vil blive velfærdstruet, hvis særskilt lønindeholdelse iværksættes. Dette kan fx være vurderet i forbindelse med en indsigelse over iværksættelse af særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9. Skyldner kan i den forbindelse have fået bevilget henstand med betaling af gælden efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11, stk. 2. xBevilget henstand er ikke en hindring for, at der kan træffes afgørelse om berostillelse af inddrivelsen for at afbryde forældelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12.x

Hvis skyldnerens gæld både består af fordringer, der omfattes af gældsinddrivelseslovens § 10 a, som indsat ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, og fordringer, der alene kan inddrives ved almindelig lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10, vil de fordringer, der kan foretages særskilt lønindeholdelse for, alene kunne indgå i afgørelsen om afbrydelse af forældelsen ved afgørelse om berostillelse af inddrivelsen, hvis det konkret er vurderet, at der ikke kan ske særskilt lønindeholdelse.

Bemærk

Når skyldneren får den betalingsevne, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse eller den indkomstart, der er nødvendig for at foretage lønindeholdelse, kan der iværksættes lønindeholdelse, hvis de almindelige betingelser for at foretage lønindeholdelse er opfyldt. Se mere om lønindeholdelse i afsnit G.A.3.1.2 Lønindeholdelse.

Forældelsen skal kunne afbrydes for fordringstypen

Det er en forudsætning, at forældelsen kan afbrydes på den enkelte fordring, der indgår i afgørelsen. Bl.a. bøder kan derfor ikke indgå i afgørelsen.

Partshøring

Afgørelsen om berostillelse af inddrivelsen skal varsles med en høringsfrist på 21 dage fra varslets dato til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til varslet.

Skyldner vil i forbindelse med partshøringen kunne anmode om en fornyet vurdering af betalingsevnen, hvis det er skyldners opfattelse, at han eller hun nu har en betalingsevne, der er til hinder for en afbrydelse af forældelsen gennem den varslede afgørelse.

Afbrydelse af forældelsen

Afbrydelse af forældelsen sker med virkning fra afgørelsesdatoen. Afbrydelse af forældelsen forudsætter, at afgørelsen er kommet frem til skyldner, og at fordringen stadig er retskraftig på tidspunktet for afgørelsens fremkomst. Afbrydelsesvirkningen for en fordring omfattet af afgørelsen vil ved afgørelsens fremkomst indtræde, selv om en anden fordring omfattet af afgørelsen måtte være forældet inden afgørelsens fremkomst.

Den nye forældelsesfrist regnes fra afgørelsens dato.

For fordringer, der omfattes af det forældelsesmæssige fordringskompleks, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, forudsætter afbrydelsesvirkningen, at den eller de fordringer, hvis afbrydelse vil have afbrydelsesvirkning for alle fordringer omfattet af fordringskomplekset, indgår i afgørelsen. Se mere herom i G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (kun fordringer i PSRM).

Klage og tillægsfrist på 1 år

Afgørelsen vil inden for 3 måneder kunne påklages til Skatteankestyrelsen efter de almindelige regler for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser. Se mere om klage i afsnit G.A.2.2.2 Landsskatteretten.

Skyldneren vil ikke kunne begrunde klagen med, at skyldneren på klagetidspunktet har en betalingsevne. Betalingsevnen skal foreligge på tidspunktet, da afgørelsen blev truffet, for at skyldner kan få underkendt afgørelsen og dermed den afbrydelsesvirkning.

Afgørelsen vil også kunne være ugyldig, hvis den er ramt af formelle mangler, fx manglende partshøring.

Er en sag om gyldigheden af restanceinddrivelsens afgørelse om berostillelse af inddrivelsen indbragt for Landsskatteretten, se gældsinddrivelseslovens § 17, eller for domstolene, indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 9.