Dato for udgivelse
23 Jan 2020 11:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Oct 2019 11:33
SKM-nummer
SKM2020.33.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0550138
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Skattepligt
Resumé

Spørger er professionel sportsudøver i Tyskland og spiller desuden på det danske landshold. Spørger ønsker, at købe en lejlighed i Danmark og spørger i den forbindelse om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde, hvis spørger køber en lejlighed i Danmark og udelukkende opholder sig i Danmark i forbindelse med ferie og landsholdssamlinger på dansk grund. Spørgers aktiviteter i forbindelse med landsholdet vurderes at være indenfor rammerne for enkeltstående arbejde.

Hjemmel

Kildeskattelovens § 1
Kildeskattelovens § 7

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1
Kildeskattelovens § 7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.1.2.1. Hvornår er der bopæl i Danmark

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.F.1.2.2. Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørgers køb af en lejlighed i København ikke medfører, at spørger indtræder i fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens §1, da spørger ikke tager ophold i landet som defineret i §7?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "nej", ønskes følgende spørgsmål 2 besvaret:
    Kan det bekræftes, at såfremt spørger anses for indtræde i fuld dansk skattepligt jf. kildeskattelovens §1, vil spørger blive anset for have sit midtpunkt for livsinteresser i Tyskland og dermed være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, jf. den dansk-tyske dobbelt-beskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er professionel sportsudøver. Spørger bor i en lejlighed beliggende i Tyskland, sammen med sin kæreste.

Som professionel sportsudøver kræver spørgers arbejdsgiver en høj grad af tilstedeværelse til træning og kamp. Mens sæsonen er i gang - i perioden fra træningsopstart til sæsonafslutning - har spørger dermed få muligheder for at opholde sig i Danmark, bortset fra 1-2 uger, hvor ligaen typisk holder en måneds pause.

Spørger skønner, at spørger har mulighed for at holde fri/ferie i Danmark i op til 7 uger om året, forudsat at al ferie afholdes i Danmark, og der ikke afholdes en ferie i udlandet.

Udover at spille for klubben er spørger også en fast del af det danske landshold. Det indebærer, at spørger deltager i landsholdssamlinger mv. i Danmark arrangeret af det nationale forbund. Der er 4-6 landsholdssamlinger årligt af ca. en uges varighed. Forbundet sørger i den forbindelse for indkvartering.

Spørger har et holdingselskab i Danmark, hvorigennem spørger har en indirekte kapitalandel på xx% i to underliggende selskaber.

Der er tale om en passiv investering fra spørgers side. Spørger deltager hverken i driften eller i strategisk bestyrelsesarbejde for selskabet. Spørger vederlægges ikke af selskaberne.

Spørger ejer derudover et sommerhus i Danmark, som anvendes privat til ferie. Det udlejes ikke til tredjepart.

Spørgers øvrige familie bor i Danmark.

Ud over kontrakten med klubben og honorarerne fra det nationale forbund har spørger en personlig sponsoraftale med et stort sportsbrand. Derudover har spørger ingen økonomiske interesser.

Spørger og kæresten er ikke gift, men har et barn sammen.

Spørger ønsker at købe en lejlighed uden bopælspligt i Danmark Spørger forventer, at spørger og kæresten skal anvende den som feriebolig i de få perioder af året, hvor spørgers arbejde tillader, at de holder ferie i Danmark. Parret skønner, at der vil være tale om 1-2 uger i vinterperioden og 4-8 uger i sommerperioden. Spørger vurderer dog at spørger maksimalt vil kunne tage 7 ugers ophold i lejligheden som følge af spørgers arbejde.

Spørger har samlet set været i Danmark i 3 uger i 2018 primært i landsholdssammenhæng, hvor spørger har deltaget i 4 samlinger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Nærmere om det stillede spørgsmål 1

Vi vil i det følgende uddybe det stillede spørgsmål og samtidigt nærmere begrunde, hvorfor det stillede spørgsmål efter vores opfattelse bør besvares med et "ja".

Som udgangspunkt indtræder ubegrænset dansk skattepligt, for en person der har en bopæl til rådighed i landet eller tager ophold i Danmark i mere end 6 måneder jf. Kildeskattelovens §1, nr. 1 og 2. Spørger påtænker at købe en lejlighed uden bopælspligt. Det er vores opfattelse, at denne lejlighed vil kunne statuere bopæl jf. nyere praksis på området, eftersom den er egnet til at udgøre en fast bopæl.

Kildeskattelovens §7 fastslår, at den fulde skattepligt indtræder for en person, der erhverver bopæl i landet, når personen tager ophold i Danmark. Kortvarige ophold i forbindelse med ferie og lign. anses ikke for sådant ophold.

Spørger er aldrig i Danmark i mere end 180 dage inden for en løbende 12-måneders periode, og aldrig mere end 3 måneder i træk. Umiddelbart opfylder spørger dermed definitionen for kortvarige ophold.

Såfremt der udøves erhvervsmæssig aktivitet under de kortvarige ophold i Danmark, finder undtagelsen dog ikke anvendelse. Af Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.F.1.2.2 fremgår det, at "hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Spørger kan ydermere ikke udføre personligt arbejde i tjenesteforhold under sine ophold i Danmark. Som professionel er det kun muligt at repræsentere én klub, og spørger er kontraktligt bundet til Klubben. Spørger kan således kun udføre arbejde i tjenesteforhold på dansk grund i de tilfælde, klubben skal spille en træningskamp i Danmark, eller klubben møder et dansk hold i en af de internationale klub-turneringer. I begge tilfælde vil der være tale om kortvarige ophold (1-2 dage), hvor klubben - i tilfælde af overnatning - arrangerer indkvartering på et hotel i den by, kampen spilles i. Det er vores opfattelse at dette ikke vil statuere ophold.

Ud over sin løn fra Tyskland modtager spørger honorarer fra det nationale forbund for deltagelse i landskampe. I 2018 var der 4 landsholdssamlinger. Spørger havde i forbindelse med landsholdssamlinger 3 uger i Danmark.

Honorarerne fra det nationale forbund er til dels præstationsbetingede, dvs. der er forskel på, om man spiller eller ej, hvorvidt landsholdet kvalificerer sig til turneringer, og hvor godt holdet klarer sig i disse turneringer. Vederlaget fra det nationale forbund er som beskrevet honorarer, og dermed ikke personligt arbejde i tjenesteforhold.

I et bindende svar offentliggjort i Tfs 2015, 218, fik en dansk håndbold-landsholdsspiller bekræftet, at spørger ikke ville indtræde i fuld skattepligt ved køb af et hus i Danmark (med bopælspligt) sammen med sin kæreste. Deltagelse i landsholdsaktiviteter i Danmark blev ikke anset for at udløse indtræden i fuld dansk skattepligt, på trods af at der var erhvervet en bolig i Danmark, og opholdet i landsholdslejren ikke havde karakter af ferie eller lignende. SKAT bemærkede i sin begrundelse følgende forhold:

I helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de strækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.F.3.1.2. Dette forudsætter, at det er ekstraordinært at arbejdet udføres her i landet.

Udtagelse til et landshold er i sin natur ekstraordinært.

Det bemærkes, at landstræneren udtager sin landsholdstrup fra gang til gang, og en sådan udtagelse (og landsholdssamling) har karakter af en enkeltstående aktivitet.

Landsholdet stiller indkvartering til rådighed. Landsholdsspilleren opholder sig således ikke i sin private bolig under landsholdsaktiviteterne.

Vi anser ovenstående væsentlige forhold fra det bindende svar offentliggjort i Tfs 2015, 218 for ligeledes at være til stede i denne sag.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at spørger ikke indtræder i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens §§1 og 7 ved køb af en ejerlejlighed i Danmark. Vi indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Nærmere om det stillede spørgsmål 2

Vi vil i det følgende uddybe det stillede spørgsmål, og samtidigt nærmere begrunde, hvorfor det stillede spørgsmål efter vores opfattelse bør besvares med et "ja".

I det tilfælde at Skattestyrelsen besvarer spørgsmål 1 benægtende, vil spørger blive dobbeltdomicileret. Den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal derfor afklare, hvor spørger skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Spørger har fast beskæftigelse som professionel i en sportsklub i udlandet. Jobbet giver spørger en særdeles stærk økonomisk forbindelse til Tyskland, eftersom det er her, spørger arbejder, og her spørgers arbejdsgiver hører hjemme.

Herudover modtager spørger honorarer fra det nationale forbund for sin deltagelse i landsholdsaktiviteter. Der henvises til uddybning af dette forhold under afsnittet "Nærmere om det stillede spørgsmål 1".

Sommerhuset anvendes udelukkende til private ferieformål og udgør dermed heller ingen væsentlig økonomisk interesse.

I 2018 var spørger i Danmark i sammenlagt 3 uger. Det er spørgers forventning, at spørgers ophold i Danmark under ferier vil stige, som følge af erhvervelsen af lejligheden.

Spørger har en sponsoraftale med et sportsbrand, som ikke har relation til Danmark.

Udover ovenstående har spørger et holdingselskab i Danmark. Holdingselskabet ejer kapitalandele i et fællesholdingselskab, som spørger ejer med 2 venner. Fællesholdingselskabet ejer et selskab. Spørgers indirekte ejerandel er på xx%. Denne virksomhed drives af spørgers to venner, og spørger er hverken en del af den formelle ledelse (bestyrelse/direktion) eller den daglige drift. I praksis har spørger ingen forretningsmæssig tilknytning til driften af virksomheden, og spørger fører ej heller tilsyn med sin investering under sine ophold i Danmark. Der er dermed tale om en 100% passiv investering, som ikke statuerer aktiv erhvervsvirksomhed. Det samme gør sig gældende for spørgers ejerandel i det andet selskab. Spørger vederlægges ikke af selskaberne.

Spørgers familie er bosiddende i Danmark, og spørger har også en stor del af sin vennekreds i Danmark. I Tyskland bor spørger i en lejlighed sammen med sin kæreste gennem flere år. Som forklaret tidligere, har parret et barn.

Baseret på ovenstående er det vores vurdering, at spørgers personlige og økonomiske forbindelse samlet set må anses for at være stærkest til Tyskland, hvorfor spørger må blive anset for at være hjemmehørende i Tyskland, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Vi indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Afsluttende bemærkninger

Det er vores opfattelse, at vi med ovenstående har redegjort for, at spørger ikke bør blive anset for at indtræde i dansk skattepligt efter kildeskattelovens §1, eftersom spørger ikke har taget ophold i landet, jf. kildeskattelovens §7. Endnu engang henvises der til det bindende svar afgivet i en lignende situation til en dansk håndboldlandsholdsspiller, hvor det blev bekræftet, at sportsudøveren ikke indtrådte i skattepligt, jf. kildeskattelovens §1 på trods af, at spørger købte et hus i Danmark og deltog i landsholdsaktiviteter i Danmark.

Subsidiært finder vi det godtgjort, at såfremt Skattestyrelsen er uenig i ovenstående betragtninger angående skattepligt til Danmark, og dermed anser spørger for at indtræde i fuld dansk skattepligt, som resultat af spørgers anskaffelse af en lejlighed i Danmark, er spørgers midtpunkt for livsinteresser i Tyskland. Spørger skal derfor betragtes som hjemmehørende i Tyskland, i det tilfælde spørger omfattes af den fulde danske skattepligt i kildeskattelovens §1.

Der bør derfor svares "ja" til det stillede spørgsmål 1 og subsidiært til 2.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers køb af en lejlighed i Danmark ikke medfører, at spørger indtræder i fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens §1, da spørger ikke tager ophold i landet som defineret i §7.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgers sommerhus ikke anvendes som helårsbolig af hverken spørger eller dennes kæreste.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Se fx SKM2016.557.SR.

Det bemærkes, at personer anses for at have bolig til rådighed i Danmark selv om der er givet dispensation fra bopælspligten. Se fx SKM2006.212.SR, SKM2015.756.SR og Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1.

Det følger af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at fuld skattepligt ikke indtræder ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet bestemmelsen fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Det lægges til grund, at spørger til enhver tid vil opholde sig i Danmark under 180 dage inden for en løbende 12-måneders periode og under en periode på uafbrudt 3 måneder.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende hverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Hvis arbejdsopgaverne er udtryk for et fast mønster vil skattepligten dog indtræde, selvom antallet af arbejdsdage ikke overstiger 10 dage indenfor en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang 10-dages grænsen, indtræder skattepligten som hovedregel.

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

I SKM2015.61.SR påtænkte en person, der boede i x-land og spillede håndbold for en klub der, at købe en bolig i Danmark sammen med sin kæreste.  Den fulde skattepligt ville ikke indtræde, hvis personen modtog landsholdspenge i forbindelse med landsholdssamlinger og landskampe her i landet. Da landsholdet stillede indkvartering til rådighed for personen, ville denne ikke opholde sig i boligen i de perioder, hvor kampene og den tilknyttede træning ville finde sted. Under hensyn til de helt særlige omstændigheder havde de enkelte seancer på landsholdet karakter af enkeltstående arrangementer, selvom antallet af arbejdsdage således kunne overstige 10 dage. Der blev også henset til, at personen normalt udførte sit arbejde i udlandet, og at det i sin natur var ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spillede sine kampe i både ind- og udland.

I nærværende tilfælde forventes det, at spørger skal deltage i 4-6 landsholdssamlinger årligt, i og udenfor Danmark. Det nationale forbund sørger for indkvarteringen og hver landsholdssamling er af ca. en uges varighed. Til dagligt arbejder spørger i Tyskland for en sportsklub.

Med henvisning til SKM2015.61.SR og under hensyn til, at det er helt ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, anses de enkelte seancer på landsholdet for at have karakter af enkeltstående arrangementer.

Skattestyrelsen finder ud fra en samlet konkret vurdering af ovenstående omstændigheder, at spørgers aktiviteter i forbindelse med landsholdet falder indenfor de rammer for enkeltstående arbejde, der i henhold til Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.1.2.2, kan udføres her i landet, uden at den fulde skattepligt indtræder.

Når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Skattestyrelsen finder således, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde, hvis spørger køber en lejlighed i Danmark og udelukkende opholder sig i Danmark i forbindelse med ferie og landsholdssamlinger på dansk grund.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørger anses for indtræde i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens §1, vil spørger blive anset for have sit midtpunkt for livsinteresser i Tyskland og dermed være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a?

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da der svares ja til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

(…)

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

SKM2016.557.SR

Spørger bor i USA sammen med sin hustru og børn. Spørger skal starte i et ansættelsesforhold hos et dansk selskab. I den forbindelse får spørger stillet bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver. Spørgers familie bliver boende i USA.

Skatterådet bekræfter, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af ophold i Danmark og ansættelse hos det danske selskab, indtræder i fuld dansk skattepligt i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Skatterådet bekræfter også, at spørger bliver skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til artikel 4 i DBO mellem Danmark og USA. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at spørger har bibeholdt boligen i USA, hvor også hustru og børn fortsat bor.

SKM2015.756.SR

Skatterådet bekræftede, at Person A (spørger 1) og Person B (spørger 2) ikke blev fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med Person B's eventuelle erhvervelse af en lejlighed uden bopælspligt i A-by.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Person B ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis han under kortvarige weekend- og ferieophold i Danmark vil besvare sporadiske telefonopkald, mails og SMS'er, der vedrører hans erhvervsmæssige aktiviteter udenfor Danmark.

Skatterådet bekræftede tillige, at Person A (spørger 1) ikke blev skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis hun under kortvarige weekend- og ferieophold i Danmark ikke udførte erhvervsaktiviteter i Danmark.

SKM2009.813.LSR

Klager opgav sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt såfremt klager lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab er medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2006.212.SR

En kunstner spurgte, om hun ville få fast driftssted, såfremt hun drev galleri fra sin sommerbolig i Danmark. Skatterådet svarede, at spørgerens fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med varetagelse af indtægtserhvervelse fra galleriet. Galleriet ville udgøre et fast driftssted for spørgeren under forudsætning af, at hun kunne anses for hjemmehørende i Schweiz samt at galleriet blev drevet erhvervsmæssigt.

SKM2015.61.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger bliver medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Spørger vil kun benytte boligen til ophold i ferier, der er under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage pr. kalenderår, da spørger fortsat er kontraktligt forpligtet i sin håndboldklub i X-land.

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og er medejer af et hus i Danmark.

C.F.1.2.1 Hvornår er der bopæl i Danmark?

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der skal til, for at der foreligger bopæl i Danmark.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Bopæl
  • Helårsbolig
  • Sommerhus mv.
  • Subjektive momenter
  • Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2
  • Dobbeltdomicil
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Regel

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

  • de faktiske boligforhold og
  • den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Se fx SKM2016.557.SR.

Selv om der er givet dispensation fra bopælspligten, anses personen stadig for at have bolig til rådighed i Danmark. Se fx SKM2006.212.SR og SKM2015.756.SR.

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende. Andre mere formelle kriterier, fx

  • til- og framelding til folkeregisteret,
  • en postadresse eller
  • en ansøgning om opholdstilladelse

spiller ikke nogen selvstændig rolle. Se fx LSRM 1981, 99 og skd.1983.65.170.ØLD.

Sommerhus mv.

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl.

Hvis fx et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl. Se SKM2015.313.SR. Spørgsmålet om, hvorvidt sommerhuset i disse tilfælde statuerer bopæl afgøres ud fra en konkret vurdering.

Eksempel

Et sommerhus var ikke godkendt som helårsbolig, men Højesteret fandt, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, der muliggjorde en helårsbeboelse. Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering, at borgeren også havde opholdt sig i Danmark i et større omfang, end han havde oplyst, og at sommerhuset allerede fra tidspunktet for overtagelsen i et ikke ubetydeligt omfang havde været benyttet i forbindelse med varetagelsen af arbejdet, der havde haft karakter af en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtrådte derfor ved erhvervelsen af sommerhuset. Se SKM2016.10.HR.

Bemærk

Et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl for en pensionist, der efter 1 års ejertid efter planloven lovligt kan benytte sommerhuset som bolig hele året. Se SKM2017.399.SKAT.

Se også

Se også SKM2015.347.SR, hvor en sommerbolig på grund af sin stand ikke blev anset for egnet som helårsbolig.

Se også

Se også SKM2017.357.ØLR, hvor et ægtepar ved fraflytningen til Schweiz bl.a. rådede over et sommerhus, der var egnet til helårsbeboelse.

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med

  • Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR
  • Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR
  • Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD
  • Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD
  • Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Erhverv alene kan ikke begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, se fx SKM 2017.691.SR (om fraflytning).

Se også

Se også afsnit

  • C.F.1.2.2 Sommerhus og erhverv (om indtræden af skattepligt)
  • C.F.1.2.3 Særligt om sommerhuse (om ophør af skattepligt).

Subjektive momenter

Hvis en person erhverver sig en bopæl i Danmark, anses de subjektive betingelser for opfyldt, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1. Se afsnit C.F.1.2.2.

De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning af Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af, om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen.

Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, fx ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse. Se SKM2016.231.SR, hvor et udenlandsk registreret køretøj, der står i Danmark, ikke får betydning for, om en person har bopæl i Danmark.   

Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. 

Se SKM2013.543.ØLR, hvor hovedbygningen på en landbrugsejendom var uegnet som helårsbolig, og hvor retten efter en samlet vurdering ikke fandt, at personen havde til hensigt til at have hjemsted her i landet.

Skatteyders forklaring om, at denne havde til hensigt at bosætte sig permanent i udlandet, blev konkret ikke tillagt betydning i SKM2015.750.LSR.

Se også

Se også SKM2015.393.SR, hvor det lægges til grund, at det efter omstændighederne er uden betydning, at en person vælger en anden overnatningsmulighed i forbindelse med arbejde her i landet, når den pågældende først har erhvervet bopæl her i landet.

Indtræden og udtræden af skattepligt

For personer, der bor i udlandet, og som erhverver bolig i Danmark, indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

  • C.F.1.2.2 om indtræden af skattepligt ved tilflytning
  • C.F.1.2.3 om ophør af skattepligt ved fraflytning.

Rådighed

Rådighed over helårsbolig forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Det kan ved kortere ophold også få betydning, om den pågældende selv har erhvervet personlig ret til boligen, eller om denne er blevet stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Spørgsmålet om rådighed over bolig har særlig betydning, når personer, der er bosiddende i udlandet, opholder sig her i mindre end 6 måneder, og dermed ikke er omfattet af den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Se SKM2015.26.SR, hvor skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræder som følge af, at spørger lejer et værelse i 6 måneder for at udføre arbejde her i landet.

Udenlandske medarbejdere, der under et trænings- og uddannelsesophold selv lejer en lejlighed, vil få bopæl i Danmark, hvis opholdet ikke er kortvarigt (1-2 måneder).

Hvis lejligheden derimod bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren, kan personen efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. I sådanne tilfælde vil det dog være en forudsætning, at medarbejderen har bevaret sin bopæl i hjemlandet, at opholdet er under 6 måneder, at medarbejderen efter endt ophold tager tilbage til hjemlandet og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark. Tilsvarende vil en hotellejlighed eller et fast hotelværelse mv., der midlertidigt stilles til rådighed af arbejdsgiveren ikke statuere bopæl her i landet. Se SKM2011.368.SR xom medarbejdere på trænings- og uddannelsesophold i Danmark og SKM2014.745.SR xom medarbejdere, der på midlertidigt arbejdsophold skulle forberede et tilbud. Begge afgørelser omhandler udenlandske arbejdsgivere, der stiller bolig til rådig for deres medarbejdere i Danmark i forbindelse med en konkret tidsbegrænset aktivitet.x 

xUdenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørenes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige. Se SKM2018.601.SR.x

Tilsvarende gælder efter omstændighederne også, hvis rådigheden over boligen ikke gælder hele året.

Eksempel

En skatteyder og hans hustru rejste til Spanien, hvor de lejede et hus på helårsbasis. Parret var ansat som lejrchef på en dansk campingplads, hvor de i campingpladsens driftsperiode havde en lille bolig til rådighed, der delvis også benyttedes af andet personale, og som kun lovligt måtte anvendes i perioden 1. april til 30. september. Da boligen i sommerperioden udgjorde eksistensgrundlaget for familien, og da vinteropholdet i Spanien måtte antages at have mere passiv og feriemæssig karakter, fandtes skatteyderen at være omfattet af fuld skattepligt efter bopælsbestemmelsen. Se TfS 1988, 411 LSR og C.F.1.2.3.   

Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2

I SKM2015.685.SR fandt Skatterådet, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigsministeriet til implementering af stipendieprogrammet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Se også

Se også afsnit C.F.1.3

Dobbeltdomicil

Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Hvis Danmark ikke har indgået en DBO med det andet land, kan Danmark beskatte personens globalindkomst efter SL § 4. Lempelse for betalt skat afgøres i den situation ud fra de interne danske lempelsesregler.

Såfremt der er indgået en DBO med det andet land, er det DBO'en med det pågældende land, der afgør, om det er Danmark eller det andet land, som har beskatningsretten til de enkelte indkomster.

Om Danmark kan beskatte i en sådan situation, afhænger typisk af:

  • Hvor den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til DBO'en
  • Hvor indkomsten er optjent
  • Hvilken form for indkomst, der er tale om.

Bemærk

En person, der anses for hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en DBO, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Se KSL § 1, stk. 2.

C.F.1.2.2 Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?

Indhold

Dette afsnit handler om indtræden af fuld skattepligt for personer, der har erhvervet bopæl her i landet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Absolutte grænser for opholdets længde
  • Erhvervsmæssig beskæftigelse
  • Sommerhus og erhverv
  • Pensionister, der tilflytter Danmark
  • Ansøgere om opholdstilladelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus.  Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Se SKM2015.313.SR og SKM2015.290.SR. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer. Om bopæl, se nærmere afsnit C.F.1.2.1.

Det forekommer, at en person, der er fuldt skattepligtig i udlandet, ønsker at blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark. En skatteyder kan ikke vælge at blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Dette kan ofte få konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2002.230.VLR, SKM2009.482.VLR og SKM2013.543.ØLR.

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssig aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land.

Bemærk

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.

Ægtefælle bosiddende i Danmark  

Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR og SKM2007.353.SR.

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke.

Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

  • 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
  • Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
  • Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
  • Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
  • 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
  • En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
  • 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
  • En musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.717.LSR.
  • Udtagelse til landskampe og landsholdssamlinger. Se SKM2015.61.SR.
  • Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Eksempel

I SKM2015.61.SR påtænkte en person, der boede i x-land og spillede håndbold for en klub der, at blive medejer af en bolig i Danmark sammen med sin kæreste.  Den fulde skattepligt ville ikke indtræde, hvis personen modtog landsholdspenge i forbindelse med landsholdssamlinger og landskampe her i landet. Da landsholdet stillede indkvartering til rådighed til rådig for personen, ville denne ikke opholde sig i boligen i de perioder, hvor kampene og den tilknyttede træning ville finde sted. Under hensyn til de helt særlige omstændigheder havde de enkelte seancer på landsholdet karakter af enkeltstående arrangementer, selvom antallet af arbejdsdage således kunne overstige 10 dage. Der blev også henset til, at personen normalt udførte sit arbejde i udlandet, og at det i sin natur var ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spillede sine kampe i både ind- og udland.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR, SKM2006.41.SR og SKM2015.656.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Se SKM2015.329.SR, SKM2015.273.SR, SKM2015.756.SR og SKM2017.180.LSR.

Se også

Se også SKM2014.158.LSR, hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Se også

Se også SKM2014.717.LSR, hvor Skatteforvaltningen ikke havde godtgjort, at en musikers kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Musikerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR.

Sommerhus og erhverv

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl. Se afsnit C.F.1.2.1.

Hvis et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl.

Sommerhuset bliver ikke sidestillet med helårsbolig, blot fordi det er af god standard, men det kan have betydning, om sommerhuset er egnet som helårsbolig.

Eksempel

Højesteret lagde til grund, at personens danske sommerhus, der var forsynet med telefon, internet og kabel-tv, efter det oplyste om opførelsesår, stand og størrelse var egnet til helårsbolig. Det blev lagt til grund, at personen allerede fra erhvervelsen havde benyttet sommerhuset til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omgang. Se SKM2016.10.HR.

Se også

Se også SKM2015.347.SR, hvor det blev tillagt betydning, at et sommerhus var uegnet til helårsbolig.

Hvis opholdet i et sommerhus som følge af erhvervsmæssig beskæftigelse ikke længere har karakter af ferie eller lignende, anses sommerhuset ofte i praksis for at udgøre en bopæl efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Om erhvervsmæssig beskæftigelse, se afsnit ovenfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt sommerhuset i disse tilfælde udgør en bopæl, afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. tillægges betydning i hvilket omfang, der udføres arbejdsmæssige aktiviteter under opholdet i sommerhuset, se eksempel ovenfor, Højesterets dom SKM2016.10.HR.

Se også

Se også SKM2014.339.SR, hvor det blev tillagt betydning, at en persons sommerhus ikke blev anvendt i forbindelse med bestyrelsesarbejde her i landet, hvor personen som udgangspunkt ville flyve fra og til hjemlandet samme dag som møderne. Der blev også henset til, at personens ophold i sommerhuset kun ville være i forbindelse med ferier eller lignende, og det var forudsat at personen ikke kunne benytte sommerhuset som helårsbolig, og at betingelserne i planlovens § 41 ikke var opfyldt for benyttelse af sommerhus til helårsbeboelse.

Arbejde af sporadisk og begrænset karakter fører ikke til, at sommerhuset udgør en bopæl for den pågældende.

Eksempel

En person, der var bosiddende i udlandet, kunne efter købet af et sommerhus i Danmark rejse til Danmark med henblik på at varetage erhvervsmæssige aktiviteter, uden at dette udløste fuld skattepligt til Danmark, når det var forudsat, at sommerhuset ikke blev anvendt i forbindelse med sådanne rent erhvervsmæssige ophold i Danmark. Den pågældende havde under weekend- eller ferieophold i sommerhuset mulighed for i sporadisk og begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette ville udløse fuld skattepligt til Danmark. Den pågældende kunne dog ikke bruge sit sommerhus til erhvervsmæssige møder, også selv om disse ikke var planlagt på forhånd. Se SKM2015.290.SR.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder