Dato for udgivelse
21 Jan 2020 09:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Dec 2019 08:55
SKM-nummer
SKM2020.21.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Randers, BS-22693/2018-RAN
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Skønsmæssig fastsættelse, nedsættelse, erhvervsmæssig virksomhed, køb og salg, privat indbo
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2012-2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende, ældre samling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014. Retten lagde herved bl.a. vægt på omsætningens størrelse, og at omsætningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vægt i sagsøgerens økonomi. Retten lagde desuden vægt på, at der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014, og at sag- søgeren havde de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper. Retten lagde herudover vægt på, at sagsøgeren havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside m.v.

I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøgeren ikke vedrørte virksomheden.

På den baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge. Ministeriet havde anerkendt en nedsættelse på 5.200 kr. for indkomståret 2013.

Reference(r)

<   Skattekontrollovens § 3

Skattekontrollovens § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 A.C.2.1.4.4.1.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.C.1.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit C.C.1.1.1


Parter

A

(advokat Karin Østergård Mathiasen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Hornbjerg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 27. juni 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomstårene 2012-2014 har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der har været tale om salg af private aktiver, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene:

2012

nedsættes med 110.630 kr.

2013

nedsættes med 198.758 kr.

2014

nedsættes med 400.609 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, dog således at Skatteministeriet anerkender, at A’s indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 5.200 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatte-og Vurderingsankenævn Y4 traf den 24. april 2018 afgørelse vedrørende A indkomstopgørelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, og A har indbragt disse afgørelser for retten.

Af Skatte-og Vurderingsankenævn Y4s afgørelse af 24. april 2018 vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 fremgår blandt andet:

”…

SKAT har vurderet, at klager driver selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper, hvorfor klager er anset for skattepligtig af overskuddet herfra med skønsmæssigt 153.180 kr. for indkomståret 2012 og 275.204 kr. for indkomståret 2013.

Skatte-og Vurderingsankenævn Y4 ændrer SKATs afgørelse således, at godkendes skønsmæssigt fradrag for vareforbrug. SKATs forhøjelser nedsættes derfor til 110.630 kr. for indkomståret 2012 og 198.758 kr. for indkomståret 2013.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klager har samlet på Lamper siden 1967. Det var oprindeligt klagers målsætning at eje samtlige modeller af Lamper, men han har efterfølgende måtte sande, at dette ikke var realistisk, idet der findes over 1.000 forskellige lampevarianter.

Klager er udlært autoopretter. Klager har igennem tiden købt såvel fabriksnye lamper som gamle, slidte og defekte lamper, som har skulle repareres for at blive funktionsdygtige.

Lamperne har klager haft i sit private hjem og i sit sommerhus gennem alle årene. Klagers repræsentant har fremlagt billeder af klagers sommerhus, hvoraf det fremgår, at belysningen udelukkende er baseret på Lamper.

Omkring år 2010 begyndte klager af overveje, hvad der på sigt skulle ske med hans samling af Lamper. Da ingen af klagers børn udviste samme interesse for samling af Lamper som han selv, besluttede han at sælge ud af samlingen.

I den forbindelse fik klager en ven til at oprette Hjemmeside 1.

SKAT har oplyst, at hjemmesiden i august 2014 indeholdt over 80 Lamper og 30 andre designer lamper. Efter at SKAT havde taget kontakt til klager, var hjemmesiden, ifølge SKAT, reduceret til 63 lamper. Hertil har klagers repræsentant oplyst:

"( ... )

Lamperne er tit og ofte forskellige varianter af den samme lampe, hvorefter en skærm eller stellet fra en lampe bruges ved flere af de viste lamper. Der er således ikke tale om op til 80 forskellige lamper."

Klagers repræsentant har endvidere oplyst, at klagers primære formål med hjemmesiden var at fremvise samlingen af lamper for interesserede, og at der af samme grund ikke var priser på hjemmesiden. Skulle brugere af hjemmesiden blive interesserede i at købe lamper, kunne klager kontaktes via den på hjemmesiden oplyste mailadresse.

Efter oprettelsen af hjemmesiden blev klager kontaktet af G1, som spurgte om han var interesseret i en "pop-up-reklame" for Hjemmeside 1 på G1 hjemmeside, hvilket klager accepterede, da han fandt, at det var en udmærket måde at gøre dedikerede samlere opmærksomme på hjemmesidens eksistens.

Klager har ligeledes i en kort periode anvendt auktionshusene G2 og G3 A/S ved salg af lamper, men anvender dem ikke længere, da deres salær er højt.

Den 1. maj 2012 overførte klagers veninde 3.500 kr. til klager. Det er af klagers repræsentant oplyst, at der er tale om betaling for en lampe, som en veninde til veninden fik lov til at købe af klager. Klager havde udlånt lampen til sin veninde. Den pågældende kvinde betalte således beløbet til klagers veninde, som herefter overførte beløbet til klager.

Det er oplyst, at klager ikke har ført lageroptælling eller regnskab med lamperne, da klager erhvervede dem til sin private samling. Klager har i stedet udleveret sine kontoudtog for indkomstårene 2012 og 2013 til SKAT, hvori køb og salg er markeret. Endvidere har klager udleveret en liste over aktiver og en håndskreven liste over køb og salg for 2013. Endelig har klager oplyst til SKAT, at han har foretaget to kontantsalg på henholdsvis 8.000 kr. i 2012 og 4.500 kr. i 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klager for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper. Som følge heraf har SKAT anset klager for at være skattepligtig af overskud fra virksomheden med skønsmæssigt 153.180 kr. for indkomståret 2012 og skønsmæssigt 275.204 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har begrundet forhøjelserne med følgende:

"( ... )

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet, som kendetegner selvstændig virksomhed. Du har drevet virksomheden for egen risiko og regning. Der er tale om en systematisk virksomhed af økonomisk karakter med det formål at skabe overskud."

Under henvisning til klagers hjemmeside anfører SKAT, at reduktionen i beholdningen af lamper må skyldes salg i første kvartal af indkomståret 2015, og at en samling på over 100 lamper er udtryk for en vis størrelse, omfang og varighed.

På baggrund af det af klager udleverede materiale har SKAT endvidere konkluderet, at klager kontinuerligt har både købt og solgt lamper i perioden 2012 til 2014. SKAT anfører til dette:

"( ... )

Der er over 50 transaktioner af køb i perioden, hvilket efter SKATs opfattelse, virker bemærkelsesværdigt, såfremt formålet udelukkende var, at sælge ud af private aktiver."

Om det faktum, at klager ikke har udarbejdet regnskaber, har SKAT anført:

"( ... )

Det følger af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et årsregnskab efter de regler ministeren har fastsat.

Hvis der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Du har ikke aflagt regnskaber og SKAT kan derfor ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt."

SKATs skønsmæssige ansættelse er baseret på indsætningerne på klagers konto. Indsætningerne er således anset for at være omsætning. SKAT har dog ikke godkendt fradrag for vareforbrug, idet:

"( ... ) det ikke kan opgøres ud fra det indsendte materiale. Flere af de indkøbte varer har du beskrevet som om du stadigvæk er i besiddelse af. Bl.a. køb den 19/7 2013 køb af udendørslampe. Du har anført: Sidder på mit hus. Den 3/ 7 2013 køb af standerlampe fremstillet hos G4. Du har anført: Står i min stue. Den 2/10 2013 køb af stel til niarmet bombardementskrone. Du har anført: Hænger i mit soveværelse og så videre."

Endvidere har SKAT vurderet, at klager har foretaget 2 kontantsalg udover dem, som klager selv har oplyst:

"( ... )

SKAT er i besiddelse af yderligere 2 stk. afregningsbilag fra 2013 som du har underskrevet i forbindelse med modtagelse af kontantbetaling fra G5. Det drejer sig om et salg den 29.3. 2013 på 85.000 kr. og et salg den 30.8. 2013 på 53.000 kr. I alt 138.000 kr."

SKAT finder det dog overvejende sandsynligt, at klager har haft udgifter til eksempelvis kørsel, annoncer m.v., hvorfor SKAT, under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 24/6 2011, journal nr. 10-02647, beregner et skønsmæssigt fradrag svarende til 10% af omsætningen.

På baggrund af ovenstående har SKAT fastsat de skattemæssige forhøjelser som følger:

"( ... )

Omsætningen er opgjort således: Indkomståret 2012

 

 

162.200

+ kontanthandler oplyst af dig

8.000

I alt

170.200

10 % til skønsmæssige omkostninger

-17.020

Overskud af virksomhed i alt

153.180

Indkomståret 2013

163.282

+ kontanthandler oplyst af dig

4.500

+yderligere kontanthandler

138.000

I alt

305.782

10 % til skønsmæssige omkostninger

-30.578

Overskud af virksomhed i alt

275.204

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser for indkomstårene 2012 og 2013 skal nedsættes til 0 kr. Påstanden er begrundet med, at salget af lamperne udgør et skattefrit salg af privat indbo, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Påstanden er begrundet med følgende:

"( ... )

Det gøres gældende, at en samlet helhedsvurdering af forholdene i nærværende sag tilsiger, at A ikke har drevet selvstændig virksomhed med køb og salg af Lamper, ligesom der heller ikke foreligger et tilfælde af spekulation med heraf følgende beskatning. Tværtimod er der ved salg af lamperne tale om salg af privat indbo med heraf følgende skattefrihed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Som anført ovenfor forudsætter gennemførelse af en spekulationsbeskatning, at det pågældende aktiv er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Denne grundlæggende betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag, hvor A har erhvervet lamperne som led i sin bestræbelse på at opbygge en unik samling af Lamper. Da han i 1967 købte sin første Lampe, og herefter begyndte at opbygge en samling af Lamper, var der ingen, der vidste, at Lamper senere ville blive betragtet som danske designikoner, og at brugte Lamper kunne sælges med fortjeneste.

Det gøres gældende, at A ikke har købt Lamper med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg af lamperne. A har brugt næsten 50 år på at opbygge en unik samling af Lamper, som han udelukkende har erhvervet på baggrund af en interesse for netop disse lamper. Langt størstedelen af disse lamper har stået eller står/hænger fortsat i A’s private hjem, jf. det som bilag 3 fremlagte billedmateriale. Den primære årsag til, at A i 2010 begyndte at sælge ud af sin samling, var, at ingen af hans børn var interesserede i at overtage lampesamlingen.

Nærværende sag er sammenlignelig med den situation, hvor en frimærkesamler, eller en samler af Anders And blade vælger at opgive sin hobby og sælge ud af samlingen. Om samlingen sælges på en gang, eller om den sælges af flere omgange, er ikke afgørende for den skatteretlige kvalifikation, idet samlingen under alle omstændigheder er omfattet af statsskattelovens § 5, idet der er tale om salg af private ejendele, der ikke er erhvervet som led i næring eller spekulation. I en del danske hjem omfatter det private indbo designerlamper og andre værdifulde designermøbler. Selvom A’s samling er større end en gennemsnitlig husstand, har den fungeret som en integreret del af A’s private indbo.

For så vidt angår SKATs synspunkt om, at omfanget af køb og salg af lamper tilsiger, at der dermed foreligger en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, bemærkes, at A ikke har solgt en eneste lampe i en periode over ca. 43 år fra 1967 og frem til 2010 hvorfor der nødvendigvis vil være tale om salg af en del lamper, når samlingen skal sælges.

Endvidere bemærkes, at i en sædvanlig erhvervsmæssig virksomhed vil der være en vis kontinuitet mellem køb og salg af virksomhedens produkter. En næringsvirksomhed vil i sagens natur ikke bruge mere end 40 år på at opbygge et varelager. I stedet ville en virksomhed, som driver næring ved køb og salg af et bestemt produkt, bestræbe sig på at begrænse varelagerets størrelse, idet et stort varelager belaster virksomhedens økonomi. Det forekommer således virkelighedsfjernt, at A i dette tilfælde skulle have brugt mere end 40 år af sit liv på at opbygge et stort varelager."

Klagers repræsentant har endvidere anført, at SKATs opgørelse af køb og salg i indkomstårene 2012 til 2014 får omfanget af virksomhedens aktivitet til at fremstå kunstigt højt, idet SKAT har medtaget køb af andre aktiver end lamper i opgørelsen aktiver, som er indkøbt med henblik på privat brug, og som det ikke har været hensigten skulle sælges.

På baggrund heraf anfører klagers repræsentant, at SKAT bestræber sig på at skabe en illusion af en meget omfattende virksomhed på trods af, at der i virkeligheden blot er tale om en privatperson, som sælger sit private indbo.

Klagers repræsentant oplyser endvidere, at klager alene har købt lamper for private midler, og at han på intet tidspunkt har benyttet fremmedfinansiering. I en næringsvirksomhed vil driften sædvanligvis være finansieret gennem ekstern långivning.

Klagers repræsentant gør endvidere gældende, at klager ikke har drevet virksomhed gennem sin hjemmeside, men at hjemmesiden primært er anvendt som et udstillingsvindue. Dette understøttes af, at der ikke er salgspriser på hjemmesiden.

Ligeledes gøres det gældende, at klager ikke har annonceret som erhvervsdrivende på Hjemmeside 2, da G1 er kendetegnet ved, at private kan købe og sælge brugt indbo. Det var endvidere G1, som tog kontakt til klager.

Klagers repræsentant anfører endvidere, at klager aldrig har erklæret sig for næringsdrivende, men at samlingen derimod har været en hobby for ham, og at sagen derfor afviger fra TfS 2014,850 BR. Af samme grund har klager ikke ført lageroptælling, regnskab, m.v., idet han har anset lamperne for at være private aktiver.

Såfremt det fastholdes, at klager er selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af lamper, gøres det endvidere gældende, at der skal tages stilling til fra hvilket tidspunkt virksomheden må anses for påbegyndt, samt hvad handelsværdien af lamperne og bruttoavanceprocenten var med henblik på at fastsætte værdien af varelageret primo.

SKATs udtalelse af 28. september 2015

I sin udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT bemærket, at der ved SKATs afgørelse ikke er taget højde for de momsmæssige aspekter, og at det er muligt, at klager er omfattet af reglerne vedr. brugt moms.

SKAT har endvidere anført, at det ikke er dokumenteret, at beløbet på 3.500 kr. stammer fra en veninde til klagers veninde.

Endvidere gentager SKAT, at klager i hele perioden har fortsat med at købe og sælge lamper, hvilket ifølge SKAT ikke stemmer overens med, at han har ønsket at afvikle sin samling.

Om tidspunktet for opstart af den erhvervsmæssige virksomhed har SKAT udtalt:

"( ... )

SKAT har ikke kunnet konstatere hvornår den erhvervsmæssige virksomhed er startet, men har af hensyn til forældelsesfrister kun kigget på indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Det har således ikke været muligt at opgøre nogle handelspriser, da A ikke har indsendt dokumentation/oplysninger om anskaffelsespriser mv.

Det fremgår af kontoudskrifter for indkomståret 2011, at han også i dette år både har købt og solgt hos auktionshuse. Dette skriver advokaten også selv i klagen.

SKAT har ikke været i besiddelse af kontoudskrifter fra 2010 og tidligere."

Klagers bemærkninger af 21. oktober 2015

Klagers repræsentant har fremsendt dokumentation til Skatteankestyrelsen for, at klagers veninde den 30. april 2012 modtog 3.500 kr. fra sin veninde, hvorefter hun overførte beløbet til klager. I overførslen af beløbet til klager er anført "Model 1", hvilket er navnet på den lampe, som veninden fik lov til at købe af klager. På baggrund heraf gøres det gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation for køb af klagers lampe via klagers veninde.

Klagers repræsentant har endvidere påpeget, at de indkøb, som klager har foretaget i perioden, relaterer sig til indkøb af reservedele med henblik på endelig færdiggørelse af Lamper, som herefter kunne videresælges. Formålet var således at få afviklet samlingen af Lamper.

Ligeledes har klagers repræsentant redegjort for, hvilke af klagers indkøb, der er indkøbt med henblik på privat brug, samt fremlagt e-mail korrespondance og købsfakturaer som dokumentation.

SKATs udtalelse af 18. oktober 2017

I en ny udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT oplyst, at den fremlagte dokumentation for de 3.500 kr. bestyrker SKATs opfattelse af, at klagers veninde har formidlet salg af klagers lamper gennem en længere periode.

Klagers bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagers repræsentant har i en udtalelse af 23. januar 2018 oplyst, at hun er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling. Repræsentanten har anført, at omsætningen nødvendigvis vil stige meget, når man begynder at sælge ud af en lampesamling, men at dette ikke er ensbetydende med, at der drives erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

For så vidt angår klagers reklame på G1 har klagers repræsentant gentaget, at hensigten med reklamen var at gøre andre dedikerede samlere opmærksom på lampesamlingen, og at der ikke er anført pris for den enkelte lampe på klagers hjemmeside, hvilket ville have været tilfældet såfremt der var tale om en salgshjemmeside.

Om klagers brug af brugtmomsordningen ved kontantsalgene har klagers repræsentant oplyst, at det alene er efter ønske fra køberen, at det i afregningsteksten er anført, at køber ikke kan fradrage købsmoms.

Ligeledes har klagers repræsentant oplyst om henvisningen til lagernumre, at:

"( ... ) Hertil bemærkes, at eksempelvis afregningsbilag 08311 er udarbejdet af køberen MM, og at de angivne lagernumre derfor er JH henvisninger og ikke As. A har alene kvitteret for modtagelsen af pengene ved sin underskrift på afregningsbilaget.

For så vidt angår de på afregningen af den 25. januar 2014 håndskrevne firecifrede numre, da er det korrekt, at det er A numre, der anvendes til at identificere den enkelte lampe med. Der er således ikke tale om et egentligt lagernummer, snarere et identifikationsnummer."

Sammenfattende er det således fortsat repræsentantens opfattelse, at klager ikke har drevet virksomhed med køb og salg af lamper.

Skatte- og Vurderingsankenævn Y4s afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst.

Indtægt ved salg af private aktiver er dog skattefri, medmindre salget sker som led i skatteyderens næringsvej eller salget er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5.

Endvidere kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt, have en vis varighed og være af ikke helt underordnet omfang.

Efter en samlet vurdering finder skatteankenævnet, at klager har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper, hvorfor han er skattepligtig af overskuddet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Der er herved henset til, at klagers omsætning på henholdsvis 170.200 kr. i indkomståret 2012 og 305.782 kr. i indkomståret 2013 indikerer en aktivitet af ikke uvæsentligt omfang. Da klager ikke har udleveret regnskaber eller lagerfortegnelser, er det ikke muligt at opgøre klagers driftsoverskud.

Endvidere anses virksomheden for at have været udført med en vis regelmæssighed over en længerevarende periode. Klager har således ikke kun foretaget et væsentligt antal salg af lamper i perioden 2012 til 2014, men ligeledes et væsentligt antal indkøb. Det er i denne forbindelse bemærket, at klager ikke kun sælger hele lamper, men ligeledes har solgt dele af lamper, såsom lampeskærme. Det anses således ikke for godtgjort, at reservedelene kun er indkøbt til færdiggørelse af lamper med henblik på afhændelse af samlingen.

Der er ligeledes henset til, at klager har reklameret for sin hjemmeside på Hjemmeside 2. Klager har således i perioden april 2012 til og med april 2013 betalt i alt 22.500 kr. til G1. Det forekommer ikke sandsynligt, at klager ville afholde så væsentlige reklameudgifter, hvis det primære formål med hjemmesiden blot var at gøre andre dedikerede samlere opmærksomme på samlingen. Selve navnet på klagerens hjemmeside indikerer også, at det primære formål med oprettelsen af hjemmesiden var at sælge lamper.

Endelig er der henset til, at klager på afregningsbilagene for kontantsalgene på 53.000 kr. og 85.000 kr. i 2013 har henvist både til lagernumre og til, at salgene er omfattet af reglerne om brugtmoms.

Af momslovens § 69 fremgår, at brugtmomsordningen kan anvendes af virksomheder, som indkøber brugte varer med henblik på videresalg. At klager har benyttet disse regler indikerer, at han har anset sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af lamper, og at lamperne blev indkøbt med henblik på videresalg.

Da klager har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af lamper, har klager været forpligtet til at indgive skattemæssige årsregnskaber i indkomstårene 2012 og 2013, jf. skattekontrollovens§ 3.

Da dette ikke er sket, har SKAT været berettiget til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteankenævnet har gennemgået den af SKAT udarbejdede opgørelse af klagers omsætning og den underliggende dokumentation. Skatteankenævnet har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at ændre den opgjorte omsætning.

Virksomhedens opstart vurderes at ligge forud for de omhandlede indkomstår. Da klager kun har udleveret yderst sparsomme oplysninger om lamperne i sin beholdning, er det ikke muligt at opgøre varelagerets primoværdi eller klagers vareforbrug. Det anerkendes dog, at klager har haft et vareforbrug, hvorfor skatteankenævnet efter en konkret vurdering fastsætter klagers bruttoavance til skønsmæssigt 75%. Der godkendes således fradrag for vareforbrug svarende til 25% af omsætningen, dvs. 42.550 kr. for indkomståret 2012 (25% af 170.200 kr.) og 76.446 kr. for indkomståret 2013 (25% af 305.782 kr.).

Endelig er skatteankenævnet enig i, at der kan godkendes fradrag for øvrige driftsudgifter svarende til skønsmæssigt 10% af omsætningen, da klager ikke har fremlagt dokumentation for for de faktisk afholdte udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående ændres SKATs afgørelse således, at forhøjelserne nedsættes til 110.630 kr. for indkomståret 2012 og 198.758 kr. for indkomståret 2013.

...”

Af Skatte- og Vurderingsankenævn Y4s afgørelse af 24. april 2018 vedrørende indkomståret 2014 fremgår blandt andet:

”…

SKAT har vurderet, at klager driver selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper, hvorfor klager er anset for skattepligtig af overskuddet herfra med skønsmæssigt 554.690 kr. for indkomståret 2014.

Skatte- og Vurderingsankenævn Y4 ændrer SKATs afgørelse således, at godkendes skønsmæssigt fradrag for vareforbrug. SKATs forhøjelse nedsættes derfor til 400.609 kr. for indkomståret 2014.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klager har samlet på Lamper siden 1967. Det var oprindeligt klagers målsætning at eje samtlige modeller af Lamper, men han har efterfølgende måtte sande, at dette ikke var realistisk, idet der findes over 1.000 forskellige lampevarianter.

Klager er udlært autoopretter. Klager har igennem tiden købt såvel fabriksnye lamper som gamle, slidte og defekte lamper, som har skulle repareres for at blive funktionsdygtige.

Lamperne har klager haft i sit private hjem og i sit sommerhus gennem alle årene. Klagers repræsentant har fremlagt billeder af klagers sommerhus, hvoraf det fremgår, at belysningen udelukkende er baseret på Lamper.

Omkring år 2010 begyndte klager at overveje, hvad der på sigt skulle ske med hans samling af Lamper.

Da ingen af klagers børn udviste samme interesse for samling af Lamper som han selv, besluttede han at sælge ud af samlingen.

I den forbindelse fik klager en ven til at oprette hjemmesiden.

Klagers repræsentant har oplyst, at klagers primære formål med hjemmesiden var at fremvise samlingen af lamper for interesserede, og at der af samme grund ikke var priser på hjemmesiden. Skulle brugere af hjemmesiden blive interesserede i at købe lamper, kunne klager kontaktes via den på hjemmesiden oplyste mailadresse.

SKAT har oplyst, at hjemmesiden i august 2014 indeholdt over 80 Lamper og 30 andre designer lamper. Efter at SKAT havde taget kontakt til klager, var hjemmesiden, ifølge SKAT, reduceret til 63 lamper. Hertil har klagers repræsentant oplyst:

"( ... )

Lamperne er tit og ofte forskellige varianter af den samme lampe, hvorefter en skærm eller stellet fra en lampe bruges ved flere af de viste lamper. Der er således ikke tale om op til 80 forskellige lamper."

Efter oprettelsen af hjemmesiden blev klager kontaktet af G1, som spurgte om han var interesseret i en "pop-up-reklame" for Hjemmeside 1 på G1 hjemmeside, hvilket klager accepterede, da han fandt, at det var en udmærket måde at gøre dedikerede samlere opmærksomme på hjemmesidens eksistens.

Klager har ligeledes i en kort periode anvendt auktionshusene G2 og G3 A/S ved salg af lamper, men anvender dem ikke længere, da deres salær er højt.

Klager har en god veninde, som igennem flere år har lånt Lamper af klager til sit hjem. Klager og veninden har hver gang udarbejdet en aftale vedrørende de lånte lamper, senest den 7. februar 2014. Den samlede værdi af lamperne i denne aftale udgjorde 285.259,50 kr. I foråret 2014 havde veninden imidlertid indbrud i sit hjem, hvor bl.a. klagers Lamper blev stjålet. Veninden modtog 306.425 kr. fra sin forsikring til dækning af tab af Lamper og reparationer, hvorefter veninden den 9. april 2014 overførte 264.000 kr. til klager.

Den 29. april 2014 modtog klager endvidere 1.000 kr. fra SA. Klager har oplyst, at beløbet er en tilbagebetaling af et lån, som klager havde ydet til en god ven under et besøg på en markedsplads. SAs betalingskort virkede ikke, hvorfor klager lånte ham 1.000 kr. kontant. Klager har ikke udarbejdet dokumentation for lånet, men har udleveret en erklæring fra SA til Skatteankestyrelsen.

Det er oplyst, at klager ikke har ført lageroptælling eller regnskab med lamperne, da klager erhvervede dem til sin private samling. Klager har i stedet udleveret sine kontoudtog for indkomståret 2014 til SKAT, hvori køb og salg er markeret. Endvidere har klager udleveret en liste over aktiver og en håndskreven liste over køb og salg for 2014. Endelig er SKAT i besiddelse af et bilag, hvoraf fremgår, at klager har modtaget 180.000 kr. som kontantbetaling.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klager for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper. Som følge heraf har SKAT anset klager for at være skattepligtig af overskud fra virksomheden med skønsmæssigt 554.690 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har begrundet forhøjelsen med følgende:

"( ... )

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet, som kendetegner selvstændig virksomhed. Du har drevet virksomheden for egen risiko og regning. Der er tale om en systematisk virksomhed af økonomisk karakter med det formål at skabe overskud."

Under henvisning til klagers hjemmeside anfører SKAT, at reduktionen i beholdningen af lamper må skyldes salg i første kvartal af indkomståret 2015, og at en samling på over 100 lamper er udtryk for en vis størrelse, omfang og varighed.

På baggrund af det af klager udleverede materiale har SKAT endvidere konkluderet, at klager kontinuerligt har både købt og solgt lamper i perioden 2012 til 2014. SKAT anfører til dette:

"( ... )

Der er 68 transaktioner af køb i perioden 1.1.2012 31.12.2014 alene ud fra kontoudskrifterne, hvilken efter SKATs opfattelse, virker bemærkelsesværdigt, såfremt formålet udelukkende var, at sælge ud af private aktiver."

Om det faktum, at klager ikke har udarbejdet regnskaber, har SKAT anført:

"( ... )

Det følger af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et årsregnskab efter de regler ministeren har fastsat.

Hvis der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Du har ikke aflagt regnskaber og SKAT kan derfor ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt."

SKATs skønsmæssige ansættelse er baseret på indsætningerne på klagers konto. Indsætningerne er således anset for at være omsætning. SKAT har dog ikke godkendt fradrag for vareforbrug, idet:

"( ... ) det ikke kan opgøres ud fra det indsendte materiale. Flere af de indkøbte varer har du beskrevet som om du stadigvæk er i besiddelse af. Bl.a. køb den 19/7 2013 køb af udendørslampe. Du har anført: Sidder på mit hus. Den 3/ 7 2013 køb af standerlampe fremstillet hos G4. Du har anført: Står i min stue. Den 2/10 2013 køb af stel til ni-armet bombardementskrone. Du har anført: Hænger i mit soveværelse og så videre."

SKAT finder det dog overvejende sandsynligt, at klager har haft udgifter til eksempelvis kørsel, annoncer m.v., hvorfor SKAT, under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 24/6 2011, journal nr. 10-02647, har beregnet et skønsmæssigt fradrag svarende til 10% af omsætningen.

På baggrund af ovenstående har SKAT fastsat det skattepligtige overskud for 2014 som følger:

"( ... )

 

Omsætninger jf. indsætninger på bankkonto

436.322

+ kontanthandler oplyst af dig

180.000

I alt

616.322

10 % til skønsmæssige omkostninger

-61.632

Overskud af virksomhed i alt

554.690

Vedrørende erstatningssummen på 264.000 kr. modtaget fra klagers veninde, som indgår i omsætningen, har SKAT udtalt:

"( ... )

SKAT anser hele beløbet for værende identisk med et salg af lamperne som er skattepligtig indkomst, idet det er SKATs opfattelse, at du driver økonomisk virksomhed med salg af Lamper."

SKAT har endvidere fastholdt, at beløbet på 1.000 kr. modtaget fra SA skal anses som et skattepligtigt salg, da klager ikke har fremsendt dokumentation for lånet.

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse for indkomståret 2014 skal nedsættes til O kr. Påstanden er begrundet med, at salget af lamperne udgør et skattefrit salg af privat indbo, jf. statsskattelovens§ 5, stk. 1, litra a.

Klagers repræsentant har anført følgende:

"( ... )

Det gøres gældende, at en samlet helhedsvurdering af forholdene i nærværende sag tilsiger, at A ikke har drevet selvstændig virksomhed med køb og salg af Lamper, ligesom der heller ikke foreligger et tilfælde af spekulation med heraf følgende beskatning. Tværtimod er der ved salg af lamperne tale om salg af privat indbo med heraf følgende skattefrihed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Som anført ovenfor forudsætter gennemførelse af en spekulationsbeskatning, at det pågældende aktiv

er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Denne grundlæggende betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag, hvor A har erhvervet lamperne som led i sin bestræbelse på at opbygge en unik samling af Lamper. Da han i 1967 købte sin første Lampe, og herefter begyndte at opbygge en samling af Lamper, var der ingen, der vidste, at Lamper senere ville blive betragtet som danske designikoner, og at brugte Lamper kunne sælges med fortjeneste.

Det gøres gældende, at A ikke har købt Lamper med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg af lamperne. A har brugt næsten 50 år på at opbygge en unik samling af Lamper, som han udelukkende har erhvervet på baggrund af en interesse for netop disse lamper. Langt størstedelen af disse lamper har stået eller står/hænger fortsat i A’s private hjem, jf. det som bilag 3 fremlagte billedmateriale. Den primære årsag til, at A i 2010 begyndte at sælge ud af sin samling, var, at ingen af hans børn var interesserede i at overtage lampesamlingen.

Nærværende sag er sammenlignelig med den situation, hvor en frimærkesamler, eller en samler af Anders And, blade vælger at opgive sin hobby og sælge ud af samlingen. Om samlingen sælges på en gang, eller om den sælges af flere omgange, er ikke afgørende for den skatteretlige kvalifikation, idet samlingen under alle omstændigheder er omfattet af statsskattelovens § 5, idet der er tale om salg af private ejendele, der ikke er erhvervet som led i næring eller spekulation. I en del danske hjem omfatter det private indbo designerlamper og andre værdifulde designermøbler. Selvom A’s samlinger større end en gennemsnitlig husstand, har den fungeret som en integreret del af A’s private indbo.

For så vidt angår SKATs synspunkt om, at omfanget af køb og salg af lamper tilsiger, at der dermed foreligger en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, bemærkes, at A ikke har solgt en eneste lampe i en periode over ca. 43 år fra 1967 og frem til 2010 hvorfor der nødvendigvis vil være tale om salg af en del lamper, når samlingen skal sælges.

Endvidere bemærkes, at i en sædvanlig erhvervsmæssig virksomhed vil der være en vis kontinuitet mellem køb og salg af virksomhedens produkter. En næringsvirksomhed vil i sagens natur ikke bruge mere end 40 år på at opbygge et varelager. I stedet ville en virksomhed, som driver næring ved køb og salg af et bestemt produkt, bestræbe sig på at begrænse varelagerets størrelse, idet et stort varelager belaster virksomhedens økonomi. Det forekommer således virkelighedsfjernt, at A i dette tilfælde skulle have brugt mere end 40 år af sit liv på at opbygge et stort varelager."

Klagers repræsentant har endvidere anført, at SKATs opgørelse af køb og salg i indkomstårene 2012 til 2014 får omfanget af virksomhedens aktivitet til at fremstå kunstigt højt, idet SKAT har medtaget køb af andre aktiver end lamper i opgørelsen aktiver, som er indkøbt med henblik på privat brug, og som det ikke har været hensigten skulle sælges.

På baggrund heraf anfører klagers repræsentant, at SKAT bestræber sig på at skabe en illusion af en meget omfattende virksomhed på trods af, at der i virkeligheden blot er tale om en privatperson, som sælger sit private indbo.

Klagers repræsentant oplyser endvidere, at klager alene har købt lamper for private midler, og at han på intet tidspunkt har benyttet fremmedfinansiering. I en næringsvirksomhed vil driften sædvanligvis være finansieret gennem ekstern långivning.

Klagers repræsentant gør endvidere gældende, at klager ikke har drevet virksomhed gennem sin hjemmeside, men at hjemmesiden primært er anvendt som et udstillingsvindue. Dette understøttes af, at der ikke er salgspriser på hjemmesiden.

Ligeledes gøres det gældende, at klager ikke har annonceret som erhvervsdrivende på Hjemmeside 2, da G1 er kendetegnet ved, at private kan købe og sælge brugt indbo. Det var endvidere G1, som tog kontakt til klager.

Klagers repræsentant anfører endvidere, at klager aldrig har erklæret sig for næringsdrivende, men at samlingen derimod har været en hobby for ham, og at sagen derfor afviger fra TfS 2014,850 BR. Af samme grund har klager ikke ført lageroptælling, regnskab, m.v., idet han har anset lamperne for at være private aktiver.

Såfremt det fastholdes, at klager er selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af lamper, gøres det endvidere gældende, at der skal tages stilling til fra hvilket tidspunkt virksomheden må anses for påbegyndt, samt hvad handelsværdien af lamperne og bruttoavanceprocenten var med henblik på at fastsætte værdien af varelageret primo.

SKATs udtalelse af 28. september 2015

I sin udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT bemærket, at der ved SKATs afgørelse ikke er taget højde for de momsmæssige aspekter, og at det er muligt, at klager er omfattet af reglerne vedr. brugtmoms.

Endvidere gentager SKAT, at klager i hele perioden har fortsat med at købe og sælge lamper, hvilket ifølge SKAT ikke stemmer overens med, at han har ønsket at afvikle sin samling.

Om tidspunktet for opstart af den erhvervsmæssige virksomhed har SKAT udtalt:

"( ... )

SKAT har ikke kunnet konstatere hvornår den erhvervsmæssige virksomhed er startet, men har af hensyn til forældelsesfrister kun kigget på indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Det har således ikke

været muligt at opgøre nogle handelspriser, da A ikke har indsendt dokumentation/ oplysninger om anskaffelsespriser mv.

Det fremgår af kontoudskrifter for indkomståret 2011, at han også i dette år både har købt og solgt hos auktionshuse. Dette skriver advokaten også selv i klagen.

SKAT har ikke været i besiddelse af kontoudskrifter fra 2010 og tidligere." 

Klagers bemærkninger af 21. oktober 2015

Klagers repræsentant har fremsendt en erklæring fra SA til Skatteankestyrelsen, hvori han bekræfter at have lånt 1.000 kr. af klager, som han efterfølgende har tilbagebetalt til klagers konto.

Klagers repræsentant har endvidere påpeget, at de indkøb, som klager har foretaget i perioden, relaterer sig til indkøb af reservedele med henblik på endelig færdiggørelse af Lamper, som herefter kunne videresælges. Formålet var således at få afviklet samlingen af Lamper.

Ligeledes har klagers repræsentant redegjort for, hvilke af klagers indkøb, der er indkøbt med henblik på privat brug, samt fremlagt købsfakturaer som dokumentation.

SKATs udtalelse af 18. oktober 2017

I endnu en udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført om lånet fra SA, at der ikke foreligger et lånedokument eller dokumentation for, hvornår lånet er udbetalt.

Klagers bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagers repræsentant har i en udtalelse af 23. januar 2018 oplyst, at hun er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling. Repræsentanten har anført, at omsætningen nødvendigvis vil stige meget, når man begynder at sælge ud af en lampesamling, men at dette ikke er ensbetydende med, at der drives erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

For så vidt angår klagers reklame på G1 har klagers repræsentant gentaget, at hensigten med reklamen var at gøre andre dedikerede samlere opmærksom på lampesamlingen, og at der ikke er anført pris for den enkelte lampe på klagers hjemmeside, hvilket ville have været tilfældet såfremt der var tale om en salgshjemmeside.

Om klagers brug af brugtmomsordningen ved kontantsalgene har klagers repræsentant oplyst, at det alene er efter ønske fra køberen, at det i afregningsteksten er anført, at køber ikke kan fradrage købsmoms.

Ligeledes har klagers repræsentant oplyst om henvisningen til lagernumre, at:

"( ... ) Hertil bemærkes, at eksempelvis afregningsbilag 08311 er udarbejdet af køberen MM, og at de angivne lagernumre derfor er hans henvisninger og ikke As. A har alene kvitteret for modtagelsen af pengene ved sin underskrift på afregningsbilaget.

For så vidt angår de på afregningen af den 25. januar 2014 håndskrevne firecifrede numre, da er det korrekt, at det er A numre, der anvendes til at identificere den enkelte lampe med. Der er således ikke tale om et egentligt lagernummer, snarere et identifikationsnummer."

Sammenfattende er det således fortsat repræsentantens opfattelse, at klager ikke har drevet virksomhed med køb og salg af lamper.

Skatte- og Vurderingsankenævn Y4s afgørelse

Ifølge statsskattelovens§ 4 medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst.

Indtægt ved salg af private aktiver er dog skattefri, medmindre salget sker som led i skatteyderens næringsvej eller salget er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens§ 5.

Endvidere kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt, have en vis varighed og være af ikke helt underordnet omfang.

Efter en samlet vurdering finder skatteankenævnet, at klager har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designer lamper, hvorfor han er skattepligtig af overskuddet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Der er herved henset til, at klagers omsætning på 616.322 kr. for indkomståret 2014 indikerer en aktivitet af ikke uvæsentligt omfang. Endvidere anses virksomheden for at have været udført med en vis regelmæssighed over en længerevarende periode. Klager har således ikke kun foretaget et væsentligt antal salg af lamper i perioden 2012 til 2014, men ligeledes et væsentligt antal indkøb. Det er i denne forbindelse bemærket, at klager ikke kun sælger hele lamper, men ligeledes har solgt dele af lamper, såsom lampeskærme. Det anses således ikke for godtgjort, at reservedelene kun er indkøbt til færdiggørelse af lamper med henblik på afhændelse af samlingen.

Der er ligeledes henset til, at klager har reklameret for sin hjemmeside på Hjemmeside 2. Klager har således i perioden april 2012 til og med april 2013 betalt i alt 22.500 kr. til G1. Der er ligeledes afholdt ganske få annonceudgifter i 2014. Det forekommer ikke sandsynligt, at klager ville afholde så væsentlige reklameudgifter, hvis det primære formål med hjemmesiden blot var at gøre andre dedikerede samlere opmærksomme på samlingen. Selve navnet på klagerens hjemmeside indikerer også, at det primære formål med oprettelsen af hjemmesiden var at sælge lamper.

Endelig er der henset til, at klager i salgsaftalen dateret 25. januar 2014 (indeholdende kontantbetalingen på 180.000 kr.) har oplyst, at salget er omfattet af reglerne om brugtmoms. Af momslovens § 69 fremgår, at brugtmomsordningen kan anvendes af virksomheder, som indkøber brugte varer med henblik på videresalg. At klager har benyttet disse regler indikerer således, at han har anset sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af lamper, og at lamperne blev indkøbt med henblik på videresalg.

Da klager har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af lamper, har klager været forpligtet til at indgive et skattemæssigt årsregnskab i indkomståret 2014, jf. skattekontrollovens § 3. Da dette ikke er sket, har SKAT været berettiget til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteankenævnet har gennemgået den af SKAT udarbejdede opgørelse af klagers omsætning og den underliggende dokumentation. Skatteankenævnet har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at ændre den opgjorte omsætning. Dette omfatter den modtagne erstatningssum, da erstatning for tabt varelager behandles som et skattepligtigt afståelsesvederlag.

Virksomhedens opstart vurderes at ligge forud for de omhandlede indkomstår. Da klager kun har udleveret yderst sparsomme oplysninger om lamperne i sin beholdning, er det ikke muligt at opgøre varelagerets primoværdi eller klagers vareforbrug. Det anerkendes dog, at klager har haft et vareforbrug, hvorfor skatteankenævnet efter en konkret vurdering fastsætter klagers bruttoavance til skønsmæssigt 75%. Der godkendes således fradrag for vareforbrug svarende til 25% af omsætningen, dvs. 154.081 kr. for indkomståret 2014 {25% af 616.322 kr.).

Endelig er skatteankenævnet enig i, at der kan godkendes fradrag for øvrige driftsudgifter svarende til skønsmæssigt 10% af omsætningen, da klager ikke har fremlagt dokumentation for de faktisk afholdte udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående ændres SKATs afgørelse således, at forhøjelsen nedsættes til 400.609 kr. for indkomståret 2014.

…”

Forklaringer

A har forklaret, at han er 73 år og pensionist. Han er uddannet autoopretter og har drevet virksomhed med opretning af biler samt køb og salg af brugte biler. Han er kæreste med KK, som han har kendt i snart 11 år.

Hans interesse for Lamper blev vakt i barndomsårene, hvor hans forældre tog ham med på søndagsture til Y1-hovedbanegård for at se det elektriske tog og i den forbindelse viste ham de Lamper, der hænger i forhallen. Han fattede interesse for historien om, hvad IP kunne og var fascineret af, at samme skærm kunne bruges til mange forskellige lamper. Han havde kun råd til at købe brugte og defekte lamper samt reservedele, som han fandt hos marskandisere o. lign. Han kom i lære i 1961 og købte en ny Lampe for sin første ugeløn. Han kunne ikke skille sig ad med lamperne og havde en idé om, at han skulle eje samtlige modeller, hvilket han dog måtte opgive, da der findes over 1.000 forskellige modeller, og da han hverken havde råd til at købe eller plads til at opbevare alle modeller. Han havde Lamper over alt i sin stue, og han opbevarede også Lamper i kælderen.

Foreholdt forsikringspolice, ekstrakten side 363, havde han på et tidspunkt et møde med G6, da JH almindelig indboforsikring ikke dækkede Lamperne. Han tegnede derfor en tillægsforsikring, hvor dækningssummen blev forhøjet med 1 mio. kr. mod en forhøjet præmie.

Han begyndte at overveje at sælge ud af samlingen for 10-12 år siden. Han talte med sine sønner om, hvorvidt de var interesseret i at overtage samlingen, hvilket de ikke var. Han havde da omkring 150 lamper i alt og adskillige reservedele.

Foreholdt forside fra Hjemmeside 1, ekstrakten side 511, oprettede han hjemmesiden, fordi han havde en interesse i Lamper, som han gerne ville dele med andre. Det var tanken, at folk med interesse for Lamper kunne kontakte ham med spørgsmål, og at han kunne komme i kontakt med andre, der ligesom ham var interesseret i Lamper. Han har aldrig tænkt hjemmesiden som en salgsside, men som en hjemmeside med oplysninger til folk med interesse for Lamper.

Foreholdt betalinger til G1, ekstrakten side 161 ff., blev han kontaktet af en sælger fra G1, som oplyste, at han kunne købe en pop-up-reklame, således at hans hjemmeside ville dukke op, når folk søgte på Lamper.

Da han var interesseret i, at hjemmesiden blev kendt blandt folk med samme interesse som ham, syntes han, at det var en god idé med en sådan reklame. Han kontaktede ikke selv G1.

Foreholdt screenshot fra hjemmesiden, ekstrakten side 367, er det ikke korrekt, at han havde 122 komplette lamper til salg på daværende tidspunkt. Skærme og andre dele kan anvendes på forskellige lamper. På ekstrakten side 374 ses fotos af tre forskellige lamper i venstre spalte. Lamperne består imidlertid af samme dele, som han har flyttet fra den ene lampe til den anden og fotograferet. Han har aldrig haft de tre lamper i komplet stand.

Når han købte Lamper på auktion hos G3 A/S eller G2, kunne han vælge enten selv at hente lampen eller at få lampen sendt med det transportfirma, som auktionshuset brugte.

Foreholdt salg gennem G2, ekstrakten side 523, besluttede han sig for, at han ville af med de lamper, som han havde to eksemplarer af. For at sætte gang i salget, satte han dem til salg på G2, men han fandt senere ud af, at det var for dyrt.

Han har hverken købt eller solgt lamper, siden skattesagen begyndte, dvs. siden 2015. Han havde dog ikke forestillet sig, at skattesagen skulle tage 4 år.

Foreholdt faktura af 29. marts 2013 til G5, ekstrakten side 187, har han ikke lavet fakturaen. Fakturaen er lavet af MM, der er ægtefælle til indehaveren af G5. Han bruger ikke lagernumre, og det må være MM, der har påført fakturaen lagernumre. Han har kun skrevet under på fakturaen.

Foreholdt faktura af 30. august 2013 til G5, ekstrakten side 247, har han kun skrevet det, der står med skråskrift. Han har ikke set den anden tekst før. Teksten må være tilføjet af MM.

Foreholdt faktura af 25. januar 2014 til MM, ekstrakten side 293, husker han ikke, hvordan fakturaen blev lavet. Den kan godt være lavet på hans computer, og han og MM kan meget vel have lavet den i fællesskab. Den sidste tekstbid vedrørende ”brugtmoms” har MM tilføjet. Det er nok sket med hans vidende, men han ved ikke, hvad det betyder. Han har tilføjet numrene med håndskrift. Numrene stammer fra de billeder, som han har taget af lamperne. Han har ikke lavet en opgørelse over lamperne hvert år.

Foreholdt aftale om udlån af lamper, ekstrakten side 301, fik KK på et tidspunkt lov til at låne nogle af hans lamper. De aftalte at lave et dokument vedrørende udlånet, således at der ved eventuelt dødsfald ikke var tvivl om, hvem lamperne tilhørte. KK lånte vist 8 lamper af ham. Han har ikke lånt lamperne ud til andre, og det var ikke meningen at KK skulle sælge lamperne for ham.

Foreholdt indbetaling på 3.500 kr. fra KK vedrørende ”Model 1”, ekstrakten side 127, havde KK besøg af gammel veninde, der forelskede sig i en af JH lamper, Model 1. Veninden spurgte KK, om hun måtte købe lampen.

KK ringede til ham og han sagde, at det var i orden. Veninden fik lampen med og overførte 3.500 kr. til KK, som overførte beløbet til ham. KK har ikke solgt andre lamper for ham.

Foreholdt indbetaling på 264.000 kr. den 9. april 2014 fra KK, ekstrakten side 525, havde KK på et tidspunkt indbrud i sit hjem. Ved indbruddet blev der stjålet værdier for over 400.000 kr., hvoraf 264.000 kr. udgjorde erstatningen for de lamper, som hun havde lånt af ham, og som var blevet stjålet under indbruddet.

Foreholdt indbetaling på 1.000 kr. fra SA den 29. april 2014, ekstrakten side 525, er ”SA”, JH, en ven. Han og SA interesserede sig begge for gamle biler og motorcykler og var sammen til Udstilling 1 i 2014. Her faldt SA over en gammel reservedel til en bil, som han var ved at renovere. SA havde ikke tilstrækkelige kontanter med til at betale for reservedelen, og han lånte derfor SA 1.000 kr., som SA overførte til ham, da de kom hjem. Han har aldrig solgt lamper på markeder.

De genstande, der er overstreget med lilla i støttebilaget, f.eks. JA Skal til Model 2, og industripålægsmaskinen, er alle ting, som han selv har købt og som står hjemme i hans hus. Han har samlet på OK figurer, siden han gik i børnehave, og han har nok 75 figurer derhjemme. SR er arkitekt, og beløbet på 9.500 kr. er overført til SR til dækning af honorar for udarbejdelse af tegninger til en tilbygning.

De lamper, der er markeret med gult i støttebilaget, er de lamper, der står i hans hjem, og som fremgår af de fremlagte fotos. Han har også købt lampedele i forhåbning om, at han på et tidspunkt kunne samle en hel lampe. Han har ikke tænkt sig at sælge ud af det hele.

Hans uddannelse som autoopretter har ikke givet ham forudsætninger for at drive virksomhed med lamper. Det er hans interesse for lamper, der har gjort, at han har lært sig at reparere og samle lamperne.

Lamperne var i dårlig stand, når han købte dem. Han reparerede dem og samlede dem. Han var ikke klar over, at han ville kunne sælge dem til en højere pris. Da han begyndte at samle på Lamper, vidste ingen, at de ville blive populære mange år senere. Dengang smed man bare lamperne væk, når de gik i stykker. Det var ren interesse fra hans side. Han var fascineret af, at lamperne kunne bygges op igen, når de var gået i stykker, og at man kunne bruge de samme dele til forskellige lamper. Lamperne var selvfølgelig mere værd, når de var blevet repareret, men det tænkte han ikke på, da han begyndte at samle på dem.

Han må have fået kontakt til MM gennem sin hjemmeside. Han kendte ikke MM i forvejen, og det var MM, der kontaktede ham.

Han ved ikke, hvornår han har købt de lamper, som han udlånte til KK. Han værdiansatte lamperne i forbindelse med tyveriet, og G6 accepterede hans værdiansættelse.

Da han tegnede indboforsikringen, havde han et møde med en taksator, der gennemgik hele huset, herunder kælderen, og taksatoren fastsatte forsikringsværdien. Han tror ikke, at beholdningen af lamper har været større forud for den 13. august 2014, hvor indboforsikringen trådte i kraft. Det har nok været det antal, der var. Han kan ikke huske, hvornår han solgte de første lamper; det er 20 år siden.

De lamper, der var vist på han hjemmeside, var til salg. Han kunne levere de viste lamper, forudsat at han havde alle delene. Han købte defekte lamper og løse dele for at opbygge en samling, og de lamper og dele, som han ikke selv ville have eller som han havde to af, solgte han. Han ville afhænde sin samling, men ikke det hele. Han havde ikke nødvendigvis 122 lamper på det tidspunkt, hvor Skat har taget et screenshot af hans hjemmeside. Han havde flyttet rundt på skærmene for at vise, hvilke muligheder, der var. Antallet af lamper på hjemmeside faldt, fordi han på et tidspunkt reviderede hjemmesiden. Han fjernede alle dubletter, og han havde formentlig ikke alle lamper i komplet stand. Han havde nok kun 63 komplette lamper. Det er ikke muligt at sælge 50 lamper på ½ år. Det fremgår af JH kontoudtog, hvor meget han har solgt for.

Han ved ikke, hvornår han har købt de lamper, der er medtaget på oversigten over solgte lamper, ekstrakten side 523. Han har haft flere gamle lamper, som han har repareret over tid. Han har beholdt nogle lamper og solgt andre. Han har gemt den første Model 3, som han købte. Den hænger i hans hjem.

Foreholdt fotos, ekstrakten side 185, er det en såkaldt Model 1. Lampen står normalt på en reol i kælderen.

KK har forklaret, at hun har boet på Y2-adresse i 40 år. Hun har kendt A i 10 år. De er kærester, men bor hver for sig. A har et meget usædvanligt og lækkert hjem. A er en nørd; han elsker Lamper, dansk design og OA.

Hun har lånt de lamper, der fremgår af aftalen, ekstrakten side 301. Hun lod sig friste til at pynte sig med lånte fjer i forbindelse med, at hun i 2010 skulle holde julefrokost for begge deres familier. Hun tænkte, at lamperne ville pynte og lånte derfor nogle af A. Det var første gang, hun lånte lamper af A. Hun har forstand på forsikringer, og de lavede derfor et stykke papir, således at hendes familie vidste, at lamperne tilhørte A, hvis der skulle ske hende noget.

Under et besøg hos hende, forelskede en veninde og tidligere kollega, NH, sig i en lampe, Model 1, der stod i hendes vindue. NH spurgte, om hun troede, at A ville sælge lampen. Hun spurgte A, og han sagde, at det var i orden. Af praktiske grunde overførte NH købesummen på 3.500 kr. til hende, og hun overførte herefter beløbet til A. Hun har ikke i øvrigt solgt lamper for A. De lamper, som hun fik ud, skulle ikke sælges, men blot pynte.

Foreholdt opgørelse til forsikringsselskabet, ekstrakten side 527, er billederne af lamperne taget i hendes hjem. Hun fik udbetalt 443.000 kr. fra forsikringsselskabet. Beløbet dækkede de stjålne genstande, herunder de lamper, som hun havde lånt af A. Hun overførte 264.000 kr. til A til dækning af de stjålne lamper.

JH har forklaret, at han har kendt A siden 1989. De har begge været ansat ved G7, og da de begge blev skilt i begyndelsen af 1990, tog A ham med til madlavning. Det viste sig, at de havde samme interesse, idet de begge interesserede sig for veteranbiler og veteranmotorcykler. De var ofte på ture sammen i den forbindelse.

Foreholdt udskrift kontobevægelser, ekstrakten side 507, har vidnet forklaret, at han bliver kaldt ”SA” blandt venner, og at det er ham, der har skrevet under på udskriften. Han og A var sammen på stumpemarked i Y3-by, hvor han fandt en sjælden starter, som han manglede til en veteranbil. Starterne kostede 1.200 kr., og da han selv kun havde 200 kr. i kontanter, lånte ham 1.000 kr. af A. De aftalte, at han skulle overføre beløbet på 1.000 kr. til A dagen efter, hvilket han gjorde.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at A ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ham af overskud heraf i henhold til statsskattelovens § 4. Det gøres gældende, at der udelukkende har været tale om salg af private aktiver i de omhandlede indkomstår, hvilket medfører, at indtægt herfra er skattefri efter hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gøres det gældende, at såfremt A er at anse som næringsdrivende med køb og salg af designerlamper, kan næringen tidligst være påbegyndt på det tidspunkt, hvor han begynder at sælge ud af sin lampesamling. Lamper anskaffet inden dette tidspunkt kan ikke anses for omfattet af næringsvirksomheden.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fastslår, at indtægter hidrørende fra salg af den skattepligtiges ejendele er skattefri, medmindre salget henhører til vedkommendes "næringsvej" eller er foretaget i "spekulationsøjemed". Omvendt er udgifter til erhvervelse og sikring af formuesfæren ikke fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6.

I Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1 .3.3.4, med overskriften "Private aktiver", fremgår det, at indtægt ved salg af private aktiver som f.eks. indbo eller frimærke-, mønt- og bogsamlinger, som udgangspunkt er skattefri efter hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a, hvilket gælder uden hensyn til indtægtens størrelse.

Den skattemæssige behandling afhænger dermed af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning.

Det gøres gældende, at A ikke har drevet selvstændig virksomhed med køb og salg af Lamper, ligesom der heller ikke foreligger et tilfælde af spekulation med heraf følgende beskatning. Tværtimod er der ved salg af lamperne tale om salg af privat indbo med heraf følgende skattefrihed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Gennemførelse af en spekulationsbeskatning forudsætter, at det pågældende aktiv er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Denne grundlæggende betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag, hvor A har erhvervet lamperne som led i sin bestræbelse på at opbygge en unik samling af Lamper. Da han i 1967 købte sin første Lampe, og herefter begyndte at opbygge en samling af Lamper, var der ingen, der vidste, at Lamper senere ville blive betragtet som danske designikoner, og at brugte Lamper ville kunne sælges med fortjeneste.

Det gøres gældende, at A ikke har købt Lamper med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg af lamperne. A har brugt næsten 50 år på at opbygge en unik samling af Lamper, som han udelukkende har erhvervet på baggrund af en interesse for netop disse lamper. Langt størstedelen af disse lamper har stået eller står/hænger fortsat i As private hjem, jf. det som bilag 107133 fremlagte billedmateriale. Den primære årsag til, at A omkring 2010 begyndte at sælge ud af sin samling, var, at ingen af JH børn var interesserede i at overtage lampesamlingen.

Det gøres gældende, at nærværende sag er sammenlignelig med den situation, hvor en frimærkesamler, eller en samler af Anders And blade, vælger at opgive sin hobby og sælge ud af samlingen. Om samlingen sælges på en gang, eller om den sælges af flere omgange, er ikke afgørende for den skatteretlige kvalifikation, idet samlingen under alle omstændigheder er omfattet af statsskattelovens § 5, idet der er tale om salg af private ejendele, der ikke er erhvervet som led i næring eller spekulation. I en del danske hjem omfatter det private indbo designerlamper og andre værdifulde designermøbler. Selvom As samling er større end en gennemsnitlig husstand, har den fungeret som en integreret del af As private indbo.

Sagsøgte henviser bl.a. til, at anvendelsen af firmaet G8 ApS til fragt af lamperne indikerer, at der drives erhvervsmæssig virksomhed, da dette firma anvendes af auktionshuse i indog udland til transport af varer, jf. svarskriftet side 4 øverst. Hertil bemærkes, at Transportfirmaet G8 ApS anvendes af auktionshuset G2 til udførelse af transportopgaver. Som køber hos G2 kan man vælge enten at hente den omhandlede vare selv på salgsstedet eller få et transportfirma som f.eks. G8 ApS til at levere varen til hjemadressen. Det er således ikke A, der har valgt transportør, men derimod auktionshuset G2.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at anvendelsen af et professionelt transportfirma til udførelse af transportopgaver ikke kan tages til indtægt for, at der dermed drives en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Uanset om der drives en erhvervsmæssig virksomhed, eller der er tale om salg af private aktiver, ønskes det selvsagt, at køberen skal modtage det ønskede produkt i form af en hel og ubeskadiget vare.

Videre henvises der fra sagsøgtes side til, at A har haft de faglige forudsætninger for at drive en virksomhed med køb og salg af designlamper, idet sagsøger er uddannet autoopretter. Heroverfor gøres det gældende, at der ikke er nogen sammenhæng mellem drift af et autoværksted og køb og salg af designlamper. Sidstnævnte har udelukkende været A’s private interesse, som han har dyrket i sin fritid.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt A er at anse som næringsdrivende med køb og salg af designerlamper, kan næringen tidligst være påbegyndt på det tidspunkt, hvor han begynder at sælge ud af sin lampesamling. Lamper anskaffet inden dette tidspunkt kan ikke anses for omfattet af næringsvirksomheden.

Til støtte herfor skal der henvises til Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.1.3.3.4 "Private aktiver", hvor det bl.a. anføres, at såfremt private samlere går over til at drive erhvervsmæssig handel med deres samlerobjekter, godkendes det i praksis, at den del af den private samling, der overgår til den nystartede forretning som varelager, kan optages til handelsværdien, med fradrag af normal bruttoavance, på dette tidspunkt som primovarelager. Det anføres videre, at "Genstande, der bevises at være erhvervet, før den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt, og som ikke er overført som varelager til forretningen, kan fortsat sælges uden beskatning af fortjenesten."

Sammenfattende gøres det gældende, at den indtægt A har haft ved salg af Lamper er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet der er tale om salg af private aktiver med heraf følgende skattefrihed.

Det gøres gældende, at beskatning ud fra et spekulationsmotiv må afvises, idet A ikke har erhvervet lamperne med det formål at opnå fortjeneste ved et senere videresalg. Han har samlet på Lamper gennem hele sit voksenliv baseret på en interesse og fascination af netop disse lamper.

Det gøres videre gældende, at beskatning ud fra et næringssynspunkt må afvises, idet der ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. En sådan omfattende aktivitet foreligger ikke i nærværende sag, og dermed må næringssynspunktet også afvises.

Faktum er, at A efter ca. 43 år har besluttet at begynde at sælge ud af sin omfattende private lampesamling, hvilket hverken gør ham til spekulant eller næringsdrivende med køb og salg af lamper.

….”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”Anbringender

ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med handel af designlamper i indkomstårene 2012-2014. Sagsøgeren skal derfor beskattes af sin indkomst heraf med fradrag af driftsomkostninger, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6, stk. 1, litra a.

Skatteministeriet gør herved gældende, at sagsøgerens handel udgjorde næringsvirksomhed, der ikke er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, idet omsætningen af lamper var systematisk og professionelt tilrettelagt, og i øvrigt havde sådan et betydeligt omfang, at det ikke kan anses for at have et ”hobbypræg”, som kan føre til, at handlen alligevel ikke er skattepligtig.

I praksis sker bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold inddrages, jf. Den juridiske vejledning, 2019-2, C.C.1.3.1. Af samme sted vejledningen følger det, at en erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

De sædvanlige skatteretlige kriterier for bedømmelsen er, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet), jf. U 2013.2956 H, U 2007.1195 H og U 2000.313 H. Andre relevante forhold er bl.a., om virksomhedens omfang er af en vis størrelse, jf. f.eks. U 2005.3071 H, SKM2006.21.VLR og SKM2007.855.ØLR, samt om skatteyderen har de fornødne faglige forudsætninger for at etablere og drive virksomheden, jf. f.eks. U 2000.313 H og SKM2008.321.VLR.

Sagsøgeren drev erhvervsmæssig virksomhed

Virksomheden var drevet med den fornødne intensivitet. Omsætningen fra lamperne har i de omhandlede år været stigende og samlet på over én million kroner. Handlens vægt i sagsøgerens økonomi har desuden været væsentlig. Ifølge SKATs opgørelse blev virksomhedens årlige omsætning fastsat til henholdsvis 170.200 kr., 297.782 kr. (305.782 – 8.000 kr.) og 616.322 kr., jf. herved bilag 1, s. 4, og bilag 2, s. 4.

Heroverfor har SKAT skønnet, at sagsøgeren har haft udgifter svarende til 35 pct. af omsætningen. Virksomheden var derfor også rentabel.

Sagsøgeren har desuden haft de faglige forudsætninger for at drive virksomheden. Sagsøgeren var således udlært autoopretter og har gennem mange år drevet sin egen virksomhed, bestående af et autoværksted med reparation af brugte biler samt køb og salg af biler (stævningen, side 2). Han har selv istandsat de fleste af lamperne, der har været købt gamle, defekte og slidte. Sagsøgeren har derved selv gjort lamperne funktionsdygtige og salgbare, og han har brugt mange timer på at finde de rigtige reservedele, jf. stævningen, s. 2, sidste afsnit.

Hertil kommer følgende forhold, som viser, at virksomheden var systematisk tilrettelagt:

Sagsøgeren har en hjemmeside, ”Hjemmeside 1”, der blev oprettet i starten af 2006, jf. udskrift fra G9 (bilag I). På baggrund af oprettelsen i 2006 og indholdet på hjemmesiden, må det lægges til grund, at sagsøgeren har udbudt lamper til salg i hvert fald siden 2006. Sagsøgeren har imidlertid ikke redegjort nærmere for eller fremlagt dokumentation for aktiviteten med køb og salg siden 2006.

Det fremgår af en udskrift af hjemmesiden fra den 14. august 2014 (bilag J, s. 1), at ”Lamperne er monteret med nye ledninger og er funktionsdygtige! […] Lamperne kan eventuelt leveres med anden skærmmontering end den viste!” På udskriftens side 3 står:

Jeg har i en lang årrække været interesseret i specielt Lamper men også andre klassiske lamper.

De viste lamper der er til salg, er et udpluk af min samling.

Jeg har lavet denne hjemmeside dels fordi jeg gerne vil fremvise mine lamper men også fordi jeg er interesseret i at dele erfaringer med andre.

Derudover fremgår det af hjemmesidens afsnit ”Dele” (bilag J, s. 38), at ”Defekte Lamper… samt løse dele købes.

Hjemmesiden indeholdt den 14. august 2014 122 lamper. SKAT har oplyst, at antallet af lamper på hjemmesiden blev reduceret til 63 stk., efter SKAT tog kontakt til sagsøgeren (bilag 2, s. 2). Det må forstås sådan, at sagsøgeren har solgt ca. 60 lamper i mellemtiden, dvs. i en periode på ca. 6 måneder.

Sagsøgeren har markedsført sin hjemmeside på dba.dk (G1) med bannerreklamer og månedlige topannoncer (bilag A, s. 5). Af kontoudtog for 2012 og 2013 (bilag 6 og 7) fremgår løbende månedlige betalinger til G1. I disse år har sagsøgeren samlet betalt 22.500 kr. for reklamer på dba.dk (bilag 2, s. 8). I 2014 ses også enkelte betalinger til dba.dk (bilag 8). Når købere og sælgere af Lamper har besøgt dba.dk, er de dermed blevet linket videre til sagsøgerens hjemmeside.

Ved salg har sagsøgeren ofte anvendt G8 ApS ApS til fragt af lamper. Dette fremgår af kontoudskrifter for 2012-2012 (bilag 6-8). G8 ApS ApS transporterer også varer for auktionshuse i ind- og udland (bilag A, s. 2). Sagsøgeren har dermed sørget for, at de solgte lamper blev fragtet af særlige

fagfolk.

Salgene er foretaget på forskellig vis, dels igennem auktionshusene, G2, jf. fakturaer for køb og salg (bilag C-E), og G3 A/S (bilag F), dels direkte til købere.

Sagsøgeren har desuden anvendt lagernumre til lamperne. To fakturaer viser sagsøgerens direkte salg af lamper til G5, henholdsvis faktura af 29. marts 2013 (bilag 29) for salg af 2 stk. ”X” for 85.000 kr. og faktura af 30. august 2013 (bilag 30) for salg af lamper for 53.000 kr. På bilag 29 er der angivet ”LAGERNR. 2” og på bilag 30 lagernumrene 29 og 30. På faktura af 25. januar 2014 (bilag G), hvor sagsøgeren har solgt lamper for samlet 290.000 kr., fremgår også, hvad der svarer til lagernumre, idet der ud for nogle af lamperne er angivet ”2321”, ”2343”, ”2287” og ”2239”. I en mail fra sagsøgerens advokat af 23. januar 2018 (bilag H, s. 2), anføres, at sagsøgeren havde angivet numrene på fakturaen, for at kunne identificere den enkelte lampe. I duplikken, side 2, har sagsøgeren oplyst, at hans kamera automatisk har nummereret billeder, når han har taget billeder af lamperne til hjemmesiden. Det er angiveligt dette, sagsøgeren anvendte som lagernumre.

Herudover fremgår det af en oversigt fra SKAT (bilag 9), at der har været flere end 50 køb af lamper og dele i perioden, når der bortses fra øvrige indkøb af andet, f.eks. betaling for arkitekttegning, køb af diverse designmøbler og designlegetøj. Efter sagsøgerens fremlæggelse af bilag 106-133, er der enighed om, at 32 af disse lamper stadig er i sagsøgerens private hjem, og dermed ikke er solgt endnu. Hertil bemærkes, at kun 13 af lamperne (lamperne i bilag 108, 111, 112, 114, 115, 122, 123, 124, 125, 128, 129, 130, 131) lader til at blive brugt til belysning i hjemmet, ved enten at være monteret på væggen eller sat i en stikkontakt.

SKATs skønsmæssige ansættelse

Det må samlet set konkluderes, at sagsøgeren drev en systematisk tilrettelagt erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designlamper i de omhandlede indkomstår 2012-2014. Der var derimod ikke blot tale om, at sagsøgeren alene har solgt ud af en eksisterende samling.

Derfor var sagsøgeren forpligtet til at føre regnskab og indgive et skattemæssigt årsregnskab for 2012-2014, jf. skattekontrollovens § 3.

Sagsøgeren har ikke indgivet et skattemæssigt årsregnskab eller ført regnskab efter bogføringslovens regler. Han har desuden ikke fremlagt dokumentation for køb og salg før 2012, hverken for varelager eller for vareforbrug. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte virksomhedens overskud skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren beviser, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U 2009.476/2 H og U 2011.1458 H.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, jf. nedenfor i afsnit 2 om sagsøgerens indsigelser.

Spekulation

Hvis retten finder, at der ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed, gøres det gældende, at sagsøgerens handel med lamper er sket i spekulationsøjemed.

Derfor skal sagsøgeren alligevel beskattes af sin fortjeneste, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, hvilket det gøres gældende sagsøgeren har haft. Det er ikke en betingelse, at denne spekulationshensigt var den eneste årsag til erhvervelsen, ligesom det ikke er en betingelse, at spekulation var hovedhensigten med erhvervelsen af aktivet, jf. f.eks. U 1960.181 H, U 1976.362 H, U 1986.308 H og U 1988.53 H.

Der henvises til de ovenfor nævnte forhold.

SAGSØGERENS INDSIGELSER

Salg af private ejendele uden for virksomheden

Sagsøgeren gør gældende, at de solgte lamper har været hans private ejendele, og at indtægterne herfra således ikke skal henregnes indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det påhviler sagsøgeren at føre bevis for, at den skønsmæssigt fastsatte omsætning for indkomstårene 2012-2014 indeholder salg af private ejendele, og dette bevis har han ikke ført.

Når der, som her, er etableret en næringsvirksomhed med køb og salg af designlamper, gælder der en formodning for, at al handel af varer af den pågældende type er omfattet af næringsvirksomheden medmindre objektive kendsgerninger viser, at det pågældende aktiv ikke henhører og aldrig har henhørt under næringsformuen, jf. f.eks. U 1996.1341 H, U 1985.725 H, U 1985.494 H. Sagsøgeren har ikke påvist, at der i skønnet indgår salg af designlamper, som ikke indgår i hans virksomhed, herunder at lamperne blev anskaffet på et tidspunkt, hvor han ikke drev virksomhed med køb og salg. Som nævnt har sagsøgeren ikke fremlagt nogen dokumentation for sin beholdning af lamper eller for, hvornår de enkelte lamper er købt og solgt. Dette gælder, selvom det må lægges til grund, at sagsøgeren, idet lamperne havde lagernumre, også havde en form for fortegnelse over sin varebeholdning af lamper.

Han har derfor ikke præsteret det bevis, der skal til for, at det kan lægges til grund, at skattemyndighedernes skøn over omsætningen indbefatter salg af lamper, som er erhvervet på et tidspunkt, hvor han ikke drev virksomhed med handel og reparation af lamper.

Det bemærkes herved, at der blev købt et stort antal lamper og dele i 2012-2014 (mere end 50 stk.).

Sagsøgeren har ikke bestridt, at hans handel med lamper havde et betydeligt omfang. Med henvisning til TfS 1989, 540 LR og TfS 1987, 161 ØLR anfører sagsøgeren dog, at dette ikke medfører, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Disse sager er imidlertid ikke sammenlignelige med nærværende, da de ikke drejer sig om en systematisk tilrettelagt aktivitet med køb, istandsættelse og salg over en længere årrække.

Sagsøgerens øvrige indsigelser

Sagsøgeren har gjort nogle indsigelser gældende angående enkelte beløb, der er medtaget i opgørelsen af sagsøgerens omsætning.

Sagsøgeren gør blandt andet gældende, at et erstatningsbeløb på 264.000 kr. fra en veninde, KK, som han igennem mange år har udlånt lamper til, skal anses for erstatning af hans private ejendele. Det er derfor sagsøgerens anbringende, at erstatningsbeløbet ikke skal beskattes.

I henhold til en aftale af 7. februar 2014 (bilag 12) har sagsøgeren udlånt 8 lamper til veninden. Ved et indbrud blev en række effekter fra hende hjem stjålet, heriblandt de udlånte lamper. KK betalte herefter erstatning til sagsøgeren for tabet af lamperne. Sagsøgeren har imidlertid ikke godtgjort, at de stjålne lamper ikke henhører og aldrig har henhørt til næringsvirksomheden med køb og salg af designlamper. Tværtimod fremgår det af de fremlagte bilag (bilag 15 og 16), at en veninde til KK efter aftale med sagsøgeren købte en PH-lampe, den 1. maj 2012, der var udlånt til KK. Det taler for, at de udlånte lamper var en del af næringsvirksomheden, herunder også de stjålne lamper. Erstatningsbeløbet går i stedet for salg af de udlånte lamper og skal derfor beskattes som indkomstpligtige salg, jf. f.eks. SKM2017.506.H, U 2000.884 H og Den juridiske vejledning 2019-2, C.A.3.7.

Sagsøgeren gør videre gældende, at 1.000 kr., som skulle være overført af en ven, JH, ikke skal medtages i opgørelsen. Hertil har sagsøgeren fremlagt en erklæring fra JH af 19. oktober 2015 (bilag 17), hvori han erklærer, at det er tilbagebetaling af et lån. Erklæringen er indhentet til brug for skattesagen og udgør ikke bevis for, at overførslen er tilbagebetaling af et lån, jf. U 2002.1172 H. Idet sagsøgeren ikke har fremlagt lånedokument eller dokumentation for, at eller hvornår lånet skulle være udbetalt, er det ingen objektive kendsgerninger, der godtgør sagsøgerens anbringende, jf. f.eks. U 2009.476/2 H.

Sagsøgeren har derudover gjort nogle indsigelser gældende om opgørelsen af køb i virksomheden (bilag 9). Indsigelserne har ingen betydning for det udøvede skøn, da skønnet ikke er baseret på køb, men derimod på opgørelserne af salg.

Sagsøgerens overskud ved virksomhed med køb og salg af designlamper for indkomstårene 2012-2014 er fastsat skønsmæssigt, fordi sagsøgeren har forsømt sin forpligtelse til at udarbejde og indlevere regnskaber. At sagsøgeren måtte kunne dokumentere enkelte ”fejl” i skattemyndighedernes opgørelser kan ikke føre til, at skønnet kan tilsidesættes. Der er således tale om et samlet skøn over overskuddet, og sagsøgeren er endda indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter trods manglende dokumentation herfor. Der er derfor samlet set tale om et ganske lempeligt skøn, hvilket bestyrker, at skønnet ikke skal tilsidesættes, jf. herved U 2005.3167 H.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt A i indkomstårene 2012-2014 har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der har været tale om salg af privat indbo, en eksisterende samling, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 5, litra a, fremgår, at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til indkomsten, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Det følger af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (næring), at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Ifølge Skats opgørelse udgjorde A’s årlige omsætning fra salg af designerlamper henholdsvis 170.200 kr. i 2012, 297.782 kr. i 2013 og 616.322 kr. i 2014. Omsætningen fra lamperne har således været stigende i de pågældende indkomstår og har samlet udgjort over 1.000.000 kr., og omsætningen har såvel absolut som relativt haft en stor vægt i A’s økonomi. Skat har endvidere ved fastsættelsen af overskuddet skønnet, at A har haft udgifter til vareforbrug og øvrige driftsudgifter med 35 % af omsætningen, og A handel med lamper har således haft et betydeligt omfang, ligesom handlen har været rentabel.

Af en af Skat udarbejdet oversigt over køb, baseret på A’s kontoudtog, fremgår, at A i årene 2012-2014 tillige har foretaget et betydeligt antal indkøb af lamper og lampedele. Det kan i den forbindelse ikke tillægges afgørende betydning, at en stor del af de lamper, der er indkøbt i 2012-2013 efter de fremlagte fotos stadig befinder sig i A’s hjem, idet bemærkes, at kun en mindre del af disse lamper ses at være i brug i hjemmet.

A er uddannet autoopretter og har gennem mange år drevet selvstændig virksomhed med reparation af biler samt køb og salg af biler. A har forklaret, at lamperne er købt brugte og defekte, og at han selv har istandsat lamperne. A har således også haft de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper.

A oprettede den 17. marts 2006 Hjemmeside 3. På denne baggrund, og efter indholdet af udskriften af hjemmesiden fra den 14. august 2014 og A’s forklaring om, at de viste lamper også var til salg, lægger retten til grund, at A har udbudt lamper til salg siden 2006. A har endvidere reklameret for sin hjemmeside på Hjemmeside 2., og han har således i årene 2012 og 2013 betalt i alt 22.500 kr. til G1, ligesom der også i 2014 er enkelte betalinger til G1.

A har forklaret, at han ikke har påført numrene på de to fakturaer fra 2013 til G5, men at det må være MM, der har påført disse med håndskrift. A’s forklaring er imidlertid ikke underbygget af anden bevisførelse. A har endvidere forklaret, at han med håndskrift har påført numrene på fakturaen fra 2014 til MM, og at disse numre stammer fra de billeder, som han har taget af lamperne. Retten lægger derfor til grund, at A har ført en fortegnelse over sin beholdning af lamper.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte finder retten, at A har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014. Det kan således ikke lægges til grund, at A alene har solgt ud af en eksisterende privat samling.

A har derfor været forpligtet til at føre regnskab og indgive et skattemæssigt årsregnskab for 2012-2014, jf. skattekontrollovens § 3. Da A ikke har indgivet et skattemæssigt årsregnskab, og da A ikke har fremlagt dokumentation for sin beholdning af lamper, herunder anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, har Skat være berettiget til at fastsætte virksomhedens overskud skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis det godtgøres, at skønnet hviler på et forkert grundlag.

A gjort gældende, at de solgte lamper er en del af en eksisterende privat samling. Da A er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, gælder der en formodning for, at al handel med designerlamper er omfattet af den erhvervsmæssige virksomhed, medmindre det på baggrund af objektive kendsgerninger kan lægges til grund, at lamperne er en del af hans private indbo. A har imidlertid ikke godtgjort, at der i skønnet indgår salg af designerlamper, der ikke indgår i hans virksomhed, herunder at lamperne er anskaffet på et tidspunkt, hvor han ikke drev virksomhed med køb og salg af designerlamper. A har herunder ikke godtgjort, at de lamper, der var udlånt til KK, ikke hørte til hans virksomhed, og erstatningsbeløbet på 264.000 kr., der træder i stedet for et salg af de pågældende lamper, skal derfor indgå ved fastsættelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.

A har den 29. april 2014 modtaget en indbetaling på 1.000 kr. fra JH. Efter forklaringen fra A og JH lægger retten til grund, at der er tale om tilbagebetaling af et lån, og beløbet skal derfor ikke indgå ved fastsættelsen af virksomhedens overskud. Da overskuddet imidlertid er fastsat efter et samlet skøn, hvorved der tillige er indrømmet A et skønsmæssigt fastsat fradrag på 35 % for vareforbrug og øvrige udgifter, finder retten, uanset at overførslen på 1.000 kr. ikke vedrører virksomheden, ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

På denne baggrund tager retten Skatteministeriets påstand til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter og omfang fastsat til 50.000,00 kr., der dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes, dog således at Skatteministeriet anerkender, at A’s indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 5.200 kr.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000,00 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.