Dato for udgivelse
28 Jan 2020 09:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2019 15:24
SKM-nummer
SKM2020.38.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS-7544/2019-LYN
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Momspligt + Virksomheder
Emneord
Skærpet bevisbyrde, skattepligtig indkomst, levering af varer og ydelser, selvstændig erhvervsdrivende, lån, fejl indsætninger
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder var skatte- og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti i 2012. Der var i 2012 indsat i alt 1.688.367,91 kr. ved fem forskellige bankoverførsler.

Skatteyderen gjorde gældende, at fire af indsætningerne var foretaget af hans to brødre og en ven, at den femte indsætning hidrørte fra et lån fra et selskab ejet af samme ven, men at alle beløbene blev tilbagebetalt af skatteyderen, og at de derfor ikke var erhvervsmæssig omsætning. Under sagens forberedelse fremlagde skatteyderen en række dokumenter vedrørende optagelse og tilbagebetaling af lån.

Retten fandt, at skatteyderen skulle bevise, at indsætningerne ikke var skatte- og momspligtig omsætning, og at denne bevisbyrde på grund af skiftende forklaringer og generelt unormale forhold var skærpet. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at de afgivne forklaringer ikke fandt støtte i objektive kendsgerninger, og at indsætningerne derfor af skattemyndighederne med rette havde været betragtet som omsætning fra uregistreret virksomhed.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

      Momslovens § 4, stk.

      Momslovens § 27, stk. 1

      Statsskattelovens § 4

Henvisning

      Den juridiske vejledning 2020-1 D.A.4.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 D.A.8.1.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.C.2.1.2.1.

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 15-1474456 og 15-1474498


Parter

A

(advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Arildsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 19. februar 2019. Sagen drejer sig om, at skattemyndighederne bl.a. har foretaget en forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse vedr. 5 konkrete indsætninger på sagsøgers konti i 2012, som man har anset som hidrørende fra ”omsætning fra uregistreret virksomhed”. Skattemyndighederne har som en konsekvens heraf beregnet salgsmomsen og foretaget en korresponderende forhøjelse af momsansættelsen for 2012.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: Principalt:

Sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 1.350.694,33 kr. og sagsøgers momsansættelse for 2012 nedsættes med 337.673,58 kr.

Subsidiært:

Sagsøgers skatte- og momsansættelse for 2012 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Påstanden er opgjort sådan:

Indsættelse fra

Totalbeløb (kr.)

Moms (kr.)

Beløb ex. moms (kr.)

IN

200.000,00

40.000,00

160.000,00

IJ (bror)

38.000,00

7.600,00

30.400,00

G1 PLC

321.644,97

64.328,99

257.315,98

IH (bror)

916.722,94

183.344,59

733.378,35

IH (bror)

212.000,00

42.400,00

169.600,00

I alt

1.688.367,91

337.673,58

1.350.694,33

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 19. november 2018 truffet følgende afgørelse:

”…

Generelle faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 virksomheden G2 v/A med udvikling af kunde- specifik software og konsulentbistand i forbindelse med software. Den 25. juli 2012 skiftede virksomheden navn til R2, cvr-nummer ...11 (herefter betegnet virksomheden).

Branchekoden blev også ændret til 692000 for bogføring og revision: skatterådgivning. Derudover stiftede klageren i 2012 ogs3 selskabet R1.

Sagsnr. 15-1474456 Side 1/29

SKAT har oplyst, at klageren overfor SKAT havde oplyst, at R2 også driver virksomhed med rådgivning og salg af investeringsgrunde i samarbejde med en engelsk virksomhed G3.

G4 ApS, binavn G5 ApS og G6 ApS, og G7 ApS er begge ejet af G8 ApS, hvis indehaver har en nær personlig relation til klageren.

Klageren havde frem til den 30. juni 2012 lønmodtagerjob som statsautoriseret revisor ved R3. Klageren havde under sin ansættelse indskudt 650.000 kr. pi en iværksætterkonto.

Under klagesagen ved Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt klagerens og dennes samle- vers R75 oplysninger for indkomstårene 2011 og 2012. Det fremgår af klagerens R75, at klageren var (med)indehaver af følgende ejendomme i det pågældende indkomstår:

Ejendomsadresse                     Dato for klagerens erhvervelse

Y1-adresse                                 3. juni 2010

Y2-adresse                                 15. november 2011

Y3-adresse                                 7. juli 2011

Klagerens repræsentant har under klagesagen fremlagt en privatforbrugsopgørelse som viser et privatforbrug for klageren pi 1.963.808 kr. og 390.661 kr. for klagerens samlever.

Klageren har yderligere fremlagt årsopgørelsen for indkomståret 2012 for klageren og dennes samlever.

Repræsentanten ses endvidere at have fremlagt en forklaring fra klageren vedrørende de i sagen omhandlende forhold.

SKAT har fremlagt en BiQ oversigt over klagerens ejerforhold under klagesagen ved Landsskatteretten. Oversigten viser, at klageren er i direkte besiddelse af 50-66,66 % af anparterne i G9 ApS, 50-66,66 % af G10 ApS, 50-66,66 % af G11 ApS og 100 % af G12.

Faktiske oplysninger vedrørende omsætningen i R2

Det fremgår af virksomhedens regnskab for perioden 25. juli -31. december 2012, at virksomheden i det pågældende indkomstår havde en samlet omsætning pi 934.370,55 kr. Af omsætning var 650.000 kr. fra hævning af indskuddet pi klagerens iværksætterkonto, og det resterende 284.370,55 kr. stammede fra salg af varer og ydelser. Af beløbet på 284.370,55 stammede 181.000 kr. fra fakturaerne 1022-1026. Det fremgår endvidere af regnskabet, at virksomheden havde "Direkte omkostninger m/moms" for 687.020,60 kr., huslejeomkostninger for 144.000,00 kr., samt omkostninger til kontorartikler og tryksager for 75.000,00 kr., hvorfor virksomhedens resultat før afskrivninger og rente var pi 26.561,95 kr. Der ses ikke at være foretaget revision eller review af regnskabet.

Af den til regnskabet hørende kontospecifikation, fremgår det, at omsætningen vedrørende salg af varer og ydelser m/moms hidrørte fra betalingen af fakturaerne 1010 til 1026. Det fremgår yderligere af kontospecifikationen, at kontoen "Direkte omkostninger" dækker over en række udgifter bl.a. påført teksten "G3" og "Kampagne G3 Danmark". Klageren har omkring udgifterne, samt indtægtsfakturaerne 1022-1026, oplyst overfor SKAT, at disse var falske og dermed ikke reelle.

Fakturaerne 1022,1023,1024,1025 og 1026 ses alle at være udstedt til G7 ApS for udført konsulentarbejde. I nedenstående tabel ses en oversigt over de pågældende fakturaer.

Fakturanr.

Fakturadato

Tekst

Pris u/mom s

1022

2. oktober 2012

Konsulentarbej- de ifølge aftale for juli, aug samt sept. 2012

32.000

kr.

1023

1. novem- ber 2012

Rådgivning iføl- ge aftale

40.000

kr.

1024

17. novem- ber 2012

Konsulentarbej- de ifølge aftale

28.725

kr.

1025

5. decem- ber 2012

Konsulentarbej- de ifølge aftale

40.000

kr.

1026

27. decem- ber 2012

Rådgivning og konsulentarbej- de Dec. 2013

40.275

kr.

Under klagesagen ved Landsskatteretten bar klagerens repræsentant fremlagt en erklæring fra indehaveren af G7 ApS, hvori indehaveren, foranlediget af klageren, bekræfter at G7 ApS hverken bar modtaget eller betalt 5 fakturaer til en samlet værdi af 181.000 kr. inkl. moms, fra R2 i indkomståret 2012. Erklæringen er dateret til den 1. marts 2018.

SKAT bar under klagesagen fremlagt en dombogsudskrift fra Retten i Y4-by, hvor der den 24. juni 2016 blev afsagt dom i en ansvarssag mod klageren. Det fremgår af udskriften fra dombogen, at klageren havde tilstået at have fabrikeret fakturerer, så de fremstod som værende fradragsberettigede udgifter for bl.a. husleje og administrationsomkostninger (vedrører de fradrag, som SKAT ikke bar anerkendt - se ovenstående afsnit vedrørende klagerens regnskab og kontospecifikation), og som indtægter i form af rådgivning og konsulentarbejde (her refereres til faktura nr. 1022-1026 som udgør en omsætning på i alt 181.000 kr., se oversigten nedenfor). Retten fandt, at klagerens tilståelse var støttet af de i øvrigt foreliggende oplysninger, hvorfor det var bevist, at klageren var skyldig i tiltale.

Nedenfor ses et uddrag af listen fra dombogen over falske fabrikerede fakturaer:

  • faktura 1022 dateret 02.10.12 G7 ApS 32.000 kr.
  • faktura 1023 dateret 01.11.12 G7 ApS 40.000 kr.
  • faktura 1024 dateret 17.11.12 G7 ApS 28.725 kr.
  • faktura 1025 dateret 05.12.12 G7 ApS 40.000 kr.
  • faktura 1026 dateret 27.12.12 G7 ApS 40.275 kr.

Det bemærkes, at SKAT i deres afgørelse af 3. februar 2015 ikke bar anerkendt fradrag som anført i virksomhedens regnskab med 866.540 kr., og i den forbindelse bar lagt til grund, at virksomheden havde en omsætning på 934.370,55 kr., som anført i virksomhedens regnskab. Klageren bar i sin klage til Landsskatteretten anført, at virksomhedens omsætningen skal nedsættes med 181.000 kr. i forhold til, hvad der fremgår af virksomhedens regnskab, hvilket ikke tidligere bar været fremført overfor SKAT.

Faktiske oplysninger vedrørende indsætninger pi klagerens private bankkonti Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at klageren i indkomståret 2012 modtog en række større indsætninger på sin private bankkonti. Nedenfor ses en oversigt over indsætningerne:

F1-bank: X2:

7. marts (Indehaveren af G4 ApS)                     200.000,00 kr.

21. maj (Lillebror)                                              38.000,00 kr.

21. maj Kundekort XX                                         94.000,00 kr.

3. juli G18 Ltd                                                  321.644,97 kr.

F1-bank: X1:

13. december        Fra (storebror)                    916.722,94 kr.

28. december        Fra (storebror)                    212.000.00 kr.

I alt                                                              1.782.367.91 kr.

Klageren bar overfor SKAT fremlagt et gældsbrev, hvoraf det fremgår af gældsbrevets forside, at klageren var udsteder af gældsbrevet. Derudover ses gældsbrevet at være udfærdiget af et advokatfirma og på deres brevpapir. Det fremgår endvidere af gældsbrevet, at klageren skyldte G4 ApS 2.668.875,61 kr., og at gælden var afdragsfri og ydet på anfordringsvilkår, hvorfor kreditor kunne opsige gælden til fuld indfrielse uden varsel. Det fremgår yderligere, at gælden forrentes med 6 % p.a. fra underskrift af gældsbrevet, og at renten forfaldt til betaling ærligt den 31. december 2015. Enhver betaling fra debitor til kreditor skulle ske til konto x, medmindre kreditor oplyste andre kontooplysninger. Gældsbrevet er dateret til den 28. februar 2015 og underskrevet af debitor og kreditor. Det er dog ikke muligt at læse, hvilke navne der fremgår i "underskrift-feltet". Klagerens og indehaveren af G4 ApS' navn fremgår dog begge under "underskrift-feltet" for henholdsvis debitor og kreditor.

Under klagesagen ved Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt endnu et gældsbrev, der ses at være identisk med ovenstående bortset fra, at det skyldig beløb er ændret til 3.191.521,87 kr. Dette gældsbrev er også§ dateret til den 28. februar 2015. Der er også påført "Y6-by." ved datering hos debitor, og underskrifterne ses ikke at være identiske med det først fremlagte gældsbrev.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med indsendelse af klagen til Landsskatteretten fremlagt en oversigt over mellemregningssaldo mellem klageren og G4 ApS. Nedenfor ses en oversigt over mellemregningssaldoen for den del, der vedrører indkomståret 2012:

Tekst

Dato

Beløb

Saldo

Udlæg A

06-06-2012

-29.918,68

-29.9718,68

Lån indbetalt på bankkonto

03-07-2012

321.644,97

291.726.29

Husleje, Y1-adresse

01-10-2012

-7.250,00

284.476.29

Husleje, Y1-adresse

01-11-2012

-7.250,00

277.226.29

Udlæg A

08-11-2012

-2.500,00

274.726.29

Lån tilbagebetat på bankkonto

21-11-2012

-143.056,00

131.670.29

Husleje, Y1-adresse

01-12-2012

-7.250.,00

124.420.29

Lån indbetalt på bankkonto

13-12-2012

916.722,94

1.041.143,23

Lån tilbagebetalt på bankkonto

19- 12-2012

-742.750,00

298.393,23

Lån tilbagebetalt på bankkonto

20- 12-2012

-750.000,00

-451.606,77

Lån indbetalt på bankkonto

28-12-2012

212.000,00

-239.606,77

Mellemregningssaldoen fortsætter frem til den 28. februar 2015 med en slutsaldo på 2.668.875,61 kr.

Derudover er der fremlagt en erhvervslejekontrakt vedrørende ejendommen Y1-adresse, 2500 Y5-by, hvoraf det fremgår, at klageren udlejede ejendommen til G8 ApS. Det fremgår af lejekontrakten, at den årlige leje var aftalt til 87.000 kr. Kontrakten ses at være underskrevet af udlejer og af lejer, og være dateret til den 24. september 2012.

Under klagesagen har repræsentanten fremlagt en ny og endelig mellemregningsopgørelse, som viser mellemregning mellem klageren og G4 ApS frem til 15. december 2017, hvor mellemværende, ifølge opgørelsen, udlignes endeligt med en betaling fra klageren til G4 ApS pa 95.594,97 kr., hvorefter saldoen er i nul. Endelig udligning af mellemværendet skete ifølge oversigten den 15. december 2017.

Repræsentanten har yderligere fremlagt en kontoudskrift for sin F1-bank kontonr. X1 for perioden 1. juli - 31. juli 2015, der viser, at klageren den 1. juli 2015 foretog en overførsel på 2.500.000 kr. med teksten "tilbagebet.lån". Det fremgår ikke af transaktionsoplysningerne på kontoudskriften, hvem pengene er overført til.

Derudover er der også fremlagt en udskrift fra klagerens bankkonto X1 for perioden 1. marts - 31. marts 2014, hvorpå der er påført en ring med kuglepen omkring en udbetaling fra kontoen med teksten "(indehaveren af G4 ApS)" på 100.000,00 kr.

Klageren har desuden fremlagt en leasingaftale indgået mellem klageren og G7 ApS, dateret til den 8. november 2013 vedrørende leasing af en ...Q. Det fremgår af aftalen, at den månedlige leasingbetaling udgjorde 3.799,00 kr., inkl. moms, og at der ved underskrift blev betalt en ekstraordinær leasingafgift på 10.000,00 kr., inkl. moms.

Repræsentanten har også fremlagt en udskrift af G4 ApS' kontospecifikation vedrørende konto x "Udlån - A" for perioden 1. januar - 31. december 2017. Kontospecifikationen viser, at der den 21. december 2017 blev bogført en renteindtægt på 5.197,84 kr. med teksten "Renteindtægt, indfrielse af As lån", og en postering på -95.594,97 kr. med teksten "LÅN - A". Efter posteringen er kontoens saldo 0,00 kr.

Derudover er der også fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og indehaveren af G4 ApS, hvoraf det fremgår, at klageren ønskede at indfri sit udestående med G4 ApS. E-mailkorrespondancen foregik i perioden 13. december til 21. december 2017. Indehaveren oplyste i korrespondancen, at klagerens endelige skyldige beløb pr. dags dato, den 14. december 2017, var 95.594,97 kr., hvilket klageren i en e-mail af 21. december 2017 anførte at have overført til G4 ApS.

Endvidere har repræsentanten fremlagt en transaktionsspecifikation fra sin bankkonto, som viser, at der fra F1-bank kontonr. X2 den 21. december 2017 blev overført 95.594,97 kr. til F2-bank kontonr. X3 med teksten "Lån - A". Derudover er der fremlagt en kontooversigt for perioden 21. december - 22. december 2017, der viser ovenstående betaling. Klageren har endvidere fremlagt en posteringsspecifikation fra G4 ApS bankkonto, der viser fornævnte indbetaling til G4 ApS fra klageren.

Klageren har desuden fremlagt en række bankkontoudskrifter og posteringsoversigter fra egne bankkonti, samt fra G4 ApS' konto, der viser løbende transaktioner frem og tilbage mellem parterne, størstedelen vedrører senere indkomstår end 2012.

Derudover har klageren fremlagt en række kvitteringer fra G14 vedrørende opførelsen af et hus på ejendommen Y7-adresse, samt to fakturaer på henholdsvis 325.000 kr. og 500.000 kr. fra G4 ApS for "Entreprisesum Y7-adressea, 2500 Y5-by herunder køkken, bad, badeværelser, bryggers samt byggestyring mv." og for "Overskudsandel Y7-adresseA, 2500 Y5-by i henhold til aftale".

Det fremgår af SKATs mødereferat, at klageren har oplyst, at indsætningen på 94.000 kr. stammede fra klagerens salg af en MG fra 1972, som blev solgt på grund af klagerens mangel på midler til at renovere køretøjet for. Det fremgår endvidere af mødereferatet, at indehaveren af G4 ApS havde finansieret klagerens køb af ejendommen Y7-adresse.

Som anført ovenfor er der konstateret to indsætninger fra klagerens storebror på klagerens F1-bank kontonr. X1. I den forbindelse har klagerens repræsentant under klagesagen fremlagt en udskrift af klagerens kontoudtog for den pågældende bankkonto for perioden 1. december - 31. december 2012, hvor der med kuglepen er sat ring om indsætningerne, og med blå markerfarve er der markeret to overførsler fra klagerens bankkonto til G4 ApS henholdsvis den 19. december p§ 742.750,00 kr. og den 20. december 2012 pi 750.000,00 kr.

Derudover er der i den forbindelse også fremlagt et gældsbrev for en lineaftale mellem klagerens storebror (låntager) og G8 ApS (långiver) på et lånbeløb, som ifølge låneaftalens punkt 1 "udgør op til DKK 3.000.000,00 og udbetales løbende i forbindelse med finansieringen af Y9-adresse, 2500 Y5-by". Det fremgår endvidere, at linet forrentes med en fast årlig rente pi 7,30 %, og at restgælden forfalder til fuld indfrielse senest den 31. januar 2014. Gældsbrevet er dateret den 12. september 2012 og ses at være underskrevet af både långiver og låntager.

Derudover har repræsentanten fremlagt en bankkontoudskrift for klagerens storebror for perioden 1. september - 28. september 2012. Af kontoudskriften fremgår det, at klagerens bror den 17. september modtog 1.750.000,00 kr. fra G4 ApS med teksten "Lån fra G4 ApS". Derudover har klagerens storebror, den 27. september 2012, overført 1.730.942,08 kr. til "Kundekort XX".

Der er endvidere fremlagt en posteringsoversigt. Det fremgår ikke hvad posteringsoversigten vedrører, men klageren har dog oplyst, at oversigten vedrører låneforholdet mellem klagerens storebror og G4 ApS. Der ses 36 posteringer på oversigten, hvoraf en overvejende del vedrører udgifter til bolig, forsikring, sikkerhedsstillelse, tinglysning og lign. Den 17. september fremgår posteringen "Lån" på 1.750.000,00 kr., hvorefter saldoen er opgjort til 2.186.347,26 kr. Derudover ses der posteringer den 13. december og den 28. december med teksten "Retur til G4 ApS via A" på henholdsvis -916.722,94 kr. og -212.000,00 kr., hvorefter saldoen er på 1.069.783,75 kr. Sidste postering i oversigten er den 18. november 2013 - på dette tidspunkt er saldoen på 3.480.919,93 kr.

Der er derudover fremlagt et skærmdump fra Hjemmeside 1, hvoraf det fremgår, at Y9-adresse i 2012 blev solgt for 1.000.000,00 kr., og at der er udfærdiget slutseddel herpå den 31. oktober 2012.

Repræsentanten har også fremlagt en oversigt vedrørende bankregnskabet for klagerens storebror vedrørende Y9-adresse. Oversigten ses nedenfor.

Dato

Beskrivelse    

Beløb ud

Saldo

17-09-2012

Lån fra G4 ApS                   

1.750.000

1.750.000

27-09-2012

Betaling af Y9-adresse        

1.730.942

19.058

30-10-2012

Betaling GF                         

2.335,06

16.722,94

30-10-2012

Rådgiv Y9-adresse             

54100.000

-83.277,06

13-12-2012

Køb Y11-adresse                

1.000.000

916.722,94

13-12-2012

Lånebeløb tilbagebetalt      

916.722,94

0,00

Der er desuden fremlagt en erklæring fra klagerens storebror, hvoraf det fremgår, at han havde lånt penge af G4 ApS i indkomståret 2012 til at erhverve ejendommen Y9-adresse. Det fremgår endvidere, at han tilbagebetalte lånet med 916.722,94 kr. efter at have solgt 50 % af ejendommen, og at denne betaling, sammen med betalingen p3 212.000 kr., blev overført til klagerens bankkonto som et afdrag på storebrorens gæld.

Klageren har oplyst, at der ikke er en personlig relation mellem klagerens storebror og indehaveren af G4 ApS.

Vedrørende indsætningen på 321.644,97 kr. på klagerens private bankkonto har repræsentanten under klagesagen fremlagt to fakturaer, fakturanr. 10990 på 12.000,00 GBP og fakturanr. 10989 på 22.811,00 GBP udstedt til G1 af G4 ApS/G5 ApS Fakturaerne er dateret til henholdsvis den 1. juli 2012 og den 26. juni 2012.

Derudover er der fremlagt en udskrift af en kontospecifikation, som ifølge klageren tilhører G4 ApS. Af kontospecifikationen fremgår det, at der den 27. juni 2012 er bogføring indtægt p3 212.043,95 kr. p3 kontoen "Andre indtægter" for en faktura med bilagsnummer 10989 i GBP.Der er desuden fremlagt en erklæring fra indehaveren fra G4 ApS. Det fremgår af erklæringen, at klageren i 2012 lånte penge af G8 ApS og G4 ApS mod, at pengene blev tilbagebetalt med 6 % rente. Det fremgår endvidere af erklæringen, at alle posteringer blev registreret i G4 ApS' bogføring, og at klageren efterfølgende skulle tilbagebetale beløbet som et nettobeløb. Det fremgår yderligere, at indehaverens advokat havde formaliseret låneaftalen, og at lånet blev indfriet fuldt ud i slutningen af 2017. Låneforholdet startede med, at klageren i juli 2012 fik overført 321.644,97 kr. fra G1 . Inden da havde klageren, ifølge indehaveren, 29.918,68 kr. til gode for klagerens udlæg på vegne af G4 ApS. Det fremgår derudover også, at lånesaldoen mellem klageren og G4 ApS gik op og ned, og at klageren bl.a. betalte to store beløb af henholdsvis 742.750 kr. og 750.000 kr. retur til G4 ApS i december 2012 som tilbagebetaling for udlånet og som afdrag på klagerens storebrors lån. Det fremgår også, at klagerens storebror havde lånt penge af G4 ApS til erhvervelsen af Y9-adresse, og at afdragene i første omgang blev overført fra broren til klageren.

Faktiske oplysninger vedrørende salg af software

Klageren overdrog i indkomståret 2012 software i form af en database til klagerens bror for 150.000 kr. Databasen blev anskaffet af klageren i indkomståret 2011 for 52.591,78 kr.

Der blev den 2. januar 2015 udsendt et forslag til afgørelse i overensstemmelse med, hvad der fremgår af SKATs endelig afgørelse. SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget inden for den angivne frist.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for udgifter i klagerens virksomhed for indkomståret 2012 på 866.540 kr., og har i den forbindelse fastholdt virksomhedens omsætning som anført i virksomhedens regnskab på 934.370,55 kr. Derudover har SKAT i samme indkomstår forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 1.425.894 kr. for konkrete indsætninger. Endvidere er klagerens skattepligtige indkomst blevet forhøjet med 97.408 kr. for beskatning af avancen ved salg af software.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”…

1.  Rådgivning samt salg af investeringsgrunde

1.1. De faktiske forhold

1.   Rådgivning samt salg af investeringsgrunde

1.1. De faktiske forhold

Firmaets regnskab er opdelt på den måde, at hævede iværksætterkontomidler – 650.000 kr. – er tillagt som omsætning. Omsætning er bogført med 284.370,55 kr. Der er bogført udgifter med i alt 907.809 kr.

2.   Bevægelser på bankkonti:

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

 

SKAT finder det ikke dokumenteret, at de indsatte beløb ikke er erhvervet af dig som indkomst, der er skattepligtig i medfør af Statsskattelovens § 4.

Der er konstateret, at der flere gange er indsat store beløb, ligesom der er hævet store beløb på din bankkonto. Det findes ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad påvist, at der har været en sammenhæng mellem de foretagne hævninger og de fakturaer, du har bogført som udgiftsbilag. Der er her blandt andet henset til, at der ikke kan foretages tids- eller beløbsmæssig afstemning, ligesom overførsel til G4 ApS foretages umiddelbart efter modtagelse af et stort beløb fra din bror IH.

Der skal foreligge dokumentation (grundbilag) for pengestrømmen og årsagen til denne. Dette gælder både indsætninger og hævninger.

SKAT har ikke anset den fremsendte bogføring og bilag for at dokumentere pengestrømmene eller årsagen til disse.

Da du driver momspligtig virksomhed, anser SKAT de udeholdte beløb for at indeholde salgsmoms, hvorfor SKAT beregner ændringer således:

Udeholdt omsætning beregnet jfr. ovenstående beregnet til:             1.782.368 kr.

Moms 20 % heraf jfr. Momslovens § 4 og  § 27                                    356.474 kr.

Ændring i skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens §4               1.425.894 kr.

3.  Salg af software

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig ved den opnåede avance ved slag af software.

Avancen anses at være skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.

Salg af software til (storebror)

Anskaffelsessum jfr. frem- sendt dokumentation

150.000 kr.

-                        52.592 kr.

 

Forhøjelse

 

97.408 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

” …

Omsætning med G7 ApS:

Klager har udstedt fakturaer til G7 ApS. Der er udstedt fakturaer for 181.000 kr. og salgsmomsen heraf 45.250 kr. Omsætningen på disse bilag vedrører konsulenthonorarer.

SKAT har ved sin afgørelse af d. 3.2.2015 anset samhandel med G4 ApS for at være konstrueret og nægtet skattemæssig fradrag for driftsudgifter med tilhørende købsmoms.

Klager i brev til SKAT af d. 17.4.2015 tilstået, at samhandel med G4 ApS er konstrueret med det formål, at opnå udbetaling af hensatte midler  på iværksætterkonti. Der er i den forbindelse nægtet fradrag med driftsudgifter for 866.540 kr., ikke godkendt købsmoms udgør 203.388 kr.

G4 ApS har i mail af d. 6. 10.2014 bekræftet, at samhandel har foregået og fremsendt udgiftsbilag, der svarer til klagers udgiftsbilag.

Klager er efterfølgende ansat i G7 ApS til en månedsløn på i gennemsnit ca. 40.000 – 50.000 kr.

Klagers repræsentant er af den opfattelse, at fakturaer udstedt til G7 ApS er en del af det konstruerede set up med G4 ApS, og at der derfor ikke skal ske beskatning og betaling af salgsmoms vedrørende de fakturaer, der er udstedt til G7 ApS.

SKATs opfattelse:

SKAT finder, at der skal ske beskatning og beregning af salgsmoms af de omhandlede fakturaer på 181.0000 kr. Der er efter SKATs opfattelse god grund til at tro, at der er indkomst fra G7 ApS.

SKAT har i den forbindelse bl.a. henset til, at klager senere er blevet lønansat hos G7 ApS, ligesom, der ikke ses at være oppebåret anden indtægt i denne periode, hvor samhandel har fundet sted.

Det bemærkes, at forholdet for hvilket, der er aflagt fuld tilståelse vedrører søsterselskabet G4 ApS.

Ændringen bør derfor fastholdes.

Indsætninger i bank:

SKAT har anset indsætninger i bank på 1.782.368 kr. for skattepligtige med 1.425.894 kr. og momsen er beregnet til 356.474 kr.

Repræsentanten har specificeret indsætninger således:

1)  (Indehaveren af G4 ApS)                  200.000 kr.

2)  (Lillebror)                                          38.000 kr.

3)   Kontant indsat                                   94.000 kr.

Mellemregning med G4 ApS:

4)  G1                                                  321.645 kr.

5)  (Storebror)                                     916.723 kr.

6)  (Storebror)                                     212.000 kr.

SKATs kommentarer til indsætninger:

Ad 1) Forholdet ses ikke dokumenteret i form af lånedokumenter, modtagelse af beløbet mv.

Ad 2) Forholdet ses ikke dokumenteret i form af lånedokumenter, tilbagebetaling el.lign.

Ad 3) Der er ifølge oplysninger tale om kontantsalg af veteranbil. Forholdet ses ikke dokumenteret i form af registreringsbevis, anskaffelse af bil, slutseddel ved salg mv. Endvidere anses det for Y16-landndsynligt, at betaling i den størrelsesorden foregår kontant.

Ad 4) Iflg. Google er G1 et udenlandsk firma, der beskæftiger sig med salg af grunde på bl.a Y12. Det fremgår af kontoudtoget, at der er tale om faktura 10989 og 10990.

Som modtageroplysninger er angivet G4 ApS og klagers kontonummer, hvorpå beløbet er indsat.

Repræsentanten oplyser, at beløbet efter aftale med G4 ApS er indsat direkte på klagers konto som lån.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at G4 ApS har indgået aftale med klager vedrørende denne udsædvanlige betalingsform. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånet.

Ad 5) Repræsentanten oplyser, at klagers (storebror) havde et lån hos G4 ApS, da han byggede hus i Y5-by. Da han havde solgt halvdelen af grunden, skulle han betale sin gæld, men overførte beløbet til klager, hvorefter klager overtog sin brors gæld til G4 ApS.

Det er uvist, hvilke forretningsmæssige relationer (storebroren) har til G4 ApS.

Det fremgår dog af foreliggende oplysninger, at (storebroren) har købt ejendom, foretaget nedrivning og bygget nyt dobbelthus, hvorefter det ses solgt.

Ad 6) Dette skulle i lighed med ovenstående være overtagelse af brors gæld til G4 ApS

Mellemregning med G4 ApS:

Klager har på møde hos SKAT forklaret, at han i 2014 i forbindelse med køb  af Y7-adresse manglede likvider, hvorfor han lånte af G4 ApS, hvis ejer er klagers kammerat fra gymnasietiden. Ejendommen på Y7-adresse er i lighed med brors ejendom blevet revet ned, og der er genopført et dobbelthus på grunden.

Klager har til brug for sagen udarbejdet en opgørelse over sine mellemregninger med G4 ApS for perioden 6.6.2012 til 28.2.2015.

Der ser efter vores opfattelse ud som om, klagers private konto i 2012 har fungeret som underkonto i G4 ApS s bogholderi.

Der er endvidere i forbindelse med nærværende sag udarbejdet et gældsbrev mellem klager og G4 ApS. Gælden er opgjort til 2.668.875,61. Mellemregningen skulle herefter udgøre 0 kr.

Gældsbrevet er dateret 28.2.2015. Klager har på møde med SKAT d.11.6.2015 forklaret, at ejendommen Y7-adresse reelt er finansieret af G4 ApS og at lånebeløbene hertil indgår i den opgjorte gæld på gældsbrevet. Ejendommen tilhører dog klager. Ejendommen er nu solgt og gælden vil blive indfriet inden længe.

Forholdet er efter SKATs opfattelse forklaret, men ikke nærmere dokumenteret.

Den nu fremlagte mellemregning er udarbejdet til lejligheden og med baggrund i de hævninger, der er på bankkonti. Det ses endvidere ikke godtgjort, at mellemregningen kan stemmes af til G4 ApS bogholderi. Mellemregninger er alene udarbejdet til brug for skattesagen og ses ikke at testeret af G4 ApS.

SKAT ser ingen grund til at kommentere på de bilag på mellemregningen,   der forekommer efter påklagede indkomstår. Disse anses nærmere at være medtaget for at give et billede af, at saldoen mellem klager og G4 ApS kunne gå begge veje, og at det var naturlig følge af det personlige kendskab mellem hovedaktionær i G4 ApS (…) og klager, at selskabet udlåner store beløb til klager.

Opsamling:

Samlet set gøres det gældende, at forhøjelsen vedrørende indsættelser bør fastholdes.

Klager har efter SKATs opfattelse ikke sandsynliggjort, at indsættelser ikke stammer fra erhvervsmæssige aktiviteter.

Iflg. SKATs mening er der tale om meget usædvanlige forretnings metoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto, for indtægter der vedrører et uvedkommende selskab.

Det kan tilføjes, at der endvidere sket forhøjelse vedr. indkomståret vedrørende en fiktiv handle med G4 ApS. Forholdet er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. I sagen, er der udarbejdet falske bilag med henblik på udbetaling af negativ moms samt skrumpning af resultat.

G4 ApS har i den forbindelse bekræftet samhandelen med klager før klager har aflagt fuld tilståelse vedrørende forholdet. Dette underbygger ikke ligefrem selskabets troværdighed.

Hertil skal lægges, at klager i sin egenskab af statsautoriseret revisor burde have et indgående kendskab til såvel skatte- og momsreglerne som bogføringslovens bestemmelser.

Avance ved salg af software:

Klager har i indkomståret afstået software til sin bror til en pris af 150.000 kr.

Salgsprisen er iflg. Indsigelsen fastsat til databasens kostpris på daværende tidspunkt. Det anføres i klagen, at der er medgået et ikke ubetydeligt beløb i form af omkostninger og arbejdsindsats.

Disse omkostninger er ikke dokumenteret, ligesom den nævnte arbejdsindsats ikke kan anses at være en udgift i forbindelse med udviklingen. Der vil i forbindelse med opnåelse af avancer på ikke færdigt udviklede produkter altid indgå arbejdsindsats i en eller anden form. Avancen kan efter SKATs opfattelse opgøres som salgspris – købspris, da der ikke foreligger dokumentation for yderligere omkostninger.

SKAT er dog enig med repræsentanten i, at avancen skal opgøres således:

Salgspris                           150.000 kr. Heraf moms 20 % - 30.000 kr.

Salgspris netto                  120.000 kr.

Købspris                            -52.592 kr.

Avance                                67.408 kr.

Der skal efter SKATs opfattelse derfor ske nedsættelse med 30.000 kr.

… ”

SKAT er fremkommet med yderlige bemærkninger:

” …

1. Indledning:

Tidslinje i forbindelse med udsendelse af agter og kendelse

2.1.2015

Agter udsendt med klage frist d. 26.1.2015 Agter dateret og sendt 5.1.2015

30.1.2015

Post lagt på sagen: Agter åbenbart retur. Sky. er flyttet til ny adresse pr. 12.1.2015. SKAT G15 har d. 13.1.2015 fremsendt agter til ny adresse: Y13-adresse, Y14-by.

Vi afventer til d. 3.2.2015, idet sky så under alle omstændigheder har 15 dage til besvarelse.

Der er formodning for, at sky har haft åbnet kuverten, idet der er streget på adressen på selve agterskrivelsen. Dette sammenholdt med den dato, han har meldt flytning (d. 12.1.2015) og den dato (d. 13.1.2015) Y23-by har videresendt brevet tyder på dette.

3.2.2015  

Kontakt til G15, der oplyser, at agter, der er videresendt d. 13.1.2015 er kommet retur fra den nye adresse d. 28.1.2015.

Det bemærkes, at klagers samlever og parrets to små børn har boet på adressen Y13-adresse siden 28.10.2014.

3.2.2015      

 Kendelse gennemlæst og godkendt af funktionsleder (…), der er enig i sagen. Der er ikke modtaget indsigelser til agterskrivelse af 2.1.2015

Kendelse udsendes.

3.2.2015  

Årsopgørelse slået igennem i skattemappen. Sky. pr. tlf. 52522222, der lige har været inde i sin skattemappe (fået mail/sms?) og kan ikke forstå den store ændring.

Forespurgt, om han da ikke bor på adressen, hvortil han svarer, at der ikke er nogen postkasse, at han er ved at bygge nyt hus, samt at det gamle er revet ned. Han har boet lidt rundt omkring, blandt andet hos sin mor. Alligevel flytter han adressen og som tidligere nævnt, er samlever og børn flyttet ind.

Aftalt at han kommer og henter afgørelse/kendelse omkring kl. 14.00, da de to mail, han forsøgsvist prøver ikke kan besvares krypteret.

3.2.2015

kl. 14.00

Sky. mødt. Får udleveret afgørelsen. Han forstår ingenting. Aftalt, at han læser brevet, lavet et skriftligt oplæg, hvorefter vi kan holde et møde. Han spørger til frister med betaling. Oplyser ham, at indtil videre er lidt tid til restskatter skal betales. Er i tvivl om, hvor hurtigt momsen bliver bogført.

Efterfølgende kontakt går via ansvarsafdelingen, da klager ønsker at tilstå en del af forholdet. Noget af afgørelsens indhold påklages, resten beder sky.  om at blive betragtet som tilståelses forhold.

Omsætning med G7 ApS: Virksomheden hedder nu G16 

Ingen egentlige nye oplysninger. Men til underbygning af sagen kan følgen- de oplyses om klagers ansættelsesforhold i sine selskaber: Nu medejer.

1.12.13-31.12.13

G16 ApS

...12- Cvr.nr.

59.910 kr.

1.1.14-30.11.14

G16 ApS

...12- Cvr.nr.

439.280 kr.

1.9.16-31.12.16

G17 ApS

...13- Cvr.nr.

299.621 kr.

1.11-17-31.12.17

G17 ApS

...13- Cvr.nr.

798.864 kr.

1.1.18-30.4.18

G17 ApS

...13- Cvr.nr.

299.621 kr.

Det kan konstateres, at der hæves løn i en størrelsesorden, der svarer til de fakturaer, man hævder ikke er løn/modtaget via fakturaer i 2012.

Det kan tilføjes, forholdet ikke er medtaget i tilståelsessagen, hvor der er afsagt dom af 24.6.2016(vedlægges). Tilståelsessagen er lavet i forbindelse med nærværende sag og vedrører samme indkomstår.

Samlet udtalelse til sky.s egen redegørelse, nu med bilag og forklaring.

Repræsentantens påstand om, at det er et krav, at der skal foreligge en privatforbrugsopgørelse afvises. En privatforbrugsopgørelse kan underbygge en sag, men vil aldrig være et krav til en ansættelse.

Slet ikke når der er tale om faktiske indsættelser.

Repræsentanten har da også valgt ikke at vedlægge en sådan til underbygning af sin påstand.

Klager har siden d. 19.8.2003 været registreret med cvr.nr. ...11. I perioden 19.8.2003 til 24.7.2012 hed virksomheden G2 v/A.

I denne periode er virksomheden registreret med branchekode 722200 Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand med software.

Der er tale om mellemregning med en vens selskab, hvor klager for de pågældende år er indsendende revisor (jfr. BIQ). Klager er i dag 50 % ejer af alle selskaber, der nævnes i klagen. (se vedlagte fra BIQ).

Gældsbrev til G4 ApS er udfærdiget efter sagens afslutning hos SKAT. Med hensyn til nu foretagne afstemninger med G4 ApS kan disse meget vel være foretaget af klager selv, idet han har haft revisoradgang.

Iflg. SKATs mening er der tale om meget usædvanlige forretningsmetoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto for indtægter, der vedrører et uvedkommende selskab.

Det kan tilføjes, at der endvidere er sket forhøjelse for indkomståret vedrørende en fiktiv handel med G4 ApS. Forholdet er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. I sagen, er der udarbejdet falske bilag med henblik på udbetaling af negativ moms samt skrumpning af resultat. Der er tale om en tilståelsessag, og der er faldet dom i denne sag.

G4 ApS har i forbindelse med selve sagen bekræftet samhandelen med klager, før klager har aflagt fuld tilståelse vedrørende forholdet. Dette underbygger ikke ligefrem selskabets troværdighed. De har ligefrem sendt de samme fakturaer, klager har anvendt.

Det tilføjes, at klager kommer med en del bemærkninger omkring de nævnte selskabers bogføring af forholdende. Disse bemærkninger anses ikke at kunne tages til indtægt med henvisning til de nævnte selskabers troværdighed. Bogføringen er da heller ikke dokumenteret.

Hertil skal lægges, at klager i sin egenskab af statsautoriseret revisor burde have et indgående kendskab til såvel skatte- og momsreglerne som bogføringslovens bestemmelser. Det anses for særdeles usædvanligt, i sær henset til klagers referencer.

SKAT kan ikke afvise, at transaktionerne omkring indsættelser i bank i alt 1.1.782.367.91 er medgået til det hævdede. Blot findes dette ikke tilstrækkeligt dokumenteret/bevist.

… ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at virksomhedens omsætning for indkomståret 2012 skal nedsættes med 181.000 kr. vedrørende omsætning fra G7 ApS. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes med 1.425.894 kr., som stammer fra indsætninger i bank. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at kostprisen for softwaren skal fastsættes til 150.000 kr., og at momsen fra salget er indeholdt i afståelsessummen på 150.000 kr.

Klageren har anført følgende:

” …

SAGSFREMSTILLING

Med nærværende klageskrivelse påklages en omsætning på 181.000 kr. med G4 ApS, idet denne omsætning ikke er reel og tillige ikke bogført hos G4 ApS.

Herudover påklages navnlig punktet vedrørende indsætninger på bankkonto, idet indsætningerne primært er udtryk for lån og mellemregning med G4 ApS.

Derudover påklages tillige den medregnede avance ved salg af software, idet Klager 1) ikke er enig i værdiansættelse og idet 2) der ved værdiansættelsen af avancen er medregnet moms to gange.

Klager modtog på grund af flytning aldrig SKATs agterskrivelse i sagen, hvorfor han ikke har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser til SKATs foreslåede ændringer. Det er således med nærværende klageskrivelse første gang, at Klager får lejlighed til konkret at forholde sig til SKATs ændringer.

***

Klager havde indtil 30. juni 2012 et lønmodtagerjob hos R3. Pr. 1. juli 2012 startede klager egen regnskabsvirksomhed med rådgivning og bogføring.

Virksomhedens navn er R2 og virksomheden er registreret med CVR nr. ...11. Samtidig hermed påbegyndt samarbejdet med G4 ApS.

I det følgende fremkommes med bemærkninger til nærværende klages enkelte punkter:

Omsætninger med G7 ApSs ApS, tilbageføres:

Som klagesagens bilag 2 – 6 fremlægges kopi af fakturaer fra R2 til selskabet G7 ApS. Bilag 2 er faktura nr. 1022  af 2. oktober 2012 på 40.000 kr. inkl. moms. Bilag 3 med faktura nr. 10123 af

1.  november 2012 på 50.000 kr. inkl. moms. Bilag 4 er faktura nr. 1024 af 17. november 2012 på samlet 35.906,25 kr. inkl. moms. Bilag 5 er faktura nr. 1025 af 5. december 2012 på samlet 50.000 kr. inkl. moms og bilag 6 er faktura nr. 1026 af 27. december 2012 samlet 50.343,75 inkl. moms.

Disse fakturaer vedrører ikke udført arbejde, og der er således tale om en ikke opnået omsætning hos Klager. Det samlede beløb efter de 5 fakturaer er 181.000 kr. med tillæg af moms på 45.250 kr. skal således tilbageføres.

Indsætninger i bank

På Klagers konto er i 2012 indgået en række beløb, som af SKAT er blevet anset som skattepligtig indkomst. Imidlertid er dette ikke korrekt.

Derimod er der dels tale om indsætning, der vedrører lån og salg af aktiver, samt indsætninger der vedrører en løbende mellemregning med G4 ApS.

For så vidt angår lån og salg af aktiver er der tale om følgende indsætninger:

Navn

Totalbeløb (Kr.)

Moms (kr.)

Beløb ex.

moms (Kr.)

(Indehave- ren af G4 ApS)

200.000,00

40.000,00

160.000,00

(Lillebroren)

38.00,00

7.600,00

30.400,00

- Kontant

94.000,00

18.800,00

75.200,00

For så vidt angår mellemregning med G4 ApS er disse indsætninger følgende:

G1 PLC

321.644,97

64.328,99

257.315,98

(Storebroren)

916.722,94

183.344,59

733.378,35

(Storebroren)

212.000,00

42.400,00

168.600,00

I alt

1.782.367,91

356.473,58

1.425.894,00

Der fremlægges som sagens bilag 7 en af Klager udarbejdet oversigt de forskellige indsætninger med underbilag 1- 46.

Denne korte oversigt viser de kontante beløb, der er gået ind på Klagers bankkonto med kort angivelse af fra hvem beløbene er modtaget.

Den som bilag 7 fremlagte oversigt viser sammenhængen i bevægelserne vedrørende indsætninger på konti, dvs. også de indsætninger udover de af SKAT fremhævede.

I det følgende skal der kort fremkommes med bemærkninger til de enkelte indsætninger, som SKAT har lagt til grund i afgørelsen fra 3. februar 2015.

Beløb modtaget fra (indehaveren af G4 ApS) den 7. marts 2012 på 200.000 kr.

(Indehaveren af G4 ApS) er en af Klagers gamle bekendte fra gymnasietiden, som er ejer af G4 ApS. Beløbet er en tilbagebetaling af et lån, idet Klager tidligere har haft et låneforhold med (Indehaveren af G4 ApS).

Beløb modtaget fra (lillebroren) den 21. maj 2012 på 38.000 kr.

Dette er et lån fra Klagers lillebror. Lånet er tilbagebetalt med i alt 40.000 kr. den 12. december 2012.

Beløb modtaget den 21. maj 2012 på 94.000 kr.

Beløbet vedrører kontantsalg af Klagers veteranbil.

Beløb modtaget fra G1 PLC den 3. juli 2012 på 321.644,97 kr.

Dette beløb er et lån fra G4 ApS. Beløbet er modtaget fra G1 PLC., da G4 ApS har sendt 2 fakturaer, som er bogført i G4 ApS. Efter aftale med G4 ApS indbetales dette beløb til Klagers konto direkte, hvormed der opstår et låneforhold (mellemregning) mellem Klager og G4 ApS.

Beløb modtaget fra (storebroren) den 13. december 2012 på 916.722,94 kr.

Der er tale om låneforhold fra Klager til G4 ApS, som er indbetalt via Klagers bror (…). Der er således tale om, at (…) betaler sit lån retur til G4 ApS ved at Klager overtager gældsforpligtelsen overfor G4 ApS.

Det oprindelige låneforhold fra (…) opstod derved, at (…) har lånt penge af G4 ApS til at bygge et hus på Humlehaven i Y5-by. (…) købte huset på tvangsauktion og solgte halvdelen af grunden for 1.000.000 kr., hvorfor han efterfølgende tilbagebetalte lånet delvist til G4 ApS med det i sagen relevante beløb på 916.722,94 kr. Beløbet er af Klager efterfølgende betalt retur til G4 ApS, således at dette gældsforhold ikke længere består.

Beløb modtaget fra (storebroren) den 28. december 2012 på 212.000 kr.

Dette forhold er i lighed med umiddelbart ovennævnte et udlån til Klager fra G4 ApS via Klagers bror (…). Beløbet vedrører et depositum, som  (…) returnerede i forbindelse med tvangsauktionen af huset  i Y5-by. Også dette beløb er efterfølgende tilbagebetalt af Klager til G4 ApS.

Der er således med denne redegørelse forklaret, hvorfra indsætninger på Klagerens bankkonto hidrører.

***

Som nævnt ovenfor er som bilag 7 med underbilag tillige en oversigt over den mellemregning, som Klager i perioden fra medio 2012 og fremefter har haft med G4 ApS.

Baggrund for denne mellemregning er, at der er en aftale mellem Klager og ejer af G4 ApS, (…), om, at Klager skulle være partner og medejer i G8 ApS, hvilket selskab bl.a. ejer G4 ApS.

Klager anvendte herefter kontoen i G4 ApS til mellemregning efter aftale med ejeren (…). I den samme periode fik Klager kun sporadisk løn, der ikke dækkende den fulde arbejdsindsats, idet det som nævnt var hensigten, at Klager skulle være partner i koncernen.

Samarbejdet mellem Klager og (…) er nu afsluttet, og der er udarbejdet en opgørelse ultimo februar 2015. Klager har således aktuelt en gæld på 2.668.875,61 kr. til G4 ApS. Klager har anerkendt dette låneforhold og har underskrevet et gældsbrev udarbejdet af (indehaveren af G4 ApS) advokat. Gældsbrevet indeholder sædvanlige rentebetingelser mv.

Som det tillige fremgår af oversigten (bilag 7) er en del af mellemregningen anvendt til erhvervelse af Y7-adresse. Der er mellem Klager og (indehaveren af G4 ApS) aftalt og udarbejdet en afviklingsplan, hvorefter Klager vil tilbagebetale lånet fuldstændigt, når denne ejendom bliver solgt. Dette forventes at være på plads inden sommeren 2015.

Avance ved salg af software

For så vidt angår salg af software er det korrekt, at der i november 2012 er overdraget software fra Klager til dennes bror. Prisen blev aftalt til 150.000 kr. Denne pris blev fastsat idet det efter parternes opfattelse var databasens kostpris på daværende tidspunkt. Databasen blev anskaffet i maj 2011 til en pris på 52.591,78 kr.

I det ca. halvandet år som Klager ejede databasen udviklede han denne sammen med sin bror, og der er til dette medgået et ikke ubetydeligt beløb i  form af omkostninger og arbejdsindsats. Det er forsat Klagers opfattelse, at prisen ved overdragelsen til broderen svarede til kostprisen.

Under alle omstændigheder må prisen på de 150.000 kr. anses for at være inklusiv moms, hvorfor der ikke tillige skal ske en regulering af momsansættelsen.

Såfremt det måtte fastholdes, at de 150.000 er en skattepligtig avance må salgsprisen således være 120.000 kr. + 30.000 kr. i moms.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at det med det fremlagte bilagsmateriale samt redegørelse er dokumenteret, at der skal ske ændring af skatteansættelserne og momsansættelserne i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

For så vidt angår omsætning med G7 ApS er det således dokumenteret, at der er tale om ikke-eksisterende omsætning.

For så vidt angår avance ved salg af software er der tale om, at salgsprisen på samlet 150.000 kr. inkl. moms udgør kostprisen. Der er således ikke opnået nogen avance.

Alternativt skal der under alle omstændigheder ske en regulering af skatteansættelsen således at denne nedbringes med 30.000 kr., idet momsen medregnes ved avanceberegningen to gange.

… ”

Klagerens repræsentant har yderligere anført:

” …

I det hele kan det i de oprindelige klagerskrivelser nævnte gentages.  Særligt for så vidt angår punktet om indsætninger i banken, skal det vedrørende låneforhold med Klager As (lillebror) bemærkes, at der er tale om et låneforhold, der er dokumenteret.

Som også nævnt i klageskrivelsen af 17. april 2015 har Klager lånt 38.000 kr. fra sin lillebror (…) den 21. maj 2012. Dette lån er betalt med i alt 40.000 kr. den 12. december 2012. Tilbagebetalingen er dokumenteret i form af fremlæggelse af bilag 7, underbilag 6 – 9, idet der her fremgår, at der den 12. december 2012 er hævet et beløb på Klagers konto i F1-bank på 40.000   kr. med teksten (…) Der er tale om en tilbagebetaling af lånebeløbet på 38.000 kr., som er indgået på Klagers konto i maj 2012.

Angående de øvrige punkter i sagen og SKAT’s bemærkninger hertil skal det i den oprindelige klageskrivelse fastholdes. SKAT har på ingen måde sandsynliggjort SKAT’s opfattelse af sagen, heroverfor står at det med fremlæggelsen af et stærkt og fuldstændigt bilagsmateriale er godtgjort, hvilken mel- lemregning der har været med G4 ApS samt hvilke indsætninger, der har været og baggrunden for disse, herunder navnlig de låneforhold, der har været.

… ”

På mødet mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten anført, at klagerens virksomhed var en enkeltmandsvirksomhed, og at han som følge deraf ikke var i stand til at generere omsætning i den størrelsesorden, der gøres gældende af SKAT.

Derudover blev det på mødet anført, at baggrunden for, at klagerens brors tilbagebetaling af sit lån til G4 ApS blev sat ind på klagerens bankkonto, var, at klageren havde løbende kommunikation og et personligt forhold til indehaveren af G4 ApS.

Derudover har repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

” …

BEMÆRKNINGER

I det følgende fremkommes med bemærkninger til klagens enkelte punkter:

Beløb modtaget fra G1 PLC den 3. juli 2012 på 321.644,97 kr.

Dette beløb er et lån fra G4 ApS. Beløbet er modtaget fra G1 PLC., da G4 ApS har sendt 2 fakturaer, som er bogført i G4 ApS. Efter aftale med G4 ApS indbetales dette beløb til Klagers konto direkte, hvormed der opstår et låneforhold (mellemregning) mellem Klager og G4 ApS.

Der henvises til Klagers egen redegørelse (bilag 8) herom. Der har været et samhandelsforhold mellem G1 PLC., og G4 ApS, hvilket også er den helt naturlige forklaring på udstedelse af fakturaer.

Der er således tale om, at G4 ApS har udstedt fakturaer til G18 Ltd. og derved har G4 ApS et pengekrav mod G18 Ltd.

Dette pengekrav udlåner G4 ApS til A, og samtidig hermed underrettes G18 Ltd. om at betaling i henhold til de udstedte fakturaer kan ske med frigørende virkning direkte til A.

Der er derfor tale om et låneforhold, der minder om factoring, hvilket i sagens natur ikke fratager låneforhold dets karakter af netop at være lån.

Der henvises til Klagers redegørelse (bilag 8, med underbilag).

Lånet er dokumenteret tilbagebetalt d. 19. og 20. december 2012, jf. klagers bilag A (bilag 8, under bilag A).

Den blotte omstændighed, at pengebeløb er passeret Klagers konto betyder naturligvis ikke, at han skal beskattes af beløbene. Det er derimod dokumenteret – både konkret og ved en sammenhæng i transaktionerne mellem parterne – at der er tale om lån.

ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende til støtte for den tidligere påstand, at der er fyldestgørende redegjort for de enkelte forhold i sagen

Der er således forklaret og i fyldestgørende omgang tillige fremlagt dokumentation for, at

1) omsætning med G7 ApS, ikke er reel og derfor skal tilbageførelse, og ikke indkomstbeskattes eller pålægges moms, og

2)  indsætninger på Klagers konto vedrører dele af låneforhold, hvorfor der ikke er tale om skattepligtig indkomst for Klager.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke – som det ellers er et fast krav i retspraksis – har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse i sagen.

Hertil kommer, at SKAT ikke – som det eller er sædvanlig praksis i tilsvarende sager – har udarbejdet en privatforbrugsberegning for Klager.

Såfremt en sådan blev udarbejdet, ville det også klart fremgå, at de omhandlede 916.722,94 kr. ikke er indgået i privatøkonomien.

Jeg skal opfordre SKAT til at udarbejde en privatforbrugsberegning, som vil understøtte indholdet i nærværende redegørelse.

Det bemærkes, at Kagers privatforbrug i 2012 netop ikke viser et overforbrug eller i øvrigt giver indtryk af et merforbrug i størrelsesordenen 1 mio. kr.

Vedrørende det nævnte forhold 1, omsætning med G7 ApS, bemærkes, at fakturaerne ikke er reelle og ikke er fremsendt til modtager. De er således uden indhold og beløb skal tilbageføres.

Det er med fremlæggelse af Klagers egen redegørelse (bilag 8, underbilag T) og forklaring fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at omsætningen ikke er reel, og at Klager i sagens natur ej heller skal beskattes heraf.

For så vidt angår forhold 2, indsætninger på Klagers konto, skal det navnlig understreges, at Klagers egen redegørelse (bilag 8, med underbilag) med en pengestrømsanalyse, tydeligt viser, at indsætninger skal ses i tæt sammenhæng med hævninger og i øvrigt hele transaktionsmønstret, hvorved der fremkommer et klart billede af, at der er tale om låneforhold.

Hertil kommer, at Klagers forklaring til stadighed har været og fortsat er den samme, hvilket understøtter, at det er den korrekte og fyldestgørende forklaring. Den under klagesagens fremlagte dokumentation understøtter også dette.

Når dette ses i sammenhæng med den manglende privatforbrugsopgørelse, må dette naturligvis føre til, at Klagers gives medhold i sin påstand, jf. hertil bl.a. en helt ny dom fra Østre Landsret af 24. maj 2017, SKM2017.407.ØLR, hvor landsretten netop lagde vægt på, at den pågældende skatteyder havde afgivet skriftende forklaringer og der var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.

I sammen retning skal også henvises til Østre Landsrets af 1. december 2016, SKM2017.143.ØLR., hvor landsretten lagde vægt på manglende dokumentation og forklaringer, der ikke stemte overens med den sparsomme dokumentation, der rent faktisk var fremlagt i sagen. De udslagsgivende var øjensynligt, at den pågældende skatteyder først meget sent i forløbet fremkom med en forklaring om, at der var tale om lån.

De to ovennævnte domme viser således med tydelighed, at de kriterier, der fører til, at indsætninger på bankkonti anses som skattepligtige, er fuldstændig fraværende i nærværende sag.

Endelig skal også Østre Landsret dom af 11. januar 2018, SKM2018.65.ØLR, nævnes, idet også denne dom understreger, at skiftende forklaringer og manglende dokumentation er afgørende ved bevisvurdering.

Dokumentation og konsistens forklaring om sammenhængen i pengestrømme er til stede i nærværende sag, hvorfor Klagers må gives medhold, og indsætningerne således ikke er skattepligtige.

Afsluttende skal fremhæves Østre Landsrets dom af 18. december 2014, SKM2014.254.ØLR, hvor landsretten netop efter en konkret vurdering fandt, at en revisor havde godtgjort, at indsætninger på hans bankkonto ikke var skattepligtig indkomst og der ej heller skulle pålægges moms. Landsretten lagde ved denne vurdering netop vægt på, at indsætninger kort tid efter var hævet – og at den pågældende skatteborgers forklaring i øvrigt var sammenhængende og konsistent igennem hele forløbet.

Det er netop sagens kerne i nærværende sag, hvorfor jeg med henvisning til den nævnte landsretsdom må gentage, at der ikke er skyggen af begrundelse for at beskatte Klager af indsætninger på hans konto.

… ”

Klageren har i sin erklæring, som er fremlagt i forlængelse med ovenstående indlæg fra klagerens repræsentant, anført følgende som ikke er medtaget i repræsentantens indlæg, at klageren i virksomheden R2 havde ca. 12 kunder og omsatte for ca. 15.000 – 20.000 kr. pr. måned plus moms, hvilket ifølge klageren svarer til at han har brugt 40-55 timer på virksomheden pr. måned.

Klageren anfører endvidere, at han på grund af likviditetsmangel efter erhvervelsen af klagerens og dennes samlever bolig Y3-adresse i Y15-by låner penge af G4 ApS.

Repræsentanten er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

” …

Klagerne har med bilag 8 (og underbilag A-V) fremlagt udskrifter fra bogføringsmaterialet fra G4 ApS, som viser at mellemregningskontoen stemmer til selskabets G4 ApS bogføring. Det er dermed ikke korrekt, når SKAT anfører at bogføringen ikke er dokumenteret. Bogføringen er tredjemands dokumentation fra G4 ApS’ bogholderi og er med til at dokumentere til at indsætningerne på banken er udlån/mellemregning. Der er således ikke tale om nogen form for indtægt hos Klagerne.

SKAT har i udtalelsen anført, at der er usædvanlige forretningsmetoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto for indtægter, der vedrører et uvedkommende selskab. Det er vigtigt at pointere, at Klagerne ikke   har anvendt sine konto som gennemgangskonto for indtægter, men der har været nogle udlån mellem parterne. Dette er udlån som alle er blevet registreret korrekt i G4 ApS’ bogføring, ligesom renter er selvangivet hos såvel G4 ApS, som hos Klager A. Hertil kommer, at også hos As bror, (storebroren), er der sket korrekt selvangivelse af renterne.

Privatforbrugsopgørelse

Klager har nu derudover udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for sig selv og sin samlever.

Privatforbruget for såvel min klient A samt sammen med hans samlever (…) er illustreret nedenfor og vedlægges tillige som bilag 10 og bilag 11.

Privatforbrugsopgørelse for A og samlevende (…)

Skattepligtig indkomst til beskatning

år 2012 ifølge årsrgørelsen

A

2.491.952

Samlever (…)

 

578.611

Total pr. år

 

3.070.563

Beregnes privatforbrug for år 2012 med nuværende afgørelse fra SKAT (a)

Beregnet privatforbrug pr. måned

1.963.808

390.661

2.354.469

Indkomst, som er påklaget til Skatteankestyrelsen

(b) – note 1

1.703.302

n/a

1.703.302

 

Opdateret beregnet

privatforbrug for år 2012, når klagesag vinde fuldt ud (a – b)

 

260.506

 

390.661

 

651.167

Opdateret beregnet

privatforbrug for år 2012 pr. mdr., når klagesag vindes fuld ud 

 21.709

32.555

54.264

Note 1 – indkomst som er påklaget til SKAT

 

 

 

Indsætninger i bank omsætning med

Biludlejning & Forsikring

Gevinst ved software

 

 

1.424.894

181.000

97.408

Total

1.703.302

Som det fremgår af privatforbrugsopgørelsen, så har Klager A med den nuværende årsopgørelse fra SKAT en skattepligtig indkomst på 2.491.952 kr. Dette giver et beregnet privatforbrug for år 2012 på 1.963.808 kr. svarende til et månedligt forbrug på 163.651 kr., jf. bilag 10.

Dette beløb er helt uantageligt og urealistisk højt.

Hvis man tilbagefører den indkomst, der er påklaget til Skatteankestyrelsen på 1.703.302 kr. så vil det beregnede privatforbrug kunne opgøres til 260.5067 kr. for år 2012, svarende til 21.609 kr. pr. måned.

Dette svarer til et rimeligt høj normalt privatforbrug.

Det kan således fastslås, at Klager A har et forholdsvis højt beregnet privatforbrug selv om man ikke medregner SKAT’s påståede indkomstforhøjelser, som vi har påklaget.

Det er også centralt, at Klagers samlever (…) tjente en pæn indkomst i år 2012 og har et privatforbrug på 390.661 kr. i år 2012, jf. bilag 11.

Dermed har A og (…) et højt samlet beregnet privatforbrug på 663.558 kr. for år 2012, hvis man fratrækker SKAT’s indkomstforhøjelser på 1.703.302 kr.

Dermed bekræfter og dokumenterer privatforbrugsopgørelsen for Klager A, at der ikke er grundlag for at beskatte de yderligere forholdene vedr. indsætninger i bank, omsætning med G7 ApS samt salg af software.

Hvis SKAT allerede fra starten havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for Klager, så kunne det konstateres, at A allerede havde et stort privatforbrug i år 2012.

Dette bekræftes også af bankkontoudskrifterne, som SKAT er i besiddelse af, hvor alle dankorttransaktionerne fremgår. Klager har hele tiden haft et forholdsvist højt privatforbrug.

En privatforbrugsopgørelse for Klager A anskueliggør netop formueforskydningerne mellem primo 1. januar 2012 og ultimo 31. dec. 2012.

Tallene er taget fra skatteoplysningerne i R75, der også vedlægges.

Som der tidligere er redegjort for, er årsagen til det store og åbenlyst forkerte privatforbrug, at Klager A, er blevet beskattet af nogle store indsætninger fra blandt andet hans bror på 916.723 kr. og 212.000 kr.   som umiddelbart efterfølgende er ført væk fra A bankkonto igen til G4 ApS. De nævnte pengeindsætninger er låneforhold.

Det er min opfattelse, at det er meget beklageligt at SKAT ikke – som det er praksis – har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for A i forbindelse med indkomstforhøjelserne.

I så fald havde SKAT fundet ud af, at Klager allerede havde et højt privatforbrug og alle de indgåede indsætninger på hans bankkonti er gået ud af kontiene igen, da formueopgørelsen viser at Klager A netto ikke har fået nogen forøgede midler i sin privatøkonomi.

SKAT må forholde sig konkret til den udarbejdede privatforbrugsopgørelse, der er baseret på allerede kendte tal fra R75.

Indsætninger i bank

SKAT har i udtalelsen anført, at man ikke kan afvise, at indsætningerne er medtaget til det hævdede. SKAT finder bare ikke, at forholdene er dokumenteret godt nok.

Dette er jeg uenig i.

SKAT har da heller ikke i udtalelsen nærmere konkretiseret, hvorfor man ikke finder det dokumenteret – eller i øvrigt henvist til relevant praksis på området.

Der kan således henvises til det det ganske omfattende bilagsmateriale og udførlige redegørelser om samtlige forhold i sagen og de enkelte transaktioner.

Der er udarbejdet en meget udførlig gennemgang af indsætningerne. Det er dokumenteret, hvordan pengestrømmen er startet inden der er gået ind på Klagers konto, og det er dokumenteret hvorfor beløbene er indgået på min klients konto, samt sluttelig at beløbene er gået ud af Klagers konti igen.

Dermed er der ikke noget grundlag for beskatning af indsætninger, da Klager ikke har haft eller fået nogle indtægter ved disse indsætninger. Der er udelukkende tale om låneforhold.

Det skal bemærkes er at de største beløb på 916.723 kr. og 212.000 kr. er tilgået fra Klagers bror (…) og er gået ud igen af Klagers konto i kort tidsmæssig sammenhæng efter indsætningen.

Jeg vil igen henvises det til omfattende dokumentationsmateriale, som er udarbejdet for så vidt angår de enkelte indsætninger.

Hertil kommer Klagers sammenhængende sandfærdige og fyldestgørende forklaring og konsistente forklaring.

Jeg skal på ny henvise til Østre Landsrets dom af 18. december 2013, SKM. 2014.254.ØLR, hvor landsretten netop efter en konkret vurdering fandt, at en revisor havde godtgjort, at indsætninger på hans bankkonto ikke var skattepligtig indkomst og der ej heller skulle pålægges moms. Landsretten lagde ved denne vurdering netop vægt på, at indsætninger kort tid efter var hævet – og at den pågældende skatteborgers forklaring i øvrigt var sammenhængende og konsistent igennem hele forløbet.

Omsætning med G7 ApS

Klager har ikke haft omsætning med G7 ApS, og fakturaerne er aldrig blevet betalt af G7 ApS.

Som nævnt i redegørelsen er der tale om urigtige fakturaer, som aldrig er indgået i bogføring hos G7 ApS. Disse forhold har været medtaget i tilståelsessagen og tidligere også oplyst til SKAT. Der har således været fuld åbenhed om dette helt fra starten.

I øvrigt bemærkes, at det fremstår usædvanligt, at SKAT i udtalelsen mener, at det er nødvendigt at inddrage en allerede afsluttet ansvarssag, hvor Klager netop har lagt alt frem og erkendt sin skyld og taget sin straf. Der er ingen sammenhæng med nærværende sag, der er en ganske sædvanlig sag om en skattemæssig forhøjelse. Det forhold, at SKAT har anset det for nødvendigt at inddrage en tidligere og nu afsluttet sag minder mest af alt om et forsøg på at tilsmudse Klagers navn og undergrave hans troværdig i nærværende skattesag. Det savner ganske simpelt juridisk beløb at fremlægges dommen i den tidligere sag.

Heldigvis er der et endog meget stærkt dokumentationsmateriale, hvorfor sagen ikke skal afgøres på grund af Klagers gode navn men derimod ud fra en grundig og juridisk korrekt vurdering af det fremlagte materiale og de meget fyldestgørende redegørelser.

… ”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Indledningsvis skal det bemærkes, at det følger af Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB 2011-1-4, at i sager uden for retsplejen er kravene til beviserne for, at et brev fra en myndighed må anses for at være afsendt og kommet frem forholdsvis lempelige. Myndigheden kan normalt løfte bevisbyrden ved for eksempel, at fremlægge journalnotat eller postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt eller ved at redegøre for, at brevet til borgeren ikke er returneret til myndigheden, og at der ikke foreligger oplysninger, der sandsynliggør uregelmæssigheder i forbindelse med myndighedens postafsendelsesprocedure.

SKAT har i deres indlæg af 16. maj 2018 udførligt redegjort for forsendelse af   SKATs forslag. Det fremgår heraf, at SKAT efter have fået brevet med forslaget i retur har sendt det til klagerens nye adresse. Efter en konkret vurdering af de foreliggende forhold finder Landsskatteretten ikke, at der foreligger en myndighedsfejl  i forbindelse med forsendelsen af myndighedens forslag til afgørelse, selvom denne kom retur til myndigheden, eftersom SKAT ses at have fulgt procedurerne for postforsendelse og sendt posten til den adresse, som klageren på tidspunktet for forsendelse var tilmeldt.

Omsætningen i R2

Landsskatteretten finder, at omsætningen i R2 skal nedsættes med 181.000 kr.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af udskriften fra dombogen, at Retten i Y4-by fandt, at fakturaerne 1022-1026 var falske. Oplysningerne vedrørende de falske fakturaer kan samstemmes med fakturaerne udstedt til G7 ApS fra R2 vedrørende konsulenthonorarer. Derudover fremgår det af teksten i dombogen, at de falske fakturaer også omfatter indkomstfakturaer udstedt af R2.

Eftersom byretten fandt, at fakturaerne udstedt til G7 ApS var falske til trods for, at omsætningen fra fakturaerne har været bogført i virksomhedens regnskab, og at G7 ApS havde bekræftet realiteten af faktureringerne, så anses fakturaerne ikke for at have været realiseret, hvorfor virksomhedens omsætning skal nedsættes med 181.000 kr.

Indsætninger på klagerens private bankkonti

For så vidt angår indsætningerne på klagerens bankkonti på 1.425.894 kr., er Landsskatteretten enig med SKAT i, at indsætningerne skal anses som overskud af uregistreret virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der kun er fremlagt et lånedokument for de samlede overførsler og ikke for hvert individuelt lån. Det er dermed ikke mulig at fastslå præcis hvilke overførsler, som er omfattet af lånedokumentet, og det er således ikke muligt at konstatere en sammenhænge mellem transaktionerne på klagerens bankkonti.

Derudover er det fremlagte lånedokument dateret til den 28. februar 2015, hvorfor det er udarbejdet væsentlig tid efter indsætningerne på klagerens bankkonto blev foretaget, og efter at SKAT havde udsendt deres afgørelse, hvorfor dokumentet, efter Landsskatterettens opfattelse, har været udarbejdet til brug for sagen. Denne opfattelse støttes endvidere af, at der i klagesagen er fremlagt to lånedokumenter med forskellig størrelse af gælden, henholdsvis 2.668.875,61 kr. og 3.191.521,87 kr., og som begge er dateret til den 28. februar 2015.

Klageren har vedrørende indsætningen fra G18 Ltd forklaret, at indsætningen reelt udgjorde et lån fra G4 ApS. Dette ses dog ikke understøttet af sagen faktiske omstændigheder, da der hverken foreligger særskilt låneaftale eller dokumentation for, at der er indgået aftale mellem G18 Ltd og G4 ApS om, at betaling af fakturaerne skulle ske til klageren.

For så vidt angår indsætningerne fra klagerens storebror er det rettens opfattelse, at disse ikke kan anses for tilbagebetaling af lån ydet af G4 ApS til klage- rens storebror. Der er her henset til, at det er usædvanligt at tilbagebetaling af et lån sker til en anden end långiver, uden der foreligger en skriftlig aftale herom.

Der er endvidere henset til, at der er tale om betaling af ikke-uvæsentlige beløbsstørrelser, hvilket underbygger formodningen for, at der ville være udfærdiget en aftale eller foreligger anden form for dokumentation, såfremt pengene ikke skulle tilkomme klageren men reelt var broderens tilbagebetaling til G4 ApS. Da indsætningen den 13. december ikke er et rundt beløb, men derimod et ulige beløb på 916.722,94 kr. forekommer det desuden Y16-landndsynligt, at indsætningen skulle være tilbagebetaling af lån. Der ses desuden hverken en beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningen på klagerens brors bankkonto den 17. september 2012 og indsætningerne på klagerens bankkonto den 13. og 28. december 2012, eller mellem indsætningerne på klagerens bankkonto den 13. og 28. december 2012 og overførslerne til G4 ApS fra klagerens konto i december 2012.

Klageren har ikke fremlagt en salgsaftale, dokumentation for omregistrering eller lignende, og der ses derfor ikke at foreligge dokumentation for, at klageren skulle have solgt en veteranbil til en værdi af 94.000 kr. i det pågældende indkomstår. På baggrund heraf er Landsskatteretten enig med SKAT i, at beløbet i mangel på dokumentation for at midlerne stammer fra indkomst, der er undtaget beskatning,  må anses for at være skattepligtigt.

For beløbet på 38.000 kr. har klageren forklaret, at det er et lån til klageren ydet af klagerens lillebror, og som er blevet tilbagebetalt den 12. december 2012 med 40.000 kr. Det ses ikke at være dokumenteret, at der foreligger et låneforhold ved for eksempel en låneaftale eller et lånedokument, og beløbet på indsætningen ses ikke at stemme overens med beløbet på udbetalingen.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand henvist til Østre Landsrets afgørelser SKM2017.407.ØLR, SKM2017.143.ØLR, SKM2018.65.ØLR og SKM2014.254.ØLR.

Det er Landsskatterettens opfattelse at disse domme ikke kan føre til et ændret resultat.

Der foreligger ikke oplysninger, der indikerer, at indsætningerne skulle være omsætning i klagerens revisionsvirksomhed R2 eller løn, da der ikke umiddelbart ses at foreligge et over-underordnelsesforhold mellem G4 ApS og klageren. Indsætningerne ses at være sket i umiddelbar sammenhæng med ejendomshandler eller opførelse af ejendomme, og fordi klageren har oplyst, at drive virksomhed med rådgivning om og salg af investeringsejendomme i samarbejde med G18 Ltd, hvilket klageren i øvrigt ikke ses at være registreret med, finder Landsskatteretten det for godtgjort, at indsætningerne udgør omsætning fra uregistreret virksomhed med rådgivning om og salg af investeringsejendomme.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten SKATs afgørelse om, at indsætningerne på klagerens bankkonti på 1.425.894 kr. skal anses for overskud af uregistreret virksomhed.

Salg af software

Det er oplyst, at klageren i november 2012 solgte en database anskaffet i maj   2011. Selvom virksomheden den 25. juli 2012 skiftede fra at være registreret med udvikling af kundespecifik software til regnskabs- og revisions virksomhed, kan klageren ikke anses for at være ophørt med at drive virksomhed med udvikling af software, hvorfor salget af databasen til klagerens bror for 150.000 kr. skal anses for omsætning i virksomheden.

Der ses ikke at foreligge dokumentation for omkostningerne og arbejdsindsatsen i forbindelse med videreudvikling af den erhvervede database, og klageren anses derfor ikke i tilstrækkelig grad at have godtgjort, at klageren ikke har opnået en avance ved salget af softwaren. På baggrund heraf er Landsskatteretten enig med SKAT i metoden til opgørelse af avancen ved salg.

SKAT har som følge af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin, udsendt et styresignal i SKM2017.537.SKAT. Styresignalet tager stilling til, hvorledes moms af ikke indtægtsført omsætning skal opgøres. Med udgangspunkt i styresignalet skal momsen anses for indeholdt i den opnåede pris.

På baggrund af ovenstående skal den skattepligtige indkomst alene anses for at udgøre 80 % af salgssummen. Som følge heraf skal den skattepligtige indkomst nedsættes med momstilsvaret, svarende til 30.000 kr.

Salgspris                                 150.000 kr.

Moms heraf 20 %                      -30.000 kr. 

Salgspris netto                         kr. 120.000

Avancen kan derfor opgørelse således:

Salgspris netto                          120.000 kr.

Anskaffelsespris                        -52.592 kr.

Avance                                       67.408 kr.

Den samlede ændring af klagerens overskud af virksomhed kan opgøres således:

Nedsættelse af omsætning i R2            181.000 kr.

Nedsættelse af avance fra salg af software  30.000 kr. 

Samlet ændring af klagerens overskud af virksomhed  kr. 211.000

Privatforbrug

Repræsentanten har anført, at det er et krav ved en forhøjelse af skatteansættelsen, at SKAT udarbejder en privatforbrugsopgørelse for klageren.

Som også anført af SKAT, kan en privatforbrugsopgørelse underbygge størrelsen af en skønsmæssig forhøjelse, i de tilfælde, hvor der ikke ses at være et mere konkret grundlag at fastlægge størrelsen af en indkomstforhøjelse ud fra.

I nærværende sag er indkomstforhøjelsen imidlertid støttet på konkret konstaterede indsætninger på klagerens konti, hvorfor disse midler har været til rådighed for klageren, og nægtelse af nedsættelse af omsætning, samt ansættelse af størrelsen af avancen ved afståelse af software. Ud fra dette findes en privatforbrugs- opgørelse ikke at være relevant.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes med 211.000 kr.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, revisor LM, IN, IJ (via telefonforbindelse) og IH.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet på Handelshøjskolen. Han arbejdede som revisor hos R3 indtil 30. juni 2012. Hans samlever er også revisor. De boede i lejebolig indtil de i 2011 købte hus på Y3-adresse i Y15-by på tvangsauktion for 5 mio. kr. Huset var ikke i god stand og skulle igennem omfattende og bekostelig renovering. De flyttede ind i huset i

2012 selv om huset ikke var færdigrenoveret, også fordi de ville have vuggestueplads i nærområdet til deres førstefødte. Han opsagde sin stilling i marts 2012, da hans gode ven IN skulle opstarte et kontor med salg i Y18 af investeringsgrunde beliggende i blandt andet Y16-land, Y17 og Y12 via det engelsk selskab G18 Ltd, der ejes af INs halvbrødre. De solgte godt i resten af verden, og han og IN vurderede, at der var gode muligheder for salg i Y18. IN ville gerne have ham med til at åbne kontor i Y18. Han skulle stå for salg. De åbnede kontoret på Y19-adresse i Y20-by under INs selskab G4 ApS.

G18 Ltd brugte mange penge på messer og annoncering til åbning af kontoret på Y19-adresse. INs selskab G4 ApS ville få salgsprovision. Han skulle via sin enkeltmandsvirksomhed fakturere G4 ApS for sine services. Han startede samtidigt sin enkeltmandsvirksomhed, hvor han lavede bogføring for 10-12 små kunder. Det var blot ”rugbrødsarbejde”. Han ejede også en ejendom på Y1-adresse, som blev lejet ud.

Han og IN har gået på G19 sammen fra 1997-2000. De har været venner siden. IN har en shipping uddannelse. Han og IN har ikke lavet for- retninger sammen før 2012. De har dog sammen ejet en ejerlejlighed, hvor de boede.

Hans arbejde for G18 Ltd gik godt i starten med mange salgsmøder, men han fik ikke solgt noget og kunne derfor ikke fakturere noget. Han havde sparet nogle penge op på sin iværksætterkonto, men kontoen var spærret, når han ikke fik indtægter. Han manglede penge. Han lavede derfor nogle urigtige fakturaer, så han kunne få adgang til sine egne penge. Hans plan var, at når han fik gang i salget af investeringsgrunde ville fakturaerne passe.

Det skete dog ikke.

Skat lavede kontrol af hans forhold i 2013-2014 og han indsendte disse fakturaer til Skat. Skat kiggede alle hans konti igennem. Han var ved at flytte og havde ikke nået at svare på skats høring. Han så blot pludselig i e-boks, at hans selvangivelse for 2012 var opdateret, og så havde han en kæmpe restskat. Han havde slet ikke forinden set Skats brev. De havde beskattet ham for disse seks indsættelser og hans iværksætterkonto. Han gik i panik. Hans kone skældte ham ud. Han fortalte det hele til IN. IN ville have et gældsbrev. Det var den 28. februar 2015 umiddelbart efter afgørelsen fra Skat. Han og hans advokat gik til Skat og tilstod de urigtige fakturaer. De forklarede, at de havde en forklaring på indsættelserne. De forklarede, at de penge der gik ind på hans konto gik ud igen lige efter. Skat sagde, at det måtte han forklare og dokumentere i Landsskatteretten.

De 5 indsættelser

Indsættelsen fra IN på 200.000 kr. den 7. marts 2012 var et lån. Han havde spurgt IN, om han måtte låne penge til renoveringen af sit nyindkøbte hus. De har aldrig før lånt penge af hinanden. Han flyttede dem over til deres fælles konto, fordi de havde en byggekredit. De oprettede ikke et gældsbrev eller an- det lånedokument. De var venner og stolede på hinanden. Den 31. marts 2014 tilbagebetalte han 100.000 kr. Det var tilbagebetaling af halvdelen af dette lån. De resterende 100.000 blev klaret via udlæg, når de var ude og spise. Det gjorde de nogle gange. Internt havde de en mellemregning. De var også på en udlandsrejse, han og IN alene, hvor han betalte. De gjorde det op og det passede nogenlunde. Det var i samme periode som de 100.000 kr. blev betalt at resten af lånet blev tilbagebetalt via blandt andet en rejse.

Efter han stoppede hos R3, arbejdede han kun som selvstændig revisor og som konsulent for IN, hvor han ved sidstnævnte aldrig fik faktureret noget, da han ikke solgte noget.

Indsættelsen på 38.000 kr. den 21. maj 2012 var et lån fra hans bror IJ. Hans bror bor i Y21-land. Han spurgte, om han kunne låne penge til renoveringen.

Hans bror havde 38.000 kr. på en dansk bankkonto, som han kunne låne. Der blev ikke oprettet lånedokument. Han betalte 40.000 kr. tilbage. Det var bare en gestus. Han havde på dette tidspunkt fået adgang til de 650.000 kr. på hans iværksætterkonto.

Forespurgt hvorfor det ikke er dokumenteret, at pengene er brugt til renovering, forklarede A, at de kom med noget egenfinanciering og derudover fik en byggekredit i F1-bank. Når de ikke havde flere penge på byggekreditten lånte de flere penge. Når de havde bygget færdig forventede de at få forhøjet deres realkreditlån.

Skat har kigget på alle hans konti. De havde også budget og byggekredit.

De betalte fra fælles kontoen. Hvis man følge pengene, kan man se, at der blev brugt mange penge på renovering, møbler, gardiner, el mv.

Der blev ikke oprettet lånedokument med hans lillebror.

Da han i maj 2012 lånte penge af sin bror tjente han måske omkring 70.000 kr. hos R3. Det er rigtigt, at han var i en opsagt stilling, men han forventede at tjene meget mere med salg af investeringsgrunde. Da han tilbagebetalt til sin bror, havde han fået adgang til iværksætterkontoen og var derfor likvid igen.

Indsættelsen på 321.644,97 kr. fra G18 Ltd den 3. juli 2012 skete, fordi IN havde brugt penge på etablering af kontoret i Y6-by. IN sendte store fakturaer til sine brødres engelsk firma for åbning af kontoret. Han spurgte IN, om han ikke måtte låne penge af firmaet. Det sagde IN ja til. IN talte med sine brødre om, at han havde brug for penge til sit byggeri. De regnede med, at der ville komme en masse fakturaer senere. De overførte derfor direkte til ham. Det blev registreret i G4 ApS bogføring. Det blev bogført på mellemregningen. Det var udlæg for messe, der var bogført på mellemregningen før dette. Han startede først den 1. juli 2012. IN havde en bogholder, der lavede disse posteringer. De 321.644,97 kr. betalte han tilbage via de 1,5 mio. kr. der blev betalt den 19. og 20. december 2012. Han har betalt det han skyldte G4 ApS i december 2012.

Indsættelsen på 916.722,94 kr. fra hans bror IH den 13. december 2012 kom, fordi hans bror havde lånt penge af INs selskab til køb af en ejendom, og nu havde solgt en del af ejendommen og tilbagebetalte så meget som muligt til IN. Hans bror havde solgt en del af ejendommen for 1 mio. kr. Hans bror ringede til ham og bad om kontonummer. Han kunne ikke huske G4 ApS kontonummer og gav så sit eget kontonummer. Det tænkte han ikke over, da han alligevel skyldte IN penge. Han gav bare sit eget kontonummer. Han burde havde fået pengene sat direkte ind til IN eller G4 ApS. Han fortalte IN, at pengene var sat ind på hans konto. Så blev han og IN enige om hvad der skulle overføres. Han kunne kun overføre maksimalt 1 mio. kr. via netbank. Han var blevet likvid igen i december 2012, da han havde fået adgang til de 600.000 kr. på hans iværksætterkonto.

Hans bror havde købt ejendommen til enten at bo i selv eller sælge den. LL og hans hustru købte den ene halvdel af hans bror, da det var en stor grund, hvor der kunne bygges to huse. Hans bror IH havde ikke råd til at bygge begge huse selv. LL havde før bygget i Y5-by. Det var IN der kendte LL.

Han har ikke selv haft noget forretningsmæssigt med sin bror IH. Vedrørende IHs gældsbreve og mellemregningskonto, så havde han hjulpet sin bror med hvad han skyldte til G4 ApS. Han kunne selv få udskrifter fra G4 ApS bogføring. Han har gennemgået det med IH.

Hans egen mellemregningskonto med G4 ApS startede med, at han den 6. juni 2012 har lagt 29.918 kr. ud for G4 ApS. Herefter låner han den 3. juli 2012 321.644,97 kr. af G4 ApS. Derefter kan man se, at IN, som lejer lokaler i hans ejendom, bogføre huslejen på deres mellemregningskonto. IN vil ikke betale husleje, da han skylder ham penge. De har en underskrevet lejekontrakt. Huslejen bliver løbende skrevet på mellemregningskontoen. Den 21. november 2012 betalte han 143.056 kr. tilbage. Den 13. december 2012 fik han 916.722,94 kr. fra IH. De blev bogført på hans mellemregningskonto den dag de gik ud af IHs mellemregningskonto. Den 19. og 20. december over- føre han 1.5 mio. kr. til G4 ApS. Herefter har han 451.606,77 kr. til gode hos G4 ApS. Den 1. juli 2015 var hans mellemregning vokset til 2.647.125,61 kr., fordi han har købt endnu et hus i Y5-by. Det ligger i Y7-adresse. Han har købt det i 2014. Da der kom en afgørelse fra Skat lavede de gældsbrevet.

Han skrev under på det første gældsbrev på 3.191.521,87 kr., da det var det beløb IN sagde han skyldte. Det var INs advokat, der havde lavet gældsbrevet. Han havde ikke rigtigt set på posteringerne. Han var tvunget til at skrive under. Først senere fik han set posteringerne rigtigt igennem. Så lavede det et nyt gældsbrev på et mindre beløb.

Han blev medejer af G20 i december 2017, da hans mellemregning var betalt ud. Efter salg af Y7-adresse betalte han sin mellemregning. Han solgte Y7-adresse den 1. juli 2015.

LM har forklaret, at han er revisor for G20 og INs øvrige selskaber. Han har lavet revisorerklæringen af 19. december 2018. En erklæring fra en revisor er, når man som revisor efterprøver oplysninger og derved giver sikkerhed for oplysningerne via erklæringen. ”Aftalt arbejdshandling” er denne type erklæring. Han kan bekræfte, at han har udført de handlinger han skal for at lave en sådan erklæring. Fysisk har han tjekket om fakturaen er med i bogføringen, og hvor det er bogført. Han har tjekket det i bogføringsprogrammet, hvor det er bogført på en omsætningskonto. Bogføringen ligger i bogføring med transaktionsnummer og fakturanummer. Han kan så tjekke fakturaen via fakturanummeret. Herefter kan han tjekker i årsrapporten, at de er med i omsætningen for året. Fakturarne er med i selskabets officielle årsrapport. ”Med en høj grad af sikkerhed” er den højeste grad en revisionserklæring kan gives med. Der var mellemregning med A. Der er intet ulovligt i en mellemregning med en udenforstående person, og da A ikke var en del af ejerkredsen på dette tidspunkt, var dette ikke et ulovligt andelshaverlån. Det er ikke unormalt med mellemregninger. Der blev beregnet og tilskrevet renter på As mellemregning. Han mener hans revisorerklæring dokumenterer, at fakturaerne er bogført og dermed med i årsrapport fra de respektive år.

Mellemregningen med A viser, at han den 28. december 2012 skylder selskabet 239.606,77 kr. Det er afstemt med selskabets bogføring. Bogføring skal kunne dokumenteres med bilag.

Mellemregningen med IH viser en transaktion på 1.750.000 kr. Der vil formentligt være en transaktion hvor de 1.750.000 kr. er hævet i en bank og de kan så bogføres her, hvis dokumentation. Der vil normalt være et aftaledokument til sådan en lån.

Ultimo regnskabsåret som var 30. juni 2014 var IHs mellemregning udlignet. Han ved ikke nærmere herom.

A indtrådte som medejer 31. december 2017.

Han kan godt huske, der blev lavet et gældsbrev, men han kan ikke huske, om det var ham der havde bedt om at gældsbrevene blev lavet.

Han er ikke blevet bedt om at se på, hvor de penge, der betalte fakturaerne kom fra.

IN har forklaret blandt andet, at han i 2012 var eneejer af G8 ApS og de underliggende selskaber herunder G4 ApS. Hans holdingselskab ejede aktier og administrerede disse. G4 ApS ejede biler og ejendomme. Han kender A fra gymnasiet. Han har indsat 200.000 kr. den 7. marts 2012 på As konto. Baggrunden var et lån til As private huskøb. Det var ikke tilbagebetaling fra ham af et lån. Det var et rent privat lån. Der var ikke aftalt renter. Der var ikke udstedt gældsbrev. Han har fået de 200.000 kr. tilbage igen. Det kan godt passe det var i 2014, at A betalte 100.000 kr. Resten af lånet er tilbagebetalt løbende ved middage og en ferie.

G18 Ltd er hans storebrors selskab i Y22-land. Selskabet er beliggende i Y22-land, men handler med investeringsgrunde over hele verden herunder Y12 og Y16-land. Det var meningen, de skulle åbne et salgskontor i Danmark og sælge til det skandinaviske marked.

To beløb blev indsat fra G1 PLC på As konto. Det var da de arbejdede for G1 PLC. A bad om, at pengene kunne sættes ind på hans konto, selv om det egentlig var betaling til G4 ApS. De lavede en mellemregning med G4 ApS. Det var ok med ham, da A var god for pengene. Selskabet fik en renteindtægt på måske 6 %. Han har løbende talt med sin storebror og det er ham, der har sagt til sin bror, at det var ok at betaling skete direkte til A. Det har været helt åbent også overfor revisor, der har bogført betalingen. Der blev ikke udstedt gældsbrev til sikkerhed for lånet. Senere lavede de gældsbrev. Han kan ikke huske, hvad A havde haft udlæg for i G4 ApS, som fremgår af første post på mellemregningen. Der har været mange beløb frem og tilbage. Han kan ikke huske de forskellige. Husleje er for leje af lokale i As ejendom. Alt var aftalt.

De lavede meget senere et gældsbrev, da A havde lavet falske fakturaer fra G4 ApS til hans eget selskab. Han blev sur og fik sin advokat til at lave gældsbrev på 3.2 mio. kr. som A underskrev, men A var ikke enig i beløbet og efter noget snak frem og tilbage mellem revisorer og advokater blev de enige om beløb på 2.8 mio. kr. Så lavede de nyt gældsbrev på dette beløb.

As bror IH kendte han også som god kammerats storebror. IH lånte penge af G8 ApS til køb af en ejendom. G8 ApSs går ind i den ejendomshandel for at tjene penge, da de kunne låne ham penge og rådgiver ham i forhold til renovering. Ejendommen blev købt på tvangsauktion og de betalte sikkerhedsstillelse og depositum. Der skulle bygges et helt nyt dobbelt hus og de 1.750.000 har været enten til at bygge hus eller køb af grund. IH videresælger en del af grunden til LL Y15-by, fordi de skulle bygge et dobbelt hus. De lavede et entreprisekontrakt for det hele. De skulle udstykke grunden inden de byggede. LL skulle købe sig ind på projektet. LL betalt 1 mio. kr. herfor. IH overførte 946.722,94 kr. til As konto. Der var hele tiden styr på alle mellemregninger. Overførslen til As konto var bare fordi IH ikke havde deres kontonummer, og så sendte IH bare pengene til As konto. De fik knap 1.5 mio. kr. fra A. Han ved ikke hvorfor pengene kom af to gange. Der var en mellemregning der regulerede det hele. Han fik As tilgodehavende. Han kan bekræfte de posteringer der fremgår af mellemregningerne. Der var meget frem og tilbage. Hvis de skulle købe mange biler til ”lej et lig” skulle bruge ekstra likviditet og så kunne han bede A om at betale mere ind. Han kan ikke huske, hvornår mellemregningen kom i 0. Det kan godt have været i 2017, hvor A trådte ind i selskabet.

Forespurgt supplerende af sagsøgtes advokat, hvad ”commision” dækker over på fakturaerne fra G1 PLC, forklarede vidnet, at han ikke kan huske om de havde solgt noget på dette tidspunkt eller om det var omkostninger til husleje, reklame og telefon. De havde en dyr husleje på Y19-adresse og indrykkede dyre annoncer. Der var ikke nødvendigvis ”kommission” i fakturaerne

IJ har forklaret blandt andet, at han er As bror. Han har boet og arbejdet i Y21-land siden 2011. Han lånte 38.000 kr. til sin bror i maj 2012. A spurgte om han kunne låne nogle penge og han havde 38.000 kr. stående på en dansk bankkonto. A skulle bruge penge til et huskøb. Han fik 40.000 kr. tilbage i december 2012. Det var bare 40.000 kr. fordi der var gået en periode. Der var ikke oprettet gældsbrev. Han har ikke haft erhvervsmæssige transaktioner med A. Det var bare et lån mellem brødre.

IH har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.it og arbejder med digital sikkerhed. Han kan bekræfte, at han overførte 916.722 kr. til As konto. Han købte huset i Y5-by. Det var en ejendom, hvor der skulle bygges nyt dobbelthus. Han købte grunden, fordi han gerne ville tjene penge på den og bo der selv. Han købte grunden på tvangsauktion for 1.8 mio. kr. Han finansierede købet via A som kendte IN. Han havde først spurgt i sin bank, som afslog. Han indgik låneaftale med IN og G8 ApS. Han lånte pengene allerede i maj 2012. Han købte ejendommen på tvangsauktion i maj 2012. IN og G8 ApS lagde ud for depositum og sikkerhed ved tvangsauktionen. IN har set hans projekt igennem og godkendt det. Han har ikke før dette haft erhvervsmæssige relationer med IN. Han lånte 1.750.00 kr., som skulle bruges til finansiering. I december 2012 solgte han halvdelen af grunden til LL. Han kom i kontakt med LL gennem IN. LL er ejendomsmægler og har erfaring med lignende projekter. Han fik 1 mio. kr. for halvdelen af grunden fra LL. Han ville med de samme betale så meget han kunne af sin gæld. Han ringede til A og fik registreringsnummer og kontonummer, hvorefter han overførte alt hvad han kunne. Han tænkte ikke over, hvilken konto han overførte til. Først meget senest fik han oplyst, at det var As konto han havde overført til. De 212.000 kr. han fik retur fra retten efter tvangsauktionen satte han også ind på samme konto. Han tænkte ikke over, hvem han betalte til. IN var informeret om pengeoverførslerne. IN kendte godt til salget til LL. Han har ingen forretningsforbindelser med A. Overførslerne har intet med As erhverv at gøre.

Forespurgt supplerende af sagsøgtes advokat om betalingsdatoerne den 13. og igen den 28. december, forklarede vidnet, at han ville betale sin gæld tilbage så hurtigt han kunne. Så snart han får penge betaler han. Han havde haft nogle byggeudgifter allerede og derfor overførte han ikke 1 mio. kr., da han fik 1 mio. kr., men lidt mindre, da han havde haft udgifter.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

1. SAGSFREMSTILLING

Denne sag vedrører det forhold, at Skattemyndighederne har anset nedenstående 5 konkrete indsætninger i 2012 på sagsøgers private konti som erhvervsmæssig omsætning, og anset at indsætningerne er skattepligtige og momspligtige for sagsøger:

Navn

Totalbeløb (kr.)

Moms (kr.)

Beløb ex. moms (kr.)

IN

200.000,00

40.000,00

160.000,00

IJ (bror)

38.000,00

7.600,00

30.400,00

G1 PLC

321.644,97

64.328,99

257.315,98

IH (bror)

916.722,94

183.344,59

733.378,35

IH (bror)

212.000,00

42.400,00

169.600,00

I alt

1.688.367,91

337.673,58

1.350.694,33

Sagsøgte har på intet tidspunkt under sagen – som har verseret siden 2014 – konkret begrundet hvorfor det netop er disse 5 indsætninger der er skattepligtige for sagsøger og heller ikke forholdt sig til hvordan sagsøger skulle have opnået en så stor skattepligtig omsætning i 2012 ”ud af den blå luft”. – jeg henviser bl.a. herved til at Sagsøgers og hans samlevers privatforbrug, jf. bilag 1, side 21- 22 har været af betydeligt omfang, og således på ingen måde godtgør, at der er grundlag for at forhøje sagsøger indkomst med ca. 1,7 mio. kr., jf. stævningen side 10- 11 anførte.

Hele sagen hviler på en af sagsøgte ikke dokumenteret eller på andre måder underbygget hypotese om, at netop de 5 indsætninger er erhvervsmæssig omsætning for sagsøger.

Landsskatteretten (jf. bilag 1) stadfæster SKAT´s afgørelse med følgende begrundelse ”… indsætningerne udgør omsætning fra uregistreret virksomhed med rådgivning om salg af investeringsejendomme”.

Sagsøgte har imidlertid ikke under hele sagen fremlagt nogen form dokumentation eller blot sandsynliggjort at de 5 indsætninger skulle hidrøre fra en ”uregistreret virksomhed med rådgivning om salg af investeringsejendomme”.

Det kan derimod lægges til grund, at de 4 indsætninger er fra sagsøgers 2 brødre og fra hans personlige ven, og de fremstår helt private. En indsætning hidrører fra et personligt lån fra et selskab som er ejet af hans personlige ven.

Sagsøger har fra sagens indbringelse for Landsskatteretten og yderligere for Retten i Y4-by omhyggeligt redegjort for hver enkelt indsætning der er sket på sagsøgers private konti i F1-bank. Sammen med de afgivne redegørelser er der yderligere fremlagt en omfattende dokumentation – bilagene 1- 20, bl.a. i form af kontoudtog fra hans brødre og ven der har overført beløbene, samt kontoudtog fra sagsøgers egen konto – men den tekst der fremgår af kontoudtogene. Der er endvidere udarbejdet pengestrømsanalyser, revisorerklæring og anden ekstern dokumentation som klart påviser, at der ikke er tale om erhvervsmæssig omsætning, men der imod private låne-og gældsforhold mellem familie og venner.

Sagsøgte har i duplikken fremlagt 2 nye bilag K og L som sagsøger tidligere har tilsendt skattemyndighederne under sagens administrative behandling for SKAT i 2014.

Sagsøger fastholder at overførslerne på 742.750 kr. samt 750.000 kr. var tilbagebetalinger af sagsøgers gæld/mellemregning til G4 ApS og henviser til de fremlagte dokumenter der godtgør dette.

Sagsøger forventer at dette forhold yderligere kan belyses og godtgøres under de for retten afgivne parts- og vidneforklaringer.

Som det er omtalt i stævningen side 10 4. afsnit, har sagsøger tilstået at have udarbejdet fejlagtige fakturaer fra G4 ApS, som var anvendt til at frigive midler på en spærret iværksætterkonto. Der foreligger en dom af 24. juni 2016 fra Retten i Y4-by som en tilståelsessag og det fremgår, at sagsøger har ”lagt alle kortene på bordet” og givet en fuldstændig og dokumenteret begrundelse for pengestrømmene.

Sagsøger har modtaget sin straf for dette forhold, som ikke er omfattet af nærværende sag. Det er i sammenhæng med den afsluttede tilståelsessag bilagene L og K skal ses.

Disse bilag har således ingen betydning for bedømmelsen af nærværende sag. Det bemærkes at heller ikke Landsskatteretten har inddraget eller haft bemærkninger til de 2 mails fra sagsøger.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende at de 5 indsætninger på sagsøgers konto ikke er skattepligtige ”omsætning fra uregistreret virksomhed med rådgivning om salg af investeringsejendomme”.

Sagsøger gør endvidere gældende, at der ikke er nogen konkrete holdepunkter for, at lige netop disse 5 indsætninger anses som skattepligtige og det må afvises, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde for at kunne modbevise at de 5 indsætninger ikke er skattepligtige.

Der er ikke således nogen objektive eller konkrete holdepunkter i de fremlagte dokumenter eller redegørelser der indikerer, at der skulle være tale om en skjult erhvervsmæssig omsætning, og der henvises yderligere til, at der er sket mange tusind indsætninger på sagsøgers konti som Sagsøgte ikke har anset som skattepligtige.

Sagsøgte har konsekvent afvist, at den af sagsøger fremlagte dokumentation og redegørelser er tilstrækkelig til, at dokumentere Sagsøgtes egen u-underbyggede hypotese om at alle de 5 indsætninger er skattepligtige.

Det gøres gældende, at der er sagsøgte der må påvise nogle konkrete holdepunkter for, at de 5 indsætninger hidrører fra uregistreret virksomhed med rådgivning om salg af investeringsejendomme.

Sagsøgte har endda gjort gældende at sagsøgers ”manglende/mangelfulde besvarelse af Skatteministeriets opfordringer vil til hovedforhandlingen blive påstået tillagt processuel skadevirkning, jf. RPL § 344, stk. 2.”

Sagsøger henviser til den meget omfattede og velunderbyggede dokumentation som tager konkret stilling til og at sagsøger i processkrifterne nøje besvarer de af sagsøgte i alt 17 fremsatte provokationer og må derfor afvise, at der er grundlag for at bringe RPL § 344 i anvendelse.

Sagsøger bestrider således, at hverken i hans i juli 2012 nyetablerede regnskabs- og bogføringsvirksomhed ”R4” eller en anden af skattemyndighederne postuleret skjult virksomhed, har sagsøger kunnet opnå en så betydelig omsætning på godt 1,7 mio. kr. i 2012 som hævdet af skattemyndighederne, samt at han skulle have undladt at selvangive så væsentlige indsætninger på hans bankkonti, hvis det havde været skattepligtigt for sagsøger.

Sagsøgte har ikke på nogen måde godtgjort, endsige sandsynliggjort at de 5 indsætninger har nogen som helst sammenhæng med sagsøgers i juli 2012 påbegyndte regnskabsvirksomhed, eller at de 5 indsætninger skulle være udtryk for omsætning eller indtjening fra en ikke eksisterende virksomhed med rådgivning om salg af investeringsejendomme. Skattemyndighederne har end ikke forsøgt at sandsynliggøre fra hvilken virksomhed eller over for hvem den påståede ”rådgivning om salg af investeringsejendomme” skulle være ydet, som har medført en så betydelig påstået omsætning i 2012. Det er et frit opfundet og helt udokumenteret postulat fra skattemyndighedernes side, som i øvrigt heller ikke er gentaget i de efterfølgende år, jf. bl.a. bilag 19.

Det må ganske afvises at sådanne helt uunderbyggede hævdelser fra Skattemyndighederne skal kunne danne grundlag for en forhøjelse af en skatteyders indkomst.

Tvært imod har sagsøger fra sagens start og frem til nu på overbevisende måde redegjort og dokumenteret, både baggrunden for indsætningerne, som er udtryk for lån, dels fra en bror, en ven, og fra vennens firma. Alle beløb er tilbagebetalt af sagsøger, hvilket viser at indsætningerne kun var ”til låns” og ikke udtryk for erhvervsmæssig omsætning, som sagsøger har forsøgt at unndrage sig beskatning af.

Sagsøgte har heroverfor som det eneste argument fremført, at da der ikke er fremlagt andet end et samlet lånedokument (mellemregningen, jf. bilag 14 og 15) med G4 ApS fra 2015, er det ikke tilstrækkeligt godtgjort af sagsøger, at indsætningerne i 2012 ikke hidrører fra den af Skattemyndighederne selv opfundne ikke registrerede virksomhed, hvorfor det medfører beskatning for sagsøger.

Det gøres gældende, at for at pålægge en borger en skat, skal der være et reelt grundlag herfor, hvilket en indsætning på borgerens konto, som han udførligt kan redegøre for, ikke kan anses for tilstrækkeligt til at danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers indkomst.

Skattemyndighederne har helt uden at sandsynliggøre det, og da slet ikke bevise det, opstillet en til lejligheden opfundet hypotese om, at sagsøger må have modtaget indsætningerne som led i en uregistreret erhvervsvirksomhed. Der er intet som helst bevis eller antydninger af hvorfra og hvordan det skulle være lykkedes sagsøger at generere over 1,7 mio. kr. i indtægter i løbet af 6-7 måneder i 2012, og der gøres derfor gældende, at i denne sag er der sagsøgte der skal godtgøre, at der er et grundlag, eller anden hjemmel for at anse de veldokumenterede indsætninger som skattepligtige for sagsøger.

I andre sager hvor en borger f.eks. ikke har indgivet selvangivelse har skattemyndighederne adgang til, jf. SKL § 74, at foretage en skønsmæssig ansættelse af borgerens indkomst og fradrag skønsmæssig. (Praksis bygger på tidligere praksis efter den tidligere gældende SKL § 5, stk. 3 om skønsmæssige ansættelser). Det er bl.a. en betingelse, at skattemyndighederne foretager en privatforbrugsberegning der kan understøtte skattemyndighedernes skønnede forhøjelse af en indkomst.

Dette er ikke sket i nærværende sag, der er ikke – trods opfordring hertil – udarbejdet privatforbrugsopgørelser, og den af sagsøger selv under sagen for Landsskatteretten udarbejdede privatforbrugsopgørelse er blevet afvist som værende uden betydning for sagen. – jeg henviser til at sagsøger til brug for sagens behandling i Landsskatteretten har fremlagt velunderbyggede privatforbrugsopgørelser for sagsøger og hans samlever, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, side 22, som vi- ser en ganske højt privatforbrug i størrelsesordenen ca. 663.000 kr. pr år, under den forudsætning af de af Sagsøgte skønnede beløb på ca. 1,7 mio. kr. ikke indgår privatforbruget.

Sagsøgte har i svarskriftet afvist at Skattemyndighederne har været forpligtet til at udarbejde en privatforbrugsopgørelse, men har ikke bestridt de talmæssige opgørelser der indgår i opgørelsen af sagsøgers privatforbrug.

Den af sagsøger under sagen udarbejdede og af sagsøgte ubestridte privatforbrugsopgørelse er således med til, at understøtte sagsøgers anbringende om, at indsætningerne ikke skal indgå i sagsøgers skattepligtige indkomst. Det understøtter endvidere, at hvis indsætningerne på 1,7 mio. kr. medtages som skattepligtig indkomst for sagsøger, fører det til et exorbitant og helt urealistisk privatforbrug, som må afvises.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Sagens genstand

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skatte- og momspligtig af en række indsætninger på hans bankkonti i 2012.

Sagen drejede sig for Landsskatteretten om en række forskellige forhold, jf. bilag 1-2, men for byretten er sagen afgrænset til alene at omhandle 5 konkrete indsætninger på As private bankkonti, jf. stævningen, side 3.

A drev siden 2003 enkeltmandsvirksomheden ”G2 v/A”, jf. bilag A, side 2.

Han fratrådte i maj 2012 sin stilling som revisor hos R3, jf. stævningen, side 3, hvorefter han den 25. juli 2012 startede virksomheden ”R2”. Denne virksomhed er en videreførelse af ”G2 v/A” og beskæftiger sig med bogføring og revision samt anden detailhandel, jf. bilag A, side 1.

A oplyste i stævningen, side 4, at han i foråret 2012 besluttede at indlede ”et mere formaliseret forretningsmæssigt samarbejde med IN”, der siden 2005 har været ejer af og arbejdet som direktør i G8 ApS og i datterselskabet G4 ApS.

G8 ApS ejede i regnskabsårene 2012 og 2013 100 % af G4 ApS, jf. bilag C, side 13 og bilag D, side 13.

G8 ApS hedder i dag G9 ApS, jf. bilag E, side 1 og 4. A blev tilsyneladende medejer af selskabet i regnskabsåret 2017, jf. bilag E, side 2.

For en nærmere sagsfremstilling i øvrigt henvises der til Landsskatterettens kendelser af 19. november 2018 (bilag 1-2) og til SKATs afgørelse af 3. februar 2015 (bilag 3).

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at A er skatte- og momspligtig af indsætningerne på hans bankkonti på i alt kr. 1.688.397,91, jf. statsskatteloven § 4 og momsloven § 4, stk. 1 og 27, stk. 1.

Efter statsskatteloven § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter momsloven § 4, stk. 1 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Efter momsloven § 27, stk. 1 udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det modtagne beløb.

Parterne er enige om, at momstilsvaret skal forhøjes som sket ved Landsskatterettens afgørelse fremlagt som bilag 2, såfremt Skatteministeriet får medhold i, at den skattepligtige indkomst skal forhøjes som sket ved Landsskatterettens afgørelse fremlagt som bilag 1, jf. svarskriftet, side 3, hvorfor det momsmæssige spørgsmål i sagen ikke behandles særskilt.

Det er ubestridt, at de ovennævnte beløb på i alt kr. 1.688.397,91 er indsat på As bankkonti, jf. også bilag 4, 5, 6 og 8.

I hvert fald under de foreliggende omstændigheder påhviler det A at føre bevis for, at de konkrete indsætninger ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler, jf. f.eks. U 2006.3295 H, U 2009.163 H og U 2010.415/2H.

A har ikke ført et sådant bevis, hvorved også bemærkes, at hans forklaringer er skiftende og ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U 2007.1049H, U 2009.476/2H, U 2011.1599H, SKM2013.398.ØLR og SKM2017.407.ØLR.

1.     INDSÆTNINGEN DEN 7. MARTS 2012 PÅ KR. 200.000 – IN

Den 7. marts 2012 blev der indsat kr. 200.000 på As konto nr. 3302 0439 57 med posteringsteksten: ”IN”. Indbetaleren var IN, jf. bilag 4.

Et tilsvarende beløb blev samme dag overført fra kontoen til konto nr. 4777 6710 65, jf. bilag 4 sammenholdt med bilag H, som er en fælles konto mellem ST og A.

Det følger herom af As klage til Skatteankestyrelsen, at: ”Beløbet er en tilbagebetaling af et lån, idet Klager tidligere har haft et låneforhold med IN”, jf. bilag I, side 4.

A gjorde derimod i stævningen gældende, at der er tale om et ”privat lån mellem venner”, som skulle anvendes til ”finansiering af sagsøger og hans kærestes køb af den private ejendom beliggende Y3-adresse, Y15-by” jf. stævningen, side 5.

Ifølge A blev der den 25. marts 2014 betalt et beløb på kr. 100.000 til IN, jf. stævningen, side 8, jf. bilag 12. Beløbet er ifølge A en delvis tilbagebetaling af det i stævningen påståede lån på kr. 200.000, hvorimod de ”resterende 100.000 kr. er senere tilbagebetalt i mindre beløb, hvoraf noget af tilbagebetalingen er sket ved modregning af private udlæg afholdt af sagsøger på INs vegne”, jf. stævningen side 8.

Ejendommen Y3-adresse, Y15-by, er erhvervet på tvangsauktion i år 2011. Det fremgår af oversigt over historiske adkomster (bilag J), at A fik tinglyst adkomst den 20. oktober 2011.

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig (og momspligtig) af beløbet på kr. 200.000, idet han ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler.

A gjorde oprindeligt for Landsskatteretten gældende, at indsætningen på kr. 200.000 var en tilbagebetaling af et lån ydet på et tidligere tidspunkt af A til IN, jf. bilag I, side 4. Efterfølgende blev det imidlertid gjort gældende, jf. stævningen, side 5, at der er tale om et lån fra IN til A til finansiering af ”købet” af Y3-adresse, Y15-by, og, jf. replikken, side 3, at beløbet skulle bruges til at finansiere ”en række omkostninger kontant”.

De skiftende forklaringer skærper As bevisbyrde, og han skal derfor føre et meget sikkert bevis for, at der er tale om et lån fra IN.

Hertil kommer, at A har oplyst, jf. besvarelsen af opfordring (1) i replikken, side 3, at der skulle være ”tale om et uforrentet anfordringslån mellem nære private venner, hvorfor der ikke er oprettet et gældsbrev”. Såvel lånevilkårene, herunder at den påståede långiver hverken modtog en forrentning eller fik sikkerhed for udlånet, som det forhold, at der ikke er oprettet et gældsbrev, er ganske usædvanlige. Dette skærper yderligere As bevisbyrde.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Uddraget af kontoudskriften fremlagt som bilag 4 dokumenterer ikke, at der er tale om et lån, og A har ikke herudover fremlagt andet til dokumentation for det påståede låneforhold.

A har endvidere - trods opfordring hertil, jf. opfordring (2) - ikke dokumenteret, at han faktisk anvendte det modtagne beløb på kr. 200.000 til finansiering af købet af Y3-adresse.

Det bemærkes, at As køb af Y3-adresse allerede fandt sted den 20. oktober 2011, jf. bilag J, altså mere end fire måneder før den påståede lånoptagelse til finansiering af ejendomskøbet.

Af bilag H følger også, at beløbet på kr. 200.000 tilsyneladende ikke er blevet hævet igen i 2012.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbet på kr. 200.000 er blevet betalt tilbage til IN.

Således har A ikke dokumenteret, at beløbet på kr. 100.000 med posteringsteksten ”IN” var en (delvis) tilbagebetaling af det påståede lån på kr. 200.000, jf. opfordring (3), ligesom det er udokumenteret, at det ”resterende” beløb på kr. 100.000 blev betalt tilbage til IN, jf. opfordring (4).

Sammenfattende gøres det gældende, at As forklaringer om ”låneforholdet”, herunder tilbagebetalingen, fremstår såvel skiftende som udokumenterede, at forklaringerne ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbet på kr. 200.000 ikke er skattepligtig indkomst.

2. INDSÆTNINGEN DEN 21. MAJ 2012 PÅ KR. 38.000 – IJ

Den 21. maj 2012 blev der indsat kr. 38.000 på As konto nr. 3302 0439 57 med posteringsteksten: ”IJ”. Indbetaleren var hans bror IJ, jf. bilag 5.

…” Ifølge A var der tale om et lån, som skulle anvendes til ”sagsøger og hans kærestes køb af ejendommen Y3-adresse, Y15-by”, jf. stævningen, side 5.

Lånet blev ifølge A betalt tilbage, idet der den 12. december 2012 blev overført et beløb på kr. 40.000 fra A til IJ, jf. stævningen, side 8 og replikken, side 4.

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig (og momspligtig) af beløbet på kr. 38.000, idet han ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler.

Skatteministeriet har noteret sig, jf. besvarelsen af opfordring (5) i replikken, side 3, at da der skulle være ”tale om et uforrentet anfordringslån fra sagsøger bror, som betales tilbage i december 2012, er der ikke udarbejdet et lånedokument”. Den manglende dokumentation for låneforholdet skærper As bevisbyrde, og der foreligger intet bevis for det påståede låneforhold.

Uddraget af kontoudskriften fremlagt som bilag 5 dokumenterer ikke, at der er tale om et lån, og A har ikke herudover fremlagt andet til dokumentation for det påståede låneforhold.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbet på kr. 38.000 er blevet betalt tilbage til IJ.

Udskriften fra IJs konto (bilag 17) udgør ikke dokumentation for, at beløbet på kr. 40.000 hidrører fra As konto, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at en eventuel overførsel på kr. 40.000 mellem brødrene er en tilbagebetaling af det påståede lån på kr. 38.000.

A har endelig - trods opfordring hertil, jf. opfordring (6) - ikke dokumenteret, at han faktisk anvendte det modtagne beløb på kr. 38.000 til finansiering af købet af Y3-adresse.

Sammenfattende gøres det gældende, at As forklaringer ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbet på kr. 38.000 ikke er skattepligtig indkomst.

3.  INDSÆTNINGEN DEN 3. JULI 2012 PÅ KR. 321.644,97 – G3 PLC

Der blev den 3. juli 2012 indsat et beløb på kr. 321.644,97 på As konto nr. 3302 0439 57 med posteringsteksten: ”Betal. x”. Indbetaleren var ”G18 Ltd”, jf. bilag 6.

Ifølge stævningen, side 6, udgøres indsætningen på kr. 321.644,97 af summen af 2 fakturaer, som G4 ApS forinden havde fremsendt til G1 PLC, jf. bilag 6. Endvidere anføres det, at G4 ApS ”udlånte” tilgodehavendet på de udstedte fakturaer til G1 PLC til A.

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig (og momspligtig) af beløbet på kr. 321.644,97, idet han ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler.

Skatteministeriet har, jf. besvarelsen af opfordring (8) i replikken, noteret sig, at – også – det påståede lån fra G4 ApS var et ”anfordringslån” hvorom der blev indgået ”en mundtlig aftale”, jf. replikken, side 4.

Der foreligger ingen dokumentation for, hvorfor G1 PLC indsatte kr. 321.644,97 på en bankkonto tilhørende A. Derfor opfordrede (10) Skatteministeriet A til at dokumentere det i stævningen, side 6, 4. afsnit, anførte om, at ”x anmodes om, at betaling i henhold til de udstedte fakturaer kan ske med frigørende virkning direkte til sagsøger”.

Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring (10) har A blot anført, jf. replikken, side 5, at det ”efter sagsøgers erindring [blev] aftalt telefonisk, at G1 PLC’s betaling af de 2 fakturaer kunne ske med frigørende virkning” til A. Det fremgår ikke, hvem der indgik denne telefoniske aftale, ligesom det fremstår højest usædvanligt, at debitor ikke sikrede sig dokumentation for kreditorskiftet.

Det af A anførte beror på forskellige mundtlige aftaler, hvis indhold ikke er dokumenteret og i øvrigt ikke er overensstemmende med den foreliggende dokumentation. Den til brug for skattesagen udarbejdede ”dokumentation”, jf. bilag 13 og 14, understøtter heller ikke låneforholdet.

Gældsbrevene af 28. februar 2015 (bilag 13 og 14) er først udarbejdet til brug for skattesagen, jf. stævningen, side 8, 9. afsnit, og er indbyrdes modstridende. Allerede derfor udgør gældsbrevene ikke dokumentation for det påståede låneforhold.

Hertil kommer, at ”lånebeløbet” ifølge gældsbrevet (bilag 13) synes at hidrøre fra den som bilag 7 fremlagte ”Mellemregning mellem A og G4 ApS”.

Det bemærkes, at den som bilag 18 fremlagte revisorerklæring ikke ændrer på ovenstående, da erklæringen ikke dokumenterer, at fakturaerne er ”medtaget i de respektive regnskabsår”, jf. replikken, side 5. I alle tilfælde er dette ikke afgørende for sagens afgørelse, idet der ikke foreligger dokumentation for det påståede låneforhold.

Skatteministeriet opfordrede (11) A til at dokumentere, hvem der har udarbejdet ”mellemregningen” (bilag 7) samt til at dokumentere, hvornår mellemregningen er udarbejdet, herunder om mellemregningen – ligesom gældsbrevene – er udarbejdet til brug for skattesagen. Der er ikke noget i det som bilag 19 fremlagte, der tyder på, at det heri refererede knytter sig til det som bilag 7 fremlagte, allerede fordi bilag 19 ikke vedrører 2012, men 2015 og 2016.

Endelig, trods opfordring hertil, jf. opfordring (9), har A ikke fremlagt dokumentation for, at der løbende er blevet tilskrevet/betalt renter med 6 % p.a. Dette bestrides derfor som udokumenteret.

Sammenfattende gøres det gældende, at As forklaringer ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbet på kr. 321.644,97 ikke er skattepligtig indkomst.

4.  INDSÆTNINGERNE DEN 13. OG 28. DECEMBER 2012 – IH

Der blev den 13. og 28. december 2012 indsat to beløb på henholdsvis kr. 916.722,94 og 212.000 på As konto nr. X1 med posteringsteksten: ”Netbank overførsel” og ”Til A”.

Begge beløb blev overført fra IH, jf. bilag 8.

Ifølge As klage til Skatteankestyrelsen synes det at være aftalt mellem A og IH, at A skulle overtage IHs påståede gældsforpligtelse over for G4 ApS, jf. bilag I, side 4:

”Der er tale om låneforhold fra Klager til G4 ApS, som er indbetalt via Klagers bror IH. Der er således tale om, at IH betaler sit lån retur til G4 ApS ved at Klager overtager gældsforpligtelsen overfor G4 ApS”. (min understregning)

A gjorde derimod i stævningen på side 6-7 gældende, at indsætningerne vedrører en delvis tilbagebetaling til G4 ApS af et beløb på kr. 1.750.000, som IH havde lånt hos G4 ApS den 17. september 2012. Tilbagebetalingen skete således ifølge A direkte til kreditor, G4 ApS, men via As bankkonto, hvilket i stævningen forklares således:

”Sagsøger har således inden for ganske få dage modtaget og videresendt det beløb som broderen – ved en simpel fejl – havde indsat på sagsøgers konto i stedet for G4 ApS konto”,

samt

”Beløbet blev desværre indsat på sagsøgers konto, som imidlertid straks sendte beløbene videre til G4 ApS …”.

Skatteministeriet opfordrede (12) på ovenstående baggrund A til at præcisere, hvad der gøres gældende til støtte for, at indsætningerne ikke er skattepligtige, herunder om han overtog en gældsforpligtigelse til G4 ApS. Til besvarelse heraf har A i replikken på side 6 nederst til side 7 øverst blot anført, at:

” […] sagsøger alene – på sin brors vegne – har videresendt det beløb som broderen IH skyldte G4 ApS´ moderselskab G8 ApS i henhold til det gældsbrev der er fremlagt som bilag 9 og udbetalt som det fremgår af kontoudtoget 17. september 2012, jf. bilag 10.

Indsætningen på sagsøgers konto og videresendelsen til G4 ApS’ konto er dokumenteret via sagsøgers kontoudtog for december 2012, jf. bilag 8 […]” (mine understregninger)

Det er på ovenstående baggrund uklart, om A fortsat gør gældende, at indsætningerne på hans konto var ”en simpel fejl”, og/eller om A overtog en gældsforpligtelse til G4 ApS, jf. svarskriftet, side 8nf.

Skatteministeriet opfordrede (13) og (14) A til at redegøre for, hvorfor betalingen skete ad 2 omgange, hvorfor ”viderebetalingen” ikke skete med netop kr. 916.722,94 samt til at oplyse, hvordan beløbene på kr. 742.750 og kr. 750.000, i alt kr. 1.492.500 frem- kom/blev fastsat.

Herom fremgår det af replikken, side 7:

”Sagsøgers overførsel ad 2 gange fra hans private konto til G4 ApS konto med i alt 1.492.750 kr. blev aftalt mundtligt mellem sagsøger og direktør IN. Betalingen skete over to gange idet sagsøger fik oplyst i sin bank – F1-bank – at der via netbanken ikke var adgang til at overføre mere end 1.000.000 kr. pr. transaktion. Derfor blev overførslerne til G4 ApS foretaget ad to overførsler med hhv. 750.000 kr. og med 742.750 kr., jf. kontoudtoget bilag 8 – besvarelse af opfordring 13.

Sagsøger havde på dette tidspunkt en vis overskudslikviditet, hvorfor han efter aftale med direktør IN besluttede at indbetale et ekstra beløb til nedbringelse af hans personlige mellemregning med G4 ApS. Derfor overførte sagsøger i alt de 1.492.500 kr. fra sin konto i december – besvarelse af opfordring 14.”

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig (og momspligtig) af beløbene på kr. 916.722,94 og 212.000,00, idet han ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler.

Det er udokumenteret, at IH havde optaget et lån hos G4 ApS. Kontoudskriften fremlagt som bilag 10, hvoraf fremgår at G4 ApS den 17. september 2012 indsatte kr. 1.750.000 på en konto tilhørende IH, dokumenterer ikke, at IH havde lånt det nævnte beløb af G4 ApS.

Det anførte i replikken på side 7, jf. ovenfor, indeholder ingen ”forklaring” på, hvordan der blev forholdt med den anden indsætning den 28. december 2012 på kr. 212.000, som fandt sted efter overførslerne med hhv. 750.000 kr. og 742.750 kr. (allerede) den 19. og 20. december 2012.

Hertil kommer, at A tidligere over for SKAT har forklaret anderledes om overførslerne på hhv. 750.000 kr. og 742.750 kr., jf. mailkorrespondance mellem A og en sagsbehandler hos SKAT (bilag K):

”Hermed følger bankkontoudtog fra R2 for hele 2012. Jeg har betalt nogle store regninger til min leverandør G4 ApS fra min privatkonto, da der ikke dækning på firmakonto. Jeg har vedhæftet kontoudtog for betalingerne til G4 ApS.” (min understregning)

Det følger af det vedhæftede kontoudtog, at de ”store regninger”, som A refererer til, svarer til de her omtalte beløb betalt den 19. og 20. december 2012 på hhv. kr. 742.750,00 og kr. 750.000,00, jf. bilag K, side 2.

Det følger endvidere af en mail fra G4 ApS til en sagsbehandler i daværende SKAT (bilag L), at:

”Vedhæftet følger alle de ønskede dokumenter fra dit brev for år 2012 vedr. R2 v/ A, herunder salgsfakturaer samt betalingsdokumentation fra vores netbank.”

De to omtalte transaktioner på kr. 742.750,00 og kr. 750.000,00 fremgår af den medsendte ”betalingsdokumentation fra vores [G4 ApS’] netbank”. Begge betalinger er i teksten i posteringsoplysningerne benævnt ”Fakturaer”, jf. bilag L, side 2-3. Den medsendte udskrift indikerer således, at betalingerne på kr. 742.750,00 og kr. 750.000,00 modsvarer fakturaer udstedt til A.

As skiftende forklaringer skærper hans bevisbyrde, og det bestrides fortsat som udokumenteret, at de af A overførte beløb på kr. 742.750 og kr. 750.000 har nogen relation til de omtvistede beløb på kr. 916.722,94 og kr. 212.000. Ligeledes henstår det udokumenteret, at beløbene udgjorde tilbagebetaling af det af IH påståede optagne lån på kr. 1.750.000,00 den 17. september 2012, jf. bilag 10, jf. bilag 9, jf. det i svarskriftet herom på side 9 anførte.

Skatteministeriet har, jf. besvarelsen af opfordring (16) i replikken, side 7, noteret sig, at der blot har været ”sædvanlig telefonlig kontakt og mundtlige aftaler mellem de berørte parter om tilbagebetalingen […]”.

Heller ikke på dette punkt støttes As – skiftende – forklaringer af objektiv dokumentation.

Med henvisning til det i stævningen på side 6 anførte om, at indsætningen var ”en simpel fejl” bemærkes, at det fremstår besynderligt, at IH 2 (!) gange ved en fejl skulle have indsat betydelige beløb på As bankkonto frem for på den påståede kreditors, G4 ApS’, bankkonto. Særligt bemærkes, at den anden ”fejlagtige” indsætning den 28. december 2012 fandt sted efter at den første fejlagtige indbetaling var blevet ”rettet” den 19. og 20. december 2012, hvorfor IH havde en særlig anledning til at sikre sig, at samme fejl ikke blev gentaget.

Sammenfattende gøres det gældende, at As forklaringer ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

As manglende/mangelfulde besvarelse af Skatteministeriets opfordringer vil til hovedforhandlingen blive påstået tillagt processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Beløbene på 1.688.398 kr. er ubestridt indsat på As konti i 2012.

Efter statsskattelovens § 4 er ens samlede årsindtægter skattepligtig indkomst, ligesom der skal betales moms af vederlaget for levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 27, stk. 1.

Der er enighed om opgørelserne af moms og skat i forhold til de indsatte beløb.

Retten finder indledningsvis, at når der indsættes store beløb på en privatkonto hos en skatteyder, der i denne sag også er selvstændig erhvervsdrivende, så på- hviler det skatteyderen, at bevise, at der ikke er tale om skatte- og momspligtig omsætning, og at forklaringer herom skal være bestyrket af objektive kendsgerninger.

Retten tiltræder som anført at Skatteministeriet, at bevisbyrden skærpes, når der er skiftende forklaringer og generelt unormale forhold.

Herefter skal skatteyderen kunne give et sikkert bevis for at beløbene ikke er skattepligtige.

Efter As egen forklaring, var han ved udgangen af juni 2012 uden fast indtægt, idet han havde opsagt sit velbetalte job hos R3 for at starte som selvstændig. Han havde alene 10-12 små bogføringskunder som fast indtægt og derudover skulle han arbejde med salg af investeringsgrunde for firmaet G18 Ltd via firmaet G4 ApS.

Der er ikke under sagen fremlagt noget om As indtægtsforhold, ansættelsesforhold eller aftaleforhold med G18 Ltd eller G4 ApS, men han forklarer selv, at han var konsulent og skulle stå for salg, men ikke fik indtægter, da det ikke lykkedes ham at sælge nogle investeringsgrunde.

Det er uklart for retten om A havde et kontraktsforhold med G18 Ltd eller G4 ApS.

A forklarer om hans forventede indtjening, at han og IN forventede at få en høj indtjening, da G18 Ltd tjente rigtig godt i Y22-land og resten af verden. A forklarer selv, at han ellers ikke havde forretningsforbindelser med sin ven IN.

A forklarer i øvrigt om sin privatøkonomi, at han i oktober 2011 købte et hus for 5 mio. kr. på tvangsauktion, og at huset var i dårlig stand og skulle igennem omfattende og bekostelig renovering, hvorfor han havde likviditetsudfordringer.

De 5 indsættelser vedrører ifølge forklaringerne lån fra IN, IJ, G4 ApS via G1 PLC og to fejl indsættelser fra IH.

A har forklaret om indsættelsen på 312.644,97 kr. fra G18 Ltd den 3. juli 2012, hvor han på en eller anden måde var tilknyttet som salgskonsulent fra den 1. juli 2012, ikke var udtryk for indtjening eller omsætning for ham personligt. Derimod er der tale om, at G18 Ltd, betaler nogle fakturaer udstedt af G4 ApS, for opstart af kontor i Danmark herunder for markedsføring, til A i stedet for til G4 ApS, som et lån fra G4 ApS til A. G18 Ltd skulle af IN mundtligt være anmodet om at betale disse fakturaer til As private konto, fordi A manglede penge til renovering af sit nye hus. Der er ingen skriftlige aftaler med G8 ApS eller G4 ApS.

Retten tilsidesætter denne forklaring som utroværdig og A har herefter eller i øvrigt ikke løftet sin bevisbyrde eller på anden måde skabt formodning for, at indsættelsen den 3. juli 2012 på 312.644,97 kr. fra G1 PLC ikke er skatte- og momspligtig omsætning.

Indsættelserne fra As bror IH den 13. og 28. december 2012 findes at underbygge, at der er en sammenblanding af As økonomi og G4 ApS, G1 PLC samt måske også INs. Forklaringerne om hvorvidt der var tale om en fejl, en overtaget låneforpligtelse eller blot fordi ingen kunne huske G4 ApS kontonummer, synes også at underbygge, at der faktisk skete betaling til A. De to helt andre overførsler fra A til G4 ApS understøtter ikke, at det var en fejl, at beløbene i første omgang blev indsat på As konto.

A har ikke med disse forklaringerne eller hans brors lånedokument løftet bevisbyrden eller skabt en formodning for, at indsættelserne den 13. og 28. december 2012 på henholdsvis 916.722,94 kr. eller 212.000 kr. ikke med rette er blevet betragtet som skatte- og momspligtig omsætning.

Vedrørende indsættelsen på 200.000 kr. fra IN den 7. marts 2012 forklarer A og IN, at det var et privat lån fra IN til A, idet A manglede penge til renovering af det hus, han havde købt på tvangsauktion. Tidligere synes det dog at være forklaret, at indsættelsen var en tilbagebetaling af et lån ydet af A til IN, og først senere forklares, at det er et lån fra IN til A. Umiddelbart efter at A angiveligt lånte disse penge fordi han manglede likviditet opsagde A sit velbetalte job hos R3.

A har ikke beviseligt tilbagebetalt lånet, men henviser til en betaling på 100.000 kr. og nogle betalinger via middage og en rejse.

Retten finder ikke, at A har bevist eller i øvrigt skabt en formodning for, at de 200.000 kr. ikke med rette er betragtet som skatte- og momspligtig omsætning.

Efter en samlet vurdering af indsættelserne på As konto, findes også indsættelsen på 38.000 kr. fra As anden bror, IJ, rettelig at kunne betragtes som skattepligtig indkomst, idet A hverken generelt eller konkret har løftet bevisbyrde for at indsættelserne på hans konto ikke er skatte- og momspligtige og for denne indsættelse har fremlagt konkrete objektive beviser for, at der ikke er tale om skatte- og momspligtig omsætning.

Gældsbrevene udgør ikke egentlig dokumentation efter praksis og findes udarbejdet til brug for As skattesager samlet set.

Mellemregningskontoen findes ligeledes ikke at fremstå som objektiv dokumentation allerede fordi de er udateret og kan være udarbejdet til As skattesager.

Der foreligger således ingen objektive kendsgerninger til støtte for forklaringerne fra A, hans brødre og hans ven og forretningspartner.

A har således ikke løftet bevisbyrden for eller i øvrigt sandsynliggjort, at indsættelserne ikke er skatte- og momspligtig omsætning.

Samlet findes skat med rette at kunne betragte disse indbetalinger som omsætning for uindregistreret virksomhed, idet indtjeningen eller omsætningen ikke beviseligt kommer fra registreret virksomhed.

Indsættelserne findes herefter med rette at være betragtet som skatte- og moms- pligtig omsætning fra uindregistreret virksomhed, hvorefter skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr., og af retsafgift med 4.000 kr., i alt 104.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A  skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 104.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.