Dato for udgivelse
29 Jan 2020 20:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2019 20:15
SKM-nummer
SKM2020.40.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-2650-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig, momssvig
Resumé

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2009 og 2010 hvor han ikke selvangav indkomst vedrørende fri bil, maskeret udbytte og overskud af udlejning til virksomhed. Endvidere var T tiltalt for passiv skattesvig for indkomstårene 2014 og 2015, hvor T havde undladt at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelserne var for lave med henholdsvis 182.040 kr. og 218.013 kr. idet der ikke var medregnet overskud af virksomhed. T var også tiltalt for momssvig ved i perioden 01.01.2014-31.10.2016, at have drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret og udstede fakturaer med deklareret moms. T havde derved unddraget for 856.216 kr. i skat i alt og 146.075 kr. i moms.

T forklarede, at han ikke på noget tidspunkt selv har været involveret i bogføringen, mellemregninger, posteringer eller sine selvangivelser.  Han fik blot besked fra revisor når hans virksomhedsmæssige og private selvangivelser var klar til underskrift. Endvidere stolede han trygt på de anbefalinger, som han fik fra revisor. Revisoren havde anbefalet selskabskonstruktionerne, varetog regnskab, ordnede løn og lejens størrelse samt udfærdigede selvangivelserne. Det var rigtigt, at han havde rådighed over to biler privat, som selskabet leasede. Han troede blindt på sin revisor, og har ikke tænkt på, at han skulle kontrollere tallene for at se, om der var medtaget fri bil. Han forklarede at han med hensyn til momsen af sin revisor var blevet rådgivet til at udstede fakturaerne med moms, og at han derfor var i god tro.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten fandt det bevist, at T, der var direktør, ejer og daglig leder, og som siden 1994 havde drevet selvstændig virksomhed, ved de udeladte angivelser handlede med forsæt til at unddrage statskassen skat. På baggrund af revisors forklaring afviste retten Ts forklaring. T idømtes 10 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1 mio. kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste under henvisning til de reviderede regler om anvendelse af samfundstjeneste sammenholdt med at T ikke er tidligere straffet for lige artet kriminalitet og har gode personlige forhold.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 89

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52a, stk. 6.

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3


Østre Landsrets dom af 18. december 2019 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

A (cpr.nr. ...13)

(advokat Jens Otto Johansen, besk.)

Afsagt af landsretsdommerne

Sanne Kolmos, Søren Schou Frandsen (kst.) og Mikael Skjødt (kst.)

Dom afsagt af Retten i Næstved den 27. august 2018 (1519/2018) er anket af A med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne revisor R1 og fagkonsulent i SKAT NM.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet RP.

Den i byretten af vidnet NH afgivne forklaring er dokumenteret i med før af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han for så vidt angår gengivelsen af forklaringen for byretten rettelig forklarede, at han godt var klar over, at der blev betalt husleje. Han udarbejdede selv lejekontrakten og sendte den til revisoren til godkendelse. Han forklarede i byretten, at ikke vidste, hvordan der rent posteringsmæssigt i bogføringen var forholdt med huslejen. Det er heller ikke korrekt, at han skulle have forklaret, at han mente, at der var to konti. Han var fuldt ud klar over, at der var en firmakonto og en privatkonto, hver med et hævekort. Han vil ikke afvise, at han ved en fejl har benyttet hævekortet til firmakontoen til private køb.

Med hensyn til forhold 1 og 3 overlod han til revisoren alt, hvad der havde med selskabernes økonomi al gøre. Han havde ikke selv forstand på alt det her, men del havde revisoren, og derfor fulgte han alle de råd og anvisninger, som revisoren kom med. For ham selv var spørgsmålet alene, hvorvidt der var penge på kontoen eller ikke penge på kontoen

For så vidt angår årsrapporten for G1 2010, underskrevet af tiltalte den 13. juli 2011, kan han ikke i dag i detaljer huske, hvad han i anledning af det anførte om ulovligt lån drøftede med revisoren vedrørende spørgsmålet om den korrekte fremgangsmåde fremadrettet. Han er imidlertid helt sikker på, at han drøftede med revisoren, hvordan der kunne rettes op på det. Selskabet var nødlidende på delte tidspunkt.

I han ansatte en revisor, fordi han ikke selv har forstand på det regnskabs- og skattemæssige. I forbindelse med indgivelse af selvangivelser gennemgik hans revisor tallene for ham, og han stolede blindt på revisorens anbefalinger.

Hvad angår forhold 4 var det hans revisor, der anbefalede oprettelse af et I VS. Han mener, at det var en af revisorens assistenter, der rent praktisk forestod oprettelsen. Så snart han fik meddelelse om, at selskabet var oprettet, gik han bare i gang med al arbejde. Han formodede, at når man havde lavet et cvr.nr., kunne man udstede fakturaer med moms. Efter en rum tid fik han imidlertid brevet fra SKAT om, at der skulle stilles et depositum på 100.000 kr., og han drøftede med sin revisor, hvordan man kunne få forhandlet dette beløb ned. Hans revisor sagde i den forbindelse, at når momsregistreringen kom på plads, måtte der ske efterindberetning af den allerede opkrævede moms på fakturaer udstedt inden momsregistreringen. Revisor sagde til ham, at det var vigtigt at holde styr på det. Det lykkedes ham ikke at skaffe depositum, og han måtte derfor kaste håndklædet i ringen.

Han har arbejdet med leder- og personaleudvikling siden 1994. Han blev først selvstændig i 1998 og ikke i 1994 som anført i byrettens dom og drev G2 som en personligt ejet virksomhed. Senere blev virksomheden omdannet til G2 A/S. Hans indbetalinger af skat og moms skete på baggrund af de opgørelser, han fik fra sin revisor. Det var også revisoren, der foreslog omdannelsen til et aktieselskab. I tilknytning til kontiene i F1-bank blev der oprettet et firmahævekort og et privat hævekort. Når han privat skulle bruge penge, blev der flyttet penge fra firmakontoen til privat­ kontoen. Han fik ikke en fast månedlig aflønning. Efter hver måned kiggede de på, hvad der var blevet hævet privat, og dette blev så anset som hans løn. Alt bogføring foregik hos revisoren. Han havde ingen regnskaber eller bilag på privatadressen. Han har aldrig haft et bogholderisystem. Når han fik regninger, attesterede han dem og gav dem til revisoren.

Det var vist nok en ekstern konsulents a-kasse eller lignende, der indgav konkursbegæringen mod aktieselskabet, der siden førte til konkursen. Han kan ikke huske, hvornår konkursbegæringen blev indgivet.

Vidnet revisor R1 har forklaret blandt andet, at han aldrig foretog dispositioner uden forinden at have drøftet disse med tiltalte.

For så vidt angår årsrapporten 2009 for G1 foretog han sig ikke yderligere i forbindelse med det anførte om et ulovligt lån til direktionen på 510.475 kr. Han formoder, at han oplyste og forklarede tiltalte om det og anbefalede tiltalte at få det indfriet.

Han vil ikke afvise, at revisionsfirmaet har assisteret med tiltaltes private selvangivelser, men han mener ikke, at det var tilfældet i de år, denne sag vedrører. En sådan assistance i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelser vil imidlertid altid være baseret på oplysninger fra kunden, og indberetning til SKAT vil altid ske efter kundens godkendelse. Han ville aldrig have indberettet noget, som han ikke kunne stå inde for.

Han kan bekræfte, at det er hans underskrift på årsrapporten 2009 for G1. Han vil utvivlsomt have gennemgået regnskabet med tiltalte forud for, at tiltalte underskrev årsrapporten. Han kan ikke huske den præcise ordlyd af den konkrete rådgivning, som han gav tiltalte i anledning af det anførte om det ulovlige lån, herunder hvilke mulig­ heder tiltalte havde for at rette op på dispositionerne. Erhvervsstyrelsen reagerede på daværende tidspunkt typisk ikke på konklusioner som den anførte, så folk kunne måske godt få den opfattelse, at det ikke var så alvorligt endda.

Han kan ikke huske noget fra den konkrete generalforsamling den 13. juli 2011, hvor års­ rapporten 2010 for G1 blev godkendt. Konkursen den 1. september 2011 kom meget pludseligt. Bunden gik ud af markedet for undervisningsvirksomhed.

En personlig selvangivelse indgives uafhængigt af selskabets selvangivelse. Han kan ikke huske og kan derfor heller ikke afvise, at han indgav private selvangivelser for tiltalte.

Vidnet RP har forklaret blandt andet, at hun og tiltale var samboende frem til 2013. I 2009/2010 var hun ansat i G2 A/S som kursuskoordinator. G2 A/S var en konsulentvirksomhed, hvor de blandt andet tilbød undervisning i salgstræning af ansatte i store butikskæder. Hun og tiltalte var de eneste ansatte i selskabet. Selskabet benyttede sig af eksterne konsulenter. Hun stod for udstedelsen af selskabets fakturaer. Hun indsatte bilag til brug for bogføringen i mapper, der så efterfølgende blev afhentet af eller afleveret til revisoren. I lun har på intet tidspunkt selv forestået bogføring i selskabet. De foreviste " Finans kontokort" er udarbejdet af selskabets revisor, der som nævnt forestod bogføringen i selskabet. Hun har i den forbindelse lejlighedsvis besvaret spørgsmål fra revisoren. Det var ligeledes revisoren, der stod for udarbejdelse af selvangivelser.

Hun var ikke indblandet i overvejelserne om omdannelse af tiltaltes personligt drevne virksomhed til et aktieselskab.

For så vidt angår årsrapport en 2009 for G2 A/S var SJ en konsulent tilknyttet selskabet. Han var i en kort periode ansat i selskabet, inden han stiftede sin egen virksomhed. Hun sad i bestyrelsen for G2 A/S. Hun husker ikke, om der blev afholdt et møde hos revisoren i forbindelse med årsrapporten, som hun ikke har været involveret i udarbejdelsen af. Hun mener, at hun var til matematikeksamen den 31. maj 201 0.

Vidnet fagkonsulent i SKAT NM har forklaret blandt andet, at hun ikke har foretaget selve ansvarsvurderingen i sagen. Hun videregav blot materialet med sin vurdering til den afdeling i SKAT, der foretager ansvarsvurderingerne.

Hun har ikke kunnet konstatere, at der har været noget udeladt af regnskaberne. Det har været muligt nøjagtigt at se, hvad der var overført til privatforbrug. Der er ikke noget galt eller usædvanligt i at have en mellemregningskonto med sit selskab. Man skrev dog ikke i årsrapporten, at der eksisterede en sådan mellemregningskonto, hvilket man burde have gjort. Mellemregningskontoen fremgik alene af bogføringen. Det grundlæggende problem er, at der i 2009/2010 løbende blev foretaget hævninger af tiltalte til dækning af tiltaltes privatforbrug, men at det ikke blev selvangivet, at tiltalte havde modtaget disse penge fra selskabet, og dermed blev der ikke betalt skat og AM-bidrag heraf. Man har ikke pligt til at udarbejde lønsedler, men et selskab har pligt til at oplyse en medarbejder om, hvad der er udbetalt, og hvad selskabet har indeholdt i A-skat og AM-bidrag.

Det korrekte ville have været, at de penge, som blev udbetalt til eller anvendt af tiltalte til privatforbrug, var blevet udbetalt og selvangivet som udbytte fra selskabet. Der er tale om maskeret udbytte, når der som i tiltaltes tilfælde bare løbende udbetales fra selskabet til dækning af hans privatforbrug. Hvis udbetalinger fra selskabet på daværende tidspunkt ikke skatteretligt skulle anses for at være udbytte, men som ikke-skattepligtige lån, skulle der foreligge egentlige lånedokumenter og være en formodning for, at modtageren kunne tilbagebetale lånet. Rent selskabsretligt ville et sådan lån imidlertid være ulovligt.

De kontoudtog, som SKAT modtog fra selskaberne, var alene fra bogføringen. SKAT rekvirerede selv bankkontoudskrifterne.

Hun er ikke bekendt med, hvem der begærede selskaberne konkurs.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er flyttet sammen med sin kæreste. Hans indkomstforhold er fornuftige. Han er alene gået konkurs med de selskaber, der optræder i nærværende sag.

Landsrettens begrundelse og resultat                                           

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet, hvorved bemærkes, at tiltalte efter sin forklaring rettelig havde drevet selvstændig virksomhed siden 1998.

Landsretten tiltræder, at straffen efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, nu § 82, stk. 1, jf. straffelovens § 89, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, nu § 83, stk. 4, jf. stk. 1, og momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1 . pkt., og § 52 a, stk., 6, er fastsat til fængsel i 10 måneder.

Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven er reglerne om samfundstjeneste revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængselsstraf.

Som anført i Højesterets dom af 11. januar 20 I 7 gengivet i U2017.1185 var der efter tidligere retspraksis ikke grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste som straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, medmindre der forelå særlige omstændigheder. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, (Folketingstidende, 2014-2015, 1 samling, tillæg A, punkt 4.2.5.3.), at der ikke er grundlag for fortsat at udvise særlig tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i sager om skattesvig.

Det fremgår endvidere af forarbejderne (punkt 2.2.2. og 4.2.4.), at udgangspunktet bør være at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet.

Tiltalte er idømt fængsel i 10 måneder for at have unddraget statskassen et beløb på i alt ca. en million kr. i skatter og afgifter. Tiltalt er ikke tidligere straffet for ligeartet kriminalitet og har gode personlige forhold.

Under disse omstændigheder finder landsretten at fængselsstraffen skal gøres betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste som nærmere bestemt nedenfor.

Landsretten tiltræder den ud målte tillægsbøde og den herfor fastsatte forvanlingsstraf.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod A stadfæstes med den ændring, al fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår,

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 12 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

______________________________________________________________________________

Byrettens dom af 27. august 2018

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

A

Afsagt af byretsdommer

Sanne Egekvist

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. marts 2018.

A er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, aktiv skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 89, ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2009 og 2010, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han undlod at selvangive sin indkomst vedrørende fri bil, maskeret udbytte og overskud af udlejning til virksomhed med henholdsvis 681.046 kr. for indkomståret 2009 og 907.997 kr. for indkomståret 2010, alt hvorved det offentlige samlet blev unddraget 695.152 kr. i skat.

3.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, passiv skattesvig, ved for indkomstårene 2014 og 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden fire uger efter udløbet af selvangivelsesfristen og modtagelse af årsopgørelse, at underrette SKAT om, at ansættelsen for indkomståret 2014 var for lav med 182.040 kr. og for indkomståret 2015 for lav med 218.013 kr., idet der på årsopgørelserne ikke var medregnet overskud af virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget 57.978 kr. i skat for indkomståret 2014 og 103.086 kr. i skat for indkomståret 2015 i alt 161.064 kr.

4.

momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6, ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. oktober 2016, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, herunder i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. oktober 2016 at have udstedt fakturaer med deklareret moms, alt hvorved statskassen blev unddraget i alt 146.075 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne NM, revisor R1 og NH.

Forklaringerne er lydoptaget og samtidig gengivet i retsbogen af retsformanden.

Af retsbogen fremgår:

"...Tiltalte forklarede, at han var stifter, hovedaktionær og direktør i de to selskaber G2 A/S og G1. G1 blev stiftet som et holdingselskab for G2 A/S på anbefaling af hans revisor. Holdingselskabet ejede aktieselskabet. Han er ikke klar over, hvorfor revisoren anbefalede denne konstruktion.

Tiltalte bekræftede, at selskabet G2 A/S havde lejet lokaler af ham. De boede i en stor bygning, hvor der var mulighed for at afskærme noget af bygningen som kontor. Det var en bygning, der var lejet af Y1-adr.. Han er ikke klar over om selskabet betalte husleje til ham. Han var ikke på noget tidspunkt involveret i nogen form for bogføring.

Revisor R1 varetog regnskabet, og det var også revisoren, der udregnede, hvor meget der udgjorde erhverv, og hvor meget der udgjorde privat. Huslejen blev fastsat og formentligt også angivet af revisor. Han har ikke selv været involveret i mellemregningerne. Hans revisor varetog alt. Når de fik et bilag, blev det posteret og sendt til revisoren.

Revisoren varetog bogføringen for dem med udgangspunkt i en kontoplan. Hans daværende samlever sad i deres administration og bogholderi og varetog alt, der havde at gøre med økonomi. Han forsøgte at tjene penge. Han har på intet tidspunkt været involveret i posteringer eller løn.

Når han skulle have penge ud til sig selv, foregik det på den måde, at det, der var som forbrug, blev posteret som værende privatforbrug. Revisoren ordnede løn. Revisoren satte hans løn til det beløb, som han havde brugt privat. Han har hverken været involveret i posteringer eller i sin selvangivelse. Han fik bare besked om, at hans virksomhedsmæssige og hans private selvangivelse var klar til underskrift. Han havde ikke en fast lønoverførsel.

Han mener, at der blev udfærdiget en lejekontrakt mellem ham og selskabet, men han kan ikke huske det. Hvis hans revisor har anbefalet ham, at der skulle være en lejekontrakt, har der været en og ellers ikke. Han stolede trygt på de anbefalinger, som han fik fra sin revisor.

Han og hans kæreste flyttede privat til en større bolig, hvor der var mulighed for at indrette kontor i en del af boligen. Der var separate indgange. Han drøftede det med sin revisor. Det var ikke sådan, at selskabet hver måned overførte et beløb til hans private konto. Det var revisoren, der varetog bogføringen af det. Han har ikke på noget tidspunkt selv været involveret i fastsættelsen af lejens størrelse. Han sendte nogle tegninger til revisor, hvor man kunne se erhvervsdelen og privatdelen. Det skulle også bruges til en ansøgning om tilladelse til at drive erhverv fra privatadressen.

Forevist ekstrakten side 85, Finans kontokort, 5640 mellemregning A, forklarede tiltalte, at hans løn blev fastsat efter, hvad de havde hævet privat. Det var hans daværende samlever der suverænt varetog det. Han mener, at de havde to konti i F1-bank. Den ene var en firmakonto og den anden en privat konto. De havde derfor også et firma hævekort og et privat hævekort. Posteringerne "hævet" kan ligeså godt være beløb, der er overført fra den ene konto til den anden. Han har ikke selv været på netbank, og dermed har han ikke selv været i berøring med det. Når han købt noget, har han formentligt anvendt privatkortet, og så er der bagefter blevet overført penge fra firmakontoen til privatkontoen. Større beløb har han formentligt bedt om at få overført. Han har ikke brugt firmakortet til at leve betalt. De runde tal kan indikere, at det er klumper at betalinger, der er blevet lagt sammen. Han kan ikke redegøre for de enkelte posteringer. Han kan også være kommet til at bruge det forkerte kort, men så er det vel blevet reddet i forbindelse med bankafstemninger.

Han ejede G1, der ejede G2 A/S. Han ejede ikke begge selskaber. Det er en helt normal konstruktion. Der er ikke noget mærkeligt i, at der er posteringer mellem selskaberne. Oprettelse med videre blev varetaget af revisor R1.

Forevist ekstrakten siden 93, Finans kontokort, mellemregning på 496.746,83 kr., forklarede tiltalte, at han ikke kan huske tallene, og at han ikke har været involveret i det på anden måde end, at han har underskrevet sin selvangivelse og sin opgørelse. Det er ikke posteringer, som han har besluttet på noget tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor mellemregningen blev lavet. Han har ikke været involveret i det. Det er revisoren, der har varetaget det.

Han kan ikke svare på, hvorfor selskabets mellemregning med ham går i 0 kr. den 31. december 2009, da der samme dag blev overført 496.746,83 kr. til selskabets mellemregningskonto med G1. Han har på intet tidspunkt været involveret i det, og det er ikke en beslutning, som han har truffet. Det er revisoren alene, der har varetaget det. Han har ikke stillet spørgsmål ved revisorens arbejde. Han har ikke drøftet med revisor, at beløbet skulle flyttes.

Han ved heller ikke hvorfor tilgodehavendet mellem de to selskaber i 2010 stiger til 1,361 mio. kr.

Vedrørende fri bil forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han havde rådighed over to biler privat, som selskabet leasede. Leasingydelsen er en del af bogholderiet. Det var ikke første gang, at han havde firmabil. Han vidste, at man skal svare skat af det. Han underskrev selvangivelse for både virksomhedsdelen som privatdelen på revisorens kontor. Han har troet blindt på sin revisor, og har ikke tænkt på, at han skulle kontrollere tallene for at se, om der var medtaget fri bil.

Tiltalte forklarede om forhold 3 og 4, at han udførte arbejde og udstedte fakturaer for sit arbejde. G2 A/S har ikke sendt fakturaerne. G2 A/S var gået konkurs i vist nok 2011 og eksisterede ikke på daværende tidspunkt.

Revisor anbefalede ham at stifte et IVS, hvilket han gjorde. Revisor varetog etableringen af selskabet. Tiltalte gik i gang. Han fik imidlertid et brev fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen, hvoraf fremgik, at han havde fået et cvr. nr., og hvor de udbad sig et depositum på omkring 100.000 kr. for, at han kunne blive momsregistreret. Han var gået i gang med selvstændig virksomhed og kunne ikke se sig ud af det. Han fortsatte med at udsende fakturaer.

Han var klar over, at han ikke var momsregistreret, men fortsatte med at sende fakturaer med moms i 2014 og 2015. Han havde fået mulighed for en konsulentopgave, hvor han var direktør sammen med indehaveren, idet indehaveren skulle udvikle sin fitness kæde. Det var ikke bevist snyd, men en fejl. Han forventede, at revisor ville få det til at falde på plads med momsregistreringen. Det lykkedes imidlertid ikke. Det var ikke G2 A/S, der udstedte fakturaerne men derimod G2 Han er enig i den faktiske beskrivelse i forhold 3 og 4, men han havde ikke fortsæt til at unddrage beløbene.

Forevist ekstrakten side 369, faktura udstedt den 8. maj 2016, forklarede tiltalte, at G3 var en fitneskæde, og at han var hyret ind som konsulent. Han skulle hjælpe med at udvikle virksomheden over en periode. Han varetog forhandlinger om nedsættelse af husleje og andre ledelsesmæssige opgaver.

Forevist ekstrakten side 256, Skats afgørelse af 9. januar 2017, forklarede tiltalte, at han ikke var direktør på konsulentbasis. Han var direktørens rådgiver og var involveret i nogle forskellige opgaver. Han var ikke fastansat. Han skal dog ikke afvise, at han i forhandlinger har kaldt sig selv for direktør. Det var af forhandlingstaktiske grunde.

Tiltalte blev forevist ekstraktens side 369 til side 502, fakturaer udstedt til G3 henholdsvis den 8. maj 2016, den 12. maj 2016, den 12. juli 2016, den 15. august 2016, den 29. august 2016 og den 31. oktober 2016.

Tiltalte forklarede, at G2 A/S var gået konkurs på det tidspunkt. G2 forsøgte han at få stiftet som privatejet selskab, men han kan ikke huske, om det blev stiftet, eller om det ikke gjorde. Han har ikke gjort noget på egen hånd, men alt er foretaget af revisor. Der står ikke noget cvr. nr. på fakturaen.

Det er rigtigt, at han ikke har indberettet overskud af virksomhed eller moms.

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at han anerkender, at han havde fri bil, og det er glemt i hans selvangivelse. Det var hans revisor, der lavede hans private selvangivelse.

Han har en almindelig handelsuddannelse. G2 A/S var en konsulentvirksomhed der drev virksomhed med lederudvikling og salgstræning. Det var typisk kursusaktivitet. Han har beskæftiget sig med det siden 1994.

G2 eksisterede inden, han stiftede selskabet. Der var ingen aktivitet i anpartsselskabet ud over at være holdingselskab. Det kan godt være at mellemregningerne med huslejen blev lavet med anpartsselskabet, men han ved det ikke.

Han mener, at der i 2009 og 2010 kun var ham selv og hans hustru tilbage i virksomheden. Han kan ikke helt huske det. Når de havde opgaver for detailkæder, krævede det væsentligt mere mandskab, og så hyrede de eksterne konsulenter ind. Det var hans kone, der stod for det administrative. Hun var deres administration. Revisoren varetog bogføringen. De samlede bilagene sammen og sendte til ham. De havde ikke selv et bogholderisystem på deres adresse. Det var mest hans kone, der lavede fakturaer til deres kunder, men han gjorde det også nogen gange. Alle fakturaer blev sendt fra dem. De havde intet med bogføringen at gøre. Det var revisor, der stod for lønningsregnskabet. Han hævede ikke egentlig løn, men det forbrug, de havde, blev bogført som løn. Der blev ikke lavet lønseddel. Der var ikke nogen i deres virksomhed, der udarbejdede lønsedler eller indberettede a-skat. Alt røg til revisoren. Ham bekendt har han ikke fået udleveret lønsedler, og han ved heller ikke, om der fandtes lønsedler.

Revisor eller hans medarbejdere tastede hans løn ind til Skat, han var ikke selv involveret i det. Han ved ikke, hvordan det foregik. Det kan også have været hans kone, der har gjort det på anbefaling af revisor. Han kan ikke huske, hvem der indgav konkursbegæringen.

I dag arbejder han som honorarlønnet konsulent.

Samarbejdet med revisor ophørte i 2017 eller 2018, da tiltalte stoppede med at være selvstændig.

...

Skattemedarbejder NM ... forklarede, at hun har været sagsbehandler i opgørelsen af det skattemæssige resultat og har derefter sendt sagen videre til ansvarsvurdering.

Hun fik sagen som en afledt kontrol. De havde været på kontrolbesøg i tiltaltes daværende selskab G2 Selskabet gik konkurs under sagsbehandlingen. De modtog som følge deraf nogle oplysninger, der bevirkede, at det var Skats opfattelse, at tiltalte manglede at betale noget skat. Sagen blev på den baggrund startet op. Hun havde selskabets årsregnskab og kontospecifikationer for 2009 men ikke for 2010. Hun har sine oplysninger fra det materiale de modtog ved kontrolbesøget, og de bilag de modtog i forlængelse heraf. Hun havde adgang til Finans kontokort.

Forevist ekstrakten side 85, Finans kontokort, mellemregning A, forklarede vidnet, at en mellemregningskonto er en konto, der viser de transaktioner der er mellem et selskab og anpartshaver. Tallene uden minus er de beløb, der er trukket ud af selskabet. Tallene med minus nedskriver lånet. Hun har indstillet beløbene til at være maskeret udbytte. Ifølge selskabsloven er det ulovligt at låne penge af sit selskab. På daværende tidspunkt havde det en skattemæssig konsekvens, hvis man ikke var solvent. Det blev krævet, at man var i stand til at betale pengene tilbage for, at det kunne anses som et lån. Der skulle også være indgået en aftale om en tilbagebetalingsordning. Tiltalte havde over kort tid hævet mange penge i selskabet. Det var Skats opfattelse, at tiltalte ikke var solvent, og at han ikke var i stand til at betale pengene tilbage. Beløbet blev derfor ikke anset for et lån, men som en hævning i selskabet. Ved årets udgang var der et tilgodehavende på 496.746,83 kr. Hun foretog en vurdering af, om beløbet kunne være andet end maskeret udbytte. Hævningerne er betaling af private udgifter. Der var en udligning sidst på året, hvor der ved en efterpostering blev bogført 400.000 kr. som løn, hvorved mellemregningsbeløbet blev nedskrevet til 496.746,83 kr. Beløbet havde således været højere.

Det er vidnets opfattelse, at man løbende og mange gange har brugt selskabets konto til private udgifterne. Det er ikke sådan, at man har overført et beløb til hovedanpartshavers private konto og brugt det derfra. Beløbene er hævet direkte fra selskabets konto og løbende anvendt til private udgifter. En løn er baseret på en ansættelseskontrakt, hvor der står en fast afregning af en løn, der typisk foretages hver 14. dag eller en gang månedligt. Løn er ikke en betaling af daglige udgifter, der opgøres på baggrund af de private udgifter man har. Løn er aflønning for udført arbejde.

Mellemregningen blev rykket over til at være en mellemregning mellem selskaberne og ikke mellem tiltalte og selskabet. Når man kigger på regnskabet for G2 A/S, kan man ikke umiddelbart se, at der er en mellemregning med tiltalte, men kun at der er en koncernforbunden fordring mellem de to selskaber. Det er en omkontering og en måde at sløre, at anpartshaver har lånt penge i selskabet.

Hun har ikke kontospecifikationerne for 2010 for G2 A/S, men der var aflagt et årsregnskab for G1, hvoraf fremgår, at mellemværendet er forøget til 1,361 mio. kr. Det vil sige, at mellemregningen er forøget med 864.000 kr., som man har hævet. Hun havde også bank kontoudtogene for selskaberne for 2010. Det fremgår af kontoudtogene, at der fortsat er hævninger. Tiltalte har ikke haft indvendinger imod eller fremlagt dokumentation for, at det ikke skulle være private udgifter.

Forevist ekstrakten side 14, Skats ansvarsredegørelse, forklarede vidnet, at i og med at beløbet har været bogført som mellemregning mellem anpartshaver og selskab, har der været en forrentning af lånet. Opgørelsen er udarbejdet af ansvarsafdelingen. Renterne må være ført tilbage, fordi mellemregningen er blevet beskattet som udlodning.

Det fremgår af kontokortet, at betalinger af lejebeløb fra anpartsselskabet til tiltalte er blevet anvendt til at nedskrive mellemregningen mellem selskabet og anpartshaver. Det nedskriver hans gæld til selskabet og nedskriver beskatningen af ham. Hun mener, at det er sket en gang om måneden med henholdsvis 1.500 kr. og 13.400 kr.

Forevist ekstrakten side 159, årsrapport for 2009 for G1, sammenholdt med ekstrakten side 192, årsrapport for 2010 for G1, forklarede vidnet, at der i årsregnskabsloven er krav om, at der skal foretages forbehold i regnskabet, hvis der er udlånt til virksomhedens ledelse.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at tiltaltes personlige skatteoplysninger og hans formuegoder blev inddraget i vurderingen af, om han var i stand til at foretage tilbagebetaling af mellemværendet med selskabet. Tiltalte havde private banklån og gæld til Skat. Han havde hverken ejendom eller personlige aktiver. Solvensvurderingen bliver foretaget på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor lånet bliver optaget. På daværende tidspunkt var der underskud i selskabet. Tiltalte havde ikke indkomst ud over, hvad der måtte komme fra selskabet. Der var ikke løbende lønudbetalinger. I 2009 havde han en lønindkomst på 33.000 kr. for et lærerjob. Tiltalte havde flere lån i F2-bank og Sparekassen.

Den fulde leveomkostninger blev betalt af selskabet, og der blev modsvaret 1.500 kr. og 13.400 kr. hver måned på mellemregningskontoen. Tiltalte og hans samlever stod på lejekontrakten med udlejer.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at hun har været i kontakt med revisor under sagsbehandlingen. Ved kontrolbesøget talte hun udelukkende med tiltalte. Da hun sendte forslaget til skatteansættelsen, var det tiltaltes revisor, som hun havde fået oplysninger fra.

Hun deltog i kontrolbesøget. Tiltalte henviste flere gange til revisor, når de spurgte ind til forhold. Under kontrolbesøget drøftede de bilerne. Tiltalte oplyste, at han brugte bilerne til privat kørsel. Da hun spurgte ind til, om der var afholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægten, henviste tiltalte til revisor. I forhold til mellemregningskontoen tilkendegav tiltalte, at han ikke havde kendskab til det, og at de skulle drøfte det med revisor. Tiltalte oplyste, at der blev betalt husleje til udlejer, og at selskabet betalte for den del, som de anvendte privat.

...

Revisor R1 ... forklarede, at tiltalte har været kunde hos ham i ca. 10 år. Deres samarbejde ophørte for et par år siden. Der var en sag i Landsskatteretten, og tiltalte fik medhold i en del af sagen. Han kan ikke huske detaljerne. Det var vidnet, der mødte i landsskatteretten. Der var ikke en advokat til stede samtidig med ham. Han kan ikke huske, om revisionsfirmaet bistod tiltalte med bogføringen, men han vil ikke afvise, at det kan have været tilfældet. Revisionsfirmaet bogfører for kunder. Han kan ikke huske, hvad der blev foretaget omkring lønninger.

Retsformanden indskærpede, at vidnet havde pligt til at genopfriske sin hukommelse.

Han var klar over, at selskabet G2 A/S gik konkurs. Han er ikke sikker på, hvem der indgav konkursbegæring, men han vil tro, at det var Skat.

Skattesagen drejede sig blandt andet om mellemregningskontoen. Han mener, at det var håndteret som et lån. Han kan i dag ikke huske de nærmere omstændigheder. Der er ikke noget usædvanligt i, at der bliver lavet en låneaftale mellem to selskaber.

Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte var insolvent i 2009 og 2010. Det gik godt i selskaberne, og der var en forventelig værdi i dem. Det gik ikke så godt efterfølgende.

Hans samarbejde med tiltalte løb ud, men det var på et senere tidspunkt end konkursen.

På et tidspunkt blev virksomheden drevet i personligt regi, og han mener, at revisionsfirmaet har assisteret med selvangivelsen, men han mener ikke, at det er noget, de har gjort i alle årene. Han mener ikke, at de lavede tiltaltes personlige selvangivelse efter virksomheden blev omdannet til et selskab.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke kan huske proceduren omkring indgivelse af selvangivelsen til Skat på daværende tidspunkt. Typisk vil der blive udarbejdet en kladde, som bliver forelagt klienten. Hans medarbejdere vil typisk taste tallene ind i Skats system.

Det vil være det helt normale at holde et møde med klienten, hvor man gennemgår regnskabet.

Forevist ekstrakten side 93, Finans kontokort, forklarede vidnet om mellemregningen på 496.746,83 kr., at han ikke kan huske det konkret. Man vil typisk sige, at det er hensigtsmæssigt, at en hovedaktionær har mellemværendet med det øverste selskab. Det er en normal struktur. Der er ikke noget at sløre. Holdingselskabet har et tilgodehavende hos aktionæren, og man kan følge strømmen. Der er ret til at låne mellem selskaber, hvor der er majoritet.

De gennemgår regnskaberne med kunderne. Det kan ikke være rigtigt, at man slet ikke har kendskab til eller forstår regnskaberne, men der er meget forskellige grader i, hvor meget deres kunder forstår.

Han vil ikke flytte et mellemværende fra et selskab til et andet medmindre, det er drøftet med kunden. Han har ikke belæg for at gøre det, medmindre han og kunden er enige om, at det er det rigtige at gøre. Han ville aldrig flytte et beløb uden at have drøftet det med klienten.

Han rådgiver ikke sine kunder til at have mellemregningskonti med deres selskab. Man skal undgå det, da det giver meget regnskabspostyr.

Lovgivningen er også ændret efterfølgende, sådan at det bliver beskattet, hvis man gør det på den måde.

Tidligere var det mere almindeligt, at man opgjorde private hævninger som løn, men på grund af de ændrede skatteregler er det nu næsten ikke forekommende. Lovgivningen blev ændret i 2014.

Det var heller ikke typisk tilbage i 2009, men det var forekommende. De fleste får et bestemt beløb i løn, der kører over lønbogholderiet. Det var sådan både dengang og nu.

Såfremt lønnen blev fastsat på baggrund af private hævninger, ville han altid sige, at der skulle laves lønsedler og betales skat med videre. Det har de altid sagt til alle deres kunder.

De kan ikke sørge for, at deres kunder betaler skat, men de kan appellere til, at det bliver gjort. Han kan ikke huske, om han har haft en sådan diskussion med tiltalte. Han mener ikke, at de har haft noget at gøre med tiltaltes private skatteansættelse for 2009 og 2010.

De indbragte ikke spørgsmålet om beskatning af fri bil for Landsskatteretten, da de var enige i, at det skulle opgives. Såfremt han eller en af hans medarbejdere havde udfærdiget skatteansættelserne, ville de have appelleret til, at oplysningerne om fri bil var blevet selvangivet. Han er overbevist om, at han havde gjort tiltalte opmærksom på det. De ville aldrig indsende en skatteansættelse til Skat, som de vidste, var fejlbehæftet. Han mener bestemt ikke, at han har haft noget at gøre med tiltaltes private selvangivelse for 2009 og 2010. De laver ikke folks selvangivelser uden at tjekke op på oplysningerne. De ville aldrig indtaste en selvangivelse, som de vidste, var fejlbehæftet.

Han kan ikke huske, om han har medvirket til oprettelsen af et IVS efter konkursen, eller om det var en advokat, der stod for det. Han har været revisor for et nyoprettet selskab. Han mener, at Skat stillede krav om en sikkerhedsstillelse for at tiltalte kunne blive momsregistreret.

Han kan ikke huske, om han konkret har drøftet udstedelsen af fakturaer med tiltalte, men han er helt sikker på, at han i givet fald ville have sagt, at man hverken kan eller må udstede fakturaer med moms, medmindre man er momsregistreret.

Gjort bekendt med tiltaltes forklaring, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at han har rådgivet tiltalte om, at han skulle udstede fakturaer med moms, selvom han ikke var momsregistreret. Såfremt vidnet havde set det efterfølgende, ville han helt sikker have sagt til tiltalte, at han skulle se at få pengene indbetalt til Skat.

Forevist Finans kontokort, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, om det er deres bogføring, men de anvender også Navision, så det kan godt være dem.

Vidnet NM forklarede supplerende, at det er tiltalte og hans samlever, der står på lejekontrakten. Tiltalte har selv betalt huslejen. Nogle måneder er lejebetalingen foregået ligesom de øvrige udgifter ved at lejen er blevet trukket på mellemregningskontoen. Der er sket beskatning af de første 7 måneder, fordi selskabet først har indgået en lejekontrakt pr. 1. september.

Det er ikke normal praksis, at man i årsregnskaberne skriver, at det er en koncernfordring og ikke en fordring med anpartshaver.

Forevist ekstrakten, selskabsrapport G1, forklarede vidnet, at det er korrekt, at revisor har taget et forbehold i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det er sløret, at mellemregningskontoen er mellem anpartshaver og selskab. Det giver et forkert billede. Det ændrer ikke ved, at tiltalte skylder pengene, men i et andet selskab.

Det er indehaveren, der er ansvarlig for at få afregnet skat til Skat.

Tiltalte henviste til revisor, da de på kontrolbesøget drøftede bilerne. Man bliver beskattet af fri bil ved at det er anført i en lønseddel Når man ikke har lavet lønseddel eller kørt lønnen, er man vidende om, at man ikke er blevet beskattet af bilen. Man indeholder A-skat af fri bil ved at lønangive det i en lønseddel. En arbejdsgiver er forpligtet til at indeholde A-skat månedligt og ikke en gang om året.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om de fik kontoudtogene fra revisor eller fra tiltalte, men hun mener ikke, at hun har fået noget udleveret fra tiltalte. Hun mener, at hun havde modtaget kontoudtogene inden, der blev foretaget kontrolbesøg.

NH ... forklarede, at hun var sagsbehandler på skattesagen vedrørende indkomstårene 2014 og 2015. Privatpersoner har 4 uger til at korrigere årsopgørelsen. Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, skal man være registreret som sådan. Man modtager så en udvidet selvangivelse, hvor man selv skal indberette tallene til Skat. Tiltalte har ikke fået en udvidet selvangivelse, da Skat ikke var klar over, at han drev virksomhed.

Forevist ekstrakten side 380, tiltaltes årsopgørelse 2014, forklarede vidnet, at der i rubrikken personlige indkomst burde have stået overskud af virksomhed.

Forevist ekstraktens side 382, årsopgørelse 2014, opgørelse nr. 2, forklarede vidnet, at Skat har rettet årsopgørelsen, sådan at der er ansat et beløb for overskud af virksomhed.

Det samme gør sig gældende for indkomståret 2015.

Skat blev opmærksom på sagen, fordi de modtog en anmeldelse om, at tiltalte skulle have udskrevet fakturaer for konsulentarbejde, hvor der var påført moms. Tiltalte var ikke registreret med en virksomhed, hvorfor Skat gennemgik forholdene.

Skat skrev først til tiltalte og anmodede om hans kommentarer til anmeldelsen, om at få oplyst eventuelle indtægter og udgifter i forbindelse med virksomheden og om hans bank kontoudtog. Tiltalte reagerede ikke på henvendelsen. Skat sendte derefter en rykker den 11. oktober 2016, som tiltalte heller ikke reagerede på. Hun indhentede herefter oplysninger fra banken og behandlede sagen ud fra de oplysninger, som hun havde eller selv kunne fremskaffe. Hun sendte herefter et forslag til afgørelse til tiltalte med en frist til at svare på ca. 3 uger. Hun hørte fortsat ikke fra tiltalte. Hun sendte herefter en endelig afgørelse. Tiltalte har ikke klaget over afgørelsen. Hun har på intet tidspunkt i forløbet hørt fra tiltalte.

Vidnet gennemgik kontoudtogene og tog de poster ud, som hun mente var skatte og momspligtige. Man har som udgangspunkt pligt til at dokumentere og redegøre for alle de indsætninger, der er på ens bankkonto. På den anden side er det klart, at indsætninger, der oplagt ikke vedrører overskud af virksomhed, bliver pillet fra. Hun har medtaget indbetalinger, hvor der er anført fakturanummer eller et firmanavn som indbetaler.

Man må ikke udstede fakturaer og opkræve moms, hvis man ikke er momsregistreret.

Forevist ekstrakten side 369, faktura udstedt til G3, forklarede vidnet, at der skal være anført cvr.nr. på en faktura for at den opfylder kravene..."

Tiltalte er tidligere straffet

ved    udeblivelsesdom af 24. april 2013 med en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

ved    dom af 8. januar 2014 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244. Straffen blev gjort betinget med vilkår om et års prøvetid.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 24. august 2018 oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte i perioden har været direktør og stifter for selskaberne G2 A/S og G1. I G1 var tiltalte tillige hovedaktionær. Tiltalte og hans samlever var eneste ansatte.

Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte fra selskabets bankkonto ofte hævede beløb til privat brug, at der var to biler til privat kørsel i selskabet, og at selskabet betalte husleje til tiltalte. Retten lægger endvidere til grund, at der ikke blev udarbejdet lønsedler for tiltalte.

Efter bevisførelsen, herunder på baggrund af vidnet skattemedarbejder NMs forklaring om, hvorledes man fra Skats side har foretaget opgørelsen af tiltaltes indkomst, og hvilket materiale man har inddraget i forbindelse hermed, finder retten, at der ikke er grundlag for i øvrigt at foretage ændringer i opgørelsen.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, og idet det af tiltalte forklarede ikke kan føre til et andet resultat, finder retten det bevist, at tiltalte, der var direktør, ejer og daglig leder, og som siden 1994 havde drevet selvstændig virksomhed, ved de udeladte angivelser handlede med forsæt til at unddrage statskassen skat.

Tiltalte findes herefter skyldig i tiltalen.

Forhold 2

Det fremgår af tiltaltes forklaring og sagens oplysninger i øvrigt, at tiltalte

har drevet selvstændig virksomhed, og at han ikke har indberettet overskud af virksomhed til Skat for indkomstårene 2014 og 2015.

Efter bevisførelsen, herunder på baggrund af vidnet skattemedarbejder NHs forklaring om, hvorledes man fra Skats side har foretaget opgørelsen af skattekravet, og hvilket materiale man har inddraget i forbindelse hermed, finder retten, at der ikke er grundlag for at foretage en ændring af opgørelsen. Tiltalte har i øvrigt under hovedforhandlingen erkendt den beløbsmæssige opgørelse.

Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte, der siden 1994 har drevet selvstændig virksomhed, og som anført i tiltalen, havde forsæt til at unddrage statskassen skat.

Tiltalte findes herefter skyldig i tiltalen.

Forhold 3

Det fremgår af sagens oplysninger, at tiltalte har drevet momspligtig virksomhed, og at han har modtaget betaling for en række fakturaer tillagt moms, uanset at virksomheden ikke var momsregistreret.

Efter bevisførelsen, herunder på baggrund af vidnet skattemedarbejder NHs forklaring om, hvorledes man fra Skats side har foretaget opgørelsen af momstilsvaret, og hvilket materiale man har inddraget i forbindelse hermed, finder retten, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i det af Skat opgjorte momstilsvar. Tiltalte har under hovedforhandlingen erkendt den beløbsmæssige opgørelse.

Efter forklaringen fra revisor R1 afviser retten tiltaltes forklaring om, at han af sin revisor var blevet rådgivet til at udstede fakturaerne med moms, og at han derfor var i god tro.

Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte som anført i tiltalen havde forsæt til at unddrage statskassen moms.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 89, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52a, stk. 6.

Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på unddragelsernes omfang og karakter, herunder at unddragelserne har fundet sted gennem en længere årrække. Efter forholdenes karakter er der ikke forløbet uforholdsmæssig lang tid med behandling af sagen, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Efter straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1 mio. kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte A skal straffes med fængsel i 10 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1 mio. kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger