Dato for udgivelse
31 Jan 2020 14:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jan 2020 13:42
SKM-nummer
SKM2020.48.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS-19013/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Jagtretten, skovejendom, hovedanpartshaver, rådighed, sommerbolig, skønsmand, værdi
Resumé

Spørgsmålene i sagen var, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af jagtretten på sit selskabs skovejendom og værdien af rådigheden over to boliger beliggende på ejendommen og i bekræftende fald med hvilke værdier.

Under hensyntagen til, at der ikke var oplyst nogen driftsmæssig begrundelse for, at selskabet ikke havde udlejet jagtretten ud over den ene dag, hvor hovedanpartshaveren holdt jagtselskab, og at hovedanpartshaveren var aktiv jæger i den omhandlede periode, fandt retten, at der var en formodning for, at hovedanpartshaveren havde rådet over jagtretten i privat øjemed i hele perioden uanset omfanget af hans faktiske benyttelse af den. Denne formodning var ikke afkræftet.

Retten fandt videre, at SKATs værdiansættelse af jagtretten til 500 kr. pr. hektar var foretaget på et sagligt grundlag. Det forhold, at en skønsmand var kommet frem til en pris for jagtretten på 300-350 kr. pr. hektar uden oplysninger om, at der i skønsmandens skøn var indgået oplysninger, der burde være inddraget i SKATs skøn, var ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn over jagtrettens værdi.

Med henvisning til en række konkrete omstændigheder fandt retten desuden, at der var en formodning for, at hovedanpartshaveren havde fået stillet to ejendomme til rådighed, og at hovedanpartshaveren ikke havde afkræftet denne formodning.

Retten fandt, at ejendomme var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, om sommerboliger, og udtalte, at det ikke efter loven var et krav, at boligen var selvstændigt matrikuleret, hvorfor det også var uden betydning, hvilken leje en skønsmand havde fundet passende.

Allerede fordi den ejendomsværdi af de to ejendomme, som skønsmanden havde fastsat, ikke afveg væsentligt fra den værdi, SKAT havde skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over ejendommens værdi.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk 5. 

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.A.5.16.6

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2020-1 C.B.3.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2 C.A.5.16.6.


Parter

A (selv)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Finn Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 1. juni 2018. Sagen vedrører beskatning af fri jagt og anvendelse af en fritidsbolig, som skatteyderens selskab ejede.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstande:

Principalt:

Den skattepligtige indkomst

for indkomståret 2010 nedsættes med 1. 130.641 kr., for indkomståret 2011 nedsættes med 1.151.348 kr. og for indkomståret 2012 nedsættes med 1. 214.950 kr.

Subsidiært

Den skattepligtige indkomst

for indkomståret 2010 nedsættes med 940. 541 kr.,

for indkomståret 2011 nedsættes med 961. 248 kr. og for indkomståret 2012 nedsættes med 1.024.850 kr.

Tertiært

Den skattepligtige indkomst

for indkomståret 2010 nedsættes med 907.141 kr., for indkomståret 2011 nedsættes med 927.848 kr. og for indkomståret 2012 nedsættes med 991.450 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren A er hovedaktionær i G1, som ejer en skovejendom, hvor der drives jagt og hvor der findes en række ejendomme med forskellig anvendelse.



Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse (principale/subsidiære)

Skatteankenævn s afgørelse

2010 Værdi af fri jagt

585.323

0/161.216

562.016

2011 Værdi af frijagt

585.723

0/184.923

585.723

2012 Værdi af fri jagt

585.723

0/ 153.600

554.400

2010 Værdi af fritidsbolig

779.325

0

779.325

2011 Værdi af fritidsbolig

776.325

0

776.325

2012 Værdi af fritidsbolig

871.250

0

871.250

Af Skattenævnets afgørelse af 2. marts 2018 fremgår blandt andet:

"…..

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet G1, som ejer et område på 1336 hektar, som ligger i G1. Området består primært af skov og naturarealer og er jagtmæssigt kendt for en særlig stor bestand af kronvildt.

Klageren har oplyst, at han afholder to dagjagter om året i ovennævnte område, hvor der er 12 deltagere pr. gang. Klageren betaler 2.000 kr. pr. deltager for jagterne, hvilket udgør 48.000 kr. om året. Klageren har videre oplyst, at han ikke anvender området til anden jagt, idet han ejer andre betydelige jagtområder og i øvrigt bliver inviteret til flere jagter, herunder blandt andet i sit virke som hofjægermester og kammerherre.

Klageren har dokumenteret, at der er blevet solgt vildtkød fra G1  i årene 2010-2012 for henholdsvis 57.984 kr., 34.277 kr. og 65.600 kr.

I G1 er der registreret 13 ejendomme, hvor de 11 er udlejede. De to resterende ejendomme Y1-adr. og Y2-adr. er ikke udlejet, og der var i årene 2010-2012 ikke nogen personer, som var tilmeldt adresserne.

SKAT (Midt- og Sydsjællands Ejendomsvurdering Herning) har den 10. marts 2014 besigtiget Y1-adr. og Y3-adr.. Ved besigtigelsen deltog bl.a. klageren og skytten fra G1.

SKAT anfører i rapporten fra besigtigelsen vedrørende bygning 55 på Y1-adr.:

“Fritidsbolig med et bebygget areal på 142 kvm. Her af udnyttet tagetage på 119 kvm. Huset er opført i 2009. Ydervægge af mursten og med stråtag.

Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse er særdeles god.

A benytter selv ejendommen ca. tre gange om året ellers bliver bygningen anvendt til overnatning, når der er jagtarrangementer i bygning 21."

På adressen findes endvidere bygning 21, hvortil SKAT anfører:

“Kontor, mandskabsrum og kølerum med et bebygget areal pa kvm., hvoraf 74 kvm anvendes til kontor og mandskabsrum. Huset er opført i 1875 (tidligere kostald), men er totalrenoveret I 2009. Ydervægge er mursten og med stråtag. Bygningen er i særdeles god stand og fremstår i samme stil som fritidsboligen. Bygningen udlejes til jagtarrangementer og anvendes kun erhvervsmæssigt."

I forbindelse med besigtigelsen oplyste klageren om ejendommen, at tilkørselsforholdene kunne være problematiske i vinterhalvåret, at netforbindelsen er ringe, og at det er svært at udleje ejendomme i området.

For bygning 57 på Y3-adr. anfører SKAT i rapporten fra besigtigelsen, at: “Fritidsbolig med et bebygget areal på 115 kvm., heraf udnyttet tagetage på 87 kvm. Huset er opført i 2009. Ydervægge af mursten og med stråtag. Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse er særdeles god.

Bygningen anvendes til møder, jagtog fiskearrangementer. A har boet der en enkelt gang ellers benytter han den kun til møder.

Huset er indrettet lidt atypisk, idet der ikke er en indvendig trappe i huset.

1. sal udlejes primært til østeuropæiske medarbejder, som arbejder med pyntegran fra oktober til december. 1. sal består af 4 værelser, badeværelse og et kombineret tekøkken/opholdsrum.

Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse er særdeles god."

På adressen findes endvidere bygning 59, hvortil SKAT anfører:

“Garage med et bebygget areal på 116 kvm., opført i 2009. Bygningen er med betongulv og port. Ydervæg af mursten og stråtag. Bygningen anvendes til garage, depotrum og opbevaring af maskiner til skovdriften. Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse er særdeles god."

Klageren oplyste i forbindelse med besigtigelsen af ejendommen, at netforbindelsen er ringe, at det er svært at udleje ejendomme i området, og at der sælges ca. 14.000 juletræer fra ejendommen.

SKAT har ved besigtigelsen skønnet boligværdien for stuehuset på Y1-adr. til at være 3.500.000 kr. pr. 1. oktober 2012.

SKAT har videre skønnet, at stuehuset pa Y3-adr. har en boligværdi pa 2.600.000 kr. og garagen på adressen har en boligværdi pa 500.000 kr. pr. 1. oktober 2012.

Klageren har på et kontormøde med Skatteankestyrelsen oplyst, at efter klagerens opfattelse, så udfører han arbejde i G1 for 240.000 kr. årligt. Klageren oplyste, at arbejdet består primært af planlægning og forhandling af kontrakter i forbindelse med udvikling af n.

…..

Skatteankenævn s afgørelse

Beskatning af fri jagt

Såfremt en hovedaktionær, som er i et ansættelsesforhold, får stillet jagtretten til rådighed af et selskab, skal vedkommende beskattes af værdien af godet jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien af jagtretten opgøres som markedsværdien jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Modtages jagtretten i form af udbytte er dette ligeledes skattepligtig jf. ligningslovens § 16A.

En hovedaktionær, som har adgang til jagt hele året skal beskattes for rådigheden, medmindre vedkommende kan godtgøre, at muligheden for jagt ikke er udnyttet, jf. U.2000.288.H

Det er ubestridt, at klageren i årene 2010-2012 havde rådighed over G1 og dermed over jagtretten. Det er videre ubestridt, at klageren er aktiv jæger.

Klageren har oplyst, at han afholder to jagter med 12 deltagere. Klageren betaler 2.000 kr. pr. deltager, hvilket i alt udgør 48.000 kr. om året.

Klageren har oplyst, at han ikke yderligere går på jagt i G1. Klageren har særligt fremhævet, at han bliver inviteret på jagt både af de ovenstående 12 deltagere samt i sit virke som kammerherre og hofjægermester. Endvidere har han yderligere jagtretten på betragtelige arealer.

Det er Skatteankenævn s opfattelse, at klageren ved afholdelse af ovenomtalte jagter benytter jagten G1, og ellers har jagten til rådighed, hvorfor klageren skal beskattes af markedsværdien af jagt området.

Værdiansættelsen skal ske ud fra markedsværdien af jagtretten. Ansættelsen vil være et skøn, da der ikke kan fastsættes en generel værdi.

Ved udøvelsen af skønnet er det i Landsskatterettens afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697) fremhævet af syns og skønsmanden, at vægtige parametre for værdiansættelsen af jagtret omfatter:

“1) Geografi/Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2)  Skov værdiansættes højest af alle typer især varieret gammel skov.

3)  Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4)  Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højerejagtleje,

5)  Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6)  Jagthytte til rådighed.

7)  Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og af skydning.

8)  Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort trak af ænder, gas, duer osv.)

9)  Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle I de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtududøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiskeforhold omkring jagten."

Skatteankenævn  finder ud fra en vurdering, af de i sagen fremhævede forhold, ikke grundlag for at ændre skønnet udøvet af SKAT, hvorfor værdien fastsattes til 500 kr., pr. hektar for de 1336 hektar i G1. Nævnet lægger særligt vægt på at områdets kronvildtbestand, biotoptypen samt afstanden til byer som Århus, Horsens og Silkeborg.

Beskatningen udgør ovenstående markedsværdi fratrukket G1 indtægter ved klagerens betaling for de to dagsjagter samt salget af vildkødet. SKAT har i sin afgørelse anvendt indtægter for salg af vildtkød mv. fra 2011 for alle tre indklagede år. Klageren har efterfølgende indsendt dokumentation for indtægterne for salg af vildtkød mv. for årene 2010 og 2012.

Det er Skatteankenævn s opfattelse, at klageren ud fra en konkret vurdering ses at have modtaget jagtretten som yderligere løn. Skatteankenævn  lægger særlig vægt på, at klageren har udført arbejde for selskabet. Klageren har fremført at aflønningen bør være 240.000 kr. årligt. Det fremførte om driften af selskabet ses heller ikke at kunne begrunde løn i dette niveau. Det bemærkes hertil, at klageren ikke ses at have godtgjort at klagerens arbejde er begrænset til en værdi på 240.000 kr. årligt.

Beskatningen skal derfor ske efter ligningslovens § 16, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Skatteankenævn  ændrer SKATs afgørelse for beskatningen af rådigheden over fri jagt således at beskatningen for årene 2010-2012 udgør henholdsvis 562.016 kr., 585.723 kr. og 554.400 kr.

Beskatning af fritidsbolig

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager et gode fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi skal ansættes efter ejendomsværdien. Såfremt der ikke er ansat en ejendomsværdi fastsattes den skattepligtige værdi efter handelsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens

private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR.

Det fremgår af SKM2004.463.LSR, at begrebet sommerbolig i ligningslovens § 16, stk. 5 dækker bredt, og beror på en konkret vurdering af den faktiske anvendelsen af den enkelte bolig.

Repræsentanten har gjort gældende, at boligerne ikke er at anse som selvstændige boliger, som falder under begrebet sommerbolig eller helarsbolig, men i stedet er at anse som bygninger tilhørende skovejendommen.

Det er ubestridt mellem parterne, at bygningerne på ovennævnte adresseri modsætning til skovejendommes 11 andre boliger ikke er udlejede som helårsbolig.

Repræsentanten har oplyst, at bygningerne har været brugt af G1, desuden har klageren sporadisk anvendt begge bygningerne i privat øjemed.

Klageren har fremlagt en kvittering for udleje af Y3-adr. på 3.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for anvendelsen at boligerne.

Ankenævnet finder ud fra en konkret vurdering, at bygning 55 på Y1-adr. og bygning 57 på Y3-adr. falder under betegnelsen sommerbolig og dermed er omfattet at ligningslovens § 16, stk. 5. Nævnet ligger særligt vægt på boligernes indretning og klagerens anvendelse af boligerne.

For så vidt angår beskatning af boligerne ligger Skatteankenævn  til grund, at bygning 55 på Y1-adr. og bygning 57 på Y3-adr. har været anvendt privat af klageren i kortere perioder og ellers stået til rådighed for klageren.

SKAT ejendom har skønnet handelsværdien af Y1-adr. (uden bygning 21) til at være 3.500.000 kr. og handelsværdien for Y3-adr. (uden bygning 59) til 2.600.000 kr.

Den skattepligtige værdi af boligen skal beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., som foreskriver, at såfremt boligen står til rådighed hele året udgør den skattepligtige værdi 16,25 procent af ejendomsværdien at boligen.

Repræsentanten har fremhævet at Y1-adr. og 29 ikke er vurderet særskilt, hvorfor der skal fastsættes en skønnet leje.

Skatteankenævn  finder ikke grund til at tilsidesatte den af SKAT skønnede værdi, og at den skattepligtige værdi skal beregnes efter ligningsloven § 16, stk. 5, 1. pkt.

Værdi af fri fritidsbolig beskattes som personlig indkomst, uanset om det er et personalegode eller udbytte. Det fremgår af personskattelovens § 3 og personskattelovens § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Skatteankenævn  stadfæster derfor SKATs afgørelse for beskatningen at rådighed over fritidsboliger."

Af en skønserklæring af 4. september 2019 fra skønsmand RB fremgår blandt andet:

"Spørgsmål 1:

Hvilke vederlag vurderes det at kunne indbringe, hvis de 2 bygninger blev udlejet på det frie marked, idet der med bygningerne er en ret til disponering af et passende grundstykke og en ret til fri gennemkørsel via skoven til huset?

Det gøres gældende, at der skal tages hensyn til, at såfremt der er sne, skal adgangsvejen gennem skoven til bygningerne ryddes, hvilket kræver en traktor og maskiner.

Svar på spørgsmål 1:

Y3-adr. er i princippet delt i 2 lejligheder.

1. sal er med udvendig trappe til mellemgang med lille thekøkken, 4 værelser og badeværelse. Forventelig lejeindtægt pr. md. Kr. 2000,00 + forbrug. Eller husleje pr. år kr. 24.000,00 + forbrug

Stueplan har indgang under jerntrappe til 1. sal. De 2 enheder har ingen indvendig adgang.

Stueplan er indrettet med soveværelse, badeværelse, lille værelse samt sydvendt køkken-alrum. Forventelig lejeindtægt pr. md. Kr. 3.000,00 + forbrug. Eller husleje pr. år kr. 36.000,00 + forbrug.

Samlet lejeindtægt pr. år kr. 60.000,00.

Iflg. BBR er bygningen opført 2009, stueplan 115 m², 1. sal 87 m², samlet boligareal for bygningen 202 m². Garagebygningen, som udgør bygning 2 på adressen, er alene indrettet som mindre garage/værksted, samt teknikrum. Iflg. BBR opført 2009, bebygget areal 116 m²

Denne bygning vil forventeligt være fælles garage for de 2 ovenfor anførte enheder, og hermed incl. i huslejen. Vil ikke kunne udlejes separat.

Y1-adr. er med 2 bygninger. Stuehuset er indrettet med hall med trætrappe til 1. sal, lille toilet, køkken-alrum, sydvendt stue. 1. sal er med 4 værelser og 2 badeværelser. Forventelig leje pr. md. Kr. 7.500,00 + forbrug. Eller husleje pr. år kr. 90.000,00.

Iflg. BBR opført 2009, bebygget areal 142 m², 1. sal 119 m², samlet boligareal 261 m².

Godskontor, bygning 2:

Indrettet med køkken-alrum, mødelokale, forgang, badeværelse. Med adgang udefra er der stort grovkøkken/garage. 1. sal: stor stue samt lille værelse. Forventelig lejeindtægt pr. md. Kr. 2.500,00 + forbrug eller husleje pr. år kr. 30.000,00.

Iflg. BBR opført 1875, ombygget 2009, bebygget areal 125 m². 1. sal ej reg. i BBR. Den samlede bygning er alene reg. som kontor, mandskabsrum og maskinhus. Samlet lejeindtægt pr. år kr. 120.000,00.

Spørgsmål 2:

Hvilken værdi i fri handel skønnes Y3-adr. at have, hvis ejendommen kunne udmatrikuleres som selvstændig ejendom med en passende grund til bygningerne?

Svar på spørgsmål 2:

Hvis ejendommen skal udstykkes som en boligejendom (reg. som en 01 ejendom med jordtilliggende under 20.000 m²) ansættes prisen til i alt kr. 2.252.000,00.

Spørgsmål 3:

Hvilken værdi i fri handel skønnes Y1-adr. at have, hvis ejendommen kunne udmatrikuleres som selvstændig ejendom med en passende grund til bygningerne?

Svar på spørgsmål 3:

Hvis ejendommen skal udstykkes som en boligejendom (reg som en 01 ejendom med jordtilliggende under 20.000 m²) ansættes prisen til i alt kr. 4.900.000"

Af skønserklæring af 2. juni og 21 oktober 2019 fra skønsmand HF fremgår blandt andet:

"Spørgsmål 1:

Hvilke af G1s arealer er egnede til jagt og hvilken type jagt?

Svar på spørgsmål 1:

Efter at have besigtiget det samlede areal tilhørende G1, er det min overbevisning at arealet på i alt 1336 ha. kan anvendes til jagt i en eller anden udstrækning. Vurderingen tager udgangspunkt i en samlet vurdering, hvor hagljagt på småvildtarter, samt riffeljagt på størrehjortearter (primært kronvildt) indgår. Det er dog min vurdering, at hagljagten på småvildtet, så som råvildt, ræv, harer, snepper, ænder m.v. kun udgør en meget lille del af den samlede jagtværdi.

Med hensyn til riffeljagten på kronvildt vil der primært være tale om driv-, tryk-og bevægelsesjagter, samt enkeltmandsjagt i form af pürsch og anstand. på trofæbærende hjorte og enkelte hundyr og kalve som skal bortskydes selektivt.

Spørgsmål 2:

Hvilke af G1s arealer kan udlejes til jagt og til hvilken pris?

Svar på spørgsmål 2:

Når der er tale om arealudlejning, vil det være yderst problematisk at friholde visse knap så attraktive arealer for udlejning. Normalt ser man på hele arealet, og fastsætter en samlet pris med hensyntagen til den differentierede kvalitet arealet måtte have. G1 består af en væsentlig del hedearealer, som primært kan anvendes til at postere skytter på selskabsjagterne på kronvildt, ligesom de til en vis grad kan give føde til dyrene, ligeledes er der en del eng-og mosearealer, med lidt kratbevoksning, her er det også kun som fødearealer og til postering af skytter disse kan anvendes. Enkelte steder vil småvildtjagt også kunne effektueres. Af løvskov findes der kun meget lidt, og det vil enten være hegnet af hensyn til vildtskader, eller i en størrelse der er uden jagtlig interesse. Set ud fra en kronvildtsynsvinkel er det faktisk kun de nåletræsarealer samt de mindre anlagt enge/vildtagre der er i G1 som er med til at hæve jagtværdien betragteligt, og her ser vi en god aldersmæssig variation, med en overvejende andel nåletræ i 20 - 40 års alderen.

Endvidere findes der nogle arealer der er hegnet, mod indtrængende hjortevildt, da de yngre aldersgrupper er yderst sårbare overfor vildtbid og fejeskader. Her er der primært tale om juletræsog pyntegrøntkulturer. Rent jagtmæssigt er de helt uinteressante når vi taler om kronvildtjagt, så her kan kun være tale om en begrænset småvildtjagt.

Da jagtværdien de fleste steder afspejler vildtmængden og dermed afskydningstallene på et givent areal er det yderst vanskeligt at fastsætte en eksakt pris på G1, da der ikke foreligger nogen jagtjournal/vildtudbyttestatistik for ejendommen. Derfor vil min vurdering alene bero på min vurdering af det samlede areals kvalitet i de givne år, kombineret med de oversigter

der hvert år offentliggøres i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Hvor kronvildtbestandens størrelse i de forskellige kronvildtområder opgøres.

På den baggrund er det min vurdering at jagtlejeniveauet for G1 s samlede areal ligger på ca. kr. 350 pr. ha. I årene 2010, 2011 og 2012

Spørgsmål 3:

Hvad er værdien af G1s jagt, når der kun er tale om kronvildt?

Svar på spørgsmål 3:

Som tidligere nævnt, anser jeg hagljagten på småvildt som værende meget begrænset, og specielt da der er en god kronvildtbestand på arealet, som generelt behøver megen ro, så vil småvildtjagten begrænse sig til afgrænsede arealer og kun få gange på en sæson, derfor vil jeg vurdere at småvildtjagten kun udgør kr. 50 pr. ha. Således at kronvildtjagten udgør de 300 kr. pr. ha. I årlig lejeværdi

Spørgsmål 4:

I hvilket omfang er det mere værd at leje arealet ud til et konsortium med flere skytter, og vil dette medføre en større belastning af jagtarealet?

Svar på spørgsmål 4:

I G1 med et areal på 1336 ha vil der ikke være den store forskel om det er en enkeltperson der er lejer, eller det er et konsortium. En enkeltperson vil ikke kunne få ret meget ud af jagten hvis den alene udøves af denne, og derfor vil jagterne som regel blive udøvet af et selskab af inviterede gæster. Og rent jagtmæssigt er det mindre væsentligt om jagten udøves af gæster eller betalende medlemmer.

Der hvor der kan være en forskel, er hvis arealet deles op i 3 - 4 delarealer som hver især udlejes til et konsortium på f.eks. 10 medlemmer. På meget kort sigt kan det godt give en højere jagtleje, men med et så markant højere jagttryk som en sådan udlejning vil give, vil kronvildtet blive stresset, og bestanden vil hurtigt blive begrænset til et noget lavere niveau, dels på grund af en for høj afskydning og ikke mindst på grund af den øgede uro der automatisk vil være.

Spørgsmål 5:

Flytter kronvildtet sig, hvis der drives intensiv jagt på det?

Svar på spørgsmål 5:

Ja absolut. Som nævnt i svaret til spørgsmål 4 er kronvildtet ret sårbare overfor for megen uro, specielt hvor der er mange mennesker og hunde involveret, hvis uroen er intensiv vil det ofte resultere i at kronvildtet forsvinder og slår sig permanent ned på steder hvor der er den fornødne ro.

Spørgsmål 6:

Hvilke småvildtarter vurderer skønsmanden, at der forefindes på G1 i et omfang, så de udgør et grundlag for jagt?

Svar på spørgsmål 6:

Mængden af vildt på terrænet er ikke altid afgørende for om der kan drives jagt på arten, det er almindelig kendt at vestjyske terræner er ret vildtfattigt i forhold til de fleste østdanske terræner. Det accepterer man som vilkårene og holder jagt på den mængde der forefindes. G1 er et traditionelt (magert) vestjysk terræn, hvor der formodentlig forekommer råvildt, harer, ræve, snepper og med de søer der forefindes på terrænet vil andejagt også virke sandsynligt. Fasaner derimod vil kun forekomme sporadisk i yderkanterne af terrænet, og er dermed ikke et vigtigt jagtobjekt.

Spørgsmål 7:

Hvor mange jagter, og hvor meget småvildt antager skønsmanden, at der bliver nedlagt på disse, når småvildtjagtens værdi anslås til 50 kr. pr. ha?

Svar på spørgsmål 7:

Værdien på kr. 50 pr. ha. er ikke afgørende for hvor meget jagt man holder. Det er for mange jægere mere vigtigt at komme ud i terrænet med et skydevåben og måske være heldig at få nedlagt et stykke vildt, og her spiller det sociale element også en stor rolle. Med G1s areal på 1336 ha. er der ret meget plads, så det er min vurdering at man lang fra kan nå alle potentielle småvildtbiotoper på en dag, derfor er det ikke urealistisk at der kan holdes 5 jagter pr. år. uden at overdrive. Ser man på de traditionelle småvildtjagter i det vestjyske er mængden af nedlagt vildt yderst beskedent, måske er der enkelte dage med sneppefald som øger mængden væsentligt, men en traditionel jagtdag vil nok kunne præstere mellem 5 og 15 stk. vildt.

Spørgsmål 8:

Hvilke arealer på G1 vurderer skønsmanden, at der kan drives småvildtjagt på?

Svar på spørgsmål 8:

Der kan i princippet jages på alle arealer, da f.eks. harer kan træffes på alle biotoptyper, men det er min opfattelse at det vil være yngre og tætte beplantninger, samt juletræskulturer og lave området med pilekrat, det vil være mest velegnet til småvildtjagt, ligesom søerne kan bruges til andejagt.

Spørgsmål 9:

Kender skønsmanden til andre ejendomme, der kan sammenlignes med G1  i natur, og terrænmæssig sammensætning, hvor der drives småvildtsjagt, og hvor denne har en værdi af 50 kr. pr. ha?

Svar på spørgsmål 9:

Jeg er ikke bekendt med andre jagtområder på G1s størrelse og terrænmæssig sammensætning hvor der drives jævnlig småvildtjagt. Det er dog almindeligt kendt at Naturstyrelsen over hele landet afholder såkaldte "nyjægerjagter" som er småvildtjagter for nye jagttegnsløsere, og ofte er de med et ret beskedent resultat, Mange af naturstyrelsens arealer minder meget om G1 og kan godt kaldes sammenlignelige. Som nævnt i spørgsmål 7 er prisen på kr. 50 pr. ha. ikke afhængig af mængden af vildt på terrænet, andre vigtige elementer er også det sociale aspekt samt muligheden for nogle anderledes og ofte unikke naturoplevelser, end andre naturbrugere.

Spørgsmål 10:

Skønsmanden bedes besvare, om det ifølge hans opfattelse er normal praksis, at der afholdes småvildtsjagter på et terræn, hvor kronvildtet er i højeste prioritet, når en af grundpillerne i kronvildtsforvaltning, er fred og ro, lavt jagttryk og minimal forstyrrelse?

Svar på spørgsmål 10:

Når kronvildtet er vægtet så højt, vil jeg mene at langt de fleste vil afholde sig fra småvildtjagter, subsidiært måske udøve sneppejagt med meget få deltagere hvis der opstår et godt sneppefald, men det vil dog langt fra være en jævnlig foreteelse.

Spørgsmål 11:

Skønsmanden bedes oplyse, om der efter hans vurdering, er basis for en småvildtjagt på G1.

Svar på spørgsmål 11:

Ja, det er min opfattelse at der på G1 kan drives småvildtjagt som beskrevet i mit svar på spørgsmål 7, men ikke uden at det vil påvirke kronvildtet i en eller anden negativ retning.

Spørgsmål IA:

I nærværende sag har SKAT bl.a. foretaget en vurdering af jagtarealets markedsværdi ud fra en række annoncer vedrørende udleje af jagtarealer. Der henvises til Skatteankenævnets afgørelse, side 5-9 (sagens bilag 8). Skønsmanden bedes oplyse om værdiansættelsen i spørgsmål er baseret på lignende annoncer, samt i bekræftende fald oplyse, hvilke annoncer der er tale om, samt med hvilken vægt disse er indgået i værdiansættelsen.

Svar på spørgsmål IA:

Undertegnede skønsmand har gennemgået samtlige af ovennævnte annoncer, og jeg betragter dem alle for irrelevante i denne sag, dels er der tale om areal-

størrelser som slet ikke matcher G1, og det er almindelig kendt at små arealer med den rigtige beliggenhed ofte opnår en urealistisk høj pris i forhold til arealets kvalitet, eller mangel på samme. Det ses også i en del af annoncerne, hvor man lejer jagten ud på baggrund af naboens vildtbestand, idet der ofte står" nabo til/beliggende op til", og så navnet på en skov eller  som er kendt for at huse en god kron(vildt) bestand.

Det er alle annoncer tilhørende den useriøse del af markedet, og jeg har ikke brugt hverken dem, eller andre annoncer i min vurdering af jagtværdien.

Min vurdering er alene baseret på egne erfaringer, observationer, samt samtaler med nogle jyske Kronvildteksperter.

Spørgsmål IB:

I nærværende sag har SKAT konstateret, at det er afgørende for et jagtareals markedsværdi, om der er kronvildt på jagtarealet, jf. Skatteankenævnets afgørelse, side 8, 2. nederste afsnit (sagens bilag 8). Skønsmanden bedes redegøre for, hvilken betydning det har for et jagtareals markedsværdi, at der er kronvildt på jagtarealet.

Svar på spørgsmål IB:

At der findes kronvildt på et givent terræn har en meget stor indflydelse på jagtlejeniveauet, hvilket også afspejler sig i mit svar på rekvirentens spørgsmål 3.

Spørgsmål IC:

Skønsmanden bedes i øvrigt redegøre for, hvordan han har fastsat jagtarealets markedsværdi ved besvarelse af skønstemaets spørgsmål 2.

Svar på spørgsmål IC:

Min fastsættelse af jagtlejeværdien for G1 er en kombination af en visuel vurdering af arealet, kombineret med de estimerede bestandsstørrelser der var på det pågældende tidspunkt, samt de i spørgsmål IA nævnte samtaler med jyske kronvildteksperter.

Spørgsmål ID:

Skønsmanden bedes oplyse, om fodring på et jagtareal eller tilstødende arealer kan have betydning for jagtrettens værdi og i bekræftende fald redegøre nærmere herfor.

Svar på spørgsmål ID:

Fodring af vildt på et givent terræn, er mange steder en naturlig del af vildtplejen, og typisk en efterår/vinteraktivitet som er med til at supplere de, på denne årstid, færre fødeemner, endvidere vil det som oftest være med til at holde vildtet på et mere begrænset område, da de ikke behøver at færdes over store strækninger for at finde den fornødne føde.

Det vil så betyde en tættere vildtbestand og en højere jagtværdi, men den forhøjede jagtværdi står sjældent mål med de udgifter der er forbundet med fodringen.

Fodring på tilstødende arealer mener jeg ikke vil påvirke jagtværdien, da fodringen som regel vil være gensidig, og en del af vildtplejen. Med mindre der er tale om bevidst fodring af vildtet på mindre arealer med henblik på en stor nedskydning.

Spørgsmål IE:

Såfremt spørgsmål ID er besvaret bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvilken betydning det har for værdien af jagtretten på G1, at der i 2011 blev brugt kr. 359.659,51, kr. på fodring og foderkasser på arealet.

Svar på spørgsmål IE:

Det er i spørgsmålet ikke udspecificeret hvor stort et beløb der er brugt på foderkasser og efterfølgende på foder.

Foderkasser fortolker jeg som en eller anden form for krybbe, eller automat hvor dyrene kan æde i. Disse ser jeg ikke som den store del af udgiften på kr. 359.659,51, og det må også være en engangsudgift, da disse "kasser" formodentlig kan anvendes i årene frem over.

Med det angivne beløb, som er ret højt, er det min vurdering at jagtværdien bliver mindre, da jagtleje og driftsomkostninger skal ses som en helhed og en samlet årlig udgift ved at have jagten på arealet

Spørgsmål IF:

Såfremt spørgsmål ID er besvaret bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvilken betydning det har for hans vurdering af jagtrettens værdi, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, at der i 2011 blev brugt kr. 359.659,51,på fodring og foderkasser.

Svar på spørgsmål IF:

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 2, er min værdiansættelse baseret på bl.a. en visuel vurdering, hvor jeg vurderer G1 som værende et alsidigt terræn, men absolut ikke en topbiotop for kronvildt, hvilket også bliver bekræftet af den ret store foderudgift, og det er ud fra disse faktorer jeg har vurderet jagtværdien som anført i svaret på spørgsmål 2.

Spørgsmål IG:

I sin besvarelse af spørgsmål IA anfører skønsmanden, at de annoncer, som SKAT har inddraget i sin vurdering, vedrører "den useriøse del af markedet". Skønsmanden bedes uddybe, hvad der forstås ved "den useriøse del af markedet", og hvad der omvendt kan opfattes som "det seriøse marked".

Svar på spørgsmål IG:

Den useriøse del af markedet er som jeg også nævner i besvarelsen af spørgsmål IA, det at man i en annonce nævner en attraktiv nabo i stedet for at beskrive kvaliteterne som er på det areal man vil udleje.

Det er alene et spørgsmål om at få "kunderne" til at give en overpris, som jævnligt udmønter sig i et uetisk højt jagttryk.

Et seriøst marked er, når en udlejer udbyder sin jagt med en angivelse af arealets kvaliteter samt fastsætter en pris der står i forhold til hvad man med en god moral og etik kan nedlægge på arealet uden at lukrere på vildtrige naboer.

Spørgsmål IH:

Skønsmanden bedes oplyse, om han har kendskab til aftaler om jagtrettigheder svarende til jagtretten på G1 og i bekræftende fald redegøre nærmere herfor, ligesom skønsmanden bedes oplyse, om jagtrettigheder svarende til jagtretten på G1 ofte ses udbudt og i bekræftede fald redegøre nærmere herfor, herunder henvise til konkrete eksempler der anses for sammenlignelige.

Svar på spørgsmål IH:

Terræner på størrelse med G1 er meget ofte drevet af ejeren/ejerne, og ses meget sjældent i udbud, og skulle det ske, vil jagtudlejningen sandsynlig vis blive udlejet ved mund til mund metoden, da der formodentlig er forholdsvis få personer der magter et sådan lejemål, så umiddelbart kender jeg ikke til udlejninger i den kaliber. Næsten alle udlejninger af jagtarealer med kronvildt som hovedvildtart vil som regel blive opdelt i mindre arealer end G1s s, og som oftest udlejet til et konsortium hvor prisen pr. deltager er i en helt anden størrelsesorden."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, skønsmand RB, skønsmand HF og CJ.

A har forklaret, at Y3-adr. husker han ikke at have boet i. Huset blev i underetagen brugt af medarbejderen UA, som hovedsageligt var beskæftiget ved en anden af partens skove. Overetagen blev anvendt til indkvartering af udenlandske skovarbejdere.

Y1-adr. er indrettet med slagteog kølerum i den ene bygning. Der er også et kontor. Han har overnattet i den anden bygning, når han har været på stedet til jagter og møder.

Både Hærvejen og flere asfaltveje går gennem n, hvilket medfører, at dele af området ikke kan anvendes til jagt. Andre dele af området er rigtigt godt til jagt.

Der fodres for at hindre, at dyrene skræller bark af træerne og dermed ødelægger træerne. Man fodrede ikke for at øge bestanden.

En jagtjournal vedrører normalt en enkelt person. De fører ikke jagtjournal i G1.

Han overtog G1 ved en fission af selskaber uden egentlig at have ønsket det. Han har derefter forsøgt at drive rentabelt skovbrug. Yderligere jagt ville være hensigtsmæssigt for skovbruget, men han har ønsket at bevare dyrene af hensyn til naturen og de besøgende skovgæster. Han lejede ikke jagten ud, da det var svært at finde en lejer, der ikke anskyder dyrene. Han har haft jagten lejet ud i en periode efter 2012.

På ejendommen er der køleog slagterum til brug for jagten, men de bruges også, når dyr bliver påkørt. På ejendommen er der "hochsitzt" til brug for jagten. Det er af sikkerhedsmæssige grunde, så jægerne ikke rammes af andre jægeres projektiler. Der er ikke i terrænet andre faciliteter til brug for jagt.

I 2010-2012 har han ledet de årlige selskabsjagter på området, men han skyder som regel ikke på sine egne jagter. Det har han måske gjort. Han ved ikke, hvorfor han afholdt selskabsjagterne, men det var hyggelige og officielle mennesker, der deltog. Jagterne var meget sociale. Han husker ikke, om han selv fastlagde tidspunkterne for jagterne.

Han har vist kun selv gået på jagt på området nogle få gange. Det har været, når der er truffet anskudte eller halte dyr. Han har ikke overladt jagtretten til andre i perioden.

Der var et bestyrelsesmedlem i selskabet G1, som sagde, at han mente, at der blev fordret for meget. Fodringen blev derefter skåret ned. Det var skytten, der havde lagt niveauet for fodringen.

Når hans arkitekt har kaldt Y1-adr. for en jagtbygning, er det en historisk betegnelse.

Han har ikke selv modtaget vildtkød fra jagterne. Han kan ikke lide kød og vildt i særdeleshed. Han kan godt have betalt for kød til andre. Det er skytten, der har stået for salget.

Begge de omhandlede ejendomme blev nyopført i 2009, da der var svamp i de gamle huse. Kommunen forlangte, at husene blev genopført. Det var ham, der valgte farver, da det skulle se smukt ud for de forbipasserende.

Det var en fejl, at han betalte leje for Y3-adr. i 2010 og 2011. Han har tidligere tilbudt at betale også for 2012, men "man har et standpunkt, til man tager et nyt". Når han til Skat har skrevet, at han benyttede begge bygninger "i mindre grad", var det ment som til møder på stedet. Når hans repræsentant har skrevet, at bygningerne har været anvendt til private ophold for A og i mindre grad for hans familie, er det ikke korrekt, og han var ikke klar over, at det blev skrevet.

Han mener ikke, at man kan tale om en fritidsbolig i en skov, da den ikke er selvstændigt vurderet.

Y3-adr. er en erhvervsejendom. Den ene del af Y1-adr. har han anvendt til at sove i for at spare tid.

Skønsmand RB vedstod den afgivne skønserklæring.

Y3-adr. er opdelt i to. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, men muligt, at leje de to dele ud separat til beboelse. Udlejning kan både ske permanent og for kortere perioder ad gangen.

Han har perifer erfaring med udlejning af skovejendomme.

Værdien i fri handel er ikke fastsat ved en omregningsfaktor fra den skønnede husleje.

Vedrørende Y1-adr. gælder det samme. Man vil i denne ejendom som i de fleste andre kunne sne inde. Det er der taget højde for ved den skønnede lejeindtægt. Udlejning vil nok være som en helårsbolig. Den anslåede leje omfatter også godskontoret. Boligdelens månedlige leje vil nok være 7.500 kr. pr. måned plus forbrug.

Han er nået frem til salgsprisen på Y3-adr. som cirka 10.300 kr. m2 og dertil kommer garagen. Et nyt hus koster cirka 15.000 kr. m2, men da huset er brugt, skal der ske en reduktion for alderen og også for beliggenheden.

Størrelsen af reduktionen bygger på hans erfaring. Han arbejder med salg i hele landet. Han har ikke vurderet ejendomme i området de sidste 10 år. Forudgående lokalkendskab er ikke af betydning, da han har undersøgt salgs- og udbudspriser i området. Grunden er ikke selvstændigt prissat. Det er forudsat, at grundstørrelsen er under 2.000 m2.

Y1-adr. er opbygget anderledes med flotte kviste. Han har regnet med en m2 pris på 15.400 for hovedbygningen og 7.000 kr./m for annekset. Derudover er det samme modus som ved Y3-adr..

Ved vurderingen af både Y3-adr. og 32 har han fastsat en pris omfattende begge bygninger.

Han er ret sikker på, at prisen er korrekt fastsat.

Skønsmand HF vedstod den afgivne erklæring.

Han har ikke noget særligt kendskab til G1området. Han er blevet vist rundt i n.

Den store bestand af vildt i G1området må betyde, at der er tale om en god biotop. Kronvildtet findes også på åbne områder.

Det kan være fornuftigt at fodre. Det sker jævnligt, at landmænd hegner deres marker for at undgå, at vildtet laver skade på markerne.

De annoncer om jagtleje, som Skat har fremlagt, vedrører mindre ejendomme, så de er ikke relevante. Jagtlejen på små arealer er ofte urealistisk højt, da man i realiteten skyder naboens vildt.

Naturstyrelsen har udbudt dagjagter for 3-5.000 kr. pr. dag pr. mand.

Hvis der ikke fodres i en skov, vil dyrene nok søge føde på landbrugsarealer eller andre områder. Hvis dyrene bliver stressede, vil de i højere grad skrælle bark af træerne.

Han føler sig ret sikker på sin vurdering af jagtlejeniveauet. Når han i svaret på spørgsmål 2 skriver, at det er yderst vanskeligt at fastsætte en eksakt pris, er det som en begrundelse for, at han har indhentet en lang række oplysninger.

Det er meget få, der vil have mulighed for at leje et område så stort som G1 . Selv om han ikke har kendskab til udlejning af så store arealer, svækker det ikke sikkerheden af hans vurdering, da den samlede pris ville være den samme, hvis området var opdelt i flere delområder.

Han har ikke anvendt statistik eller annoncer ved sin vurdering. Han mener ikke, at jagter så store som G1 bliver udbudt ved annoncering.

Der er i hans pris alene tale om arealleje. Skydetårne udgør en begrænset udgift og vil kun påvirke jagtlejen i mindre grad. Kølerum og slagterum har ikke betydning for jagtlejen, da vildtet kan afsættes uden disse faciliteter. Adgang til en jagthytte vil påvirke værdien af jagtretten afhængig af hyttens standard.

Han har ikke inddraget udgifter til fodring i sin vurdering. Hvis ejeren af ejendommen står for og betaler for fodring, vil jagtlejen være højere. Da fodringen også begrænser skader på skoven, vil ikke hele fodringsudgiften kunne væltes over på lejeren.

Han så ikke noget småvildt på ejendommen.

Ved besigtigelsen bad han om at få forevist en jagtjournal, men en sådan fandtes ikke.

CJ har forklaret, at han er uddannet landmand, skovbruger og jæger. I 2010-2012 var han skytte/driftsleder på G1. Han havde også tilsyn med ejendommene.

A har benyttet Y1-adr. nogle få dage, men vist ikke Y3-adr.. A ville kunne benytte begge ejendomme.

Der fodres i n for at undgå, at kronvildtet ødelægger træerne ved at skrælle barken af. Det er navnlig i den sene vinter og tidlige sommer, at hjortene i stort omfang er i n.

Der er i området et hjortelaug, som har arbejdet på at få øget bestanden af ældre dyr, hvorfor man har undladt at skyde de unge handyr.

Det er meget lidt, A bruger ejendommene i n. Det er også meget lidt, A går på jagt i n. Han og A er i skoven 3-4 gange om året hovedsagelig for at se på driften. A havde nogle gange riffel med i skoven.

Det samme gjaldt, når der var jagtselskaber. Så var det gæsterne, der skød.

Der er ikke smådyrsjagt på ejendommen. Hjælperne til de store jagter blev inviteret på smådyrsjagt, men den foregik på en anden ejendom.

Han ved ikke, hvorfor jagten ikke var udlejet i perioden 2010-2012.

Det var ham, der fastlagde tidspunkterne for de store jagter. Det gjorde han ud fra, hvornår det var hensigtsmæssigt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Ad boliger

Der er ikke hjemmel til beskatning af brugen af Y3-adr. og 32 efter reglerne for ferieboliger, da de to skovejendomme fungerer som en del af skovdriften.

Ligningslovens § 16, stk. 5 (rådighed over sommerbolig) kræver, at sommerboligen er vurderet (A bemærker, at når ejendommene ikke er vurderet, så har SKAT ikke hjemmel til at beskatte brugen af dem med en halv procent om ugen.) Men da der her ikke er tale om sommerboliger, kan §16, stk. 5 ikke bruges.

For Y3-adr. gøres gældendes, som beskrevet i klagen til Skatteministeriet, og dermed i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at ejendommen hovedsageligt er blevet benyttet til korttidsansatte skovarbejdere, der arbejder med pyntegrønt fra oktober til december. Bygningen kun har været brugt til møder i meget sjældne tilfælde, hvor der har været to møder, som fandt sted samtidig, idet det er Y1-adr., som hovedsageligt bliver benyttet til det administrative "hovedkontor" for skovdriften. Garagen tilhørende Y3-adr. bliver udelukkende brugt af skovdriften.

Som SKAT påpeger, så er den bygningsmæssige kvalitet god i begge ejendomme. A har selv været inde over renoveringen og bl.a. valgt farver og materialer, men der er intet luksuspræg over nogen af de to ejendomme, som indikerer, at de er fritidsboliger. Kvaliteten består i gedigne materialer og løbende vedligehold bl.a. af vinduerne, men der er hverken spa, pool, fjernsyn, mobildækning eller andet, som det ville forventes, hvis ejendommen skulle benyttes som en fritidsbolig til udlejning. På grund af ejendommenes beliggenhed i et stort skovområde med dårlige trafikale forhold, især i vinterhalvåret, er de heller ikke særligt attraktive. Ingen af de to ejendomme kan derfor grundet deres beliggenhed og faktiske benyttelse anses som fritidshuse. I givet fald må bygning 55, Y1-adr., skattemæssigt karakteriseres som bolig til rådighed.

SKAT har skønnet handelsværdien på de to ejendomme, og taget udgangspunkt i dette skøn ved beskatningen af A, men handelsværdierne, næsten altid højere end en ejendomsværdivurdering.

Ad jagt

G1 er ikke erhvervet af hensynet til muligheden for jagt, men har været en del af en fission, som har været anbefalet af G3, hvor arealet blev distribueret ud til ejerne af aktier i G4 og senere udskillelse fra G2. G1 har været drevet som kommerciel skov i mere end hundrede år. Denne sag vedrører en helt anden form for skovdrift, og selskabets ejerskab af skov og  med tilhørende mulighed for jagt, er af en helt anden karakter end de skove/r, der er tale om i de af SKAT påberåbte afgørelser. I ingen af disse er det iflg.de offentliggjorte afgørelser påvist, at selve købet har en driftsmæssig begrundelse og har medført et rimeligt afkast af driften af skoven i forhold til investeringen.

Det bemærkes, at G2 kun foretager reguleringsjagter og derfor ikke beskattes, som det er tilfældet for G1, og i 2018 afholdtes f.eks. ingen drivjagter i G1, da ulven har reguleret bestanden.

At A har fulgt de meddelelser, som er kommet fra Statsskattedirektorat i sin tid, da G1 var under G2, og at A har spurgt efterfølgende, om disse kunne bruges. SKAT forlanger, at A skal fremskaffe dokumentation for beskatningen af jagt i G2. Dette er ikke muligt på grund af 5 års reglen.

Den geografiske placering har medført, at der fra 2004 har været kronvildt i G1. På grund af skovens størrelse og af hensyntagen til naturen, er det, hvad angår kronvildt, G1s primære målsætning at leve op til Vildtforvaltningsrådets plan for forvaltning af kronvildt i Danmark. Hvis ikke A skal leve op til denne plan, bedes dette udtrykt eksplicit i dommen.

G1 strakte sig over 1.336 ha i årene 2010-12. Områderne er specificerede i bilag 9.

Heraf var 401 ha ikke brugbart til jagt, og 442 ha var kun delvist brugbart til jagt. Bl.a. går hærvejen og andre offentlige veje igennem dele af n, ligesom der er en del boliger, som oprindelig har været beboet af folk med arbejde eller anden tilknytning til skoven, men som nu på kommercielt vis er udlejet til udefrakommende, hvilket også fremgår af skovregnskabet og er dokumenteret i klagesagen. Da en riffelkugle let kan gå op til 4 km., er der nødt til at væres tore sikkerhedsafstande til offentligt tilgængelige veje og de udlejede boliger med familier, børn og husdyr.

Skovbruget medfører også store hegnede områder med pyntegrønt og juletræer, i årene 2010-12 drejede dette sig om 112 ha, hvor der i sagens natur ikke er noget vildt, og arealet derfor heller ikke kan benyttes til jagt.

Ovenstående efterlader derfor kun omtrent 602 ha brugbart jagtterræn. For en ordens skyld gør sagsøger opmærksom på, at G1 nu i 2019 omfatter ca. 1.800 ha, således at målsætningen om at råde over et areal på ca. 2.000 ha, for at få en rentabel drift med en produktion på 50.000 juletræer, er ved at være nået.

Der er ikke hjemmel til den foretagne rådighedsbeskatning vedrørende jagt, kun til beskatning af faktisk brug. Det bemærkes her, at A er op i årene og ikke i stand til at gå på hele arealet, og at han derfor kun i beskedent omfang har benyttet sig af muligheden for at udnytte jagten. A ejer desuden andre jagtarealer, bl.a. omkring hjemmet på Sjælland, ligesom han ofte bliver inviteret til jagter (se bilag N, O, P og Q).

Det bestrides, at A i årene 2010-12 var en meget aktiv jæger, i det han havde en masse bestyrelsesposter, som skulle passes (bilag AA).

A har anmodet om, at der indhentes syn og skøn vedrørende udlejningsværdien for eventuel jagtret for den samlede /skov efter opfordring fra et af skatteankenævnets medlemmer.

Markedslejen for jagten hviler på et forkert grundlag som følge af skønsmandens udtalelser og bilag 11.

Det gøres gældende, at skønsmanden er foreslået af Kammeradvokaten selv, idet Kammeradvokaten ikke ønskede Skov-og Naturstyrelsens folk udpeget, de kender ellers området.

Der er faktureret for salg af vildt kr. 57.984 i år 2010 (bilag G), kr. 34.277 i 2011 (bilag H) og kr. 65.600 i 2012 (bilag l).

A har ansat værdien af jagten til ca. 48.000 kr. p.a. svarende til den mængede, som kan skydes, når der er fri afskydning (se evt. eksempel fra 2012, som A kan fremvise under hovedforhandlingen. Eksemplet viser 13 stykker vildt skudt på typisk dagjagt, som afholdes to gange om året. Dette indbringer 50-60.000 kr. p.a., hvilket giver et par tusind kroner stykket, som svarer til den værdis, om A har betalt, se bilag G, H og l.)

Siden As overtagelse af G1 i 2006 har der ikke været drevet småvildtjagt, da det er uforeneligt med foreneligt med driften af skoven og målsætningen for forvaltning af ns bestand af kronvildt. Værdien af småvildtjagt bør derfor ansættes til kr. 0.

Det ikke er kutyme i området at udarbejde jagtjournal eller vildtstatistikker. Det er således ikke kun på G1, at disse ikke bruges, men også på

sammenlignelige naboejendomme. Imidlertid kan det relativt let ses ud af selskabets regnskaber hvor meget vildt, der er skudt i et givent åri hvert tilfælde de sidste 5 år, hvor bilag kan fremskaffes.

De relativt høje naturforvaltningsudgifter skal både ses som i et led i G1s primære målsætning om at leve op til Vildtforvaltningsrådets plan for forvaltning af kronvildt i Danmark, og som en naturlig og nødvendig udgift som led i skovdriften, idet det modvirker at vildtet her hjortebestanden angriber mos, svampe, etc. og væksten i skoven, her særlig den betydelige  af grantræer, der ellers beskadiges, så de ikke kan afsættes som juletræer.

Kammeradvokaten ønsker, at A skal fremlægge en masse bilag vedr. fodring af vildtet på G1. Disse kan ikke fremskaffes på grund af 5 års reglen."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"3.2 Fri jagtret

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af fri jagt i G1 efter ligningslovens § 16, stk. 3, og med udgangspunkt i værdien på kr. 500,pr. hektar, som SKAT har skønnet.

As seneste påstande er baseret på, at han beskattes af fri jagt (processkrift 2, s. 1, næstsidste afsnit, og s. 2, 2. afsnit). Efter påstanden er det dermed ubestridt, at A skal beskattes af fri jagt, men A er på trods heraf fortsat med at komme med betragtninger om formålet med erhvervelsen af G1 og omfanget af jagtrettens udnyttelse (processkrift 2, s. 2, 7. afsnit ff., og s. 4, næstsidste afsnit), der knytter sig til spørgsmålet om, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - der er grundlag for at beskatte ham af fri jagt.

Under alle omstændigheder har A ikke afkræftet formodningen for, at han i kraft af sin rådighed over G1 og som aktiv jæger udnyttede jagtretten i privat øjemed ud over de to dagjagter om året, som han har betalt for. Det beror derimod på As bestemmende indflydelse på G1, at selskabet på trods af jagtrettens betydelige værdi har undladt at udleje jagten, jf. nærmere afsnit 3.2.1 nedenfor.

Som følge heraf, og idet A ikke - heller ikke med HFs skønserklæring (bilag Y) - har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over jagtrettens værdi (bilag 8, s. 4, fjerdesidste afsnit ff., og s. 20, tredjesidste afsnit ff.), jf. nærmere afsnit 3.2.2 nedenfor, skal Skatteministeriet frifindes på dette punkt.

3.2.1 Formodning for udnyttelse af jagtretten i privat øjemed

Højesteret har i UfR 2000.288 H fastslået, at der er en formodning for, at en skattepligtig har udnyttet en jagtret i privat øjemed, såfremt den skattepligtige har rådighed over det selskab, jagtretten tilhører, og der ikke kan oplyses nogen (driftsmæssig) begrundelse for, at jagtretten ikke udlejes, samt såfremt

den skattepligtige er aktiv jæger. Det følger af dommen, at det i givet fald sker beskatning af jagtrettens årlige værdi.

Det er ubestridt, at A i kraft af sit ejerskab af G1 havde råderetten over selskabets ejendom (G1).

Det er ligeledes ubestridt, at A i de omhandlede år (2010-2012) var aktiv jæger (replikken, s. 3, 3. afsnit).

Der er ikke påvist nogen driftsmæssig årsag til, at G1 ikke udlejede jagtretten til tredjemand. Tværtimod er det ubestridt, at selskabet faktisk udlejede jagten til A, som imidlertid alene betalte dagsleje for jagten.

Der er herefter en formodning for, at A har udnyttet jagtretten i privat øjemed, jf. UfR 2000.288 H.

A har ikke afkræftet denne formodning og for så vidt heller ikke forsøgt herpå, idet han har gjort gældende, at der alene er hjemme til beskatning af den faktiske udnyttelse (stævningen, s. 2, 2. afsnit, og replikken, s. 3, fjerdesidste afsnit f.), hvilket imidlertid er i direkte modstrid med højesteretsdommen.

Desuden er den manglende udlejning netop udtryk for, at A har rådet over jagtretten i privat øjemed.

Den omstændighed, at G1 ikke måtte være erhvervet med henblik på udnyttelse af jagtretten, er uden betydning, jf. herved SKM2017.152.ØLR.

På baggrund heraf skal A beskattes af udnyttelsen af jagtretten på G1, som skattemyndighederne også har statueret.

3.2.2  Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over jagtrettens værdi Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi af jagtretten fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve rettighederne i almindelig fri handel. Beskatningen af udnyttelsen af jagtretten beror dermed på et skøn over markedsværdien/handelsværdien fra skattemyndighedernes side.

Skattemyndighederne har skønnet jagtrettens værdi til kr. 500,pr. hektar på baggrund af en række forhold og under inddragelse af statistisk materiale.

Det fremgår således af skatteankenævnets afgørelse, at SKAT ved skønnet over jagtrettens værdi har lagt vægt på en række faktorer, nærmere bestemt at der er en betydelig bestand af kronvildt i n (bl.a. bilag 8, s. 4, sidste afsnit), at der anvendes betydelige udgifter til foder (i 2011 kr. 360.000, jf. bilag S) (bilag 8, s. 4, 2. sidste afsnit), at der er indrettet slagterum på Y1-adr. (bilag 8, s. 4, 2. sidste afsnit), at det er ubestridt, at jagtlejen i statsskovene ligger i spændet kr. 150-700 pr. hektar, selvom der er mange restriktioner og derfor en lavere pris pr. hektar (bilag 8, s. 4, 1. afsnit), at det fremgår af en artikel fra Skovdyrkerforening, at den gennemsnitlige jagtlejepris i hovedlandet ligger på kr. 500-600 (opgjort i perioden 2000-2007), og at jagtlejen er stigende, samt at niveauet bekræftes af en række annoncer (bilag 8, s. 5, tredjesidste afsnit ff.).

I sin begrundelse for at tiltræde SKATs skøn henviser skatteankenævnet særligt til områdets kronvildtbestand, biotoptypen samt afstanden til byer som Aarhus, Horsens og Silkeborg (bilag 8, s. 20, 5. afsnit ff.).

Når skattemyndighederne er berettiget (og/eller forpligtet) til at foretage et værdiskøn, kan skønnet kun tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2016.191 H.

Den omstændighed, at der foreligger en skønserklæring med et andet resultat end skattemyndighedernes, giver ikke i sig selv grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, jf. f.eks. UfR 2000.1071H. En tilsidesættelse forudsætter, at skønserklæringen indeholder en sikker, velunderbygget konklusion, der viser, at skattemyndighedernes skøn er klart forkert, jf. også UfR 1999.1178 H, SKM2010.371.VLR og SKM2001.64.ØLR, eller at dette kan påvises på andet objektivt grundlag, jf. f.eks. UfR 1999.793 H.

HFs skønserklæring (bilag Y) indeholder ikke en sådan sikker, velunderbygget konklusion, at den giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes meget grundige skøn over jagtrettens værdi.

For det første anfører HF i besvarelsen af spørgsmål 2, at

"Da jagtværdien de fleste steder afspejler vildtmængden og dermed afskydningstallene på et givent areal er det yderst vanskeligt at fastsætte en eksakt pris på G1, da der ikke foreligger nogen jagtjournal/vildtudbyttestatistik for ejendommen" (min understregning)."

Dette viser i sig selv, at skønserklæringen ikke er af en sådan sikker karakter, at den udgør et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte SKATs velunderbyggede skøn. For det andet har HF ikke inddraget foderudgifterne på en relevant måde, men derimod konkluderet forkert og selvmodsigende på foderudgifternes betydning:

HF anerkender i sin besvarelse af spørgsmål ID, at:

"Det [fodring] vil så betyde en tættere vildtbestand og en højere jagtværdi, men den forhøjede jagtværdi står sjældent mål med de udgifter der er forbundet med fodringen" (min understregning)".

Imidlertid fremgår det ikke af HFs skønserklæring, at han har lagt vægt på de meget betydelige beløb, som G1 har brugt på fodring. I hvert fald er fodringen ikke tillagt positiv betydning for jagtrettens værdi, idet HF som svar på spørgsmål IE anfører, at:

"Med det angivne beløb [til fodring], som er ret højt, er det min vurdering at jagtværdien bliver mindre, da jagtleje og driftsomkostninger skal ses som en helhed og som samlet årlig udgift ved at have jagten på arealet" (mine understregninger).

I nærværende situation, hvor A har haft rådighed over jagtretten på G1 uden at skulle betale for foderudgifterne eller en del heraf, bliver jagtværdien for ham i sagens natur ikke mindre af de betydelige beløb, som G1 har brugt på fodring; tværtimod - jf. også HFs besvarelse af spørgsmål ID. Det fremhæves i den forbindelse, at det må lægges til grund, at der er anvendt meget betydelige beløb til fodring, jf. bogføringen for 2011 (bilag S) og mailen fra As revisor (bilag 10), der dog ikke uden videre kan lægges til grund, dels fordi bogføringen ikke er fremlagt, dels fordi den angår "naturforvaltning" og hverken foderudgifter eller naturpleje.

HFs besvarelse af spørgsmål IE indikerer, at han har vurderet jagtværdien fra G1’ perspektiv, og hvad nettoværdien af jagtretten er for selskabet, hvilket skaber generel tvivl om skønserklæringens konklusioner.

Henset til foderudgiftens påvirkning på jagtlejen, jf. også annoncen af 2. marts 2010 nævnt i SKATs afgørelse (bilag 8, s. 7, næstsidste afsnit), udgør de betydelige foderudgifter i øvrigt i sig selv et argument for forhøjelsen af A indkomst med beløbene fastsat af skattemyndighederne. Det gælder også i lyset af, at G1’ bestyrelse har påpeget, at "der er brugt for mange midler på fodring" (processkrift 1, s. 3, næstsidste afsnit), hvilket taler for, at der er tale om udgifter delvist afholdt i As private interesse. Uanset, om lægges til grund, at fodringen skete af hensyn til jagten eller af hensyn til skoven (jf. senest processkrift 2, s. 3, tredjesidste afsnit), ligger det imidlertid fast, at fodringen forøger jagtrettens værdi, hvilket understøtter rigtigheden af skattemyndighedernes skøn og taler imod rigtigheden HFs vurdering, der ikke omtaler endsige tager højde for foderudgifterne.

For det tredje fremgår det ikke af HFs erklæring, at der er lagt vægt på, at der i forbindelse med jagten er adgang til jagthytte og kølerum på Y1-adr. (bilag 8, s. 2, 5. afsnit f,, og s. 4, næstsidste afsnit), samt faciliteter som stiger og skydetårne (hochsitz), selvom disse forhold givetvis har betydning for jagtrettens værdi, jf. til illustration skønserklæringen i gengivet i Landsskatterettens kendelse i en tilsvarende sag om fri jagt (bilag Æ), hvor skønsmanden forholder sig til, om lejen inkluderer faciliteter, og nævner adgang til jagthytte som et blandt flere forhold af betydning for jagtrettens værdi.

For det fjerde er skønserklæringen præget af slutninger, der er enten selvmodsigende eller i strid med det i øvrigt foreliggende materiale: Ud over det ovenfor nævnte vedrørende betydningen af fodring i G1 mv. forekommer det ikke overbevisende, at HF i besvarelsen af spørgsmål 2 anfører, at jagtværdien afspejler vildtmængden og dermed afskydningstallene, men i besvarelsen af spørgsmål 7 og 9 anfører, at prisen på kr. 50,pr. hektar for småvildtjagt ikke afhænger af mængden af vildt på terrænet. Endvidere forekommer det ikke overbevisende, at HF i besvarelsen af spørgsmål IF udlægger fodringen i G1 som et tegn på, at n som værende "absolut ikke en topbiotop for kronvildt", når henses til dels det oplyste om baggrunden for fodringen, jf. f.eks. processkrift 1, s. 2, sidste afsnit ff., og Jan CJs erklæring (bilag F), dels de i øvrigt foreliggende oplysninger om G1s betydelige bestand af kronvildt, jf. f.eks. Danmarks Jægerforbunds Hjortevildtoversigt for 2012 (bilag Z) omtalt i skatteankenævnets afgørelse (bilag 8, s. 4, sidste afsnit), og det i øvrigt anførte i skatteankenævnets afgørelse (bilag 8, s. 1, 1. afsnit) samt det anførte i As klage til Skatteankestyrelsen, hvor han anfører (bilag 4, s. 8, næstsidste afsnit), at:

"Der er i G1 og de omkringliggende skove en betydeligt bestand af vild, herunder kronvildt. Det antages, at den største bestand af kronvildt i Danmark findes i dette område." (min understregning)

Heller ikke HFs karakteristik af alle annoncerne omtalt i Skatteankenævnets afgørelse (bilag 8, s. 6, næstsidste afsnit ff.) som "tilhørende den useriøse del af markedet" (besvarelsen af spørgsmål IA), som er uddybet i besvarelsen af spørgsmål IG, forekommer overbevisende.

Blot fordi man "i en annonce nævner en attraktiv nabo" kan ens annonce ikke anses for useriøs; navnlig ikke når henses til skønserklæringen i den ovennævnte landsskatteretssag (bilag Æ), hvor skønsmanden udtalte, at:

"Beliggenheden tæt på [en velrenommeret, men anonymiseret naboejendom] har betydning for prisfastsættelsen, idet naboskab til større velrenommerede ejendomme medfører højere priser end normalt" (min understregning).

Når skønserklæringen fra den nævnte landsskatteretskendelse (bilag Æ) sammenholdes med HFs erklæring (bilag Y), kan det også konstateres, at HFs erklæring grundlæggende savner en kvalitet, der er nødvendig for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

HFs skønserklæring giver som følge af de ovennævnte forhold ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, som - i modsætning til HFs skøn, jf. hans besvarelse af spørgsmål IA - understøttes af statistisk materiale. Det fremhæves i den forbindelse også, at HFs svar på spørgsmål IH understøtter, at jagtretten på G1 er af ganske særegen karakter, hvorfor skattemyndighederne har haft en betydelig skønsmargin, jf. SKM 2004.21 Ø.

Til As synspunkt om, at værdien af jagtretten alene skal sættes til kr. 300,-, fordi der ikke er grundlag for at drive småvildtjagt på G1  (processkrift 1, s. 1, sidste afsnit), bemærkes, at det afgørende er jagtrettens markedsværdi, og at A ikke har godtgjort, at markedsværdien alene er kr. 300,pr. hektar. Synspunktet er i modstrid med HFs vurdering, som HF har fastholdt på trods af As supplerende spørgsmål 6-11 omhandlende småvildtsjagt, og A har ikke på andet grundlag godtgjort rigtigheden af sit synspunkt.

3.3  Frie sommerboliger

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af de to fritidsboliger på Y3-adr. og Y1-adr. efter ligningslovens § 16, stk. 5, og med udgangspunkt i handelsværdierne skønnet af SKAT på henholdsvis kr. 2,6 mio. og 3,5 mio.

Begge ejendomme har som de eneste ud af G1’ 13 ejendomme i G1 ikke været udlejet. A har desuden betalt for benyttelsen af dem begge (Y3-adr. dog kun til 2012) og under den administrative sag erkendt at have rådet over (benyttet) begge ejendomme.

Som følge heraf, og idet A ikke - heller ikke med RBs skønserklæring (bilag T) - har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte

SKATs skøn over ejendommens handelsværdier (bilag J suppleret ved bilag U), skal Skatteministeriet også på dette punkt frifindes.

3.3.1 Beboelsesbygningerne på Y3-adr. og 32 er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5

Ligningslovens § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr.

1.  september året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1.september året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året."

Af bestemmelsens ordlyd fremgår således ikke noget krav om, at en bolig skal være selvstændigt matrikuleret for at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5.

Af de almindelige bemærkninger til ligningsloven (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000), afsnit 1, fremgår desuden, at ordet "sommerbolig" skal forstås bredt:

"Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed o.l." (min understregning)

Beboelsesbygningerne både på Y3-adr. og 32 falder efter deres karakter i kategorien "fritidsbolig", jf. beskrivelsen såvel RBs skønserklæring (bilag T) som SKATs udtalelse om ejendommene (bilag J) samt billederne af ejendommene (bilag K) og for så vidt angår Y1-adr. tillige As arkitekts egen beskrivelse (bilag Å). Det fremhæves i den forbindelse, at A kun er blevet beskattet af beboelsesbygningerne (bygning 55 og 57) og ikke garagen på Y3-adr. (bygning 59) eller godskontoret på Y1-adr. (bygning 21).

I overensstemmelse med ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 5, følger det af SKM 2019.517 V, at den omstændighed, at der er tale om bygninger, som er beliggende på en skovejendom, og som ikke er selvstændigt matrikulerede, ikke kan føre til, at ligningslovens § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse.

Der er ikke grundlag for As synspunkt om, at beskatningen i stedet skal foretages efter ligningslovens § 16, stk. 9, om helårsboliger (processkrift 2, s. 3, 7. afsnit ff.). Det er A selv, der på et møde den 5. november 2013 har anført, at boligerne skal anses for fritidshuse, og skattemyndighederne har vurderet boligerne i overensstemmelse hermed (bilag 8, s. 11, 3. afsnit). Desuden er synspunktet i strid med forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5, og den nye ejendomsvurderingslov kan ikke ændre på beskatningen af A i indkomstårene 2010-2012.

På baggrund heraf skal beskatningen af As rådighed over og benyttelse af beboelsesbygningerne på Y3-adr. og 32 i overensstemmelse med skattemyndighedernes afgørelser afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5.

3.3.2 Beboelsesbygningerne har stået til As rådighed

Efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 5, er det afgørende for beskatningen, om en person med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har fået stillet sommerboligen "til rådighed".

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, de specielle bemærkninger til § 6, nr. 2) fremgår:

"Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller anden omfang råder privat over sommerhuset." (min understregning)

Den nævnte forudsætning indebærer efter sin formulering ikke andet, end hvad der følger af kravet om, at sommerboligen er stillet til skatteyderens rådighed, jf. UfR 2009.2883 H, som også fastslår, at det er uden betydning, om den skattepligtige faktisk har benyttet fritidsboligen.

Det er ubestridt, at Y1-adr. har stået til rådighed for A (replikken, s. 4, sidste afsnit, og processkrift 1, s. 4, 2. afsnit), mens A har anført, at han aldrig nogensinde har benyttet Y3-adr. privat (processkrift 1,s. 4, 2. afsnit).

For det første er det som ovenfor nævnt ikke afgørende, om boligen har været benyttet privat, men om A har haft privat rådighed over boligen.

For det andet følger det af, at ejendommen - som den eneste sammen med Y1-adr. ud af G1s 13 ejendomme - ikke har været udlejet, at den skal anses for at være stillet til As rådighed.

For det tredje strider synspunktet om manglende rådighed imod, dels at A i årene 2010 og 2011 har betalt for benyttelsen af (og som det mindre i det mere rådigheden over) Y3-adr., dels at A flere gange tidligere har erkendt at have benyttet boligen privat.

Ved at have betalt for benyttelsen af ejendommen, er der skabt en stærk formodning for, at A også faktisk har haft rådighed over ejendommen, jf. herved SKM2018.40.VLR og SKM2017.477.VLR.

Denne formodning gælder også i 2012, selvom han i dette år ikke har betalt for brugen, idet A ikke har påvist forskelle i selskabets og sine forhold i forhold til 2010 og 2011, jf. herved UfR 2008.2162 H, og i øvrigt tilbød at betale det samme beløb under behandlingen ved skatteankenævnet (bilag 8, s. 15, 3. afsnit). A har ikke afkræftet denne formodning for privat rådighed over boligen.

I forbindelse med SKATs besigtigelse af Y3-adr. og 32 blev det oplyst, at A har boet på Y3-adr. en enkelt gang, og at han ellers kun benytter den til møder (bilag J, s. 2, 4. afsnit).

På et møde den 5. november 2013 oplyste A, at han har anvendt stueetagen på Y3-adr. nogle gange, når hans familie har anvendt Y1-adr. (bilag 8, s. 11, sidste afsnit).

Endelig anførte A i sin klage til Skatteankestyrelsen (bilag 4, s. 7, næstsidste afsnit), at:

"Da de to bygninger [Y3-adr. og 32] sporadisk er benyttet til private ophold for A og i mindre grad for hans familie, har A årligt betalt 120.000 kr (10.000 kr pr. måned) for benyttelse af ejendommen Y1-adr., og 91.825 kr årligt for 2010 og 2011 for Y3-adr.."

For det fjerde har A ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring 5 (duplikken, s. 4, 2. afsnit) til at redegøre for og dokumentere sit synspunkt om, at Y3-adr. har været anvendt af løs arbejdskraft (replikkens side 5, 5. afsnit), hvilket skal komme ham bevismæssigt til skade. A har derfor ikke bevist, at han ikke havde rådighed over Y3-adr., hvorved bemærkes, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde som følge af hans skiftende forklaringer.

3.3.3  Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over handelsværdierne

Som gengivet i afsnit 3.3.1 ovenfor følger det af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., at det er handelsværdien frem for ejendomsværdien, der skal danne grundlag for beskatningen i de tilfælde, hvor der - som for Y3-adr. og 32 - ikke er ansat en (selvstændig) ejendomsværdi. Beskatningen af rådigheden over beboelsesbygningerne på Y3-adr. og 32 beror dermed ligesom værdien af jagtretten på et skøn over markedsværdierne/handelsværdierne fra skattemyndighedernes side.

Skattemyndighederne har skønnet værdien af beboelsesbygningerne på Ansøvej 29 og 32 til henholdsvis 2,6 og 3,5 mio. kroner på baggrund af en række forhold samt en besigtigelse af ejendommene og under inddragelse af forslagssystemet, der giver forslag baseret på priser opnået ved frie salg af ejendomme i det pågældende område, jf. nærmere SKATs oprindelige udtalelse af 11. marts 2014 (fejlagtigt dateret 11. marts 2013) (bilag J) som uddybet ved Vurderingsstyrelsens udtalelse af 11. november 2019 (bilag U).

Som anført og uddybet i afsnit 3.2.2 ovenfor kan skattemyndighedernes skøn tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Heller ikke efter afholdelsen af syn og skøn over værdien af beboelsesbygningerne på Y3-adr. og 32 har A løftet sin bevisbyrde for, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over bygningernes værdi, fordi skønnene er foretaget på forkerte grundlag eller er åbenbart urimelige.

For det første er RBs skønserklæring fejlbehæftet. A har ikke forholdt sig hertil, men dermed heller ikke bestridt, at skønserklæringen er fejlbehæftet:

I sin skønserklæring anfører RB under besvarelsen af spørgsmål 1, at:

"Y1-adr. er med 2 bygninger", og der er en beskrivelse af to bygninger. Som det imidlertid fremgår af skatteankenævnets afgørelse (bilag 8, s. 22, 7. afsnit ff.) samt bilag J og Skatteministeriets svarskrift, f.eks. s. 10, 5. afsnit, er det kun den ene bygning (bygning 55), der er relevant. Det anføres også om Y3-adr., at denne indeholder to bygninger (en bygning, der i princippet er delt i to lejligheder, og en garage). Det er imidlertid alene bygningen "delt i to lejligheder", bygning 57, der er relevant for sagen, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 8, s. 22, 7. afsnit ff.) samt bilag J og Skatteministeriets svarskrift (f.eks. s. 10, 5. afsnit). I brev af 3. juni 2019 (vedlagt Skatteministeriets meddelelse af 23. september 2019) blev RB udtrykkeligt gjort opmærksom på, at det på Y1-adr. kun var bygning 55, der skulle vurderes. På såvel den første som den anden skønsforretning blev det også nævnt, at det kun var beboelsesbygningerne, der skulle vurderes. Alligevel har RB også inddraget garagen på Y3-adr. og godskontoret på Y1-adr..

Det er herefter ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvilken værdi RB har vurderet de relevante bygninger (bygning 55 (Y1-adr.) og bygning 57 (Y3-adr.)) til.

For det andet har RB vurderet Y1-adr. til kr. 4,9 mio. og dermed 1,4 mio. højere, end SKAT vurderede (bilag 8, s. 22, 9. afsnit, og bilag J, s. 2, sidste afsnit). Dette fører i sig selv til, at der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn for så vidt angår Y1-adr..

For så vidt angår Y3-adr. har RB vurderet denne til 2.252.000,og dermed kr. 348.000 lavere, end SKAT vurderede (bilag 8, s. 22, 9. afsnit og bilag J, s. 3. 1. afsnit). En afvigelse på 15,5 % er ikke tilstrækkelig til, at SKATs skøn kan anses for åbenbart urimeligt. Det gælder, selvom RB tilsyneladende har medtaget såvel bygning 57 og 59, idet forholdet og betydningen heraf som nævnt ovenfor ikke fremstår tilstrækkelig klart.

Under alle omstændigheder fører skønserklæringen - når bortses fra de nævnte fejl - efter sit indhold til, at A ikke er beskattet af for høje beløb, idet den negative forskel mellem SKATs skøn og RBs vurdering for så vidt angår Y3-adr. (langt mere) end opvejes af den positive forskel mellem SKATs skøn og RBs vurdering for så vidt angår Y1-adr..

At skønserklæringen ikke beviser, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt følger også af, at skønserklæringen for det tredje ikke indeholder en sikker, velunderbygget konklusion.

Det fremgår således ikke af skønserklæringen, hvordan eller på hvilken baggrund RB er kommet frem til sine vurderinger. Der er heller ikke grundlag for at anse RBs vurdering for baseret på sammenlignelige handler eller andre objektive forhold, hvorfor den ikke kan anses for afgørende, jf. f.eks. UfR 2000.1071 H.

Herover for står, at SKATs skøn er baseret på sammenlignelige handler, idet der er taget udgangspunkt i en beregning fra SKATs forslagssystem og herefter korrigeret for de konkrete forhold, jf. nærmere Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT Ejendom) udtalelse af 11. november 2019 (bilag U), der redegør nærmere for SKATs oprindelige skøn.

RBs skønserklæring giver som følge af de ovennævnte forhold ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Det fremhæves i den forbindelse, at også ejendommene er af ganske særegen karakter, jf. i den forbindelse Vurderingsstyrelsens udtalelse (bilag U, s. 1, sidste afsnit), hvorfor skattemyndighederne også på dette punkt har haft en betydelig skønsmargin, jf. SKM2004.21.ØLR."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A er hovedaktionær i G1. Selskabet ejer en skovejendom, der drives kommercielt med produktion af juletræer og pyntegrønt, men hvor der også i et vist omfang drives jagt navnlig på kronvildt, ligesom der på ejendommen ligger en række bygninger.

Ad jagt

Det lægges som ubestridt til grund, at A havde bestemmende indflydelse i selskabet G1. Der er ikke oplyst nogen driftsmæssig begrundelse for, at selskabet ikke havde udlejet jagtretten udover den ene dag om året, hvor A betalte selskabet for at afholde jagtselskab på ejendommen. Det lægges som ubestridt til grund, at A i den omhandlede periode var aktiv jæger. Der er derfor en formodning for, at A har rådet over jagtretten i privat øjemed i hele perioden uanset omfanget af hans faktiske benyttelse den. Denne formodning er ikke afkræftet.

SKAT har fastsat værdien af jagtretten til 500 kr./ha. SKATs skøn er foretaget blandt andet på grundlag af oplysninger om prisen for jagtleje i statsskovene og annoncer om udbudt jagt og andre statistiske oplysninger. SKAT har ligeledes lagt vægt på oplysninger om bestanden af kronvildt, oplysninger om afholdte foderudgifter og det til brug for jagt indrettede slagterum. Retten finder således, at SKATs skøn er foretaget på et sagligt grundlag. Det forhold, at en skønsmand er kommet til en pris på 300-350 kr./ha., uden oplysninger om at der i skønsmandens skøn er indgået oplysninger, der burde være inddraget i SKATs skøn, er ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn.

Ad sommerboliger

Det er oplyst, at der på ejendommen er bygninger på 13 adresser, hvoraf de 11 har været udlejet. Det er dele af de resterende to, som SKAT har beskattet A af benyttelsen af. Begge disse ejendomme er indrettet således, at de kan anvendes til beboelse. A har til SKAT oplyst, at han har anvendt den ene ejendom tre gange om året og i forbindelse med jagt arrangementer, ligesom hans familie har anvendt den, medens han alene har anvendt den anden nogle gange, når familien anvendte den ene. A har under sagen oplyst, at den anden ejendom blev anvendt til indkvartering af sæsonarbejdere og af en medarbejder, som hovedsagelig var beskæftiget på en anden af As ejendomme, men han har trods opfordret til det ikke nærmere redegjort for og dokumenteret denne anvendelse. A har til selskabet betalt leje for de to ejendomme, for den anden dog kun for to af de tre år, der indgår i sagen.

Retten finder på denne baggrund, at der foreligger en formodning for, at A har fået stillet de to ejendomme til rådighed i hele perioden. Denne formodning er ikke afkræftet.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver sættes til 1/2 pct. af ejendomsværdien pr. uge. Det er ikke efter loven et krav, at boligen er selvstændigt matrikuleret. Det er derfor uden betydning, hvilken leje skønsmanden har fundet passende.

Den af skønsmanden fastsatte ejendomsværdi af de to ejendomme afviger ikke af væsentligt fra den af SKAT på baggrund af statistiske oplysninger om handelspriser skønnede ejendomsværdi. Allerede af den grund er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Sammenfatning

Retten finder således samlet, at der ikke er grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostninger

A skal som den tabende part betale sagsomkostninger. Et passende beløb til dækning af advokatudgifter fastsættes i overensstemmelse med de vejledende satser beregnet ud fra en sagsgenstand på cirka 1,75 mio. kr. til 125.000 kr. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens betydning og omfang samt til, at der har været afholdt flere syn og skøn. A skal desuden erstatte 8.064,17 kr., som Skatteministeriet foreløbigt har betalt til skønsmand HFs. A skal endeligt afholde den del af skønsomkostningerne, han foreløbigt har afholdt.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 133.064,17 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Den 10. januar 2020, Retten i Lyngby