Dato for udgivelse
04 Feb 2020 11:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Jan 2020 10:26
SKM-nummer
SKM2020.51.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-14161/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
kontantopsparing, berettiget, ansættelse, skønsmæssig, privatforbrug
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i årene 2012 til 2014 og i bekræftende fald, om skattemyndighedernes forhøjelse kunne tilsidesættes.

Retten lagde til grund, at sagsøger ikke havde selvangivet eller fået indberettet indkomst i 2012 til 2014.

Med henvisning hertil, samt at sagsøger ikke alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde haft en kontant opsparing, fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst i indkomstårene 2012 til 2014.

Retten kunne imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over sagsøgers indkomst, da retten ikke fandt, at der ved en reduktion på 25 % af det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn var taget tilstrækkeligt højde for sagsøgers særdeles begrænsede privatforbrug. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgers troværdige forklaring om sine begrænsede udgifter i forhold til tal fra Danmarks Statistik.

Retten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen med henblik på udøvelse af et konkret skøn over sagsøgers indkomst i 2012 til 2014 med inddragelse af sagsøgers oplysninger om et særdeles begrænset privatforbrug.

Reference(r)

Statsskattelovens § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 A.C.2.1.4.4.1


Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet
(advokat Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer
Kirsten Thaarup Nygaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår prøvelse af afgørelse af 27. juni 2018 fra Skatteankenævnet om forhøjelse af As skattepligtige indkomst for årene 2012-2014.

Sagsøgeren A har nedlagt følgende påstand: Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst nedsættes med 136.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014.

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomstopgørelse for indkomstårene 2012-2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministiet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 29. marts 2019 som en genanlæggelse af sagen BS41520/2018, der var anlagt den 25. september 2019, og som blev afvist ved rettens beslutning den 11. marts 2019, jf. retsplejelovens § 360, stk. 1. Skatteministeriet har tilkendegivet, at ministeriet har anset det oprindelige sagsanlæg for at have afbrudt indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.

Af skatteankenævnets afgørelse af 27. juni 2018 fremgår blandt andet følgende: ”

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatte- og Vurderingsankenævn Y2-adr. afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse – uantageligt lavt privatforbrug

 

 

 

2012

136.000 kr.

0 kr.

136.000 kr.

2013

136.000 kr.

0 kr.

136.000 kr.

2014

136.000 kr.

0 kr.

136.000 kr.

Møde mv.

Klageren har deltaget i møde med ankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klageren har for indkomståret 2012 selvangivet en B-indkomst fra G1 på 65 kr. For indkomstårene 2013 og 2014 har klageren ikke selvangivet eller fået indberettet nogen indkomst.

SKAT har oplyst, at klageren har haft følgende indtægter og rådighedsbeløb fra 2002 til 2015:

SKAT har oplyst, at klageren har haft følgende indtægter og rådighedsbeløb fra 2002 til 2015:

Ifølge årsopgørelser og indberetninger, så har du modtaget følgende i lønindtægter siden 2002.

 

Indtægt før skat

Skatter

Til rådighed efter skat

2002

172.853

60.476

111.107

2003

180.019

65.427

114.592

2004

532

 

 

2005

157.104

52.496

104.608

2006

238.712

89.989

148.723

2007

39.895

6.288

33.607

2008-2015

0

0

0

 

789.115

274.676

512.637

…”

 

 

 

Klageren købte i maj 2002 en mindre ejendom i landzone med et vurderet areal på 5.720 m2. På ejendommen var fire bygninger, der var opført i 1905, heraf var den ene bygning et stuehus. I 2010 blev der på ejendommen opført et stuehus på 139 m2 og en yderligere bygning på 72 m2. Den offentlige ejendomsvurdering var i 2012 på 1.250.000 kr. og i 2013 og 2014 på 1.200.000 kr.

Der blev ikke optaget nye lån i 2012, 2013 og 2014.

Klagerens privatforbrug for 2012, 2013 og 2014 udgjorde ifølge de systemberegnede privatforbrug henholdsvis -15.929 kr., -11.533 kr. og -9.647 kr.

Klageren har oplyst, at han i 2013 ikke havde nogen indkomst, at han ikke har købt eller solgt noget og at han ikke har modtaget nogen arv. Omkring formuen har klageren forklaret:

”…

Jeg har sparet sammen hele mit liv og har ikke været anet en lønmodtager derfor har de steder hvor jeg har haft job har søret for at der er betalt skat af hver krone jeg har tjent.

Jeg har motte nøjes med det lille beløb der var til bage det beløb er mine egne penge det har ikke stået samlet noget sted.

Beløbet har jeg hævet og selv lagt med lige så snart de har været til rådighed da jeg ikke stoller på banker. Jeg har ikke skulle bruge det totale beløb til noget og det kan ikke tælles op nu. Det har gjort at jeg ikke skulle på job i 2013, og jeg har kunnet klarer mit forbrug og ikke motte gå sulten i seng.

…”

Som dokumentation for sit forbrug i 2013 har klageren fremlagt følgende:

Dokumentation

 

Oplyst samlet til

1. rate B-skat

819,00

9.773,40

Nyfors (el)

542,59

2.170,36

Vægtafgift trailer

250,00

250,00

DR licens

1.217,33

2.434,66

Vægtafgift bil (afmeldt)

223,89

223,89

G2 (vand)

1.428,90

1.428,90

Ejendomsskatter mm.

2.088,05

2.088,05

Yderligere har klageren oplyst om Fagforening-1:

”…

Jeg har kun betlt til den jeg har ikke foret dagpenge for sor skulle jeg stå til rådig hed for job. Det ville jeg ikke.

…”

SKAT har sendt følgende til klageren:

· Årsopgørelse 2002-2014

· BBR meddelelse

· Kontoudtog bank i perioden fra 01.01.2012 til 30. juni 2015.

Danmarks Statistik udviser et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn på 181.417 kr. og efter reduktion med 25 % på 136.062.75 kr. for årene 2011, 2012 og 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i 2012, 2013 og 2014 med 136.000 kr. pr. år på grund af uantageligt lavt privatforbrug.

SKAT har som begrundelse for deres afgørelse anført følgende:

”…

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

For indkomstårene 2008 til 2014 har du ikke selvangivet indkomster. Du har oplyst, at du har levet af opsparing. Ifølge BBR er der i 2010 opført et nyt hus på adressen Y1-adr., en ejendom som du har købt i 2002.

Siden 2002 har du haft 789.115 kr. ifølge dine årsopgørelser. Efter skat har du haft 512.637 kr. til rådighed til privatforbrug.

Midler til privatforbrug skal kunne dække forbrug til ejendomsskatter, forsikringer til bil, hus, ulykke, indbo, vægtafgifter, benzin/diesel, varme, vand, el og tøj og sko, mad, husholdningsartikler mv., personlig pleje.

Det gennemsnitlige årlige forbrug er ifølge Danmarks Statistik på 181.417 kr. til en enlig. SKAT har skønsmæssigt reduceret med 25 % for eventuelle usikkerheder omkring indkomster og andre forhold som kan have indvirkning på elementerne i det opgjorte privatforbrug. Privatforbrug reduceret med 25 %: 181.417 kr. 25 % =136.063 kr.

I 2010 er der ifølge BBR bygget et nyt hus på adressen.

Du har ifølge dine årsopgørelser i perioden fra 2002 – til 2014 ikke haft renteudgifter. Du har haft renteindtægter indtil 2009, det vil sige, du har haft en opsparing i banken.

Det er SKATs opfattelse, at du derfor ikke har optaget lån til finansiering af køb af ejendommen og ej heller til opførelse af nyt hus.

Det er herefter SKATs opfattelse, at du ikke har tilstrækkelig sandsynliggjort, at du har kunnet leve af opsparing, som du har lagt til side i kontanter. Det er vores opfattelse, at 500.000 kr. ikke er tilstrækkelig til at dække udgifter til opførelse af nyt hus.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du har haft et uantageligt lavt privatforbrug, sammenholdt med de indberettede indkomster og udgifter. Et lavt eller intet privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes ukendt, ubeskattet formue.

Du har sendt en redegørelse omkring opsparing udenfor bankkonti. Du har ikke fremlagt dokumentation for indtægter, udgifter, formueændringer samt redegørelse for det uantageligt lave privatforbrug, hvilket du skal efter skattekontrollovens § 6B. Har du selvstændig virksomhed skal du indsende regnskabsmateriale efter skattekontrollovens § 6, stk. 1. Det er SKATs opfattelse, at du ikke har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du har haft opsparede midler til at kunne betale for opførelse af hus og almindeligt privatforbrug. Såfremt du efterfølgende fremlægger dokumentation for dette, vil skatteansættelsen eventuelt kunne genoptages.

Det er derfor SKATs opfattelse, at SKAT kan ansætte indkomsten skønsmæssigt, jævnfør skattekontrollovens § 5, stk. 3. Forhøjelserne

er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, hvorefter alle indtægter i indkomståret er skattepligtige. Ændringer som følge af lavt privatforbrug er beskrevet i juridisk vejledning afsnit A.B.5.

1.5 Endelig afgørelse

SKAT har den 4. januar 2016 og 25. januar 2016 modtaget dine indsigelser mod det udsendte forslag af 15. december 2015. Det er din opfattelse, at vi ikke har tilstrækkelig med dokumentation til at kunne ændre din indkomst for indkomstårene 2012 – 2014 med 136.000 kr. for hvert indkomstår. Vi har sendt det materiale som danner baggrund for vores forslag.

Som omtalt i forslag under punkt 1.4, så skal du efter skattekontrollovens § 6B, samt skattekontrollovens §6, stk. 1, indsende materiale og redegørelse til opgørelse og forklaring af privatforbrug i de enkelte indkomstår. Du har oplyst, at du har levet af opsparing, men ikke indsendt nogen nærmere redegørelse for, hvorledes opsparingen er opstået med beskattede midler.

I forhold til SKATs opgørelse af dine indtægter fra 2002 og til i dag i forhold til indberettede indtægter ved lønarbejde, så er det vores opfattelse, at du ikke har kunnet opspare tilstrækkelige midler til at kunne finansiere dit privatforbrug i 2012, 2013 og 2014, herunder i særlig grad, når der også skal være plads til at dække udgifter til opførelse af hus og tilbygninger på Y1-adr..

Da det er vores opfattelse, at du ikke har haft beskattede midler til rådighed til at finansiere dit privatforbrug, kan SKAT efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 ansætte din indkomst efter et skøn.

Skønnet er herefter opgjort i henhold til Danmark Statistik reduceret med 25 %. Det gennemsnitlige årlige privatforbrug er ifølge Danmark Statistik på 181.417 kr. til en enlig.

Du har efter skattekontrollovens § 1 pligt til at selvangive indkomster. Hvis du undlader at afgive formueforklaring eller formueforklaring viser et nødlidende privatforbrug, kan der gennemføres en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, jævnfør skattekontrollovens § 3.

Det er derfor SKATs opfattelse, at din indkomst ændres i henhold til ovenstående, herunder begrundelse under punkt 1.4, da det er

vores opfattelse, at du ikke har indsendt nye oplysninger som kan begrunde en anden afgørelse.

Din indkomst ændres derfor med følgende:

Skønsmæssig indkomstforhøjelse for                            136.000 kr. indkomståret 2012 på grund af uantageligt lavt privatforbrug

Skønsmæssig indkomstforhøjelse for                            136.000 kr. indkomståret 2013 på grund af uantageligt lavt privatforbrug

Skønsmæssig indkomstforhøjelse for                            136.000 kr. indkomståret 2013 på grund af uantageligt lavt privatforbrug

Indkomstforhøjelserne bliver beskattet som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jævnfør personskattelovens §4 modsætningsvis.

…”

SKAT har i sin udtalelse til klagen haft følgende bemærkninger:

”…

Som beskrevet i afgørelsen, så er der ikke indberettet skattepligtige indtægter fra 2008-2015. Ifølge BBR er der opført nyt hus på Y1-adr. i 2010. Der er opført nyt stuehus til landbrugsejendom på 139 kvm samt bygning til erhvervsmæssig produktion på 72 kvm.

A har 1/7 2015 indsendt materiale vedrørende 2013, herunder dokumentation for betaling af ejendomsværdiskat, elafregning, vægtafgift, DR licens, vandafledning og renovation og grundskyld. Der er endvidere sendt en redegørelse for formue, lån, arv og gaver, samt indtægter. Dokumentation for udgifter til privatforbrug for 2013:

Ejendomsværdiskat

9.773,00

Elafregning: 4 x 542,59

2.170,39

Vægtafgift trailer

250,00

DR licens x 1.217,33

2.434,66

Vægtafgift bil

223,89

Forbrugsafgifter

2.967,45

Skatter og afgifter

2.088,05

I alt

19.917,44 kr.

Der er anskaffet en bil i juni måned 2014 – Bil-1 årgang 1997.

SKAT har ikke modtaget oplysninger om forsikringer, varme, vandforbrug

Sædvanligvis er der ulykkesforsikring, husforsikring, indboforsikring og bilforsikring. Bilforsikring for de måneder, der har været ejet bil.

Der er ikke oplyst varmeforbrug og vandforbrug – ifølge afregning af forbrugsafgifter er der angivet -1 m3 i afledning kloak.

SKAT har ikke fået oplysninger om telefon, ifølge Hjemmeside-1 er der registreret et telefonnr. på adressen, tlf.nr. ...13.

SKAT har ikke modtaget oplysninger om udgifter til mad, tøj, husholdning mv.

SKAT har anvendt Danmark Statistiks opgørelse af husstandens årlige forbrug – statistikken er gennemsnitlig opgjort – SKAT har reduceret med 25 % for at tage højde for eventuelle usikkerheder.

Som beskrevet i afgørelsen så har A fra 2002 til 2007 haft indberettede skattepligtige indtægter på 789.115 kr. Efter skatter var der et rådighedsbeløb på 512.637 kr. Det er SKATs opfattelse, at opførelse af hus og tilbygning som minimum har kostet 500.000 kr. Der anses ikke at være optaget lån til opførelse, da der ikke er indberettede renteudgifter. Det er derfor SKATs opfattelse, at der mangler redegørelse for midler til privatforbrug, da der i de omhandlende år fra 2012-2014 ikke anses at være beskattede opsparede midler til rådighed.

I Byrettens dom i SKM2016.75.BR, er SKATs anvendelse af forbrugsopgørelser fra Danmark Statistik accepteret som basis for skønsmæssig forhøjelser grundet uantageligt lavt privatforbrug.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger.

…”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand, om at SKATs afgørelse er forkert og at forhøjelsen skal nedsættes, da det, SKAT har lagt til grund, ikke er i overensstemmelse med klagerens livsførelse.

Klageren har i klagen anført følgende:

”Jeg vil klage over SKAT afgørelse da jeg kan se der er fler af de ting de ligge tig grund for deres afgørelse der er i strid med den måde som jeg lever på derfor afviser jeg alle anklager og penge krag.

Hvis SKAT stadivæk vil holle på de krav så må de jo anlægge sag i Retten det er det eneste jeg vil finne mig i da sagen har trukket så længe ud der er SKATs egen skyld. Jeg er klar til at fører min sag Hvis de vælger det

Jeg har jo indsent regnskab der dokomenter det liv som jeg lever der for vil jeg kun finne mig i en Rets afgørelse.

…”

Klageren har anført følgende efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”…

Jeg vil ikke aksepterer jeres Forslag i er kommet med Hverken Landsskatteretten eller Skatteankenævn der er kun en mulig hed det er at Skat anlægger sagen ved en uafhængie Domstom som som kan af sige Dom i sagen. Jeg skal værer til stede og fører min sag og der skal oversa værer mulig hed for at have en med til fører sagen for mig.

Det er en meget grov Beskylinger Skat er kommet med I har ikke ret til at tage Retten lil fører min sag fra mig

Jeg ønsker at søge fri proses da Det ikke kan værer Rigtig jeg skal Bruge mine penge som jeg skal Betalle mine Regninger med det er jo en sag som Skat har valgt skal forgå

…”

Skatte- og Vurderingsankenævn Y2-adr.s afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208.HR.

Det fremgår af SKATs systemberegnede privatforbrug, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013, Og 2014 var negative med henholdsvis -15.929 kr., -11.533 kr. og -9.647 kr. før egne udgifter.

Der er således konstateret et negativt privatforbrug, hvor der ikke er plads til udgifter såsom mad, tøj, medicin, brændstof og vedligeholdelse af ejendom.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT være berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Klageren har oplyst, at han har en kontantbeholdning liggende, som han lever af. Da denne kontantbeholdning hverken kan dokumenteres eller sandsynliggøres, har skatteog vurderingsankenævnet valgt ikke at tage hensyn hertil.

Efter den skønsmæssige forhøjelse på 136.000 kr. for hvert indkomstår, der efter Danmarks Statistik udgør et reduceret privatforbrug for en enlig under 60 år og uden børn, skønnes privatforbruget at ligge på et niveau, som må anses for rimeligt for en person, som lever beskedent og spartansk, når der henses til, at der før forhøjelsen er beregnet negative privatforbrug.

På trods af gentagne anmodninger fra nævnsmedlemmerne på møde ønskede klageren ikke, at fremkomme med yderligere oplysninger til sagens belysninger. Klageren ønskede ikke at besvare spørgsmål fra nævnet.

Derfor er der ikke grundlag for at ændre skattemyndighedens forhøjelse af den skattepligtige indkomst og afgørelsen stadfæstes.”

Forklaringer

A har forklaret, at det er rigtigt, at han købte en ejendom i 2002. Han arbejdede i mange år ved G3 som ufaglært. Da amterne blev nedlagt, mistede han sit arbejde, og han har ikke haft indtægter efter 2007. Han har levet af sin opsparing. Han har altid sparet op. Hans løn gik ind på en konto i banken. Han hævede løbende fra kontoen og altid mere, end han brugte. De penge, han ikke brugte, havde han som kontant opsparing hos sig selv. Huset har kostet ham 0 kr. at bygge, og han har derfor haft hele det rådighedsbeløb på ca. 512.000 kr., som SKAT har beregnet, til at leve for. Desuden havde han også en kontant opsparing fra før 2002.

Bilag 2 viser, at huset er bygget af genbrugsmaterialer. Billede 1 viser de mursten, han har bygget huset af. Det er genbrugsmursten, der er 100 år gamle. Billede 2, 3, 4 og 5 viser, at vinduer og døre er genbrugsmateriale, som han har fået gratis, og han har selv sat dem i stand. På billede 5 og 7 kan man se, at huset er bygget af genbrugssten. På billede 6 kan man se en ny tagsten i forhold til de tagsten, der er brugt til huset. Han har udelukkende brugt gratis genbrugstagsten. Huset er udelukkede bygget af gratis genbrugsmaterialer. Han har ingen udgifter til varme, for han fyrer med træ og greneaffald fra egne læbælter. Det er nok til den varme, han skal bruge i huset. Billede 8 viser greneaffald til at fyre med.

Han har ikke købt en bil i 2014. Det er et familiemedlem, der ejer bilen, og det er bekræftet i bilag 3. De har aftalt, at hans navn skulle stå på papirerne, men det er ikke ham, der ejer bilen. Desuden er den ikke anskaffet i 2014. Hans navn har stået på bilen siden 2009, hvilket fremgår af bilag 4.

Han havde ingen indtægter i 2012, 2013 og 2014. Det er derfor helt uberettiget, at SKAT har ændret hans opgørelse og sat ham i indtægt.

Han har ikke arbejdet siden 2007. Han har levet af sin kontante opsparing. Han ved ikke hvor mange penge, han havde liggende i kontant opsparing, da han stoppede med at arbejde. Det har han ingen pligt til at holde styr på. Han har haft den kontante opsparing til at ligge hjemme hos sig selv, og det er en privat sag, hvor han har haft pengene til at ligge henne hjemme hos sig selv.

Han har ingen udgifter til mad, for det finder han gratis. Det er helt utroligt, hvor meget der bliver smidt væk, som sagtens kan bruges.

Han lever fortsat af sine egne penge, den kontante opsparing. Den dag, opsparingen er brugt op, vil han søge hjælp hos det offentlige, for han er ikke i stand til arbejde på grund af en arvelig sygdom.

Han har selv bygget huset og udbygningen. Han har haft folk til at lave el og vvs, men det var meget begrænset, hvad det kostede. Det hele er lavet meget enkelt. Der er køkken og bad i huset. Han betalte for elog vvsarbejdet af sin kontante opsparing. Han har ikke optaget lån. Alle byggematerialer har han fået gratis ved at hente det fra huse, der skulle ”rages ned”. Det koster folk penge at komme af med byggeaffald, og derfor har han kunne få lov at hente det gratis.

Med hensyn til udgiftsposterne nævnt i bilag A forklarede han, at han ikke har udgifter til fødevarer, for han lever af det, han kan ”skralde”, og det gjorde han også i 2012-2014.

Han har ikke udgifter til drikkevarer og tobak, for han ryger ikke og han drikker kun vand, og det var også tilfældet i 2012-2014.

Han har heller ikke haft udgifter til tøj og beklædning, for han har gennem alle årene kunnet klare sig med det tøj, han fik gennem sit arbejde. Man optjente point, som man kunne købe arbejdstøj for, og det arbejdstøj brugte han også privat, og det holder stadig. Det tøj, han har på i dag, var tøj, som han købte for de sidste point, han havde, da han arbejdede ved vejvæsnet.

Med hensyn til boligudgifter, så bor han gratis i sit eget hus. Han har ingen lån i huset, og den eneste udgift er ejendomsskatter, som i 2013 var på ca. 2.000 kr.

Han betaler ejendomsskatterne af sin kontakte opsparing.

Han har en lille udgift til el, som han betaler af sin kontante opsparing. Han har ingen udgift til opvarmning, for han fyrer med brænde fra egne læbælter. Han har et fastbrændselsfyr på ejendommen.

Han køber aldrig boligudstyr eller husholdningstjenester, og det gjorde han heller ikke i 2012, 2013 eller 2014. Han køber aldrig noget nyt til sig selv eller til huset.

Han har ingen udgifter til medicin eller læge, og det havde han heller ikke i 2012-2014.

Han har ingen bil, og han kører aldrig med tog eller taxa. Han har en cykel.

Han havde ingen telefon i 2012-2014, og det har han heller ikke haft efterfølgende.

Han bruger ingen penge på selv, heller ikke til fritidsudstyr, underholdning eller rejser, og det gjorde han heller ikke 2012-2014.

Hans udgifter i dag og i 2012-2014 består af el og vand, ejendomsskatter inklusiv renovation og skorstensfejerbidrag, licens og vægtafgift til en trailer. Han har ingen forsikringer, heller ikke en brandforsikring. Han betaler desuden en B-skat, som har noget med huset at gøre.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at SKAT ikke var berettiget til skønsmæssigt at forhøje hans indkomst for årene 2012-2014. SKATs skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat, idet han ingen indtægter har haft i årene 2012-2014. Tallene fra Danmarks Statistik kan ikke anvendes i forhold til ham, idet tallene ikke tager højde for hans måde at leve på og gøre tingene på. Han har et særdeles begrænset privatforbrug, som dækkes af de opsparede midler, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Han har ingen udgifter til opvarmning af sin bolig, idet han fyrer med træ fra egne læbælter, og han har ingen udgifter til fødevarer, drikkevarer, tobak, beklædning og fodtøj, boligbenyttelse, boligudstyr, husholdningstjenester, medicin og lægeudgifter, transport, fritidsudstyr, underholdning og rejser eller til andet.

Huset er bygget af ham selv og udelukkende af gratis genbrugsmaterialer, så det har ikke kostet ham noget at opføre. Han har ikke købt en Bil-1 årgang 1977 i 2014. Han har ingen bil. Han har ikke haft job eller indtægter i 2012, 2013 eller 2014, hvilket tydeligt fremgår af de kontoudtog, der er indsendt til SKAT. SKAT har anført, at han ikke har fremsendt dokumentation for indtægter og udgifter, men det er ikke muligt at fremsende dokumentation for udgifter eller indtægter, som han ikke har haft.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 14. november 2019:

”Skatteministeriet gør overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje As indkomst for hvert af årene 20122014 som sket, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst kan tilsidesættes, fordi skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Til støtte herfor henviser Skatteministeriet til det anførte i skatteankenævnets begrundelse for at stadfæste SKATs afgørelse (bilag B, s. 8, 4. afsnit ff.), idet Skatteministeriet uddybende bemærker følgende:

4.1 Overordnet om retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det følger af højesteretspraksis, at den skattepligtige indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR (hovedet er optrykt som UfR 2002.530/1 H).

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Bevisbyrden for at SKATs skøn er tilsidesætteligt påhviler A.

4.2 SKAT har været berettiget til at forhøje indkomsten skønsmæssigt

På baggrund af bl.a. As selvangivne indkomst samt indkomstårets formueforskydninger fremgår det af SKATs systemberegnede privatforbrug, at As privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 var negative med hhv. kr. -15.929,-, kr. -11.533,og kr. -9.647,før egne udgifter (bilag B, s. 3, 3. afsnit).

A har ikke bestridt, at han i årene 2012-2014 har haft et negativt privatforbrug.

For indkomstårene 2013 og 2014 har A ikke selvangivet eller fået indberettet nogen indkomst (bilag B, s. 1, første afsnit under ”Faktiske oplysninger”). I indkomståret 2012 er der selvangivet kr. 65,(bilag B, s. 1, første afsnit under ”Faktiske oplysninger”), jf. i øvrigt om de 65 kroner i afsnit 4.4

nedenfor.

Som følge heraf har SKAT været berettiget til at forhøje As indkomst skønsmæssigt, jf. det anførte i afsnit 4.1 ovenfor.

4.3  A har ikke bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet

SKAT har forhøjet As samlede indkomst med kr. 136.000,i hvert af indkomstårene 2012-2014, svarende til den gennemsnitlige enlige danskers årlige forbrug med en skønsmæssig reduktion på 25 %, som det følger af tal fra Danmarks Statistik (bilag A). Det følger af praksis, at en privatforbrugsberegning kan foretages på baggrund af data fra Danmarks Statistik, såfremt skatteyderen ikke konkret har dokumenteret, at der er grundlag for at fravige de statistiske data, jf. SKM2019.225.ØLR.

A har ikke bevist, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket er det afgørende for, at skønnet kan tilsidesættes, jf. det anførte i afsnit 4.1 ovenfor.

A har ikke fremlagt beviser for, at han har kunnet finansiere sit privatforbrug i indkomstårene 2002-2014 med beskattede midler.

SKAT har opgjort As samlede rådighedsbeløb efter skat i årene 2010-2014 til kr. 512.637,(bilag B, s. 3, øverst).

Det fremgår af SKATs afgørelse, at A i 2010 har opført et hus på sin ejendom beliggende Y1-adr. (bilag B, s. 4, 3. afsnit under ”SKATs afgørelse”). A har ikke godtgjort, at han kunne finansiere både et normalt privatforbrug i form af tøj, mad, forsikringer, benzin osv. og opførelsen af et nyt hus med et samlet rådighedsbeløb i årene 2002 til 2015 på kr. 512.637,-.

4.4  Indtægten på kr. 65 i indkomståret 2012

A bestrider i stævningen (s. 4, pkt. 10), at han i indkomståret 2012 havde en indtægt på kr. 65,-.

Nærværende sag angår spørgsmålet om, hvorvidt skatteankenævnets stadfæstelse af SKATs afgørelse om SKATs skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst kan tilsidesættes og ikke de 65 kroner, som A har selvangivet som B-indkomst (bilag B, s. 2). Idet der således er tale om et nyt spørgsmål, kan spørgsmålet ikke prøves under nærværende sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Idet A har tilsluttet sig Skatteministeriets forslag til påstand, jf. det anførte i afsnit 2 ovenfor, forudsætter Skatteministeriet, at spørgsmålet ikke ønskes prøvet.

As skatteansættelse for 2012 kan desuden kun ændres, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, hvilket ikke er tilfældet, allerede fordi han ikke har godtgjort, at der er grundlag for at fravige, hvad han har selvangivet.”

Rettens begrundelse og resultat

Det kan som ubestridt lægges til grund, at A ikke har selvangivet eller fået indberettet indkomst for årene 2012 til 2014. Det kan endvidere lægges til grund, at A købte en ejendom i 2002, hvorpå han i 2010 opførte en ejendom, og at han fra 2002 til 2014 havde indberettede indtægter med i alt 512.637 kr. efter skat.

På denne baggrund, og da A ikke alene ved sin egen forklaring har godtgjort, at han havde en kontant opsparing, som han kunne leve af i årene 2012 til 2014, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst for årene 2012 til 2014, og As principale påstand tages derfor ikke til følge.

Retten kan imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over A’s indkomst, som er et generelt skøn baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn, og retten finder ikke, at der ved den skete reduktion på 25 % er taget tilstrækkelig højde for As særdeles begrænsede privat forbrug. Retten har herved lagt vægt på As troværdige forklaring om sine begrænsede udgifter til de poster, der er nævnt i bilag A.

Retten hjemviser derfor sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over As indkomst for årene 2012 til 2014, der også inddrager A’s oplysninger om et særdeles begrænset privatforbrug.

Som følge af sagens resultat skal hver part bære egne sagsomkostninger, dog at udgiften til retsafgift deles med halvdelen til hver. Skatteministeriet skal derfor betale sagsomkostninger til A med 2.000 kr., der vedrører retsafgift.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomstopgørelse for indkomstårene 2012 til 2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Inden 14 dage skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A med 2.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.