Dato for udgivelse
06 Feb 2020 11:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jan 2020 10:46
SKM-nummer
SKM2020.60.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-50785/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
ansættelser, vederlag, udbetalt, skattefri, kørselsgodtgørelse
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt As skattemæssige ansættelser vedrørende ledelsesvederlag og kørselsgodtgørelse berettiget er forhøjet i indkomstårene 2010-2012.

A havde to selskaber. I årsrapporten for det ene selskab fremgik, at ledelsen, der kun bestod af A, havde modtaget et vederlag 317.400 kr. Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at vederlaget allerede var blevet indberettet som indkomst. Under sagen var det et spørgsmål, om vederlaget kunne anses for udbetalt og indberettet af det andet selskab. Retten bemærkede herom, at vederlag til ledelse i et selskab ikke kan betragtes som udbetalt af et andet selskab.

Dertil fandt retten ikke, at A havde ført det fornødne tilsyn og kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse. Det forhold, at der under retssagen blev fremlagt yderligere materiale, herunder fakturaer m.m., kunne ikke føre til andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, litra a

Ligningslovens § 9 B, stk.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.A.4.3.3.3.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 15-0152600


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Helby Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 21. december 2018.

Sagen angår spørgsmålet, om As skattemæssige ansættelser vedrørende ledelsesvederlag og kørselsgodtgørelse berettiget er forhøjet i indkomstårene 2010-2012.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

At Skatteministeriet skal anerkende at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 som oprindelig selvangivet.

Sagsøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat følgende påstand:

Frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøgte fra G1, hvor anparterne blev ejet af G2, som ejedes af sagsøgte, fik udbetalt vederlag for 2010-2012. Sagsøgte ejede tillige samtlige anparter i G3. Dette selskab blev opløst efter konkurs i 2012.

Det fremgår af årsrapporten for G1 ( i det flg. Kaldet Rådgivning), at der for 1. oktober 2010 – 30. september 2011 blev i vederlag udbetalt 317.400 kr. til ledelsen, som bestod af sagsøgte.

Sagsøgte fik tillige udbetalt kørselsgodtgørelse for 2011 og 2012.

Landsskatteretten traf ved kendelse af 21. september 2018 afgørelse om fastsættelse af sagsøgtes indkomst for årene 2010-2012, ligesom sagsøgte blev beskattet for ledelsesvederlag og kørselsgodtgørelse.

Det fremgår af kendelsen, at Landsskatteretten stadfæstede SKAT´s afgørelse, hvorefter skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra a blev forhøjet med 79.350 kr. for 2011, 238.050 kr. for 2011, samt skattepligtig befordringsgodtgørelse for 2011 med 2.025 kr. og for med 101.010 kr. for 2012. I kendelsen hedder det blandt andet:

Faktiske oplysninger

Klageren har fået udbetalt skattefri rejse-og befordringsgodtgørelse fra G4, cvr-nr. ...13, med følgende beløb:

2011 2.025 kr.

2012 101.010 kr.

I forbindelse med klagesagen har klageren indsendt kørselsregnskab for 2011 og 2012.

Af kørselsregnskabet fremgår navn, adresse og cpr-nummer. Endvidere fremgår dato for kørslen samt kørslens mål, de anvendte satser og godtgørelsens størrelse. Kørslens formål er i alle tilfælde angivet som "Privat". Der er ikke angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, ligesom kundenavnet ikke er angivet. Flere steder er der påført vejnavn, men uden angivelse af husnummer. Der er endvidere registreret kørsel fra hjemadressen til hjemadressen på flere datoer, men med varierende distanceangivelse. Dette ses bl.a. den 15., 16. og 30. december 2011, samt bl.a. den 3. januar, 6. februar, 25. marts og 10. juni 2012.

Flere steder er der desuden angivet urealistiske distancer, f.eks. den 4. marts 2012 på distancen hjem Y1-adr., hvor distancen er angivet til 38,27 km. Ifølge krak.dk er distancen 1 km. Ligeledes på distancen hjem Y2-adr. den 9. juni 2012, hvor distancen er angivet til 27,69 km. Ifølge krak.dk er distancen 17,8 km.

Kørselsregnskabet for 2011 er forsynet med påtegning af arbejdsgiver, i form af klagerens egen underskrift.

Kørselsregnskabet for 2012 er ikke forsynet med påtegning om kontrol og godkendelse af arbejdsgiver.

Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 79.350 kr., 240.075 kr. og 101.010 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"En arbejdsgiver, der udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt. Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal arbejdsgiveren derfor føre kontrol med:

rejsens erhvervsmæssige formål,rejsens startog sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage, rejsens mål og eventuelle delmål og beregningen af rejsegodtgørelsen herunder de anvendte satser samt om der anvendes egen bil.

Reglerne om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9 stk. 4.

Det fremgår af bekendtgørelse om rejseog befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med grundlaget for udbetalingen. Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag). Lønmodtageren kan herefter i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der stilles normalt strengere krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, hvor der er tale om interessefællesskab som f.eks. hovedaktionærforhold.

Her er du direktør og ejer af selskabet G4, Registreret Revisionsanpartsselskab, der har udbetalt den skattefrie rejse-og befordringsgodtgørelse.

Der stilles derfor strengere krav til dokumentation. Det fremgår bl.a. af Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2010.778.VLR

Da det ikke har været muligt for SKAT, at kontrollere om de oplysninger der danner grundlag for udbetalingen er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, anses beløbet for personlig indkomst. Det står i ligningslovens § 9 stk. 4.

( ... )

SKAT er af den opfattelse, at du via dit ejerforhold i G2 og det forhold, at du er adm. direktør i G4, Registreret revisionsanpartsselskab, har bestemmende indflydelse.

SKAT er af den opfattelse, af honorar udbetalt til ledelsen i selskabet er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og selskabet og derfor omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

For indkomståret 2010 kan SKAT derfor foretage ændringer af skatteansættelsen frem til 1. maj 2016.

Honorar udbetalt fra G4, Registreret revisionsanpartsselskab er skattepligtige. Det står i statsskattelovens § 4 stk. 1.

Selskabet har oplyst, at der i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 er udbetalt 317.400 kr. til selskabets ledelse.

Da du er hovedaktionær i G2, der ejer G4, Registreret revisionsanpartsselskab, er ene underskriver af ledelsens regnskabspåtegning og adm. direktør i selskabet, anses beløbet på det foreliggende grundlag for udbetalt til dig.

SKAT er derfor af den opfattelse, at du i indkomståret 2010 har modtaget 79.350 kr. (3/12) i honorar fra G4, Registreret revisionsanpartsselskab, der ikke I er lønoplyst. Beløbet er skattepligtigt. Det står i statsskattelovens § 4."

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

"Honorar

SKAT skal oplyse, at de udbetalte honorar antagelig er bogført og fratrukket på konto 2520 A indkomst i selskabet G4, hvorfra også befordringsgodtgørelse, pension m.m. er betalt.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at vederlag til ledelsen i G4 er bogført, momsangivet og lønoplyst af G5.

SKAT er derfor på det foreliggende grundlag af den opfattelse, at beløbet er udbetalt i forbindelse med As arbejde for selskabet G4. A må derfor anses for rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af beløbet efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Det bemærkes, at der er udbetalt befordringsgodtgørelse, (konto 2700) der antagelig ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 stk. 4, hvis A ikke er lønansat i G4.

Kørselsgodtgørelse

SKAT er af den opfattelse, at der normalt stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, hvor der er tale om interessefællesskab som er tilfældet i f.eks. hovedaktionærforhold. Der er sammen med klagen indsendt dokumentation for modtaget skattefri kørselsgodtgørelse i form af udskrifter fra "AUTOLOG"

SKAT er af den opfattelse, at de modtagne bilag ikke opfylder dokumentationen da 1) "formål" i alle tilfælde er opført som privat.

2) Rejsens erhvervsmæssige formål fremgår ikke af de modtagne bilag.

3) Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

SKAT fastholder derfor, at den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse skal anses for personlig indkomst. Det står i ligningslovens § 9 stk. 4. Der henvises desuden til Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2010.778.VLR"

SKAT har endvidere indsendt nedenstående:

"Honorar

SKAT skal oplyse, at der er modtaget følgende lønoplysninger fra CVR.nr. ...14 G5.

2010

A-indkomst 292.920 kr.

Multimedie 3.000 kr. Indeholdt A-skat 73.968 kr.

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 23.436 kr.

2011

A-indko91st 271.790 kr.

Multimedie 3.000 kr. Indeholdt A-skat 76.209 kr.

Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 21.745 kr.

Skattefri befordringsgodtgørelse 89.144 kr.

2012

Ingen indberetning fra selskabet.

Seneste ændring er den 14. september 2011 hvor selskabet skifter navn. Tidligere navn G3. Og binavnet G6 slettes.

SKAT anmoder Skifteretten om at tage G5 under konkurs samlet restance 1.848.125 kr. (Kopi vedlagt)

Konkursdekret afsagt 20.1.2012 af skifteretten i Aarhus Selskabet er ophørt 11.12.2012 – opløst efter konkurs.

Senest indsendte regnskab er for perioden 1.1.201031.12.2010.

SKAT har ikke haft mulighed for en evt. gennemgang af materialet i G5 og eventuelle pengestrømme. Lønoplysningerne fra G5 har ikke være påklaget af A.

SKAT er derfor på det foreliggende grundlag stadig af den opfattelse, at A må anses for rette indkomstmodtager og derfor skattepligtig af beløb udbetalt fra cvr.nr. ...13 G1 i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011. Det fremgår af statsskattelovens§ 4 stk. 1 litra a jf. personskattelovens§ 3 stk. 1.

Skulle Skatteankestyrelsen komme til et andet resultat, vil en naturlig korrektion være en nulstilling af A-skatter m.m. i forbindelse med G5 lønoplysninger. Det fremgår af kildeskattelovens § 60 og Den Juridiske vejledning afsnit G.A.3.3.8.

Det bemærkes, at der er udbetalt befordringsgodtgørelse, (konto 2700) der antagelig ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 stk. 4, hvis A ikke er lønansat i G4."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes til det selvangivne.

Der er til støtte herfor anført:

SKAT har sat mig i indkomst af honorar kr. 79.350 som de er af opfattelsen af ikke er selvangivet.

Beløbet fremkommer som 3/12 af det vederlag til ledelsen som står opført i årsrapporten for cvr.nr. ...13 G4 kr. 317.400. Beløbet 79.350 består af 3 måneders løn som er indberettet under cvr. nr. ...14 G5 og er derved med i den samlede selvangivne lønindtægt for indkomståret 2010 kr. 332.220. Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 79.350 nedsættes til nul.

SKAT har sat mig i indkomst af honorar kr. 238.050 som de er af opfattelsen af ikke er selvangivet.

Beløbet fremkommer som det resterende beløb af de ovenfor omtalte 317.400 altså 9 /12. Beløbet 238.050 består af 9 måneders løn. Den korrekte løn for indkomståret er dog fra cvr.nr. ...13 · 24.160 samt hvad der er indberettet under cvr.nr. ...14 kr. 271.790 eller i alt kr. 95.950.Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 238.050 nedsættes til nul.

SKAT har anset mig at være skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse kr. 2.025.

Der vedlægges kopi af kørselsregnskab som udviser de skattefrie kørte kilometer i flg. Kørebogen fra Autolog. Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr.

2.25 nedsættes til nul.
2.26  

SKAT har anset mig at være skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse kr. 101.010. Der vedlægges kopi af kørselsregnskab som udviser de skattefrie kørte kilometer iflg. Kørebogen fra Autolog. Jeg skal derfor påstå at SKATs ansættelse kr. 101.010 nedsættes til nul."

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

''Honorar

  1. SKAT anfører omkring posten Honorar antageligt er bogført på konto 2520 A-indkomst. Jeg har fra min skattesag for indkomståret 2009 fremfundet en EDB balance for perioden 1/10 2009 -30/9 2010 som lå i sagen og som viser at honoraret på 30.000 er bogført på konto 2530 Honorar. Det er derved dokumenteret at selskabet har afholdt en udgift på 30.000 til mig i indkomståret 2009.

    2. Ifølge R 75 for 2009 er der medtaget et honorar på 30.000 i selvangivelse for 2009, hvorved det er dokumenteret at honoraret er indtægtsført i min selvangivelse for indkomståret 2009.

    3. Ifølge R 75 er der for årene 2009, 2010, 2011 og 2012 indberettet lønindkomst ifølge R 75 fra G4 samt G5 og G1. 2009 kr. 289.920, 2010 kr. 292.920, 2011 kr. 24.160 plus kr. 271.790, 2012 kr. 295.330. For indkomståret 2011 har SKAT glemt en indkomst fra G5 på 271.790, ligesom SKAT ikke i 2010 har medregnet en indkomst fra G5 på 292.920.

    4. Min lønindkomst gennem årene 2009 -2012 har udgjort kr. 25.000 pr. md. uanset om indtægten er kommet fra G4, G5 eller fra G1, hvilket SKAT også kan se i mine skattepapirer som de ligger inde med.

Kørselsgodtgørelse

1) SKAT er af den opfattelse at de udbetalte kørselsgodtgørelser er skattepligtige. De henviser til at de modtagne bilag ikke opfylder dokumentationen da: "formål" i alle tilfælde er opført som privat.

Rejsens erhvervsmæssige formål fremgår ikke af de modtagne bilag. Der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer.

Med hensyn til at formål er opført som privat skyldes dette problemer ved opstart ved brugen af Autolog systemet. Systemet skulle have været sat op til at der var angivet "Erhvervsmæssig kørsel". Henset til hvor mange kilometer der er kørt hvert år, er det urealistisk at disse kilometer skulle være kørt privat.

Rejsens formål har i alle tilfælde været møder, uanmeldt revisionsbesøg m.m. I indkomst årene efterfølgende er der stort set samme kørt samme antal kilometer som erhvervsmæssig kørsel, hvilket indikerer, at kørselsgodtgørelserne i årene 2010 -2012 også er erhvervsmæssig.

At der er udbetalt skattefri godtgørelse for samtlige registreringer er korrekt. Autolog systemet er indrettet sådan at når man skal opgøre månedens erhvervsmæssige kørte kilometer, så viser den de samtlige kørte kilometer, både de private og de erhvervsmæssige. Når man så opgør de erhvervsmæssige kørte kilometer, kan man slette alle de privat kørte kilometer, hvorefter samtlige registreringer som fremgår af opgørelsen, er erhvervsmæssige. V ed beregning og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, skal der henses til at jeg i årene 2010 -2012 har været løn ansat i selskaberne.

Vi fastholder derfor, at samtlige af SKAT ansatte indkomstbeløb nedsættes til nul."

Sammen med ovenstående skrivelse, har klageren indsendt en opgørelse af lønindtægter for årene 2010 og 2011. Af opgørelsen fremgår blandt andet, at vederlaget til ledelsen på 317.400 kr., som står opført i årsrapporten for året 2010/2011 for G4,rettelig skal være 300.000. I

Klageren har endvidere indsendt følgende:

"2009/10

Løn 2009 og 2010 udgør iflg. R 75 udgør iflg. ovennævnte opgørelse 292.170. Dette beløb skal holdes op mod hvad der er oplyst i årsrapporten som vederlag til ledelsen 317.400. Forskellen mellem disse to beløb udgør 25.230. Denne forskel består af følgende:

Arbejdsgiverens pensionsbidrag til skatteyder 1.380 x 12 Arbejdsgiverens ATP bidrag 12 x 180

Regulering feriepenge Fri multimedie

I alt 16.560

2.160

3.510

3.000

Honoraret på 30.000 fra 2009 er ikke indregnet i det oplyste vederlag til ledelsen, da dette ikke er opfattet som et egentlig vederlag som skal oplyses i noten.

2010/11

Løn 2010 og 2011 udgør iflg. R 75 tilsammen 295.193 iflg. ovennævnte opgørelse. Dette beløb skal holdes op mod hvad der er oplyst i årsrapporten som vederlag til ledelsen 317.400. Forskellen mellem disse to beløb udgør 22.207. Denne forskel består af følgende:

Arbejdsgiverens pensionsbidrag til skatteyder 1.380 x 12 Arbejdsgiverens ATP bidrag 12 x 180

Fri multimedie Regulering feriepenge I alt

16.560

2.160

3.000

487

For ovenstående opgørelser for 2009/10 og 2010/11 er det herved dokumenteret at den indberettede løn iflg. R 75 er indeholdt i det i årsrapporten oplyste vederlag til ledelsen og jeg skal følgelig heraf ikke dobbeltbeskattes af min løn i disse år.

Kørselsgodtgørelserne

--\ Med hensyn til kørselsgodtgørelserne kan det oplyses at min Citroen C 5 har kørt 287.500 indtil marts 2017 hvor den blev totalskadet. Bilen er købt i juni 2010 og har således kørt gennemsnitlig 42.857 km. om året. Min ægtefælle har fra den 30. december 2011 ejet en Citroen C 3 som er brugt til privat kørsel og har fra købsdatoen og til nu kørt 96.471 km. hvilket giver en kørsel i denne bil på knap 20.000 km. om året. Dette km. tal svarer nogenlunde til hvad der er kørt om året i hendes tidligere bil en Renault Espace som hun har ejet i perioden 30. december 2009 og frem til den 2. januar 2012 hvor hun køber Citroen C 3 eren. Der vedlægges dokumentation for hvad C 3 eren har kørt indtil nu, ligesom der vedlægges udskrifter for vores private biler i perioden 2009 2012."

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens§ 9B, stk. 1:

•  Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder

•  Befordring mellem arbejdspladser og

•  Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.


Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse-og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:


1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål.

3. Dato for kørslen

4. Kørslens mål og eventuelle delmål

5. Angivelse af antal kørte kilometer

6. De anvendte satser

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen


Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR.

Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. Klageren ejer alle andele af G2, cvr-nummer ...15, som ifølge regnskaber fra G4 ejer alle andele af selskabet. Der er som følge af dette interessefællesskab skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2015.73.ØLR.

Klageren har fremlagt kørselsregnskaber for 2011 og 2012, hvoraf klagerens kørsel fremgår.

Der er lagt vægt på, at selskabet ikke har udarbejdet fyldestgørende bogføringsmateriale i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejseog befordringsgodtgørelse.

I Kørslens formål er i alle tilfælde angivet som ”'Privat". Der er ikke angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, ligesom kundenavnet ikke er angivet. Flere steder er der påført vejnavn, men uden angivelse af husnummer. Der er endvidere registreret kørsel fra hjemadressen til hjemadressen på flere datoer, men med varierende distanceangivelse. Dette ses bl.a. den 15., 16. og 30. december 2011, samt bl.a. den 3. januar, 6. februar, 25. marts og 10. juni 2012, hvilket indikerer, at klageren har haft kørsel til delmål, der ikke er påført kørselsregnskabet.

Flere steder er der desuden angivet urealistiske distancer, f.eks. den 4. marts 2012 på distancen hjem Y1-adr., hvor distancen er angivet til 38,27 km. Ifølge krak.dk er distancen 1 km. Ligeledes på distancen hjem Y2-adr. den 9. juni 2012, hvor distancen er angivet til 27,69 km. Ifølge krak.dk er distancen 17,8 km. Dette indikerer igen, at klageren har haft kørsel til delmål, der ikke er påført kørselsregnskabet.

Da kørslens erhvervsmæssige formål ikke er angivet, er det ligeledes umuligt at kontrollere, hvorvidt de forskellige kørsler reelt har været erhvervsmæssige.

Det fremgår direkte af § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om rejseog befordringsgodtgørelse, at hvis befordringsgodtgørelse udbetales med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Allerede fordi selskabet ikke har ført den fornødne kontrol i overensstemmelse med§ 2 i bekendtgørelse om rejse-og befordringsgodtgørelse, findes det, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan anses som opfyldt.

Honorar

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst. Det fremgår at skattekontrollovens§ 1.

Det er ubestridt, at klageren i 2010 og 2011 har modtaget vederlag fra G4, som ikke er blevet selvangivet som indkomst fra selskabet.

G4 er et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det udbetalte vederlag til ledelsen kan ikke betragtes som udbetalt af et andet selskab.

Beløbet skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i 2010 og 2011, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klageren har oplyst, at det i årsrapporten opførte vederlag til ledelsen rettelig skulle være 300.000 kr., i stedet for de angivne 317.400 kr. Oplysningen er ikke dokumenteret, ligesom regnskabet ikke ses ændret af selskabet. Landsskatteretten har derfor ikke grundlag for at ændre den af SKAT foretagne skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKA Ts afgørelse. ” Der er under sagen fremlagt årsregnskaber, lønsedler mm.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A. Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige anført det, der fremgår af påstandsdokumenterne.

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

” VEDERLAG

Det gøres gældende, at sagsøger har betalt skat af de anførte vederlag, herunder at sagsøger er blevet beskattet af eventuelle ledelsesvederlag, hvorfor sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 79.350 i 2010 og kr. 238.050 i 2011.

at sagsøgers samlede skattepligtige lønindkomst for 2010 og 2011 kan opgøres til det ved rubrik 11 anførte beløb, jf. bilag 2 og 3, idet eventuelle ledelsesvederlag mv. allerede er indeholdt heri.

Det bestrides eksplicit, at sagsøgers skattepligtige lønindkomst kan opgøres som sket med afsæt i noten til årsrapporten vedrørende vederlag til ledelsen. Det bestrides endvidere i alle tilfælde, at vederlaget til ledelsen, som det er opgjort i noten til årsrapporten, skal lægges til sagsøgers skattepligtige indkomst som en "ekstra lønindtægt" for sagsøger, således at beløbet ligger udover den indkomst, som allerede er selvangivet i rubrik 11, jf. bilag 2 og 3.

Det gøres gældende, at såfremt sagsøger skulle have modtaget yderligere løn på kr. 79.350 i 2010 og kr. 238.050 i 2011 skulle dette kunne udledes af de bogførte lønninger i selskaberne.

Det gøres gældende, at sagsøger således ikke har modtaget yderligere skattepligtige indtægter på henholdsvis kr. 79.350 i 2010 og kr. 238.050 i 2011, idet der ganske enkelt ikke er plads til, at beløbene kan rummes af de bogførte lønninger og/eller årsrapporter i selskaberne.

Det gøres gældende, at det efter det ovenfor anførte er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at sagsøger har modtaget yderligere skattepligtige indtægter på henholdsvis kr. 79.350 i 2010 og kr. 238.050 i 2011.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde, hvormed sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 79.350 i 2010 og kr. 238.050 i 2011.

KØRSELSGODTGØRELSEN

Det gøres gældende, at sagsøger er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse med kr. 2.025 i 2011 og med kr. 101.010 i 2012.

Sagsøger gør principalt gældende, at fakturaerne (Bilag 14 og Bilag 15), sammenholdt med kørebøgerne for henholdsvis 2011 og 2012 (Bilag 16 og Bilag 17). Angivelsen af "privat" ud for kørslerne i sagens bilag B er ikke retvisende, idet der er tale om en fejl ved det autolog-system, sagsøger anvendte til registrering af kørte kilometer.

Systemet var således ved en fejl sat op til, at de kørte kilometer alle blev angivet som privat kørte kilometer.

Den fremlagte dokumentation skaber en klar formodning for, at sagsøgers kørsel i 2011 og 2012 er erhvervsmæssig.

Sagsøger gør i alle tilfælde subsidiært gældende, at fakturaerne (Bilag 14 og Bilag 15), sammenholdt med kørebøgerne for henholdsvis 2011 og 2012 (Bilag 16 og Bilag 17) samt det ovenfor anførte, som det absolut mindste dokumenterer, at alle kørsler til/fra de fakturerede adresser (inkl. nærliggende adresser) er erhvervsmæssige, hvorfor der som minimum er fradrag for denne del af kørslerne. Det må således være åbenbart for enhver, at der i hvert fald ikke er tale om privat kørsel for denne del også selvom dette fejlagtigt fremgår af venstre kolonne vedrørende formålet for kørslerne.…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Om vederlagene

Ifølge G1’ årsrapport for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 (bilag A, side 13) udgjorde vederlag til ledelsen 317.400 kr. Ledelsen bestod alene af A, hvilket ses ved, at kun han underskrev årsrapportens ledelsespåtegning (bilag A, side 7).

Vederlaget skal derfor anses for udbetalt af selskabet til A, og han skal derfor beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

På grund af selskabets regnskabsperiode – fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 – er vederlagene periodiseret som indkomst med 3/12 af 317.400 kr. i 2010, dvs. 79.350 kr., og 9/12 af 317.400 kr. i 2011, dvs. 238.050 kr.

Under klagesagen har A anført, at vederlaget allerede var indberettet som indkomst, men fra G3. Det er A, der bærer bevisbyrden for, at der er tale om det samme vederlag, og at dette allerede er indberettet og beskattet som indkomst fra G3. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det bemærkes herved, at det udbetalende selskab og G3 er selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.1.

Vederlag udbetalt til ledelsen af det ene selskab kan derfor ikke betragtes som udbetalt af det andet selskab.

A har under denne retssag gjort gældende, at det omstridte vederlag på 317.400 kr. er udtryk for løn, og at beløbet allerede er indregnet i den lønindkomst, som han i 2010 og 2011 har selvangivet i rubrik 11, jf. bilag 2 og 3.

Til støtte herfor har A fremlagt en række bilag, der efter det oplyste tilsammen viser de lønudgifter, som G1 og G3 har haft i 2010 og 2011, samt de indberettede lønindtægter som selskabernes medarbejdere har oppebåret fra de to selskaber i 2010 og 2011. På baggrund heraf anfører A, at selskabernes bogførte lønninger tilnærmelsesvist stemmer overens med de pågældende medarbejderes lønindberetninger, og at der således ikke er rum i lønbogføringen til, at der skulle være sket en yderligere lønudbetaling til A på 79.350 kr. i 2010 og 238.050 kr. i 2011.

Skatteministeriet fastholder, at A ikke herved har ført bevis for, at vederlaget på 317.400 kr., der er fordelt med 79.350 kr. i 2010 og 238.050 kr. i 2011, allerede er blevet indberettet og beskattet.

Eftersom A gør gældende, at vederlaget på 317.000 kr. reelt er udtryk for løn, ville det derimod have været nærliggende, at A førte bevis ved at fremlægge lønsedler og kontoudtog for ham selv og selskaberne for derved at afdække, hvilke overførsler der faktisk har været fra henholdsvis G1 og G3 til hans personlige konti, og til belysning af at alle overførsler er blevet indberettet og beskattet. Dette har A imidlertid ikke gjort. Ligeledes har A ikke ført bevis for, at vederlaget faktisk er udbetalt som løn, og at vederlaget således ikke er udbetalt på en anden måde, herunder eksempelvis som et honorar, der ikke vil figurere i lønbogføringen.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, at vederlaget på 317.400 kr. til A allerede er blevet indberettet og beskattet.

De fremlagte dokumenter angående G1’s og G3’s lønbogføring og en række personers lønindtægt fra selskaberne udgør ikke et sådant objektivt bevis.

A har i umiddelbar sammenhæng med forberedelsens afslutning fremlagt bilag 18, der udgøres af resultatopgørelser og balancer for G1 og G3,samt bilag 19, der indeholder en række lønsedler til A fra G1 og G3 samt kontoudtog vedrørende juli 2012 for A.

Skatteministeriet fastholder, at A ikke herved har fremlagt dokumentation for, at vederlaget allerede er blevet indberettet og beskattet. Det bemærkes, at A ikke har fremlagt personlige kontoudtog for hele periode.

Over for Landsskatteretten har A anført (bilag 1, side 8, afsnit 4), at vederlaget ikke var 317.400 kr., men i stedet 300.000 kr. Dette er ikke dokumenteret.

Endvidere har A under denne retssag gjort gældende, at det påhviler Skatteministeriet at bevise, at han har modtaget yderligere skattepligtige indtægter på henholdsvis 79.350 kr. 2010 og 238.050 kr. i 2011.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at det klart fremgår af årsrapporten for G1 for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 (Bilag A, s. 13), at ledelsen – dvs. A – har modtaget et vederlag på i alt 317.400 kr. Hvis dette desuagtet ikke er tilfældet, er det i sagens natur A, der som modtager af beløbene, ejer og direktør i selskabet er nærmest til at bevise, at hans indkomstforhold er anderledes end det, der kan udledes af det underskrevne og reviderede årsregnskab for G1. Det bemærkes herved på ny, at G1 og G3 er to selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

3.2 Om kørselsgodtgørelsen

A skal endvidere beskattes af den udbetalte kørselsgodtgørelse i 2011 og 2012, da selskabet ikke har ført fornøden kontrol med godtgørelsen, jf. bekendtgørelse om rejse-og befordringsgodtgørelse, § 2.

Efter ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for godtgørelse af rejseog befordringsudgifter omfattet af ligningslovens §§ 9 A og 9 B.

I ligningslovens § 9 B, stk. 1, er ”erhvervsmæssig kørsel” nærmere defineret. Heraf følger modsætningsvist, at godtgørelse af udgifter til anden kørsel f.eks. privat kørsel ikke er skattefri. Yderligere fremgår af stk. 4, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Af forarbejderne (Folketingstidende 1985/86, Tillæg A, sp. 4641) hertil fremgår, at såfremt der udbetales godtgørelse med et højere beløb end disse fastsatte satser, skal hele det udbetalte beløb medregnes ved indkomstopgørelsen.

Efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, er det endvidere en forudsætning, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Bogføringsbilag til denne kontrol skal, jf. stk. 2, indeholde 1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelsen af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser og 7) beregning af befordringsgodtgørelsen. Kontrollen skal ske inden udbetaling af godtgørelsen finder sted jf. U 2007.1526 H og U 2009.2423 H.

Hvis der er interessefællesskab mellem arbejdsgiveren og den ansatte som i denne sag stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, jf. SKM2015.73.ØLR. Under klagebehandling ved Landsskatteretten fremlagde A et kørselsregnskab som bogføringsbilag for den udbetalte godtgørelse i 2011 og 2012 (bilag B). I regnskabet er alle kørsler angivet som private. Kørslernes eventuelle erhvervsmæssige formål er ikke oplyst. De oplyste distancer er i flere tilfælde urealistisk høje og må derfor enten være forkerte eller mangle angivelse af delmål. F.eks. er kørsel den 4. marts 2012 (bilag B, side 21, nederst) fra Y5-adr., til Y1-adr., angivet med en distance på 38,27 km. Ifølge krak er distancen 1 km (bilag C).

Under denne retssag har A fastholdt, at han var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse med 2.025 kr. i 2011 og med 101.010 kr. i 2012. Til støtte herfor har A for det første anført, at det er udtryk for en fejl i den anvendte it-løsning, at alle kørsler er angivet som ”privat”, og at en række kørsler ikke er registreret med delmål. For det andet anføres det under henvisning til en række fakturaer (Bilag 14 – 17), at flere af As klienter har adresse de steder, hvortil kørslen er sket, og at fakturaerne derfor skaber en klar formodning for, at der ikke er tale om privat kørsel. For det tredje anføres det, at As private kørsel kun er foretaget i DLs bil.

Det forhold, at A nu kan fremvise fakturaer, der i en vis udstrækning modsvarer kørselsregnskabet, ændrer efter fast retspraksis ikke på, at A skal beskattes af den udbetalte kørselsgodtgørelse i 2011 og 2012, fordi G1 ikke har ført fornøden kontrol med godtgørelsen.

Selskabet har således ikke ført fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer inden udbetalingen, hvilket er en forudsætning for, at godtgørelsen er skattefri, jf. bekendtgørelsens § 2, samt U 2007.1526 H og U 2009.2423 H.

A har dermed heller ikke dokumenteret, at kørslerne er ”erhvervsmæssige”, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1. Udbetalingen overstiger også de satser, der er fastsat af Skatterådet, og hele det udbetalte beløb skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. forarbejderne til ligningslovens § 9 B, stk. 4, og f.eks. SKM2003.317.ØLR og SKM2017.161.BR.

I stævningen, s. 2, øverst, anfører A, at ”Såfremt befordringsgodtgørelsen anses som skattepligtig, ønskes der kørselsfradrag for den foretagne kørsel for arbejdsgiveren.” Skatteministeriet forstår dette som et anbringende om fradrag for befordring i medfør af ligningslovens § 9 C.

As påstand går ud på anerkendelse af hans selvangivne indkomst, men han har ikke selvangivet fradrag for befordring for den omtvistede befordring. Påstanden kan derfor ikke rumme et sådant fradrag. Under skriftvekslingen har Skatteministeriet endvidere tilkendegivet, at hvis A måtte nedlægge påstand om anerkendelse af fradrag for den omtvistede befordring, ville ministeriet nedlægge påstand om afvisning heroverfor, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

A har ikke forud for denne retssag anført eller gjort gældende, at han ønsker fradrag for den omhandlede kørsel i indkomståret 2011 og 2012. Spørgsmålet har således ikke været prøvet af SKAT eller af Landsskatteretten og skal derfor afvises af retten i medfør af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., jf. f.eks. også U 2007.1312/2 H.

Betingelserne for undtagelsesvist at tillade det nye spørgsmål inddraget i retssagen er ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt.

Spørgsmål om fradrag har ikke en ”klar sammenhæng” med den skattefri befordringsgodtgørelse, idet bedømmelse heraf sker på baggrund af forskellige retsregler og faktiske omstændigheder, jf. SKM2015.84.VLR.

Hertil kommer, at det ikke er undskyldeligt, at spørgsmålet ikke er inddraget i sagen tidligere. I hvert fald siden SKAT traf afgørelse herom den 30. oktober 2014, har det været kendt for A, at SKAT ikke anså betingelserne for, at kørselsgodtgørelsen var skattefri. Spørgsmålet kunne derfor have været inddraget under klagebehandlingen ved Landsskatteretten. I den forbindelse bemærkes, at A er registreret revisor.

Rettens nægtelse af at inddrage spørgsmålet vil heller ikke medføre et uforholdsmæssigt retstab for A. En genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012 med henblik på godkendelse af et sådant fradrag kan således ikke længere ske. Det følger således af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at fristen for genoptagelse af skatteansættelserne for disse indkomstår for længst er sprunget, idet denne udløb henholdsvis 1. maj 2016 og 1. maj 2017.

Heller ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt.

Der foreligger således ingen særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteministeriet har endvidere tilkendegivet under skriftvekslingen, at hvis A måtte nedlægge påstand om anerkendelse af kørselsfradrag for 2011 og 2012, ville ministeriet subsidiært nedlægge påstand om hjemvisning af spørgsmålet. Skattestyrelsen har som nævnt ikke behandlet fradragsretten og har heller ikke haft anledning til at vurdere, i hvilket omfang A måtte være berettiget til kørselsfradrag.

I forlængelse heraf gør ministeriet ex tuto gældende, at A slet ikke opfylder betingelserne for at få fradrag i medfør af ligningslovens § 9 C. Det følger af U 2004.1516 H, at der kun kan opnås fradrag for en befordring, der faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler skatteyderen. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Ligningslovens § 9 C giver mulighed for et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Fradraget gives kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Efter bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009, § 1, er fradrag efter ligningslovens § 9 C desuden betinget af, at den skattepligtige over for skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Transportvejen er den normale transportvej ved bilkørsel.

Den fremlagte kørebog (bilag B) godtgør ikke, at kørslen rent faktisk har fundet sted.

Som angivet i svarskriftet, s. 3, afsnit 5, er de oplyste distancer i mange andre tilfælde enten forkerte, eller også mangler registreringerne af kørsler angivelse af delmål.

A har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at der faktisk er foretaget befordring som anført i bilag B.

Det må konstateres, at A ikke inden skriftvekslingens afslutning har nedlagt påstand om anerkendelse af kørselsfradrag for 2011 og 2012.

..”

Rettens begrundelse og resultat

Vederlag

Det fremgår af årsrapporten for G1, at der er udbetalt 317.400 kr. til sagsøgeren, og at han var eneste ledelse. Sagsøgeren har ikke ved fremlæggelse af bilag og forklaring godtgjort, at vederlaget allerede var indberettet som indkomst, idet selskaberne er at anse som to selvstændige skattesubjekter, og vederlag til ledelse i et selskab kan ikke betragtes som udbetalt af et andet selskab. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Kørselsgodtgørelse

Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at kørslerne er blevet registreret som privat kørsel, ligesom kørslens formål ikke er anført. Endelig er der tvivl om angivelse af km. Der er i denne sag et interessefællesskab mellem arbejdsgiver og ansat, og der er derfor et skærpet krav til dokumentation for, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse. Retten finder på baggrund de ovenfor anførte oplysninger, at sagsøgeren ikke har ført det fornødne tilsyn og kontrol med kørselsgodtgørelsen, og det forhold, at der nu er fremlagt yderligere materiale, herunder fakturaer m.m. kan ikke føre til andet resultat. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 37.500 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgeren A skal til sagsøgte betale sagsomkostninger med 37.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.