Dato for udgivelse
06 Feb 2020 14:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Jan 2020 13:41
SKM-nummer
SKM2020.61.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-18835/2019-ODE, BS-18779/2019-ODE
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Processuelle bestemmelser
Emneord
Afvist, spørgetema, fradragsretten,
Resumé

I en sag om, hvorvidt to skattepligtige havde kurstabsfradrag på nogle hævdede fordringer i udenlandsk valuta, anmodede de skattepligtige om syn og skøn over de hævdede fordringers værdi. Spørgsmålene var formuleret således, at skønsmanden blev anmodet om at oplyse kursværdien på de skattepligtiges hævdede fordringer i hvert af årene 2009-2014, dvs. for hele året.

Retten udtalte, at det følger af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, og at man som anskaffelsessum anvender kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen til en højere pris.

Retten udtalte videre, at efter bestemmelsens ordlyd er det af central betydningen for afgørelsen af spørgsmålet om fradragsretten og dermed for sagen, at der er en kobling til tidspunktet, hvor fordringen opstod. Idet denne kobling ikke  sås i de  skattepligtiges  spørgetemaer, skønnede  retten, at en  besvarelse af spørgetemaet ville være uden betydning for sagen, hvorfor anmodningen om syn og skøn på det foreliggende grundlag ikke blev taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.

Reference(r)

Retsplejelovens § 341

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, A.A.11.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 16-0116131 og 16-0856043


Parter

Sag BS-18835/2019-ODE

A (advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Mattias Chor)

og

Sag BS-18779/2019-ODE

H1

(advokat Leo Jantzen)

Mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Mattias Chor)

Afsagt af retsassessor

Lotte Virkelyst Johansen

Der blev fremlagt sagsøgerens udkast til skønstema af 27. september 2019, sagsøgtes processkrift om optagelse af syn-og skøn af 15. oktober 2019, sagsøgtes processkrift B om optagelse af syn-og skøn af 15. november 2019, sagsøge-

rens bemærkninger af 15. november 2019 vedrørende syn-og skøn, sagsøgerens afsluttende bemærkninger af 10. januar 2020 og sagsøgtes bemærkninger af 14. januar 2020.

Sagsøgeren ønsker afholdt syn og skøn over hvad kursen på G1's og As fordringer på G2. på 13.550.000 thai baht og 11.160.000 thai baht var i henholdsvis 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Sagsøgte har protesteret imod syn-og skøn i den nuværende form, og har til støtte for protesten overordnet anført, dels at begæringen ikke giver anledning til at fastlægge rammerne for syn og skønnet, dels fordi en besvarelse vil være uden betydning for sagen og fordi spørgsmålene utilbørligt leder skønsmanden i en bestemt retning.

Supplerende har sagsøgte vedrørende manglende angivelse af formålet med syn og skøn i processkrift af 15. oktober 2019 anført blandt andet:

” Ud over en overordnet angivelse af, at skønsmanden skal vurdere værdien af de hævdede fordringer, har sagsøgerne intet anført om, hvorfor der er behov for syn og skøn, herunder hvordan begæringen hænger sammen med sagsøgernes synspunkter.

Det er som følge heraf ganske vanskeligt for retten at fastlægge rammen og for Skatteministeriet at stille supplerende spørgsmål, da det bedømt efter sagsøgernes anmodning er usikkert, hvad sagsøgerne vil opnå med det begærede syn og skøn…”

Vedrørende overflødig bevisførelse har sagsøgte i samme processkrift anført blandt andet:

”I mangel af en konkret angivelse heraf fra sagsøgernes side lægges det til grund, at formålet med det begærede syn og skøn er at tilvejebringe oplysninger om de hævdede fordringers værdi på det hævdede anskaffelsestidspunktet. Som anført i Skatteministeriets svarskrift (s. 3, 2. afsnit) opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

I replikken har sagsøgerne bemærket ”ex tuto” (s. 2, 2. afsnit), at de efter deres opfattelse havde en fordring på G2. fra december 2009 og fremefter.

Grundlaget for opfattelsen er ikke oplyst, og der er ikke henvist til nogen bilag.

Som det fremgår af afsnit 1 ovenfor, er oplysningen om de hævdede fordringers anskaffelsestidspunkt (dvs. december 2009) ikke afspejlet i udkastet til skønstema, hvor der i stedet spørges til, hvad kursen er for et helt år. Der er end ikke tale om, at der spørges til flere specifikke (alternative) tidspunkter, idet der er angivet hele år.

De spørgsmål, som sagsøgerne ønsker at stille, er dermed – i hvert fald som sagerne foreligger efter de meget sparsomme synspunkter, som sagsøgerne har fremsat i stævningernes anbringende-afsnit – uden betydning for sagen, idet et svar herpå ikke vil oplyse noget om fordringens værdi på et specifikt anskaffelsestidspunkt. Det siger sig selv, at kursen kan ændre sig ganske markant i løbet af et helt år.

Henset til sagsøgernes synspunkter og spørgsmålenes formulering kan det således på forhånd udelukkes, at spørgsmålene i deres nuværende form vil have betydning for sagens afgørelse….”

Sagsøgeren har fastholdt anmodningen om syn og skøn, og har til støtte herfor i meddelelse af 15. november 2019 anført blandt andet:

”Det bemærkes, at Landsskatteretten ved afgørelserne af 25. januar 2019 har nægtet A og H1 de respektive fradrag med den begrundelse, at de respektive fordringer var værdiløse, da de respektive fordringer på tilbagebetaling opstod. A og H1 bestrider hvilket også fremgår af anbringenderne i sagen at de respektive fordringer var værdiløse, da de respektive fordringer på tilbagebetaling opstod. Det er således ganske åbenbart, at bevistemaet for syn og skønnet er, om de respektive fordringer var værdiløse eller ej, hvilket er et helt centralt spørgsmål for sagen.

Rammen for syn og skønnet er allerede angivet i overensstemmelse hermed på blanketten til syn og skøn.

• • • • ••

I relation til adgangen til syn og skøn følger det klart af praksis, at en begæring om syn og skøn skal tages til følge, blot det ikke på forhånd kan anses udelukket, at syn og skøn kan få betydning for sagen. Til støtte herfor kan henvises til U.1968.227H og U.1979.185/1 H. Det bestrides, at Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at det på forhånd kan anses udelukket, at syn og skøn kan få betydning for sagen.

Det skal endvidere klart bestrides, at de stillede spørgsmål er utilbørligt ledende. Igen bemærkes det, at Skatteministeriet selvsagt blot kan stille de alternative spørgsmål, som Skatteministeriet måtte ønske herunder ud fra det faktum, som Skatteministeriet mener, at der kan lægges til grund i sagen. Det forhold at Skatteministeriet er uenig med A og H1 om faktum i sagen, gør ikke spørgsmålene utilbørligt ledende. Forholdet er derimod et bevisspørgsmål, som Retten må tage stilling til i forbindelse med afgørelsen af sagen.”

Sagsøgeren har videre i meddelelse af 10. januar 2020 videre anført blandt andet:

”Henset til at A og H1 alene har nedlagt hjemvisningspåstande i nærværende sag, skal det klart bestrides, at syn og skønnet er uden betydning for sagen. Retten skal således blot finde, at fordringerne ikke har været værdiløse for at give medhold i de nedlagte hjemvisningspåstande. De stillede spørgsmål er således fuldt ud tilstrækkelige til at støtte de nedlagte hjemvisningspåstande.”

Heroverfor har sagsøgte i meddelelse af 14. januar 2020 anført blandt andet:

”I sagsøgernes afsluttende indlæg i ovenstående sager gøres det som noget nyt gældende, at den omstændighed, at der alene er nedlagt påstand om hjemvisning, skulle have betydning for, om det begærede syn og skøn er relevant for sagen.

Vedrørende de nedlagte hjemvisningspåstande henvises til det anførte i Skatteministeriets svarskrift, s. 3, 3. afsnit, idet det supplerende bemærkes, at hjemvisningspåstandene ikke ændrer ved, at det (jf. ordlyden af kursgevinstlovens § 26, stk. 2) er afgørende for relevansen af det begærede syn og skøn, at der er en kobling mellem et konkret erhvervelsestidspunkt og værdiansættelsen og ikke, hvad værdien er for et helt år (hvordan denne værdi så end skulle kunne udfindes), jf. nærmere Skatteministeriets processkrift af 15. oktober 2019, s. 3. 3. afsnit f., og Skatteministeriets af 15. november 2019, s. 2, 2. afsnit f.

Sagsøgerne kan ikke få medhold i en hjemvisningspåstand, bare fordi de beviser, at de hævdede fordringer havde en værdi på et eller andet tidspunkt. Medhold forudsætter som minimum at sagøerne beviser, at fordringerne havde en værdi på erhvervelsestidspunktet.”

Retten afsagde

K E N D E L S E

Sagerne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, H1 og A er berettigede til et fradrag i deres respektive indtægter i årene 2012 og 2013 henholdsvis 2014, idet sagsøgerne i de pågældende indkomstår anfører at have haft tab på fordringer i udenlandsk valuta (thailanske Bath) på G2.

Sagsøgerne har i det foreliggende syn og skønstema anført, at rammen og formålet med afholdelse af syn og skøn er at få værdiansat sagsøgernes fordringer mod G2. i perioden 2009-2014. Spørgsmålene er formuleret således at skønsmanden anmodes om at oplyse kursværdien på sagsøgernes påståede fordringer på G2 i hvert af årene i den angivne periode 2009-2014.

Det følger af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, at man som anskaffelsessum anvender kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen til en højere pris.

Efter bestemmelsens ordlyd er det således af central betydningen for afgørelsen af spørgsmålet om fradragsretten og dermed for sagen, at der er en kobling til tidspunktet, hvor fordringen opstod. Denne kobling ses ikke i spørgsmålene indeholdt i sagsøgernes spørgetemaer. På denne baggrund skønner retten, at en besvarelse af spørgetemaet vil være uden betydning for sagen, hvorfor sagsøgernes anmodning om syn og skøn på det nu foreliggende grundlagt ikke tages til følge, j. retsplejelovens § 341.

T H I B E S T E M M E S :

Sagsøgernes anmodning om syn og skøn tages på det foreliggende grundlag ikke til følge

Sagen blev udsat på sagsøgernes bevisovervejelser og herunder eventuel udarbejdelse af nye spørgsmål til brug for et eventuelt syn og skøn.

Sagen blev udsat.