Dato for udgivelse
21 Feb 2020 14:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Nov 2019 13:34
SKM-nummer
SKM2020.78.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0489191
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Overdragelse - driftsomkostning
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger har skattemæssigt fradrag for det vederlag, som spørger forventer at skulle betale en køber i forbindelse med overdragelse af spørgers X-forretning.

Der henvises som begrundelse til, at afholdelsen af udgiften vil ske som kompensation for et forventet fremtidigt driftsunderskud, og at betalingen dermed har den fornødne kvalificerede relation til indkomsterhvervelsen, hvorfor beløbet kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hjemmel

Lov nr. 149 af 10/4 1922

Reference(r)

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.2.2.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.2.2.1.4.


 Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har skattemæssigt fradrag for det vederlag, som spørger forventer at skulle betale en køber i forbindelse med overdragelse af spørgers X-forretning?      

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger indgår i G koncernen, og indgår i en national sambeskatning.

Spørgers primære forretningsaktivitet er køb og salg energiprodukter (strøm, gas, grønne certifikater mv.).

En del af spørgers virksomhed består i køb og salg af X. Spørger har ingen selvstændig produktion af X, og agerer alene som "trader" af X.

Som led i denne aktivitet har spørger den 17. december 2007 indgået en langsigtet kapacitetsaftale med den koncerneksterne part A ("Kapacitetsaftalen").

Kapacitetsaftalen indebærer, at spørger har (…) kapacitet til rådighed i X-terminalen i Y-land i en længerevarende årrække mod at spørger betaler et årligt vederlag på ca. (…). til ejeren og operatøren af terminalen, A. Videre indebærer Kapacitetsaftalen, at A skal forestå af- og pålæsning af X samt øvrig håndtering af X for spørger i terminalen. Spørger har ingen ansatte på selve X-terminalen i Y-land. Alt arbejde med håndteringen af X varetages af A.

Som led i indgåelsen af Kapacitetsaftalen har spørger ligeledes indgået en aftale med den koncerneksterne part B, hvorunder spørger betaler ca. (…) mio. kr. årligt for kapacitet i den rørledning, der forbinder A med Y-lands distributionsnetværk ("Rørledningsaftalen"). Rørledningsaftalen muliggør, at spørger kan sælge energi til Y-lands distributionsnetværk ved at X i terminalen pumpes ind i Y-lands distributionsnetværk. Det bemærkes, at Rørledningsaftalen indledningsvist blev indgået med A, men at aftalen i overensstemmelse med aftalens pkt. 5 er overført til B. Rørledningsaftalen blev ligeledes indgået den (…).

Videre har spørger indgået en aftale med A den (…), hvorunder spørger betaler ca. (…) årligt som betaling for, at A laver kvalitetskontrol af den energi, som spørger påtænker at sælge til distributionsnetværket via B. ("Kontrolaftalen"). Kontrolaftalen er nødvendigt for at kunne sælge energi til distributionsnetværket. Aftalen udløber samtidig med Kontrolaftalen.

Spørger har tillige indgået en aftale med C den (…), som er en af de øvrige aktører i X-terminalen ("Kompressoraftalen"). Aftalen indebærer, at spørger betaler C (…) årligt for omkostninger forbundet med investeringer i en kompressor i X-terminalen, som C  tidligere har forpligtet sig til at kompensere A for. Spørger er nu indtrådt i denne aftale, og dækker dermed en del af C’s omkostninger.

Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen har udløb samme dato, den 31/8 2031.

Herudover har spørger indgået en langsigtet leveringsaftale med C, hvorunder C i perioden (…) er forpligtet til at levere ca. (…) X til spørger årligt i X-terminalen i Y-land.

Ydermere har spørger indgået en leveringsaftale med D, ifølge hvilken D i perioden (…) skal levere ca. (…) X årligt til spørger i X-terminalen i Y-land eller alternativt betale et vederlag til spørger for ikke at levere.

Endelig har spørger indgået en række Master Sales Agreements med en række koncerneksterne samhandelspartnere. Disse Master Sales Agreements har karakter af rammeaftaler, der fastsætter de overordnede vilkår for handel af X mellem parterne. En Master Sales Agreement indebærer imidlertid ikke en forpligtelse for nogle af parterne til rent faktisk at indgå en handel. De enkelte handler aftales som løbende call-offs, hvor parterne også aftaler de specifikke vilkår såsom leveringssted, volumen, pris m.v.

Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen har siden deres indgåelse vist sig at indebære betydelige tab for spørger. Uagtet at spørger sædvanligvis har indtjening på sine handler med køb og salg af X, er denne profit ikke tilstrækkelig til at dække de årlige betalinger under disse aftaler. Som resultat heraf, er spørgers X-forretning underskudsgivende og forventes tillige at være underskudsgivende i de kommende år.

Spørger driver fortrinsvist sin X-forretning fra Danmark. Spørger har imidlertid også en række medarbejdere ansat i P land. Spørger har i den forbindelse registreret et fast driftssted for disse medarbejdere. Indkomstopgørelsen for det faste driftssted sker med udgangspunkt i en cost-plus model, dvs. en kompensation af filialens omkostninger med tillæg af en margin, idet det faste driftssted fungerer som leverandør af services til det danske hovedkontor i forbindelse med opsøgning af kommercielle muligheder i markedet for køb og salg af X. Udgifterne i filialen er omkostninger til medarbejdere (løn, andel af kontorhold m.v.). Det bemærkes, at det faste driftssted først er etableret den (…), dvs. efter at spørger har indgået Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen.

Det er oplyst, at spørger har indledt drøftelser med potentielle købere om salg af X-forretningen.

Efter frasalg af X-forretningen vil fortsætte med sine øvrige aktiviteter vedrørende køb og salg af energiprodukter.

Specifikt vil overdragelsen af X-forretningen indebære følgende elementer:

  1. Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen i deres helhed.
  2. Leveringsaftalerne med C og D.
  3. De af spørger indgåede Master Sales Agreements, i det omfang en køber vil indtræde heri.
  4. Øvrige aftaler af mindre karakter vedrørende spørgers X-forretning og
  5. De medarbejdere, som spørger i dag har ansat i sin X-forretning.

Grundet at spørgers X-forretning giver underskud og fortsat forventes at give underskud i fremtiden, er det spørgers forventning, at spørger skal vederlægge en ny ejer mellem (…) kr. for at overtage spørgers X-forretning. Denne samlede værdiansættelse af X-forretningen skyldes i al væsentlighed omkostningerne forbundet med Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen.

Overdragelsen forventes gennemført i 2019 eller 2020, og vil grundet den øvrige omfattende aktivitet i spørger blive gennemført som en overdragelse af kontrakterne og ikke som et salg af aktierne i spørger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage

a)      driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;"

Vederlaget, som spørger betaler under Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen m.v., har karakter af driftsomkostninger, omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvis spørger selv fortsætter driften af sin X-forretning, vil spørger kunne fradrage disse omkostninger - og de dermed associerede driftsunderskud - i den skattepligtige indkomst frem til 2031, hvor disse kontrakter ophører.

Den påtænkte overdragelse af spørgers X-forretning fører til, at disse fradragsberettigede fremtidige driftsunderskud materialiserer sig hos spørger i det år, hvor salget af X-forretningen gennemføres, fremfor løbende over kontrakternes løbetid.

I det bindende svar SKM2007.415.SR, fandt Skatterådet, at et selskab var berettiget til skattemæssigt fradrag for et vederlag, som selskabet skulle betale i forbindelse med ophævelse af en tabsgivende leveringskontrakt. Skattestyrelsen - og som tiltrådt af Skatterådet - udtalte, at et vederlag, som betales for at blive frigjort fra en tabsgivende kontrakt, havde den fornødne kvalificerede relation til den skattepligtige indkomst, og at udgiften derfor var fradragsberettiget som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Et bindende svar af 12. november 2013 til spørger samt til et med spørger koncernforbundet selskab, omhandlede en situation, hvor spørger påtænkte at overdrage en såkaldt (…)-aftale, hvor det var forventet, at aftalen fremadrettet ville resultere i et driftsunderskud. Som tilfældet også er i denne anmodning om bindende svar, var spørger som følge af forventningen om et fremtidigt driftsunderskud på kontrakten nødsaget til at vederlægge den part, der skulle overtage kontrakten. I denne sag udtalte Skattestyrelsen:

"Det er SKATs opfattelse, at afholdelsen af udgiften til kompensation for forventet fremtidigt driftsunderskud har den fornødne kvalificerede relation til indkomsten, hvorfor det er SKATs opfattelse, at (…) kan fradrage kompensationsbeløbet i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6, litra a."

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Det er spørgers opfattelse, at situationen i nærværende anmodning om bindende svar er væsentligt identisk med de to ovenfor omtalte bindende svar. På denne baggrund er det også spørgers opfattelse, at vederlaget, som spørger forventer at skulle betale for at overdrage de ovenfor nævnte aftaler og kontrakter, i lighed med hvad Skatterådet fandt i de ovenfor omtalte afgørelser, har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning for spørger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og svaret på spørgsmålet er derfor "Ja".

Spørger er ikke af den opfattelse, at nogen del af overdragelsessummen skal allokeres til dets faste driftssted beliggende i P land. Det faste driftssted var ikke etableret på det tidspunkt, hvor de kontrakter, som giver anledning til en negativ overdragelsessum, var blevet indgået af spørger. Det faste driftssted kan således ikke anses for at have været part i eller involveret i indgåelsen af disse aftaler, og et eventuelt tab forbundet med disse aftaler kan derfor efter spørgers opfattelse heller ikke allokeres hertil.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at de aftaler, der påtænkes overdraget, efter spørgers opfattelse ikke omfattes af kursgevinstloven. Aftalerne har ikke karakter af fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, jf. bl.a. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, der specifikt undtager sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug i modtagerens erhvervsvirksomhed fra kursgevinstlovens anvendelsesområde.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger har skattemæssigt fradrag for det vederlag, som spørger forventer at skulle betale en køber i forbindelse med overdragelse af spørgers X-forretning.

Begrundelse

Spørger påtænker at overdrage sin X forretning.

Det er oplyst, at spørgers X-forretning giver underskud og fortsat forventes at give - regnskabs- og skattemæssigt - underskud i fremtiden. Det er som følge heraf spørgers forventning, at spørger skal vederlægge en ny ejer mellem (…). for at overtage X-forretningen. Denne samlede værdiansættelse af X-forretningen skyldes i al væsentlighed omkostninger forbundet med Kapacitetsaftalen, Rørledningsaftalen, Kontrolaftalen og Kompressoraftalen.

Overdragelsen forventes gennemført i 2019 eller 2020, og vil blive gennemført som en overdragelse af kontrakterne.

Det må lægges til grund, at vederlaget, som spørger betaler under de overdragne aftaler har karakter af driftsomkostninger, omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt ved en ikke-offentliggjort afgørelse af 12. november 2013, at spørger ville have fradrag for det engangsbeløb, der ville blive betalt til et koncernforbundet selskab i forbindelse med overdragelse af ret og pligt i henhold til såkaldte (…)-aftaler. Der blev som begrundelse henvist til, at afholdelsen af udgiften ville ske som kompensation for det forventede fremtidige driftsunderskud, og at betalingen dermed havde den fornødne kvalificerede relation til indkomsterhvervelsen, hvorfor beløbet kunne fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Idet der henvises hertil, er det i den foreliggende sag tilsvarende Skattestyrelsens opfattelse, at det betalte vederlag vil kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at der ikke ved det bindende svar er taget stilling til spørgsmål, der vedrører ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen har derfor ikke ved det bindende svar taget stilling til, om den oplyste indkomstopgørelse for filialen, herunder spørgers opfattelse af, at ingen del af overdragelsessummen skal allokeres til filialen, hvorefter et evt. tab forbundet hermed heller ikke skal allokeres hertil, er i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 8, stk. 2, jf. ligningslovens § 2.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 4, i L 170 2003/2004 (forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven mv. - bindende ligningssvar for selskaber mv.), hvoraf fremgår, at:"Kravene til dokumentationen i forbindelse med en anmodning om bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold er de samme som kravene til den dokumentation, det påhviler skatteydere at udarbejde i forbindelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 "(nu skattekontrollovens § 39). "Ved påtænkte dispositioner vil der være øget fokus på de forudsætninger, der ligger til grund for de foreslåede afregningsprincipper."

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Forarbejder

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit, C.C.2.2.1.2

Regel: SL § 6, stk. 1, litra a

SL § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Indholdet af driftsomkostningsbegrebet er løbende blevet fastlagt og udviklet ved en række domme og afgørelser, der fortolker bestemmelsen.

Krav om driftsmæssig begrundelse

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtigeindkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.

(…)

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

(…)

Betingelse om formueforbrug, ikke fradrag for udgifter til anskaffelse af aktiver

Der er ikke fradrag for udgifter til opsparing. Se SL § 6, stk. 2. Det er derfor som udgangspunkt en forudsætning for fradragsret, at afholdelsen af udgiften har påført skatteyderen et formueforbrug.

Hvis udgiften går til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi, er der kun tale om en omplacering af formue i modsætning til et forbrug af formuen i driftens interesse. Først når og hvis anskaffelsessummen forbruges som følge af den erhvervsmæssige brug af aktivet, indtræder der et forbrug af formuen i driftens interesse, som eventuelt kan fratrækkes efter afskrivningsreglerne.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.2.1.4

"Indhold

Afsnittet beskriver praksis om afgrænsning af fradragsberettigede driftsomkostninger over for udgifter, der ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget, også kaldet formueudgifter, anlægsudgifter eller udgifter vedrørende indkomstkilden eller kapitalgrundlaget.

Afsnittet handler også om afgrænsningen over for udgifter, der vedrører etablering af virksomhed eller udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om udgifter vedrørende formue, anlæg, etablering mv.
  • Udgifter til etablering eller udvidelse
  • Fradrag for udgifter, der sikrer det hidtidige indtægtsgrundlag
  • Fradrag efter andre bestemmelser
  • Ophævede bestemmelser om etablering og udvidelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

(…)

Generelt om udgifter vedrørende formue, anlæg, etablering mv.

Driftsomkostningsbegrebets forudsætning om, at udgiften skal have forbindelse til erhvervelsen af den skattepligtige indkomst, omtales i afsnit C.C.2.2.1.2.

Afgrænsningen af driftsomkostningsbegrebet volder især vanskeligheder over for anlægs- og etableringsudgifter, som ikke relaterer sig til indkomsten, men derimod til indkomstgrundlaget.

Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter SL § 6, stk. 2: "udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift".

Domstolspraksis synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbegrebet fra en klar afgrænsning mellem drift og formue i retning af en udvidelse af fradragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed. Se afgørelserne under Fradrag for udgifter, der sikrer det hidtidige indtægtsgrundlag.

Det er fortsat altafgørende for fradragsretten, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbestræbelser ikke overskrider virksomhedens hidtidige rammer. Se SL § 6, stk. 2, om udvidelse af næring eller drift.

(…)

Udgifter til afvikling af virksomheden er også ikke-fradragsberettigede formueudgifter. Se dog afsnit C.C.2.2.1.8 om visse opsatte driftsudgifter.

Udgifter til etablering eller udvidelse

Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SL § 6, stk. 2.

(…)

Fradrag for udgifter, der sikrer det hidtidige indtægtsgrundlag

Hvis en udgift ikke har til formål at udvide eller forbedre det hidtidige indkomstgrundlag, men derimod kun at sikre de hidtidige indtjeningsmuligheder, er der mulighed for fradrag.

Det er dog en betingelse, at der kan påvises en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen.

(…)"

SKM2007.415.SR

A, der var koncernforbundet og indgik i sambeskatning med B og C, indgik før koncernforbindelsens etablering en langtløbende aftale med B og C om levering af materialet X til de sidstnævnte. X anvendtes af B og C i produktionen. Aftalens vilkår var markedskonforme, da aftalen blev indgået. Prisen på X blev i aftalen beregnet på grundlag af udviklingen i prisen på materialet Y, som var B´s og C´s alternativ til anvendelse af X. Markedsprisen på X havde imidlertid snarere vist sig at være relateret til efterspørgselsforhold. Aftalen var desuden karakteriseret ved, at den gav B og C en betydelig mængdefleksibilitet, men aftalen gav også A mulighed for at afbryde leverancerne, hvis A ikke havde tilstrækkelige mængder X til rådighed. Som følge af måden at beregne prisen på, var prisen på X efter aftalen nu væsentligt lavere end markedsprisen på X.

Vilkårene i aftalen indebar, at B og C i perioder havde incitament til at anvende X i produktionen, selv om X kunne være solgt til en højere pris andetsteds set med koncernøjne.

Den betydelige mængdefleksibilitet, der var indbygget i aftalen, medførte endvidere på A´s side en dårlig udnyttelse af kapaciteten i nogle perioder, medens der i andre perioder blev lagt unødvendige bånd på B og C.

A var på denne baggrund blevet enig med B og C om at indgå en aftale om ophævelse af leveringsaftalen. Aftale herom påtænkes indgået ultimo 2006 med virkning for leverancer fra 1. januar 2007 og til leveringsaftalens udløb.

Det ville være en forudsætning for ophævelsen af aftalen, at B og C på armslængdevilkår blev vederlagt for den økonomiske fordel, der mistedes, hvilket kunne lægges til grund for besvarelsen.

Kompensationen ville blive erlagt i form af en engangsbetaling ved indgåelse af aftale om ophævelse af leveringsaftalen.

Skatterådet fandt under henvisning til det om baggrunden for ophævelse af leveringsaftalen - og den deraf følgende forpligtelse til at betale kompensation - oplyste, at afholdelsen af udgiften til kompensation havde den fornødne kvalificerede relation til indkomsten, hvorfor det var Skatterådets opfattelse, at A kunne fradrage kompensationsbeløbet i den skattepligtige indkomst i medfør af SL § 6, litra a.

Under henvisning til, at kompensationsbeløbet tilsigtede at kompensere for de merudgifter af fradragsberettiget karakter, som B og C pådrog sig ved fremover ikke at kunne kræve levering i henhold til leveringsaftalen, var det Skatterådets opfattelse, at kompensationsbeløbet var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at der på tidspunktet for indgåelse af aftale om ophævelse af leveringsaftalen påhvilede A en endelig retlig forpligtelse til at betale kompensationsbeløbet, der på dette tidspunkt kunne gøres endeligt op. A skulle derfor på dette tidspunkt fradrage beløbet. Tilsvarende havde B og C på aftaletidspunktet erhvervet endelig ret til kompensationsbeløbet, hvorfor de skulle indtægtsføre beløbet på dette tidspunkt.

Skatterådets bindende svar af 12. november 2013, j.nr. 13-4945949

Spørgerdrev en omfattende virksomhed med køb og salg af gas, el og andre energiformer, herunder handel på energibørser, optimering af koncernens energiportefølje, styring af koncernens markedsrisici samt styring af gaslagre.

Spørger havde som "toller" indgået såkaldte tolling-aftaler med to koncernforbundne selskaber, som "generators". Aftalerne var uopsigelige og havde udløb efter en længere årrække.

Tolling-aftalerne indebar, at toller mod levering af gas og CO2 kvoter til generator og mod betaling af nærmere aftalte beløb modtog generators samlede produktion af elektricitet. Generator stillede med andre ord sin samlede produktionskapacitet til rådighed for toller, og leverede serviceydelser til toller i relation til produktionen. Toller foretog produktionsplanlægning, og bestemte således, hvornår der skulle produceres elektricitet.

Resultatopgørelsen for toller indeholdt på den ene side indtægt fra salg af den modtagne elektricitet, og på den anden side udgifter til køb af gas og CO2 kvoter samt tolling-vederlag til generator for serviceydelser. Tollers fokus ville således være på markedspriserne for el, gas og CO2 kvoter, medens generators fokus ville være på produktionsoptimering. Tolling-vederlaget indeholdt dels en fast komponent til dækning af afskrivninger og faste omkostninger, dels en variabel komponent til dækning af variable omkostninger. Tolling-vederlaget indeholdt incentive betalinger (positive eller negative) til/fra generator, afhængig af den opnåede produktionseffektivitet, og afhængigt af, hvor præcist lagte produktionsplaner blev realiseret. Generator fik hverken ejerskab til gas eller el.

Forholdet mellem på den ene side priserne på elektricitet og på den anden side priserne på gas og CO2 kvoter havde siden aftalernes indgåelse udviklet sig ugunstigt for Spørger, og det var forventningen, at dette mønster ville fortsætte, så længe CO2 kvote priserne var så lave, som tilfældet var.

På grundlag af spørgers aktuelle forventninger til de fremtidige priser i aftalernes restløbetid, havde aftalerne derfor en betydelig negativ værdi for Spørger. Spørger havde således regnskabsmæssigt hensat i alt ca. (…). til fremtidige tab på de pågældende aftaler.

Som led i en ændret fordeling af forretningsområder inden for koncernen, påtænkte Spørger at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter tolling aftalerne til et koncernforbundet selskab.

Overdragelsen, der ville ske på armslængde-vilkår, ville blive ledsaget af en betaling til det koncernforbundne selskab svarende til aftalernes negative værdi, opgjort som nutidsværdien af fremtidige pengestrømme baseret på prisforventningerne på tidspunktet for indgåelse af overdragelsesaftalen. Der ville blive tale om en engangsbetaling effektueret i forlængelse af aftalens indgåelse.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ville have fradrag for det engangsbeløb, der ville blive betalt til det koncernforbundet selskab, i forbindelse med overdragelse af ret og pligt i henhold til tolling-aftalerne. Beløbet ville være fradragsberettiget på tidspunkt for indgåelse af overdragelsesaftalen.

Der blev som begrundelse henvist til, at afholdelsen af udgiften til kompensation for det forventede fremtidige driftsunderskud havde den fornødne kvalificerede relation til indkomst, hvorfor kompensationsbeløbet kunne fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende fradragstidspunktet bemærkede rådet, at der på tidspunktet for indgåelse af overdragelsen påhvilede Spørger en endelig retlig forpligtelse til at betale kompensationsbeløbet, der på dette tidspunkt kunne gøres endeligt op.