Dato for udgivelse
17 Mar 2020 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Feb 2020 10:32
SKM-nummer
SKM2020.110.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0671235
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Optionsprogram, Tegningsretter, Lempelse, Aktieindkomst, Aktieløn, Dobbeltbeskatningsoverenskomst
Resumé

Spørger var fuld skattepligtig i Danmark og havde fået tildelt tegningsretter i forbindelse med en tidligere ansættelse i Sverige i 2015. Spørger var på daværende tidspunkt omfattet af svensk social sikring. Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne var omfattet af ligningslovens § 28, da de var erhvervet til favørkurs som led i et ansættelsesforhold og opfyldt ved levering af nytegnede aktier. En avance opnået i perioden efter udnyttelsen af tegningsretterne ville dog blive beskattet som aktieindkomst. Skatterådet kunne også bekræfte, forudsat at der var betalt sociale bidrag i Sverige i forbindelse med tildelingen af tegningsretterne, at spørger var berettiget til exemptionslempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 2019-08-08 nr. 806 om påligningen af indkomstskat til staten - Ligningsloven
BKI nr. 92 af 25/06/1997 - Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
LOV nr. 861 af 30/11/1999 - Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

Reference(r)

Ligningslovens § 16
Ligningslovens § 28
DBO - nordiske lande art. 15 og 25, samt protokol X

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.5.17.2.3.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.5.17.2.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.5.17.2.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.9.2.14.7.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.4.2.7.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.4.3.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.4.1.11.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.F.8.2.2.23.


 Spørgsmål

  1. Det ønskes bekræftet, at det optionsprogram A var omfattet af hos sin svenske arbejdsgiver H1 AB er omfattet af Ligningslovens § 28, hvorved beskatningen som løn udskydes til det tidspunkt hvor tegningsretterne udnyttes.
  2. Det ønskes bekræftet, at beskatningen af tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet relaterer sig til ansættelsesforholdet i det svenske selskab og følgelig er lempelsesberettiget (exemption) i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, på samme måde som den løn der er optjent under ansættelsesforholdet i Sverige.
  3. Såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 1 benægtende ønskes bekræftet, at tegningsretterne er omfattet af Ligningslovens § 16 hvorved den i 2018 realiserede avance skal beskattes som aktieindkomst.
  4. Såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 2 benægtende ønskes bekræftet, at A er berettiget til lempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst for så vidt angår den værditilvækst som er oparbejdet i periode juni 2015 - 2017 hvor ansættelsesforholdet ophører.

Svar

  1. Ja, se dog begrundelse
  2. Ja, se dog begrundelse
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A var frem til 2017 ansat i H1 AB i Sverige. Han var under hele ansættelsesforholdet bosiddende i Danmark og i Sverige var han omfattet af den såkaldte SINK skat ordningen som en person der ikke havde "stadigvarande vilsa" i Sverige. Ved den danske skatteberegning oppebar han lempelse, i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 25, stk. 1, litra c og lov nr. 861 af 30/11 1999 § 1A, stk. 2, hvor man fastholdte exemptionsprincippet for personer der arbejder i et af de norske lande (og Tyskland) og var underlagt socialsikring i arbejdslandet.

A blev i 2015, sammen med andre ansatte i H1 AB, omfattet af et optionsprogram i H1 AB, med ret til at erhverve tegningsretter H1 AB til favørkurs.

  • I 2015 erhvervede A x-antal warrants for x-antal SEK i henhold til optionsprogrammet.
  • I 2018 udnyttede A tegningsretterne og erhvervede nom. x-antal aktier i H1 AB for x mio. SEK.
  • I 2018 solgte A aktierne for x-antal SEK.

Han bevarede således retten til at udnytte de erhvervede tegningsretter efter ansættelsesforholdets ophør.

A realiserede herved en avance på x mio. SEK som er medtaget som udenlandsk lønindkomst med exemptionlempelse, på den danske selvangivelse for 2018. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

I og med at A blot 4 dage efter at have udnyttet tegningsretterne, sælger de erhvervede aktier, kan det efter vores opfattelse lægges til grund for besvarelsen, at salgsprisen på x mio. SEK kan tages som udtryk for handelsværdien pr. købsdagen, hvorved avancen på de x mio. SEK i sin helhed må anses at være aktieløn fra det svenske selskab.   

Spørgsmål 1 - Ligningslovens § 28

Der foreligger et udkast til optionsprogram fra G af 2015 hvoraf det fremgår

  • at selskabet sælger tegningsretterne til en pris, som modsvarer tegningsretternes markedsværdi på erhvervelsestidspunktet.
  • at optionsprogrammet derfor ikke forventes at medføre nogle udgifter for selskabet da medarbejderne erhverver tegningsretterne til markedsværdi.

A betalte imidlertid kun x SEK pr. tegningsret, desuagtet at markedsprisen iflg. det prospekt fra G der foreligger, udgjorde et højere beløb (x SEK pr. tegningsret).

Udgangspunktet i Ligningslovens § 28 er at optioner og warrants hvor medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, falder uden for bestemmelsen. I og med at A, jf. ovenstående, har betalt en pris der ligger x SEK under den af G opgjorte markedsværdi må erhvervelsen af tegningsretterne, efter vores opfattelse, anses at indeholde et økonomisk vederlag for A, hvorved tegningsretterne falder ind under reglerne i Ligningslovens § 28.

Det indebærer at beskatningen af tegningsretterne udskydes til det tidspunkt hvor de senere udnyttes (2018)

Spørgsmål 2 - Exemption lempelse

Problemstillingen kan jf. ovenstående sammenfattes til at være et spørgsmål om hvorvidt der ved beskatningen af tegningsretterne i 2018, opnås lempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst som følge af at beskatningen relaterer sig til det tidligere ansættelsesforhold.


Selvom lempelse efter exemptionsprincippet ofte i praksis beskrives som § 33A lempelse så er der her ikke tale om lempelse efter Ligningslovens § 33A.

Ligningslovens § 33A er en intern dansk lempelsesregel som den skattepligtige kan påberåbe sig hvis denne opfylder kravene, herunder den såkaldte 42 dages regel.


Her er der tale om lempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ved vurderingen af spørgsmålet om hvorvidt aktielønnen kan siges at relatere sig til, og skal behandles på samme måde, som den løn der blev udbetalt under ansættelsesforholdet i Sverige, er dette ikke afgørende efter vores opfattelse.

Der kan her drages paralleller over til den praksis der foreligger vedrørende aktieoptioner som udnyttes i forbindelse med tidligere - eller senere - erhvervelse af "§33A indkomst", ligesom der kan drages paralleller over til den praksis der foreligger vedrørende aktieoptioner i forbindelse med til- og fraflytning.

SKM 2007, 478

En person havde i et ansættelsesforhold her i landet fået tildelt aktieoptioner i 2003 som var gjort delvist betinget af fortsat ansættelse i den 15. marts 2006. Skatterådet anså at endelig retserhvervelse var sket på tildelingstidspunktet og at beskatning skulle ske på udnyttelsestidspunktet i henhold til Ligningslovens§ 28.

Optionerne kunne udnyttes fra den 1. januar 2005 og 5 år frem.


Forud herfor blev personen - i 2004 - udstationeret til et datterselskab i Hong Kong, men bevarede bolig i Danmark. Han oppebar lempelse i Danmark på den udenlandske løn efter Ligningslovens § 33A.

Det blev overfor Skatterådet oplyst at Hong Kong beskatter den del af "aktielønnen" som efter deres opfattelse kan henføres til arbejdsopholdet i Hong Kong som lønindkomst og at beskatningen sker på udnyttelsestidspunktet. Endvidere, at man vidste at Danmark, som bopælsland, beskatter hele "aktielønnen" på udnyttelsestidspunktet.

Skatterådet fastslog at beskatningen af optionerne, i mangel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Hongkong, skulle ske efter danske regler. Endvidere at optionerne, efter praksis vedrørende fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet måtte anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet.

Spørger havde således erhvervet ret til aktieoptionerne inden han flyttede til Hong Kong, hvorved Hong Kong ikke kunne anses at være kildeland til nogen del af den indkomst som hidrørte fra optionerne.

Skatterådet anså derfor ikke at spørgeren var berettiget til lempelse for skat betalt i Hong Kong (§33 lempelse) da lempelse forudsætter at indkomsten - helt eller delvist kan siges at være optjent ved arbejde uden for riget.

På samme måde afviste man at spørger var berettiget til lempelse efter Ligningslovens § 33A på "aktielønnen", fordi indkomsten ikke var optjent ved ophold uden for riget, men var optjent i Danmark, jf. at optionerne anses for optjent (retserhvervet) mens personen boede og arbejdede i Danmark.    

Det bindende svar fra Skatterådet kan efter vores opfattelse tages som udtryk for at beskatningen af "aktielønnen" på udnyttelsestidspunktet er en udskudt lønbeskatning, som skal følge den beskatning, som den skattepligtige var undergivet på retserhvervelsestidspunktet.

I afgørelsen for Skatterådet var spørgeren bosiddende og arbejdende i Danmark på retserhvervelsestidspunktet, hvorfor der hverken kunne opnås credit (§33) eller exemption (§33A) lempelse.   

I Den juridiske vejledning afsnit C.F.4 anføres om denne afgørelse, at der ikke var hjemmel til lempelse efter Ligningslovens § 33 eller § 33A, da optionerne ansås for optjent i Danmark.

Hermed siger man også at der ville være hjemmel til lempelse efter Ligningslovens § 33, eller §33A, såfremt optionerne ansås for optjent i udlandet, som det efter vores opfattelse er tilfældet i den konkrete sag.

SKM 2006, 507

Skatterådet bekræftede at spørger, som var tilflyttet Danmark, var berettiget til lempelse for betalt skat i England ved en udnyttelse af aktieoptioner som denne var blevet tildelt mens han boede og arbejdede i England. Endvidere at denne ville få delt en indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 såfremt der var erhvervet endelig ret til optionerne forud for indtræden af dansk skattepligt.  

Herved anerkendte man først og fremmest at den avance der ville opstå ved en senere udnyttelsen af optionerne, relaterede sig til det tidligere ansættelsesforhold.

At man derimod ikke anerkendte at avancen i sin helhed skulle henføres som værende optjent før indtræden af den danske skattepligt, kan derimod ved første øjekast synes bemærkelsesværdigt. 

Dette strider således mod den ovenfor nævnte afgørelse og den opfattelse vi her giver udtryk for. Begrundelsen er imidlertid at optionerne slet ikke ansås omfattet af reglerne i Ligningslovens 28; "såfremt der er erhvervet endelig ret til køberet forud for indtræden af dansk skattepligt omfattes køberetten ikke af ligningslovens § 28, men tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 i forbindelse med tilflytningen til Danmark" I den situation hvor køberetterne senere blev udnyttet ville det således være reglerne i aktieavancebeskatningsloven der fandt anvendelse, idet der dog skulle gives credit for skat betalt i England.

Vi skal herudover henvise til kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst (artikel 15), pkt. 2.2 og pkt. 12 som tillader at kildelandet - Sverige - beskatter løn, i form af en aktieoptionsværdi, hidrørende fra arbejde i dette land, uanset hvornår skatten pålignes og uanset at skatten først pålignes på et tidspunkt hvor arbejdstageren ikke længere er ansat i dette land.

 SKM 2010, 50

I sagen for Skatterådet var der tale om en person som havde fået tildelt aktieoptioner mens han arbejdede i Sverige. På tidspunktet for den senere tilflytning til Danmark var der ikke erhvervet endelig ret til optionerne. Derved var optionerne - modsat ovenstående afgørelse omfattet af reglerne i Ligningslovens § 28.

Spørgeren var derfor blevet beskattet af fortjenesten efter Ligningslovens § 28. SKAT bemærkede her i sin indstilling, at Danmark er forpligtet til at give lempelse for skat betalt i Sverige, som følge af at (i det omfang) arbejdet er udført der.  

Optionerne var under spørgers arbejdsperiode i Sverige blevet ombyttet i forbindelse med et salg af det svenske selskab. Efterfølgende, og efter tilflytningen til Danmark, blev det nu engelske selskab overdraget til en kapitalfond i hvilken forbindelse spørgeren solgte sine optioner, hvorved ovenstående beskatning blev udløst.

Spørgers revisor var af den opfattelse at Danmark havde en forholdsmæssig beskatningsret, idet en del af arbejdet var udført i Sverige. Denne opfattelse var SKAT sådan set enig i, jf. ovenstående, men man fandt ikke at der forelå tilstrækkelig dokumentation for at tildelingen af nye optioner i det købende engelske selskab var en videreførelse af tidligere tildelte optioner, hvilket Skatterådet anerkendte.

Derved kunne ingen del af fortjenesten anses at hidrøre fra arbejde i Sverige.

Det skal i den forbindelse bemærkes at spørgeren, iflg. det af revisor oplyste, ikke arbejdede/var i Sverige efter tilflytningen til Danmark. Det fremgår således af dennes opgørelse at spørger alene var i Sverige i 1.140 arbejdsdage indtil den 1. marts 2006 hvor denne bosatte sig i Danmark. Spørgsmålet om lempelse var derved ikke relevant, for så vidt angår perioden efter tilflytning til Danmark.

Det der efter vores opfattelse kan udledes af ovenstående afgørelser er

  • at hele avancen på tegningsretterne og aktierne H1 AB er omfattet af Ligningslovens § 28 som vi også giver udtryk for under spørgsmål 1, idet han har været fuld skattepligtig til Danmark i hele forløbet.
     
  • at hele avancen på tegningsretterne og aktierne i H1 AB følgelig skal anses at være optjent ved arbejde udenfor riget, hvor A var undergivet svensk socialsikring.  
  • at Sverige er kildeland, men at Danmark som bopælsland er berettiget til at beskatte avancen.
  • at Danmark efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at give nedslag ved den danske skatteberegning når kildelandet har en beskatningsret.
  • at Danmark efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at give exemptionslempelse på løn der er omfattet af artikel 15, stk. 1, når modtageren har betalt sociale bidrag til arbejdslandet under arbejdsopholdet i Sverige.
  • at beskatningen af hele avancen på tegningsretterne og aktierne i H1 AB, jf. Skatterådets afgørelse, SKM 2007, 478, er en udskudt lønbeskatning, som skal følge den beskatning, som lønindkomsten fra det ansættelsesforhold som optionerne er ydet i, var undergivet.

Spørgsmål 2 bør derfor efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Spørgsmål 3 - Ligningslovens § 16

Hvis Skatterådet måtte drage den konklusion at de erhvervede tegningsretter falder uden for Ligningslovens § 28 vil det være fordi man anser at der ikke er har været noget favørkurselement ved erhvervelsen. I den situation vil der heller ikke være noget at beskatte på retserhvervelsestidspunktet, idet tegningsretternes markedsværdi fuldt ud modsvares af den egenbetaling A erlagde.

Den efterfølgende udnyttelse og salget i 2018 vil herefter være at betragte som almindeligt køb og salg af aktier (aktieavance), hvor Danmark har den udelukkende beskatningsret.

Spørgsmål 4 - Forholdsmæssig beskatning

 Hvis Skatterådet - mod vores forventning finder at der alene er et anliggende i relation til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale frem til 2017, hvor ansættelsesforholdet ophører, vil A efter vores opfattelse være berettiget til exemptionlempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst frem til denne dag, idet han for denne periode var socialsikret i Sverige.

Høringssvar af 3. februar 2020

Spørgsmål 1 - Favørkurselement

Rådgiver har fremsendt en mail fra regnskabsafdelingen i H1 AB, samt afregningsbilag vedrørende A’s køb af tegningsretterne.

Jf. mailen udgjorde markedsværdien for de x-antal tegningsretter i H1 AB x-antal SEK.

A betalte ikke den fulde markedsværdi, idet de x-antal SEK (25%) blev betalt af selskabet mod beskatning.

At A herved erhvervede tegningsretterne til favørkurs er efter rådgivers opfattelse givet ved det faktum at købsaftalen, alene omtaler en "köbeskilling" på x-antal SEK for de x-antal tegningsretter. Der omtales ingen egenbetaling, finansieret ved løntilskud.

Rabatten på de x-antal SEK, som i Sverige kaldes subvension, må derved betragtes som en favørkurs som er blevet beskattet på tildelingstidspunktet efter svenske regler.

Der er i Sverige gennemført en slags omvendt nettobeskatning, hvorved A er blevet beskattet af et bruttobeløb på x-antal SEK, svarende til at der fremkommer et nettobeløb på de x-antal SEK efter skat.

Anser Skatterådet at dette har betydning for sagen, vil det bevirke at tegningsretterne må anses erhvervet til markedskurs hvorved tegningsretterne falder udenfor reglerne i Ligningslovens 28, og avancen ved salget i 2018 følgelig skal beskattes som almindelig aktieindkomst.

Efter min opfattelse kan denne "omvendte nettobeskatning", imidlertid ikke tillægges

betydning, idet

  • der ikke er tale om en bonus eller et generelt løntillæg som er udbetalt til alle
  • medarbejdere eller en bestemt gruppe af medarbejdere.
  • der entydigt er tale om et tillæg vedrørende tegningsretterne som kun er ydet til de medarbejdere der rent faktisk har fået og taget imod tilbuddet om at erhverve tegningsoptioner.
  • der heller ikke er tale om at man har fået tildelt 25% tegningsretter vederlagsfrit (mod beskatning) idet købsaftalen i så fald for A’s vedkommende havde lydt på x-antal tegningsretter.
  • favørelementet på de x-antal SEK aldrig blev udbetalt eller indgik i tildelingen eller erhvervelsen.
  • det netop i OECD’s Modeloverenskomst artikel 15, og i det foreliggende udkast til besvarelse af vores anmodning, anføres at det er uden betydning om indkomsten betales til eller krediteres arbejdstageren. Her kan man på samme måde sige at det er uden betydning hvordan indkomsten er blevet beskattet.
  • det afgørende er, jf. det foreliggende udkast, at der er sket kildebeskatning af tegningsretterne (favørkurselementet) i Sverige på tildelings-/erhvervelsestidspunktet. Rådgiver kan derfor anerkende det foreliggende udkast, for så vidt angår svaret på spørgsmål 1, hvor det bekræftes at tegningsretterne er omfattet af Ligningslovens § 28, forudsat at det anerkendes at der er sket svensk lønbeskatning af favørkurselementet på tildelings-/erhvervelsestidspunktet.

Spørgsmål 2 - Lempelsesspørgsmålet.

Rådgiver har fremsendt et uddrag fra H1 AB´s lønafregning for juni 2016. Dette omfatter alle medarbejdere hvor den fremsendte side omfatter A samt andre medarbejdere.

Det fremgår heraf

  1. at det tillæg som medarbejderne fik, indgår i den almindelige bruttoløn helt på samme måde som "den kontante løn" og
  2. at lønafregningen for A og indberetningen heraf - bortset fra de beløbsmæssige forskelle - er helt identisk med indberetningen for de andre medarbejdere, som alle er fullt skattskyldige til Sverige, jf. de skattetræk der laves.

Herudover er fremsendt svar fra B, H1 AB hvor hun oplyser at selskabet ikke har en opgørelse af svenske arbetsgivaravgifter på den enkelte medarbejder, men kun har det samlede tilsvar. Endvidere oplyser hun, at de har skiftet system.

Materialet fra Sverige bekræfter for mig at se det som vi også ved. At betalingen af den svenske arbetsgivaravgift i Sverige, som betales af selskabets faktiske lønsum, er et anliggende mellem det svenske selskab og den svenske forsikringskassa.

Det er således velkendt, at medarbejderne i svenske selskaber ikke "ser" den svenske

arbetsgivaravgift. Vi oplever det ofte, når et dansk selskab vil ansætte en person i Sverige til at arbejde for sig i Sverige. Her indgås typisk en såkaldt "socialavgiftsavtal, tidligere kaldet en "omvänt likställighetsavtal", hvorefter bidraget betales af medarbejderen selv, i de situationer hvor ansættelsesforholdet er inde under de danske overenskomster. Dette er også årsagen til, at det svenske skattetryk officielt er betydeligt lavere end det danske og at lønningerne i Sverige - også officielt - er lavere end de danske.

Dvs. der er betalt svenske arbetsgivaravgifter af selskabets samlede bruttolønninger, herunder af A’s bruttoløn, idet hans bruttoløn indgår på helt samme måde i selskabets samlede bidragsgrundlag som de øvrige - svenske - medarbejderes bruttoløn.

At der også er betalt svenske arbetsgivaravgifter af "optionstillægget" er først og fremmest givet ved at "optionstillægget" indgår i bruttolønnen. Dette kan man også udlede af A’s årsløn for 2016. Her er årslønnen højere end den faste månedsløn inkl. ansvarstillägg, og forskellen kan henføres til "optionstillægget" og andre mindre ubekendte faktorer.

Det anføres i udkastet til det bindende svar at der ikke er fremlagt dokumentation for at tegningsretterne er blevet eller vil blive pålagt sociale bidrag i Sverige, hvorfor man ikke kan bekræfte, at der kan gives exemptionslempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det er rådgivers opfattelse at det med ovenstående og fremsendte materiale, er dokumenteret at tegningsretterne er blevet pålagt sociale bidrag i Sverige ved tildelingen/erhvervelsen, helt som er det er tilfældet for de øvrige medarbejdere, hvorfor svaret på spørgsmål 2 bør være "Ja".

Såfremt Skatterådet ikke måtte anse at ovenstående er tilstrækkelig dokumentation, skal rådgiver anmode om at det lægges til grund for besvarelsen at der er betalt sociale sikringsavgifter, herunder svensk arbetsgivaravgift, af tegningsretterne på tildelingstidspunktet, og at svaret på spørgsmål 2 ændres til "Ja, se dog begrundelse for svar".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det optionsprogram A var omfattet af hos sin svenske arbejdsgiver H1 AB er omfattet af Ligningslovens § 28, hvorved beskatningen som løn udskydes til det tidspunkt hvor tegningsretterne udnyttes.

Begrundelse

I 2015 erhvervede spørger x-antal warrants i forbindelse med sin ansættelse i H1 AB. Spørger udnyttede sine warrants den i 2018 og erhvervede x-antal aktier i H1 AB. Spørger sælger sine aktier fire dage senere.

Ligningslovens § 28 er en regel, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til udnyttelses- eller salgstidspunktet. For at kunne omfattes af ligningslovens § 28 er det et krav, at købe- og tegningsretter til aktier eller anparter modtages som vederlag som led i et ansættelsesforhold, eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det bemærkes at spørger har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele den omtalte periode.

Der er tale om tegningsretter til aktier erhvervet som led i et ansættelsesforhold, der er opfyldt ved levering af nytegnede aktier. Det er oplyst, at tegningsretterne er erhvervet til en favørkurs og findes på den baggrund at leve op til betingelserne i ligningslovens § 28, jf. ovenstående. Tegningsretterne beskattes på udnyttelsestidspunktet i 2018 som personlig indkomst, jf. ligningslovens § 28 og personskattelovens § 3. En eventuel avance opnået i perioden fra den erhvervelsen til afståelsen fire dage senere, beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beskatningen af tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet relaterer sig til ansættelsesforholdet i det svenske selskab og følgelig er lempelsesberettiget (exemption) i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, på samme måde som den løn der er optjent under ansættelsesforholdet i Sverige.

Begrundelse

Tegningsretterne blev erhvervet som vederlag som led i et ansættelsesforhold. Der er tale om aktieløn omfattet af begrebet lønindkomst i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1. 

Efter punkt 2.2 i kommentaren til OECD modeloverenskomstens artikel 15 er kildelandets beskatningsret betinget af, at gage, løn og andet lignende vederlag stammer fra arbejde, udført i dette land. Dette er tilfældet, uanset hvornår indkomsten betales til eller krediteres arbejdstageren, eller på anden måde endeligt erhverves af denne.

Modeloverenskomstens artikel 15 tillader derfor, at kildelandet beskatter den del af aktieoptionens værdi, der udgør vederlag, erhvervet i forbindelse med ansættelsesforholdet i dette land, selv om skatten pålignes på et senere tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke længere er ansat i dette land. Se punkt 12.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15.

I punkt 12.3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15, fremgår at artiklen ikke begrænser den måde, på hvilken kildestaten kan beskatte den relevante indkomst. Kildestaten kan således beskatte den relevante indkomst på det tidspunkt, hvor tegningsretten bliver tildelt, på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes (eller afhændes), på det tidspunkt, hvor aktien sælges, eller på ethvert andet tidspunkt.

I den konkrete sag, har kildelandet Sverige beskattet favørelementet som lønindkomst, allerede i forbindelse med tildelingen.

Spørgers tegningsretter beskattes først i Danmark på udnyttelsestidspunktet i henhold til ligningslovens § 28, men kan i overensstemmelse med kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15 henføres til arbejde udført i Sverige.

Danmark er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande forpligtet til at give exemptionslempelse på skat af løn, der er omfattet af artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a. Se artikel 25, stk. 1, litra c.

Danmark har imidlertid med hjemmel i protokollen, punkt X, stk. 1, skiftet lempelsesprincip, således at der som udgangspunkt kun gives creditlempelse på sådanne indkomster. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 om lønindkomst, når modtageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Finland, Island, Norge eller Sverige og har betalt sociale bidrag til et andet nordisk land i forbindelse med erhvervelse af indkomsten.

Det fremgår af anmodningen, at spørger var socialt sikret i Sverige ved tildelingen af tegningsretterne og socialt sikret i Danmark ved udnyttelsen. Muligheden for exemptionslempelsen kræver at spørger var socialt sikret i Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og at indkomsten rent faktisk er blevet pålagt sociale bidrag.

Tegningsretterne blev erhvervet i 2015. Det lægges til grund, at der ikke var suspensive betingelser knyttet til optionsprogrammet, hvorfor tegningsretterne må anses for at være retserhvervet på dette tidspunkt. 

Spørger var socialt sikret i Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten. Spørgsmålet er dernæst om indkomsten er blevet pålagt sociale bidrag i Sverige.

Spørger er omfattet af den svenske SINK skatteordning. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionslempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.

Der er i forbindelse med høringen fremlagt dokumentation for, at favørelementet er blevet beskattet som lønindkomst i forbindelse med tildelingen og at indkomsten er blevet indberettet i Sverige. Derudover er der fremsendt en bekræftelse fra arbejdsgiveren, af at der er betalt sociale bidrag i denne forbindelse.

Forudsat, at tegningsretterne er blevet pålagt sociale bidrag i Sverige, kan Skattestyrelsen bekræfte, at der kan gives exemptionslempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 3

Såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 1 benægtende ønskes bekræftet, at tegningsretterne er omfattet af ligningslovens § 16 hvorved den i 2018 realiserede avance skal beskattes som aktieindkomst.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da spørgsmål 1 indstilles besvaret med "ja, se dog begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 4

Såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 2 benægtende ønskes bekræftet, at A er berettiget til lempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst for så vidt angår den værditilvækst som er oparbejdet i periode 2015 - 2017 hvor ansættelsesforholdet ophører.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da spørgsmål 2 indstilles besvaret med "ja, se dog begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med " bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde

(…)

Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag

  • som led i et ansættelsesforhold, eller
  • for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, når der skal afgøres, om de nye købe-/tegningsretter kan anses som vederlag for de gamle købe-/tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter, som f.eks. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye købe-/tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende købe-/tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. Se SKM2013.156.SR.

I SKM2013.332.SR tilbagesolgte medarbejdere tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL § 28.

Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter, uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL § 28.

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier ikke omfattet af LL § 28.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL § 28. Se SKM2002.660.LR.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
  • C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
  • C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 H
  • C.B.2.1 om definitioner.

Hvem er omfattet af bestemmelsen?

Bestemmelsen har et meget bredt anvendelsesområde, da det ikke kun er ansatte, der kan tildeles købe- og tegningsretter til aktier. Bestemmelsen omfatter også bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for selskabets bestyrelse. Personer, der har indgået en aftale om levering af personligt arbejde er også omfattet, det kan fx være rådgivere og konsulenter.

Filialansatte sidestilles med ansatte i selskabet, og tildelinger til dem kan omfattes af bestemmelsen. Se SKM2001.561.LR.

Anvendelsen af LL § 28 er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten efter LL § 28, stk. 1. Da LL § 28 henviser til koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2 er køberetter tildelt af fonde ikke omfattet af bestemmelsen.

I en sag bekræftede Skatterådet, at medarbejdere i en fond kunne deltage i en aktielønsordning udstedt af et aktieselskab, henset til at fonden opfyldte betingelserne i KGL § 4, stk. 2 for at være koncernforbundet med det pågældende aktieselskab. Se SKM2008.752.SR.

Se også

Se også afsnit C.B.1.3.3.3 om tab på koncernfordringer omfattet af KGL § 4.

Hvilke typer af købe- og tegningsretter

De købe- og tegningsretter, der kan omfattes af LL § 28, skal være købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Ret til at modtage eller levere aktier

For køberetter til aktier, der er tildelt efter 31. maj 2003 forudsætter anvendelsen af reglerne i LL § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Det afgørende for, om denne forudsætning er overholdt er, at ordningen indeholder mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier, uanset om det er det ydende selskab eller medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering.

Der var tidligere en del afgrænsningsproblemer i forhold til fantomaktieordninger. Dette er ikke længere tilfældet, da fantomaktieordningerne pr. definition ikke længere kan være omfattet af LL § 28.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.5 om fantomaktier.

Uudnyttet ved udløb

Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier uudnyttet, betyder det, at købe- eller tegningsretterne bortfalder, og der sker ingen beskatning, da der ikke er noget at beskatte. Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttede, og det udløser et krav mellem parterne, er dette skattepligtigt efter SL § 4.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

BKI nr 92 af 25/06/1997 - Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

(…)

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning

     1. Danmark:

•a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

•b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

•c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

     2. Færøerne:

  • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
    Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
  • b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
  • c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

     3. Finland:

  • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få, gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),
  • 1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
  • 2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
  • b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
  • c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst fritages for finsk skat.
  • d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

     4. Island:

  • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den formue som ejes i, den anden stat.
  • b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel 15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

     5. Norge:

Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat betalt i områder udenfor Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:

  • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,
  • 1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb svarende til den indkomstskat som betales i denne anden stat,
  • 2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.
    Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.
  • b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
  • c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

     6. Sverige:

  • a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,
  • 1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
  • 2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
  • b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst fritages for svensk skat.
  • c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.

     7. Fælles bestemmelser

     1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat« i denne artikel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst, som er betalt henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i Norge og i Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.

     2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebærer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i arbejdsstaten, skal bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne artikel, ophæve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2, litra a), 3, litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt den pågældende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten var ansat i

  • a) et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er et foretagende med interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller
  • b) et foretagende udenfor arbejdsstaten til hvilket det faste driftssted henhører.

     3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestemmelserne i stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person kan påvise at

  • a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller
  • b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

(…)

Protokol X til artikel 25 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring af Danmark.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.

Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres og erstattes af følgende tekst:

»a)Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,

1)indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2)indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b)Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat, henholdsvis formue, som ejes der.

c)Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

(…)

LOV nr 861 af 30/11/1999  - Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

§ 1

I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel 31«: », jf. dog § 1 a«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c, i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.

    Stk. 2. Artikel 25, stk. 1, litra c, finder dog anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande.«

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.14.7.2 Norden - Gennemgang af DBO'en

Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i et andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra a.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i et andet land, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra det andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra b.

Se også

Se også artikel 26 om subsidiær beskatningsret.

Lønindkomst efter artikel 15 og artikel 21

Danmark er efter DBO'en forpligtet til at give exemptionslempelse på skat af løn, der er omfattet af artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a. Se artikel 25, stk. 1, litra c. Danmark har imidlertid med hjemmel i protokollen, punkt X, stk. 1, skiftet lempelsesprincip, således at der som udgangspunkt kun gives creditlempelse på sådanne indkomster. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Exemptionslempelse ved social sikring i et andet nordisk land

Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af

  • artikel 15, stk. 1 (lønindkomst)
  • artikel 15, stk. 3 (lønindkomst til søfolk i international trafik)
  • artikel 21, stk. 7, litra a (løn fra kulbrintevirksomhed)
  • artikel 21, stk. 7, litra c (løn for arbejde på supplyskibe),

når modtageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Finland, Island, Norge eller Sverige og har betalt sociale bidrag til et andet nordisk land i forbindelse med erhvervelse af indkomsten.

Se lov nr. 861 af 30. november 1999, lov nr. 486 af 7. juni 2001 og lov nr. 428 af 28. april 2010.

Eksempel

En person, der var skattepligtig til Danmark, arbejdede i indkomståret 2012 som overstyrmand på et norsk indregistreret skib ud for Y1-land’s kyst. Sagen angik, om personen, der ikke havde betalt norsk indkomstskat af vederlaget for arbejdet, efter den nordiske DBO var berettiget til lempelse af dansk indkomstskat. Afgørende herfor var i første række, om Norge efter DBO’en havde beskatningsretten til vederlaget, hvilket afhang af, om skibet kunne anses for at have været i "international trafik", jf. artikel 15, stk. 3, mens den pågældende arbejdede ombord.

Højesteret fastslog, at udtrykket "international trafik" i den nordiske DBO skal fortolkes således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser.

Højesteret fandt på den baggrund, at skibets hovedopgave i 2012 måtte anses for at have angået inspektion, vedligeholdelse, reparation og udbygning af og på olie-installationer på havbunden inden for to områder ud for Y1-land’s kyst. Skibet kunne derfor ikke anses for at have været i international trafik, mens den pågældende arbejdede ombord. Personen var herefter ikke berettiget til lempelse af den danske indkomstskat. Se SKM2018.60.HR.

En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land. Se SKM2014.313.LSR.

Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i det pågældende arbejdsland, uanset lønmodtageren efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af social sikring i det pågældende land, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i arbejdslandet kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler.

Hvis en lønmodtager efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, kan der ikke opnås exemptionlempelse, selvom der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet.

Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om social sikring, når en medarbejder udsendes af en dansk arbejdsgiver til et andet EU-land, Schweiz, Norge, Island eller Liechtenstein. Arbejdsgiveren eller lønmodtageren skal underrette Udbetaling Danmark om arbejdet i et andet medlemsland på et særligt spørgeskema.

Se også

Se også https://www.borger.dk/Sider/International-social-sikring.aspx

Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.

Hvis der efter det pågældende lands lovgivning fx ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, kan en sådan person få exemptionlempelse, hvis vedkommende efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.

Bemærk

Hvis indkomsten ikke medtages ved beskatningen i kildelandet, er bopælslandet ikke forpligtet til at give exemptionlempelse. Se artikel 26 om subsidiær beskatningsret.

Se også

Se også skatteministerens svar til skatteudvalget L 43/1999 - bilag 20.

Færøerne

I forhold til Færøerne, hvor forordningen ikke anvendes, giver Danmark creditlempelse på al lønindkomst.

Forskudsregistrering - KSL § 62 D

En person, som er bosat i Danmark, og som er berettiget til creditlempelse for skat af indkomst ved arbejde i Finland, Island, Norge, Sverige eller Tyskland, kan anmode om en ændring af forskudsopgørelsen, så denne tager hensyn til creditlempelsen. Dette forudsætter imidlertid, at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdslandet, at der forevises kvitteringer for betalt skat til arbejdslandet, lønsedler, som viser, at der sker indeholdelse af skat til arbejdslandet eller at arbejdsgiveren attesterer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdslandet. Anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen rettes til Skattestyrelsen.

Se også

Se også afsnit

  • C.F.4.2.7 om KSL § 62 D
  • C.F.4.3.2 om lempelsesmetoder (credit og exemption).
  • C.A.4.1.11 om fradrag for obligatoriske bidrag til udenlandsk social sikring.

Koncernforhold

I forbindelse med arbejde indenfor koncernforhold eller andre former for interessefællesskab, anvendes creditmetoden, medmindre arbejdstageren kan påvise, at

  • han har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, eller
  • han kan påvise, at lønomkostningerne med rette har belastet foretagendet eller det faste driftssted i arbejdsstaten.

Der er tale om en værnsregel, som har til formål at undgå, at exemptionslempelsen på lønindkomst udnyttes til at opdele lønindkomst på flere lande. Se artikel 25, stk. 7, nr. 2 og 3.

Svensk artistskat

Bevillingsafgift (artistskat), der af en her bosat kunstner mv. betales i Sverige, udgør 15 pct. af bruttoindtægten. Afgiften betales af artisten, dvs. fratrækkes forinden udbetaling finder sted. Der gives credit ved skatteberegningen, da indkomsten henføres til artikel 17.

Hvis der er truffet aftale om fri skat med arrangøren, beregnes afgiften til 17,65 pct. af nettoydelserne, hvilket modsvarer 15 pct. af bruttobeløbet. Afgiften betales af arrangøren udover den aftalte løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun indrømmes, hvis der foreligger en kvittering for indeholdelse af afgiften underskrevet af arrangøren eller en attest for den indbetalte afgift udfærdiget af de svenske skattemyndigheder.

Svensk "avkastningsskat" på kapitalforsikringer

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne opnås lempelse for betalt "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale tale om en formueskat, som Danmark ikke er forpligtet til at give nedslag for, jf. artikel 23, stk. 7. Se SKM2014.32.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder