Dato for udgivelse
18 Mar 2020 14:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 May 2017 10:28
SKM-nummer
SKM2020.111.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0040114
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Overdragelse af kontrakt - afskrivninger
Resumé

Ved aftale af […] 2016 overdrog T A/S fire aktiver til X A/S for i alt xx EUR. Ét af aktiverne var en aftale om som underleverandør at sælge/levere Produkt A til Y A/S. Overdragelsessummen for dette aktiv udgjorde ifølge aftalen xx EUR. De tre andre aktiver, der blev overdraget, bestod af maskiner, værktøj og en købekontrakt.

T A/S er en dansk produktionsvirksomhed, der bl.a. leverer A produkter til B-industrien. X A/S ejes af T A/S (xx %) og Z (xx %) og […], […] betaler T A/S et månedligt beløb for at forestå produktionsplanlægning, salgsopsøgende arbejde, håndtering af indgåede ordre, kvalitetskontrol mv. Z producerer selve råvaren til A produkter. Herudover skal T A/S levere produktionsydelser til X A/S.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at X A/S i 2016 kan fratrække udgiften på xx EUR fuldt ud som en engangsbetaling for retten til at bruge den af T A/S oparbejdede produktionsteknologi/ produktionsknowhow i forhold til kontrakten med Y A/S. Repræsentanten for X A/S er af den opfattelse, at der er tale om en engangsbetaling for brugsret til knowhow, hvorfor udgiften kan strakafskrives efter afskrivningslovens § 41, stk. 1.

Efter Skatterådets opfattelse indebærer det forhold, at X A/S har erhvervet kontrakten med Y A/S, ifølge hvilken der skal leveres produkter og ydelser til hvis frembringelse, der kræves knowhow, ikke, at X A/S dermed har erhvervet knowhow eller brugsrettigheder til knowhow.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at betalingen for retten til som underleverandør at levere nærmere specificerede produkter til Y A/S kunne anses for afholdt til erhvervelse af en immateriel rettighed omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, således at udgiften kan afskrives efter denne bestemmelse. Der blev ikke herved taget stilling til, om betalingen var fastsat i overensstemmelse med armslængde-princippet.

Hjemmel

Afskrivningsloven § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, og
Ligningslovens § 2

Reference(r)

Afskrivningsloven og
Ligningsloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.2.4.5.2.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at X A/S kan fratrække udgift på EUR xx fuldt ud i 2016, jf. afskrivningslovens § 41, stk. 1, - idet omkostningen kan anses som en engangsbetaling for retten til at bruge den af T A/S oparbejdede produktionsteknologi/produktionsknowhow i forhold til "Y Kontrakten"?
  2. Hvis Skatterådet svarer "nej" på spørgsmål 1, kan udgiften på EUR xx så anses for afholdt til erhvervelse af en immateriel rettighed omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, således at udgiften kan afskrives efter denne bestemmelse?

Svar

  1. Nej.
  2. Ja, se dog begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S blev stiftet med en nominel aktiekapital på xx DKK pr. […].

Pr. […] gennemførte T A/S og selskab Z, en kontant kapitalforhøjelse til overkurs. Kapitalforhøjelsen blev gennemført som led i […] mellem de to parter.

Efter kapitalforhøjelsen udgjorde selskabskapitalen i X A/S nominelt xx EUR, fordelt med nominelt xx EUR til T A/S og nominelt xx EUR til Z. Med en ejerandel på xx % og en tilsvarende andel af stemmerne indgår X A/S i sambeskatningen med T A/S. H er administrationsselskab i denne sambeskatning.

T A/S er en dansk produktionsvirksomhed, der bl.a. producerer A produkter til B-industrien. […]. 

Den […] 2016 blev der indgået en "Asset Purchase Agreement" mellem T A/S og X A/S. Ved aftalen overdrog T A/S (sælger) følgende materielle aktiver og rettigheder til X A/S (køber):

Rettigheder til "Y Kontrakten"   xx EUR
Rettigheder til "A købekontrakten"  xx EUR
Maskiner xx EUR
Værktøj  xx EUR
Købesum i alt    xx EUR

Købesummen blev betalt kontant, jf. aftalen.

Vedrørende rettighederne til "Y Kontrakten" har selskabets oplyst, at T A/S indgik en salgs-/ og leveringsaftale med Y A/S den […] 2014. Efter aftalen skulle T A/S som underleverandør producere og levere nærmere specificerede produkter til Y A/S.

Overordnet set bygger […] mellem T A/S og Z på denne kontrakt. Som led i […] er rettighederne til denne kontrakt således overdraget til X A/S. Tilsvarende er de maskiner og det værktøj, som T A/S hidtil har anvendt til at producere for Y A/S, blevet overdraget til X A/S, jf. "Manufactoring Service Agreement" af […] 2016.

Ved den indgåede "Asset Purchase Agreement" mellem T A/S og X A/S skete der desuden overdragelse af "rettighederne til en A købekontrakt". Kontakten værdiansattes til xx EUR. Repræsentanten har i tilknytning hertil oplyst, at T A/S og Z pr. […] 2014 indgik en "A Supply Agreement", hvorefter Z forpligtede sig til at levere råmateriale […] til brug for T A/S´ produktion. Det er denne aftale der - for så vidt angår Y-leverancerne - blev overdraget til T A/S for xx EUR.

T A/S […]. Som led i aftalekomplekset vil T A/S således stå for alt det praktiske i relation til Y-leverancerne. Herunder vil T A/S forestå det salgsopsøgende arbejde, håndteringen af indgåede ordrer, produktionsplanlægning, vedligeholdelse af maskinpark, indkøb, kvalitetskontrol, fakturering, bogføring mv., jf. "Sales And General Administration Service Agreement" af […] 2016.

T A/S beregner sig et løbende honorar for udførsel af disse administrative opgaver. Honoraret er fast og udgør xx EUR pr. måned i 2016 - stigende til xx EUR pr. måned i 2017 og 2018, jf. "Sales And General Administration Service Agreement". Efter aftalen skal honoraraftalen for 2019 genforhandles i […] 2018.

Det indgående […] har som beskrevet en meget direkte tilknytning til salgs-/ og leveringsaftale af […] 2014, der er indgået mellem T A/S og Y A/S. Hele […] er således bygget op omkring denne aftale. Aftalen er som udgangspunkt gældende frem til […] 2018. Aftalen kan dog af hver aftalepart opsiges med 12 måneders varsel. En forlængelse af aftalen udover […] 2018 kræver efter repræsentantens opfattelse indgåelse af en ny kontrakt med Y A/S.

I det indbyrdes forhold mellem T A/S og Z har parterne aftalt, […] skal ophøre automatisk senest x år […] - dog tidligere såfremt parterne kan blive enige herom, jf. […]. Selskabets repræsentant har anført, at der må kunne opstilles en formodning om, at […].

Repræsentanten har oplyst, at T A/S har oparbejdet en helt særlige produktionsteknologi/ produktionsknowhow i relation til produktion af A-komponenter. Herunder har T A/S meget stor ekspertise vedrørende produktion af Produkt A. Produkt A er af afgørende betydning for […]. T A/S har gennem årene oparbejdet et renommé som leverandør af produkter af meget høj kvalitet, der til stadighed lever op til de specifikationer, som aftagerne ønsker.

Den høje kvalitet har en nøje sammenhæng med T A/S´ produktions-knowhow. Det er ikke intentionen, at denne produktionsteknologi/ produktions-knowhow skal overdrages til X A/S som led […] Z. I “Manufacturing Service Agreement" er der således aftalt følgende:

"[…] X shall however have access right to T´s intellectual property rights and process knowhow related to the Products necessary for X to ensure that the Machinery is capable of performance in accordance with […]". (Repræsentantens fremhævelse).

Repræsentanten anfører, at bestemmelsen er helt central i forhold til […] og fremhæver, at der, som det fremgår, ikke sker nogen overdragelse af immaterialrettigheder ved aftalen. Herunder vil T A/S fortsat bevare ejendomsretten til den særlige produktionsteknologi/ produktionsknowhow, som selskabet har oparbejdet gennem årene. X A/S vil alene få adgang til denne særlige produktionsknowhow i det omfang, det vil være nødvendigt med henblik på at kunne honorere salgs-/ og leveringsaftalen med Y A/S.

Repræsentanten har oplyst, at Y A/S har accepteret X A/S som ny leverandør i forhold til salgs-/ og leveringsaftalen af […] 2014.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Spørgerens repræsentant har anført, at nærværende anmodning om bindende svar angår den skattemæssige behandling for X A/S i anledning af den afholdte udgift på xx EUR vedrørende rettighederne til "Y Kontrakten".

Efter dansk ret kan de fleste immaterialrettigheder afskrives med 1/7 pr. år.

Afskrivningsadgangen med 1/7 årligt gælder både i forhold til goodwill, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 1, - som i forhold til andre typer af immaterialrettigheder, såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2.

En undtagelse til dette udgangspunkt findes i afskrivningslovens § 41, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder". (Repræsentantens fremhævelse).

Repræsentanten henviser til, at ligningslovens § 41 blev indført i forbindelse med vedtagelsen af den "nye" afskrivningslov ved lov nr. 433 i 1998 (L-102 1997/98). Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgik:

"Bestemmelsen i den foreslåede § 41 om straksafskrivning ved erhvervelse af knowhow og patentrettigheder svarer til ligningslovens § 8 L. Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder efter den foreslåede bestemmelse kan straksafskrives. Efter gældende regler skal sådanne licens- og brugsrettigheder afskrives over 7 år.

Baggrunden for at udvide adgangen til straksafskrivning med udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder er ændrede forhold for virksomhederne på dette område. I nogle tilfælde vil virksomheder inden for forskning, fremfor at sælge knowhow og/eller patenter i stedet indgå i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyde interessenter en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter. I det tilfælde, hvor en virksomhed køber en licens- eller brugsrettighed til knowhow eller patentrettighed, kan udgiften efter gældende regler ikke straksfradrages, men skal aktiveres og afskrives over 7 år. Når udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan straksafskrives, findes det rimeligt, at udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder ligeledes kan strakafskrives." (Repræsentantens fremhævelse).

Repræsentanten fremhæver, at det således fremgår, at der er gjort en undtagelse i forhold til erhvervelse af ejendomsretten til knowhow og patentrettigheder. Udgifterne hertil kan således straksafskrives i det år, hvor udgiften er afholdt. Som en udvidelse i forhold til de tidligere regler blev udgifterne til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder tillige gjort fradragsberettiget i det år, hvor udgiften afholdes. Udvidelsen angår således de situationer, hvor erhververen ikke erhverver ejendomsrettet til en særlig knowhow, men alene brugsretten til udnyttelse af de pågældende rettigheder.

Med henvisning til “Manufacturing Service Agreement" anfører repræsentanten, at der ikke sker overdragelse af immaterialrettigheder ved den indgåede aftale mellem T A/S og X A/S. Herunder vil T A/S fortsat bevare ejendomsretten til den særlige produktionsteknologi/ produktions-knowhow som selskabet har oparbejdet gennem årene. Som det mindre vil X A/S dog få adgang til at udnytte denne særlige produktionsknowhow i det omfang, det vil være nødvendigt med henblik på at kunne honorere salgs- og leveringsaftalen med Y A/S. Efter repræsentantens opfattelse er dette forhold helt centralt i relation til den skattemæssige bedømmelse af "Y Kontrakten". Som repræsentanten ser det, skal betalingen på xx EUR reelt anses som en engangsbetaling for erhvervelse af "brugsrettigheder" til den særlige "knowhow", som T A/S har oparbejdet i relation til produktion af A-komponenter.

Repræsentanten oplyser i forlængelse heraf, at den løbende betaling til T A/S med xx EUR pr. måned i 2016 - stigende til xx EUR pr. måned i 2017 og 2018 - alene dækker […]. Betalingen for T A/S’ særlige produktionsteknologi/ produktionsknowhow, der er en forudsætning for opfyldelse af kontrakten med Y A/S, er således ikke indeholdt i denne løbende betaling.

Repræsentanten finder ikke, at det er afgørende, at […] X A/S. Hvis et selskab f.eks. køber retten til at udnytte et patent kan selskabet vælge at udnytte patentet på forskellig måde. Overordnet set sker dette i praksis på to forskellige måder:

  • Selskabet kan vælge at udnytte patentet ved […] eller
  • Selskabet kan vælge at udnytte patentet ved […] i forhold til patentet

eller kombinationer heraf. Tilsvarende gælde selvsagt også ved udnyttelse af andre immaterielle (brugs-)rettigheder, herunder i forhold til knowhow.

Repræsentanten anfører, at valget mellem de to fremgangsmåder i mange tilfælde vil bero på økonomiske overvejelser i forhold til bl.a. effektiv kapacitetsudnyttelse. Repræsentanten fremhæver, at det uanset valg af fremgangsmåde, imidlertid er vigtigt at fastholde, at det er selskabet selv, der […].

Repræsentanten anfører videre, at X A/S i den konkrete sag ikke har erhvervet ejendomsretten til den særlige knowhow, som T A/S har oparbejdet i relation til produktion af A-komponenter. X A/S har således alene erhvervet brugsretten til denne særlige produktionsknowhow. Repræsentanten finder, at det i relation til den skattemæssige bedømmelse imidlertid ikke gør nogen forskel, om X A/S har erhvervet ejendomsretten til knowhow eller brugsretten til knowhow, jf. afskrivningslovens § 41, stk. 1. Repræsentanten fastholder således, at det i den konkrete sag  er uden betydning, om […].

Repræsentanten anfører, at […] overordnet set består af tre delelementer:

  1. Betaling for maskiner, værktøj og rettighederne til "Y-Kontrakten" - i alt xx EUR, jf. "Asset Purchase Agreement" mellem T A/S og X A/S. Heraf udgør betalingen for "Y-Kontrakten" som bekendt xx EUR
  2. […].
  3. […].

Repræsentanten henviser til følgende uddrag af punkt 117 i Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988:

"Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I know-how kontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel. Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og der skal derfor indeholdes royaltyskat.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen." (Repræsentantens fremhævelser).

Repræsentanten gør gældende, at det heraf fremgår, at knowhow afgrænses i forhold til ydelse af teknisk assistance. Knowhow anses som al hemmelig teknisk information "som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser". Knowhow udgør bl.a. det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet. I modsætning til knowhow anses teknisk assistance blot som "levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part". (Repræsentantens fremhævelse).

Repræsentanten anfører, at ydelse af teknisk assistance som det fremgår er en temmelig ukompliceret affære. Her påtager leverandøren sig blot at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part. Efter repræsentantens opfattelse har T A/S alene påtaget sig en forpligtelse til at udføre teknisk assistance for X A/S i henhold til den indgåede "Manufacturing Service Agreement", hvor der sker betaling for lønarbejde ("blue collar").

Sammenfattende er det med hensyn til den skattemæssige behandling af den afholdte udgift vedrørende "Y-Kontrakten" repræsentantens opfattelse, at betalingen på xx EUR reelt skal anses som en engangsbetaling for erhvervelse af brugsrettigheder til den særlige knowhow, som T A/S har oparbejdet i relation til produktion af A-komponenter. Det er således repræsentantens opfattelse, at udgiften på xx EUR kan straksafskrives, jf. afskrivningslovens § 41, stk. 1.

Det er med henvisning til ovenstående repræsentantens opfattelse, at der bør svares "ja" til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2: Ja

Hvis Skatterådet finder, at betalingen på xx EUR for rettighederne til "A  Købekontrakten" ikke kan anses som en engangsbetaling for retten til at bruge den af T A/S oparbejdede produktionsteknologi/produktionsknowhow i forhold til "Y Kontrakten", er det repræsentantens opfattelse, at X ved aftalen af […] 2016 erhverver en rettighed omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og derfor kan afskrive denne bestemmelse.

Det er således repræsentantens opfattelse, at Skatterådet bør svare "ja" til spørgsmål 2, hvis Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1.

 SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at X A/S kan fratrække udgift på EUR xx fuldt ud i 2016, jf. afskrivningslovens § 41, stk. 1, idet omkostningen kan anses som en engangsbetaling for retten til at bruge den af T A/S oparbejdede produktionsteknologi/ produktionsknowhow i forhold til "Y Kontrakten".

Begrundelse

I sagen er […] X A/S. Alle funktioner vedrørende kontrakten med Y A/S vil blive udført af T A/S. Det fremgår endvidere af de fremlagte dokumenter, at der ikke vil blive overdraget knowhow eller brugsrettigheder hertil fra T A/S til X A/S.

At X A/S har erhvervet Y-kontrakten, ifølge hvilken der skal leveres produkter og ydelser til hvis frembringelse, der kræves knowhow, indebærer ikke, at X A/S dermed har erhvervet licens- eller brugsrettigheder til knowhow.

Når X A/S ikke selv har den fornødne viden eller knowhow til at opfylde kontrakten med Y, må X A/S blot betale en anden part - med den fornødne knowhow - for at levere de pågældende ydelser, der påhviler selskabet ifølge kontrakten. 

X A/S vil ifølge "Manufacturing Service Agreement", skulle betale T A/S for at levere et produkt eller en serviceydelse, men X A/S vil ikke på noget tidspunkt selv skulle benytte den knowhow, der ejes og bruges af T A/S, til at opfylde kontrakten. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med, hvad der i Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 er anført om kvalifikation af knowhow. I cirkulærets punkt 117 anføres således:

"Uden for begrebet know-how falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne påtager sig at benytte sit fags særlige færdigheder til fordel for en anden part."

Der er således ikke tale om, at X A/S har erhvervet en licens- eller brugsret til knowhow.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at udgiften på EUR xx kan anses for afholdt til erhvervelse af en immateriel rettighed omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, således at udgiften kan afskrives efter denne bestemmelse.

Afskrivningslovens § 40, stk. 2, omfatter immaterielle rettigheder såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller varemærke og retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

Erhververen af de rettigheder, der er opfattet af bestemmelsen, kan afskrive anskaffelsessummen fra og med aftaleåret med indtil 1/7 del årligt.

Det fremgår af formuleringen af afskrivningslovens § 40, stk. 2, hvor der anvendes ordet "såsom", at opregningen af immaterielle rettigheder i afskrivningslovens § 40, stk. 2, ikke er udtømmende. Fx blev et beløb, der blev betalt for at opnå en eneforhandlingskontrakt i LSRM 1983, 88 anset for omfattet af den nu ophævede bestemmelse i § 15 i lov om særlig indkomstskat mv., hvilken bestemmelse svarer til afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Efter SKATs opfattelse er betalingen for retten til som underleverandør at producere og levere nærmere specificerede produkter til Y A/S omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til, om betalingen er fastsat i overensstemmelse med armslængde-princippet, jf. ligningslovens § 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja, se dog begrundelse". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag mv.

Afskrivningslovens § 41, stk. 1:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, punkt 117:

Indeholdelse af royaltyskat

Til royalty, hvori der skal indeholdes royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.

Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det andet ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (som f.eks. biler, containere, EDB-anlæg og kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten.

Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet know-how.

Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I know-howkontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel. Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og der skal derfor indeholdes royaltyskat.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder, må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige behandling.

Praksis

LSRM 1983, 88

Et beløb for at opnå en eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed afskrivningsberettiget efter § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 2.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 40, stk. 1-2:

Stk. 1. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.

Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Ligningslovens § 2:

§ 2. Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.