Dato for udgivelse
23 Mar 2020 14:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Feb 2020 14:51
SKM-nummer
SKM2020.123.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS-10611/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bror, pengeoverførelser, tilbagebetalt,
Resumé

Sagen angik, om en række pengeoverførelser, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror i indkomstårene 2006 og 2007, kunne anses som værende skattepligtige gaver eller skattefrie lån.

Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene blev ydet som lån, som senere blev tilbagebetalt, og at der derfor var tale om skattefrie formuebevægelser efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.

Retten var enig i Landsskatterettens begrundelse og resultat. Retten tiltrådte således, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbene udgjorde lån fra skatteyderens bror.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 5, stk. 1. litra c

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.A.10.4.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.1.2.1

Redaktionelle noter

Dommen er anket til Østre Landsret


Parter  

(V/advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod 

Skatteministeriet Departementet  

(V/advokat Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer  

Morten Larsen

Sagens baggrund og problemstilling 

I 2006 og 2007 blev der indbetalt en række beløb til en bankkonto, som A rådede over. Der blev også foretaget udbetalinger fra kontoen. Nettoindbetalingerne udgjorde 1.969.000 kr. i 2006 og 2.050.000 kr. i 2007. Indbetalingerne blev foretaget af As bror SM. A har under sagen gjort gældende, at beløbene blev ydet som lån, som senere tilbagebetalt, og at der derfor er tale om skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5 c). 

Skat traf den 15. november 2010 og den 7. juni 2011 afgørelse om, at forhøje grundlaget for As skat for 2006 med 1.969.000 kr. og for 2007 med 2.050.000 kr. Skat begrundede ændringerne med, at beløbene måtte anses som skattepligtige gaver, jf. statsskattelovens § 4 c). Afgørelserne fra Skat blev stadfæstet af Skatteankenævnet den 15. januar 2012 og den 19. januar 2012. 

Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelser den 23. november 2016, hvorefter sagen er indbragt for retten. 

Påstande 

A har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af hans indkomst i 2006 nedsættes med 1.969.000 kr. til 0 kr. og i 2007 nedsættes med 2.050.000 kr. til 0 kr. 

 A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skat. 

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen 

Af Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2016 fremgår bl.a.:

"…. 

Faktiske oplysninger 

… 

SKAT har gennemgået bankkonto 1 i F1-Bank tilhørende klagers tidligere samlever og har konstateret, at der har været indsat og hævet større beløb, og at der den 30. marts 2006 skete en overførsel fra udlandet på 2.000.000 kr. 

Klagerens tidligere samlever har meddelt SKAT, at næsten samtlige bevægelser på kontoen vedrørte klageren, hvilket klageren i forbindelse med sagens behandling ved SKAT har bekræftet. 

Klageren har oplyst overfor SKAT, at beløbene er indgået på klagerens tidligere samlevers konto, idet klageren ikke havde noget Dankort i indkomstårene 2006 og 2007. 

… 

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2006 modtog 3.969.000 kr. fra broderen, og at klageren betalte 2.000.000 kr. til broderen. For indkomståret 2007 modtog klageren 3.500.000 kr. fra broderen og betalte 1.450.000 kr. retur til ham. 

Overførslerne mellem klageren, hans bror og selskaberne i indkomståret 2006 har klageren specificeret således:  

Indsat

Hævet

Kontohaver

13. januar 2006

70.000 kr.

Kontohaver-1

2. februar 2006 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

30. marts 2006 (fra udlandet) 

2.000.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

30. marts 2006 

 

1.200.000 kr. 

Kontohaver-1 

30. marts 2006 

 

600.000 kr. 

Kontohaver-1 

2. juni 2006 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

18. juli 2006 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

31. juli 2006 

73.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

23. august 2006 

72.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

23. august 2006 

73.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

4. september 2006 

131.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

23. oktober 2006 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

1. november 2006 

2.800.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

2. november 2006 

200.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

10. november 2006 

50.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

21. november 2006 

650.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

22. november 2006 

 

10.000 kr. 

Kontohaver-1 

28. november 2006 

 

90.000 kr. 

Kontohaver-1 

1. november 2006 

 

100.000 kr. 

Kontohaver-1 

1. december 2006 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

18. december 2006 

150.000 kr.

 

Kontohaver-1 

 

6.769.000 kr. 

2.000.000 kr. 

 

Nettooverførsel fra bror 

4.769.000 kr. 

 

 

Regulering vedr. lån fra G1 

-2.800.000 kr. 

 

 

I alt 

1.969.000 kr. 

 

 

 

Overførslerne mellem klageren, hans bror og selskaberne i indkomståret 2007 har klageren specificeret således: 

 

Indsat

Hævet

Kontohaver

12. januar 2007

200.000 kr. 

Kontohaver-1

16. januar 2007

500.000 kr. 

Kontohaver-1

18. januar 2007

100.000 kr.

Kontohaver-1

1. februar 2007 

30.000 kr.

Kontohaver-1

8. februar 2007 

1.000.000 kr.

Kontohaver-1

8. februar 2007 

100.000 kr.

Kontohaver-1 

8. februar 2007 

55.000 kr. 

Kontohaver-1

1. marts 2007 

80.000 kr. 

Kontohaver-1

2. marts 2007 

60.000 kr. 

Kontohaver-1

2. april 2007 

45.000 kr. 

Kontohaver-2

20. april 2007 

15.000 kr. 

Kontohaver-2

27. april 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

22. maj 2007 

300.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

8. juni 2007 

250.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

28. juni 2007 

250.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

5. juli 2007 

250.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

6. juli 2007 

 

100.000 kr. 

Kontohaver-2 

16. juli 2007 

 

50.000 kr. 

Kontohaver-1 

17. juli 2007 

250.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

17. juli 2007 

 

125.000 kr. 

Kontohaver-2 

20. juli 2007 

 

50.000 kr. 

Kontohaver-1 

8. august 2007 

150.000 kr. 

 

Kontohaver-1 

18. august 2007 

 

20.000 kr. 

Kontohaver-2 

3. september 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

6. september 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

6. september 2007 

 

100.000 kr. 

Kontohaver-2 

10. september 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

10. september 2007 

 

60.000 kr. 

Kontohaver-2 

12. september 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

13. september 2007 

 

50.000 kr. 

Kontohaver-2 

27. september 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

3. oktober 2007 

 

20.000 kr. 

Kontohaver-2 

5. oktober 2007 

 

20.000 kr. 

Kontohaver-2 

11. oktober 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

15. oktober 2007 

 

30.000 kr. 

Kontohaver-2 

26. oktober 2007 

 

10.000 kr. 

Kontohaver-2 

29. oktober 2007 

 

10.000 kr. 

Kontohaver-2 

6. november 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

12. november 2007 

 

15.000 kr. 

Kontohaver-2 

23. november 2007 

 

10.000 kr. 

Kontohaver-2 

29. november 2007 

250.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

30. november 2007 

 

35.000 kr. 

Kontohaver-2 

19. december 2007 

100.000 kr. 

 

Kontohaver-2 

December 2007 

 

140.000 kr. 

Kontohaver-2 

 

3.500.000 kr. 

1.450.000 kr. 

 

Overførsel fra bror i alt 

2.050.000 kr. 

 

 

 

Klageren har overfor SKAT oplyst, at hans bror i indkomståret 2008 fik likviditetsproblemer og derfor anmodede klageren om at indfri det fulde lånebeløb. Klageren var dog ikke færdig med istandsættelsen af ejendommen, og et salg var derfor ikke aktuelt. 

Klageren har overfor SKAT fremlagt en opgørelse over tilbagebetalte beløb i indkomståret 2008 til klagerens bror, hvoraf det fremgår, at klageren i alt har overført 6.768.000 kr. til broderen. 

Klagerens tilbagebetalinger til broderen i indkomståret 2008 kan opgøres til følgende: 

Dato 

Hævet 

Til 

Kontohaver 

Form 

07. april 

972.000 kr. 

SM 

SM 

G6 

19. juni 

2.087.500 kr. 

SM 

SM 

SM 

19. juni 

2.055.000 kr. 

SM 

SM, G2 

G2 

22. September 

200.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

26. September 

200.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

01. oktober 

200.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

02. oktober 

100.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

16. oktober 

400.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

31. oktober 

50.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

21. november 

50.000 kr. 

SM 

G5 

G6 

28. november 

453.5000 kr. 

SM 

A, G2 

G2 

I ALT 

6.768.000 kr. 

 

 

 

 

Den 7. april 2008 solgte G2 12.000 stk. aktier i G3 til en værdi af 972.000 kr., som blev overført fra F2-Bank til klagerens brors konto i G6. Klagerens mellemregning med G2 blev herefter opskrevet med et beløb svarende til transaktionen, mens mellemværendet med broderen blev nedskrevet med beløbet på 972.000 kr. 

Som følge af broderens likviditetsproblemer, kunne han ikke længere hjælpe klageren med yderligere lån til færdiggørelsen af istandsættelsen af ejendommen. 

Trods pantsætningsforbuddet optog klageren derfor den 16. april 2008 et lån i form af et realkreditpantebrev i ejendommen pa 820.000 kr. med broderens accept, hvilket er dokumenteret ved tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010. Beløbet skulle anvendes til finansiering af klagerens privatforbrug og fortsatte istandsættelse af ejendommen, og det blev derfor ikke anvendt til at indfri gælden hos broderen. 

For at kunne betale gælden til broderen lånte klageren 100.000 stk. G3 aktier til en værdi af ca. 8.000.000 kr. af LC. Låneforholdet blev iværksat af klagerens bror, og som betingelse for udlånet skulle LC realisere en gevinst. 

Klageren har forklaret, at som følge af at LC først kunne levere G3 aktierne medio august 2008, lagde klagerens bror via sit udenlandske selskab G4 aktierne ud for LC. LC leverede herefter aktierne til G4 den 14. august 2008. 

Den 19. juni 2008 overførte klagerens bror derfor 75.000 stk. aktier i G3 til G2, som havde købt aktierne af klageren. Aktierne blev overført fra klagerens brors selskab G4, der var hjemhørende på Y2-område til G2s depot i F2-Bank. Klagerens mellemregning med G2 blev herefter forhøjet med værdien af aktierne på 6.262.500 kr. i klagerens favor. 

Klageren har fremlagt et lånedokument indgået mellem klageren og LC, der er underskrevet af begge parter den 1. juni 2008. Af lånedokumentet fremgår følgende: 

"(…) 

Långiver yder et lån på 100.000 stk. aktier i G3 til låntager. Aktierne leveres efter nærmere aftale med SM.  Aktierne skal senest tilbageleveres 31.12.2011 til et af långiver nærmere anvist depot. Långiver honorerer långiver med et fast aftalt beløb på Dkr. 1.000.000 for lånet og beløbet forfalder ved tilbage levering af aktierne. 

Såfremt kursværdien på aktierne bevæger sig udenfor intervallet mellem kurs 40 og 120, kan långiver med 3 måneders varsel forlange at få aktierne returneret. Ligeledes er det aftalt, at långiver til enhver tid med 3 måneders varsel kan forlange sikkerhed for udlånet i form af pant i låntagers ejendom beliggende på Y1-Adresse. I begge ovenstående tilfælde, et det dog aftalt, at det aftalte beløb på Dkr. 1.000,000 reduceres til Dkr. 500.000 såfremt långiver ønsker at gøre brug af disse rettigheder. (…)" 

Det fremgår ikke af aftalen, at LC ikke kunne levere med det samme, men først skulle levere på et senere tidspunkt. 

Klageren har desuden fremlagt en kvittering fra F2-Bank for broderens modtagelse af 100.000 stk. G3 aktier den 14. august 2008. Det fremgår af kvitteringen, at beløbet er overført fra F5-bank. 

Klageren har overfor SKAT i e-mail af 17. september 2010 forklaret, at overførslen på 75.000 stk. G3 aktier den 19. juni 2008 skete til kurs 83,5 til G2s konto hos F2-Bank. Det fremgår desuden af mailen, at LC ikke valgte at gøre brug af sin option i forbindelse med låneaftalen. 

Klageren har ligeledes fremlagt en erklæring dateret den 12. oktober 2010, klagerens bror erklærer, at kontoen i F2-Bank. tilhører hans selskab G4, at transaktionerne er sket som forklaret, at han lagde aktierne ud via sit selskab G4, og at LC leverede aktierne til samme selskab. 

Samme dag den 19. juni 2008 overførte klageren 25.000 stk. aktier i G3 til en værdi af ca. 2.087.500 kr. til broderens depot hos G6, som betaling for en del af sin gæld til broderen. 

Klageren har fremlagt mail fra sin tidligere repræsentant af 18. oktober 2010, hvori transaktionerne ligeledes er forklaret, og hvor det videre fremgår, at der ikke foreligger dokumentation for en overførsel af 25.000 stk. G3 aktier til klageren, da disse blev modregnet i forholdet mellem klageren og hans bror. 

Klageren nedskrev samme dag den 19. juni 2008 sit tilgodehavende hos G2 med 2.055.333 kr., svarende til den gæld, som klagerens bror havde til selskabet, hvorefter klageren indfriede broderens gæld til selskabet. Lånet var på 2.000.000 kr., og de resterende 55.333 kr. var renter for indkomståret 2007. 

Den 20. juni 2008 indgik G2 aftale med G1 om at udlåne 23.500 stk. G3 aktier til G1. 

Klageren har fremlagt en låneaftale mellem G2 og G1, hvoraf det fremgår, at G2 udlånte 23.500 stk. aktier i G3 til G1. Der blev ikke aftalt en tilbageleveringsdato, men det fremgår, at aktierne eller et beløb svarende til kursværdien for aktierne på dagen for tilbageleveringen skulle tilbageleveres senest den 1. juli 2009. Aftalen er dateret den 20. juni 2008 og underskrevet af klageren og broderen på vegne af henholdsvis G2 og G1. 

Den 3. september 2008 indgik G5 og klagerens bror en aftale om et samarbejde omkring investering i aktier, der skulle løbe frem til den 31. december 2008. 

Klageren har fremlagt investeringssamarbejdsaftalen mellem broderen og G5, der er underskrevet og dateret den 3. september 2008 af klageren på vegne af selskabet samt broderen. 

Følgende fremgår af investeringssamarbejdsaftalen: 

"G5 og SM har d.d. indgået i følgende samarbejdsaftale omkring investeringer i aktier, med udgangspunkt i G5s depot/konto og kredit hos G6. 

Til samarbejdet benyttes G5s engagement hos G6. G5 har 17.000 stk. aktier i G3 stående på depot hos G6 og har desuden opnået en aktiekredit på kr. 2.0 millioner. 

Der aftalt at SM på bedst mulige måde via køb/salg indenfor kredittens rammer, skal forsøge at forøge engagementets værdi bedst muligt. 

I samarbejdet opgøres værdien af de 17.000 stk. aktier stående i depotet som aktiekursen på dagen for den første handel. Det er aftalt at ethvert overskud/underskud i forbindelse med samarbejdet, skal deles mellem parterne i forholdet 1:1. 

Evt. overskud kan udbetales løbende, såfremt der er enighed mellem parterne herom. Samarbejdet skal dog endeligt opgøres senest den 31.12.2008, hvor SM skal sikke at samtlige aktier er realiseret, med mindre der er enighed om andet. På denne dato opgøres resultatet af investeringssamarbejdet og SM får 50% af overskuddet udbetalt som honorar fra G5. Såfremt der et realiseret et underskud, skal SM ligeledes dække 50% af dette ved at indbetale beløbet til en af selskabet anvist konto. 

Såfremt at der er enighed om at engagementet hos G6 skal have tilført yderligere kapital i forbindelse med køb af yderligere aktier og at det ikke kan lade sig gøre ved at forøge engagementet hos G6, er det aftalt at hver part skal supplere i forholdet 1:1. 

Såfremt engagementet bliver nødlidende grundet kursfald eller realiserede tab, er det aftalt, at SM først skal supplere med kapital, svarende til den aftalte kursværdi for de 17.000 stk. G3 aktier. Herefter skal hver part supplere i forholdet 1:1. 

Det er aftalt at G5 afholder kredit og handelsomkostningerne i samarbejdet, mod at SM stiller sin tid og expertice til rådighed for samarbejdet. 

(…)" 

Som følge af broderens fortsatte likviditetsproblemer, den fejlslagne investering via G5 og det forfaldne lån mellem klageren og hans bror, optog klageren yderligere to lån i ejendommen efter aftale med klagerens bror for at kunne dække tabene på aktierne for klagerens bror.

Lånene fremgår af tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010, hvoraf det fremgår, at klageren optog to realkreditpantebreve på henholdsvis 1.000.000 kr. den 23. september 2008 og 580.000 kr. den 16. oktober 2008. 

Klageren har desuden oplyst, at han i perioden 22. september 2008 - 21. november 2008 indbetalte i alt 1.200.000 kr. til selskabet G5 for klagerens bror. Beløbet skulle gå fra klagerens tilgodehavende i selskabet og nedskrive broderens gæld i selskabet.

… 

Den 28. november 2008 ville G1 indfri aftalen om lån af 23.500 stk. aktier i G3 med G2 ved at indbetale et beløb på 453.550 kr., svarende til kursværdien på tilbageleveringstidspunktet som var 19,3. 

Grundet likviditetsproblemer hos G1 og klagerens gæld  til broderen, indbetalte G1 ikke beløbet. I stedet indfriede klageren G1s gæld til G2, som efterfølgende blev reguleret ved en mellemregning. 

Som dokumentation for tilbagebetalinger til broderen, det blev ført over G2s og G5s mellemregning har klageren fremlagt en opgørelse over mellemregningen fra årsrapporten 2008 for G2 mellem klageren og G2 samt over mellemregningen fra årsrapporten 2008 for G5 mellem klageren og G5. 

Efter bogføringen for G2 ses der ikke at være bogført noget tilgodehavende hos G1, ligesom der ikke ses bogført nogen nedskrivning af tilgodehavende. Det fremgår alene, at der er sket et salg af aktier, hvor salgssummen er bogført på klagerens mellemregning. 

Klageren har forklaret, at det af de fremlagte opgørelser over betalinger i perioden 2006-2008 fremgår, at der er et samlet udlån på 6.819.000 kr. til klageren i indkomstårene 2006 og 2007, mens der i 2008 skete tilbagebetalinger til broderen for i alt 6.768.333 kr. Der er således en difference på 50.950 kr., hvilket ligeledes fremgår af de fremlagte opgørelser af de løbende posteringer mellem klageren, hans bror samt selskaberne. Klageren har hertil oplyst, at beløbene er afregnet i indkomståret 2008. 

Det fremgår af tingbogsattesten med udskrivningsdato den 14. juni 2010, at klageren desuden optog et ejerpantebrev på ejendommen på 2.000.000 kr. den 17. september 2009. Klageren har ikke forklaret. hvad dette skulle bruges til. 

… 

Landsskatterettens afgørelse 

… 

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.     

Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomstårene 2006 og 2007 på henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr. 

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor et det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren. 

Der er ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, stammer fra lån fra klagerens bror til brug for blandt andet udgifter til ejendommen og løbende privatforbrug, der skulle betales tilbage til broderen på et senere tidspunkt og derfor ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst. 

Der er desuden lagt vægt på, at låneforholdet ikke et dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling. 

Der er samtidig lagt vægt på, at der heller ikke er udfærdiget en opgørelse og registrering af bevægelserne på mellemværendet klageren og broderen imellem, og at der har været gavelignende forhold mellem klagerens bror og selskaber ejet af klageren og andre. 

Endvidere er der lagt vægt på, at der er tale om lån af store beløb, hvor det ikke er sket sikkerhedsstillelse for beløbene. Der er i den forbindelse henset til, at pantsætningsforbuddet ikke blev tinglyst, ligesom klageren foretog pantsætning i april 2008. 

… 

Herefter anses beløbene på 1.969.000 kr. i indkomståret 2006 og 2.050.000 kr. i indkomståret 2007 som værende en skattepligtig gave fra klagerens bror.  

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skal derfor forhøjes med de pågældende beløb på henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr., hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes." 

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af A, SM og RF. 

A har forklaret, at han og SM er brødre. Han har ikke modtaget gaver fra SM i 2006 eller 2007. De overførte beløb er lån, som SM ydede ham. Han og SM har gennem årene lavet forretninger sammen. Det er regulære forretninger, hvor enhver har svaret sit. Det forhold, at de er brødre, har dog givet en højere grad af tillid end i andre forretningsforhold. Han havde en plan om at investere i en ejendom, som skulle renoveres og ombygges og derefter sælges med fortjeneste. Hele ejendomsmarkedet buldrede derudad på det tidspunkt. Han bad SM om lån til at købe ejendommen. Han skulle låne 2,8 mio. kr. til udbetalingen. Derefter skulle SM løbende yde lån til renoveringen af ejendommen. SM fik ingen sikkerhed, men de aftalte et pantsætningsforbud. Når ejendommen blev solgt skulle lånebeløbet returneres. Optagelsen af realkreditlånet i april 2008 beroede på, at finanskrisen indtraf, og at SM kom i likviditetsvanskeligheder. Det er rigtigt, at der også blev optaget lån i ejendommen i september og oktober 2008, og at der blev tinglyst et ejerpantebrev i december 2008. 

I løbet af 2008 tilbagebetalte han de beløb, som han havde lånt af SM i 2006 og 2007. Tilbagebetalingerne skete, som der er redegjort for under sagen, med henholdsvis 972.000 kr. den 7. april 2008, 2.087.500 kr. den 19. juni 2008, 2.055.333 kr. i juni 2008, 1.200.000 kr. i september-november 2008 og 453.550 kr. den 28. november 2008. Disse transaktioner var afdrag på hans gæld til SM. Der var efter de anførte betalinger et restbeløb på omkring 51.000 kr. Dette beløb blev tilbagebetalt i 2009. 

Lånebeløbene blev indbetalt på hans daværende samlevers konto. Det beroede på, at han ikke selv havde et dankort. Der blev nogle gange betalt større beløb, som skulle hæves og udbetales til SM, idet SM ikke havde en konto i Danmark. Der blev ikke udarbejdet et gældsbrev over lånet. De havde tillid til, at de med det fornødne overblik havde styr på lånet. SM kunne ikke låne ham hele beløbet på én gang. Derfor kom lånet i en række mindre beløb. Det var hele tiden meningen, at huset skulle sælges og lånet tilbagebetales. Da tilbagebetalingerne begyndte i 2008 havde SM likviditetsproblemer. Overførslerne af penge skete mellem deres selskaber, fordi de var vant til denne fremgangsmåde i deres samarbejde. Der var ikke nogen bogføring af låneforholdet mellem dem. Det var ikke nødvendigt, da de hele tiden var opmærksomme på nedbringelse af gælden. 

Ejendommen på Y1-Adresse er ikke solgt, men den er sat til salg. 

SM har forklaret, han i 2006 havde meget travlt med investeringsforretninger, mens A ikke havde så meget at lave. A bad om lån til køb af et hus. Han lånte A 2,8 mio. kr. til udbetaling og en række yderligere beløb i 2006 og 2007. Han fik ikke sikkerhed for disse lån, bortset fra et pantsætningsforbud. Der blev ikke udarbejdet en låneaftale. Han fik hver en krone tilbage. De skete ved de 5 transaktioner, der er beskrevet i sagen. Det ærgrer ham stadig, at han ikke kom af med G3-aktierne. Han troede hele tiden på, at de ville stige, men det gjorde ikke. De faldt. I årene 2001-2007 havde han investeret i betydeligt omfang og tjent betydelige beløb. Han kunne derfor låne penge til sin bror. I 2008 faldt kurserne og han mistede det hele. Han fik dog sine penge tilbage fra sin bror. Han kan ikke huske, om han også fik de 51.000 kr. tilbage. 

Han fløj rundt i hele verden og for at finde investeringsmuligheder. Han stolede på sin bror og sin sekretær. Han sagde til sekretæren, at hun skulle overfor penge til den omhandlede konto på As anmodning. Han kan ikke sige så meget om udbetalingerne fra kontoen. Han sad ofte i 6-8 møder og var derfor ikke så meget nede i enkelthederne om kontoen, men der har nok været tale om, at A skulle sørge for nogle betalinger på hans vegne. Han regnede med, at A kunne sælge huset og tjene på salget. Forretninger går dog ikke altid som man regner med. Han blev selv presset af sine banker. Han mødtes med A omkring en gang om måneden. De talte om deres mellemværende. De havde en løbende mellemregning. Han havde en omsætning på 3 mia. kr. på sine investeringsforretninger i 2006 og 2007. Han havde en sekretær, to bogholdere og en revisor. Han sad ikke personligt og holdt styr på mellemværendet. 

RF har forklaret, at han var revisor for As selskaber, G2 og G5, fra 2002 til 2009. Der var et udpræget forretningsmæssig forhold mellem brødrene, hvor enhver svarede sit efter de aftaler, der var indgået. Det var SM, der skulle have betalt for de 12.000 stk. G3-aktier. Det blev aftalt, at G2 betalte, og at den gæld, som A havde til SM blev nedskrevet med 972.000 kr. Beløbene på 2.087.500 kr., 2.055.333 kr. og i alt 1.200.000 kr. fragik også i gælden. Det samme gælder beløbet 453.550 kr., der blev betalt af A for de aktier, der ikke blev tilbageleveret. 

Han foretog ikke bogføring på As og SMs private forhold. Han var bekendt med gældsforholdet ved købet af ejendommen på Y1-Adresse. Det indgik ikke i hans opdrag at tage stilling til, om han skulle råde til, at der blev udarbejdet et gældsbrev. 

Parternes synspunkter 

A har i sit påstandsdokument anført følgende: 

" Det bestrides til støtte for den principale påstand overordnet, at lånet på 4.019.000 kr. er skattepligtig indkomst for A, idet der er tale om skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens S 5, stk. 1, litra c. 

Skatteministeriet og Landsskatteretten har henvist til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er gengivet i U2009.163H/SKM2008.905.HR. Det bemærkes hertil, at der i den foreliggende sag er redegjort for oprindelsen de overførte beløb, hvorimod det sagen i SKM2008.905.HR netop ikke var tilfældet, da der angiveligt var tale om bankindsætninger fra den pakistanske families 'kasse' med penge. Hertil kommer, at det følger af Østre Landsrets præmis, der blev henvist til af Højesteret, at: 

"I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler." 

Skatteministeriet har fortolket dette til, at det i den bevissituation påhviler skatteyderen at bevise, at overførslerne stammer fra ikke skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler. Det der kan stilles krav om efter dommen er, at skatteyderen i den bevissituation skal godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. 

Det gøres hertil gældende, at der i nærværende sag alene har varet tale om overførsel af beskattede midler - det er ubestridt. Videre gøres det gældende, at der er tale om, at overførslerne er lån til A og dermed ikke skattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5. 

Da lånet er ydet mellem brødre, er det ikke indenfor gaveafgiftskredsen, jf. boafgiftslovens 22, ligesom lånets parter, som brødre, ikke er interesseforbundne. Der foreligger da heller ikke et gavemiljø mellem brødrene, jf. f.eks. SKM2008.59.SR og SKM2007.917.SKAT. Som følge heraf påhviler det Skatteministeriet at godtgøre, at lånet ikke er et lån men en skattepligtig gave, som hævdet af skattemyndighederne - det er Skatteministeriets bevisbyrde, jf. Skatteretten '1, 7. udg, s. 437 og SKM2006.241.VLR

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrdelsen. 

De af Skatteministeriet påberåbte domme om låneforhold mellem far og søn i U2009.2325H og hovedaktionær og selskab i U2011.1285H, hvor låneforholdet er indenfor gavemiljøkredsen, kan ikke tillægges betydning i nærværende sag, hvor dette ikke er tilfældet. 

Lånet er et anfordringslån. Det forhold, at aftalen mellem SM og A er mundtlig, ændrer ikke herpå eller fører til, at der af den grund skulle foreligge en formodning for, at der ikke skulle foreligge et lån. De faktiske omstændigheder omkring lånets udbetaling og tilbagebetaling, parternes samstemmende redegørelser herom samt det forhold, at lånet i det store og hele var tilbagebetalt, inden SKAT kontaktede A herom, fører alt sammen til et entydigt resultat der var tale om et lån og ikke en gave. 

Det bestrides ex tuto, at SM og A ikke løbende har opgjort deres mellemværende. 

Tilbagebetalingen af lånet falder i 5 grupperinger, som også skriftsvekslingen har centeret sig om: 

1 - Tilbagebetaling af 972.000 kr. den 7. april 2008 

I første kvartal af indkomståret 2008 fik SM selv likviditetsvanskeligheder, hvorfor han anmodede A om at indfri lånet. A var ikke færdig med renoveringen af ejendommen, hvorfor et salg med henblik pa indfrielse af lånet til SM ikke var en optimal løsning. Den 7. april 2008 indfriede A derfor en del af gælden til SM ved at overføre 12.000 stk. G3 aktier til en værdi af 972.000 kr. (kurs 81) fra G2 til SMs konto hos G6, jf. bilag 4. 

Som det fremgår af bilag 5 overførte G2 7. april 2008 12.000 stk. G3 aktier til G7 Kursen på overførselstidspunktet var 81 svarende til en værdi på 972.000 kr. Meddelelsen fra F2-Bank om overførslen er af 4. april 2008. Der er som bilag 22 fremlagt dokumentation for, at G2 konto i F2-Bank havde konto nr....12. Kursen var på overførselstidspunktet 81, hvorfor værdien udgjorde 972.000 kr. Som det fremgår af bilag 22, anmodede G2 om oprettelse af konto i F2-Bank den 15. marts 2006. Banken har efterfølgende påført kontonummer...12 pa side 2 øverst i bilag 22. F2-Bank oplyste A, at kontonummeret var ...12 i april af  26. april 2006, jf. bilag 39. Samme kontonummer fremgår af f.eks. af F2-banks kvittering for overførsel af de 12.000 G3 aktier i bilag 5, ligesom F2-bank har bekræftet, at overførslen på 2 mio. kr. i bilag 25 skete fra G2s konto (...12), jf. bilag 40. 

Som det fremgår af bilag 5, jf. bilag 22, blev der 7. april 2008 taget 12.000 stk. G3-aktier ud af G2s konto i F2-Bank til G6. Kursen var på overførselstidspunktet 81, hvorfor værdien udgjorde 972.000 kr. 

8. april 2008 blev der indlagt 12.000 G3-aktier på konto Bankkonto 2 i G6, if. bilag 4, side 2. Konto Bankkonto 2 i G6 tilhører SM, jf. bilag 4, side 1. G3 pa SM konto i G6. G3 er den officielle børsforkortelse for G3-aktien, jf. bilag 33 fra NASDAQ. G2 anmodede 4. April 2008 F2-Bank om at overføre 12.000 stk. af selskabets G3-aktier til SM konto i G6, jf. bilag 34. 

SM havde konto/depot i G6 med konto-/depotnummer Bankkonto 2 , jf. bilag 41, sidste side. Det fremgår af oversigten fra F3-bank, at der 8. april 2006 kl. 00:00 blev indlagt 12.000 G3-aktier. 

Det gøres gældende, at retten på den baggrund må lægge det til grund som dokumenteret, at G2 7. april 2006 fra sin konto/depot med nr. ...12 i F2-Bank overførte 12.000 G3-aktier (G3) til SMs konto/depot i G6 med konto-/depotnummer Bankkonto 2. Kursen på aktierne på overførselstidspunktet var 81, hvorfor de overførte aktier havde en værdi pa 972.000 kr. 

I konsekvens af overførslen blev As mellemregning med G2 opskrevet med 972.000 kr., jf. bilag 6, og As mellemværende med SM blev samtidig nedbragt med 972.000 kr. 

Mellemregningskontoen ...14 i G2, som var As mellemregningskonto, blev 4. april 2008 øget med 972.000 kr., jf. bilag 6. 

Skatteministeriet har stillet spørgsmål ved, at mellemregningen er bogført pr. den 4. april 2008, hvilket er før overførslen af aktierne. Hertil bemærkes det, at mellemregningen på 972.000 kr. er bogført pr. den 4. april 2008, fordi As 4. april 2008 på vegne G2 afgav instruks til F2-Bank om at overføre 12.000 stk. af selskabets G3 aktier til SMs konto i G6, jf. bilag 34 og fordi, at F2-Bank 4. april 2008 bekræftede overførslen overfor selskabet, jf. bilag 5. Bogføringen er foretaget herudfra, hvorfor overførelsen er bogført pr. 4. april 2008. 

På tidspunktet for SMs anfordring på det samlede lån var ejendommen Y1-Adresse, hverken færdiggjort eller solgt. Som følge af sine egne likviditetsproblemer kunne SM ikke, som lovet, hjælpe A med yderligere midler til færdiggørelsen af renoveringen af ejendommen. Det blev derfor aftalt, at A kunne optage et lån i ejendommen på kr. 820.000 til finansiering af sit privatforbrug samt til den fortsatte renovering af ejendommen. Lånet blev optaget den 16. april 2008, jf. bilag 2 og bilag 1, side 6, 4. afsnit. 

2 - Tilbagebetaling af 2.087.500 kr. den 19. juni 2008 

For at A kunne skaffe sig midler til betaling af galden til SM, udvirkede SM, at A kunne låne 100.000 stk. G3-aktier til en værdi af ca. 8 mio. kr. af LC, mod at sidstnævnte kunne realisere en gevinst i forbindelse med udlånet. Lånedokument af 1. juni 2008 mellem LC og A er fremlagt som bilag 7. 

Da LC først kunne levere G3 aktierne medio august 2008, og da det hastede med at få lånet effektueret, lagde SM via sit udenlandske selskab G4 aktierne ud for LC, jf. bilag 8. LC overførte G3-aktierne til G4 den 14. august 2008. At kontoen med kontonummer...12 er G2s, fremgår af sagens bilag 22, og konto ...13 er SMs selskab, G4s konto - også i F2-bank, jf. bilag 8-10.  

Kvittering fra F2-Bank for modtagelse af 100.000 stk. G3-aktier er fremlagt som bilag 9. 

SM overførte den 19. juni 2008 75.000 stk. aktier til G2, som havde købt G3 aktierne af A, jf. bilag 10. Aktierne blev overført til selskabets depot hos F2-Bank, hvorved As mellemregning med G2 blev forhøjet med værdien af aktierne på kr., 6.262.500 i As favør, jf. bilag 6. De resterende 25.000 stk. G3-aktier modregnede A og SM samme dag i deres interne mellemværende, og As gæld til SM blev derved nedbragt. Aktierne blev modregnet til dagskursen 2.087.500 kr., jf. oversigten i bilag 1, side 5n og bilag 1l . 

Det må herefter kunne lægges til grund for sagens afgørelse, at: 

    • 19. juni 2008 overførte G4 75.000 stk. G3-aktier med en værdi på 6.262.500 kr. fra sin konto nr. ...13 i F2-Bank, jf. bilag 10.  

    • G2 modtog 19. juni 2008 de 75.000 stk. G3-aktier med en værdi pa 6.262.500 kr. pa sin konto nr....12 i F2-bank, jf. bilag 23. Der er enighed mellem parterne om, at der derved blev overdraget 75.000 stk. G3-aktier til G2s konto i F2-bank. 

    • 19. juni 2008 blev overførslen bogført i G2, idet A blev vederlagt med 6.262.500 kr. over mellemregningskontoen, hvor efter hans gæld til selskabet blev ændret til et tilgodehavende på 3.650.500 kr., jf. bilag 6, konto nr. ...14. 

    • 19. juni 2008 modregnede A og SM værdien af de resterende 25.000 stk. G3-aktier til dagskursen 83,5 i alt 2.087.500 kr. i deres mellemværende, jf. bilag 1, side 5n og bilag 8 og 11. 

    • 14. august 2008 blev der overført 100.000 stk. G3-aktier til depotet, jf. bilag 8 og 9. 

Det gøres gældende, at overførslen af 100.000 stk. G3-aktier til selskabet G4s depot i F2-Bank 14. august 2008 var overførsel fra LC til opfyldelse af den indgåede aftale i bilag 7. 

3 - Tilbagebetaling af 2.055.333 kr. i juni 2008 

G2 ydede i 2007 et lån pa 2 mio. kr. til SMs selskab G1. Lånebeløbet blev overført fra G2s konto i F2-Bank 28. marts 2007, hvor der inkl. gebyrer blev trukket 2.000.373,22 kr. på G2s konto, jf. bilag 25. Lånebeløbet blev efter SMs ønske, jf. bilag 26, overført til G8s konto i F6-Bank. 

F2-Bank har overfor G2s revisor RF 26. maj 2008 bekræftet, at overførslen på 2 mio. kr. fra G2s konto i F2-Bank skete til G8s i F6-Bank, jf. bilag 40. 

Lånet er optaget i G2s regnskab pr. 31.12.2007 som tilgodehavende på 2.055.333 kr., jf. bilag 27, side 10. Hovedstolen udgjorde 2.000.000 kr. og renter 55.333 kr., som er specificeret i regnskabets side 12. 

Lånet blev indfriet overfor G2 i 2008 ved, at A nedskrev sit tilgodehavende i G2 på 3.650.500 kr. med 2.055.333 kr. til 1.595.167 kr., jf bilag 6. Lånets tilbagebetaling fremgår også af G2s regnskab i bilag 15, side 10. Lånet var på 2.000.000 kr., de resterende 55.333 kr. var renter for 2007, jf. bilag 6, jf. oversigten i bilag 1, side 5n. 

Derved blev As og SMs låneforhold yderligere nedbragt med 2.055.333 kr., jf. også oversigten i bilag 1, side 5n. 

Skatteministeriet har anført, at der ikke er dokumenteret nogen sammenhæng mellem lånet mellem selskaberne og nedskrivningen af brødrenes låneforhold, jf. bilag 6. Der er heller ikke nogen oprindelig sammenhæng. Sammenhængen opstod ved, at lånet blev indfriet overfor G2 i 2008 ved, at A nedskrev sit tilgodehavende i G2 på 3.650.500 kr. til 1.595.157 kr., jf. bilag 6. Lånets tilbagebetaling fremgår også af G2s regnskab i bilag 15, side 20. Derved blev As og SMs låneforhold yderligere nedbragt med 2.055.333 kr., jf. også oversigten i bilag 1, side 5n. 

Det må herefter ligge fast, at G2 28. marts 2007 overførte 2 mio kr. til SMs selskab G1. Denne overførsel blev udlignet ved at A i juni 2008 påtog sig forpligtelsen over mellemregningskontoen mellem ham og G2, jf. bilag 6, og derved blev låneforholdet mellem de to brødre nedbragt tilsvarende. 

4 - Tilbagebetaling af 1.200.000 kr. i perioden september-november 2008 

Den 3. september 2008 indgik G5 og SM en aftale om et investeringssamarbejde, der løb frem til den 31. december 2008, jf. bilag 13. Som det fremgår af aftalen, skulle eventuelle realiserede tab op til kursværdien af de i aftalen omhandlede aktier dækkes af SM. 

Der er som bilag 28 og 42 fremlagt dokumentation for oprettelse af konto hos G6 i juni 2008, samt dokumentation for G5s overførsel af 17.000 stk. G3-aktier 27. august 2008, der blev belånt/stillet til sikkerhed for engagementet hos G6 - det var i perioden 25. juni 2008 til 26. august 2008. I det omfang kursen på aktierne faldt til under den for aktierne godkendte belåningsprocent, skulle G5 indbetale differencen, ellers ville aktierne omfattet af engagementet blive tvangssolgt. 

Der er således ikke tale om, at G6 har ydet et lån til G5, men at banken stillede en aktiekredit til rådighed for G5. 

Det var på baggrund af G5s engagement med G6, at aftalen 3. september 2008 i bilag 13 mellem G5 v/ A og SM blev indgået. Som det fremgår af aftalen, skulle eventuelle realiserede tab op til kursværdien af de i aftalen omhandlede aktier dækkes af SM. 

Fsva nedbringelse af låneforholdet mellem SM og A, så fremgår det ikke af bilag 13, men er en konsekvens heraf. Således var det mellem SM og A aftalt, at såfremt G7 engagementet blev nødlidende grundet kursfald eller realiserede tab, så skulle SM supplere med kapital op til den aftalte kursværdi for de 17.000 G3 aktier, jf. bilag 13. 

Investeringen via G5 forløb ikke som forventet, og grundet store kursfald var SM nødsaget til at foretage en række kontante indbetalinger til kontoen for at undgå tvangssalg fra G6s side. 

Kontoudskrift fra kontoen hos G6 er fremlagt som bilag 29. 

Dokumentation for indbetaling af 1.200.000 kr. til G6-kontoen til dækning af det opståede betalingskrav fra G6 er fremlagt som bilag 30. 

Indbetalingerne af 1.200.000 kr. til G6 var betalinger som følge af, at kurserne på G3-aktierne var faldet, og disse tab skulle efter SM og As aftale i bilag 13 dækkes ind af SM. 

Som følge af SMs fortsatte likviditetsvanskeligheder, den fejlslagne investering via G5 og det forfaldne lån mellem A og SM optog A efter aftale med SM for at opnå likviditet til at dække tabene på aktierne for SM yderligere to lån i ejendommen Y1-Adresse, på hhv. kr. 1.000.000 den 23. september 2008 og kr. 580.000 den 16. oktober 2008, jf. bilag 2. Således var det A, der forestod dækningsbetalingerne til G6. As betalinger for SM blev udlignet ved nedskrivning af As gæld til SM med 1.200.000 kr., jf. også oversigten i bilag 1, side 5n-6ø. 

Til støtte herfor henvises dels til dokumentationen i bilag 30 dels til kontoudskriften i bilag 35, hvor følgende indbetalinger til banken fremgår: 

19. september 2008           200.000 kr. 

25. september 2008           200.000 kr. 

30. september 2008           200.000 kr. 

1. oktober 2008                 100.000 kr. 

15. oktober 2008               400.000 kr. 

30. oktober 2008                 50.000 kr. 

20. november 2008             50.000 kr. 

1.200.000 kr. 

5 - Tilbagebetaling af 453.550 kr. den 28. november 2008 

Den 20. juni 2008 indgik G2 aftale med G1 om at udlåne 23.500 stk. G3-aktier til G1, jf. bilag 12. Aktierne eller alternativt et beløb svarende til i kursværdien af aktierne på tilbageleveringstidspunktet skulle tilbageleveres til G2 senest den 1. juli 2009. 

G2 overførte som aftalt 23.500 stk. G3aktier til en af G1 anvist konto i F7-Bank, jf. bilag 31, jf. bilag 26. 

Den 28. november 2008 ønskede G1 at indfri aftalen om lån af aktier med G5 ved at indbetale et beløb på kr. 453.550, svarende til kursværdien af aktierne på tilbageleveringstidspunktet, som var 19,3, jf. bilag 32. Grundet likviditetsvanskeligheder hos G1 og As gæld til SM indbetalte G1 ikke beløbet. I stedet indfriede A G1s gæld til G2 ved nedskrivning af sit tilgodehavende hos G2 fra 455.167 kr. til 453.550 kr. jf. bilag 6 og oversigten i bilag 1, side 6ø.

Dette er efterfølgende reguleret ved en mellemregning. 

Af de fremlagte opgørelser over betalinger i perioden 2006-2008 fremgår, at der er et samlet udlån på kr. 6.819.000 til A i indkomstårene 2006 og 2007, mens der i 2008 skete tilbagebetalinger til SM for i alt kr.  6.768.333. Der er således en difference på omkring kr. 51.000, hvilket må siges at være ubetydeligt i forhold til størrelsen på det samlede lån. Beløbet er afregnet i 2009." 

Skatteministeriet, Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende: 

"Det gøres overordnet gældende, at A i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af de modtagne betalinger fra SM på kr. 1.969.000 i indkomståret 2006 og kr. 2.050.000 i indkomståret 2007, idet han ikke har bevist, at betalingerne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler. 

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Bestemmelsens litra a-f indeholder eksemplifikationer på de skattepligtige indtægter. Der er med andre ord ikke tale om en udtømmende opregning. 

Udgangspunktet er altså, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvis er gjort skattefri, som det eksempelvis gælder "formueforøgelse" som omhandlet i statsskattelovens § 5, litra a. 

A skal selvangive sin indkomst, og han skal kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontollovens § 1, § 6 og § 6B. 

I den foreliggende situation, hvor der løbende over to år er overført mange og såvel enkeltvis som samlet store beløb til A, skal han bevise, at overførslerne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og SKM2018.46.VLR.  

A har ikke løftet denne bevisbyrde. 

A gør i sagen gældende, at beløbene er overført til ham fra SM som lån. Disse oplysninger om lån fra broderen er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger og kan derfor ikke lægges til grund i sagen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. 

Bevisbyrden for, at der er tale om et lån, er i øvrigt skærpet, idet der er tale om et påstået lån fra et nærtstående familiemedlem, jf. bl.a. UfR 2009.2325 H. 

Der er ingen objektive omstændigheder, som underbygger, at der på noget tidspunkt har bestået en retlig forpligtelse til at betale de modtagne beløb retur. 

Der er ikke udarbejdet gældsbreve, der fastlægger låneforholdet. 

Det fremgår ikke af nogen af de mange overførsler til As tidligere samlevers konto, at der skulle vare tale om lån, endsige et lån til A. 

De påståede lån er i øvrigt heller ikke forrentet, ligesom der ikke er stillet nogen form for sikkerhed for de påståede lån. Det pantsætningsforbud, som ifølge A blev aftalt mellem brødrene for ejendommen beliggende Y1-adresse jf. stævningen side 2, 5. afsnit, blev ikke respekteret af A, jf. bilag 2. 

Hertil kommer, at de omstændigheder, hvorunder det påståede lån er modtaget er højst usædvanlige, jf. eksempelvis SKM2015.633.ØLR.  

Efter As egen opgørelse har han i de to omhandlede indkomstår 2006-2007 modtaget mere end 10,2 mio. kr. fra sin bror eller dennes selskaber, fordelt over 27 overførsler, jf. bilag 1, side 3-5. Han har endvidere efter sin egen opgørelse i samme periode betalt mere end 3,4 mio. kr. retur til broderen, jf. bilag l, side 3, 3. sidste afsnit. 

Under disse omstændigheder, hvor der mellem den påståede kreditor og debitor er foretaget meget betydelige pengeoverførsler i et højst usædvanligt omfang, må sagsøgeren kunne give et fuldstændigt billede af de posteringer og pengestrømme, som hævdes at være uvedkommende for hans indkomstopgørelse, jf. eksempelvis SKM2017.505.VLR

Denne bevisbyrde er ikke løftet. 

At der er tale om højst usædvanlige omstændigheder illustreres eksempelvis af den indsætning på kr. 2.000.000,-, som sagsøgeren modtog fra udlandet den 30. marts 2006 på sin samlevers konto, jf. bilag 20, side 9. Samme dag blev der fra kontoen efterfølgende foretaget to udbetalinger på henholdsvis kr. 1.200.000,- og kr. 600.000, jf. bilag 20, side 9. På et møde i Skatteankenævnet oplyste A herom, at "han skulle låne kr. 200.000,-, men at hans bror havde indsat 2.000.000 kr. på kontoen og bedt ham overføre 1.800.000 kr. til andre". A oplyste endvidere, at "han ikke vidste, hvorfor det skulle ske på denne måde", jf. bilag l, side 11, øverst. 

Det fremgår således, at sagsøgeren selv har forklaret, at han i forbindelse med at skulle låne kr. 200.000,-. stillede sin konto til rådighed for broderen, således at broderen den 30. marts 2006 overførte kr. 2.000.000, og at sagsøgeren efter broderens anvisning samme dag udbetalte differencen til andre - uden at sagsøgeren i øvrigt var bekendt med baggrunden for denne fremgangsmåde, jf. bilag l, side ll, øverst. 

Dette illustrerer således for det første, at det påståede lån er udbetalt under højst usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2015.633.ØLR

Endvidere illustrerer forløbet for det andet, at Landsskatterettens afgørelse er lempelig. Skattemyndighederne som sagt har lagt As opgørelse af, hvilket "nettobeløb" han har modtaget fra broderen og dennes selskaber (bilag 1, side 3-5), til grund, hvorfor kun kr. 200.000,- af overførslen på kr. 2.000.000,- er anset for at have betydning for sagsøgerens indkomstopgørelse. 

As indkomst er således alene blevet forhøjet med differencen mellem de modtagne beløb og det beløb, som han efter sin egen opgørelse har tilbageført i 2006-2007. 

2.1 Den påståede tilbagebetaling 

A har til støtte for synspunktet om, at der skulle være tale om et lån, navnlig henvist til, at der angiveligt - i hvert fald i det væsentligste - er sket tilbagebetaling af de modtagne beløb i de efterfølgende indkomstår. 

A Sagsøgeren har for så vidt angår den påståede tilbagebetaling henvist til fem forskellige forhold, jf. nærmere nedenfor. 

For samtlige forhold gør det sig dog gældende, at de fremlagte bilag ikke dokumenterer, at der er foretaget afdrag på / tilbagebetaling af det påståede lån. 

Det er end ikke er godtgjort, at SM ved de enkelte forhold/ transaktioner har modtaget betalinger/beløb fra A. Samtlige de påberåbte transaktioner er foretaget mellem andre juridiske enheder end den påståede långiver og låntager. 

Selv hvis det måtte lægges til grund, at der er foretaget transaktioner, hvorved A har overført beløb til sin bror SM, er der intet som godtgør, at transaktionerne har nogen relation til det påståede lån. 

Der er ikke ved de påberåbte transaktioner foretaget nogen form for henvisning til det påståede låneforhold -  uanset at de påberåbte transaktioner netop skulle udspringe af et ønske om at foretage tilbagebetaling af det påståede lån. 

Der er således intet, som objektivt knytter de fremlagte dokumenter til det påståede lån. 

Selv hvis det således lægges til grund, at A som hævdet har overført kr. 6.768.333 i 2008 og kr. 51.000 i 2009 til SM - hvilket altså bestrides - er det ikke ved objektive omstændigheder godtgjort, at dette var som følge af en retlig forpligtelse til at tilbagebetale et lån. 

Nedenfor knyttes nogle supplerende bemærkninger til hver af de fem forhold, som A har påberåbt sig til støtte for, at der er sket tilbagebetaling af det påståede lån. 

2.1.1 Ad forhold 1 

Det er As synspunkt, at han i første kvartal af 2008 blev anmodet om at indfri det påståede lån, jf. eksempelvis replikken, side 2, 6. afsnit, og at sagsøgeren derfor via selskabet G2 skulle overføre nogle aktier til SM. 

Det er dog ikke godtgjort, at der blev afgivet påkrav om indfrielse eller betaling af afdrag. 

Det er heller ikke godtgjort, at der blev foretaget overførsel fra en til selskabet hørende konto til SM. 

For det tilfælde, at retten - som anført af A i processkrift 2, side 2, nederst - måtte lægge til grund, at G2 den 7. april 2008 fra selskabets konto/depot i F2-Bank overførte 12.000 G3-aktier til SMs depot/konto i G6, fastholdes det, at det ikke er godtgjort, at overførslen af aktier har nogen relation til det påståede låneforhold mellem A og SM. 

Bilag 6, som indeholder en udskrift/posteringsoversigt af en mellemregningskonto mellem G2 og A, godtgør endvidere ikke, at de foretagne posteringer er retvisende for mellemværendet mellem sagsøgeren og selskabet - hverken for så vidt angår dette første forhold eller sagens øvrige forhold, som er omtalt nedenfor. 

Der er alene tale om en intern posteringsoversigt, som ikke godtgør, hvad de enkelte posteringer angår. 

Posteringen den 4. april 2008 i mellemregningen (bilag 6) godtgør under alle omstændigheder ikke, at det påståede lån mellem brødrene er blevet nedbragt med et tilsvarende beløb. 

2.1.2 Ad forhold 2 

A har endvidere henvist til (fx stævningen, side 3, 4. -6. afsnit), at han angiveligt har nedbragt sit mellemværende med SM ved et arrangement med en række overførsler af aktier i G3, som skulle medføre, dels at hans mellemregning med G2  blev krediteret med kr. 6.262,500 kr. i hans favør, dels at låneforholdet mellem brødrene blev nedbragt ved modregning med aktier til en værdi af kr. kr. 2.087.500,-. 

A gør så vidt ses gældende, at arrangementet bestod i, at SM udvirkede, at A kunne låne 100.000 aktier i G3 af en person ved navn LC. Hun kunne imidlertid ikke levere aktierne for på et senere tidspunkt, hvorfor SM via et selskab kaldet "G4' på hendes vegne overførte 25.000 aktier til selskabet G2 den 19. juni 2008. SM tilbageholdt / modregnede derved differencen pa 25.000 aktier, hvorved låneforholdet mellem brødrene angiveligt blev nedbragt med værdien heraf. Efterfølgende overførte LC angiveligt den 14. august 2008 de 100.000 aktier, som A skulle have haft lånt af hende, til selskabet G4. 

Skatteministeriet bestrider i det hele, at A har ført bevis for sin udlægning af de faktiske omstændigheder. 

Det fremhæves herved, at det ikke er godtgjort, hvorfra de enkelte overførsler af aktier i arrangementet er foretaget. 

Selv hvis det lægges til grund, at G2 på en konto tilhørende selskabet modtog 75.000 G3-aktier den 19. juni 2008, er det ikke godtgjort, hvem der har foretaget overførslen, eller i øvrigt at modtagelsen heraf skulle give grundlag for, at sagsøgerens mellemregning med G2 skulle krediteres kr. 6.262.500 kr. i hans favør. 

Det er endvidere ikke godtgjort, hvem der er indehaver af depotet/kontoen, som bilag 9 og 10 vedrører (konto ...13). 

Det er også udokumenteret, hvorfra aktieoverdragelsen omtalt i bilag 9 er modtaget. 

For det tilfælde, at retten måtte lægge hele eller dele af sagsøgerens udlægning af de faktiske omstændigheder til grund, gøres det gældende, at det heller ikke er godtgjort, at arrangementet medførte, at der som hævdet (fx stævningen, side 3, 6. afsnit) skete "modregning" mellem brødrene med værdien af 25.000 G3-aktier. 

Bilag 11, som A har henvist til som dokumentation for modregningen, er en e-mail fra ham selv til en medarbejder i SKAT. Denne e-mail kan ikke tillægges nogen bevisværdi. 

Det er under alle omstændigheder ikke godtgjort, at de overførslerne af G3-aktier eller den påstående modregning har nogen relation til det påståede låneforhold mellem sagsøgeren og SM. 

2.1.3 Ad forhold 3 

A har anført, at hans mellemværende med SM angiveligt blev nedbragt som følge af, at G2 ydede et lån på kr.  2.000.000 (med tillæg af renter på kr. 55.333) til G1 i 2007, og at A via sin mellemregning med G2 indfriede dette lån, jf. eksempelvis processkrift 2, side 3, 4.-6. afsnit. Dette er ikke godtgjort. 

Der er ikke fremlagt noget lånedokument eller anden dokumentation, der godtgør eksistensen af et lån fra G2 til G1. 

Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, at der er overført et beløb til en konto tilhørende sidstnævnte selskab. Selv hvis det lægges til grund, at der er overført et beløb fra G2 til G1 - hvilket bestrides - er det ikke godtgjort, at der er tale om et lån. 

For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at der på en konto tilhørende selskabet G2 den 28. marts 2007 blev trukket kr. 2.000.373,22, fastholdes det, at det ikke er godtgjort, at pengeoverførslen har nogen relation til det påståede låneforhold mellem sagsøgeren og SM. 

Det fremhæves herved også, at sagsøgeren selv har anført, at der ikke var "nogen oprindelig sammenhæng" mellem det påståede lån mellem selskaberne og nedbringelsen af brødrenes påståede låneforhold, jf. processkrift 1, side 4, 5. afsnit. 

Posteringen i mellemregningen (bilag 6), hvorved sagsøgerens tilgodehavende hos G2 fremgår som værende nedbragt med kr. 2.055.333 den 25. juni 2008 godtgør ikke, at der er sket en nedbringelse af det påståede lån mellem brødrene. Det fremlagte bilag 6 godtgør som sagt ikke, at de foretagne posteringer er retvisende for mellemværendet mellem A og selskabet, jf. også det anførte ovenfor under forhold 1 og 2. 

2.1.4 Ad forhold 4 

A har henvist til, at det påståede låneforhold mellem brødrene blev nedbragt ved, at A angiveligt foretog en række indbetalinger på i alt kr. 1.200.000,- til selskabet G5 til udligning af SMs gæld til/forpligtelse over for selskabet, jf. stævningen side 4, 3. afsnit. 

De faktiske omstændigheder, som A påberåber sig til støtte herfor, er imidlertid udokumenterede. 

Det fremhæves, at det hverken er godtgjort, at der bestod en gæld fra SM til G5 eller en forpligtelse for ham til at indbetale til G6, eller at denne gæld/forpligtelse måtte være blevet indfriet, endsige at en sådan indfrielse blev foretaget af A. 

Det endvidere udokumenteret, at et de påberåbte dispositioner - herunder indbetalinger foretaget til G5 - vedrører det påståede låneforhold mellem A og SM. 

2.1.5 Ad forhold 5 

Endelig har A har gjort gældende, at der, jf. bilag 12, var indgået en aftale mellem G2 og G1 om udlån af 23.500 stk. G3-aktier til G1. 

I stævningen er det anført, at "G1 [ønskede] at indfri aftalen om lån af aktier med G5 ved at indbetale et beløb på kr. 453.550", men på grund af likviditetsvanskeligheder "indfriede A G1s gæld til G5" (mine understregninger), jf. stævningen side 4, 4. afsnit. 

Det beror tilsyneladende på en skrivefejl, at der skulle være tale om en gæld fraG1 til G5, idet det i de senere skrifter er anført om samme forhold, at "G1 [ønskede] at indfri aftalen om lån af aktier med G5 ved at indbetale et beløb på kr. 453.550", men på grund a likviditetsvanskeligheder "indfriede A G1s gæld til G2 ved nedskrivning af sit tilgodehavende hos G2". (mine understregninger), jf. replikken side 5, 5. afsnit, processkrift 1, side 6, 1. afsnit og processkrift 2, side 4, 3. afsnit. 

Det gøres således i de seneste skrifter tilsyneladende gældende, at A har indfriet G1s gæld til G2 ved nedskrivning af sit eget tilgodehavende hos sidstnævnte selskab med kr. 453.550,-. Det er dog fortsat uklart, hvilken sammenhæng der er mellem G1s ønske om "at indfri aftalen om lån af aktier med G5" og den påståede betaling af G1s gæld til G2. 

Det er under alle omstændigheder ikke godtgjort, at et eventuelt udlån af aktier fra G2 ti lG1, jf. bilag 12, eller at den påståede indfrielse af lånet, har nogen relation til det påståede låneforhold mellem A og SM. Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at aktierne i første omgang overhovedet blev overført til G1. 

Vedrørende (gen)fremlæggelsen af bilag 12, fremhæves det, at bilaget ikke godtgør, at der som anført er sket "tilbagelevering" den 28. november 2008. Den fremlagte "bagside" til bilag 12 indeholder en håndskreven og udateret tekst. Det fremgår ikke, af hvem eller hvornår teksten er skrevet. At der skulle være sket tilbagelevering den 28. november 2008 stemmer i øvrigt ikke tidsmæssigt overens med den angiveligt korresponderende postering i bilag 6. Det er ikke godtgjort, at A måtte have indfriet G1s gæld til G2 ved nedskrivning via mellemregningen. Der henvises til i den forbindelse også til det tidligere anførte om mellemregningen, jf. ovenfor. 

Selv hvis man måtte lægge til grund, at A som hævdet har foretaget indfrielse på selskabet G1s vegne, er det ikke godtgjort, at dette har nogen relation til det påståede lån mellem brødrene. 

For så vidt angår de ovennævnte fem forhold gøres det sammenfattende og overordnet gældende, det ikke er godtgjort, at SM ved de enkelte forhold/transaktioner har modtaget betalinger/beløb fra A. 

Selv hvis retten i et eller andet omfang alligevel måtte anse dette for godtgjort, er der intet som godtgør, at transaktionerne har nogen relation til det påståede lån." 

Rettens begrundelse og resultat 

Retten er enig i Landsskatterettens begrundelse og resultat. Det, der er fremkommet for retten, kan ikke føre til andet resultat. Retten tiltræder således, at de nettobeløb, der blev overført til A i 2006 og 2007, og som er lagt til grund for afgørelserne, må anses som skattepligtige gaver, jf. statsskattelovens § 4 c). Skatteministeriet frifindes derfor. 

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Det er oplyst, at sagens værdi er 2.009.500 kr. Sagsomkostningerne fastsættes derfor til 100.000 kr. til dækning af Skatteministeriets advokatudgift, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. 

T H I  K E N D E S  F O R  R E T : 

Skatteministeriet frifindes. 

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 100.000 kr. til Skatteministeriet. 

Beløbet skal betales inden 14 dage. 

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.